Referat
Udvalg: Byrådet
Mødedato: 25-01-2021
Mødested: Skype-møde
1. Godkendelse af dagsordenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-7-20
Godkendelse af dagsorden
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til dagsorden godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
2. Godkendelse af procedure og tidsplan for Budget 2022-2025Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.10-G00-2-20
Godkendelse af procedure og tidsplan for Budget 2022-2025
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til procedure og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2022 og budgetoverslagsårene 2023-2025 samt den politiske budgetopfølgning i 2021.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Procedure og tidsplan for udarbejdelse af budget 2022 og budgetoverslagsårene 2023-2025 godkendes.
- Der forelægges budgetopfølgning i 2021 pr. 30. april og 30. september.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets indstilling blev tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 2:
Sagsfremstilling
Byrådet skal godkende plan og procedure for budgetlægningen 2022-2025 inden udgangen af januar måned. Der er vedlagt et forslag til procedure og tidsplan for udarbejdelsen af budget 2022 og budgetoverslagsårene 2023-2025 samt den politiske budgetopfølgning i 2021. Det er fastlagt i Byrådets mødeplan for 2021, at der er 1. behandling af budgetforslag 2022-2025 den 13. september 2021 og 2. behandling den 11. oktober 2021.
For at understøtte Byrådets pejlemærke om åbenhed og inddragelse af borgere og erhvervsliv og samtidig imødekomme ønsket om så meget tid som muligt til høringsperioden i brugerstyrelser og MED-strukturen vedrørende budgettet til 1. behandlingen offentliggøres budgetforslaget den 8. september 2021. Der er høringsperiode til den 22. september 2021 kl. 9. Hoved-MED-udvalget afgiver høringssvar senest den 23. september 2021 kl. 15. De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside den 23. september 2021 kl. 16.
Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2022-2025
Proceduren og tidsplanen følger principperne i kommunens styringsmodel og erfaringer fra tidligere år, ligesom der er taget hensyn til den faseopdelte budgetlægning i regi af KL. I forbindelse med høringsperioden har Byrådet i de tidligere år afholdt et orienteringsmøde for brugerbestyrelserne. På baggrund af det lave fremmøde de seneste år fra brugerbestyrelser og byrådet foreslår administrationen, at mødet udgår, og der i stedet bliver offentliggjort video med præsentation af budgettets indhold på kommunens hjemmeside. Byrådet kan vælge at fastholde mødet, og dette vil i givet fald blive afviklet torsdag den 9. september 2021, kl. 19-21.
De politiske hovedaktiviteter i forbindelse med budgetlægningen kan opdeles i to faser: en faktafase og en politikfase. Direktionens forslag til budgetkonferencen udarbejdes med udgangspunkt i en administrativ gennemgang af budgetgrundlaget for 2022-2025.
Faktafasen er forberedende og anvendes til at tilvejebringe information og viden til brug for politikfasen og består af:
- Udvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og øvrige interessenter.
- Byrådets budgettemadag den 21. juni 2021.
I politikfasen foregår den egentlige politiske drøftelse og vedtagelse af budgettet:
- Byrådets budgetkonference den 27. august 2021.
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling af budget 2022-2025 den 6. september 2021.
- Byrådets 1. behandling af budget 2022-2025 den 13. september 2021.
- Fristen for politiske ændringsforslag til budgetforslaget den 27. september 2021.
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 2. behandling af budget 2022-2025 den 4. oktober 2021.
- Byrådets 2. behandling af budget 2022-2025 den 11. oktober 2021.
Den politiske budgetopfølgning i 2021
Jf. budgetaftale 2021 lægger aftaleparterne vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Den politiske budgetopfølgning vil blive pr. 30. april og 30. september 2021, hvor der foretages et skøn over forventet regenskabsresultat for 2021, overførsel af drifts- og anlægsmidler fra 2021 til 2022 og en vurdering af, om rammen for serviceudgifter og anlægsudgifter i budget 2021 kan overholdes. Resultatet af budgetopfølgningerne forventes behandlet i udvalg og Byråd i juni og november 2021.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
3. Godkendelse af lokalplan for biogasanlæg ved ÅmarkenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-1-20
Godkendelse af lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Lokalplan 418.2 Biogasanlæg ved Åmarken med tilhørende miljørapport.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Lokalplan 418.2 Biogasanlæg ved Åmarken med tilhørende miljørapport endeligt vedtages med de i sagsfremstillingen anførte ændringer.
