Referat
Udvalg: Byrådet
Mødedato: 26-02-2018
Mødested: Solrød Biblioteks mødesal, Solrød Center 4
20. Katalog med løsninger til kystsikringÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-P15-12745-15
Katalog med løsninger til kystsikring
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til katalog med løsninger til sikring af kysten mod oversvømmelser og anlægsbevilling til detailprojektering.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der vælges en kystsikringsløsning, der beskytter mod stormflod til kote 2,00 m i området øst for Strandvejen og til kote 2,80 m vest for Strandvejen.
- Et landdige som kystsikring i område 3 anbefales over for grundejerne i området.
- Det valgte forslag til kystsikring sendes til udtalelse hos Kystdirektoratet inden det sendes i høring hos berørte grundejere.
- Der fremrykkes og frigives en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2018 fra 2019 budgettet.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 23:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 23:
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
I denne sag skal Byrådet tage stilling til sikringsniveau, udformning og linjeføring af kystbeskyttelsesprojekt i Solrød Kommune. Byrådet skal endvidere tage stilling til, om det foreslåede projekt skal fremmes ved fremsendelse til Kystdirektoratet og bevilling af midler til videre projektudvikling. I en anden sag skal Byrådet tage stilling til principperne for fordeling af udgifter til kystsikringen. Disse tager afsæt i, at alle interessenter, som får gavn af kystsikringen, skal være med til at betale.
Baggrund
Byrådet vedtog i oktober 2015 Risikostyringsplan for oversvømmelse fra kystzonen 2015-2021. Planen anbefalede et sikringsniveau på kote mindst 1,54 m øst for Strandvejen og kote 2,80 m vest for Strandvejen. Da planen blev vedtaget, svarede en forhøjet vandstand på 1,54 m til en 100-års hændelse og 2,80 meter til en 1.000-års hændelse. Staten har siden revideret sine forventninger til vandstandsstigninger ved stormflod således, at en vandstandsforhøjelse på 1,54 m nu svarer til en 20-års hændelse, 2,00 m til en 100-års hændelse, og 2,80 m til en 240-års hændelse.
I forbindelse med vedtagelse af planen vedtog Byrådet, at der skulle udarbejdes et katalog, der beskriver forskellige løsninger til sikring mod oversvømmelser fra kysten svarende til de nævnte sikringsniveauer. Byrådet vedtog endviderer at kataloget skulle udarbejdes af en udviklingsgruppe bestående af kommunen, repræsentanter fra grundejerforeningerne langs med kysten (Karlstrup Strands Grundejerforening, Solrød Strands Grundejerforening, Jersie Strands Grundejerforening og Søndre Jersie Strands Grundejerforening) og Danmarks Naturfredningsforening.
Sikringskataloget
Med hjælp fra rådgiverfirmaet Niras har udviklingsgruppen vurderet en række forskellige løsninger til kyststikring. Løsningerne er indeholdt i det vedlagte katalog. I området øst for Strandvejen er der set på løsninger til sikring ved forskellige kotehøjder (1,54 m, 2,00 m, 2,40 m og 2,80 m), mens der vest for Strandvejen er set på sikring ift. kote 2,80 m. Området øst for Strandvejen er igen inddelt i 3 områder, hvor område 1 dækker kommunegrænsen i nord til Mosebækken, område 2 dækker fra Mosebækken til Ventegodtsvej, og område 3 dækker fra Ventegodtsvej til kommunegrænsen i syd. Området øst for Strandvejen er delt i tre, fordi behovet for indsatser til kystsikring er forskellig i de tre områder. Område 4 udgør det oversvømmelsestruede område vest for Strandvejen. Kortet på side 5 i det vedlagte katalog viser den valgte opdeling.
Område 1 er i udgangspunktet godt beskyttet, mens område 2 og især område 3 i udgangspunktet er mindre godt beskyttet. Nedenstående oversigt viser de forskellige forslag til løsninger og et skøn over udgifter til anlæg af løsningerne. Udgangspunktet for løsningerne i område 1 og 2 er, at det er den samme løsning, der anvendes ved de forskellige kotehøjder, mens der er to forskellige forslag til løsninger i område 3.
