Solrød Kommune

Aktuelle sundhedstilbud i Solrød Kommune

07-08-2026

I dette nyhedsbrev finder du vores aktuelle kurser, forløb og kommende opstartsdatoer.

Vil du gerne styrke din mentale eller fysiske sundhed?

Oversigt over lokale og digitale sundhedstilbud

Uanset om du ønsker redskaber og støtte til at håndtere stress, sove bedre, stoppe med at ryge eller bruge nikotin, leve bedre med kroniske smerter eller sygdom eller få støtte som pårørende, har du gratis adgang til en række lokale tilbud og digitale forløb. Tilbuddene giver viden og redskaber til at styrke din sundhed og trivsel. 

Her kan du se nogle af de tilbud, der lige nu er åbne for tilmelding eller starter snart.

Mental sundhed

Stress og trivsel

Få redskaber til at håndtere stress og styrke din mentale sundhed. Her finder du lokale og digitale tilbud til voksne og unge med fokus på trivsel og forebyggelse af stress.

Blandt tilbuddene er stresshåndteringskurset Åben og Rolig med dokumenteret effekt, som tilbydes både lokalt og online.

💙 Åben og Rolig - lokalt kursus

📅 Opstart: efterår 2026 

Gruppeforløb over 9 kursusgange for dig, der har oplevet symptomer på stress i mindst én måned. Du får undervisning og øvelser, der hjælper dig med at håndtere stress og skabe mere ro i hverdagen. Tilbuddet kræver henvisning.

💻 Åben og Rolig - online

📅 Løbende tilmelding

Et fleksibelt digitalt kursus, som du kan følge hjemmefra, når det passer dig. På kurset får du strategier og værktøjer til mere livsglæde og energi i hverdagen samt bedre søvn. Du kan selv tilmelde dig kurset online.

Find hjælp til stress og øget trivsel

Søvn

😴 Søvnforløb i Hvil-app

📅 Løbende tilmelding

Har du svært ved at falde i søvn, eller påvirker dårlig søvn din hverdag? Få tilpassede råd og aktiviteter, der kan hjælpe dig til bedre søvn og mere overskud i hverdagen med et digitalt søvnforløb i appen Hvil. Appen er udviklet i samarbejde med forskere og søvneksperter fra Aarhus Universitet.

Læs mere om søvnforløb i Hvil-app 

Hverdagen som pårørende

Er du pårørende til en voksen med langvarig sygdom eller demens? Her kan du finde information om tilbud til pårørende.

🤝 Lær at tackle Hverdagen som pårørende - online

📅 Kommende kurser: Hold 24: Opstart tirsdag den 22. september 2026, kl. 11:00.

Et gratis 6-ugers online selvhjælpskursus med 1 times webinar om ugen for voksne, der er nære pårørende til en voksen med langvarig sygdom. Få viden, støtte og redskaber til at passe godt på dig selv i en hverdag med sygdom tæt på.

Læs mere om Lær at tackle

🫶 Pårørende til borgere med demens

Solrød Kommune har forskellige tilbud til pårørende til borgere med demens. Demensteamet kan hjælpe med rådgivning og vejledning. 

Se tilbud til pårørende til borgere med demens

Støtte ved angst og depression

Fylder bekymringer, uro eller tristhed for meget i hverdagen?

Oplever du eller en nærtstående symptomer på angst eller depression? Her kan du finde information om hjælp og tilbud til voksne, børn, unge og deres forældre.

Se hjælp og tilbud ved angst og depression

Der er forskellige muligheder for hjælp og støtte, blandt andet et onlinekursus:

🌱 Lær at tackle angst og depression - online

📅 Kommende kurser:

  • Hold 80: Opstart torsdag den 27. august 2026, kl. 11:00.
  • Hold 81: Opstart onsdag den 23. september 2026, kl. 11:00.
  • Hold 82: Opstart Torsdag den 5. november 2026, kl. 14:00.

Et gratis 6-ugers online selvhjælpskursus med 1 times webinar om ugen for voksne over 18 år, der oplever symptomer på angst eller depression. Få viden, støtte og redskaber til at håndtere udfordringer og skabe en bedre hverdag.

Læs mere om Lær at tackle

Sundere vaner

Ryge- og nikotinstop

Ønsker du at stoppe med at ryge eller bruge nikotin? Få gratis støtte, vejledning og konkrete redskaber til et varigt ryge- eller nikotinstop. Vælg mellem lokale stopkurser, telefonrådgivning og digitale tilbud – så du kan finde den løsning, der passer bedst til dig.

🚭 Ryge- og nikotinstopkursus

📅 Næste lokale kursus: Opstart tirsdag den 15. september, kl. 16:45-18:45. 

