Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 11-02-2019
Mødested: Solrød Rådhus, lokale 130A
22. Regnskab 2018 - optagelse af lånÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.34.05-Ø00-1-19
Regnskab 2018 - optagelse af lån
Beslutningstema
Byrådet skal godkende optagelse af langfristet lån vedrørende regnskabsår 2018.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der optages lån for i alt 5,162 mio. kr. i Kommunekredit med maksimal løbetid på 25 år inden udgangen af marts måned 2019.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Kommunerne skal som udgangspunkt betale kontant, men kan i begrænset omfang optage lån til formål, der fremgår af lånebekendtgørelsen. Det drejer sig for Solrød Kommunes vedkommende om udgifter til:
- Energibesparende foranstaltninger
- Lån til udbedringsarbejder på kommunale almene ældreboliger
- Lån til betaling af grundskyld mv. fratrukket indfriede lån
Der er budgetteret med en lånoptagelse på 6,395 mio. kr. i regnskab 2018, hvilket også er baggrunden for administrationens indstilling om lånoptagelse. Der kan med Byrådets godkendelse optages lån svarende til de afholdte udgifter i 2018 inden udgangen af april måned 2019, hvor låneadgangen bortfalder.
Administrationen har på baggrund af regnskab 2018 opgjort lånerammen 2018, jf. lånebekendtgørelsen ud fra de afholdte udgifter:
Formål | Budgetteret lånoptagelse | Låneramme for 2018 | Forskel |
Energibesparende foranstaltninger jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 6 | 0 | 1.643.578 | 1.643.578 |
Kommunale ældreboliger (Skraldesug i den eksisterende del af Plejecentret Christians Have) jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 12 | 3.395.000 | 3.394.875 | -125 |
Udgiften til lån til betaling af grundskyld mv. fratrukket de indfriede lån jf. Lånebekendtgørelsen §2, stk. 16 | 3.000.000 | 123.713 | -2.876.287 |
I alt | 6.395.000 | 5.162.166 | -1.232.834 |
Renter og afdrag på lån vedr. kommunale ældreboliger betales via huslejen og kan rummes inden for den fastsatte husleje.
Udgiften til lån til betaling af grundskyld mv., der kan opgøres således:
Udgiften til lån til betaling af grundskyld mv. | Beløb i kroner |
Lån til betaling af ejendomsskat for pensionister (nettoindtægt, idet indfrielser overstiger udlån). | -2.043.001 kr. |
Udlån til midlertidig indefrysningsordning vedr. grundskyld | 2.166.714 kr. |
Nettoudgift til udlån, der kan lånefinansieres. | 123.713 kr. |
Der kan i alt optages et lån på 5,162 mio. kr., hvilket er 1,233 mio. kr. mindre end budgetteret i regnskab 2018.
Jf. Økonomisk politik og finansiel strategi er administrerende direktør og økonomichef bemyndiget til i forening at foretage selve lånoptagelsen.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet lånoptagelsen bogføres i regnskabsår 2018.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
23. Forslag til retningslinjer for politikerbesøgÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G00-14-18
Forslag til retningslinjer for politikerbesøg
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til retningslinjer for politikeres besøg i Solrød Kommunes institutioner og afdelinger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til retningslinjer godkendes.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget anbefaler, at de eksisterende retningslinjer for politikerbesøg (kan læse her) bliver suppleret med følgende bemærkninger:
- Der tages ved besøget det fornødne hensyn til borgerne, deres privatliv og intimsfære samt til de ansatte.
- Kommunen faciliterer som udgangspunkt ikke besøg i borgernes egne hjem.
- Der må optages foto og video i forbindende med besøg under forudsætning af, at der inden besøget er lavet en aftale herom.
- Byrådet orienteres ved afslag på besøg.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, 21. januar 2019, pkt. 11:
Sagen udsættes til februar.
Sagsfremstilling
Byrådet drøftede på Byrådets Time den 26. november 2018 Solrød Kommunes retningslinjer for politikerbesøg. På byrådsmødet den 26. november 2018 behandlede Byrådet desuden et medlemsforslag om nye retningslinjer for politikerbesøg. Byrådet besluttede i den forbindelse, at sagen oversendes til viderebehandling i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og derefter til beslutning i Byrådet.
Administrationen har på den baggrund udarbejdet et forslag til retningslinjer for politikerbesøg, som er vedlagt sagen som bilag.
Solrød Byråd har et politisk pejlemærke om, at Solrød Kommune skal være kendetegnet ved åbenhed og inddragelse. Solrød Kommune ønsker derfor at være en åben, imødekommende og transparent kommune, og kommunen vil gerne give politikere indsigt i og viden om kommunale forhold.
Samtidig er der også et beskyttelseshensyn i forhold til borgerne, således at der ved politikerbesøg er størst muligt fokus på at beskytte og tage hensyn til borgerne. Byrådet gav ved drøftelsen på Byrådets Time den 26. november 2018 udtryk for, at hensynet til borgerne i forbindelse med politikerbesøg er meget vigtigt, særligt svage og sårbare borgere.
Byrådet gav også på drøftelsen ved Byrådets Time den 26. november 2018 udtryk for, at formålet med et sæt retningslinjer skal være at skabe et tydeligt og klart grundlag for, om der gives tilladelse, når Solrød Kommune bliver kontaktet angående politikerbesøg. I forlængelse af dette har administrationen udarbejdet et relativt detaljeret forslag til retningslinjer.
I forslaget til retningslinjer er der lagt op til, at retningslinjerne omfatter en bred målgruppe af politikere, dvs. både allerede valgte politikere og kandidater. Dette er valgt ud fra et demokratisk hensyn og ønsket om at ligestille alle politikere.
Indholdet i administrationens forslag til retningslinjer
Indholdet i forslaget til retningslinjer er:
- Retningslinjerne gælder for medlemmer af og kandidater til Folketinget, Europaparlamentet og Regionsrådet i Region Sjælland
- Retningslinjerne omfatter besøg til alle Solrød Kommunes institutioner og afdelinger, herunder enheder, hvor privat leverandør varetager den daglige drift for kommunen i bygninger ejet af Solrød Kommune
- Kommunen faciliterer som udgangspunkt ikke besøg i borgernes hjem
- Forudsætningerne for politikerbesøg er:
- At formålet med besøget er at give politikere indsigt i og viden om kommunale forhold
- At der ved besøget tages det fornødne hensyn til borgerne, deres privatliv og intimsfære
- At der ved besøget tages det fornødne hensyn til driften, medarbejderne og anvendelsen af ressourcer
- At besøget ikke anvendes som politisk platform. Besøg kan derfor ikke finde sted de sidste 3 måneder op til et valg
- Henvendelser om besøg rettes til borgmesteren - omfang, ønskede deltagere, ønsket tidspunkt og formål med besøget skal beskrives ved henvendelsen
- Besøg skal meddeles i så god tid, at ansatte og brugere har mulighed for at forberede sig på besøget
- Borgmesteren beslutter på baggrund af retningslinjerne, om der gives tilladelse til et besøg - hvis der gives afslag, orienteres Solrød Byråd om afslaget og begrundelsen for afslaget
- Borgmesteren deltager som udgangspunkt i besøgene som den øverste ansvarlige for forvaltningen. Hvis borgmesteren må melde afbud, inviteres udvalgsformanden, og hvis også udvalgsformanden må melde afbud, deltager alene et medlem af direktionen
- Der må optages foto og video under forudsætning af, at der er inden besøget er lavet en aftale om dette. Optagelser må ikke anvendes i forbindelse med valgkampagne.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
24. Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 - Cordoza - forslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.15-P16-2-18
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 - Cordoza - forslag
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017 for ny ramme for Cordoza med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 for ny ramme for Cordoza godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring.
- Forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 ikke miljøvurderes.
- Der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede på mødet den 19. november 2018 at igangsætte arbejdet med at udarbejde et forslag til kommuneplantillæg for Cordoza. Tillægget kan ses i bilag.
Tillægget skal fastsætte nye rammer for grunden, som skal muliggøre en udvikling i henhold til Byrådets vision om, at området skal omdannes til et fyrtårn, at det skal være "fremtidens bæredygtige boligbyggeri", samt at området skal fungere som byport fra syd.
På Byrådets temamøde den 7. januar 2019 blev der arbejdet med forslag til, hvordan fremtidens bæredygtige boligbyggeri, fyrtårn og byport kan indeholdes i den fremtidige udvikling af Cordoza. Resumé fra temamødet kan ses i bilag. Her blev det med udgangspunkt i indkomne idéer og forslag fra idéfasen fastlagt, at den fremtidige boligbebyggelse på Cordoza skal være markant både i omfang og arkitektur for at opfylde ønsket om et fyrtårn og en byport. Samtidig skal der tages hensyn til naboerne, bl.a. ved at differentiere højden på byggeriet i forhold til afstanden til naboejendommene.
Eksisterende plangrundlag
Cordozagrunden hører under den nuværende kommuneplanramme 417, som udlægger området til boligformål i form af etageboliger og/eller tæt-lav boligbebyggelse eller erhvervsformål såsom service- og rådgivningsvirksomheder. Ved anvendelse til erhverv kan grunden desuden anvendes til særligt pladskrævende varer.