Sikringshøjde (kote) / anlægsomkostninger i kr. | ||||
1,54 m | 2,0 m | 2,40 m | 2,80 m | |
Løsninger i område 1 | ||||
Højvandslukke | 1.410.000 | 1.410.000 | 1.410.000 | 1.410.000 |
I alt | 1.410.000 | 1.410.000 | 1.410.000 | 1.410.000 |
Løsninger i område 2 | ||||
Højvandslukke | 705.000 | 705.000 | 705.000 | 705.000 |
Tværdiger | 146.000 | 227.000 | 349.000 | 498.000 |
Klitdige | 23.000 | 159.000 | 1.450.000 | 4.577.000 |
Stiovergange | 750.000 | 750.000 | 750.000 | 750.000 |
I alt | 1.624.000 | 1.841.000 | 3.254.000 | 6.530.000 |
Løsninger i område 3 | ||||
3a. Landdige | ||||
Højvandslukke | 0 | 705.000 | 705.000 | 705.000 |
Hævning af Strandstien mv. | 1.130.000 | 1.213.000 | 2.057.000 | 3.156.000 |
I alt | 1.130.000 | 1.918.000 | 2.762.000 | 3.861.000 |
3b. Klitdige | ||||
Klitdige | 179.000 | 616.000 | 2.220.000 | 5.313.000 |
Lagunelukning | 299.000* | 299.000* | 299.000* | 299.000* |
I alt | 478.000 | 915.000 | 2.521.000 | 5.612.000 |
Løsninger i område 4 | ||||
Højvandslukker | 5.640.000 | |||
Højvandsmure | 1.560.000 | |||
Højvandsskot | 41.000 | |||
I alt | 7.241.000 | |||
Løsninger i område 1 (øst for Strandvejen)
Område 1 dækker kommunegrænsen i nord til Karlstrup Mosebæk. Området er kendetegnet ved, at der ikke er bebyggelse mellem kysten og Strandvejen. Området er beskyttet af en klitrække med et gennemsnitligt sikringsniveau på kote 2,54 m. Derudover er Møllebækken, som har sit udløb i området, allerede nu højvandsbeskyttet med en højvandslukke ved Strandvejen op til kote 4,50 m. For at sikre området er der således kun behov for etablering af et højvandslukke ved udløbet til Karlstrup Mosebæk og et dige langs med Karlstrup Mosebæks nordlige side fra udløb til Strandvejen. Disse tiltag har betydning for både område 1 og 2. Løsningen er den samme ved alle sikringsniveauer.
Løsninger i område 2 (øst for Strandvejen)
Område 2 dækker området fra Mosebækken til Ventegodtsvej. Området er kendetegnet ved at have boligejere boende lige landværts for klitrækken. Det gennemsnitlige sikringsniveau i klitrækken er 2,04 m. For at sikre området er der behov for at fylde de nederste dele af klitterne op med sand til mindst sikringskote 2,00 m, så vandet ikke kan komme ind via lokale lavninger såsom gangstier gennem klitterne osv. Solrød Bæk skal også højvandssikres og integreres i klitrækken.
Løsninger i område 3 (øst for Strandvejen)
Område 3 er kendetegnet af en relativt ung og svag klitrække med et åbent lagunegab og af laguneområdet Staunings Ø. Klittens gennemsnitlige sikringsniveau er kun kote 1,73 m, men boligerne beliggende landværts lagunen er i kraft af lagunen beskyttet mod bølgepåvirkning. Laguneområdet er naturbeskyttet ved Natura-2000 fredning og indeholder også lokal §3 natur.
I område 3 har udviklingsgruppen vurderet to forskellige forslag til kystsikring, et tilbagetrukket landdige og et fremskudt klitdige.
3a. Landdige
Løsningsforslaget går på at etablere et sammenhængende dige på indersiden af lagunen ved Staunings Ø. Diget udformes således, at den eksisterende sti fra klitrækken i område 2 ved Ventegodtsvej og til syd for Lyngagervej hæves og udgør et beskyttende dige. På den resterende strækning fra Lyngagervej til Skensved Å forlænges diget uden stianlæg. Med denne løsning vil diget blive placeret i udkanten af Natura 2000 området. Niras har vurderet, at diget vil lægge beslag på et areal på max 10 m i bredden hele vejen langs lagunen. Diget skal afløses af en højvandslukke gennem Skensved Å sydøst for yderste kystgrundejer på Engsvinget. Fra højvandslukken skal der etableres et dige til Københavnsvej på Køge Kommunes side af åen.
3b. Klitdige
Løsningsforslaget går på at forstærke klitten kraftigt med sand særligt mod den sydlige del af barrierehalvøen og at etablere et beredskab til mobil lukning af lagunegabet. Beredskabsløsningen består i en sandsæk på 2200 m3, der skal fyldes i lagunegabet hver gang, der varsles stormflod i Køge Bugt. Klitløsningen forudsætter, at Køge Kommune vælger samme løsning. Derudover skal det bemærkes, at Naturstyrelsen har meddelt Køge Kommune, at de umiddelbart vurderer, at et landdige vil have mindre negativ påvirkning på Natura 2000-området kontra et klitdige.
Løsninger i område 4 (vest for Strandvejen)
Område 4 dækker i store træk området fra Strandvejen til jernbanen. Området er kendetegnet ved en mere sammensat arealanvendelse, der ud over boliger omfatter institutioner, virksomheder, fælles byfunktioner mv. Det gennemsnitlige sikringsniveau langs med Strandvejen er på kote 2,80 m. For at sikre området er der behov for at etablere højvandslukke i Karlstrup Mosebæk, Solrød Bæk og Skensved Å og højvandsmure med skot de steder langs med Strandvejen, hvor terrænnet er under 2,80 m.
Udviklingsgruppens anbefaling
Udviklingsgruppen har samlet set vurderet, at et sikringsniveau til kote 2,00 m øst for Strandvejen er det mest hensigtsmæssige. Som det fremgår, er der lange klitstrækninger i område 1 og 2, hvor der i dag allerede er et sikringsniveau svarende til gennemsnitligt 2,00 m, og det kræver derfor kun et lille indgreb at sikre hele strækningen til 2,00 m. Derved vil klitten fortsat opleves som i dag, selvom den flere steder er blevet forstærket ved påfyldning af sand.