Beslutning
Der blev begæret afstemning.
For forslaget til lokalplanen stemte 13; Niels Hörup (V), Kim Sunesen (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Lene Stevnhoved (V), Michael Arnø (V), Henning Arlofelt Petersen (V), Dina Oxfeldt (V), Peter Klokker (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), Hans Odder (C), Jan Færch (C), Henning Christiansen (L).
Imod forslaget til lokalplanen stemte 6; Emil Blücher (I), Bo Nygaard Larsen (B), Brian Mørch (O), Jonas Ring Madsen (A), Jytte Willendrup (A), John Wennerwald (A).
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 4:
Anbefales.
Emil Blücher (I) og Jonas Ring Madsen (A) kunne ikke støtte indstillingen.
Sagsfremstilling
Lokalplanen erstatter den eksisterende lokalplan, der omfatter området, hvor Solrød Biogas A/S i dag ligger. Den nye lokalplan fastlægger både bestemmelser for det eksisterende anlæg og giver mulighed for etablering af et nyt biogasanlæg, Solrød Bioenergi ApS. Siden 2012 har området i kommuneplanen været udlagt til biogasanlæg.
Byrådet besluttede den 27. april 2020 at igangsætte en lokalplan for biogasanlæg ved Åmarken. Den 7. september 2020 besluttede Byrådet at indskrænke lokalplanområdet, så lokalplanen dækker en mindre del af den udlagte kommuneplanramme. Den 5. oktober 2020 vedtog Byrådet lokalplanforslag 418.2 med tilhørende miljørapport. Planforslaget med miljørapport blev herefter udsendt i offentlig høring i 8 uger fra den 13. oktober til den 8. december 2020.
Lokalplanforslaget med miljørapport har været i høring i samme periode som miljøgodkendelsen med miljøkonsekvensrapport til det nye biogasanlæg. Ved høringsperiodernes afslutning var der i alt indkommet 100 høringssvar fordelt på 64 afgivere af høringssvar. For borgerne kan det være vanskeligt at afgøre, hvilke emner der behandles i henholdsvis lokalplanens og miljøgodkendelsens høringer. Derfor behandles alle høringssvar som afgivet til begge høringer. Det fremgår af lokalplanens høringsnotat, hvilke emner der helt eller delvist er besvaret i miljøgodkendelsens høringsnotat.
Til lokalplanen med tilhørende miljørapport er der afgivet kommentarer, bemærkninger, spørgsmål og forslag. De omhandler primært trafik, lysgener, visuelt udtryk, beplantning samt byggeriets omfang. Samtlige høringssvar inklusive administrationens kommentarer og anbefalinger er vedlagt som bilag. Det er administrationens vurdering, at høringssvarene giver anledning til nogle ændringer og mindre justeringer, som er indarbejdet i den endelige plan.
Ændringer fra planforslag
Administrationen vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar, at der bør foretages følgende ændringer til Lokalplan 418.2:
- Der skal gælde samme krav til bygningshøjder for begge ejendomme. § 6.6 udgår, og delområderne fra paragraffen skrives ind § 6.5.
- De mange bemærkninger om ikke-lystæt beplantning og ønske om skærm mod Jersie imødekommes. I § 10.1 indskrives krav om 4-6 meter høj skærmvæg mod Åmarken i sort eller mørkegrå. Kortbilag revideres tilsvarende. Højdekrav til beplantning udgår.
- §7.2 præciseres så det synliggøres at trapper, gelændere, master og lignende udstyr rimeligvist er undtaget fra kravene til farve.
- Beplantning i højspændingsledningernes respektafstand. I § 10.1 tilføjes et krav om at beplantning højst må være 3 meter høj under og omkring højspændingsledningerne.
