Referat

Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillinger er afgivet som nettobevilling pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansieret område.

Det fremgår af budgetaftale 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der vil fortsat blive gennemført budgetopfølgning pr. 30. april og 30. september. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller om der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

Til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets og Byrådets møde gives der et samlet overblik over konsekvenserne ved budgetopfølgning pr. 30. april 2021. Dette er beskrevet i "Supplerende notat - samlet overblik over budgetopfølgning pr. 30. april 2021", der er bilag til sagen.

De budgetansvarlige ledere har gennemført budgetopfølgning pr. 30. april 2021 på Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabellerne nedenfor og er yderligere uddybet i bilaget til dagsordenen "Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. april 2021". Resultatet er opdelt i udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til brugerfinansieret område (tabel 2) Beløb i oversigten med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Regeringen og KL indgik den 11. december 2020 en aftale om håndtering af Covid-19. Det fremgår af aftalen, at Regeringen også for 2021 vil være indstillet på at sikre de nødvendige ressourcer til at finansiere Covid-19-indsatsen i kommunerne. Omfanget af kompensationen vil blive drøftet i forbindelse med økonomiforhandlingerne for 2022.

Tabel 2: Brugerfinansieret område

Jf. budgetaftalen har administrationen udarbejdet forslag til finansiering og kompenserende besparelser for merudgift til serviceudgifter, der fremgår af tabel 3 nedenfor. Der er ingen forslag til finansiering af merudgifter til brugerfinansieret område, idet affaldsområdet skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at de øgede udgifter indgår i takstfastsættelsen i budget 2022-2025.

Tabel 3: Forslag til kompenserende besparelser/finansiering af merudgifter til serviceudgifter

Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillingerne er afgivet som nettobevilling pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansieret område.

Det fremgår af budgetaftale 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der vil fortsat blive gennemført budgetopfølgning pr. 30. april og 30. september. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes før behandling i udvalg og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

De budgetansvarlige ledere har gennemført budgetopfølgning pr. 30. april 2021 på Social-, sundheds- og fritidsudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabellerne nedenfor og er yderligere uddybet i bilaget til dagsordenen "Social-, sundheds- og fritidsudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. april 2021". Resultatet er opdelt på udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til overførselsudgifter (tabel 2). Beløb i oversigten med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Tabel 2: Overførselsudgifter

Jf. budgetaftalen har administrationen udarbejdet forslag til finansiering og kompenserende besparelser for merudgift til serviceudgifter, der fremgår af tabel 3 nedenfor. Der er ingen forslag til finansiering af merudgift til overførselsudgifter.

Tabel 3: Forslag til kompenserende besparelser/finansiering af merudgifter til serviceudgifter:

Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillingerne er afgivet som nettobevilling pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansieret område.

Det fremgår af budgetaftale 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der vil fortsat blive gennemført budgetopfølgning pr. 30. april og 30. september. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes før behandling i udvalg og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

De budgetansvarlige ledere har gennemført budgetopfølgning pr. 30. april 2021 på Familie- og uddannelsesudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabellerne nedenfor og er yderligere uddybet i bilaget til dagsordenen "Familie- og uddannelsesudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. april 2021". Resultatet er opdelt på udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til overførselsudgifter (tabel 2). Beløb i oversigten med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Tabel 2: Overførselsudgifter

Jf. budgetaftalen har administrationen udarbejdet forslag til finansiering og kompenserende besparelser for merudgift til serviceudgifter, der fremgår af tabel 3 nedenfor. Der er ingen forslag til finansiering af merudgift til overførselsudgifter.

Tabel 3: Forslag til kompenserende besparelser/finansiering af merudgifter til serviceudgifter

Samlet set viser foranalysen, at et udbud af tøjvask i hjemmeplejen vil give:

• Serviceforbedringer for borgeren.
• En ressourceoptimering i hjemmeplejen.
• Kvalitets- og miljøforbedringer af selve vaskeprocessen og det rene tøj.

Hjemmeplejen i Solrød Kommune er som i mange andre kommuner udfordret i forhold til medarbejderressourcerne, da det er svært at rekruttere personale nok til at udføre det stigende antal opgaver særligt som følge af øget kompleksitet og demografi.

Der blev på den baggrund fremlagt et effektiviseringskatalog til budget 2020, hvori udbud af tøjvask i hjemmeplejen blev udvalgt med henblik på at kunne frigive ressourcer til kerneopgaven i Hjemmeplejen. Da udbuddet er et førstegangsudbud, skal Byrådet godkende:

• Foranalyse forud for udbuddet.
• Udbudsmateriale.
• Tildeling af kontrakten.

Procesplanen for udbud fremgår af tabel 1 i Foranalyse - Udbud af tøjvask i hjemmeplejen (eget hjem).

Nuværende serviceniveau

Aktuelt er serviceniveauet, at borgere som hovedregel tilbydes tøjvask hver 14. dag. I den afsatte tid kan alene vaskes én maskinfuld (dvs. hvid eller kulørt), da vasketiden på en husholdningsmaskine er så lang, at hjemmeplejen ikke både kan nå at sætte en vask over og hænge tøjet op under samme besøg. Hvis borgerne har daglig personlig pleje tilbydes ugentlig vask af tøj, således at disse borgere kan få vasket det ekstra linned, der typisk anvendes i forbindelse med den personlige pleje. Tøjvask tilbydes alene i egen bolig, og de borgere, der ikke har egen vaskemaskine, kan ikke visiteres til tøjvask af hjemmeplejen.

Udbud af tøjvask i hjemmeplejen

Udbuddet omfatter borgere, der er visiteret til vaskeordningen i Solrød Kommune af kommunens visitation på baggrund af en individuel vurdering af borgernes behov og kommunens servicestandard. Borgeren vil få vasket en vasketøj-sæk på ca. 8 kg til blandet tøj hver 14. dag og få det leveret retur rent, tørt, pænt foldet og klar til at lægge i skabet. Der vil også blive mulighed for en vasketøjssæk på ca. 12 kg til samboende og borgere med stort behov. Borgeren vil have mulighed for at købe tilkøbsydelser fx. vask af dyne, pude eller gardiner og rens af blazer, benklæder, frakker osv.

Ved udlicitering af tøjvask lægges op til en egenbetaling for borgeren svarende til de estimerede "falde væk"-omkostninger. Egenbetaling dækker over de udgifter, som borgeren selv har afholdt i forbindelse med vask af tøj i egen maskine i form af vand- og strømforbrug, vaske- og skyllemiddel, løbende reparation og vedligeholdelse samt indkøb af ny vaskemaskine, når den er slidt op. Beboerne på Plejecenter Christians Have betaler også selv for vaskemiddel og skyllemiddel via husholdningskassen, ligesom udgifterne til vaskemaskine og tørretumler med tilhørende vand og el betales via huslejen. Administrationen har ikke kendskab til kommuner, der fritager borgere for en egenbetaling. I bilaget fremgår, at blandt de 32 adspurgte kommuner er egenbetalingen enten 104-260 kr. pr. måned for afhentning af en vasketøjsæk hver 14. dag eller 50-90 kr. pr. vasketøjssæk (ca. 8 kg).

