Nyt fra byrådetNyt fra byrådet

Nyt fra byrådet onsdag den 27 april 2022

Her kan du læse om, at en borgertilfredshedsundersøgelse viser, at solrødderne er glade for at bo i deres kommune, at Solrød Kommune sender tilfredsstillende regnskab til revision, og at en kvalitetsrapport viser, at Solrød Kommunes tre folkeskoler fortsat er blandt landets bedste. Du kan også læse om, at nødvendige pavilloner til ukrainske flygtninge koster ca. 13,7 mio. kr., og at byrådet sætter en stopper for Borgernes Hus og sætter gang i en renovering af rådhuset

Borgertilfredshedsundersøgelsen viser: Solrødderne er glade for at bo i deres kommune

Særligt naturen og kommunens beliggenhed er blandt de kendetegn, der gør, at solrødderne holder af at bo i Solrød Kommune. Det viser Solrød Kommunes store borgertilfredshedsundersøgelse.

En skøn uspoleret kyststrækning, grønne skovområder og en dragende kalkgrav med isblåt vand – alt sammen kun 30  minutter i S-toget fra København. Det er noget af det, der kendetegner Solrød Kommune, og det er samtidig blandt de kvaliteter, der gør, at solrødderne samlet set er rigtige glade for at bo i Solrød Kommune.

Det viser Solrød Kommunes store borgertilfredshedsundersøgelse, som flere end 18.000 af kommunens borgere over 18 år har været inviteret til at deltage i. Det er syvende gang, at byrådet spørger borgerne om, hvad de synes om at bo i Solrød Kommune. Formålet med undersøgelsen er at give det nye byråd et godt grundlag at udvikle kommunen på og træffe beslutninger ud fra ved at give dem et indblik i borgernes holdninger.

I undersøgelsen svarer hele 86 procent af de borgere, der har deltaget, at de er meget tilfredse eller delvist tilfredse med at bo i kommunen. Andelen af borgere, der er meget tilfredse med at bo i Solrød Kommune er endda vokset fra 34 procent ved sidste borgertilfredshedsundersøgelse i 2018 til 46 procent i 2022. Kun 6 procent er utilfredse med at bo i Solrød Kommune. Samtidig vil 65 procent enten i meget høj grad eller høj grad anbefale andre at flytte til kommunen.

Blandt de ting, Solrødderne er mest glade for i kommunen, er bl.a. naturen, beliggenheden og muligheden for offentlig transport. Også kommunens affaldsordning og muligheden for at dyrke motion og idræt scorer højt i undersøgelsen.

Borgerne svarer desuden, at blandt de emner, som de helst ser, at byrådet prioriterer højest, er ældre, natur og grønne områder og børn. Til gengæld ser borgerne gerne, at byrådet prioriterer emner som ’byudvikling’, ’veje og infrastruktur’ og ’kultur- og fritidsaktiviteter’ lavest. Emnet ’lav skat’ deler vandene hos borgerne. Det er nemlig både det emne, som 39 procent mener, byrådet skal prioriteres lavest, og det emne, som 28 procent mener, byrådet skal prioriteres højest.  

“Man kan læse en borgertilfredshedsundersøgelse på mange måder. Jeg bemærker dog, foreningslivet samt vores natur er vurderet højt. Derimod er der relativt få borgere, som mener, at vi har et attraktivt byliv i Solrød Kommune på trods af, at byudvikling er dén ting, som borgerne finder mindst vigtig. Borgernes prioritering af et givent området er derfor ikke nødvendigvis i overensstemmelse med områdets image. Netop den slags dynamikker hjælper undersøgelsen byrådet med at forstå, så det kan indgå i vores prioriteringer,” siger borgmester Emil Blücher.

Plads til forbedring

På trods af en generel tilfredshed hos borgerne viser undersøgelsen også, at der er områder med potentiale for forbedring. Fx peger undersøgelsen på, at flere borgere har en opfattelse af, at kommunen ikke lytter til borgerne. Kun 13 procent svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad oplever, at kommunen lytter til borgerne. 39 procent svarer, at kommunen i lav grad eller slet ikke lytter til borgerne.

