Referat
Udvalg: Byrådet
Mødedato: 05-10-2020
Mødested: Solrød Aktivitets- og Frivilligcenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand
141. 2. behandling af budget 2021-2024Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.10-S00-1-20
2. behandling af budget 2021-2024
Beslutningstema
Byrådet skal 2. behandle budgetforslaget for 2021-2024 og samtidig fastsætte takster, skatteprocent, grundskyldspromille, dækningsafgift af offentlige ejendomme og kirkeskatteprocent samt tage stilling til finansiering.
Socialdemokratiet, Det konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen og Venstre har den 20. september 2020 indgået budgetaftale 2021 og fremsendt ændringsforslag jf. den indgåede aftale. Der er endvidere fremsendt ændringsforslag fra Liberal Alliance og Radikale Venstre.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der tages stilling til budgetforslaget og de modtagne ændringsforslag som grundlag for budget 2021 samt budgetoverslag for 2022-2024 for drift, anlæg og finansiering jf. "Afstemningsbilag - budget 2021".
- Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag lægges til grund for budget 2021.
- Kommuneskatteprocenten fastsættes til 24,71 pct., hvilket er en stigning på 0,11 pct. i forhold til 2020.
- Grundskyldspromillen fastsættes uændret til 20,95 promille for øvrige ejendomme og 6,15 promille for landbrugsejendomme.
- Dækningsafgiften for offentlige ejendomme fastsættes uændret til 10,275 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien.
- Kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,89 pct., hvilket er en stigning på 0,07 pct. i forhold til 2020.
- Nettovirkningen af ændringsforslagene henføres til kassebeholdningen.
- Takstbladet for 2021 godkendes.
- Administrationen bemyndiges til at foretage tekstmæssige ændringer i "Mål og Økonomi 2021-2024" som følge af ændringsforslag.
Beslutning
Vedr. indstillingens punkt nr. 1 henvises der til afstemningsskemaet i bilag nr. 7.
Sagen blev tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 153:
Vedr. indstillingens punkt nr. 1 henvises der til afstemningsskemaet i bilag nr. 7.
Indstillingen blev anbefalet.
Sagsfremstilling
Den 7. september 2020 havde Byrådet 1. behandling af budgetforslag 2021-2024 og vedtog at oversende budgetforslaget til 2. behandling. Budgetforslaget har været i høring, og de politiske partier og lister har haft mulighed for at fremkomme med ændrings- og underændringsforslag til budgetforslaget.
Fristen for ændringsforslag fra partierne og listerne var den 21. september 2020, kl. 10. Der var ved fristens udløb indkommet 3 ændringsforslag, nemlig:
- Der er indgået budgetaftale mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, HavdrupListen og Ventre.
- Der er fremsendt budgetforslag 2021 fra Liberal Alliance.
- Der er fremsendt ændringsforslag fra Radikale Venstre.
Hertil kommer tekniske ændringsforslag i konsekvens af sag nr. 134 på Byrådets møde den 7. september 2020 og fastsættelse af kirkeskat for 2021.
Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
Ved 1. behandlingen var budgettet baseret på den udmeldte statsgaranti fra Social- og Indenrigsministeriet. Administrationen har udarbejdet et skøn over, hvad indtægterne fra skat, tilskud og udligning bliver, hvis kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. Notatet, som beskriver fordele og ulemper ved de to metoder, er vedlagt som bilag. Beregningen viser, at Solrød Kommune vil få en gevinst på 5,9 mio. kr. ved at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. På baggrund af den usikre økonomiske situation som følge af Covid-19 anbefaler administrationen, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fastholdes.
Budgetforslaget bygger på:
- En kommuneskatteprocent på 24,71 pct., hvilket er en stigning på 0,11 pct. i forhold til 2020.
- En grundskyldspromille på 20,95 promille for øvrige ejendomme og 6,15 promille for landbrugsejendomme.
- En dækningsafgift af offentlige ejendomme på 10,475 promille af grundværdien og 8,75 promille af forskelsværdien.
Greve-Solrød Provsti anbefaler, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,89 pct., hvilket er en stigning i forhold til 2020 på 0,07 pct., der er begrundet i vedlagte bilag.
Takstoversigt
I forbindelse med 1. behandlingen blev der på baggrund af budgetoplægget udarbejdet en takstoversigt over borgerrettede takster som for eksempel daginstitutionstakster, gebyr for udstedelse af pas og kørekort, priser på mad i ældreplejen, affaldstakster mv. Byrådet skal i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2021-2024 godkende takster for 2021. I forhold til "Takstoversigt 2021" til 1. behandlingen, er der ændring i priser for mad til visiterede borgere, der afventede, at Danmarks Statistik offentliggjorde nettoprisindekset.
Mål og Økonomi 2021-2024
Efter Byrådet har vedtaget budget 2021-2024, tilretter administrationen "Mål og Økonomi 2021-2024", så budgetbemærkningerne stemmer overens med de ændringsforslag, der bliver vedtaget. "Mål og Økonomi 2021-2024" forventes offentliggjort på kommunens hjemmeside primo december 2020.
Høring og inddragelse
Budgetforslaget til 1. behandlingen har været i høring hos brugerbestyrelser, Hoved-MED-udvalget, lokale MED-udvalg og personalemøder med MED-status i perioden 3. september 2020 til 16. september 2020. Høringssvarene er fremsendt pr. mail til Byrådets medlemmer den 16. september 2020 og offentliggjort på kommunens hjemmeside den 17. september 2020.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
- Budgetaftale 2021
- Budgetaftale 2021 inkl. tekniske ændringer
- Budgetforslag 2021 - Liberal Alliance
- Budgetforslag 2021 - Liberal alliance inkl. tekniske ændringer
- Ændringsforslag, Radikale Venstre
- Ændringsforslag, Radikale Venstre inkl. tekniske ændringer
- Afstemningsbilag - Budget 2021-2024 - 2. behandling Byrådet
- Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2021
- Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering
- Kirkeskat 2021
- Takstoversigt 2021
142. Endelig vedtagelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne DagsordenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18
Endelig vedtagelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden vedtages med nedenstående indstillede ændringer.
- Der arbejdes videre med mulighed for byudvikling til boliger i det nordvestlige Havdrup (ved Skovvænget) med tæt-lav og åben-lav boliger i maksimalt to etager og fokus på grønne friarealer.
- Der arbejdes videre med at vurdere muligheden for at øge bebyggelsesprocenten for boliger nord for Cordozasvinget, men tilpasset hensyn til blandt andet omgivelser og klimatilpasning.
- Alle forslag og synspunkter vedrørende byudvikling i Solrød Landsby indgår i en samlet vurdering i forbindelse med udarbejdelsen af en helhedsplan for Solrød Landsby.
- Forslag til seniorboliger ved Lodden, ved Solrød Landsby, vurderes i forbindelse med udarbejdelsen helhedsplanen for Solrød Landsby.
- Forslag til dagligvarebutik (detailhandel) ved Lodden kan ikke anbefales.
- Øvrige indkomne forslag og bemærkninger af relevans for kommuneplanen behandles i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen.
Beslutning
For Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling stemte 16; Henning Christiansen (L), Henning Arlofelt Petersen (V), Sabrina Zimmerman (V), Michael Arnø (V), Lene Stevnhoved (V), Dina Oxfelt (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Kim Sunesen (V), Niels Hörup (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), John Wennerwald (A), Jytte Willendrup (A), Jonas Ring Madsen (A), Hans Odder (C), Jan Færch (C).
Imod Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling stemte 3; Bo Nygaard Larsen (B), Brian Mørch (O) og Emil Blücher (I).
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling blev tiltrådt.
Emil Blücher (I); Kunne ikke støtte Planstrategi 2020, særligt grundet fremtidsplanerne for kommunens landsbyer og Havdrup. Udbygningen af Solrød Landsby bør være af mindre omfang, end der her lægges op til. Vi ser dog positivt på seniorboligprojektet ved Lodden samt dertilhørende detailhandel.
Brian Mørch (O); Øget fortætning syntes vi er en rigtig dårlig idé. Og udbygningen af Strandområderne, landsbyerne og Havdrup syntes vi skal være i et mindre omfang end der lægges op til her. Og der bør altid bygges i respekt med naturen, så det passer ind i det eksisterende bymiljø og i det Solrød vi kender og holder af. Fra starten af har vi været positive overfor Lodden. Både i forhold til seniorboligerne, og også i forhold til en mulig detailhandel. Dansk Folkeparti kan ikke støtte planstrategien.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 154:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 154:
Anbefales med den bemærkning, at indstillingens punkt nr. 6 ændres til; "Forslag til dagligvarebutik vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Solrød Landsby".