En udlicitering af tøjvask vil give en bedre anvendelse af medarbejderressourcerne i hjemmeplejen, idet der frigøres tid til andre visiterede omsorgs- og plejeopgaver, ligesom køretiden mindskes som følge af, at den uforholdsmæssige høje køretid i forbindelse med vaskeopgaven udgår. Der vil endvidere være færre tunge eller uhensigtsmæssige løft og bedre hygiejne omkring håndtering af vasketøj.

Økonomiske konsekvenser

I oktober 2020 udgjorde antallet af visiterede timer til tøjvask ca. 1.225 timer årligt svarende til i gennemsnit 135 borgere pr. måned. Dette giver følgende økonomiske konsekvenser (i 2022 priser), der er beregnet med udgangspunkt i, at alle har vasketøjssække på 8 kg:

Størrelsen af den skønnede merudgift afhænger af en eventuel egenbetaling samt et muligt frafald af borgere, der af forskellige årsager kunne vælge ikke at gøre brug af ordningen ved en udlicitering. Med en egenbetaling på 45 kr. pr. vasketøjssæk (8 kg) og dermed samlet ca. 100 kr. pr. måned skønnes merudgiften at udgøre 145.900 kr. En egenbetaling på 70 kr. pr. vasketøjssæk (8 kg) svarende til ca. 150 kr. pr. måned skønnes at indebære en merudgift på ca. 58.200 kr. Med udgangspunkt i kommunens samlede økonomi sammenholdt med øvrige kommuners brug af egenbetaling anbefaler administrationen en egenbetaling på 70 kr. pr. vasketøjssæk på 8 kg og 100 kr. pr. vasketøjssæk på 12 kg. Såfremt Byrådet godkender udbud af tøjvask til hjemmeboende borgere, fastsætter Byrådet egenbetalingen i forbindelse med vedtagelse af budget 2022-2025. Med ovenstående forslag til egenbetaling vurderes det, at alle borgere har mulighed for at betale.

I de økonomiske beregninger ovenfor er forudsat, at der ikke sker frafald af borgere. Et frafald af borgere vil reducere de opgjorte merudgifter, men administrationen vil understøtte, at frafaldet bliver minimeret. Samtidig vil der være borgere, der lige nu ikke kan tilbydes vaskeordning, fordi de ikke har en vaskemaskine, men som fremover kan visiteres til tøjvask.

Der er i budgettet for 2021 og 2022-2025 indlagt en effektiviseringsgevinst på 200.000 kr. årligt ud fra en forventet egenbetaling på 150 kr. pr. måned samt et frafald fra ordningen på 57 pct., der er forudsat med baggrund i egenbetaling og frafald i øvrige kommuner, der har gennemført udbud af tøjvask. Foranalysen viser, at e sådan effektiviseringsgevinst ikke kan effektueres. Der skal således tilvejebringes finansiering til den manglende effektiviseringsgevinst på 200.000 kr. samt de merudgifter, der vil være forbundet med en ny ordning i budget 2022-2025, idet udbud af opgaven først vil være tilendebragt i 4. kvartal 2021, hvorefter implementeringen kan begynde.

Kommuneplanen angiver de fysiske rammer for hele kommunen, og for hvordan Byrådet ønsker at disponere og udvikle kommunen de næste 12 år. Rammerne i kommuneplanen danner grundlag for, hvordan de enkle delområder i kommunen senere må planlægges (i lokalplaner). Ifølge Planloven skal alle kommuner revidere deres kommuneplaner inden udgangen af hver byrådsperiode. Dvs. revisionen af den gældende kommuneplan fra 2017 skal være gennemført inden udgangen af 2021. Link til den gældende kommuneplan (fra 2017) er vedlagt som bilag.

Oplæg til kommuneplanrevisionen
Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden er Byrådets strategi for, hvordan kommuneplanen skal revideres. Planstrategien med høringssvar udgør også den lovpligtige idéindkaldelse forud for kommuneplanforslaget. Byrådet vedtog den 5. oktober 2020 planstrategien som oplæg til kommuneplanrevisionen med enkelte ændringer i forhold til det forslag, som havde været i høring. Link til den vedtagne planstrategi er vedlagt som bilag.
Derudover vedtog Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 28. september 2020 en overordnet proces og tidsplan for arbejdet med kommuneplanrevisionen.

Med planstrategien besluttede Byrådet, at der skulle foretages en delvis revision af kommuneplanen med fokus på tre temaer (by- & boligudvikling, det åbne land og klima & bæredygtighed). Samtidig besluttede Byrådet, at de øvrige fem temaer skulle genvedtages for den næste 4-årige periode.

Hvilke væsentlige ændringer lægges der op til?
De væsentligste ændringer, der lægges op til i kommuneplanforslaget (link til den digitale plan er vedlagt som bilag, suppleret med en pdf af udkastet), er:

Ændringer i by- & boligudvikling:

• Udlæg af tre nye områder i Havdrup, hvor der kan ske byudvikling med op til 150 nye boliger (over de næste 12 år).
• Mulighed for at øge bebyggelsesprocent og bebyggelseshøjde for et område nord for Cordozasvinget ved omdannelse til boliger (området er i dag et erhvervsområde).
• Mulighed for at opføre bebyggelse i op til 10 etager på Stationspladsen (busholdepladsen) i Solrød Center.

Ændringer i det åbne land & landsbyer:

• Udpegning af Grønt Danmarkskort (omhandler naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser for dyr og planter).
  Her er samlet en række eksisterende udpegninger, som er suppleret med en række nye udpegninger: En strækning langs Solrød Bæk (mellem Havdrup og Solrød Landsby), en strækning langs baneskråningen for København-Ringstedbanen, et kommende rekreativt areal vest for Havdrup Kirke og en strækning langs kysten/stranden.
• Udpegninger for skovrejsning er revideret, primært ved Solrød Landsby og langs Skensved Å.
  Ved Solrød Landsby ændres udpegningerne, så der ikke kan rejses skov omkring gravhøjene (nord for landsbyen), området øst for landsbyen skifter status som konsekvens af statslig udpegning af nyt muligt byudviklingsområde og der er tilføjet et nyt område til skov syd for landsbyen.
  Langs Skensved Å øges muligheden for at plante skov (fx som afskærmning mod transportcentret i Køge Nord).

Ændringer i klima & bæredygtighed:

• Nye retningslinjer om placering af regnvandsbassiner på en række kommunale arealer og om byudvikling på arealer i risiko for klimarelaterede oversvømmelser (fra regn og hav).
• Reservation af arealer til energiforsyningsanlæg (fx til omstilling til og distribution af fjernvarme).
• Klimatilpasningsplanen er opdateret, herunder kort over oversvømmelser og prioritering af indsatsområder.
• Risiko for klimarelaterede oversvømmelser fremgår nu af de enkelte rammeområder.
• Retningslinje for kystbeskyttelse er opdateret med senest besluttede sikringsniveau.