Også i forhold til byrådets arbejde er der mulighed for fremgang. Bl.a. er det kun 32 procent af borgerne, der enten er meget enige eller enige i, at der er åbenhed i forhold til byrådets arbejde, og kun 24 procent mener, at byrådet lytter til de meninger, borgerne har. 

“Borgertilfredshedsundersøgelsen bekræfter mig i, at vi har et problem med tilliden mellem vores borgere og byråd. Men jeg håber, at de planlagte tiltag i forhold til åbenhed og borgerinddragelse over tid vil være med til at genetablere tilliden. Eksempelvis har vi indført byråds-tv og har fra maj måned ansat en borgerrådgiver i kommunen. Byrådet har også for nyligt afholdt en temadag om borgerinddragelse og igangsætter snart konkrete tiltag – herunder et opgaveudvalg som skal arbejde med en helhedsplan for Havdrup.

Fakta

Byrådet fik på byrådsmødet den 27. april 2022 en orientering af resultaterne af byrådets borgertilfredshedsundersøgelse 2022.

Spørgsmålene i byrådets borgertilfredshedsundersøgelse tager udgangspunkt i byrådets vision om, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo. Spørgeskemaet har været holdt kort og godt for at motivere flere borgere til at svare, og det er lykkedes i en sådan grad, at 33 procent af de flere end 18.000 adspurgte borgere har svaret på undersøgelsen.

 

 

Solrød Kommune sender tilfredsstillende regnskab til revision

Der er fortsat orden i økonomien i Solrød Kommune.

Budgettet er overholdt, og regnskabet er overordnet tilfredsstillende læsning. Det er hovedkonklusionen på regnskabet for 2021, som et enigt byråd på byrådsmødet den 27. april 2022 har sendt til revision.

Trods stigende udgifter på det specialiserede børne- og voksenområde, vækst i antallet af borgere og udgifter i forbindelse med COVID-19 er det lykkedes Solrød Kommune at holde sig inden for de økonomiske rammer, der har været udstukket fra staten i forhold til både serviceudgifterne og anlægsudgifterne. Dog har COVID-19 påvirket dele af regnskabet ved, at nogle planlagte aktiviteter og projekter enten er blevet udskudt eller helt aflyst, og der er derfor overført penge i budgettet til 2022.

Samtidig er kassebeholdningen på grund af tidligere indtægter fra salg af jord også fortsat solid nok til, at den kan være med til at finansiere udvalgte anlægsprojketer.

”Alle byrådsmedlemmer brænder for, at Solrød skal være en rigtig dejlig kommune at leve og bo i, og vi gør hele tiden vores bedste for, at udviklingen går i den rigtige retning. En nødvendighed for at kunne udvikle kommunen er naturligvis, at der er orden i økonomien. Derfor er det også rigtig godt, at vi kan sende et tilfredsstillende regnskab til revision med en god kassebeholdning. En ting er dog, hvad vi har råd til i den nærmeste fremtid, noget andet er, hvilke muligheder vi har for at søsætte nye projekter. Lige nu er meget usikkert særligt set i lyset af Ukrainekrisen, og eventuelt nye projekter skal både gå op med det anlægsloft, som regeringen og KL lægger ned over os, store prisstigner og vores lokale behov for at reagere på forskellige situationer,” siger borgemester Emil Blücher.

Regnskabet for Solrød Kommune bliver nu sendt til revision, og byrådet skal tage endeligt stilling til godkendelse af regnskabet på byrådsmødet den 31. august 2022. Hele årsberetningen for 2021 kan dog allerede nu læses på Solrød Kommunes hjemmeside. Det ligger under dagsordenen – og senere referatet –  til byrådsmødet den 27. april 2022.

 

 

Rapport: Solrød Kommunes folkeskoler ligger fortsat i top

Solrød Kommunes tre folkeskoler scorer højt på både karaktergennemsnit, nationale tests og trivsel.  

Det går godt med både fagligheden og elevernes trivsel på Solrød Kommunes tre folkeskoler. Det er to af hovedkonklusionerne i kvalitetsrapporten for kommunens folkeskoler for skoleåret 2020/2021.

