Flytning og adresse
På denne side kan du anmode om bopælsattest og lave en forespørgsel om antal personer på din adresse.
Du skal melde din flytning til folkeregistret digitalt.
Flytning af adresse
Du har pligt til at melde din nye adresse til folkeregisteret i den kommune, du flytter til eller inden for. Anmeldelsen skal ske senest 5 dage, efter du er flyttet.
Hvis du glemmer at anmelde flytning, anmelder flytning for sent eller afgiver urigtige oplysninger om dine bopælsforhold, kan du få en bøde. Husk, det er altid den kommune, du flytter til, du skal melde flytningen til.
Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.
Du kan dog tidligst melde flytning fire uger, før du skifter adresse.
Du skal melde din flytning til folkeregistret digitalt. Brug selvbetjeningsløsningen i boksen til højre på denne side.
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens Borgerservice.
Folkeregistret kan ændre din adresse
Folkeregisteret kan efter en konkret undersøgelse ændre de oplysninger, man selv har givet. Det kan de gøre, hvis:
- det kan bevises, at man ikke bor på den adresse, man har oplyst til kommunens folkeregister
- man nægter at ændre sin adresse.
Relateret indhold
Flytter du hjemmefra for første gang og har brug for råd til at styre dine penge? Så kan du tilgå en guide her.
Center for Borgerservice, Job og Social
Telefon: 56 18 20 00
Email: borgerservice@solrod.dk
Vi anbefaler, at du bruger sikker mail, når du skriver til os.