- I redegørelsen opdateres henvisningerne til lovgrundlaget for højspændingsledninger.
Ud over ovenstående tilrettes redegørelsen, så ledningsejeren for hovedkloakken fremgår, og lokalplanens kortbilag 3 får tilføjet signaturen "delområder". I § 7.2 ændres spændet for glanstal til 5-20. Glans 20 er mat og svarer til den glans, som de matte, mørke bygninger på stedet i dag har. I § 6.2 tydeliggøres det, at opgørelsen af det bebyggede areal også omfatter delområderne IIb og IIc, der dog fortsat ikke må bebygges.
Desuden foretages enkelte redaktionelle rettelser.
Miljørapporten
Miljørapporten konkluderer, at lokalplanen ikke medfører en væsentlig miljømæssig påvirkning.
Høring og inddragelse
Planforslaget og miljørapporten har været i offentlig høring i perioden fra den 13. oktober til den 8. december 2020, begge dage inklusive.
Der blev afholdt et livestreamet digitalt borgermøde den 30. november 2020 med deltagelse af i alt 176 borgere, byrådsmedlemmer og medarbejdere fra administrationen. Referat fra mødet, samtlige høringssvar og høringsnotat er vedlagt som bilag.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
- LP 418.2 Biogasanlæg ved Åmarken
- Referat for digitalt borgermøde 30.11.20
- Høringssvar samlet
- Høringsnotat - lokalplan 418.2
- Høringsnotat til MILJØGODKENDELSEN
- Henvendelse til byrådet fra Ina Lindemark den 24. januar 2021
- Teknik og Miljø - Notat med svar på henvendelse fra Ina Lindemark den 24. januar 2021
4. Godkendelse af miljøgodkendelse til biogasanlæg ved ÅmarkenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.16.06-P20-2-20
Godkendelse af miljøgodkendelse til biogasanlæg ved Åmarken
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til miljøgodkendelse for Solrød Bioenergi ApS biogasanlæg efter offentlig høring af miljøkonsekvensrapport og miljøgodkendelse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at miljøgodkendelsen for Solrød Bioenergi ApS vedtages med de anførte ændringer, som fremgår af sagsfremstillingen
Beslutning
Der blev begæret afstemning.
For forslaget til lokalplanen stemte 13; Niels Hörup (V), Kim Sunesen (V), Ivar Haugaard-Hansen (V), Lene Stevnhoved (V), Michael Arnø (V), Henning Arlofelt Petersen (V), Dina Oxfeldt (V), Peter Klokker (V), Claus Redder Madsen (F), Henrik T. Larsen (F), Hans Odder (C), Jan Færch (C), Henning Christiansen (L).
Imod forslaget til lokalplanen stemte 6; Emil Blücher (I), Bo Nygaard Larsen (B), Brian Mørch (O), Jonas Ring Madsen (A), Jytte Willendrup (A), John Wennerwald (A).
Indstillingen blev tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 5:
Anbefales.
Emil Blücher (I) og Jonas Ring Madsen (A) kunne ikke støtte indstillingen.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 5. oktober 2020 at sende miljøkonsekvensrapporten og udkastet til miljøgodkendelsen for Solrød Bioenergi ApS i offentlig høring i otte uger. Den offentlige høring forløb fra den 13. oktober 2020 til den 8. december 2020. Der er indkommet 100 høringssvar fra i alt 64 afgivere af høringssvar. Det fremgår af sagen fra den 5. oktober 2020, at administrationen efter høringsperiodens udløb er bemyndiget til at træffe beslutning om miljøgodkendelse af biogasanlægget jf. delegationsplanen. Grundet den særlige politiske interesse for sagen har administrationen valgt at fremlægge sagen til behandling i Byrådet.