Rapporten viser bl.a., at de tre folkeskoler fortsætter den flotte tradition med at være blandt de skoler i landet, hvor eleverne få et højt karaktergennemsnit. Solrød Kommune placerer sig således på en flot 9. plads ud af landets 98 kommuner, når det gælder det samlede karaktergennemsnit på kommunens tre folkeskoler.

Karaktergennemsnittet i Solrød Kommune ligger helt konkret på 8,6 ved folkeskolens 9. klasses afgangseksamen mod et landsgennemsnit på 7,9.

”Det er rigtig flot, ingen tvivl om det, men vi skal være opmærksomme på baggrunden for karaktererne. På grund af coronapandemien blev prøverne delvist aflyst, og hvis eleverne fik en lavere karakter ved en prøve end den, de havde som standpunktsakarakter, kunne de vælge den højeste karakter. Det betyder, at der er en vis mulighed for, at vores skoleres karaktergennemsnit falder i næste opgørelse, hvor vi er tilbage til normale tilstande. Samtidig er det ærgerligt, at der på grund af coronapandemien ikke er kigget på, hvor gode skolerne er til at løfte eleverne set ud fra, hvad man forventer i forhold til de socioøkonomiske aspekter. Det er interessant, fordi jeg synes, at det siger mere om vores skoler end karaktergennemsnittet,” siger Regine Hjort Hovmøller, formand for Familie- og uddannelsesudvalget og fortsætter:

”Det er dog vigtigt at sige, at vi i flere år haft haft nogle af landets bedste folkeskoler, og det skal vi selvfølgelig være stolte af. Det er rigtig godt gået, så stor ros til både medarbejdere, elever og forældre for de flotte resultater. At vi klarer os så godt sammenlignet med landets andre skoler, er et tegn på, at vi generelt er på rette spor, og det spor skal vi blive ved med at udvikle, så vores skoler bliver endnu bedre,” siger Regine Hjort Hovmøller, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

Generelt klarer solrødeleverne det også godt, når det gælder de nationale tests i dansk og matematik. I dansk klarer lige under 80 procent af eleverne sig godt, og alle klassetrin ligger højere end landsgennemsnittet. I forhold til matematikken er eleverne i 6. og 8 klasse også rigtig flot med, og her har flere end 83 procent af eleverne gode resultater, hvilket er noget over landsgennemsnittet. Til gengæld ligger 3. klassetrin lidt lavere med gode resultater fra ca. 73 procent af eleverne, og det er lidt under landsgennemsnittet.

Eleverne er glade for at gå i skole

Også når det gælder trivslen, viser rapporten, at det ser fint ud for Solrød Kommunes folkeskoleelever. Her ligger de nemlig helt som vanligt på landsgennemsnittet med en gennemsnitlig trivsel på 90,9 procent.

”Fagligheden er selvsagt meget vigtig, men elevernes trivsel er mindst lige så vigtig. Derfor er vi i udvalget også super glade for, at så mange elever fortæller, at de er glade for at gå skole. Det stemmer også overens med resultaterne fra Ungeprofilen, som viser, at langt størstedelen af eleverne trives. Men Ungeprofilen viser også, at de elever, der ikke har det godt, desværre har fået det værre. Særligt i udskolingen har nogle elever det svært, og dem skal vi være bedre til at hjælpe. Det er desværre en landsdækkende tendens, så det er noget, vi som samfund skal sætte ind over for. Samtidig viser en ny brugertilfredshedsundersøgelse, at forældrenes billede af elevernes trivsel er lidt mere brogede end det, kvalitetsrapporten viser, så der er noget her, der helt generelt skal arbejdes videre med,” siger Regine Hjort Hovmøller.

Fakta

Et enigt byråd godkendte på byrådsmødet den 27. april 2022 Solrød Kommunes Kvalitetsrapport for skoleåret 2020-2021.