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte Planstrategi 2020, særligt grundet fremtidsplanerne for kommunens landsbyer og Havdrup. Udbygningen af Solrød Landsby bør være af mindre omfang, end der her lægges op til. Vi ser dog positivt på seniorboligprojektet ved Lodden samt dertilhørende detailhandel.
Sagsfremstilling
Der skal ifølge Planloven vedtages en planstrategi samt en agenda-21 strategi inden for første halvdel af hver byrådsperiode. Planstrategien er Byrådets strategi for, hvordan kommunens fysiske planlægning skal ske de næste 12 år. Agenda-21 strategien er Byrådets strategi for en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, og hvordan kommunen vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, fx ved mindskelse af miljøbelastning, fremme bæredygtig byudvikling og biologisk mangfoldighed. I Solrød Kommune kaldes strategierne "Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden", og er et debatoplæg til den kommende kommuneplanrevision af Kommuneplan 2017.
Ifølge Planloven kan Byrådet kun foretage ændringer i sin kommuneplan, hvis disse ændringer enten fremgår af en planstrategi, eller der har været en forudgående indkaldelse af idéer og forslag mv.. Planstrategien indeholder oplysninger om planlægningen siden sidste kommuneplanrevision, Byrådets vurdering af og strategi for den fysiske udvikling samt en beslutning om, hvilke dele af kommuneplanen der skal ændres eller genvedtages.
Byrådet besluttede den 24. februar 2020 at fremlægge Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden i offentligt høring (debatoplæg) til den kommende kommuneplanrevision.
Resultat af offentlig høring
Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden blev fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 3. marts til den 28. april 2020. Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden er et debatoplæg fra Byrådet i forhold til indkaldelse af idéer og forslag i forhold til den fremtdige fysiske planlægning af kommunen. Grundet coronasituationen blev høringsperioden forlænget til den 3. juli 2020, så det blev muligt at afholde borgermøde i periodenen. Der blev afholdt borgermøder ad to omgange den 16. juni 2020, hvor planstrategien blev præsenteret og de fremmødte fik mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger til planstrategien.
I høringsperioden er indkommet 69 skriftlige høringssvar med forslag og bemærkninger til planstrategien, hvoraf ét høringsvar vedrører bebyggelse af Skovvænget og er underskrevet af 393 borgere.
Høringssvarene omhandler overvejende følgende emner:
- Forslag til byudvikling ved Havdrup, især ved Skovvænget, som afleder stor bekymring for boligbebyggelse i tre etager med tab af rekreative grønne arealer og trafikforøgelse.
- Forslag til byudvikling i og omkring Solrød Landsby, herunder forslag om projekt ved Lodden/Roskildevej (dagligvarebutik og seniorboliger), men også bekymring for landsbyens fremtidige karakter.
- Forslag til byomdannelsesprojekt ved Cordozasvinget.
- Forslag til udstykninger i tilknytning til landsbyer i landzone og mulighed for indretning af flere boliger i landbrugsejendommene, men også opmærksomhed på at bevare landsbyerne som landsbyer.
- Prioritere naturen (Grønt Danmarkskort) og ikke bebygge alle grønne arealer.
- Forslag og opfordring til synergi mellem håndtering af overfladevand (klimatilpasning) og rekreativ oplevelsesværdi.
- Efterspørgsel på et større og mere varieret udbud af boliger til seniorer.
- Opfordring til at investere i et langsigtet kvalitetsprojekt på Stationspladsen som vartegn for Solrød Kommune.
Samtlige høringssvar er vedlagt som bilag sammen med et høringsnotat med resume af høringssvarerne og administrationens kommentarer og anbefalinger i forhold til det videre arbejde med kommuneplanrevisionen.
Derudover er også referat af de to borgermøder vedlagt som bilag.
Administrationens anbefaling til kommuneplanrevisionen
Administrationen anbefaler, at de indkomne forslag og bemærkninger fra planstrategiens høringsperiode bæres med over i det videre arbejde med revisionen af den gældende kommuneplan i det omfang, de er relevante. Administrationens vurdering af, hvilke forslag og bemærkninger som kan få betydning for kommuneplanrevisionen, fremgår af vedlagte høringsnotat.
Administrationen anbefaler, at de indkomne forslag og bemærkninger fra planstrategiens høringsperiode bæres med over i det videre arbejde med revisionen af den gældende kommuneplan i det omfang, de er relevante. Administrationens vurdering af, hvilke forslag og bemærkninger som kan få betydning for kommuneplanrevisionen, fremgår af vedlagte høringsnotat.
Administrationen anbefaler samtidig, at Byrådet træffer beslutning om, hvilken retning kommuneplanrevisionen skal ske i forhold til tre væsentlige emner i debatten:
- Byudvikling til boliger i den nordvestlige del af Havdrup (Skovvænget)
I debatperioden har der været stor fokus på denne idé - især har der været udtrykt bekymring for etageboliger i op til tre etager samt områdets grønne præg fremover. Dog har administrationen også modtaget en række forskellige forslag til antal og fordeling af boligtyper på arealet.
Administrationen anbefaler, at forslag og bemærkninger delvis imødekommes ved, at der arbejdes videre med en lavere intensitet i bebyggelsen, fx tæt-lav boliger (som rækkehuse), samt at grønne friarealer prioriteres som en del af en fremtidig bebyggelsesplan. - Byudvikling til boliger nord for Cordozasvinget
I debatperioden er der indkommet et visionsoplæg til at omdanne et eksisterende erhvervsområde nord for Cordozasvinget til boligbebyggelse (se høringssvar nr. 40). Den gældende kommuneplan lægger op til, at området kan omdannes til tæt-lav boliger, men visionsoplægget lægger op til en mere intensiv udnyttelse til etageboliger i 2-5 etager.
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med muligheden for at øge bebyggelsesprocenten, men vurderer samtidig, at en række hensyn bør indgå i den videre vurdering af mulighederne for området - fx hensynet til omgivelserne og overgangen til disse, klimatilpasning mv. Denne vurdering anbefales gennemført, inden bebyggelsesprocenten eventuelt foreslås øget yderligere ved kommuneplanrevisionen. - Byudvikling af areal mellem Lodden og Roskildevej (ved Solrød Landsby) til dagligvarebutik og seniorboliger
I debatperioden er der indkommet forslag til byudvikling af arealet mellem Lodden, Roskildevej og Solrød Byvej til seniorboliger samt en dagligvarebutik. Arealet ligger uden for de arealer, som Erhvervstyrelsen har udpeget til fremtidige byudviklingsområder omkring Solrød Landsby. Administrationen har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, hvis der etableres en dagligvarebutik ved Lodden. Detailhandelsanalysen viser, at det vil have negativ effekt på Solrød Center, hvorfor administrationen ikke kan anbefale, at der arbejdes videre med det forslag. Detailhandelsanalysen er suppleret med et notat med vurdering af, om grundlaget for at etablere butik på den pågældende placering er lovlig.
Med hensyn til seniorboliger ved Lodden anbefaler administrationen, at muligheden vurderes i forbindelse med det samlede arbejde i forhold til en helhedsplan for Solrød Landsby. Vejdirektoratet gør opmærksom på i deres høringssvar, at adgangsvej til et sådan område, skal ske fra en kommunevej og i en afstand af mindst 100 meter fra Roskildevej (statsvej).
Det videre forløb
Arbejdet med kommuneplanrevisionen igangsættes efter endelig vedtagelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden og med udgangspunkt i indeværende beslutning. Den nye kommuneplan skal være vedtaget inden udgangen af 2021.
Arbejdet med kommuneplanrevisionen igangsættes efter endelig vedtagelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden og med udgangspunkt i indeværende beslutning. Den nye kommuneplan skal være vedtaget inden udgangen af 2021.
Høring og inddragelse
Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden har været fremlagt til offentlig høring (debatoplæg) i perioden fra den 3. marts til den 3. juli 2020. Grundet coronasituationen blev hrøingsperioden forlænget med godt to måneder, og der blev afholdt borgermøder ad to omgange om Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden den 16. juni 2020, efter forsamlingsforbuddet blev hævet (til max 50 personer).