Bebyggelsesprocenten for boliger er 100 og for erhverv 50 for den enkelte grund. Der må maksimalt bygges i 4 etager og 12 meters højde. Desuden skal der udlægges et minimum 15 meter bredt beplantningsbælte mod rammeområde 402, Havfruens Kvarter.
Den gældende lokalplan 417.1 for området er udarbejdet før nuværende kommuneplanramme og udlægger området udelukkende til erhvervsmæssig anvendelse. Jf. lokalplanen må der ikke opføres boliger i området.
Idéfase og politikdag
I henhold til Planlovens § 23c skal kommunen forud for vedtagelsen af et forslag til kommuneplantillæg, der ikke er indeholdt i en planstrategi, indkalde idéer og forslag fra offentligheden.
Der har været afholdt to forudgående høringsperioder i forbindelse med indkaldelsen af idéer og forslag. Den første forløb fra den 27. november 2018 til den 2. januar 2019. Den anden høringsperiode forløb fra den 8. januar til den 22. januar 2019, hvor idéindkaldelsen desuden var indberettet i Plandata.
Der blev afholdt et idé- og informationsmøde den 10. december 2018. På mødet fremkom blandt andet forslag til at sikre naboejendom mod nord ved enten at bygge lavt eller ved at placere bebyggelsen, så der ikke skygges for naboer. Desuden var der forslag om etablering af stiforbindelse, vejadgang fra Tåstrupvej, varierende boligstørrelser og sikring af boliger til seniorer/ældre. Der er ikke i høringsperioderne modtaget idéer og forslag ud over de på mødet fremkomne.
Resumé fra idéfasen kan ses i bilag.
I forlængelse af idéfasen afholdtes en temadag for Byrådet den 7. januar 2019, hvor Byrådet arbejdede i grupper med udviklingsmulighederne på Cordozagrunden. Mødet tog udgangspunkt i de indkomne idéer og forslag fra idéfasen samt i Byrådets visioner for området. Blandt de emner, som grupperne behandlede var højden og omfanget af det fremtidige byggeri, trafiksituationen i forhold til vejadgange, stiforbindelser, de arkitektoniske rammer for byggeriet og sammensætningen af boligtyper i forhold til beboersammensætning.
Ny kommuneplanramme
Forslag til ny kommuneplanramme 417 indeholder følgende bestemmelser:
Rammeområde | 417 |
Rammeområdets navn | Cordozagrunden |
Generel anvendelse | Boligområde |
Anvendelse | Boligformål (tæt-lavt og etageboliger) |
Bebyggelsen | Bebyggelsesprocent: Maks. 75 for området under ét. Antal etager: Maks. 9 etager og maks. 30 meters højde i områdets syd-vestlige del. Gradvist lavere ned til 2 etager nærmest eksisterende bebyggelse i rammeområde 402, Havfruens Kvarter, under hensynstagen til skyggepåvirkningen. Antal boliger: Maks. 350 |
Trafikbetjening | Der skal etableres op til 2 vejadgange til området fra enten Tåstrupvej, Niels Juels Allé eller Cordozavej. Det skal i forbindelse med planlægningen af området undersøges nærmere, hvor vejadgang kan placeres mest hensigtsmæssigt. |
Opholds- og friarealer | Mindst 20 % af området skal anvendes til fælles grønt friareal, herunder også regnvandsbassiner og evt. andre bassiner/kanaler. Der skal sikres areal til etablering af stiforbindelse mod Køge langs S-togsbanen. |
Øvrige bestemmelser | Se også de generelle rammer. |
Planlagt zonestatus | Byzone |
Indholdet i den nye kommuneplanramme tager udgangspunkt i Byrådets vision for Cordoza og muliggør højere bebyggelse end set ellers i kommunen for at kunne skabe et fyrtårn og en byport. De nærmere forudsætninger for dette samt for skabelsen af "fremtidens bæredygtige boligbyggeri" skal dog sikres via udbud og lokalplan. Da der endnu ikke ligger faste planer for Cordoza, sikrer rammerne i dette kommuneplantillæg derfor råderum med hensyn til udviklingsmulighederne. Rammerne tilgodeser også nogle af de på mødet den 10. december 2018 indkomne idéer og forslag, blandt andet i forhold til højden på bebyggelsen, sikring af skyggeforhold samt muligheden for stiforbindelse mod syd. Endelig er der i rammebestemmelserne indarbejdet forslag fra Byrådets temamøde den 7. januar 2019.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og projekter af 10. maj 2017 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Cordozagrunden er overført til byzone før 1. juli 1992. Jf. Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 4 betyder det, at området er undtaget fra beskyttelsesordningen i Naturbeskyttelseslovens § 3. Solrød Kommune har desuden foretaget en konsekvensvurdering af kommuneplantillægget i forhold til Natura 2000 områder og truede dyrearter (Bilag IV arter) og vurderer, at udviklingen af Cordoza som boligområde ikke vil påvirke Natura 2000 områder eller Bilag IV arter væsentligt.
På baggrund af en screening af forslag til Kommuneplantillæg nr. 7 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes i, at kommuneplanforslaget ikke muliggør væsentlige ændringer, idet området allerede i dag er udlagt som boligområde og erhvervsområde.
Høring
Der har været afholdt forudgående høring med indkaldelse af idéer og forslag fra offentligheden.
Administrationen anbefaler, at forslag til kommuneplantillæg nr. 7 vedtages med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 14. februar 2019 til den 11. april 2019, begge dage inklusive.
Administrationen anbefaler, at der ikke afholdes borgermøde i høringsperioden, da der blev afholdt borgermøde den 10. december 2018.
Kommer der indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, forventes kommuneplantillægget at blive forelagt Byrådet med henblik på endelig vedtagelse i 2. kvartal 2019.
Såfremt der ikke kommer indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, forventes kommuneplantillægget at blive vedtaget endeligt af administrationen i maj 2019, jf. Byrådets beslutning af 14. december 2015 om procedureændring ved planlovssager.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssig konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
25. Dispensationsansøgning vedr. byggefelt - "Lokalplan 491.3 Jersieskole"Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 02.00.00-G01-14319-18
Dispensationsansøgning vedr. byggefelt - "Lokalplan 491.3 Jersieskole"
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til ansøgning om dispensation fra "Lokalplan nr. 491.3 Jersie Skole" til udvidelse af byggefelt til opførelse af 15 nye rækkehuse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der meddeles dispensation fra lokalplanens kortbilag 3, således at byggefelterne udvides til opførelse af 15 nye rækkehuse.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune solgte i 2015 den tidligere kommunale Jersie Skole og SFO på Åsvej til en privat developer med henblik på omdannelse til boliger. Samme år vedtog Byrådet "Lokalplan nr. 491.3 Jersie Skole", som fastsætter de planmæssige rammer ejendommens udvikling. I 2018 blev ejendommen overtaget af en ny developer, og i den forbindelse har
Solrød Kommune den 27. november 2018 modtaget en ansøgning om dispensation fra "Lokalplan 491.3 Jersie Skole" til etablering af nyt byggeri og herved udvide de fastlagte byggefelter i lokalplanen på ejendommen beliggende på matrikel nr. 9-d, Jersie By, Jersie på adressen Åsvej 5.
Sagen er principiel og forelægges til udvalgets behandling, idet der ikke tidligere er meddelt dispensation fra lokalplanen.
Ejendommen er planmæssigt omfattet af "Lokalplan 491.3 Jersie Skole". Lokalplanen sikrer at udvide områdets anvendelsesmuligheder til bl.a. boligformål.
Jævnfør lokalplanens kortbilag 3, som fastsætter områdets byggefelter samt de ubebyggede arealer, er det østlige areal af delområde A udlagt til vej, sti, parkering samt fælleshave. Der søges dispensation til at anvende dette areal til nyt byggeri, som vil blive opført i forlængelse af de eksisterende bygninger, de tidligere SFO-bygninger, med tilsvarende højde, bygningsbredde og byggemateriale. Der planlægges at etablere private haver i felterne mellem bebyggelserne med henblik på at bevare områdets åbne og grønne præg. Der henvises til situationsplanen på side 2 i bilaget "Ny bebyggelse på Jersie Skole", som redegør for de påtænkte fremtidige forhold.
Jf. lokalplanens § 6.1 er det muligt at ombygge den eksisterende bebyggelse og herved etablere boliger i tagetagen, såfremt bestemmelserne, som regulerer bygningshøjde, bliver overholdt.
I dispensationsansøgningen har bygherren gjort rede for, at de eksisterende bygninger er velholdte, og hermed ønskes det at bevare dem i nuværende form/tilstand i vid udstrækning. Størstedelen af bebyggelsen er konstrueret med saksespær, hvilket er til hinder for umiddelbart at etablere boligareal i tagetagen. For at kunne indrette boliger i tagetagen vil det kræve opførelse af en ny tagkonstruktion i størstedelen af nuværende bebyggelse. Da tagetagerne ikke umiddelbart kan udnyttes til boligareal, ønsker byggeherren dette kompenseret med en udvidelse af de fastlagte byggefelter i lokalplanen.