Øvrige ændringer

De fem andre temaer i kommuneplanen er opdateret, og dette har ført til en række ændringer i både udpegninger og retningslinjer. Disse ændringer har primært karakter af mindre ændringer, blandt andet som følge af at Byrådet har vedtaget en ny Trafikplan.

Der er også udarbejdet en ny detailhandelsanalyse i 2020 med en række anbefalinger, som ligger til grund for enkelte, større ændringer i temaet. Med kommuneplanforslaget foreslås mulighed for særligt pladskrævende varegrupper (fx bilforhandlere, byggemarkeder mv.) i Havdrup Industriområde og en ændring for lokalcentrene (i Trylleskov Strand og ved Jersie Station). I de to lokalcentre foreslås det samlede maksimale areal til butikker sænket for at styrke Solrøds primære bymidte, Solrød Center. Dvs. at der fremadrettet ikke lægges op til etablering af flere butikker i lokalcentrene. Dette sker ud fra en samlet betragtning af detailhandlen i Solrød Kommune og for at styrke Solrød Center som kommunens primære bymidte. Samtidig foreslås den maksimale størrelse på den enkelte butik øget i overensstemmelse med lovgivningens muligheder. Det betyder, at der fremadrettet kun vil være mulighed for én dagligvarebutik i hvert lokalcenter - men at denne får de maksimalt mulige rammer.

Detailhandelsanalyse blev forelagt Byrådet ved planstrategien vedtagelse, som grundlag for det videre arbejde med kommuneplanrevisionen.

Miljøvurdering

I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget har administrationen gennemført en screening af kommuneplanforslaget (ifølge Miljøvurderingsloven) for at vurdere, om planforslagets væsentligste ændringer udløser behov for en egentlig miljøvurdering.

Resultatet af miljøscreeningen viser, at kommuneplanforslaget ikke i sig selv udløser behov for en egentlig miljøvurdering. Men screeningen påpeger en række forhold, der kræver yderligere undersøgelser og vurdering, inden områderne kan tages i anvendelse. Disse undersøgelser forventes gennemført i forbindelse med den mere detaljerede planlægning for de enkelte områder/emner. Miljøscreeningen er vedlagt som bilag.

Det videre forløb
Efter høringsperiodens udløb samler administrationen op på de indkomne høringssvar og behandler disse med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af kommuneplanen. Dette forventes at ske i december 2021, hvorefter den vedtagne plan offentliggøres.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede den 18. januar 2021 at sende forslaget til lokalplanen 225.1 for boliger nord for Havdrup Skole og kommuneplantillæg nr. 12 i høring i perioden den 21. januar 2021 til den 17. marts 2021, begge dage medregnet.

Lokalplanen giver mulighed for op til 50 nye åben-lav boliger (fritliggende enfamilieshuse) i højst en etage med udnyttet tagetage og grunde af mindst 750 m². Der skal etableres et rekreativt, grønt fællesareal centralt i bebyggelsen, som både tjener som fælles opholdsareal med legeplads mv. og anlæg til håndtering af regnvand.

Kommuneplantillæg nr. 12 muliggør etablering af boliger i en del af den nuværende kommuneplanramme 225 og sikrer samtidig en klar adskillelse mellem erhverv og boliger.

Ændringer fra planforslagene

Administrationen vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar, at der bør foretages følgende ændringer til lokalplanen:

• Præcisering af bestemmelser for terrænregulering.
• Fastsættelse af beplantningsbæltets bredde til 3 meter mod nord, øst og syd.
• Præcisering af kloakeringsbestemmelserne.
• Mindre ændringer til bebyggelsen såsom gadelygters højde, parkering på vendepladser, stiudlæg og bygningsmaterialer.

I lokalplanens redegørelse er der foretaget følgende ændringer:

• Omlægning af krydset ved Kildebrogårdsvej, Salbjergvej og Industrivænget er kun en mulighed, hvis undersøgelser viser at fordele opvejer ulemper.
• Præcisering af regler for olieudskiller.
• Påmindelse om stillingtagen til skybrudsveje, når bassinkapaciteten er fyldt.
• Henvisning til vandløbsloven angående beplantningsafstand til drænrør.

Derudover er der foretaget konsekvensrettelser til kortbilag 3 og kortbilag 4. Den fulde oversigt over ændringer er angivet i bilaget Høringsnotat.

Der er ikke foretaget ændringer i Kommuneplantillæg nr. 12.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede den 19. april 2021 at sende forslaget til lokalplan 317.5 for Poppelvej 1 i høring i to uger.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan 701.1 Strandvejen, delstrækning A. Det følger af lokalplanen at udstykning af grunde der er mindre end 700 m² kan lade sig gøre ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Grunden er samlet på 845 m², og derfor kræver en udstykning, at der udarbejdes en ny lokalplan. Ifølge lokalplan 701.1 må en ejendom på delstrækning A anvendes, så det udelukkende benyttes til boligformål. Forslaget til lokalplan ligger indenfor rammerne af kommuneplanen.

Lokalplanen giver mulighed for fortætning af Poppelvej 1, hvilket følger af kommuneplanens strategi for fortætning i udvalgte boligområder i området mellem Strandvejen og Køge Bugt Motorvejen. Lokalplanen muliggør desuden, at den eksisterende bebyggelse udelukkende anvendes til bolig, og at et bagvedliggende, fritliggende enfamilieshus opføres.

Ændringer fra lokalplanforslaget

Administrationen vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar, at der bør foretages følgende ændringer til lokalplanen:

• Præcisering af maksimal størrelse for tagterrasser. Den maksimale størrelse for tagterrasser fastsættes til 15 m², så denne svarer til lokalplanerne for de omkringliggende boligområder.
• Krav til parkeringspladser ændres fra 1,5 til 2 pr. bolig.

Forsyningssamarbejdet mellem Køge, Stevns, Greve og Solrød kommuner er reguleret i en ejeraftale. Med virkning fra 1. januar 2018 etableredes en enhedsbestyrelse. Bestyrelsen har siden da arbejdet med etableringen af det nye selskab og med at høste de forventede og ønskede synergier.

KLAR Forsynings fire ejerkommuner har med bistand fra et eksternt konsulentfirma gennemført en evaluering af den indgåede ejeraftale. Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag.

Grundlæggende er det opfattelsen, at de forventninger, man havde i forbindelse med etableringen af selskabet, er blevet opfyldt.

Økonomiske besparelser på 13 mio. kr. årligt er realiseret samtidig med, at der er kommet en større faglighed og robusthed ind i driften.