I høringsperioden modtog administrationen 69 henvendelser med skriftlige idéer, forslag eller bemærkninger til planstrategien. På borgermøderne blev der desuden fremlagt en række kommentarer.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
- Planstrategi 2020 og Den grønne Dagsorden
- Samlede høringssvar til Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden
- Referat fra borgermøder den 16. juni 2020 om Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden
- Detailhandelsanalyse 2020 for Solrød Kommune
- Notat med planjuridisk vurdering for dagligvarebutik ved Solrød Landsby
- Links til Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden samt Kommuneplan 2017
- Høringsnotat Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden
143. Godkendelse af forslag til lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken med miljørapport og miljøkonsekvensrapportÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-1-20
Godkendelse af forslag til lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken med miljørapport og miljøkonsekvensrapport
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til Lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken med tilhørende miljørapport og miljøkonsekvensrapport (tidl. VVM).
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til Lokalplan 418.2 for biogasanlæg ved Åmarken med tilhørende miljørapport godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
- Miljøkonsekvensrapporten og miljøgodkendelsen godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
- Der afholdes borgermøde mandag den 26. oktober 2020 kl. 17.00-18.30 i Havdrup Idrætscenter.
Beslutning
For Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets beslutning stemte 13; Henning Christiansen (L), Henning Arlofelt Petersen (V), Sabrina Zimmerman (V), Michael Arnø (V), Lene Stevnhoved (V), Dina Oxfelt (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Kim Sunesen (V), Niels Hörup (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), Hans Odder (C), Jan Færch (C).
Imod Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets beslutning stemte 6; Bo Nygaard Larsen (B), Brian Mørch (O), Emil Blücher (I), John Wennerwald (A), Jytte Willendrup (A), Jonas Ring Madsen (A).
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets beslutning blev tiltrådt.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingens punkt nr. 1 og 2.
Brian Mørch (O); Dansk Folkeparti stemme imod og kan ikke støtte indstillingens punkt 1 og 2.
Men kan godt støtte at: Punkt 3. Der afholdes borgermøde mandag den 26. oktober 2020 kl. 17.00-18.30 i Havdrup Idrætscenter.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 157:
Tiltrådt.
Emil Blücher (I) ønskede at anvende sin standsningsret og sagen forlagt byrådet, og kunne ikke støtte indstillingens punkt nr. 1 og 2.
Jonas Ring Madsen (A) kunne ikke støtte indstillingen.
Sagsfremstilling
Baggrund for lokalplanforslaget
Byrådet besluttede den 27. april 2020 at igangsætte en lokalplan for et biogasanlæg for Solrød Bioenergi ApS beliggende ved det eksisterende Solrød Biogas A/S på Åmarken.
Området er omfattet af kommuneplanramme 418 fra 2012, der fastlægger områdets anvendelse til "teknisk anlæg som biogas med tilhørende funktioner". Dele af området blev i 2012 og 2013 lokalplanlagt, og det eksisterende biogasanlæg, Solrød Biogas A/S, blev etableret.
Forslaget til lokalplan 418.2 erstatter lokalplan 418.1 samt Tillæg 1. Lokalplanforslaget muliggør etablering af et biogasanlæg for Solrød Bioenergi ApS, syd for det eksisterende biogasanlæg Solrød Biogas A/S.
Solrød Kommune modtog en anmodning om standsning af lokalplanarbejdet fra den nye ejer af Åmarken 4. Den 7. september 2020 besluttede Byrådet at lade lokalplanarbejdet fortsætte, men med en indskrænkelse af lokalplanområdet, så en udvidelse af biogasanlægget på Åmarken 4 ikke længere er aktuel. Lokalplanforslaget muliggør alene en udvidelse af bioenergianlægget på de arealer, som Solrød Biogas A/S og Solrød Bioenergi ApS i dag råder over.
Projektbeskrivelse for Solrød Bioenergi ApS
Solrød Bioenergi ApS planlægger at håndtere 250.000 tons biomasse pr. år. Det svarer til samme mængde, som Solrød Biogas A/S i dag håndterer. Godt halvdelen af biomassen til Solrød Bioenergi ApS udgøres af KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation). Resten er husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, føde- og agroindustri.
Anlægget fra Solrød Bioenergi ApS etableres ved siden af det eksisterende anlæg fra Solrød Biogas A/S. Der bliver af trafiksikkerhedsmæssige grunde kun én fælles vejadgang til lokalplanområdet fra Åmarken til lokalplanområdet. Udformningen af de to anlæg sammentænkes i lokalplanen. Bearbejdning af farvevalg, udformning samt placering af bygninger og tekniske anlæg indpasses bedst muligt til omgivelser og landskab.
Projektet for udvidelsen fra Solrød Bioenergi ApS lægger op til en daglig forøgelse af transport på 57 lastbiler pr. dag.
Ansøger har oplyst:
Projektets betydning for grøn omstilling og beskæftigelse kan sammenfattes i følgende punkter:
- Ansøger anfører at anlægget kan give beskæftigelse for omkring 15 personer i produktion, transport og service.
- Anlægget bidrager til en drivhusgasreduktion i Solrød Kommune med 29.500 tons årligt.
- Biogassen opgraderes og tilføres naturgasnettet som grøn gas og erstatter dermed brugen af fossilt naturgas både i Solrød Kommune og i nabokommunerne.
- Restproduktet fra anlægget vil bidrage til den grønne omstilling af landbruget da det fordeles på landbrugsjord.
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget fastsætter rammerne for områdets anvendelse til biogasanlæg samt bestemmelser for anlæggets fysiske udformning og placering (omfang, farver og højder af byggeri). I forhold til det eksisterende plangrundlag rummer lokalplanforslaget nogle præciseringer. Det stiller blandt andet krav om, at bygninger og bygværker skal være i mat sorte eller mørkegrå farver. Højderne på tanke tydeliggøres, og begrebet bebyggelsesprocent ændres til ”procent for bebygget areal”, så tanke og andre tekniske bygværker også medregnes. Stedsegrøn beplantning erstatter en tidligere foreslået fast afskærmningsvæg.
Miljørapport
Lov om miljøvurdering af planer og programmer kræver at lokalplanforslaget skal miljøvurderes. Lokalplanforslagets miljørapport tager udgangspunkt i den mere omfattende miljøkonsekvensrapport, dog med særligt fokus på de elementer, der kan optages i bestemmelserne til en lokalplan. Miljørapporten er vedlagt som bilag og sendes i 8 ugers offentlig høring samtidig med lokalplanforslaget.
Miljøkonsekvensrapport
Etablering af biogasanlæg er VVM-pligtigt (Vurdering af virkninger på miljøet), og derfor er der udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Miljøkonsekvensrapporten har til formål at give miljømyndigheden det bedst mulige grundlag for at vurdere det ansøgte projekts virkninger på miljøet og danne baggrund for Byrådets beslutning vedr. ansøgningen.
Rapporten omhandler vurdering af følgende påvirkninger:
- Trafik
- Støj og luft
- Visuel påvirkning af naboer og naboområder
- Landskab
- Samlet påvirkning (Kumulative)
- Biodiversitet
- Overfladevand
- Spildevand
- Materielle goder
- Afværgeforanstaltninger
- Overvågning
- Klima
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at etablering af Solrød Bioenergi ikke medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning.
Miljøgodkendelse
Etablering af det nye projekt fra Solrød Bioenergi ApS kræver en miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelsesloven.
I miljøgodkendelsen er beskrevet en række vilkår, som virksomheden skal overholde, samt en miljøteknisk redegørelse.
Miljøgodkendelsen sikrer, at hvis Solrød Bioenergi ApS overholder godkendelsens vilkår, kan virksomheden drives miljømæssigt forsvarligt. Efter høring af udkast til miljøgodkendelsen træffer Administrationen afgørelse om, at meddele miljøgodkendelse til Solrød Bioenergi ApS.
Høring og inddragelse
Lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i perioden fra den 13. oktober til 8. december 2020 begge dage inklusiv. Der afholdes borgermøde mandag den 26. oktober 2020 kl. 17.00-18.30 i Havdrup Idrætscenter.