Solrød Bioenergi ApS planlægger at håndtere 250.000 tons biomasse pr. år. Det svarer til ca. 15 % mere end den mængde, som nabovirksomheden Solrød Biogas A/S i dag håndterer. Godt halvdelen af biomassen til Solrød Bioenergi ApS udgøres af KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation). Resten af biomassen udgøres af husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, føde- og landbrugsindustri. Anlægget fra Solrød Bioenergi ApS etableres ved siden af det eksisterende anlæg fra Solrød Biogas A/S,Åmarken 4 i Lille Skensved. Der bliver af trafiksikkerhedsmæssige grunde kun én fælles vejadgang fra Åmarken til området.
Miljøkonsekvensrapport
Etablering af biogasanlæg er VVM-pligtigt (Vurdering af virkninger på miljøet), og der er derfor udarbejdet en miljøkonsekvensrapport. Ifølge miljøvurderingsloven er det bygherren, Solrød Bioenergi ApS, der er ansvarlig for at udarbejde miljøkonsekvensrapporten. Solrød Kommune har gennemgået rapporten og har undervejs været i dialog med bygherren og dennes rådgiver for at sikre, at rapporten opfylder kravene i miljøvurderingsloven. Solrød Kommune har anvendt Rambøll til at hjælpe med kvalitetskontrol af miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapporten har til formål at give miljømyndigheden det bedst mulige grundlag for at vurdere det ansøgte projekts virkninger på miljøet og dermed danne baggrund for Byrådets beslutning vedr. ansøgningen. Rapporten omhandler vurdering af følgende påvirkninger:
- Trafik
- Støj og luft
- Visuel påvirkning af naboer og naboområder
- Landskab
- Samlet påvirkning (kumulative)
- Biodiversitet
- Overfladevand
- Spildevand
- Materielle goder
- Afværgeforanstaltninger
- Overvågning
- Klima
Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at etablering af Solrød Bioenergi ikke vil medføre en væsentlig miljømæssig påvirkning.
Miljøgodkendelse
Etablering af det nye projekt fra Solrød Bioenergi ApS kræver en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. I miljøgodkendelsen er beskrevet en række vilkår, som virksomheden skal overholde, samt en miljøteknisk redegørelse. Vilkårene er udarbejdet på baggrund af behov for afværgeforanstaltninger i miljøkonsekvensrapporten og lovgivning knyttet til miljøbeskyttelseslovens om forurening fra virksomheder. Miljøgodkendelsen sikrer, at hvis Solrød Bioenergi ApS overholder godkendelsens vilkår, kan virksomheden drives miljømæssigt forsvarligt.
Resultatet af den gennemførte høring
Miljøkonsekvensrapporten og miljøgodkendelsen har været i høring samtidig med lokalplanen og miljørapporten for Solrød Bioenergi. For borgerne kan det være vanskeligt at afgøre hvilke emner der behandles i henholdsvis lokalplanens og miljøgodkendelsens høringer. Derfor behandles alle høringssvar som afgivet til begge høringer. Det fremgår af høringsnotatet til miljøkonsekvensrapporten og miljøgodkendelsen, hvilke emner der helt eller delvist er besvaret i høringsnotatet til lokalplanen. Høringsnotatet er vedlagt i bilag 1 og de indkomne høringssvar i bilag 2.
De indkomne høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapport og miljøgodkendelsen omhandler primært følgende emner:
- Lugt- og støjgener
- Trafikforhold, herunder trafiksikkerhed og øvrige gener fra kørslen
- Påvirkning af de nærliggende naturområder
- Kommunens miljøtilsyn og håndtering af lugtklager
De nævnte emner går igen i en stor andel af høringssvarene. Alle høringssvarene er altovervejende imod etablering af det nye biogasanlæg. Høringssvar og bemærkninger kan læses i bilaget ”Høringsnotat”. Høringsnotatet indledes med en opsummering af de ovennævnte emner og administrationens bemærkninger hertil.
Ændringer/yderligere vilkår som følge af høringssvar
På baggrund af høringen har administrationen vurderet, at indsigelserne samlet set giver anledning til fastsættelse af en række yderligere vilkår vedrørende lugt, støj og kontrol. Administrationen foreslår derfor, at følgende nye vilkår tilføjes til miljøgodkendelsen:
- KOD (kildesorteret organisk dagrenovation) skal behandles hurtigst muligt og senest en uge efter modtagelse på anlægget.