Evalueringsrapporten har været drøftet på det årlige ejermøde mellem de fire kommuners borgmestre og kommunaldirektører. På denne baggrund foreslås ejeraftalen ændret med virkning fra 1. januar 2022.

Ændringer af ejeraftale

Formanden for bestyrelsen foreslås fremover valgt eksternt og efter godkendelse i hver af de fire byråd. En eksternt valgt formand giver ifølge evalueringsrapporten mulighed for større sektorkompetence og faglighed, samme vidensniveau om alle fire kommuner og er upartisk.

Næstformanden foreslås valgt efter det hidtidige rotationsprincip, hvilket indebærer, at Stevns Kommune for den kommende fire-årige valgperiode skal indstille hertil.

Hver ejerkommune udpeger fortsat to bestyrelsesmedlemmer til KLAR Forsynings enhedsbestyrelse, og det er fastsat i vedtægterne, at disse skal være medlemmer af Byrådet.

I starten af den kommende valgperiode tager de fire ejerkommuner initiativ til at udarbejde en ny ejerstrategi for selskabet. Ejerstrategien er kommunernes overordnede styringsredskab i forhold til KLAR Forsyning, og det er her, kommunernes forventninger og ønsker skal beskrives. Ejerstrategien skal godkendes i alle fire byråd.

Der indføres fremover en årlig ejerdag, hvortil alle byrådsmedlemmer i kommunerne inviteres. På ejerdagen drøftes selskabets resultater og strategier.

Ændringer af bestyrelseshonorarer

Fra den kommende valgperiode foreslås bestyrelseshonorarerne ændret, men uden at det samlede honorarniveau forøges. Hensigten er at sikre en bedre honorering af de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer, der hidtil har fået 2.479 kr i årligt honorar. Dette foreslås hævet til 4.500 kr. Herudover hæves formandshonoraret, medens næstformandshonorarer sænkes. Honorarer til de af kommunerne udpegede bestyrelsesmedlemmer fastholdes på årligt 37.900 kr. (pr. 1. januar 2022). En samlet oversigt over honorarer fremgår af vedlagte bilag.

Den videre proces

Når ejeraftalen er godkendt i alle fire byråd vil der blive foretaget konsekvensændringer i vedtægter for de forskellige selskaber. Disse forelægges generalforsamlingerne til godkendelse i løbet af efteråret 2021.

Der vil ligeledes i efteråret blive taget initiativ til at rekruttere den nye eksterne formand. Endelig beslutning om valg af formand træffes ligeledes af hver enkelt byråd.

Byrådet skal godkende overdragelse af opgaven med behandling af madaffald til ARGO. Madaffald kaldes også KOD.

ARGOs ni ejerkommuner (Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns) står alle over for at skulle have godkendt kompetenceoverdragelsen af behandling af KOD af de respektive byråd.

Solrød Kommunes administration anbefaler at overdrage opgaven med behandling af kommunens KOD til ARGO, fordi den fælles aftale giver stordriftsfordele, der giver en bedre økonomi for ejerkommunerne.

Hvad betyder kompetenceoverdragelse?

Når Solrød Kommune overdrager kompetencer til ARGO betyder det, at ARGOs bestyrelse fremover står for:

- budgetlægningen for opgaven,

- udbud og kontraktindgåelse i forbindelse med afsætning,

- fastlæggelse af opgaver, principper for omkostningsfordeling,

- retningslinjer for at træde ud af aftalen.

Aftaler om kompetenceoverdragelse vedlægges som bilag til ARGOs vedtægter.

Aftale om behandling af KOD

ARGOs bestyrelse fastlagde på sit møde i april 2018 en strategi for behandling af KOD. Efterfølgende tilsluttede alle ni kommuner sig administrativt den fælles aftale om behandling af KOD. Ankestyrelsen har fastslået, at det er Byrådet, der skal træffe beslutning om overdragelsen.

Derfor skal der laves en formel kompetenceoverdragelse til ARGO for, at aftalen er gyldig. Vedtagelse af dette dagsordenspunkt vil sikre dette.

Byrådet skal derfor behandle og godkende den administrativt underskrevne aftale. Aftalen er vedlagt som bilag.

Byrådet besluttede på møde den 17. december 2018, at Solrød Kommune udtræder af Østsjællands Beredskab I/S, som bestod af Roskilde, Stevns, Køge, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Solrød Kommuner. Efterfølgende blev det besluttet at opløse Østsjællands Beredskab I/S. Solrød Kommune har pr. 1. januar 2020 indgået et teknisk samarbejde med Køge Kommune om at løse beredskabsopgaven.

Østsjællands Beredskab I/S (ØSB) blev opløst pr. 31. december 2019. Opløsningen skete på grundlag af en overdragelsesaftale godkendt i hver af de otte oprindelige ejerkommuner (Roskilde, Stevns, Køge, Høje-Taastrup, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Solrød Kommuner) og godkendt i Ankestyrelsen. I overdragelsesaftalen med bilag fastlægges det bl.a., hvilke aktiver og passiver den enkelte ejerkommune overtager ved opløsning af ØSB.

Likvidationsopgørelsen opgør:

• Østsjællands Beredskabs status
• Overtagne aktiver/passiver for hver ejerkommune
• Opgørelse af mellemværende med Køge Kommune om værdien af manglende allongeforlængelse med Falck
• Forpligtelser håndteret i 2020 ved Roskilde Kommune jf. delingsaftalens punkt 3.2
• Påløbne bankrenter og gebyrer
• Samlet afregning

Når alle fordelinger gøres op, ser den samlede opgørelse således ud:

Beløb er i 1.000 kr. Ved positive tal skal kommunen modtage penge. Ved minus skal kommunen indbetale penge.

Solrød Fjernvarme har i en mail af 11. maj 2021 ansøgt om kommunegaranti til optagelse af lån i Kommunekredit på i alt 38.600.000 kr. til brug for finansiering af anlægsarbejder vedr. overskudsvarmeprojektet. Det anførte beløb skal anvendes til at udnytte overskudsvarme fra Solrød Biogas til fjernvarme til husstande i Havdrup, Naurbjerg og Kirke Skensved samt Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter.

Af Solrød Fjernvarmes årsregnskab 2019 kan udledes følgende nøgletal:

• Årets resultat før skat (overskud): 0,0 mio. kr.
• Anlægsaktiver: 85,2 mio. kr.
• Likvid beholdning: 2,9 mio. kr.
• Egenkapital: 26,0 mio. kr.
• Langfristet gæld (anlægslån): 52,2 mio. kr.

Solrød Fjernvarme har jf. regnskabet udelukkende lån i Kommunekredit, og restsgælden pr. 31. december 2019 udgør 61,3 % af anlægsaktiverne. Ifølge udtræk fra Kommunekredit er der pr. 18. maj 2021 en samlet restgæld på 64,7 mio. kr., der er garanteret af Solrød Kommune.