De øvrige bestemmelser i lokalplanen vedrørende vej- og parkeringsforhold samt bebyggelsens omfang og udseende vil blive overholdt jf. beskrivelsen i dispensationsansøgningen.
Da det ansøgte ikke efterlever lokalplanens kortbilag 3, som viser anvendelse og områdeopdeling, indstilles det udvalget at meddele dispensation fra ovenstående, da det er foreneligt med lokalplanens principper.
Administrationen vurderer at:
- En bevarelse af de eksisterende bygninger i nuværende tilstand imødekommer lokalplanens redegørelse angående genanvendelighed af eksisterende bebyggelse og bæredygtighed.
- Den nye bebyggelse, som udføres i de udvidede byggefelter, vil være af samme omfang og arkitektoniske udtryk som de eksisterende bygninger, hvorved områdets karakter som åben og lav bebyggelse bevares.
- Selv med en udvidelse af de fastlagte byggefelter vil der stadig være tilstrækkelige friarealer samt gode parkerings- og adgangsforhold.
- Områdets grønne præg sikres ved etablering af private haver imellem eksisterende og ny bebyggelse.
Høring
I forbindelse med dispensationsansøgningen har det ansøgte projektskitseforslag været sendt i naboorientering i perioden fra den 21. december 2018 og frem til den 14. jan 2019.
Solrød Kommune har ikke modtaget bemærkninger fra omkringboende naboer i forhold til det ansøgte.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
26. Prioritering af midler i Puljen til forskønnelse af Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 04.01.00-A00-1-18
Prioritering af midler i Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til fordeling af midlerne fra Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller at:
- Midlerne prioriteres i henhold til nedenstående indstilling.
- De resterende 99.648 kr. går videre til næste ansøgningsrunde med ansøgningsfrist 1. april 2019.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog den 19. marts 2018, at rådighedsbeløbet fra salg af HMN Naturgas A/S skal indgå i en pulje til forskønnelse af Solrød Kommune. Puljen er på 402.880 kr. pr. år med start i 2019 og løbende 10 år frem.
Byrådet tog den 27. august 2018 stilling til kriterierne for uddeling af midler fra Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune. Formålet med puljen er beskrevet som ”tilskud til forskønnelse af grønne områder, legepladser og fællesarealer i Solrød Kommune”, jævnfør bilag.
Tildelingskriterierne er, at projektet skal skabe et markant og synligt løft i lokalområdets grønne områder. Der lægges desuden vægt på, hvor mange borgere projektet vil tilgodese, samt hvorledes den fremtidige drift mv. af projektet sikres.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har på mødet den 21. januar 2019 behandlet administrationens indstilling til fordeling af Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune. Udvalget hjemviste sagen til fornyet behandling i Administrationen, hvorefter sagen ønskes genoptaget på næste møde. Hjemvisningen skete med følgende begrundelse:
"Økonomi-, teknik- og miljøudvalget ønsker i ansøgning 6 at kende omkostningerne omkring køb af trampesti, samt drift af samme. Udvalget ønsker samtidig en tydeligere vurdering af, hvordan ansøgningen lever op til kriterierne. Flere ansøgninger er ikke helt tydelige, hvorfor administrationen skal tage en dialog med ansøgerne inden genbehandling."
Administrationen har efterfølgende genbehandlet sagen.
Puljen yder maksimalt tilskud på op til 80 % af udgifterne pr. projekt. De resterende udgifter kan være selvfinansieret af ansøger eller udgøres af frivillig arbejdskraft. I forbindelse med frivillig arbejdskraft kan der maksimalt regnes med 100 kr. i timen.
Puljen har haft sin første ansøgningsfrist den 1. december 2018. Der er indkommet 7 ansøgninger. En oversigt over ansøgningerne fremgår af nedenstående tabel. Se bilag for yderligere forklaring.
Nr. | Navn | Ansøgt beløb kr. | Total beløb for projekt | Indstilling kr. |
1 | Strandgården, plads til forening | 83.000 | 83.000 | 0 |
2 | Tværvejens Grundejerforening, aktivområde | 187.832 | 234.790 | 187.832 |
3 | Grundejerforeningen Ørnesædet, Legeplads | 193.006 | 228.006 | 0 |
4 | Rabat ved Svendstrupvang, Havdrup Matr. 7000ai | 60.000 | 77.500 | 60.000 |
5 | Grønt Råd, affaldsopsamlingsordning | 30.000 | 48.500 | 30.000 |
6 | Trampesti mellem Gl. Havdrup og Gl. Havdrup Mose | 25.400 | 31.500 | 25.400 |
7 | Forlængelse af badebroen ved Solrød Strandpark | 160.000 | 200.000 | 0 |
Total beløb | 739.238 | 903.296 | 303.232 |
Kommentarer til ansøgninger
Ansøgning 1: Andelsforeningen A/B Strandgården 1 ansøger om tilskud til anlæg af en plads til foreningens medlemmer med bordebænkesæt, mulighed for grill mv. Andelsforeningen påtager sig den fremtidige drift. I kriterierne for puljen er der angivet, at egenfinansiering skal være på mindst 20 %. Dette kriterium opfylder ansøgningen fra A/B Strandgården 1 ikke. Administrationen indstiller derfor, at projektet i sin nuværende form ikke modtager støtte fra forskønnelsespuljen.
Ansøgning 2: Tværvejens Grundejerforening ansøger om tilskud til et offentlig tilgængeligt aktivitetsområde med udendørs fitnessredskaber, en petanquebane, japanske kirsebærtræer og bordebænkesæt. Grundejerforeningen fremhæver, at projektet ud over at give et visuelt løft af området også vil være i tråd med kommunens sundhedspolitik og ønsket om, at Solrøds borgere skal være sundere. Området er ejet af grundejerforening, der vil stå for driften. Projektets egenfinansiering forudsætter støtte fra Annie og Otto Johs. Detlefs Almennyttige Fond. Dette tilskud er endnu ikke bevilliget, men skal indgå som en forudsætning for tildeling af tilskud fra forskønnelsespuljen. Administrationen finder at projektet ligger inden for puljens tildelingskriterier. Administrationen indstiller, at projektet, med nævnte forudsætning, tildeles det ansøgte beløb.
Ansøgning 3: Grundejerforeningen Ørnesædet ansøger om tilskud til en ny legeplads. Grundejerforeningen Ørnesædet vil stå for driften af området. I kriterierne for puljen er der angivet, at egenfinansiering skal være på mindst 20 %. Dette kriterium opfylder ansøgningen fra Grundejerforeningen Ørnesædet ikke. Administrationen indstiller derfor, at projekt i sin nuværende form ikke modtager støtte fra forskønnelsespuljen.
Ansøgning 4: En borger i Havdrup har ansøgt om tilskud til udnyttelse af rabatten ved Svendstrupvang til plantning af træer, buske og blomster til gavn for insekter, fugle mv. Området ejes af Solrød Kommune. Grundejerforeningen Svendstrupvang står for driften af området. Administrationen finder, at projektet vil forskønne et af kommunens grønne områder og at det dermed ligger inden for puljens tildelingskriterier. Administrationen indstiller derfor, at projektet tildeles det ansøgte beløb.
Ansøgning 5: Grønt Råd i Solrød Kommune har søgt om midler til et forsøgsprojekt omhandlende plogging, dvs. indsamling af affald, mens man løber. Projektet er foranlediget af borgerhenvendelser om henkastet affald i det offentlige rum. Projektet er et samarbejde med Solrød Produktionsskole, der skal arbejde med udformningen af affaldsanordninger til affaldsspandene i et eller flere områder, således at de inspirerer til plogging. Indsamling af henkastet affald, samt fokus på affald i naturen vil efter administrationens opfattelse højne den rekreative værdi af kommunens grønne områder. Administrationen indstiller derfor, at projektet tildeles det ansøgte beløb.
Ansøgning 6: En borger i Gl. Havdrup har ansøgt om midler til etablering af en trampesti langs Hastrupvej fra Roskildevej til indgangen til Gl. Havdrup Mose. Projektet forudsætter, at kommunen køber jorden og står for slåningen af stien to gange årligt. Ejerne af arealet har sagt ja til salg. Prisen er 20 kr/m2. I ansøgning er det forudsat, at der købes areal i 1,5 m bredde. Dermed bliver udgiften til køb af arealet 10.500 kr, hvilket er indregnet i projektets samlede økonomi. Driften af trampestien, dvs. to årlige slåninger har Forstas estimeret til 2.220 kr. Driften indgår ikke i det ansøgte beløb. Arealet skal desuden fritages fra landbrugspligt. Projektets egenfinansiering forudsætter et sponsorat fra Gl. Havdrup Biovarme. Det fremgår af ansøgningen, at dette er garanteret. Stien vil give borgere bedere mulighed for at besøge et af kommunens vigtigste naturområder, Gl. Havdrup Mose. Området, der er udpeget som Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde, har et spændende fugleliv og spændende flora. Området er i dag nærmest udelukkende tilgængeligt i bil, da Hastrupvejen er smal og trafikeret. På baggrund af dette finder administrationen, at projektet opfylder puljens tildelingskriterier og indstiller derfor, at projektet tildeles det ansøgte beløb. Såfremt denne ansøgning prioriteres, skal punktet vedrørende køb af jorden efterfølgende behandles i Byrådet.