For område 3 har udviklingsgruppen vurderet, at landdiget er det mest hensigtsmæssige. Sammenlignet med et klitdige vil et tilbagetrukket landdige være mere rubust over for bølgepåvirkning, og løsningen er uafhængig af det valgte sikringsniveau i Køge Kommune.
Sikringsniveaet vest for Strandvejen er uændret 2,80 meter.
Udviklingsgruppen er bekendt med, at enkelte grundejere har andre synspunkter.
Detailprojektering
Projektet vil fortsat være organiseret i et samarbejde mellem kommunen, repræsentanter fra grundejerforeningerne langs med kysten og Danmarks Naturfredningsforening. Solrød Kommune er tovholder på projektet.
Der skal foretages en detailprojektering af projektet som grundlag for en høring af projektet hos berørte borgere. Til dækning af omkostningerne til detailprojekteringen ønskes fremrykket og frigivet en anlægsbevilling på 1 mio. i 2018 fra 2019 budgettet. Der er afsat henholdsvis 9 mio. kr. i 2019 og 9 mio. kr. i 2020. Solrød Kommune har udlægget til anlægsomkostningerne. Der er i budgettet en forventet indtægt på 50 % af omkostningerne som skønsmæssigt er 9 mio. kr. til indtægt i budget 2021.
Høring
Administrationen anbefaler med udviklingsgruppens opbakning, at den valgte løsning til kystsikring sendes til udtalelse i Kystdirektoratet. Efter høringen i Kystdirektoratet forelæggelse sagen igen i Byrådet, med henblik på høring hos de berørte borgere med følgende lovbestemte oplysninger:
- Hvilke foranstaltninger der skal gennemføres
- Hvordan og af hvem de skal udføres
- Hvordan udgifterne skal afholdes, herunder udgifter til forundersøgelser, projektering mv.
- Drift, vedligehold mv.
- Evt. ekspropriation
- Finansiering
I høringen af borgerne vil forslag til organisering af kystsikringsprojektet ligeledes blive beskrevet, herunder dannelse af kystsikringslag.
Dernæst skal indhentes en række tilladelser til gennemførelse af projektet fra henholdsvis Naturstyrelsen, Kystdirektoratet, Fredningsnævnet og Solrød Kommune.
Den endelige beslutning kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der søges om fremrykning af en anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2018 fra den afsatte bevilling i 2019 på 9 mio. kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
21. Forslag til principper for udgiftsfordeling vedr. kystbeskyttelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-P15-12745-15
Forslag til principper for udgiftsfordeling vedr. kystbeskyttelse
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til principper for udgiftsfordelingen til etablering af kystsikring.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udgiftsfordelingen til etablering af kystsikring i Solrød Kommune foretages ud fra en række kriterier, der tager udgangspunkt i matriklernes størrelse og beliggenhed.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 24:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 24:
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
I denne sag skal Byrådet tage stilling til principperne for, hvordan udgifter til etablering kystsikring skal fordeles. Principperne skal sammen med projektforslag til kystsikring behandles af Kystdirektoratet. Efter Kystdirektoratets behandling skal forslag til kystsikring sammen med konkret forslag til udgiftsfordeling sendes i høring ved alle berørte grundejere.
Baggrund
Byrådet vedtog i oktober 2015 Risikostyringsplan for oversvømmelse fra kystzonen 2015-2021. I den forbindelse vedtog Byrådet også, at der skulle udarbejdes et katalog, der beskriver forskellige løsninger til sikring mod oversvømmelser fra kysten, og at der skulle foretages en vurdering af forskellige finansieringsmodeller til gennemførelse af den valgte sikringsløsning. Derudover vedtog Byrådet, at der skulle nedsættes en udviklingsgruppe med repræsentanter fra grundejerforeningerne langs med kysten, Danmarks Naturfredningsforening og administrationen i Solrød Kommune, som i fællesskab skulle undersøge forskellige muligheder for kystsikring og finansiering.
Udviklingsgruppen har fået udarbejdet et juridisk notat, som danner grundlag for en principiel drøftelse af principper for udgiftsfordelingen vedrørende kystsikring, jf. vedlagte bilag 1. Der er nu behov for en politisk tilkendegivelse af, hvilke principper administrationen fremadrettet skal arbejde med at konkretisere.
Principper for udgiftsfordeling
Principper for udgiftsfordeling
Det følger af Kystbeskyttelsesloven og vejledningen til loven, at de, der opnår beskyttelse eller andre fordele ved kystsikring, skal være med til at betale for løsningen. Det vil som udgangspunkt være grundejere i de første rækker fra havet, men også andre kan blive pålagt en betalingsforpligtelse ud fra opnåede fordele som fx øget rekreativ værdi eller vejadgang. Kommunerne betaler i lighed med andre grundejere et bidrag svarende til grundejerandelen. Byrådet har relativt stor frihed ved fastsættelsen af kriterier til brug for fordelingen af udgifterne i form af bidragsfastsættelse. Der findes en række eksempler, der har været anvendt i praksis, og som udviklingsgruppen har drøftet fordele og ulemper ved i relation til kystsikringen af Solrød Strand. Disse er vedlagt i bilag 1.
Udviklingsgruppen har samlet set vurderet at et princip, som tager udgangspunkt i matriklernes størrelse og beliggenhed, er det mest anvendelig udgangspunkt i Solrød Kommune, idet det passer godt til de faktiske omstændigheder, er gennemsigtigt og let at administrere.