Garantiprovision

Kommuner kan som udgangspunkt stille garanti for fjernvarmeselskabers lån, da der er tale om opgaver, som kommunen lovligt kan varetage. En kommunal garantistillelse indebærer dels en form for støtte til fjernvarmeselskabet og dels en økonomisk risiko for kommunen. Støttelelementet opstår ved, at fjernvarmeselskabet får fordelagtige lånevilkår i Kommunekredit, når der er kommunegaranti for lånet. Den økonomiske risiko for kommunen opstår, hvis fjernvarmeselskabet ikke kan betale lånet til Kommunekredit, og Kommunekredit derfor opkræver kommunen for det beløb, der er stillet garanti for.

Byrådet besluttede på mødet i april 2020, at der opkræves garantiprovision med udgangspunkt i EU Kommissionens minimumspræmier baseret på en kreditvurdering af låntageren (SMV-modellen), og at kreditvurderingen foretages af kommunens revisionsselskab. Byrådet har på baggrund af kreditvurderingen foretaget af kommunens revisionsfirma EY fastsat garantiprovisionen for Solrød Fjernvarme til 0,55% af restgælden på lånet ultimo året før.

HMN Naturgas I/S indgik den 21. december 2018 en aftale om salg af HMN GasNet til Energinet. Handlen blev effektueret pr. 29. marts 2019.

HMN Naturgas I/S skal, som led i afvikling af selskabet udlode overskydende kapital til interessentkommunerne. På bestyrelsesmøde den 5. marts 2021 samt på repræsentantskabsmødet den 22. april 2021 blev det besluttet, at en udlodning kunne finde sted. Summen af udlodningen er på 502 mio. kr., der bliver fordelt efter ejerandele. Solrød Kommunes andel af udlodningen er på 2.528.072 kr. Det er tredje gang, der bliver udloddet midler fra salget af HMN Naturgas.

Udlodningen er omfattet af de samme modregnings- og deponeringsregler, som ved de første to udlodninger. Reglerne medfører overordnet, at en kommune der modtager et "nettoprovenu" ved udlodning, enten skal betale 60 pct. af nettoprovenuet i statsafgift (modregning i bloktilskud) eller skal betale 20 pct. af nettoprovenuet i statsafgift (modregning i bloktilskud) og deponere de resterende 80 pct. i 10 år med løbende frigivelse af 1/10 af deponeringen årligt. Der er således to muligheder:

Mulighed 1: Solrød Kommune modtager 2.528.072 kr. og vælger ikke at deponere.

Hvis denne mulighed vælges reduceres kommunens bloktilskud i 2022 med en statsafgift på 60 pct. af udlodningen, hvilket svarer til 1.516.843 kr. Der er derefter 1.011.229 kr. til rådighed i Solrød Kommune fra modtagelse af udlodningen i 2021.

Mulighed 2: Solrød Kommune modtager 2.528.072 kr. og vælger at deponere

Hvis denne mulighed vælges deponeres 2.528.072 kr. fratrukket statsafgift på 20 pct. dvs. 2.022.458 kr., når udlodningen modtages fra HMN. Det deponerede beløb frigives med 1/10 årligt fra rådighedsdatoen, hvilket betyder, at den første rate på 202.246 kr. frigives i 2022 og sidste sidste rate frigives i 2031. I 2022 reduceres kommunens bloktilskud med statsafgift på 20 pct., hvilket svarer til 515.614 kr.

Den første udlodning af midler fra salget skete i 2018, hvor der blev udloddet 1 mia. kr., hvoraf Solrød Kommunes andel var 5.036.000 kr. I den forbindelse valgte Byrådet på mødet den 19. marts 2018 at deponere 80 pct. af udlodningen og indbetale 20 pct. til staten via modregningen i bloktilskuddet i 2019. Der bliver frigivet 402.880 kr. pr. år i 10 år fra 2019-2028. Jf. "Aftale om budget 2018" anvendes provenuet fra 1. udlodning til kvalitetsløft af legepladser, grønne områder og fællesarealer i Kommunen.

Den anden udlodning af midler fra salget skete i 2019, hvor der blev udloddet 1,4 mia. kr., hvoraf Solrød Kommunes andel var 7.050.400 kr. I den forbindelse valgte Byrådet på mødet den 17. juni 2019 at deponere 80 pct. af udlodningen og indbetale 20 pct. til staten via modregningen i bloktilskuddet. Der bliver frigivet 564.030 kr. pr. år i 10 år fra 2020-2029.

Administrationen anbefaler "Mulighed 2".

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har på mødet den 15. marts 2021 godkendt, at Solrød Kommune kan fortsætte undersøgelser af mulighederne for etablering af et vand- og naturprojekt langs Solrød Bæk på strækningen mellem Solrød Landsby og Havdrup. Projektet er en indsats i Solrød Kommunes Naturkvalitetsplan 2020-2024 og indgår som et af Solrød Kommunes projekter i Miljøministeriets konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune.

Projektet udvikles i samarbejde med KLAR Forsyning, HOFOR, lokale lodsejere og Naturstyrelsen. Der har været afholdt en række møder med repræsentanter for de nævnte interessenter for at afklare deres krav og ønsker til projektet. Der er desuden nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at koordinere interessenternes ønsker og sikre fremdrift i projektet.

Formålet med projektet er at samtænke ønsket om øget biodiversitet og mulighed for rekreative friluftsmuligheder langs Solrød Bæk med behovet for klimatilpasning af Havdrup og beskyttelse af drikkevandsinteresser ved HOFORs drikkevandsboringer langs bækken. Aktuelt handler det om, at Staten har udpeget BNBO-områder (Borings-Nære Beskyttelses-Områder) i tilknytning til HOFORs boringer svarende til ca. 120 hektar eller 3% af Solrød Kommune. Udpegningen betyder bl.a., at landbrugsjordene indenfor udpegningerne fremover skal drives uden sprøjtning med pesticider.

Lodsejerne i de berørte områder ønsker en omfordeling af arealerne, således at de får byttet jorden inden for BNBO-udpegningerne ud med landbrugsjord, der ikke er berørte af udpegningen. Områderne inden for BNBO kan i stedet anvendes til natur, rekreative formål, afgræsning eller økologisk jordbrug.

Med baggrund i interessenternes ønsker, er der udarbejdet en projektbeskrivelse for en række indsatser langs Solrød Bæk, der i sammenhæng vil skabe en økonomisk og naturmæssig gevinst samtidigt med, at det søges at undgå de gener, der vil opstå for lodsejerne som følge af BNBO-udpegningen. Projektbeskrivelsen er vedlagt i bilag 1.

Projektgruppen påtænker at søge om økonomisk støtte til projektet gennem Landbrugsstyrelsens pulje til multifunktionel jordfordeling. Multifunktionel jordfordeling er et redskab, hvor man gennem køb og salg af jorder kan muliggøre multifunktionelle projekter som fx det påtænkte vand- og naturprojekt. Ansøgningsfristen er den 15. september 2021.