Sagsforberedende dialogmøde
I tråd med Byrådets praksis blev der den 25. juni 2020 afholdt et sagsforberedende dialogmøde mellem projektejeren, naboerne og andre interessenter. Sagsforberedende dialogmøder er et supplement til den efterfølgende lovpligtige høring af lokalplanforslag. De bruges inden udarbejdelsen af projektlokalplaner og giver naboer og en repræsentativ kreds af interessenter mulighed for at mødes og drøfte projektejers projektplan. Det giver samtidig administrationen mulighed for at møde repræsentative synspunkter på et meget tidligt tidspunkt i lokalplanprocessen og lade synspunkter indgå i det sagsforberedende arbejde med lokalplanforslaget. Kommenteret referat fra det sagsforberedende dialogmøde er vedlagt som bilag.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
- Forslag til lokalplan
- Kommenteret referat fra dialogmøde
- Miljørapport til Lokalplan
- Præsentation af Solrød Bioenergi Aps
- Miljøkonsekvensrapport for Solrød Bioenergi (nedenfor følger bilag 1-10 til Miljøkonsekvensrapporten)
- Bilag 1 Afgrænsningsnotat og høringssvar
- Bilag 2 Situationsplan
- Bilag 3 Principdiagram
- Bilag 4 OML input og output
- Bilag 5 Notat ekstern støj
- Bilag 6 Skøn for antal transporter
- Bilag 7 Udtalelse fra Museum Sydøstdanmark
- Bilag 9 Væsentlighedsvurdering af Natura 2000
- Bilag 8 Ansøgning om udledning af overfladevand Solrød Biogas (2015)
- Bilag 10 Referenceliste
- Udkast Miljøgodkendelse Solrød Bioenergi (nedenfor følger bilag 1-5 til Miljøgodkendelsen)
- Bilag 1 Projektbeskrivelse
- Bilag 2 Situationsplan
- Bilag 3a Ansoegning
- Bilag 3b Spildevand
- Bilag 3c VVM
- Bilag 3d KonfliktRapport
- Bilag 4 OML input og output
- Bilag 5 Notat ekstern støj
- Afgørelse om udarbejdelse af basistilstandsrapport for etablering af Solrød Bioenergi på Åmarken 8
144. Godkendelse af parkeringsordning i Solrød CenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.09.02-G00-1-18
Godkendelse af parkeringsordning i Solrød Center
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til evaluering af parkeringsordningen i Solrød Center efter 2 års prøveperiode med udvalgte båse til 3-timers parkering.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Ordningen med udvalgte båse til 3-timers parkering fortsætter fremadrettet efter prøveperioden.
- Mindre justeringer efter det aftalte princip fremadrettet skal være muligt i samarbejde med Centerforeningen.
Beslutning
Bo Nygaard Larsen (B) stillede følgende ændringsforslag; "Borgerne i Solrød Kommune skal frit - i egne biler - kunne parkere på parkeringspladserne ved Solrød Center uden at risikere at få en parkeringsbøde. Byrådet bemyndiger derfor administrationen til at undersøge, hvordan en sådan ordning teknisk kan lade sig gøre".
Brian Mørch (O) stillede forslag om, "at sagen tilbagesendes til fornyet behandling i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget".
Afstemning af Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets anbefaling.
For Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets anbefaling stemte 16; Henning Christiansen (L), Henning Arlofelt Petersen (V), Sabrina Zimmerman (V), Michael Arnø (V), Lene Stevnhoved (V), Dina Oxfelt (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Kim Sunesen (V), Niels Hörup (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), John Wennerwald (A), Jytte Willendrup (A), Jonas Ring Madsen (A), Hans Odder (C), Jan Færch (C).
Imod Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets anbefaling stemte 3; Bo Nygaard Larsen (B), Brian Mørch (O) og Emil Blücher (I).
Sagen blev tiltrådt.
De to ændringsforslag bortfaldt.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingen og mente, at mulighederne for kommunal parkeringskontrol, eksempelvis via samarbejde med Parkeringskontrol Nord (Aalborg Kommune) bør undersøges nærmere. Forlængelsen af forsøgsordningen er at vende det blinde øje til parkeringsproblematikkerne ved fx. folkeskolerne, Kalkgraven, det kommende Strandens Hus samt ulovlig lastbilsparkering.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 161:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 161:
Anbefales.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingen og mente at mulighederne for kommunal parkeringskontrol, eksempelvis via samarbejde med Parkeringskontrol Nord (Aalborg Kommune) bør undersøges nærmere. Forlængelsen af forsøgsordningen er at vende det blinde øje til parkeringsproblematikkerne ved fx. folkeskolerne, Kalkgraven, det kommende Strandens Hus samt ulovlig lastbilsparkering.
Sagsfremstilling
Der blev i 2018 igangsat en prøveordning med 3-timers parkering i Solrød Center efter ønske fra Solrød Centerforening.
Baggrunden var centerforeningens oplevelser af, at størstedelen af p-pladserne efterhånden blev brugt af pendlere på gennemrejse, og at kunder med et reelt ærinde i centret derfor ofte ikke kunne finde ledige pladser, når der skulle handles.
Oplevelsen af manglende pladser i Solrød Center blev forstærket af p-restriktioner i nabokommunerne. Da centerforeningen er bekendt med, at pendlere også handler og dermed støtter de butiksdrivende, var man interesseret i, at der fortsat skulle være frie pladser tilgængelige. Tidsbegrænset parkering skulle gælde udvalgte pladser fra kl. 06.00 til kl. 18.00.
Forslaget til en prøveordning, jf. bilag 1, som viser den aftalte fordeling mellem parkeringsområder i centret med fri parkering (blå farve) og offentlige p-pladser med 3-timers tidsbegrænsning (lilla farve). I alt 676 offentlige parkeringspladser findes inden for den aftalte del af centret, hvor 245 pladser skulle være tidsbegrænset. Privat parkering i centret er markeret med sort farve, og omfattes ikke af denne sag.
Administrationen indgik efterfølgende i 2018 en 2-årig aftale med en parkeringsoperatør for håndhævelse af ordningen. I tilknytning til ordningen om den nye centerparkering, blev der i 2018 også etableret ca. 140 nye parkeringspladser med fri parkering på Solrød Byvej, ved indragelse af dele af vejens inderspor til p-pladser til bl.a. pendlere og andre, som har behov for at parkere længere end 3 timer.
I forbindelse med opstarten af ordningen i 2018, var der en del henvendelser til både administration og centerforening i takt med at brugerne af parkeringspladserne skulle lære den nye ordning at kende. Antallet af henvendelser er efterfølgende aftaget betydeligt hos centerforeningen, jf. bilag 2, centerforeningens bemærkninger til evalueringen.
Parkeringsoperatøren oplyser samme tendens. Antallet af henvendelser hos dem er for nuværende er kun ca 2 om måneden, jf. bilag 3, og vidner om, at parkeringsordningen er god og nem at forstå for de besøgende.
Der blev den 4., 5. og 7. marts 2020 foretaget en belægningsoptælling af bl.a. p-pladserne i Solrød Center, jf. bilag 4. Optællingen viser, at der fortsat er en overkapacitet på 20-25% af p-pladserne i de områder, som er omfattet af parkeringsaftalen om 3-times begrænsning.
Centerforeningen har på deres generalforsamling den 1. september 2020 udtrykt ønske om, at ordningen med 3-timers parkering bibeholdes.
Høring og inddragelse
Centerforeningen er som involveret part og igangsætter af ordningen, blevet forespurgt på deres oplevelse af kundetilfredshed. Parkeringsoperatøren er blevet forespurgt på brugerhenvendelser i forbindelse med ordningen
Finansiering
Parkeringsordningen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da ingen fysiske ændringer kræves og aftalen med operatøren for parkeringskontrollen er udgiftsneutral. Administrationen er oplyst om, at kun de forvaltningsretlige principper bør overholdes i forhold til udbudspligt og løbetid for en kontrakt, idet de vide økonomiske rammer i koncessionsdirektivet kun kan være overholdt.
Kompetence til afgørelse
Bilag
145. Godkendelse af Solrød Centerforenings igangsættelse af undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning i Solrød CenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.23.04-G01-1-20
Godkendelse af Solrød Centerforenings igangsættelse af undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning i Solrød Center
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om Solrød Kommune vil acceptere, at Solrød Centerforening igangsætter en undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning på kommunens arealer i Solrød Centeret.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Solrød Centerforenings forslag om igangsættelse af en undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning godkendes, og at godkendelsen forudsætter, at Politiet inddrages i processen og at særligt reglerne om persondataret iagttages.
Beslutning
For stemte 15: Henning Christiansen (L), Henning Arlofelt Petersen (V), Sabrina Zimmerman (V), Michael Arnø (V), Lene Stevnhoved (V), Dina Oxfelt (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Kim Sunesen (V), Niels Hörup (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), Hans Odder (C), Jan Færch (C), Brian Mørch (O), Emil Blücher (I).
Imod stemte 4; Bo Nygaard Larsen (B), John Wennerwald (A), Jytte Willendrup (A), Jonas Ring Madsen (A).
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 162:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 162:
Anbefales.
Jonas Ring Madsen (A) kunne ikke støtte indstillingen.