Forslag til kriterier, der kan anvendes til udmøntning af bidragspligten baseret på matriklernes størrelse og beliggenhed
Udgangspunktet for kriterierne er, at det oversvømmelsestruede område ved Solrød Strand er delt i et område øst for Strandvejen med et sikringsniveau på kote 2 m, og et område vest for Strandvejen med et sikringsniveau på kote 2,8 m. Området øst for Strandvejen er igen delt i tre områder, hvor område 1 dækker kommunegrænsen i nord til Mosebækken, område 2 dækker fra Mosebækken til Ventegodtsvej og område 3 dækker fra Ventegodtsvej til kommunegrænsen i Skensved Å. Grunden til at området er delt i 3 er, at behovet for indsatser til kystsikring er forskellig i de tre områder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de tiltag, der gøres ud for de enkelte områder, også kan komme andre områder til gode, hvilket vil blive afspejlet i bidragsfordelingen. Udviklingsgruppen foreslår, at følgende kriterier ligger til grund for bidragspligten:
1. Den enkelte ejendoms areal - hovedkriterie
2. Beliggenheden i de beskyttede områder øst og vest for Strandvejen, herunder opnået beskyttelse og opnåelse af andre fordele - hovedkriterie
3. Ejendommenes anvendelse og værdi
4. Afstand til stranden og rekreative værdier
5. Naturbeskyttelse, installationer, fællesfunktioner mv.
Godkendes disse kriterier af Byrådet, vil administrationen efterfølgende udmønte dem i konkret udmålte beløb fastsat pr. ejendom. Overordnet påregnes kriterierne udmøntet således:
Hovedkriterierne 1 og 2 anvendes til at udpege de ejendomme, der skal pålignes et bidrag (de der opnår en fordel) og til at fastsætte bidraget som et arealrelateret bidrag (matriklens areal) ud fra den udregnede enhedspris. Kvadratmeterprisen danner udgangspunkt for bidragsfastsættelsen, og forventes alt overvejende at være det relevante grundlag. Administrationen skal foretage en gennemgang af områderne og har mulighed for - på grundlag af de øvrige kriterier – f.eks. at gruppere ejendomme med væsentlige fællestræk og evt. tage stilling til enkeltejendomme, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende.
I område 1 er kun kommunen grundejer. Der er naturbeskyttelsesinteresser og rekreative interesser, idet området er fredet og har en varieret natur med lyngbakker, strandoverdrev, en gammel fyrretræsplantage samt en børnevenlig strand. Kommunen pålægges her et arealbaseret bidrag.
I område 2 sigtes mod, at alle ejendomme som udgangspunkt pålægges samme arealbaserede bidrag, differentieret efter arealstørrelse. Det vurderes, at alle ejendomme i området mellem Strandvejen og kystlinjen vil få gavn af sikringsforanstaltningerne – enten som en beskyttelse mod direkte oversvømmelse, mod risikoen herfor eller i form af andre fordele. Om risikoen bemærkes, at de udarbejdede oversvømmelseskort rummer en grad af usikkerhed om vandets udbredelse i dette relativt flade område, jf. notat fra Niras i bilag 2. Derudover er der i område 2 som hovedregel tale om relativt værdifulde ejendomme, hvor kystsikringen vil medvirke til at beskytte ejendomsværdierne – også for de ejendomme, der ligger fjernest fra kystlinjen. For alle ejendomme kommer tillige beskyttelsen af de rekreative interesser forbundet med en bevarelse af stranden og klitterne ind i billedet. Endvidere er en del af vejene i område 1, 2 og 3 udlagt som redningsveje, jf. kort i bilag 3, og endelig har bestyrelserne i grundejerforeningerne langs med kysten udtrykt ønske om, at der betales solidarisk for kystbeskyttelsen. Administrationen vil foretage den endelige fastsættelse, herunder som anført vurdere behovet for en graduering inden for området mellem grupper af ejendomme og eventuelt enkeltejendomme.
I område 3 gælder de samme overvejelser som for område 2.
Område 4 vest for Strandvejen er væsentligt større. Det strækker sig fra kommunens sydgrænse til nordgrænsen. Her er der tale om en mere sammensat arealanvendelse, der ud over boliger omfatter institutioner, virksomheder, fælles byfunktioner mv. Ved afgrænsningen af de ejendomme, der skal omfattes af bidragspligten, tages der udgangspunkt i oversvømmelseskortet, jf. kort i bilag 4. Der vil primært være tale om ejendomme, der har behov for en beskyttelse mod direkte oversvømmelse, og disse vil blive pålagt et bidrag baseret på areal. Ikke mindst på grund af den mere sammensatte karakter af arealanvendelsen vil der blive taget stilling til de øvrige kriterier for de relevante ejendomme, f.eks. kan bidraget nedsættes ved en mere ekstensiv anvendelse af store arealer.
Udviklingsgruppen finder, at de skitserede principper, der tager udgangspunkt i objektivt kriterium om areal sammen med den opnåede beskyttelse (og andre fordele), er velegnet i forhold til bebyggelsens omfang og oversvømmelsesrisikoen i kommunens områder. Kriterierne suppleres af muligheden for en korrektion i forhold til enkeltejendomme, der især forventes relevant i det store område vest for Strandvejen.
