Pårørendegruppe for dig over 65 år

Er din ægtefælle eller samlever kronisk eller alvorligt syg? I Solrød Kommunes pårørendegruppe kan du dele tanker og erfaringer med andre i samme situation og blive en del af et nyt fællesskab.

Gruppe af mennesker ved et bord

I pårørendegruppen taler vi om forskellige emner knyttet til livet som pårørende. Her er plads til at dele det, der fylder i din hverdag, og mulighed for at skabe et nyt netværk.

Der deltager altid mindst én medarbejder fra forebyggelses- og trivselsteamet. Vi lægger vægt på fortrolighed og på, at det, der bliver delt i gruppen, bliver i gruppen.

Hvis din ægtefælle eller samlever har en demenssygdom, er denne gruppe ikke det rette tilbud. Du kan i stedet læse om Solrød Kommunes tilbud til pårørende til personer med demens eller kontakte demensteamet på telefon 5618 2441 for at høre om dine muligheder.

Opstart og mødested

Gruppen starter mandag den 11. januar 2027 og mødes derefter den 2. mandag i måneden kl. 13.30–15.00.

Vi mødes på Aktivitets- og Frivilligcenteret, lokale 1, Solrød Center 85, 2680 Solrød.

Vi mødes i alt 6 gange. 

Tilmelding

Vil du deltage i gruppen, kan du tilmelde dig hos forebyggelses- og trivselsteamet:
Tlf. 5618 2477 / 5618 2577 eller e-mail: komdu@solrod.dk / kbs@solrod.dk.

Vær opmærksom på ikke at sende personfølsomme oplysninger, som fx CPR-nummer og helbredsoplysninger, i en almindelig e-mail til os.

Gruppen oprettes ved tilmelding af min. 5 personer. Max deltagere er 8 personer.

Hvis holdet er fyldt, kan du blive skrevet på venteliste og få besked, når der er planlagt nye hold.

Kontakt

Daghjem og Forebyggelse

Telefon: 56 18 24 45

Email: afc@solrod.dk

Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand

Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.

Skriv via Borger.dk (Borger)