Første møde for alle berørte lodsejere afholdes den 10. juni 2021. På mødet vil der blive orienteret om rammer og indhold i projektet. Samtidig vi Solrød Kommune undersøge, om der er tilstrækkelig opbakning til, at der arbejdes videre med projektet, herunder at der udarbejdes en ansøgning til Landbrugsstyrelsen under puljen til multifunktionel jordfordeling.

Økonomi

I multifunktionel jordfordeling indgår en række udgifter til mageskifte mv. samt udgifter til indkøb af erstatningsjord. Disse udgifter dækkes af Landbrugsstyrelsen, hvis ansøgningen imødekommes.

Der vil dog være udgifter for alle parter, som ikke kan dækkes af Landbrugsstyrelsens pulje. For Solrød Kommunes vedkommende drejer det sig om udgifter til køb af jord til stisystemet langs med Solrød Bæk og til anlæg af stierne. Udgifterne er samlet anslået til 1,5 mio kr. som vil der vil blive søgt anlægsbevilling til, hvis der opnåes tilsagn fra Landbrugsstyrelsen.

Lokalplanen for Solrød Erhvervskile tillader, at der inden for lokalplanområdet må terrænreguleres med +/- 8 meter for at imødekomme de store naturlige terrænforskelle, der oprindeligt kunne ses i området. Endvidere giver lokalplanen mulighed for opførelse af beplantningsbælte eller jordvold mod Køge Bugt Motorvejen for at skærme for lys fra Erhvervskilen. I henhold til lokalplanen kræver en vold langs motorvejen Solrød Kommunes særlige godkendelse.

For at håndtere overskudsjord fra Solrød Erhvervskile har bygherre ønsket at opføre volde langs Køge Bugt Motorvejen. Bygherren har oplyst, at de forventer DGNB Guld certificering og har bemærket, at indbygningen af jorden i voldene er en del af forudsætningen for at kunne opnå resultatet. DGNB er en intertnationalt anerkendte bæredygtighedscertificering, der bygger på FNs bæredygtighedsdefinition.

Bygherren har i oktober 2020 fået tilladelse til volde i op til 4 meters højde med udgangspunkt i kortbilag til ansøgning om terrænregulering fra juni 2020 (se bilag 2).

Bygherren har dog opført volde i op til 8 meters højde, og derfor kræves der en ny tilladelse fra Solrød Kommune for at lovliggøre dem. Tilladelsen skal ske i form af en dispensation fra lokalplanens bestemmelser. Solrød Kommune har meddelt bygherren dette og bedt om, at der fremsende materiale, som redegør for voldenes omfang. Administrationen vurderer desuden, at voldene er en så væsentlig ændring af det oprindelige projekt (principel afgørelse), at en beslutning om lovligørelse skal træffes af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget. Udkast til afgørelse er vedlagt som bilag 1.

Der er modtaget en materiale indeholdende forskellige kortbilag og billeder, som redegør for det præcise omfang af voldene. Disse kan ses i bilag 3-7.

Administrationen har desuden krævet, at bygherren redegør for voldenes indvirkning ift. eventuelt øget vejstøj i boligområdet øst for motorvejen samt for, at voldene er opført i henhold til krav fra Vejdirektoratet. Dette kan ses i bilag 8 og 9.

Naboorientering

Godkendelse af projektet kræver dispensation fra §§ 8.3 og 8.8 i lokalplan 703.1, og derfor har administrationen vurderet, at der skulle gennemføres en naboorientering i henhold til Planlovens §§ 19 og 20, jf. bilag 12. Ved en naboorientering gives naboer mulighed for at komme med bemærkninger til det konkrete projekt.

Voldene inkl. bilag 3-7 har været i naboorientering i to uger i perioden fra den 21. maj til den 4. juni 2021. Der er i den sammenhæng modtaget bemærlninger fra tre naboer.

Redegørelse af volde

Nedenfor er indholdet i bygherrens ansøgning beskrevet. Materialet er desuden vedlagt som bilag.

Voldene er etableret med et omfang som vist i bilag 3. Voldene strækker sig fra arealet med fredsskov, nordpå langs motorvejen, og afsluttes mod vest langs områdets nordlige skel. Den samlede længe af voldene er ca. 1.000 meter. Den maksimale højde i forhold til oprindeligt terrænniveau er 8 meter. I forhold til vejniveau for motorvejen er det højeste punkt ca. 9 meter. Voldene er som udgangspunkt lavere end eller på højde med volden på modsatte side af motorvejen. Det fremgår bl.a. af tværsnittene i bilag 4.

Vejdirektoratet har meddelt, at voldene opfylder deres krav til kontruktioner langs motorvejen, se bilag 9.

Billeder

Billederne i bilag 7 viser det faktiske omfang af voldene. Bygherre har som supplerende materiale udarbejdet en visualisering, som viser voldene i forhold til de fremtidige bygninger. Visualiseringen kan ses i bilag 11. Visualiseingen har ikke været sendt i naboorientering, da de fremtidige bygninger ikke skal indgå i vurderingen af voldenes nuværende omfang og udtryk.

Beplantning

Bygherren har fremsendt en landskabsplan, se bilag 5 og 6, som viser, hvordan voldene påtænkes beplantet, bl.a. med fokus på understøtte biodiversiteten. Der er således sået to forskellige græsblandinger, herunder en engblanding til fordel for bier og sommerfugle. Herudover plantes en hjemmehørende arter af træer og buske. Støjen fra motorvejen gør, at der ikke som udgangspunkt kan planlægges for længerevarende ophold i området, men bygherren planlægger at anlægge stier, som offentligheden kan benyttte, eksempelvis til motion. Området vil generelt være offentligt tilgængeligt.

Eventuelle påvirkninger af støjforhold

Støjredegørelsen i bilag 8 viser, at opførelsen af voldene ikke påvirker støjforholdene for boliger på østsiden af Køge Bugt Motorvejen, da forøgelsen på mellem 0 og 0,3 dB ikke kan høres af det menneskelige øre, jf. bilag 8. Administrationen har desuden indhentet en supplerende udtalelse om støjredegørelsen fra en ekstern rådgiver, for at få kvalitetssikret vurderingen af ændringen i støjniveau fra et uafhængigt firma, se bilag 10. Ekstern rådgiver oplyser, at mennesker generelt kun vanskeligt vil kunne opfatte ændringer i lydforhold på under 1 dB. Den eksterne rådgivers vurdering er derfor, at en ændring i støjniveauet på 0-0,3 dB ikke vil kunne høres i praksis.

VVM

Bygherren har af egen drift valgt at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, som forventes behandlet mod slutningen af 2021. Miljøkonsekvensrapporten vil medtage voldene i vurderingen af de fremtidige miljøpåvirkninger.