Sagsfremstilling
Solrød Centerforening har henvendt sig til Solrød Kommune, da foreningen ønsker at igangsætte en undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning i Solrød Centeret. Henvendelsen er vedlagt som bilag.
Solrød Kommune ejer dele af arealerne i Solrød Centret. Det er bl.a. arealer til cykelsti, gangsti og parkeringspladser. Tv-overvågning af hele centeret vil indebære tv-overvågning af kommunens arealer og/eller opsætning af kameraer på kommunens ejendom. Derfor ønsker Solrød Centerforening, at høre Solrød Kommune om foreningen må undersøge mulighederne for tv-overvågning, der inkluderer kommunens arealer.
Baggrunden for henvendelsen er, at Solrød Centerforening oplever uro i centeret.
Administrationen kan supplerende oplyse, at kommunen ligeledes løbende modtager henvendelser fra borgere, der oplever problemer med tyveri og uro i centeret. Det er administrationens opfattelse, at det særligt var henover sommeren, at der var visse problematikker med hærværk og cykeltyverier. Der blev i samarbejde med SSP og politiet taget godt hånd om de problematikker, der var. Yderligere tryghedsskabende tiltag, som tv-overvågning, kan efter administrationens opfattelse kun være til gavn for borgeroplevelsen i Solrød Centeret.
Solrød Centerforening ved endnu ikke hvordan tv-overvågningen skal foregå i praksis, hvor mange kameraer der skal opsættes, hvor disse vil filme hen, hvordan den video, der optages opbevares m.v. Solrød Centerforening ønsker Solrød Kommunes tilkendegivelse af, om kommunen er positive overfor igangsættelsen af en undersøgelse.
En undersøgelse af hvilke behov og muligheder for overvågning der er, vil kunne skitsere hvordan tv-overvågningen kan foregå i praksis. Det er endnu ikke fastlagt hvordan tv-overvågningen skal finansieres, om det skal finansieres gennem Solrød Centerforenings økonomi, gennem grundejerforeningen eller på anden vis.
Solrød Kommune forpligtiger sig ikke til opsætning af tv-overvågning, eller til at bidrage til finansieringen af tv-overvågningen, ved at acceptere en undersøgelse af mulighederne for tv-overvågning.
Hvis Solrød Centerforenings ønske imødekommes, vil det ske med krav om, at Solrød Centerforening har en dialog med politiet om mulighederne for tv-overvågning og at det sker med fokus på reglerne om persondataret.
Høring og inddragelse
Solrød Centerforening har hørt butiksejerne.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
146. Godkendelse af bevilling vedr. trepartsaftale af 28. maj 2020Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.32.00-P20-1-20
Godkendelse af bevilling vedr. trepartsaftale af 28. maj 2020
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til modtagelse af midler vedr. AUB (EUD og VEU bidrag) og anvendelsen på elevområdet i overensstemmelse med trepartsaftalen af 28. maj 2020
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der gives en bevilling til elevrelaterede udgifter på 940.000 kr. på baggrund af trepartsaftalens intentioner og finansieret af nedsættelsen af AUB-bidraget i 2020 på 940.000 kr. Udgifterne fordeles med fuld overførselsret.
- Indtægter der øges som følge af forhøjet lønrefusion, bonus eller ansøgninger til puljer, tilfalder de pågældende områder, og skal i videst muligt omfang bidrage til at øge indsatsen i forhold til eleverne.
- Tilbageførelse af 451.000 kr. vedr. VEU-bidrag tilføres kassebeholdningen.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 163:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 163:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Der blev den 28. maj 2020 indgået en trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter med det formål at yde ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder. På det kommunale område skal midlerne bidrage til øget uddannelsesværdi og et styrket kommunalt uddannelsesansvar bredt på uddannelsesområdet.
Konkret betyder det, at kommunerne tilskyndes til at oprette nye praktikpladser, men også initiativer der kan støtte praktikpladserne. Fx opkvalificering af vejledere samt investering i understøttende indsatser. Med andre ord skal indsatsen støtte bredt.
Finansieringen sker ved nedsættelse af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), for Erhvervsuddannelserrne (EUD) og Voksen-, efter,- og videreuddannelserne (VEU) i 2020. Arbejdsgiveren, Solrød Kommune, betaler månedligt ind til disse fonde, og der sker så løbende en udbetaling til arbejdsgivere, der uddanner elever m.fl. Der har været en stor opsparing i fondene, der administreres af ATP. Formålet har derfor også været at bruge disse midler for at skabe balance i fondene.
Samlet er der afsat ca. 600 mio.kr., der på forskellig vis tilfalder landets kommuner, heraf de 400 mio. kr. direkte møntet på AUB. Som direkte støtte, ansøgningspuljer, øgede refusioner samt via bonus. Ligesom der gælder forskellige krav til, hvad midlerne må bruges til og hvilken grad af dokumentation, der skal aflægges til staten.
Erhvervsuddannelserne (EUD)
For 266 mio. kr. af de 600 mio. kr. gælder, at Solrød Kommune har fået tilført ca. 940.000 kr. i 2020 med den begrænsning, at uforbrugte midler i 2020 skal tilbageføres til AUB. Udgifterne skal derfor dokumenteres, men da tanken er at støtte området bredt og gerne investere i det, er udgangspunktet, at udgifter udover 2020 kan medregnes i opgørelsen. Eksempelvis ved ansættelse af elever, der typisk er ansat i 2 år. Eller opgradering af vejledere, hvor udgiften vil blive afholdt i 2020/2021, men hvor effekten strækker længere ud i tid. Vedr. dokumentation / opgørelsen har Solrød Kommune allerede ansat flere elever end normalt i 2020, og disse kan derfor tælle med i opgørelsen af udgifterne med ca. 877.000 kr. Kommunen kan p.t. næsten dokumentere alle udgifterne til puljen (ca. 940.000 kr.).
Det anbefales dog at afsætte de tilførte 940.000 kr. til nye forslag, som fremgår af tabel 1. Det skal bl.a. styrke de langsigtede rekrutteringsmuligheder på SOSU området. Ved opbygning af vejlederkapacitet og øge vejledernes kompetencer (forslag 1+2). Men også ved at indføre tiltag, der kan forbedre kendskab til kommunes ældreområde som attraktiv arbejdsplads (forslag 3). Samt endeligt en anskaffelse af et elevhåndteringssystem, der kan effektivisere indsatsen (forslag 4 + 5), men også underbygge andre tiltag. Endeligt er der forslag 6, hvor der ansættes en teknisk serviceelev.
Flere af forslagene forsøger at underbygge, at kommunen inden for en kort årrække skal bygge flere plejeboliger, og det i den forbindelse vil være formålstjenligt at have lokalt uddannet personale.
FORSLAG | 2020 | 2021 | 2022 | SAMLET |
1. Overbygning på praktikvejleder uddannelse | 180.000 | 180.000 | ||
2. Pædagogisk dag (frikøb) | 134.000 | 134.000 | ||
3. Elevcafe, 2 timer ugentligt i elevers fordybelsestid | 6.000 | 6.000 | ||
4. Elevhåndteringssystem (IT) - Anskaffelse og implementering | 110.000 | 110.000 | ||
5. Vejledermodul til elevhåndteringssystem ( IT) - Anskaffelse og implmentering | 30.000 | 30.000 | ||
6. Teknisk serviceelev ansættes pr. 31.10.2020 | 40.000 | 240.000 | 200.000 | 480.000 |
AUB - forslag | 180.000 | 560.000 | 200.000 | 940.000 |
Voksen-, efter- og videreuddannelserne (VEU)
For de 134 mio. kr. af de 600 mio. kr., der tilfalder kommunerne, og hvor Solrød Kommunes andel er ca. 451.000 kr. , anbefales det, at midlerne tilfalder kassen. Der er ingen bindning på midlerne, og derfor ingen krav om dokumentation for deres anvendelse. Det vil være svært at anvende midlerne til en målrettet indsats i 2020, hvorfor disse i givet fald vil skulle overføres til 2021 og her være med til at øge kommunens serviceudgifter. Da en stor del af de ovennævnte 940.000 kr. forventes overført til 2021, vil det være uhensigtsmæssigt med yderligere pres på serviceudgifterne.
Yderligere midler som forhøjet lønrefusion, bonus for rekruttering af elever samt styrkelse af velfærdsuddannelser
Af de ovennævnte ca. 600 mio. kr. resterer således ca. 218 mio. kr. som vil blive tilført kommunerne, herunder:
- Forhøjet lønrefusion på elever resten af 2020, hvor der er afsat 48 mio. kr. på landsplan. Det anbefales, at de yderligere indtægter til Solrød Kommune tilfalder de pågældende områder, som de plejer. Dermed også en mulighed for områderne til at iværksætte yderligere tiltag.