- De frasorterede urenheder fra KOD skal opbevares i indendørs opstillet overdækket container og herfra transporteres til forbrændingsanlæg.
- Der tilføjes en driftsinstruks om hvordan personalet skal forholde sig i tilfælde af væsentlige udslip af biomasse eller afgassede biomasse.
- Der tilføjes en driftsinstruks om, at ved utilsigtede udslip af biogas eller lugt skal berørte naboer underrettes hurtigst muligt.
- Åbningstider for lastbiler til levering af biomasse sker mellem kl. 7-18 på hverdage og mellem kl. 7-14 på lørdage gældende for køretøjer med en vægt større end 3.500 kg. Kørsel udover de angivne tidspunkter kan kun ske efter forudgående anmeldelse til tilsynsmyndigheden.
- Der skal ske en afskærmning af fakkel, således at den ikke er direkte synlig fra Jersie Landsby.
På baggrund af den justerede miljøgodkendelse vurderer administrationen, at Solrød Bioenergi ApS vil kunne drives miljømæssigt forsvarligt under forudsætning af, at virksomheden overholder miljøgodkendelsens vilkår. Forudsætningen for vedtagelsen af miljøgodkendelsen er en vedtagelse af lokalplanen med tilhørende miljørapport, som behandles af Byrådet på samme møde.
Høring og inddragelse
Miljøgodkendelse og miljøkonsekvensrapport har været i offentlig høring i perioden fra den 13. oktober 2020 til den 8. december 2020. Der er indkommet 100 høringssvar fra i alt 64 afgivere af høringssvar.
Byrådets eventuelle godkendelse af miljøgodkendelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af miljøgodkendelsen på kommunens hjemmeside.
Finansiering
Kompetence til afgørelse
Bilag
5. Godkendelse af en revideret SundhedsberedskabsplanÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 29.30.10-P00-1-19
Godkendelse af en revideret Sundhedsberedskabsplan
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til en revideret Sundhedsberedskabsplan for Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslaget til en revideret Sundhedsberedskabsplan godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 6:
Anbefales.
Beslutning fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. januar 2021, pkt. 6:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Formål med Sundhedsberedskabsplanen
Sundhedsberedskabsplanen beskriver de overordnede rammer for, hvordan kommunen skal håndtere forskellige ekstraordinære hændelser, der påvirker borgernes sundhed.
Det gælder for eksempel håndtering af hedebølger og smitsomme sygdomme, hvor kommunen skal kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet mv.
Baggrund for sundhedsberedskabsplanen
Ifølge Sundhedsloven og 'Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet' er kommunen forpligtet til at have en plan for sundhedsberedskabet.
Byrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Den seneste Sundhedsberedskabsplan blev godkendt i 2017 i forrige valgperiode.
Administrationen har revideret Sundhedsberedskabsplanen, og den nye version skal godkendes af Byrådet (se bilag med forslag til Sundhedsberedskabsplan).
Sundhedsberedskabsplanen hører under Solrød Kommunes generelle beredskabsplan, hvor også andre delplaner hører under - eksempelvis beredskabsplanen for stormflod og it-beredskabsplanen. I Sundhedsberedskabsplanen er der retningslinjer specifikt for koordinering og håndtering af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver ved en ekstraordinær hændelse. Dette skal sikre borgernes sundhed ved en videreførelse af de daglige opgaver, som tilpasses de ændrede krav grundet situationen. I Sundhedsberedskabsplanen beskrives ansvarsfordelingen mellem kommunen og Region Sjælland for forskellige situationer. Kommunens Sundhedsberedskabsplan skal derfor også ses i sammenhæng med det øvrige beredskab i sundhedsvæsenet.
Revidering af sundhedsberedskabsplanen
Sundhedsberedskabsplanen er revideret på baggrund af følgende:
- Lovpligtig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen, som er modtaget 23. januar 2020.
- Sparring med ETK Brand og Redning (beredskabet).
- Evaluering af den eksisterende sundhedsberedskabsplan i forbindelse med COVID-19 pandemien.