Ansøgning 7: "Solbaderne" har inden ansøgningsfristen søgt om midler til bedre faciliteter ved Solrød Strandpark. "Solbaderne" har søgt om midler til etablering af sauna og omklædningsfacileter til brug for vinterbaderne, en forlængelse af den eksisterende badebro 1,5-2 meter samt renovering af eksisterende toiletbygning i strandparken. Den 27. januar 2019 har "Solbaderne" indsendt en ajourført ansøgning, hvor der udelukkende ansøges om midler til forlængelse af badebroen. Badebroen er ejet af Solrød Kommune. Der fremgår af ansøgningen, at "Solbaderne" fremadrettet vil stå for driften af badebroen. Administrationen vurderer, at en forlængelse af badebroen ved Solrød Solrød Strandpark ikke ligger inden for puljens formål om forskønnelse af Solrød Kommunes grønne områder. Administrationen indstiller derfor, at projektet ikke tildeles midler fra "Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune".
Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget på baggrund af ovenstående tildeler tilskud til ansøgning nr. 2, 4, 5 og 6.
Såfremt midlerne prioriteres som angivet ovenfor, er der et restbeløb i dette års pulje på 99.648 kr. Dette overgår jf. formålsbeskrivelsen for puljen til en ny ansøgningsrunde med ansøgningsfrist den 1. april 2019 med tildeling i juni 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Byrådet vedtog den 19. marts 2018, at midler fra salg af HMN Naturgas A/S skal tilgå en årlig pulje på 402.880 kr. med start i 2019 og 10 år frem til 2029 (puljen til forskønnelse af Solrød Kommune).
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
- Ansøgning 7 Sauna og omklædningsrum mv. Solrød Strandpark
- Ansøgning 6 Trampesti mellem Gl. Havdrup og Gl. Havdrup Mose
- Ansøgning 5 Grønt Råd, affaldsopsamling
- Ansøgning 4 Rabat ved Svendstrupvang, Havdrup
- Ansøgning 3 Grundejerforening Ørnesædet, Legeplads
- Ansøgning 2 Tværvejens Grundejerforening, aktivområde
- Ansøgning 1 Strandgården, plads til forening
- Ansøgning 7 Ajourført ansøgning Forlængelse af badebroen ved Solrød Strandpark
- Pulje til forskønnelse af grønne områder
- Oversigt over indkomne ansøgninger
27. Betjening og brugertilfredshed i Borgerservice - orienteringÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.14.00-G01-1-19
Betjening og brugertilfredshed i Borgerservice - orientering
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om status på betjeningen og brugertilfredsheden i Borgerservice.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om status på betjeningen i og borgernes tilfredshed med Borgerservice.
Solrød Kommune implementerede medio 2017 et nyt nummmersystem i de administrative afdelinger med borgerbetjening, systemet har gjort det muligt at trække ny relevant ledelsesinformation. Når borgeren trækker et nummer, bliver det registreret, hvad henvendelsen drejer sig om, ligesom ventetid og betjeningstid registreres, når medarbejderen trækker og afslutter en ekspedition.
Borgerservice har i de seneste år arbejdet med at videreudvikle sin service. Fokus er på at sikre, at alle borgere føler sig godt og værdigt betjent, samt at alle borgere uanset ærinde oplever tryghed ved løsningen af deres ærinde gennem personalets professionalisme, venlighed og kommunikation, som er målrettet den enkelte borger.
I alt er der i 2018 foretaget 11.303 enkeltstående ekspeditioner inden for de forskelligeartede sagsområder, som borgerne kan henvende sig om uden forudgående aftale. Fordelingen ses i tabellen herunder samt i bilag 1. I bilag 1 ses tillige ekspeditioner fordelt på kategori og måned.
Fordeling af antal ekspeditioner 2018
Pas | 3.468 |
Kørekort | 3.006 |
Afhentning af pas | 1.042 |
NemID | 842 |
Hjælp til selvbetjening | 741 |
Pension | 599 |
Folkeregister | 471 |
Sygesikring | 367 |
Andet | 219 |
Betaling | 202 |
Digital post | 131 |
Vielse | 114 |
Indskudslån | 101 |
I alt | 11.303 |
De områder med flest personlige henvendelser er pas og kørekort, som tegner sig for henholdsvis 3.468 og 3.006 af ekspeditionerne i 2018, hvilket svarer til 57 % af alle ekspeditioner. Hertil kommer, at 1.042 borgere af forskellige årsager afhentede deres nye pas i Borgerservice i 2018. Årsagen hertil er primært, at borgere ikke må have to gyldige pas, og derfor skal et forlænget eller provisorisk pas afleveres og afmeldes i pasregistret, før det nye pas må udleveres.
Ekspeditioner og hjælp vedrørende NemID kræver også personligt fremmøde og er sammen med hjælp til selvbetjening en af de ekspeditioner, der tager længere tid end de fleste andre. Dette fremgår af side 3 i bilaget.
Den korte ventetid vægtes højt, hvorfor der er stort fokus på, at medarbejdere på vagt i ekspeditionsområdet matcher efterspørgslen og er generalister, der kan betjene alle sagsområder.
Af de mere end 11.000 borgere, som Borgerservice betjente i 2018, er 8.552 således ekspederet inden for 5 minutter efter ankomst, hvilket svarer til 80 % af alle besøgende. Der er forskel på antallet borgere, der har ventet (10.635), og antallet af ekspeditioner fordelt på opgaver (11.303). Dette skyldes, at nogle borgere henvender sig om flere ting, og kun har trukket et nummer - det kan f.eks. være en borger, der skal have lavet pas til to børn.
Ventetid
Antal minutter | Antal borgere | Procentvis ventetid |
0-5 | 8.552 | 80 |
5-10 | 1.409 | 14 |
10-15 | 674 | 6 |
I alt | 10.635 | 100 |
Tilfredshedsmåling
For at dokumentere borgernes tilfredshed implementerede Borgerservice i april 2018 en smiley-stander, som giver borgerne mulighed for at tilkendegive graden af tilfredshed med besøget. Smiley-standeren er placeret, så det sikres, at det udelukkende er borgere med ærinde i Borgerservice, der benytter muligheden for at give feed-back.
Der måles således kontinuerligt på borgernes tilfredshed med besøget i Borgerservice. Målingen for 2018 for perioden april til og med december 2018 viser, at 94 % af borgerne med ærinde i Borgerservice har haft en meget positiv (87 %) eller positiv (7 %) oplevelse. Samlet set er 6 % enten negative (2 %) eller meget negative (4 %). Når borgerne benytter muligheden for at tilkendegive graden af tilfredshed, har de fra december 2018 yderligere haft mulighed for at præcisere deres svar ved at trykke på, om deres overordnede svar primært skyldes personalets professionalisme, personalets venlighed eller ventetiden. Dette som led i en videreudvikling af borgerbetjeningen. Endelig har borgeren mulighed for at skrive en kommentar for at uddybe deres svar. Dette ses i bilag 3, som også viser, at det i meget høj grad er de meget positive borgere, der giver sig tid til at uddybe deres svar. Svarene er meget positive.
Borgerservice bruger resultaterne og kommentarerne af tilfredshedsmålingen som dialogværktøj i afdelingen samt til udvikle sin service.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
28. Plejecenter Christians Have, 3. etape - lånoptagelse boligdelenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.34.00-1-19
Plejecenter Christians Have, 3. etape - lånoptagelse boligdelen
Beslutningstema
Byrådet skal godkende lånoptagelse vedrørende boligdelen på Plejecenter Christians Have, 3. etape.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Optagelse af lån i Kommunekredit på op til 71,393 mio. kr. svarende til 88 % af den godkendte anskaffelsessum i Skema B på 81,128 mio. kr. godkendes.
- Bevilling til lånoptagelse på 71,393 mio. kr. i regnskab 2019 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
For at leve op til plejeboliggarantien udvides Plejecentret Christians Have med almene ældreboliger, hvor 88% af opførelsesudgifterne kan finansieres med lån. Byrådet godkendte den 28. august 2017, pkt. 96 skema B med tilsagn om støtte til opførelse af 54 kommunale almene ældreboliger med tilhørende servicearealer som tilbygning til Plejecenteret Christians Have med en forventet anskaffelsessum på 81,128 mio. kr. Samtidig blev den hertil forudsatte finansiering godkendt. Der er i budget 2018 budgetteret med en lånoptagelse, men da opførelsen først færdiggøres i 2019 skal der gives en fornyet bevilling til lånoptagelsen i budget 2019.
Lånet hjemtages fra Kommunekredit inden udgangen af marts måned og udgør 88 % af anskaffelsessummen svarende til 71,393 mio. kr., dog maksimalt de faktiske udgifter til opførelse af boligerne. Lånet optages som rentetilpasningslån med fast rente i 10 år og løbetid på 30 år jf. de gældende regler.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der skal gives en tillægsbevilling til lånoptagelse på 71,393 mio. kr., der tilgår kassebeholdingen i 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
29. Solrød Forsyning Holdning A/S - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af lånÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.00.00-P19-1-19
Solrød Forsyning Holdning A/S - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af lån
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Forsyning Holding A/S for optagelse af lån i Kommunekredit med maksimalt provenu på 2,8 mio. kr.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der ydes tilsagn om kommunegaranti til Solrød Forsyning Holding A/S for optagelse af lån på 2,8 mio. kr. i Kommunekredit.