Et gratis gruppekursus med fem mødegange á ca. 1,5-2 timer. Kurset strækker sig typisk over seks uger. Få professionel rådgivning, støtte og konkrete redskaber til et varigt stop. I aftaler en fælles stopdato på kurset.

👨‍👩‍👧 Unge og nikotin – råd og vejledning

Er du ung eller forælder til en ung, der bruger nikotinprodukter, f.eks. vape, puff bars, nikotinposer eller snus? Her finder du viden om forebyggelse, hjælp til nikotinafvænning samt råd og støtte til både unge og forældre.

Læs mere om stoprådgivning og nikotinafhængighed

Alkohol og rådgivning

Tænker du over dine alkoholvaner eller ønsker du at ændre dem? Her kan du finde hjælp og rådgivning – både hvis det handler om dig selv eller en, du er tæt på.

💬 Forebyggende samtale om alkohol

📅 Løbende mulighed for samtale

Ønsker du at ændre dine alkoholvaner? Få en gratis og uforpligtende samtale med en sundhedsrådgiver, der har særlig viden om alkohol og vaneændringer.

📞 Alkolinjen

Du kan også få anonym rådgivning hos Alkolinjen på telefon 80 200 500 – både hvis det handler om dig selv eller en pårørende.

Læs mere om alkohol og rådgivning

Mit liv – min sundhed: Sundere vaner

📅 Løbende tilmelding

Et digitalt forløb i den gratis app Mit liv – min sundhed for dig, der ønsker støtte til at skabe og fastholde sunde vaner – i dit eget tempo.

Læs mere om forløbet

Mestring af sygdom og smerter

Mestring af funktionel lidelse

📅 Kommende kurser: 

  • Hold 11: Opstart onsdag den 19. august 2026, kl. 13:00. 
  • Hold 12: Opstart tirsdag den 15. september 2026 kl. 17:00.
  • Hold 13: Opstart torsdag den 8. oktober 2026 kl. 13:00. 
  • Hold 14: Opstart fredag den 23. oktober 2026 kl. 13:00. 
  • Hold 15: Opstart torsdag den 12. november 2026 kl. 11:00.

Et gratis 6-ugers onlinekursus med 1 times webinar om ugen for voksne, der lever med en funktionel lidelse, fx fibromyalgi, irritabel tyktarm eller kronisk træthedssyndrom. Få viden og redskaber, der kan hjælpe dig til en bedre hverdag.

Læs mere om kurset

Kroniske smerter

Lever du med kroniske eller vedvarende smerter? Her kan du læse om tilbud, der kan hjælpe dig til en bedre hverdag. 

🌿 Lær at tackle kroniske smerter - online

📅 Kommende kurser: 

  • Hold 3: Opstart torsdag den 27. august 2026, kl. 13:00. 
  • Hold 4: Opstart tirsdag den 3. november 2026, kl. 14:00.

Et gratis 6-ugers online selvhjælpskursus med 1 times webinar om ugen for voksne, der lever med kroniske smerter og ønsker viden, redskaber og støtte til at håndtere smerterne og få en bedre hverdag.

Læs mere om støtte til håndtering af vedvarende smerter

📱Mit liv – min sundhed: Et bedre liv med smerter

📅 Løbende tilmelding

Et digitalt læringsforløb i den gratis app Mit liv – min sundhed for voksne med vedvarende smerter. Få viden, inspiration og værktøjer til at forstå dine smerter, ændre vaner og skabe en bedre hverdag.

Læs mere om forløbet

Tilbud ved kronisk sygdom og kræft

Lever du med KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom eller kræft? Her kan du læse om digitale og lokale tilbud, der kan støtte dig i hverdagen. 

🧡 Mit liv - min sundhed

📅 Løbende tilmelding

Digitalt læringsforløb i den gratis app Mit liv – min sundhed for voksne med KOL, type 2-diabetes, hjertesygdom, kræft eller vedvarende smerter.

Læs mere om de digitale forløb

☀️ Kronikerrehabilitering

📅 Opstart efter henvisning

Et lokalt rehabiliteringstilbud for voksne med kronisk sygdom (KOL, type 2-diabetes eller hjertekarsygdom). Tilbuddet kræver en henvisning fra din egen læge eller fra sygehuset.

Læs mere om kronikerrehabilitering

🤝 Kræftrehabilitering

📅 Opstart efter henvisning

Et lokalt rehabiliteringstilbud for voksne med kronisk sygdom (KOL, type 2-diabetes eller hjertekarsygdom). Tilbuddet kræver en henvisning fra din egen læge eller fra sygehuset.

Læs mere om kræftrehabilitering

Kontakt

Sundhedsfremme og Forebyggelse

Telefon: 56 18 24 00

Email: forebyggelse@solrod.dk

Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)