Solrød Kommune har hvert år udarbejdet en kvalitetsrapport for kommunens folkeskoler, som har indeholdt en beskrivelse af, hvor kommunen ligger placeret i forhold til de nationale og lokalt opstillede politiske mål. Kvalitetsrapporten har dermed fungeret som det kommunale tilsyn på folkeskolerne og et

dialogredskab mellem skoler, administration og byrådet. Rapporten for 2020/2021 bliver den sidste af denne slags kvalitetsrapporter, da det landspolitisk er blevet aftalt, at kvalitetsrapporter skal erstattes af skoleudviklingssamtaler mellem kommuner og skoler fra skoleåret 2022/2023.

 

 

Nødvendige Ukraine-pavilloner koster cirka 13,7 mio. kr.

På grund af mangel på boliger til de ukrainske flygtninge sætter Solrød Kommune 58 pavilloner op, som skal huse flygtningene. Udgiften til anlæggelse og drift af pavillonerne løber op i et større millionbeløb.

Solrød Kommune kan forvente at modtage mindst 150 ukrainske flygtninge, der er fordrevet fra deres land på grund af den russiske invasion af Ukraine. Men da Solrød Kommune kun råder over flygtningeboliger med plads til cirka 50 flygtninge, har det været nødvendigt at søge efter alternative muligheder for at kunne huse alle de ukrainske flygtninge, der kommer til kommunen.

Et flertal i byrådet har derfor besluttet, at Solrød Kommune skal etablere 58 pavilloner, som har plads til at huse cirka 140 ukrainske flygtninge og kan supplere de nuværende flygtningeboliger. Udgiften til at etablere og drive pavillonerne i resten af 2022 og 2023 løber samlet set op i omkring 13,7 mio. kr.

”13,7 mio. kr. er rigtig mange penge, men håndteringen af de ukrainske flygtninge er en skal-opgave. Vi bestemmer ikke selv, hvor mange flygtninge, vi skal tage imod i vores kommune eller, hvor mange der i det hele taget kommer til Danmark. Det eneste, der ligger helt fast, er, at det er en vigtig opgave, som vi på bedste vis prøver at håndtere på en ordentlig måde,” siger borgmester Emil Blücher

40 af de 58 pavilloner bliver sat op ved grusbanen ved Havdrup Idrætscenter. Placeringen i Havdrup er valgt, dels fordi der bliver oprettet en modtageklasse for ukrainske flygtninge på Havdrup Skole, og dels fordi det også er i Havdrup, der er flest pladser i kommunens daginstitutioner og dagpleje. Det ligger endnu ikke fast, hvor de resterende 18 pavilloner skal sættes op.

For at sikre, at naboerne til pavillonområdet er godt orienteret omkring den nye situation, har Solrød Kommune afholdt et informationsmøde for naboerne. Her informerede kommunen om praktiske ting omkring pavillonløsningen, og borgerne havde også mulighed for at stille spørgsmål.  

”Det er stadig meget, der er usikkert, men vi skal under alle omstændigheder finde nogle gode og ordentlige løsninger både for de ukrainske flygtninge og for vores borgere. Uanset hvor mange ukrainske flygtninge, vi skal tage imod, skal vi indstille os på, at det kommer til at påvirke vores dagligdag. Vi kommer fx til at møde ukrainerne, når vi handler ind, og børnene møder dem i skolen eller til fritidsaktiviteter,” siger borgmesteren.  

Kommunen arbejder også på andre løsninger

Fordelingen af de ukrainske flygtninge til landets kommuner bliver bestemt af en fordelingsnøgle, som Udlændingestyrelsen har udarbejdet. I takt med at flere og flere ukrainske flygtninge kommer til Danmark, kan Solrød Kommune derfor meget vel skulle tage imod flere end de 150 flygtninge, kommunen pt. står til at skulle modtage.

For at finde husly til endnu flere ukrainske flygtninge arbejder Solrød Kommune derfor også ud over pavillonløsningen med muligheder for at indrette den tidligere FGU-skole samt mindre foreningslokaler til flygtningeboliger. Som en nødløsning kan det også i fremtiden blive nødvendigt at tage øvrige idrætsfaciliteter i brug.

Fakta

Et flertal i byråd har på byrådsmødet den 27. april 2022 besluttet at bruge ca. 13,7 mio. kr. på at købe og drive 58 pavilloner, som skal huse ukrainske flygtninge. Dansk Folkeparti stemte blankt. Afstemningsdetaljerne kan findes på www.solrod.dk under referatet af byrådsmødet.