- Der opkræves garantiprovision jf. byrådsbeslutning den 17. december 2012. For budget 2019 udgør garantiprovision 1 % p.a.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
I forbindelse med starten af nuværende valgperiode er der indført enhedsbetyrelser i kommunernes forsyningsselskaber og i KLAR Forsyning, således at KLAR Forsyning fremstår som et fælles, integreret og homogent forsyningsselskab. For at indgå på ligeværdige vilkår med de andre kommuners selskaber i KLAR Forsyning vil Solrød Forsyning Holding A/S på lige fod med Køges og Stevns forsyningsselskaber indgå i ejerskab af KLAR Forsynings lokaler, således at Solrød Forsyning Holdings ejerandel svarer til ejerandelen i KLAR Forsyning. Alternativet til dette er at betale en markedsleje til den nuværende ejer, som udgøres af Køges og Stevns' selskaber. Det vurderes mest fordelagtigt - og sender signalet om et ligeværdigt medlemskab - atSolrød Forsyning Holding indgår i ejerkredsen af bygningerne.
KLAR Forsyning har derfor på vegne af Solrød Forsyning Holding A/S i mail af 18. januar 2019 ansøgt om kommunegaranti til optagelse af lån i Kommunekredit med maksimalt provenu på 2,8 mio. kr. til køb af selskabets andel af ejerlejlighed på det nye vandværk i Køge. Solrød Kommune har ikke tidligere garanteret for lån til Solrød Forsyning Holding A/S.
Der kan udledes følgende nøgletal af Solrød Forsyning Holding A/S´ årsrapport for 2017:
Årets resultat (overskud) | 4,1 mio. kr. |
Anlægsaktiver | 256,3 mio. kr. |
Likvid beholdning | 0,3 mio. kr. |
Egenkapital | 255,9 mio. kr. |
Langfristet gæld | 0,0 mio. kr. |
Ifølge Bekendtgørelse nr. 1580 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. af 17. december 2013, §12, stk. 1 kan kommunen stille garanti til formål, som kommunen selv kan låne til. Garantierne har ingen indflydelse på Solrød Kommunes låneloft. Det er en betingelse for kommunegarantien, at Solrød Forsyning Holding A/S betaler en provision på markedsmæssige vilkår for garantien. Byrådet har på møde den 17. december 2012 fastsat garantien til en årlig provision af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet. Garantiprovisionen for 2019 er fastsat til 1 % og fremgår af takstoversigten i "Mål og Økonomi 2019-2022".
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
30. Modernisering af badeværelser og køkkener i Solrød Boligselskab, afdeling TjørnelyÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 03.11.00-P35-29-18
Modernisering af badeværelser og køkkener i Solrød Boligselskab, afdeling Tjørnely
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om huslejestigning vedrørende modernisering af badeværelser og køkkener i Solrød Boligselskab, afdeling Tjørnely.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Individuel huslejestigning op til 27 % pr. måned godkendes vedrørende badeværelser.
- Individuel huslejestigning op til 38 % pr. måned godkendes vedrørende køkkener.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 18:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 18:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Solrød Boligselskab søger om tilladelse til huslejestigning i forbindelse med den fortsatte modernisering af køkkener samt modernisering af badeværelser i afdeling Tjørnely. Puljen omfatter modernisering af højst 20 badeværelser og 15 køkkener.
Solrød Kommune har i 2012 samt 2015 godkendt låneoptag og huslejestigning i forbindelse med køkkenudskiftning/modernisering i afdeling Tjørnely. Der er i den forbindelse udskiftet køkkener i 26 ud af 140 boliger. Solrød Kommune har også tidligere godkendt låneoptag og huslejestigning i forbindelse med badeværelsesudskiftning/modernisering i afdeling Tjørnely. Boligselskabet skiftede dog administrator undervejs, og der er ikke gjort brug af godkendelsen.
Solrød Kommune har tilsyn med de almene boligselskaber og skal bl.a. godkende huslejestigninger. Jf. Byrådets beslutning den 13. december 2010 har administrationen fået bemyndigelse til at godkende huslejestigninger op til 10 % af årslejen. Stigninger derover skal behandles i Byrådet.
Badeværelser
Projektet er godkendt på et afdelingsmøde og af selskabsbestyrelsen i 2018. Der er godkendt 20 moderniseringer med en maksimal beløbsramme på 80.000 kr. pr. badeværelse, hvilket medfører en huslejestigning på 570 kr. pr. måned i 15 år ved maksimal udnyttelse af budgetrammen.
Administrator for Solrød Boligselskab har vedlagt en oversigt i deres ansøgning på huslejestigning på de forskellige boligtyper. For en stor bolig på 111 m² stiger huslejen fra 5.974 kr. til 6.544 kr. pr. måned, hvilket svarer til en stigning på 10 % ved maksimal udnyttelse af beløbssrammen. For en mindre bolig på 39 m² stiger huslejen fra 2.090 kr. til 2.660 kr., hvilket svarer til en stigning på 27 % ved maksimal udnyttelse af budgetrammen. Huslejestigningen udgøres af et tillæg til den månedlige husleje. Tillægget betales i 15 år.
Boligselskabet oplyser, at badeværelsespuljen for de 20 moderniseringer i form og økonomi er udformet med tanke på de større boliger, og at det ikke er sandsynligt, at de mindre boliger vil kunne udnytte den maksimale budgetramme på grund af badeværelsernes størrelse.
Boligselskabet anmoder om godkendelse af en individuel huslejestigning på op til 570 kr. pr. måned i 15 år for de beboere, der ønsker at modernisere deres badeværelser. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering, og huslejestigningen gælder således ikke alle lejere. Ordningen er et tilbud til samtlige nuværende beboere. Den tilbydes desuden til nye beboere i forbindelse med indflytning.
Hvis Byrådet godkender huslejestigningen, har boligselskabet til hensigt at finansiere moderniseringerne ved lån af afdelingens egne midler, henlæggelser på 1.650.000 kr.
Køkkener
Projektet er godkendt på et afdelingsmøde og af selskabsbestyrelsen i 2018. Der er godkendt 15 moderniseringer med en maksimal beløbsramme på 80.000 kr. pr. køkken, hvilket medfører en huslejestigning på 797 kr. pr. måned i 10 år ved maksimal udnyttelse af budgetrammen.
Administrator for Solrød Boligselskab har vedlagt en oversigt i deres ansøgning på huslejestigning på de forskellige boligtyper. For en stor bolig på 111 m² stiger huslejen fra 5.974 kr. til 6.771 kr., hvilket svarer til en stigning på 13 % ved maksimal udnyttelse af beløbssrammen. For en mindre bolig på 39 m² stiger huslejen fra 2.090 kr. til 2.887 kr., hvilket svarer til en stigning på 38 % ved maksimal udnyttelse af budgetrammen. Huslejestigningen udgøres af et tillæg til den månedlige husleje. Tillægget betales i 10 år.
Boligselskabet oplyser, at køkkenpuljen for de 15 moderniseringer i form og økonomi er udformet med tanke på de større boliger, og at det ikke er sandsynligt, at de mindre boliger vil kunne udnytte den maksimale budgetramme på grund af køkkenernes størrelse.
Boligselskabet anmoder om godkendelse af en individuel huslejestigning på op til 797 kr. pr. måned i 10 år for de beboere, der ønsker at modernisere deres køkkener. Derved betaler den enkelte lejer kun et beløb, som dækker omkostningerne for lejerens egen individuelle modernisering, og huslejestigningen gælder således ikke alle lejere. Ordningen er et tilbud til samtlige nuværende beboere. Den tilbydes desuden til nye beboere i forbindelse med indflytning.
Hvis Byrådet godkender huslejestigningen, har boligselskabet til hensigt at finansiere moderniseringerne ved lån af afdelingens egne midler, henlæggelser på 1.237.000 kr.
Administrationen har vurderet huslejeniveauet på baggrund af de seneste tal fra 2017/2018, se bilag. Den gennemsnitlige husleje pr. m² pr. år i afdelingen uden huslejestigning ligger i den lave ende for almene boliger i Solrød Kommune. Boligselskabet oplyser, at der er en meget lang venteliste og vurderer ikke, at der vil være problemer med genudlejning.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
31. Modernisering af køkkener i Boligselskabet Domea Solrød, afdeling 10351Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 03.11.00-P35-18-18
Modernisering af køkkener i Boligselskabet Domea Solrød, afdeling 10351
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til huslejestigning vedrørende modernisering af køkkener i Boligselskabet Domea Solrød, afdeling 10351.
Indstilling
Administrationen indstiller, at huslejestigning på op til 11,4 % godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 19:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 19:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Boligselskabet Domea Solrød søger om godkendelse af låneoptag samt huslejestigning i forbindelse med den fortsatte køkkenudskiftning/modernisering i afdeling 10351. Afdelingen er sammenlagt af de tidligere afdelinger 2, 3, 4 og 5 pr. 1. april 2017.