- Bonus på rekruttering af elever i perioden 1.maj - 31. oktober 2020, hvor der er afsat 120 mio. kr. på landsplan. Det er vurderingen, at der vil blive udbetalt ca. 10.000 kr. pr. ny elev i bonus. Beløbet afhænger af antallet af nye elever, da den samlede ramme er fast. Det anbefales, at de øgede indtægter til Solrød Kommune tilfalder de pågældende områder. Dermed også en mulighed for områderne til at iværksætte yderligere tiltag.
- Styrkelse af velfærdsuddannelser, hvor der er afsat 50 mio. kr. på landsplan. Af disse vil 30 mio. kr. blive udmøntet til kommunerne i november 2020. De resterende 20 mio. kr. er afsat til ansøgningspuljer, der skal støtte nyledige og et evt. sommerferiegab. Det fremlægges sager med bevilling, når der er udmøntet midler fra puljerne til Solrød Kommune.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Der gives udgiftsbevilling på 940.000 kr., der fordeles på elevområderne (Christians Have og Personaleafdelingen) , finansieret af indtægtsbevilling på 940.000 på Personaleafdelingens elevområde, som følge af tilbagebetalt EUD / AUB . Der giver indtægtsbevilling på 451.000 kr. til Personaleafdelingens elevområde, som følge af tilbagebetalt VEU /AUB bidrag, der tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Bilag
147. Godkendelse af deltagelse i DK2020Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.16.00-P20-5-20
Godkendelse af deltagelse i DK2020
Beslutningstema
Byrådet skal godkende Solrød Kommunes deltagelse i ”DK2020 for hele Danmark”.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Solrød Kommune deltager i programmet ”DK2020 for hele Danmark”.
2. Solrød Kommune tilmelder sig 2. ansøgningsrunde med opstart i november 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 164:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 164:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunernes Landsforening (KL) har i juni 2020 indgået et 3-årigt partnerskab med Realdania og de fem regioner om klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”. Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i at udarbejde en klimaplan efter samme metode, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne. Med DK2020 får alle kommuner en fælles metode til at udarbejde en klimaplan.
Solrød Kommune beslutter selv indsatser, fokus og virkemidler, som vil afhænge af de lokale prioriteringer og geografier. Derudover kommer Solrød Kommune med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde.
Konkret vil Solrød Kommune igennem en projektperiode på ca. 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1-vejledning og sparring med andre kommuner til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet lokalt, så det lever op til C40’s globale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework (CAPF). For yderligere information se vedlagte bilag 1 (”DK2020 faktaark – Klimaplaner for hele Danmark”).
Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at kommunen skal:
- Definere, hvordan der opnås netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for fx 2030.
- Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.
- Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.
- Beskrive, hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.
Der er ikke formelle krav til DK2020-planens format og denne kan således bestå af ét eller flere eksisterende eller nye dokumenter.
Sammenhæng med igangværende indsatser i Solrød Kommune
I forbindelse med budgetaftalen for 2020-2023 besluttede Byrådet, at Solrød Kommunes klimaplan 2010-2025 skulle have et servicetjek. Det er forventningen, at Byrådet vil få forelagt resultatet af dette arbejde – en ny ’Klimaplan 2020-2030’ – på Byrådets møde i november 2020. Med Byrådets godkendelse af Klimaplan 2020-2030 vil Solrød Kommune have en konkret ramme og et vigtigt afsæt for den kommende klimaindsats.
Byrådet har desuden i juni 2020 godkendt 16 nye delplaner for udmøntningen af klimatilpasning i Solrød Kommune.
Det er administrationens vurdering, at både den nye klimaplan og klimatilpasningsplanen kan indgå i en kommende DK2020 plan (se figur i bilag 2), hvorfor Solrød Kommune i kraft af ovenstående allerede er rigtig godt på vej til at opfylde kravene i den globale standard for DK2020.
Som overbygning til disse planer skal der i udviklingen af Solrød Kommunes DK2020-plan arbejdes med at:
- Anvise vejen til netto nul-udledning i 2050
- Tydeliggøre økonomiske, miljømæssige og sociale gevinster ved klimaindsatsen
- Udfolde beskrivelsen af rammerne for Solrød Kommunes arbejde med klima, herunder organisering, finansiering, forankring hos borgerne mv.
Organisering
Den klimafaglige vejledning og indføring i metoden sker via en fremskudt fælleskommunal/regional projektenhed i hver KKR-geografi, og understøttes fagligt af klimanetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO. Det samlede budget for ”DK2020 – for hele Danmark” er på 45 mio. kr. fordelt ligeligt på parterne. Partnerskabsaftalen mellem KL og Realdania indebærer således en medfinansiering i form af medarbejderressourcer svarende til 3 mio. kr. over 3 år i hvert KKR. Hver region bidrager ligeledes med 3 mio. kr. pr. region enten som kontant bidrag eller i form af medarbejderressourcer. De lokale/regionale bidrag finansierer den fremskudte fælleskommunale/regionale projektenhed.
KKR Sjælland har den 7. september 2020 godkendt en samarbejdsaftale mellem KKR Sjælland og Region Sjælland vedrørende den fælles geografiske organisering af DK2020 på Sjælland. Det er aftalt, at der nedsættes et Sjællands Klimaforum, som udgøres af:
- 1 årsværk udpeget af Region Sjælland
- 1 årsværk udpeget af KKR Sjælland (forankres som en del af KKR-sekretariatet, pt. i Solrød Kommune)
- KKR Sekretariatet indgår ved administrative opgaver eksempelvis betjening af politisk partnerskabsgruppe og administrativ styregruppe og sagsfremstilling til KKR
- Endvidere bidrager kommunerne med medarbejderressourcer til tværgående aktiviteter i DK2020- projektet
Kommunerne skal i 2020 tilkendegive, om de ønsker at deltage i DK2020. Selve DK2020-forløbene for kommunerne afvikles i to runder. Én med opstart i november i 2020 og én med opstart i november 2021. Det er administrationens anbefaling, at Solrød Kommune søger om deltagelse i 2. runde i 2021. DK2020-projektforløbet udmunder i vedtagelsen af Solrød Kommunes DK2020-plan i 2023.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
148. Orientering om merudgifter på beskæftigelsesområdet og godkendelse af en opnormering på beskæftigelsesområdetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-25-20
Orientering om merudgifter på beskæftigelsesområdet og godkendelse af en opnormering på beskæftigelsesområdet
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om merudgifter på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19 pandemien og tage stilling til en tillægsbevilling til ansættelse af en sagsbehandler i 2020.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Orienteringen tages til efterretning.
2. En tillægsbevilling på 195.000 kr. i 2020, finansieret af budgetsikkerhedspuljen, godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 165:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 165:
Anbefales.
Beslutning fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 21. september 2020, pkt. 97:
Beslutning fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 21. september 2020, pkt. 97:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Covid-19 pandemien har haft store konsekvenser for beskæftigelsen på grund af nedlukningen af samfundet. Nogle af konsekvenserne blev afbødet med lønkompensation og andre ordninger i løbet af foråret og sommeren, som nu er ved at blive udfaset, og forventningen er endnu en stigning i antallet af nye ledige til efteråret.
Udviklingen i antallet af ledige på offentlig forsørgelse er dog behæftet med en vis usikkerhed. De seneste tal viser, at der fortsat er et fald i antallet på offentlig forsørgelse generelt, men at antallet af dagpengemodtagere i Solrød Kommune fortsat er relativt højt. I marts 2020 var antallet af ledige A-dagpengemodtagere 322, i september er tallet 408.
Selvom samfundet er ved at åbne igen, er der udsigt til en længere økonomisk recession. Det skyldes blandt andet, at de mange tilpasninger, som normalt sker i økonomien, er blevet forhindret af nedlukningen. Derfor er der risiko for færre investeringer i nye arbejdspladser end der normalt vil være, både nu og i de kommende måneder.
Covid-19 og de afledte effekter har også sat sine spor i Solrød Kommune. Der er sket en markant stigning i antallet af ledige A-dagpengemodtagere, hvilket medfører en udgiftsstigning på området.
Orientering om merforbruget på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19
Fra starten af marts 2020 til nu ses en betydelig stigning i antallet af ledige borgere på A-dagpenge.