- Høringssvar fra Region Sjælland og nabokommuner.
Der kan løbende laves administrative ændringer af Sundhedsberedskabsplanen, som ikke kræver politisk godkendelse.
Høring og inddragelse
Sundhedsberedskabsplanen har været sendt i høring i Region Sjælland samt nabokommunerne Greve, Roskilde og Køge.
Der er kommet høringssvar fra Region Sjælland, Roskilde og Greve Kommune, men ikke fra Køge Kommune (se bilag med høringssvar).
Høringssvarene er overvejende positive og relevante ændringsforslag er indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen. Det gælder for eksempel forslag om præcisering af ansvaret ved massevaccinationer og håndtering af alvorligt syge borgere ved hedebølge.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Bilag
- Sundhedsberedskabsplan 2020 til politisk godkendelse
- Høringssvar fra Region Sjælland vedr. Sundhedsberedskabsplan - 10.12.2020
- Høringssvar fra Roskilde Kommune vedr. Sundhedsberedskabsplan - 4.12.2020
- Høringssvar fra Greve Kommune vedr. Sundhedsberedskabsplan - 8.12.2020
- Overblik over Solrød Kommunes beredskabsplaner
6. Godkendelse af pulje til afklaring af kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-33-20
Godkendelse af pulje til afklaring af kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til et puljetilskud på 59.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til et projekt, som skal afklare kontanthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Udgifts- og indtægtsbevilling på samlet 59.000 kr. til puljeprojektet ”Afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere” i perioden 2021-2022 godkendes.
- Udgiftsbevilling på 29.500 kr. indarbejdes som tillægsbevilling i 2021 finansieret af kassebeholdningen, og resten af udgifts-og indtægtsbevillingen indarbejdes i budget 2022-2025 som beskrevet i økonomiafsnittet.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 7:
Anbefales.
Beslutning fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. januar 2021, pkt. 7:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Administrationen har ansøgt og modtaget tilsagn fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om puljetilskud til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har været på kontanthjælp i mere end otte år. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er borgere, som har komplekse problemer ud over ledighed, og som er langt fra arbejdsmarkedet. På nuværende tidspunkt er otte borgere i målgruppen for projektet.
Projektets formål
Formålet med projektet er, at alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med mere end otte år på kontanthjælp får en systematisk og grundig afklaring af, om de fortsat skal være på kontanthjælp eller forelægges rehabiliteringsteamet mhp. indstilling til et ressourceforløb, fleksjob eller en førtidspension.
Borgere, som ikke er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal bringes tættere på arbejdsmarkedet. Det skal ske gennem en tværfaglig indsats med fokus på borgerens ressourcer.
Forløbet vil bestå af en kompetenceafklaring med fokus på klare jobmål og borgerens CV og umiddelbart derefter en hurtig virksomhedsrettet indsats i form af virksomhedspraktik, løntilskud eller lønnede timer.
Der vil under hele projektperioden være et tæt parløb mellem borgerens koordinerende sagsbehandler og kommunens virksomhedskonsulent omkring borgeren. CV og jobmål er omdrejningspunktet i dialogen med borgeren. Det er med til at skabe medinddragelse og ejerskab for borgeren, samtidig med at det sikrer en ensartet plan for, hvordan borgeren kan opnå fodfæste på arbejdsmarkedet.
Projektets resultatkrav
I alt har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering givet tilsagn om støtte til projektet på op til 59.000 kr. De 25 % af puljetilsagnet er betinget af et resultatkrav om, at 80 % af målgruppen i en given måned i 2022 er i job, uddannelse, virksomhedsrettet indsats, i gang med lønnede timer eller afklaret til en anden ydelse.