Ud af de ca. 13,7 mio. kr. finansieres ca. 8,3 mio. kr. i 2022 af kassebeholdningen, og de resterende ca. 5,4 mio. kr. bliver indarbejdet i budgetforslaget for 2023-2026.

 

 

Byrådet sætter en stopper for Borgernes Hus og sætter gang i en renovering af rådhuset

Byrådet har valgt at lægge planerne om et Borgernes Hus på hylden og samtidig sætte gang i en nødvendig proces, der både skal skabe bedre rammer for betjeningen af borgerne og løse den nuværende pladsudfordring på Solrød Rådhus.

Der kommer ikke et Borgernes Hus på Stationspladsen ved Solrød Center. Det ligger helt fast, efter at et enigt byråd har besluttet at sætte en stopper for projektet.

Det betyder, at byrådet nu har vendt blikket mod det nuværende Solrød Rådhus, som trænger til en opgradering. Der er nemlig en række udfordringer ved rådhuset både i forhold til betjeningen af borgerne og som arbejdsplads.

I forbindelse med analysen af et muligt Borgernes Hus er der også kigget på det nuværende rådhus, og i analysen bliver der bl.a. peget på, at det nuværende rådhus er umoderne og ikke godt nok støtter op om en god betjening af borgerne. Bl.a. er rådhuset ikke velegnet til at håndtere GDPR, der er mangel på mødelokaler både til møder med borgerne og til intern brug, og medarbejderne sidder alt for tæt på de enkelte etager.

Derfor har byrådet besluttet at sætte 3 mio. kr. af til at sætte gang i en nødvendig udvikling af rådhuset.

"Nu hvor vi skrinlægger tankerne om et nyt rådhus på Stationspladsen, kan vi så småt begynde at se fremad – både i forhold til, hvad der skal ske med det eksisterende rådhus, og hvad vi i stedet kan bruge stationspladsen til. Løsningen som nu igangsættes, synes jeg er pragmatisk. Vi tager nemlig fat i nogle af de vigtigste problemstillinger, som vi har på det eksisterende rådhus. Samtidig igangsætter vi en række pilotprojekter på rådhuset og får udarbejdet tilstandsrapporter på de bygninger, som med fordel kan indgå i den samlede ejendoms-kabale. For selvom der ikke bygges et nyt rådhus, skal vi selvfølgelig sikre, at vores medarbejdere har nogle anstændige arbejdsforhold,” siger borgmester Emil Blücher.

Som en del af renoveringen og moderniseringen af det nuværende rådhus bliver de øvrige kommunale bygninger nær Solrød Center og de afdelinger, der har relation til rådhusets funktioner, også tænkt ind i ”rådhus-kabalen”. Der bliver kigget på behovet for at bygge til, og samtidig bliver der arbejdet med, hvordan det akutte pladsbehov kan løses fx ved at sætte en mødepavillon op. Der bliver også sat gang i mindre pilotprojekter, som skal afprøve nye måder at arbejde på og holde møder på.

Resultatet af de forskellige analyser og pilotprojekter skal efter planen resultere i, at byrådet til efteråret kan tage stilling til det videre arbejde med at renovere, modernisere og eventuelt bygge til det nuværende rådhus.

Fakta

I 2021 besluttede et flertal i byrådet at sætte gang i en analyse af perspektiverne ved et muligt Borgernes Hus og udvikling af Solrød Center. Siden da har der været gennemført en omfattende inddragelse af borgere, foreninger og medarbejdere i forhold til ønsker og idéer til det mulige Borgernes Hus, og byrådet er blevet præsenteret for resultaterne af analysen. På byrådsmødet den 27. april 2022 har byrådet besluttet at sætte en stopper for projektet, men bruge analysens resultater i processen med at renovere, modernisere og eventuelt bygge til det nuværende rådhus. Den proces er der sat 3 mio. kr. af til, og de penge er en del af de midler, der allerede er sat af i budgettet for 2022 til rådhusrenoveringer.