Derudover ses en stor stigning i korte sygedagpengeforløb efter de nye regler om dagpengerefusion. En arbejdsgiver har med ændringen af sygedagpengeloven ret til at få refusion fra kommunen fra første fraværsdag, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed skyldes Covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Normalt betaler arbejdsgiveren selv de første 30 sygefraværsdage.
Derudover ses en stor stigning i korte sygedagpengeforløb efter de nye regler om dagpengerefusion. En arbejdsgiver har med ændringen af sygedagpengeloven ret til at få refusion fra kommunen fra første fraværsdag, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed skyldes Covid-19, og lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser. Normalt betaler arbejdsgiveren selv de første 30 sygefraværsdage.
Der er ligeledes sket en lille stigning i udgifterne til integrationsydelse og enkeltudgifter. De samlede merudgifter som følge af Covid-19 pandemien er opsummeret i tabellen nedenfor. Som det fremgår af tabellen, er merforbruget på grund af Covid-19 beregnet til 8,1 mio. kr. i 2020. Solrød Kommune er kompenseret for disse udgifter via midtvejsreguleringen.
Mio. kr. | Forventet forbrug/korr. budget 31-3-20(A) | Forventet afvigelse pga. Covid 19(B) | Forventet forbrug 2020(A+B) | Forventete forbrug/adm. budgetforslag 2021 |
Aktive tilbud i beskæftigelsesindsatsen | 22 | -2,5 | 19,5 | 24 |
A-dagpengeydelser | 31,6 | 9,6 | 41,2 | 43 |
Sygedagpengeydelser | 28,5 | 1 | 29,5 | 29 |
Overgangs-/integrationsydelse | 3 | 0,5 | 3,5 | 3 |
Løntilskud i integrationsprogram | 0,5 | -0,2 | 0,3 | 0,5 |
Jobafklaringsydelser | 15 | -0,5 | 14,5 | 13,5 |
Enkeltudgifter og hjælp i særlige tilfælde | 0,6 | 0,2 | 0,8 | 0,8 |
Samlet merudgift pga. Covid-19 | 101,2 | 8,1 | 109,3 |
Den største stigning i nye ledige i Solrød Kommune er de forsikrede ledige (A-dagpengemodtagere). Udgifterne til forsørgelse på dagpengeområdet er steget med mere end 5. mio. kr. i perioden januar – juli 2020 sammenlignet med 2019. Forsørgelsesudgifterne på kontanthjælp og uddannelseshjælp er stort set uændret sammenlignet med 2019.
Opnormering af en sagsbehandler til A-dagpengeområdet
De seneste økonomiske analyser peger på, at der til efteråret fortsat vil være et fald i antallet af beskæftigede. Dels pga. udfasningen af lønkompensationsordningen, dels pga. det voksende smittetryk, som vil føre til sporadiske, midlertidige nedlukninger af samfundet. Under normale omstændigheder vil Solrød Kommune gennemsnitligt have 225 helårspersoner på A-dagpenge. Administrationen vurderer, at dette tal vil stige til 290 helårspersoner i 2020 og 283 i 2021.
Administrationen har jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ansvaret for, at der bliver holdt seks samtaler i de første seks måneder med de forsikrede ledige.
I dag er der fire medarbejdere, der varetager denne opgave. Med en markant stigning i antallet af forsikrede ledige vil det ikke være muligt at overholde samtalekadencen med de nuværende ressourcer. Det kan både gå ud over kommunens mulighed for at levere en effektiv sagsbehandling og muligheden for, at kunne leve op til de af staten fastsatte mål i 2021 (de såkaldte fokusmål, der fastsætter mål for samtaler og tilbud til ledige med mere end 6 måneders ledighed). Overholdes disse mål ikke, kan administrationen risikere at blive sat under skærpet tilsyn.
Derudover har regeringen med to nye opkvalificeringsaftaler åbnet for bredere og bedre uddannelsesmuligheder blandt A-dagpengemodtagere. Aftalerne er trådt i kraft i august 2020 og er en del af hjælpepakken.
Vedlagte bilag beskriver nogle af de udfordringer Covid-19 har medført, samt nogle af de indsatser kommunen kan vælge for at imødegå udfordringerne. Administrationen vurderer løbende, hvilke indsatser der bedst understøtter kommunens borgere og virksomheder.
Vedlagte bilag beskriver nogle af de udfordringer Covid-19 har medført, samt nogle af de indsatser kommunen kan vælge for at imødegå udfordringerne. Administrationen vurderer løbende, hvilke indsatser der bedst understøtter kommunens borgere og virksomheder.
I første behandlingsmaterialet til budget for 2021-2024 er der indlagt forslag til en bevilling til en tidsbegrænset opnormering af en myndighedssagsbehandler.
Men for at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats og for at nedbringe ledigheden hurtigst muligt søger administrationen om en tillægsbevillingen på 195.000 kr. allerede i 2020.
Men for at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats og for at nedbringe ledigheden hurtigst muligt søger administrationen om en tillægsbevillingen på 195.000 kr. allerede i 2020.
De forventede overskridelser på overførselsudgiftsrammen i 2020 indarbejdes i budgetopfølgningen pr. 30. september 2020, og forventes finansieret af midtvejsreguleringen.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i 2020 i form af en tillægsbevilling på 195.000 kr., der foreslås finansieret af budgetsikkerhedspuljen. Opnormeringen ved ansættelsen i 2021 indgår i første behandlingsmaterialet til budget 2021-2024.
Kompetence til afgørelse
Bilag
149. Godkendelse af fordeling af statslig pulje i 2020 til løft af folkeskolenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.00-G00-2-20
Godkendelse af fordeling af statslig pulje i 2020 til løft af folkeskolen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til fordeling af statslig pulje i 2020 til et generelt løft af folkeskolen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Statslig pulje til løft af folkeskolen modtages, og der godkendes en udgifts- og indtægtsbevilling på 1.339.000 kr.
2. Puljen fordeles forholdsmæssig til skolerne efter fratrækning af udgifter til revision af tilskudsregnskabet.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling blev tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 166:
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 28. september 2020, pkt. 166:
Familie- og uddannelsesudvalgets indstilling anbefales med den bemærkning, at puljen således fordeles på følgende måde; 239.650 kr. til Havdrup skole, 584.843 kr. til Uglegårdsskolen, 416.362 kr. til Munkekærskolen og 87.145 kr. til 10Solrød samt 11.000 kr. til revision af regnskab.
Beslutning fra Familie- og uddannelsesudvalget, 22. september 2020, pkt. 93:
Anbefales.
Udvalget anbefaler, at 10Solrød indgår i fordelingen af den statslige pulje.
Udvalget ønsker en status på anvendelsen af midlerne i 2020 på mødet i januar 2021.
Sagsfremstilling
Der er på finansloven for 2020 afsat 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 som en reserve til et generelt løft af folkeskolen. I juni 2020 blev der indgået en delaftale om udmøntning af midlerne i 2020.
Aftalen indebærer, at tilskuddet i 2020 fordeles til kommunerne via direkte statslig tildeling uden forudgående ansøgning fra kommunerne med henblik på at sikre en hurtig udmøntning og begrænse administrationen forbundet herved. Tilskuddet fordeles til kommunerne efter den enkelte kommunes andel af eleverne i børnehaveklassen og 1.-9. klasse i skoleåret 2018/19, som er seneste skoleår opgjort af Børne- og Undervisningsministeriet. Det er endvidere aftalt, at kommunerne skal have mulighed for at frabede sig tilskuddet. Eventuelle tilskud, som kommunerne frabeder sig, fordeles forud for den endelige tilskudsudmelding forholdsmæssigt til de kommuner, der ønsker at modtage et tilskud fra puljen. Administrationen har den 19. juni 2020 meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at Solrød Kommune ønsker at modtage tilskuddet, og ministeriet har den 29. juni 2020 meddelt fuld bevilling af 1.339.000 kr.
Tilskuddets formål
Tilskudspuljens formål er at påbegynde arbejdet med et generelt løft af folkeskolen, der skal føre til ansættelse af flere lærere. Ved folkeskolen forstås alle undervisningstilbud under folkeskoleloven, herunder også specialskoler. Tilskuddet skal fortrinsvis anvendes til fastansatte lærere.
Tilskuddets anvendelse
Tilskuddet skal anvendes til lærere i folkeskolen i form af løn- og pensionsudgifter. Midlerne kan endvidere anvendes til afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere (fx til it), dog skal afledte udgifter holdes på et minimum. Midlerne kan derudover anvendes til udgifter til revisionspåtegnede regnskaber.