Solrød Kommune har i 2011 og 2016 godkendt låneoptag og huslejestigning i forbindelse med køkkenudskiftning/modernisering i afdelingerne 2 og 3. Der er i den forbindelse udskiftet køkken i 25 lejemål, og disse lejemål kan ikke få udskiftet/moderniseret køkken igen, før det oprindelige huslejetillæg er betalt.
Med godkendelse af denne ansøgning vil samme muligheder for køkkenudskiftning/modernisering gælde for alle boliger i den sammenlagte afdeling, dog ikke boligerne i stueetagen i Christians Torv 133-177 og Gyldenløves Kvarter 70-92, da disse er indrettet som handicapboliger. Ungdomsboligerne på 33m² er heller ikke omfattet.
Solrød Kommune har tilsyn med de almene boligselskaber og skal bl.a. godkende huslejestigninger. Jf. Byrådets beslutning den 13. december 2010 har administrationen har fået bemyndigelse til at godkende huslejestigninger op til 10 % af årslejen. Stigninger derover skal behandles i Byrådet.
Projektet er godkendt på et afdelingsmøde og af organisationsbestyrelsen i 2017 med en maksimal beløbsramme på 70.000 kr. pr. køkken, hvilket medfører en huslejestigning på 517 kr. pr. måned i 15 år ved maksimal udnyttelse af budgetrammen. Der er ikke antalsmæssigt sat en begrænsning på antallet af køkkenudskiftninger/moderniseringer, men boligselskabet forventer, at 6-8 boliger årligt vil benytte sig af muligheden.
Boligselskabet Domea Solrød har indhentet tilbud på udskiftning/modernisering af køkkener og har vedlagt en oversigt i deres ansøgning på huslejestigning på et udvalg af boliger. For en stor bolig på 111 m² stiger huslejen fra 8.429 kr. til 8.946 kr., hvilket svarer til en stigning på 6,1 % ved maksimal udnyttelse af beløbssrammen. For en mindre bolig på 48 m² stiger huslejen fra 4.542 kr. til 5.059 kr., hvilket svarer til en stigning på 11,4 % ved maksimal udnyttelse af budgetrammen. Huslejestigningen udgøres af et tillæg til den månedlige husleje. Tillægget betales i 15 år.
Boligselskabet oplyser, at køkkenpuljen i form og økonomi er udformet med tanke på de større boliger, og at det ikke er sandsynligt, at de mindre boliger vil kunne udnytte den maksimale budgetramme på grund af køkkenernes størrelse. Boligselskabet anmoder om godkendelse af en individuel huslejestigning på op til 517 kr. pr. måned i 15 år for de beboere, der ønsker at modernisere deres køkkener. Ordningen er et tilbud til samtlige nuværende beboere. I forbindelse med indflytning vil nye beboere blive orienteret om, at der er mulighed for at benytte ordningen. Der skiftes ikke automatisk køkken ved fraflytning. Såfremt et køkken er så nedslidt, at det ikke er økonomisk forsvarligt at renovere det, vil det blive udskiftet.
Ved fraflytning vil boligselskabet kun renovere køkken eller udskifte køkken, såfremt det ikke er brugbart.
Hvis Byrådet godkender huslejestigningen, har boligselskabet til hensigt at optage realkreditlån årligt til udskiftning/modernisering af køkkener, som optages uden kommunegaranti. Jf. Byrådets beslutning den 13. december 2010 kan låneoptagelsen uden kommunal garanti godkendes af administrationen.
Administrationen har vurderet huslejeniveauet på baggrund af de seneste tal fra 2017/2018, se bilag. Den gennemsnitlige husleje pr. m² pr. år i afdelingen uden huslejestigning er over gennemsnittet for almene boliger i Solrød Kommune. Boligselskabet oplyser, at der er venteliste, og vurderer ikke, at der vil være problemer med genudlejning.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
32. Virksomhedsservicepulje til bedre matchÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-2-19
Virksomhedsservicepulje til bedre match
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til en puljeansøgning om bedre og hurtigere match mellem ledige og virksomheder.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Projekt "Bedre match styrker virksomhedsservice" igangsættes.
- Indtægts- og en udgiftsbevilling på 558.500 i 2019 godkendes.
- Udgiftsbevilling på 733.500 kr. og indtægtsbevilling på 366.750 kr. i 2020 godkendes.
- Indtægstbevilling på 366.750 kr. i 2021 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 16:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 16:
Anbefalet.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Administrationen har ansøgt og modtaget tilsagn fra Beskæftigelsesministeriet om en pulje, som skal styrke jobcentrenes og a-kassernes virksomhedsservice. Formålet er at sikre et bedre og hurtigere match mellem ledige og virksomheder. Som i hele landet oplever administrationen, at der fortsat er en divergens mellem den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, som de ledige har. Derfor ligger puljen i god tråd med de udfordringer som Solrød Kommune og resten af landet står over for. Der skal udvikles metoder, værktøjer og arbejdsgange, som alle skal være med til at understøtte Jobcenterets virksomhedsservice.
Administrationen har valgt fokus på to overordnede spor i projektperioden. Det ene spor er virksomhedskontakt, og det andet spor er borgerkontakt.
Spor 1 - Virksomhedskontakt
I virksomhedskontakten er dialogen et vigtigt redskab, der vil især være fokus på dialogen med virksomhederne. Det betyder bl.a., at Jobcenteret skal være mere opsøgende i dialogen med virksomhederne om alternative muligheder i forhold til de kompetencer og kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger.
Derudover vil der være øget fokus på, at virksomhedskontakten er endnu mere proaktiv. Det vil blandet andet ske gennem kommunens erhvervsindsats. Her vil erhvervsindsatsen i samarbejde med Greve-Solrød Erhvervsservice på dialogmøder med virksomheder ud over at have fokus på rekruttering have et øget fokus på opkvalificering og fastholdelse af de ledige gennem opsøgende og tæt dialog.
Spor 2- Borgerkontakt
I borgerkontakten vil der være øget fokus på det sociale og faglige match mellem borger og virksomhed. Det gælder både borgere, som er jobparate dvs. tæt på arbejdsmarkedet og de aktivitetsparate, dvs. borgere som er langt fra arbejdsmarkedet. For de jobparate vil der være øget fokus på brancheskift gennem opkvalificering og motivationsarbejde i forhold til, at den ledige ikke kun søger sit primære ønskejob, men også sit sekundære. For de aktivitetsparate vil der være øget fokus på arbejdstræning gennem yderligere brug af virksomhedsvendt indsats herunder løntilskud og småjobs. Derudover vil der være fokus på at kortlægge de aktivitetsparates kvalifikationer og ressourcer med fokus på bred jobsøgning.
Tilsammen skal de nye metoder og aktiviteter understøtte kommunens overordnede virksomhedsservice og sikre et bedre og hurtigere match mellem de ledige og virksomhederne. Projektperioden strækker sig over to år fra december 2018 til og med december 2020, og projektmidlerne går primært til ansættelse af en projektleder og undervisning.
I følge tilsagnsskrivelsen udbetales tilskud efter indsendelse af delregnskaber og statusrapporter, på følgende datoer:
30. juni 2019, 31. december 2019 og 30. juni 2020. Det revisionspåtegnede regnskab for det samlede tilskud skal indsendes senest 3. marts 2021 sammen med en slutrapport. Samlet giver det anledning til en periodisering af projektets samlede økonomi, der danner baggrund for de ønskede bevillinger.
Projektets periodiserede budget
2019 | 2020 | 2021 | |
Udgiftsbevilling | 558.500 | 733.500 | |
Indtægtsbevilling | -558.500 | -366.750 | -366.750 |
Netto | 0 | 366.750 | -366.750 |
Projektets udgifter består primært af løn til en projektleder og til undervisning af eksterne konsulenter i perioden 2019-2020. Projektet afsluttes med en ekstern evaluering og et revisionspåtegnet regnskab, hvilket der er budgetteret med 65.000 kr. til. Der er således tale om udgifts- og indtægtsbevillinger på servicerammen.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i 2019, idet der gives en indtægtsbevilling på 558.500 kr. samt en udgiftsbeviling på 558.500 kr.
Budgettet for projektet i perioden 2020-2021 indarbejdes i budget 2020-2023.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
33. Klippekortordningen på Plejecenter Christians Have - fra pulje til driftÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 27.36.00-A00-1-17
Klippekortordningen på Plejecenter Christians Have - fra pulje til drift
Beslutningstema
Byrådet skal godkende den fremtidige drift af klippekortordningen på Plejecenter Christians Have.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Klippekortordningen videreføres med fokus på aktiviteter i og uden for egen bolig, som ikke allerede er indeholdt i kvalitetsstandarden, med et budget på 886.080 kr.
- Der ligesom i Hjemmeplejen allokeres midler fra klippekortordningen til rengøringsydelsen, som fremover vil skulle leveres hver 2. i stedet for hver 3. uge – svarende til 144.000 kr. årligt.
- Den samlede udgift på 1.030.800 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 15:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 4. februar 2019, pkt. 15:
Anbefalet.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Sundheds- og Ældreministeriet afsatte i 2017 og 2018 midler på Finansloven, således at en klippekortordning kunne tilbydes plejehjemsbeboere i lighed med borgere i eget hjem. Klippekortordningen har til formål at give beboerne på plejecenteret en mulighed for at få en række ydelser, der ligger udover den sædvanlige pleje, og som beboerne selv vælger indholdet af.