Skøn over pris pr. arealenhed
Administrationen har med udgangspunkt i de samlede anslåede anlægsudgifter inden for hvert af de 4 områder anslået en enhedspris pr. m2, jf. nedenstående tabel.
Område | Anlæg | Private arealer m2 | Offentlige arealer m2 | Areal i alt m2 | Kr. pr. m2 |
1 | 1.410.000 | 0 | 279.355 | 279.355 | 5.,00 |
2 | 1.841.000 | 870.269 | 30.460 | 900.729 | 2,04 |
3 | 1.918.000 | 514.127 | 224.189 | 738.316 | 2,60 |
4 | 7.241.000 | 2.316.391 | 1.939.364 | 4.255.755 | 1,37 |
Som anført er prisen pr. m2 et gennemsnitligt udgangspunkt for den endelige fordeling mellem de enkelte grundejere. I område 2, 3 og 4 vil en grund på 1.000 m2 således anslået skulle betale henholdsvis ca. 2.040 kr., 2.600 kr. og ca. 1.370 kr.
Høring
Administrationen anbefaler med udviklingsgruppens opbakning, at de beskrevne principper for udgiftsfordeling sendes til udtalelse i Kystdirektoratet sammen med projektforslag til kystsikring, som præsenteret i foregående sag. Derefter sendes konkret forslag til udgiftsfordeling i høring ved alle berørte borgere, ligeledes som beskrevet i foregående sag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
22. Byrådets borgertilfredshedsundersøgelse 2018Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.00.00-P05-2-17
Byrådets borgertilfredshedsundersøgelse 2018
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til gennemførelse af byrådets borgertilfredshedsundersøgelse 2018, herunder spørgeskemaets udformning.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse i første halvår af 2018.
- Udkast til spørgeskema godkendes.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling blev tiltrådt, med den bemærkning, at revideret spørgeramme bliver præsenteret for Byrådet i december 2021.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 25:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 25:
Familie- og uddannelsesudvalgets samt Social-, sundheds-og fritidsudvalgets indstilling anbefales, med den bemærkning, at spørgerammen revideres til næste gang undersøgelsen skal gennemføres om fire år. Endvidere medtages et spørgsmål om anvendelsen af "Borgertips".
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 6. februar 2018, pkt. 19:
Anbefales med bemærkning om, at udvalget ønsker et spørgsmål om tilfredsheden med mulighederne for kulturelle aktiviteter.
Familie- og uddannelsesudvalget, 5. februar 2018, pkt. 12:
Anbefales med følgende bemærkninger:
Udvalget ønsker et spørgsmål om borgernes kendskab til de åbne byrådsmøder. Desuden ønsker udvalget et spørgsmål om, hvorvidt borgerne ville se live-streaming af byrådsmøderne, hvis der var mulighed for det.
Ligeledes ønsker udvalget spørgsmål om borgernes tilfredshed med informationen om trafik- og vejforhold.
Sagsfremstilling
Byrådet har siden 2002 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af tilfredsheden blandt kommunens borgere. Undersøgelsen finder sted hvert 4. år i forbindelse med det nye byråds tiltræden. Der skal således gennemføres en borgertilfredshedsundersøgelse i 2018.
Målet med borgertilfredshedsundersøgelsen er at måle tilfredsheden og udviklingen i tilfredsheden på udvalgte generelle områder, der har relevans for alle borgere i kommunen, og borgertilfredshedsundersøgelsen skal være et afsæt for arbejdet i det nye byråd.
Borgertilfredshedsundersøgelsen suppleres løbende med tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne på specifikke områder (herunder ældre, dagtilbud og skole/SFO), hvor tilfredsheden med konkrete serviceydelser kortlægges.
Undersøgelsesdesign
Som bilag er vedlagt forslag til spørgeskema, som med enkelte justeringer er det samme spørgeskema, som er anvendt ved tidligere borgertilfredshedsundersøgelser. Årsagen til, at der er anvendt det samme spørgeskema, er, at det giver mulighed for at sammenligne med resultaterne fra tidligere års undersøgelser, så byrådet kan se udviklingen i borgernes tilfredshed.
Spørgeskemaet er dog opdateret, så det fx medtager spørgsmål om Facebook/sociale medier, som der ikke er blevet spurgt til tidligere, men som det er relevant at medtage i 2018, hvor Facebook i stigende omfang anvendes som et redskab til kommunikation med borgerne. Ligeledes er nogle af spørgsmålene fra 2014 om digital selvbetjening fjernet og justeret, så spørgeskemaet afspejler den nuværende situation, hvor det ikke længere er et spørgsmål, om borgerne skal tilbydes digital selvbetjening.
Undersøgelsen er tidligere blevet sendt ud til en stikprøve bestående af repræsentativt udvalgte respondenter blandt Solrød Kommunes borgere over 18 år. På grund af muligheden for at udsende spørgeskemaet til alle borgere med digital post (hvor der tidligere var høje udgifter forbundet med udsendelsen via fysisk post) gennemføres undersøgelsen denne gang som en totalundersøgelse, hvor alle borgere kan deltage, og hvor alle interesserede borgere derfor har mulighed for at give input til byrådet. Ændringen af udsendelsesmetode kan dog potentielt skabe udsving i resultatet i forhold til tidligere år. Udover at besvare selve spørgeskemaet har borgerne via undersøgelsen mulighed for at sende deres kommentarer til byrådet via spørgeskemaets kommentarfelt. Den øgede respondentgruppe vil potentielt skabe en meget stor mængde kommentarer.