Konsekvenser, hvis indstillingen ikke tiltrædes

Hvis udvalget beslutter ikke at godkende de opførte jordvolde, vil der meddeles påbud til bygherren om fjernelse af de dele af voldene, som overskrider 4 meter i højden. Bygherre opnår potentielt ikke certificeringen DGNB guld, såfremt der ikke gives dispensation til lovloggørelse af voldene op til 8 meter.

Der opnås mindre afskærmning af byggeriet set fra motorvejen.

For at kunne leve op til forløbsprogrammerne under Sundhedsaftalen med Region Sjælland vurderer administrationen, at det er nødvendigt at opnormere og ansætte en sygeplejerske i Genoptræningscenteret. Forløbsprogrammerne angiver retningslinjerne for kommunens tilbud om rehabiliteringsforløb.

Generelt om rehabiliteringsforløbene

Solrød Kommune er forpligtet til at udbyde forløb for borgere med kræft eller kronisk sygdom som diabetes 2, KOL og hjertesygdom.

Målet med kroniker- og kræftrehabiliteringsforløbene er at støtte borgerne i at få en høj livskvalitet og en høj funktionsevne - på trods af sygdom. Forløbene består typisk af holdundervisning, fysisk træning i Genoptræningscenteret og individuelle samtaler. Borgerne kan henvises til forløbene fra egen læge eller sygehuset.

Nuværende varetagelse af forløbene i Solrød Kommune

Fysioterapeuter og ergoterapeuter i Genoptræningscenteret står hovedsageligt for rehabiliteringsforløbene i Solrød Kommune. Men i forløbsprogrammerne anbefales det, at borgerne tilbydes en eller flere samtaler med en sygeplejerske. Sygeplejersken kan blandt andet give konkret viden om sygdommen, kostvejledning og psykosocial støtte.

Den Kommunale Sygepleje har hidtil varetaget de sygeplejefaglige indsatser i rehabiliteringsforløbene. Opgaven har været fordelt på forskellige sygeplejersker med hver deres speciale inden for forskellige sygdomme.

Disse sygeplejersker har dog alle brugt langt størstedelen af deres arbejdstid som udekørende sygeplejersker i Den Kommunale Sygepleje, og ingen har haft kræft- og kronikerforløbene som deres hovedfokus.

Desuden har der været en stor stigning i antallet af leverede timer i Den Kommunale Sygeplejes udekørende funktion de sidste år, hvorfor mere akutte sygeplejefaglige opgaver er blevet prioriteret højere end rehabiliteringsforløbene. Der er således i praksis ikke blevet givet den nødvendige sygeplejefaglige vejledning og rådgivning det seneste år. Terapeuterne har forsøgt at kompensere for dette, men det er ikke optimalt.

Herunder ses stigningen i ydelser i Den Kommunale Sygepleje:

• I perioden 01.04.19-31.03.20 var der i alt 7.120 timers leverede ydelser.
• I perioden 01.04.20-31.03.21 var der i alt 9.540 timers leverede ydelser.

Derfor vurderer administrationen, at der er behov for en opnormering mht. kroniker- og kræftforløbene, og samtidig ændres den organisatoriske opsætning for i højere grad at sikre stabilitet omkring udførelsen af rehabiliteringsforløbene.

Forslag om ansættelse af sygeplejerske

Administrationen anbefaler at ansætte én sygeplejerske i Genoptræningscenteret, som skal deltage i koordineringen og varetage alle de sygeplejefaglige opgaver relateret til kroniker- og kræftforløbene.

Det har blandt andet følgende fordele:

• Der kan ansættes en sygeplejerske, som netop har en profil, der er målrettet rehabiliteringsforløb, og som har sundhedspædagogisk erfaring.
• Ved ansættelse af en sygeplejerske direkte i Genoptræningscenteret vil samarbejdet med terapeuterne omkring forløbene øges. På den måde vil kompetencerne og overblikket over forløbene samles.
• Ved at have en sygeplejerske inddraget i koordineringen og de indledende samtaler med henviste borgere vil sygeplejefaglige emner i højere grad blive opdaget og håndteret – til gavn for borgernes mestring af deres sygdom og hverdagsliv.

Ressourcebehov

I Solrød Kommune har der i årene 2017-2020 i gennemsnit været 25 borgere i kræftforløb og 58 borgere i kronikerforløb om året. Dvs. i gennemsnit 83 borgere i alt om året, og antallet forventes at stige i de kommende år. Hver borger skal tilbydes en indledende samtale, hvor borgerens behovs afklares, og herefter kan forløbet indeholde individuelle samtaler, undervisning og holdtræning.

Administrationen anslår, at der er opgaver svarende til en sygeplejerskestilling på 25 timer pr. uge, da sygeplejersken skal varetage individuelle samtaler, tværfaglig koordinering samt undervisning af borgerne.

Administrationen foreslår at tilmelde området for udsatte børn og unge til Task Force-forløb i Social- og Ankestyrelsen. Task Forcen kan bistå med at styrke området for udsatte børn og unge via adgang til analyser, konkrete redskaber samt kompetenceudvikling. Deltagelse i Task Force-forløbet er gratis.

Adminsitrationen søger med forbehold for byrådets godkendelse.

Indhold i Social- og Ankestyrelsens Task Force-forløb

Task Force-forløb i Social- og Ankestyrelsen for udsatte børn og unge tilbyder analyse- og udviklingsforløb til kommuner, der ønsker at styrke deres sagsbehandling. Kommuner kan søge om forløb hos Task Forcen én gang årligt. Det samlede forløb strækker sig over 1 ¾ år og består af tre faser:

• En analysefase med kompetenceudvikling og udarbejdelse af en udviklingsplan.
• Et udviklingsforløb.
• Et afslutningsforløb med fastlæggelse af fremadrettede udviklingsmål.

Forventede resultater af forløbet

Administrationen vurderer, at forløbet vil være med til at styrke det planlagte udviklingsarbejde i Familieafsnittet. Det gælder særligt i forhold til systematik, metoder, ledelsestilsyn samt kompetenceudviklingsaktiviteter.

Proces

• Fristen for indsendelse af ansøgning i 2021 er den 1. juni.
• Socialstyrelsen modtager ansøgningen fra Solrød Kommune den 28. maj 2021.
• Kommunens ansøgning til Task Forcen vil blive vurderet i forhold til motivation, parathed og øvrige aktiviteter på området.
• Der forventes svar på ansøgningen i begyndelsen af juli 2021.
• Task Force-forløbet forventes opstartet i begyndelsen af november 2021.
• Administrationen vil afrapportere om forløbet to gange årligt til Byrådet.

Baggrund

Familieafsnittet fik i perioden ultimo 2020 til primo 2021 konsulenthuset BDO til at gennemgå en stikprøve på 20 sager for at vurdere kvaliteten af sagsbehandlingen. BDO konkluderede på baggrund af sagsgennemgangen, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke systematikken i sagsbehandlingen.