Forslag til fordeling af puljen
Administrationen foreslår, at puljen ekskl. 11.000 kr. til skønnet udgift til revision fordeles forholdsmæssigt til skolerne efter elevtallet for skoleår 2020/21.
Det giver følgende fordeling:
Fordeling af tilskud | Antal elever i skoleår 2020/21 | Andel af statslig pulje |
Havdrup Skole | 495 | 256.481 kr. |
Uglegårdsskolen | 1.208 | 625.916 kr. |
Munkekærskolen | 860 | 445.603 kr. |
Revision af tilskudsregnskab | 11.000 kr. | |
I alt | 2.563 | 1.339.000 kr. |
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
150. Udpegning af ny repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening i Grønt RådÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-G01-27-19
Udpegning af ny repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening i Grønt Råd
Beslutningstema
Byrådet skal godkende et medlems udtræden af Grønt Råd og udpege et nyt medlem samt en ny suppleant i Grønt Råd som indstillet fra Dansk Ornitologisk Forening.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Anmodning om udtræden af Grønt Råd imødekommes.
- Der udpeges et nyt medlem og en ny suppleant fra Dansk Ornitologisk Forening til Grønt Råd.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Grønt Råd har til formål at være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet. Grønt Råds medlemmer fra lokale interesseorganisationer mødes med kommunen og diskuterer lokale muligheder og problemstillinger på natur- og miljøområdet. Rådet har en rådgivende og vejledende funktion i forhold til Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter. Byrådet og administrationen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.
Dansk Ornitologisk Forening har indtil nu været repræsenteret ved Axel Frederik Møller. Axel Frederik Møller har meddelt, at han ikke har mulighed for at forsætte sit arbejde i rådet og at han derfor ønsker at udtræde af Grønt Råd.
Dansk Ornitologisk Forening indstiller følgende som medlem til Grønt Råd:
- Svend Pettersson
Dansk Ornitologisk Forening indstiller herudover følgende som suppleant til Grønt Råd:
- Lis Kastrup
Som led i Byrådets nedsættelse af udvalg, råd og nævn er det vigtigt at være opmærksom på, at offentlige myndigheder ifølge ligestillingsloven har en generel forpligtigelse til at arbejde for ligestilling. Dertil kommer, at det i bemærkningerne til ligestillingsloven fremgår, at det er en intention i loven, at alle udvalg har en ligelig kønsmæssig sammensætning, med mindre der foreligger saglige grunde for en fravigelse.
Loven gælder både udvalg, der er nedsat som følge af Byrådets egen beslutning og udvalg, der er nedsat som følge af lovgivningen. Ligestillingsloven gælder således i de tilfælde, hvor andre myndigheder, organisationer, foreninger eller virksomheder indstiller medlemmer til udvalg, råd og nævn nedsat af Byrådet.
Grønt Råd er omfattet af ligestillingslovens § 10a. Rådet har medlemmer fra Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Landbrugets organisationer ved Gefion.
Da Ornitologisk Forening har indstillet et mandligt medlem og en kvindelig suppleant, vurderes det at foreningen opfylder kravet om at indstille kandidater af begge køn.
Oplysninger om, hvordan Solrød Kommune har nedsat udvalg, råd og nævn, skal indgå i den ligestillingsredegørelse, som kommunen er forpligtiget til at udarbejde og indsende til Ligestillingsministeren hvert andet år.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
151. Udtræden af Byrådet og indtræden af stedfortræderÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G00-5-20
Udtræden af Byrådet og indtræden af stedfortræder
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til anmodning om udtræden af Byrådet fra byrådsmedlem Sabrina Zimmerman, Venstre, idet hun fraflytter Solrød Kommune, samt tage stilling til nyt medlem i stedet for Sabrina Zimmerman.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Anmodning fra Sabrina Zimmerman om udtræden af Byrådet pr. 9. oktober 2020 imødekommes.
- Det godkendes, at betingelserne for stedfortræder nr. 2 på Venstres liste, Peter Klokker, indtræder som medlem af Byrådet pr. 9. oktober 2020 for den resterende del af valgperioden er opfyldt.
- Pladsen i Familie- og uddannelsesudvalget, som Sabrina Zimmerman efterlader, besluttes.
- Pladsen som suppleant i Handicaprådet, som Sabrina Zimmerman efterlader, besluttes.
Beslutning
Sabrina Zimmerman (V) ønskede sin habilitet afprøvet. Byrådet besluttede, at Sabrina Zimmermann (V) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.
Tiltrådt.
Vedr. indstillingens punkt nr. 3. Peter Klokker indtræder i Familie- og uddannelsesudvalget.
Vedr. indstillingens punkt nr. 4. Peter Klokker udpeges som suppleant i Handicaprådet.
Sagsfremstilling
Byrådsmedlem Sabrina Zimmerman, Venstre, har anmodet om at udtræde af Byrådet med virkning fra 9. oktober 2020, da hun fraflytter Solrød Kommune.
Efter § 3 i Lov om kommunale og regionale valg er det en forudsætning for valgbarhed til et byråd, at personen har fast bopæl i den pågældende kommune. Som konsekvens af dette indtræder stedfortræder nr. 2 på Venstres liste, Peter Klokker, som nyt medlem af Solrød Byråd pr. 9. oktober 2020, idet stedfortræder nr. 1 allerede er indkaldt.
Efter § 28 i Lov om kommunernes styrelse besættes ledige udvalgsposter i forbindelse med en udtræden af Byrådet af den samme valggruppe, som i sin tid har valgt den pågældende.
På byrådsmødet vil der foreligge en indstilling fra valggruppen om besættelse af pladsen i Familie- og uddannelsesudvalget samt pladsen som suppleant i Handicaprådet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
152. Godkendelse af mødeplan 2021Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-A00-87-17
Godkendelse af mødeplan 2021
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til Byrådets mødeplan for 2021.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til Byrådets mødeplan for 2021 godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet forslag til politisk mødeplan for 2021, som indeholder byrådsmøder samt Byrådets budgettemadag og budgetkonference.
Forslag til mødeplan 2021 er lavet ud fra følgende principper:
- Mandage er som udgangspunkt "politikdage".
- Som udgangspunkt afholdes møder fra kl. 17. Dog må det forventes, at Byrådets Time kan begynde kl. 16.30.
- Byrådsmøderne holdes som udgangspunkt den sidste mandag i måneden, medmindre den falder sammen med en helligdag eller lignende.
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalgsmøderne holdes som udgangspunkt mandage før byrådsmøderne.
- Familie- og uddannelsesudvalgsmøderne holdes som udgangspunkt anden tirsdag i måneden.
- Social-, sundheds- og fritidsudvalgsmøderne holdes som udgangspunkt anden mandag i måneden.
- Juli måned holdes mødefri, ligesom vinterferien i uge 8 og efterårsferien i uge 42 holdes mødefri.
- I tilfælde af helligdage mv. en given mandag afholdes mødet om tirsdagen.
25. januar | 26. april | 27. august - budgetkonference | 11. oktober - 2. behandling budget |
15. februar | 31. maj | 30. august | 29. november |
22. marts | 21. juni - budgettemadag | 13. september - 1. behandling budget | 20. december |
Som drøftet på Byrådets seminar i juni 2018 afholdes tre byrådsmøder andetsteds end på rådhuset:
- 15. februar 2021 holdes byrådsmødet i Jersie Forsamlingshus, Nordre Byvej 4, 2680 Solrød Strand.
- 26. april 2021 holdes byrådsmødet i Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33, 4622 Havdrup.
- 29. november 2021 holdes byrådsmødet i Kirkens Hus, Trylleskov Alle 111, 2680 Solrød Strand.
Til budgetlægning 2022-2025 foreslås det, at:
- Byrådets budgettemadag afholdes mandag den 21. juni 2021.
- Byrådets budgetkonference afholdes fredag den 27. august 2021.
Datoerne for budgettemadagen og budgetkonferencen vil i januar 2021 blive endeligt bekræftet, når Byrådet beslutter tids- og procedureplanen for budgetlægningen 2022-2025.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
153. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-71-19
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Orientering ved borgmester Niels Hörup vedrørende byrådsmødet den 23. november 2020. Dette byrådsmøde var oprindelig planlagt til at finde sted i Havdrup Sognehus, men på grund af corona-pandemien bliver byrådsmødet i stedet for afholdt i det mere rummelige Aktivitets- og Frivilligcenter.
Beslutning
Taget til efterretning.
154. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-71-19
155. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-82-19
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Digital godkendelse af referat.
Beslutning
Godkendt.