Udsendelsen af breve med invitation til undersøgelsen vil således ske med digital post. Alt efter hvor mange besvarelser der modtages, vil der evt. ca. midt i undersøgelsesperioden blive udsendt et reminder-brev.
Den enkelte borgers besvarelse er anonym. Konsulentfirmaet Rambøll Management Consulting er ansvarlig for gennemførelsen af undersøgelsen og udarbejder en rapport med undersøgelsens resultater. Rambøll garanterer for anonymiteten.
Tidsplan
Under forudsætning af byrådets godkendelse forventes spørgeskemaet at blive sendt ud den 14. marts 2018, og undersøgelsen løber herefter til og med den 11. april 2018. Resultaterne af undersøgelsen vil blive præsenteret for byrådet ved byrådets strategiseminar den 8.-9. juni 2018.
Tidsplanen er under forudsætning af, at der ikke ændres fundamentalt i spørgeskemaet. Enkelte justeringer og tilføjelser kan godt håndteres inden for tidsplanen, men hvis byrådet har store og væsentlige ændringer til spørgeskemaet, vil der blive behov for at justere tidsplanen, og resultaterne vil dermed først kunne blive præsenteret for byrådet i efteråret 2018.
Kommunikation om undersøgelsen
I lighed med tidligere vil borgmesteren på byrådets vegne være afsender af borgertilfredshedsundersøgelsen. Undersøgelsens resultater vil blive formidlet på kommunens hjemmeside, ligesom der i forlængelse af undersøgelsen vil blive udarbejdet pressemeddelelser og nyheder på kommunens Facebookside efter en nærmere vurdering af relevansen af dette i lyset af undersøgelsens resultater.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
23. Udpegning af medlemmer til Grønt RådÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.00-A30-7-17
Udpegning af medlemmer til Grønt Råd
Beslutningstema
Byrådet skal udpege medlemmer til Grønt Råd som indstillet af Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrugets organisationer ved Gefion med henblik på, at intentionerne med Ligestillingsloven om større kønsmæssig lighed i kommunens udvalg, råd og nævn fremmes.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der udpeges et medlem og en suppleant fra hver de fire organisationer til Grønt Råd.
- Der tages stilling til eventuel fravigelse af kravet om indstilling af både mænd og kvinder ud fra foreningernes fremsendte begrundelser eller om antallet af medlemmer af rådet skal indskrænkes med et antal medlemmer.
- Der tages stilling til Grønt Råds indstillng om, ikke at optage Foreningen Køge Bugt Naturstrand i Grønt Råd.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Grønt Råd har til formål at være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet. Grønt Råds medlemmer fra lokale interesseorganisationer mødes med kommunen og diskuterer lokale muligheder og problemstillinger på natur- og miljøområdet. Rådet har en rådgivende og vejledende funktion i forhold til Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter. Byrådet og administrationen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.
Rådet har bl.a. været inddraget i forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og profilering af miljøkassen til farligt affald. Desuden er rådet kommet med en række anbefalinger til Byrådet vedrørende affald, natur, vandmiljø og klima.
Ligestillingslovens § 10a, der omfatter råd, nævn og udvalg, som Byrådet nedsætter, eller hvortil Byrådet udpeger medlemmer, fastsætter, at der skal være en ligelig kønssammensætning blandt de personer, der indstilles. De myndigheder, organisationer, foreninger mm., der indstiller medlemmer til et udvalg, skal som udgangspunkt indstille både en mand og en kvinde, hvis der er tale om udpegning af ét medlem til et udvalg, og lige mange mænd og kvinder, hvis der er tale om udpegning af flere medlemmer til et udvalg.
Loven gælder både udvalg, der er nedsat som følge af Byrådets egen beslutning og udvalg, der er nedsat som følge af lovgivningen. Ligestillingsloven gælder således i de tilfælde, hvor andre myndigheder, organisationer, foreninger eller virksomheder indstiller medlemmer til udvalg, råd og nævn nedsat af Byrådet.
Ligestillingsloven gælder ikke, når Byrådet skal vælge medlemmer blandt sine egne medlemmer til råd, nævn og udvalg. Tilsvarende gælder loven heller ikke, når Byrådet udpeger medlemmer til udvalg, råd og nævn, som ikke behøver være medlemmer af Byrådet. Her går afstemningsreglerne i styrelsesloven forud for ligestillingsloven.
Grønt Råd er omfattet af ligestillingslovens § 10a, da dette råd har medlemmer fra Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrugets organisationer ved Gefion.
Organistionerne har indstillet følgende personer:
- Torsten Jensen (medlem) og Sven-Erik Olsen (suppleant) fra Gefion
- Kim Søderlund (medlem) fra Naturstyrelsen Østsjælland
- Jens Garde (medlem) og Kjeld Ejdorf (suppleant) fra Danmarks Naturfredningsforening
- Lone Aalekjær (medlem) og Ralf Kristensen (suppleant) fra Friluftsrådet
Følgende organisationer; Gefion, Naturstyrelsen Østsjælland og Danmarks Naturfredningsforening har fremsendt begrundelser for, hvorfor organisationerne ikke kan indstille personer af hvert køn.
