Høringer og afgørelserHøringer og afgørelser

Forslag til Kommuneplantillæg for Ørnesædevej, Havdrup i offentlig høring

‹ Tilbage
Kultur- og naturudvalget vedtog den 12. august 2024 et forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 3. september 2024 til og med den 29. oktober 2024.

Kultur- og naturudvalget har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg

Kultur- og naturudvalget vedtog den 12. august 2024 et forslag til kommuneplantillæg nr. 10. Forslaget sendes i offentlig høring i 8 uger fra den 3. september 2024 til og med den 29. oktober 2024.

Tillægget til kommuneplanen kan ses her.

Hvad giver kommuneplantillægget mulighed for?

Kommuneplantillæggets formål er at sætte rammen for den senere lokalplanlægning.
Området udlægges til fremtidig byzone, og anvendelsen omfatter boligformål samt offentlige formål i form af et plejehjem og en daginstitution. Anvendelsen omfatter også rekreative områder og mulighed for etablering af anlæg til forebyggelse af klimarelaterede hændelser.

Kommuneplantillægget tager hensyn til udviklingen af et fremtidigt vand- og naturprojekt ved Solrød Bæk, som blev behandlet i kommuneplantillæg nr. 4, hvoraf det fremgår, at der skal etableres mindst 0,93 hektar skov indenfor området, som er omfattet af kommuneplantillæg nr. 10. Skoven skal etableres i forbindelse med den øvrige skov i forbindelse med Solrød Bæk-projektet.

Der tillades nyt byggeri med en bebyggelsesprocent på op til 40 for hele området med et maksimalt etageantal på 2 og en maksimal højde på 10 meter. Kommuneplantillægget skal sikre, at planlovens krav, om at lokalplanlægningen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, er overholdt.

Med vedtagelsen af kommuneplantillægget har ejeren af matriklen ret til at få udarbejdet et lokalplanforslag for etablering af 150 boliger indenfor et år. Lokalplanen udarbejdes af administrationen og skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i kommuneplantillægget og kommuneplanens generelle bestemmelser, ligesom der skal være sammenhæng til anbefalingerne i Helhedsplanen for Havdrup By.

Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en plan mv. kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor "screenes", dvs. der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

Byrådet har vurderet, at forslag til Kommuneplantillæg nr. 10 ikke skal miljøvurderes. Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Klagen skal i så fald være indgivet skriftligt inden 4 uger fra offentliggørelsen af planforslaget, dvs. senest den 1. oktober 2024.

Du skal klage via Klageportalen, der findes på https://naevneneshus.dk/. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Læs mere om klagevejledning her.

Har du bemærkninger eller forslag til ændringer?
Har du ændringsforslag eller bemærkninger til planforslaget, kan du sende dem  pr. mail til cbb@solrod.dk eller pr. brev til Solrød Kommune, Teknik og Miljø, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand, så de er kommunen i hænde senest den 29. oktober 2024.