Byrådet godkendte den 29. maj 2017 de tildelte 1.453.000 kr. i 2017 og i 2018 og den foreslåede klippekortordning på Chr. Have Plejecenter. Fra 2019 er midlerne tildelt kommunerne via bloktilskuddet. I forbindelse med omlægning af midlerne til bloktilskud er Solrød Kommunes andel af de 380 mio. kr. på landsplan 1.311.000 kr. i 2019 og årene frem.
Der er ved en fejl ikke blevet reserveret budget til formålet i budget 2019-2022. Det betyder at tiltaget på nuværende tidspunkt er ufinansieret. Byrådet skal derfor med denne sag tage stilling til om klippekortordningen skal lukkes, eller om der skal bevilges midler fra budgetsikkerhedspuljen.
Klippekortordningen ligger tæt op ad de mange initiativer under Værdighedspolitikken, og understøtter i høj grad Byrådets pejlemærke om "tryghed, sundhed og værdighed i alle aldre". Klippekortordningen kom i gang medio 2017, og har således været i drift i 1½ år. Beboere på Chr. Have udtrykker stor tilfredshed med ordningen, hvilket var omdrejningspunktet på Social-, sundheds- og fritidsudvalgets dialogmøde med de to brugerpårørenderåd på Plejecenter Chr. Have i november 2018.
I 2017 og 2018 har størstedelen af klippene været anvendt til sociale aktiviteter, i større eller mindre grupper, såvel på plejecenteret som uden for plejecenterets rammer. Her er især ture ud af huset i plejecenterets bus særlig populær. Ca. en fjerdedel af klippene er anvendt til en til en aktiviteter, men også dette har stor betydning for de borgere, der ikke magter det sociale. Disse klip er anvendt til højtlæsning, samtaler, kortspil m.m. En lille del af klippende har været anvendt til ekstraopgaver indenfor praktisk bistand. I hele perioden er det vægtet, at det er den faste og kendte kontaktperson, der som hovedregel udfører klippekort-opgaven.
Ved uændret forbrugsmønster og det nu øgede antal beboere, der er på plejecenteret, vil klippekortordningen kunne fortsætte i sin nuværende form med et budget på 886.080. kr., idet der tages udgangspunkt i en gennemsnitstimeløn på 240 kr.
Det har ikke været muligt at anvende de tildelte puljemidler, hvorfor det som i hjemmeplejen foreslås at der allokeres midler fra klippekortordningen til dækning af de øgede omkostninger i forbindelse med overgang af rengøring fra hver 3. til hver 2. uge. Og at der så ikke ydes praktisk bistand indenfor klippekortordningen. Dette vil betyde, at der skal allokeres midler svarende til 144.000 kr. årligt til en justering af prisen på plejepakke på 2,77 kr. pr. afregningspakke A, B eller C.
Administrationen anbefaler, at ordningen videreføres som beskrevet ovenfor, med en tillægsbevilling som følge, idet de tildelte bloktilskudsmidler ved en fejl ikke er blevet reserveret. Anbefalingen bygger dels på, at ordningen har været i drift i forholdsvis kort tid, at der er særdeles høj brugertilfredshed og at der er tilført Solrød midler til ordningen.
Alternativet vil være, at ordningen lukkes snarest muligt, hvilket er fagligt forsvarligt, uden at det har plejemæssige konsekvenser for borgerne. Det vil dog begrænse borgerne sociale aktiviteter.
Høring
Sagen er sendt i høring i Ældrerådet. Høringssvar er vedlagt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der i 2019 skal gives en tillægsbevilling på 1.030.800 kr. finansieret af budgetsikkehedspuljen. Klippekortsordning og rengøring hver 2. uge indarbejdes i budget 2020-2023.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
34. Havdrup Skole, etape 2 og 3: Renovering og nyindretning i tre eksisterende spor samt valg af hovedentreprenør - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.06.04-P20-1-16
Havdrup Skole, etape 2 og 3: Renovering og nyindretning i tre eksisterende spor samt valg af hovedentreprenør - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til valg af hovedentreprenør til renovering og nyindretning af tre eksisterende bygninger, F, P og I på Havdrup Skole.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Byrådet godkender valg af hovedentreprenør.
- Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 14.022.000 kr. frigives til renovering og nyindretning af bygningerne F, P og I. Rådighedsbeløb på 4.350.000 kr. overføres fra 2018 til 2019. Rådighedsbeløb på 5.588.000 kr. er afsat i 2019, og rådighedsbeløb på 4.084.000 kr. er afsat i 2020.
Beslutning
Anbefales med bemærkning om, at Kjær Knudsen A/S vælges som hovedentreprenør.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 5. februar 2019, pkt. 19:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 5. februar 2019, pkt. 19:
Anbefales.
Fraværende: Sabrina Zimmermann og Bo Nygaard Larsen.
Sagsfremstilling
I Solrød Kommunes skoleudbygningsplan for 2016-2019 blev det besluttet, at der i 2016 skulle udarbejdes en helhedsplan for Havdrup Skole. Et forslag til helhedsplanen blev godkendt den 20. juni 2016 af Byrådet. Helhedsplanen var opdelt i 3 etaper, hvoraf dette er etape 2 og 3.
Byrådet meddelte på mødet den 19. december 2016 en anlægsbevilling til at gennemføre etape 1, hvis formål var at opføre en tilbygning til den eksisterende bygning M til brug for undervisnings- og faglokaler i fagene fysik/kemi, biologi, natur/teknik og geografi. Byggeriet gik i gang i marts 2018 og forventes afsluttet marts 2019. Efter afslutning af etape 1 vil undervisning i naturfag blive flyttet til den nye fagfløj, og etape 2 og 3 kan igangsættes. Etape 2 og 3 omfatter vedligeholdelse, renovering og nyindretning i tre eksistrende bygninger, F, P og I.
Byrådet meddelte på mødet den 27. august 2018 en anlægsbevilling på 500.000 kr. til forundersøgelser/programmering og udarbejdelse af udbudsmateriale for etape 2 og 3. Følgende arbejder skal gennemføres:
Bygning F er på 974 m2 og rummer i dag faglokaler, som fremtræder nedslidte. Der nedrives enkelte vægge og etableres enkelte nye dør- og vindueshuller. Der nyindrettes for nye faglokaler med nye indvendige overflader.
Klimaskærmen fornyes med nye vinduer og døre, ligesom der efterisoleres på lofter. Facade- og bølgetagplader udskiftes. Muret facade filtses, så husets facade kommer til at fremstå som nærliggende bygninger.
De tekniske installationer renoveres, og dele udskiftes.
I bygning P omdannes det eksisterende billedkunstlokale med depot til nyt musiklokale. Der renoveres gulve og vægge, og der etableres lyddøre.
Der opsættes nyt scenetæppe til opdeling af rum.
I Bygning I (servicebygning) indrettes, når sløjdlokalet er rømmet, et nyt omklædningsafsnit for det tekniske servicepersonale indeholdende toilet og to bruserum. Det resterende areal anvendes til depot.
Når renovering og nyindretning i bygning F er foretaget, samles faglokalerne til Håndværk og Design i bygning F, og i tilknytning til Håndværk og Design indrettes lokale for Billedkunst.
Eksisterende lokale til Madkundskab renoveres og udvides, så det kommer til at kunne rumme en hel klasse, hvilket ikke er muligt i sin nuværende form.
Der er i helhedsplanen afsat henholdsvis 4.350.000 kr. i 2018 og 1.020.000 kr. i 2019 til etape 2. Beløbet på 4.350.000 kr. i 2018 overføres til 2019. Til etape 3 er der i 2019 afsat 4.568.000 og 4.084.000 kr. 2020.
Byggeriet har været i udbud til 5 hovedentreprenører i januar-februar, og licitationen afholdes den 5. februar klokken 13:00. Licitationspriserne forelægges Familie- og uddannelsesudvalget på mødet den 5. februar 2019 og tilføjes sagen som bilag i den efterfølgende udvalgs- /Byrådsbehandling. Efterfølgende skal de indkomne bud gennemgås for fejl og mangler. På Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets møde den 11. februar 2019 vil administrationens indstilling blive forelagt.
De fem bydende er:
- Store-Hedebyg Entreprise A/S
- Helmer Christiansen A/S
- Egon Olsen & Søn
- Kjær Knudsen A/S
- Elindco Byggefirma A/S
Tidsplan og risici
Under antagelse af et positiv licitationsresultat påbegyndes kontraktforhandlinger i februar 2019, og der forventes opstart med byggeri fra april når etape 1 er færdig og bygning F delvist tømt. Byggeriet forventes afsluttet og klar til ibrugtagning primo 2020.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb på 4.350.000 kr. tilgår kassebeholdningen i 2018, og tilsvarende beløb finansieres af kassebeholdningen i 2019. Yderligere rådighedsbeløb på 5.588.000 kr. er afsat i budget 2019, og 4.084.000 kr. er afsat i 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
35. Trylleskov Strand - projektkoordinator og økonomimedarbejder 2019 - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.11.00-Ø02-6603-08
Trylleskov Strand - projektkoordinator og økonomimedarbejder 2019 - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2019 til løn til projektleder og økonomimedarbejder for projekt Trylleskov Strand.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 744.000 kr. frigives til lønudgift til projektleder og økonomimedarbejder i 2019.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udbygningen af den nye bydel Trylleskov Strand har der siden august 2006 været tilknyttet en projektleder og en ad hoc økonomimedarbejder. Lønmidler til disse arbejdsopgaver er finansieret som et anlægsprojekt. I 2019 er der afsat 744.000 kr. i budgettet.