Økonomi
Der er tale om et 2-årigt projekt med en projektperiode fra december 2020 til december 2022. Projektet er samlet set udgiftsneutralt, hvis resultatmålet opnås. Der forventes følgende fordeling af udgifter og indtægter i projektet:
hele kr. | Udgifter i projektet | Indtægter fra projektet |
Regnskabsår 2021 | 29.500 kr. | |
Regnskabsår 2022 | 29.500 kr. | 59.000 kr. |
Samlet | 59.000 kr. | 59.000 kr. |
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i form af en udgiftsbevillig på 29.500 kr. i budget 2021 og en udgiftsbevilling i 2022 på 29.500 kr. Udgifterne dækkes af en indtægtsbevilling på 59.000 kr., der indarbejdes i budgetgrundlaget for 2022-2025.
Kompetence til afgørelse
Bilag
7. Godkendelse af de resterende salgsarbejder i Havdrup Vest - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.05-P20-707-15
Godkendelse af de resterende salgsarbejder i Havdrup Vest - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til de resterende salgsarbejder i Havdrup Vest.
Indstilling
Administrationen indstiller, at de resterende salgsarbejder i Havdrup Vest gennemføres. Rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 160.000 kr. frigives. Rådighedsbeløbet overføres fra budget 2020 til budget 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 8:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I årene 2008 til 2019 er der solgt 49 parcelhusgrunde på Kamillehaven og 3 storparceller i den kommunale udstykning i Havdrup Vest. På storparcellerne er der opført rækkehuse og dobbelthuse, herunder almene boliger.
I forbindelse med salgene er der frigivet bevillinger til salg og markedsføring.
Salgsindtægterne udgør i alt 64 mio. kr. og de forventede udgifter 45 mio. kr. De store udgifter skyldes større vejanlæg i den nye udstykning, blandt andet rundkørsel og selve Havdrup Allé.
Der udestår fortsat en afklaring af matrikelskel og forsyningsledninger i forbindelse med etape 5 og afklaring af ledningsforhold over en parcelhusgrund.
Det vurderes, at de resterende omkostninger vil udgøre 160.000 kr. til blandt andet juridisk bistand og landinspektør.
Der søges overført 160.000 kr. fra budget 2020 til budget 2021.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 160.000 kr. frigives.
Kompetence til afgørelse
Bilag
8. Godkendelse af tilknytning af projektleder til ny bydel Trylleskov Strand - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.11.00-Ø02-6603-08
Godkendelse af tilknytning af projektleder til ny bydel Trylleskov Strand - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til fortsat tilknytning af projektleder til projekt ny bydel Trylleskov Strand.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der fortsat er tilknyttet en projektleder til projekt ny bydel Trylleskov Strand. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 200.000 kr. frigives til lønudgift i 2021.
Beslutning
Tiltrådt.
Beslutning fra Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 18. januar 2021, pkt. 9:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udbygningen af den nye bydel Trylleskov Strand har der siden august 2006 været tilknyttet en projektleder og en ad hoc økonomimedarbejder. Lønmidler til disse arbejdsopgaver er financieret som et anlægsprojekt. I 2021 er der afsat 200.000 kr. i budgettet.
Der mangler at blive færdigopført 156 boliger i Trylleskov Strand. I 2021 er der således fortsat byggeri på storparcel 6/7 og 19. Lejlighederne på storparcel 6/7 forventes indflytningsklare i sidste halvdel af 2021. På storparcel 19 påbegyndte bygherren byggemodningen i 2018. Boligerne forventes indflytningsklare i første halvdel af 2022.
Solrød Kommune følger byggerierne i tæt dialog og koordinering med både bygherrer og beboere i området.
Efter indflytning skal de omkringliggende grønne arealer og stier etableres, og efter to års drift overdrages til grundejerforeningen Ejerlavet Trylleskov Strand.
Der forventes at være tilknyttet en projektleder frem til afslutningen og overdragelsen af de grønne arealer i 2023. Fra 2021 er der ikke længere behov for en ad-hoc økonomimedarbejder, da opgavernes omfang er begrænsede.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budget for 2021.
Kompetence til afgørelse
Bilag
9. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-8-20
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
10. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-8-20
Beslutning
Taget til efterretning.
11. Lukket: Byrådets timeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-6-20
Beslutning
Taget til efterretning.
12. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-7-20
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Administrationen indstiller, at referatet godkendes digitalt.
Beslutning
Tiltrådt.