Fra Gefion lyder begrundelsen, at størstedelen af organisationens medlemmer er mænd, og at det derfor ikke har været muligt at finde et kvindeligt medlem at indstille i Solrød Kommune. Begrundelsen er vedlagt som bilag.
Fra Naturstyrelsen Østsjælland lyder begrundelsen, at styrelsen ikke har ansat kvinder, der beskæftiger sig med emner i relation til arbejdet i Grønt Råd. Begrundelsen er vedlagt som bilag.
Fra Danmarks Naturfredningsforening lyder begrundelsen, at foreningens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i forvejen er valgt som suppleant til Grønt Råd for et af de politisk udpegede medlemmer.
Byrådet kan fravige kravet om at indstille lige mange mænd og kvinder, hvis der foreligger særlige grunde, som organisationen eller foreningen skal have udførligt og konkret begrundet. Hvis Byrådet ikke kan acceptere en eventuel begrundelse for fravigelse af kravet om at indstille lige mange kvinder og mænd, kan et enigt byråd beslutte, at et udvalg, der er nedsat af Byrådet, og hvis sammensætning er reguleret i lovgivningen, kan fungere uden det/de pågældende medlem/medlemmer. Dette gælder dog ikke udvalg, som har til opgave at træffe konkrete eller generelle afgørelser, og hvis sammensætning er reguleret i lovgivningen (f.eks. Bevillingsnævnet, Folkeoplysningsudvalget samt Børn- og Ungeudvalget). I disse udvalg må der ikke være tomme pladser, uanset om der er indstillet både kvinder og mænd, og uanset om der er givet en konkret begrundelse eller ej.
Hvis der er tale om et kommunalt nedsat udvalg, som andre organisationer eller myndigheder indstiller medlemmer til, og hvor sammensætningen ikke er reguleret i lovgivningen, har Byrådet mulighed for at træffe beslutning om at indskrænke antallet af medlemmer ved almindelig flertalsbeslutning.
Som led i Byrådets nedsættelse af udvalg, råd og nævn er det vigtigt at være opmærksom på, at offentlige myndigheder ifølge ligestillingsloven har en generel forpligtigelse til at arbejde for ligestilling. Dertil kommer, at det i bemærkningerne til ligestillingsloven fremgår, at det er en intention i loven, at alle udvalg har en ligelig kønsmæssig sammensætning, med mindre der foreligger saglige grunde for en fravigelse (dog under hensyntagen til Byrådets karakter af folkevalgt organ).
Oplysninger om, hvordan Solrød Kommune har nedsat udvalg, råd og nævn, skal indgå i den ligestillingsredegørelse, som kommunen er forpligtiget til at udarbejde hvert andet år og indsende til Ligestillingsministeren.
Administrationen har i den forgangne valgperiode modtaget flere henvendelser fra Foreningen Køge Bugt Naturstrand om deltagelse i Grønt Råd. Henvendelserne er vedlagt som bilag. Administrationen har bedt foreningen afvente konstitueringen af Grønt Råd i forbindelse med kommunalvalget 2017.
Grønt Råd behandlede inden kommunalvalget foreningens henvendelser på rådets møde den 21. september 2017. Grønt Råds anbefaling er, at rådet kun udvides med medlemmer, der repræsenterer brede interesseområder. I forbindelse med Foreningen Køge Bugt Naturstrand blev det fremført, at foreningen har et meget snævert fokusområde i forhold til at indgå som fast medlem i Grønt Råd. Rådets vedtægter rummer allerede i dag mulighed for at udvide rådet med op til tre repræsentanter i forbindelse med konkrete sager.
På baggrund af ovenstående anbefaler Grønt Råd ikke, at rådet udvides med Foreningen Køge Bugt Naturstrand. Foreningen kan indkaldes ad hoc ved sager om stranden.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
24. Rådhuset - udskiftning af tag - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.18.00-Ø00-1-18
Rådhuset - udskiftning af tag - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til anlægsbevilling til udskiftning af tag på rådhuset.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.250.000 kr. frigives.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 27:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 27:
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Taget på rådhuset er nu i en stand, hvor der jævnligt sker vandindtrængning. Der har f.eks. i de sidste år jævnligt været problemer med vandindtrægning på 3. sal. Der er ligeledes i 2017 fundet flere huller i taget og flere samlinger, der er begyndt at slippe i vedhæftningen.
Det er hele taget, der udskiftes, og der vil være enkelte steder, hvor isoleringen skal skiftes på grund af opfugtning. Ventilationsrør fjernes midlertidigt, mens arbejderne med nyt tagpap står på.
Udskiftning af taget forventes igangsat forår/sommer 2018 med afslutning ultimo august 2018.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2018.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
25. Solrød Gl. Skole - renovering af kloak - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.01.25-Ø00-1-18
Solrød Gl. Skole - renovering af kloak - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til anlægsbevilling til renovering af kloakker på Solrød Gl. Skole.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med et tilhørende rådighedsbeløb på 1.000.000 kr. frigives.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 28:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 28:
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
På Solrød Gl. Skole er tilstanden af regn- og spildevandsledninger i jorden blevet undersøgt, da der er udfordringer med stoppede rør og med rotter. Der er i april 2017 udført TV-inspektion af samtlige ledninger på grunden, og der er udarbejdet et foreløbigt renoveringsprojekt.