I 2019 er der fortsat byggeri på storparcel 3, 16, 19, 20/21 og 23. Lejlighederne på storparcel 3 forventes indflytningsklare i 2020, de andre storparceller forventes færdige i 2019. Det sidste boligbyggeri i Trylleskov Strand bliver lejlighederne på storparcel 6 og 7, som lige nu forventes i gang sat i 2020, med færdiggørelse i 2021.
Solrød kommune følger byggerierne i tæt dialog og koordinering med både bygherre og beboerne i området. Efter indflytning skal de omkringliggende grønne arealer og stier færdiggøres samt endelig, efter 2 års drift, overgives til grundejerforeningen.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
36. Havdrup Vest - Grønne områder - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.05-P20-4-18
Havdrup Vest - Grønne områder - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling på 204.000 kr. til grønne områder i Havdrup Vest.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 204.000 kr. i 2019 frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
I løbet af 2018 har de grønne områder i Havdrup Vest taget form. Således stod området færdiganlagt i begyndelsen af december 2018 med kun ganske få mangler.
Med Trylleskov Strand som forbillede drifter Solrød Kommune de grønne områder i to år. Det vil sige, at kommunen skal drifte arealerne i 2019 og 2020. De afsatte midler skal bruges til denne drift. I 2020 overdrages områderne til en fælles paraplygrundejerforening, som stiftes til formålet. Samtlige grundejerforeninger/boligforeninger i Havdrup Vest skal repræsenteres i paraplygrundejerforeningen.
De grønne områder er anlagt ud fra tankerne i helhedsplanen for Havdrup Vest (se bilag 1 og 2). Beboerne i området har desuden været inddraget i processen via en workshop afholdt i 2017 og dannelsen af en beboergruppe.
I de grønne områder er der, foruden træer, buske og blomster, blandt andet anlagt grillplads, sø, legeplads, 100 m løbebane, opholdsplads samt et opholdsdæk i det nye forsyningsbassin syd for Hyldeblomsthaven.
Den samlede anlægssum for projektet forventes at blive 2.656.000 kr. indtil 2020. Byrådet godkendte på mødet i september 2016 frigivelsen af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 305.000 kr. til påbegyndelse af anlæg af de grønne områder. I november 2017 godkendte Byrådet yderligere frigivelse af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 932.000 kr. til opstart af anlæg, herunder færdigprojektering samt regulering af sø. I april 2018 godkendte Byrådet frigivelsen af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.075.000 kr. til anlæg af de grønne områder. Ud over de 204.000 kr. i 2019 er der afsat 140.000 kr. i 2020 til drift af områderne inden overdragelse til paraplygrundejerforeningen.
Høring
Der har været afholdt workshop og beboermøder i forbindelse med projekteringen, og der er nedsat en beboergruppe, som repræsenterer beboerne i området.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet rådighedsbeløb på 204.000 er afsat i budget 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
37. Ombygning af Klub 2680 - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.20.00-Ø00-1-18
Ombygning af Klub 2680 - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler til flytning af Klub 2680 til andre faciliteter i Solrød Idrætscenter.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 600.000 kr. frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 5. februar 2019, pkt. 18:
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 5. februar 2019, pkt. 18:
Anbefales.
Fraværende: Sabrina Zimmermann og Bo Nygaard Larsen.
Sagsfremstilling
I henhold til Byrådets aftale om budget 2019 flyttes Klub 2680 til andre lokaler i Solrød Idrætscenter.
I løbet af 2. kvartal 2018 afviklede administrationen brugerworkshops med fokus på at involvere brugere og borgere i udviklingen af Solrød Idrætscenter. Fokus var at skabe 2-3 scenarier, der afspejler behovet og ikke mindst de muligheder, der ligger i fremtidens idrætscenter, samt hvordan det løbende skal projekteres med involvering af de brugergrupper, der har deres gang i Solrød Idrætscenter og på de omkringliggende arealer.
Et gennemgående træk i scenarierne var ønsket om at skabe et mere aktivt og levende idrætscenter med bedre muligheder for at skabe møder mellem mennesker, ophold, fællesskaber, samhørighed og samlingspunkter. Konkret blev der peget på, at området, som i dag benyttes til Klub 2680, i fremtiden skal understøtte dette behov. Klub 2680 skal således flyttes for at give plads til det nye "hjerterum" i SIC. Scenarierne blev fremlagt for Byrådet ultimo juni 2018.
Scenarierne udtrykte idéen om, at Klub 2680 kunne flyttes til den østlige del af Hal C. Her bliver der etableret køkken, og der indkøbes nyt inventar, der matcher de nye omgivelser. Meget af det nuværende inventar er bygget ind i de nuværende lokaler, og derfor ikke kan det flyttes med. Motionslokalet udvides mod vest for at imødekomme behovet for at aktiviteterne her kan bibeholdes. Flytningen af motionslokalet er en del af alle de tre scenarier og blev på brugerworkshopsene afstemt med repræsentanterne fra de nuværende foreningsbrugere. Motionslokalet vil efter flytningen fortsat bestå af to lokaler.
Flytningen og ombygningen vil ske etapevis. Først med flytning af motionslokalet, så etablering af de nye lokaler til Klub 2680 og afslutningsvis etableringen af det nye hjerterum. I forbindelse med flytningerne og ombygningen af faciliteterne vil administrationen med udgangspunkt i Byrådets pejlemærke om "åbenhed og inddragelse af borgere og erhvervsliv" gå i dialog med og involvere de berørte brugere af faciliteterne i udviklingen af rammerne. Af vedlagte bilag fremgår de foreløbige ombygningsplaner.
Økonomi
Administrationen anmoder om frigivelse af 600.000 kr. til arbejdets udførelse. Et overslag over udgifterne fremgår af nedenstående tabel:
Beskrivelse | Beløb |
Håndværkerudgifter til etablering af vægge, blænding af døre, elarbejde og netstik mv., betonarbejder mv. | 250.000 kr. |
Etablering af køkken inklusiv installationer mv. | 200.000 kr. |
Inventar, rådgiver, mv. | 150.000 kr. |
I alt | 600.000 kr. |
En sag om etablering af det nye "hjerterum" i Solrød Idrætscenter og frigivelse af midler hertil fremlægges senere.
Risici
Ombygninger er altid forbundet med en vis usikkerhed. Den videre brugerinddragelse kan også afdække idéer og ønsker, som ikke for nuværende er kendte. Det forventes, at ombygningen kan holdes indenfor det afsatte beløb.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budget 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
38. Medlemsforslag fra Henning Christiansen (Havdruplisten) - vedligeholdelse af stiareal i området Bækdalens vejlaug i HavdrupÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 17.01.00-A00-3-19
Medlemsforslag fra Henning Christiansen (Havdruplisten) - vedligeholdelse af stiareal i området Bækdalens vejlaug i Havdrup
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til behandling af medlemsforslag fra Henning Christiansen (Havdruplisten) vedrørende vedligeholdelse af stiareal i området Bækdalens vejlaug i Havdrup.
Indstilling
Administrationen indstiller, at medlemsforslag fra Henning Christiansen (Havdruplisten) vedrørende vedligeholdelse af stiareal i området Bækdalens vejlaug i Havdrup behandles.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede, at behandle medlemsforslag fra Henning Christiansen (L).
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltrådte, at administrationes afgørelse af 18. december 2018 fastholdes.
Henning Christiansen (L) kunne ikke støtte beslutningen, idet Havdruplisten mener, at stien i grundejerforeningen Bækdalens område i Havdrup bør overtages af Solrød Kommune som offentlig sti.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Sagsfremstilling
Henning Christiansen (Havdruplisten) har den 24. januar 2019 fremsendt følgende forslag til medlemmerne af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget:
"Kære alle ØU medlemmer.
Som jeg nævnte på sidste ØU møde var der under meddelelser et notat om ovennævnte sag.
Alle ØU´s medlemmer vil snarest modtage de mest relevante bilag til sagen.
Sagen er afgjort rent administrativt, men vejlaget har ønsket, at den blev behandlet politisk.
Det er min opfattelse, at den trufne afgørelse ikke på det foreliggende grundlag er rimelig, og jeg ønsker den således behandlet af udvalget.
Der er fra vejlaugets side lagt op til en mindelig løsning.
Jeg så gerne i den forbindelse et økonomisk overslag over de omkostninger, som i givet fald påhviler Solrød Kommune.
Jeg anmoder således borgmesteren om snarest muligt, at sætte sagen på en kommende dagsorden."
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
39. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-47-18
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efteretning.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Bilag
40. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-47-18
41. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-46-18
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Digital godkendelse af referat.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Jonas Ring Madsen.