I forlængelse af BDOs undersøgelse er der taget initiativ til at få udarbejdet en overordnet handleplan for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i Familieafsnittet. Deltagelsen i Task Force-forløbet vil indgå som en del af den samlede handleplan. Derudover vil Task Force-forløbet generelt kunne bidrage med et styrket sagsarbejde bl.a. via løbende kompetenceudvikling samt adgang til konkrete redskaber.

Under punktet deltager Helle Østergaard Stisen, Chef for Børne og Unge Rådgivningen.

Administrationen anbefaler, at Solrød Kommune opsiger samarbejdsaftale med Ungecentrum Køge, der tidligere har løst større, fælles aktiviteter, som går på tværs af Solrød Kommune og Køge Kommune som eksempelvis uddannelsesmesser, brobygning og lignende. Samarbejdsaftalen omfatter et praktisk og fagligt samarbejde samt konkret koordinering af introduktionskurser og brobygning for skoler i Solrød kommune.

Ved opsigelse af samarbejdsaftalen forelås koordinering og brobygningsaktiviteter overdraget til UngSolrød.

Opgaverne omkring koordinering af de store arrangementer foreslås fordelt mellem de fire vejledere, og det praktiske/administrative bliver den nærmeste leders ansvar.

UngSolrød vil forsat samarbejde med både UUGreve og Ungecentrum Køge, herunder vidensdele og sparre om opgaver og fælles koordinering af de store vejledningsarrangementer såsom uddannelsesmessen "Tjek på Fremtiden", branchepraktikker og Skills Stafet.

Aktiviteterne knyttet til kollektiv vejledning såsom ”Ung-til-Ung”, ”Test dig selv” (8.+9. klasse), ”Job og uddannelse”-vejledningsaktiviteter og erhvervsskoledag koordinerer og afholder UngSolrød i samarbejde med skolerne.

I indeværende skoleår 2020/21 har de fleste tværkommunale vejledningsaktiviteter, som UngeCentrum Køge har koordineret, været suspenderet pga. Covid-19. Afholdte aktiviteter har derfor været koordineret lokalt, og det er derfor administrationens vurdering, at UngSolrød kan dække opgavevaretagelsen af introduktionskurser og brobygning indenfor egne række af vejledere. UngSolrød koordinerer allerede selv mange vejledningsaktiviteter med diverse ungdomsuddannelser både i Køge, Roskilde og København.

Opsigelse af samarbejdsaftalen sikrer større fleksibilitet i planlægningen af vejledningsaktiviteter sammen med ungdomsuddannelserne, større variation i udbuddet af uddannelser (ungdomsuddannelser fra Køge, Roskilde og København), der præsenteres for udskolingseleverne i Solrød, og endelig skabes der mulighed for at holde flere arrangementer selv – blandt andet på Solrød Gymnasium og på UngSolrød.

Hjemtagelsen er omkostningsfri, da UngSolrød løser opgaverne indenfor de eksisterende rammer. Nuværende årlige driftsudgift på i alt 268.000 kr., der betales til Ungecentrum Køge, vil med aftalens opsigelse tilgå UngSolrød.

Historik

Den 27. januar 2020 besluttede Byrådet at hjemtage uddannelsesvejledningen i grundskolen og opsige nuværende samarbejdsaftale med Ungecentrum Køge ved udgangen af skoleåret 2019/2020. Pr. august 2020 virksomhedsoverdragedes uddannelsesvejledningen til Solrød Kommune. I denne forbindelse blev der samtidig indgået ny samarbejdsaftale med Ungecentrum Køge, som nu foreslås opsagt.

Nuværende samarbejdsaftale er vedlagt som bilag.

Byrådet besluttede på mødet den 15. februar 2021 at godkende anlægsmidler til udarbejdelse af udbudsmateriale og procesarbejde til anlæg af en kunstgræsbane ved Havdrup Idrætscenter.

Projektet har været igennem endnu en brugerinddragelsesperiode, da placeringen blev ændret fra bane 7 til opvisningsbanen. Projektgruppen bestående af HGI Fodbold, projektleder fra Ejendomscenteret og Sorød Idrætscenter er nu kommet frem til banens endelige udformning og optioner herunder hegnstørrelser, belægninger, lys mv.

Status er, at der er indsendt myndighedsansøgning omkring VVM screening og materiale til byggetilladelse sideløbende med projektering frem til juni måned. Herefter vil der være licitation ultimo juni 2021.

Administrationen anmoder om frigivelse af restmidlerne til det forestående anlægsarbejde.

Atletikbane

Den eksisternde atletikbane som b.la. benyttes af Havdrup Skole nedlægges i forbindelse med ny kunstgræsbane. Det er ikke lovpligtigt, at der skal være løbebane, længdespringgrav m.v. for udførelse af atletikundervisning. Det kan være andre tilbud, som fx løb i naturen.

Der er afholdt dialogmøde med alle involverede parter for at finde en løsning, som kan danne nye rammer for atletikundervisningen. Der vil blive indhentet økonomisk overslag til atletikundervisningsfaciliteter inden sommerferien.

Risici

Licitationsresultatet er ukendt, da licitationens resultat først foreligger ultimo juni 2021. Der kan i den forbindelse forekomme prisstigninger på materialer på grund af den nuværende Covid-19-situation.

Tidsplan

På grund af ændringer til projektgruppens ønske om baneplacering er tidsplanen forskudt 3 måneder. Endvidere har stor travlhed i byggebranchen gjort, at det først er muligt at udføre anlægsarbejdet i august-oktober 2021. Aflevering forventes ultimo oktober 2021.

På baggrund af udviklingen i antal børn og den eksisterende fysiske kapacitet i de enkelte områder i kommunen er der med de seneste udvidelser af pladskapaciteten på daginstitutionsområdet fortsat et behov for at se på en optimering af udnyttelsen af de eksisterende kvadratmeter. Der er i Brøndum og Fliess' rapport anført en mulig forøgelse af pladskapaciteten inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.

Byrådet har afsat en anlægspulje til bygningsmæssige ændringer og forbedringer på de eksisterende daginstitutioner. I 2021 er der afsat 1.000.000 kr.

I efteråret 2021 vil der i både vuggestuer og børnehaver være et behov for at øge antallet af børn, så man over en længere periode bevæger sig tættere mod spidsbelastningsniveauet. For at kunne håndtere dette kræves der investeringer i garderobepladser og i borde-/stolesæt til de dagtilbud, der bliver mest påvirket af ændringer i spidsbelastningerne.

Der er ikke indregnet investeringer i sanitære forhold, skiftepladser og liggepladser i anlægsbevillingen. Da spidsbelastningerne ikke vil ”ramme” alle institutioner ensartet, er det dog muligt at nedskrive behovet for garderober og borde/stole for nogle institutioner, så der eventuelt vil kunne investeres i sanitære forhold i få andre institutioner.

Brøndum og Fliess præsenterer på budgettemadagen den 21. juni analyse af kapaciteten på dagtilbudsområdet.