Skolens afløbssystem er generelt set slidt, og der er en del fejl, som er tidstypiske for ældre ledninger og brønde. Der er brønde, der skal renoveres og en del kloakrør, som enten skal graves op eller strømpefores.
Arbejdet forventes igangsat forår 2018 med afslutning i efteråret 2018.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2018.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
26. Forureningsundersøgelse af den gamle materielplads - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.06.02-G10-2-18
Forureningsundersøgelse af den gamle materielplads - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til igangsættelse af forureningssundersøgelse af areal på den gamle materielplads Den Lille Gade 20.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der igangsættes en forureningsundersøgelse af arealet.
- Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2018 på 185.000 kr. til forundersøgelser og kortlægning af jordforurening for Den Lille Gade 20 frigives og finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 29:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 29:
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Solrød Kommunes vej- og parkfunktioner har tidligere benyttet pladsen på Den Lille Gade 20 til materielgård. I forbindelse med ophør af den daglige funktion på pladsen på grund af overskridelse af støjkrav er administrationen ved at vurdere, om arealet kan benyttes til andre formål.
I vurderingen indgår blandt andet en jordforureningsundersøgelse, der skal afklare, hvad det vil være miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at bruge området til.
Undersøgelsen er opdelt i to faser:
- Fase 1 - en miljøhistorisk undersøgelse, hvor der indhentes historiske forureningsoplysninger, som danner grundlag for et oplæg til en kortlægningsundersøgelse i fase 2, ca. 25.000 kr. ekskl. moms.
- Fase 2 - feltundersøgelser og udarbejdelse af rapport indeholdende resultater af feltundersøgelser, vurdering af forureningsomfang samt en vurdering af, om en eventuel forurening kan udgøre en risiko i forhold til arealanvendelse, ca. 160.000 ekskl. moms.
Solrød Frivillige Redningsberedskab benytter fortsat en del af arealet, herunder en lade og den gamle atombunker. Solrød Kommune benytter også en del af pladsen til oplag af vejskilte, brøndgods, fliser, bænke mm. I den gamle administrationsbygning er der pt. midlertidige flygtningeboliger, og det gamle værksted bruges af frivillige til oplag af indbo, cykler mm. til flygtninge.
Solrød kommune har modtaget en specifik henvendelse fra Køge Bugt Privatskole om at købe en del af arealet med henblik på at opføre en idrætshal. Det er ikke muligt at behandle henvendelser om arealet, før det er vurderet, hvad det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at bruge området til.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der søges og frigives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2018 på 185.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
27. Regnskab 2017 - Optagelse af lånÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.34.05-Ø00-2-18
Regnskab 2017 - Optagelse af lån
Beslutningstema
Byrådet skal godkende optagelse af langfristet lån vedrørende regnskab 2017.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der optages lån for i alt 2,578 mio. kr. med maksimal løbetid på 25 år inden udgangen af april måned 2018 i Kommunekredit.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling blev tiltrådt.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 30:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 12. februar 2018, pkt. 30:
Indstillingen kunne ikke anbefales og de 2,578 mio. kr. finasieres af kassebeholdningen.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Kommunerne kan i begrænset omfang optage lån til formål, der fremgår af lånebekendtgørelsen. Det drejer sig for Solrød Kommunes vedkommende om udgiften til:
- Energibesparende foranstaltninger.
- Erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven.
- Lån til betaling af ejendomsskatter of pensionister fratrukket indfriede lån.
Der er budgetteret med en lånoptagelse på 10,8 mio. kr. i regnskab 2017, hvilket også er baggrunden for administrationens indstilling om lånoptagelse. Der kan med byrådets godkendelse optages lån svarende til de afholdte udgifter i 2017 inden udgangen af april måned 2018, hvor låneadgangen bortfaldet.
Administrationen har på baggrund af regnskab 2017 opgjort lånerammen 2017 ud fra de afholdte udgifter, der er låneberettigede i henhold til lånebekendtgørelsen:
Formål | Budgetteret lånoptagelse | Låneramme for 2017 | Forskel |
Energibesparende foranstaltninger jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6. | 0 kr. | 396.000 kr. | 396.000 kr. |
Erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 13. | 3.800.000 kr. | 2.182.000 kr. | -1.618.000 kr. |
Udgiften til lån til betaling af ejendomsskat for pensionister fratrukket de indfriede lån jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 16. | 7.000.000 kr. | 0 kr. | -7.000.000 kr. |
I alt | 10.800.000 kr. | 2.578.000 kr. | -8.222.000 kr. |
Indfrielse af lån til betaling af ejendomsskat for pensionister har i 2017 oversteget udgiften til betaling af ejendomsskat for pensionister.
Der kan i alt optages et lån på 2,578 mio. kr., hvilket er 8,222 mio. kr. mindre end budgetteret i regnskab 2017.
Jf. Økonomisk politik og finansiel strategi er administrerende direktør og økonomichef bemyndiget til i forening at foretage lånoptagelsen.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
28. Lukket: Lukket punkt: Udbud af driften på vej- og parkområdetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 88.12.00-Ø54-13673-14
29. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-79-17
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
30. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-79-17
31. Lukket: Lukket punkt: Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-69-17
32. Lukket: Lukket punkt: Byrådets timeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-91-17