Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 20-04-2020
Mødested: SKYPE-møde
62. Godkendelse af igangsættelse af afklaring af fremtid for rensning af spildevand i Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.03.00-K00-1-20
Godkendelse af igangsættelse af afklaring af fremtid for rensning af spildevand i Solrød Kommune
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling igangsætning af afklaring af fremtidsscenarier for rensningen af spildevand i Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Solrød Kommune indleder dialog med Køge Kommune med henblik på at afklare muligheden for et samarbejde mellem Solrød Spildevand A/S og Køge Afløb A/S om behandling af spildevand fra Solrød Kommune på Køge-Egnens Renseanlæg.
- KLAR Forsyning bistår kommunerne i afdækning af mulighederne for et samarbejde.
Beslutning
Henning Christiansen (L) ønskede sin habilitet afprøvet.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede, at Henning Christiansen (L) ikke var inhabil og deltog i sagen behandling.
Indstillingen blev anbefalet.
Sagsfremstilling
KLAR Forsyning har fået udarbejdet strukturplaner for alle forsyningens renseanlæg, herunder Solrød Renseanlæg, se bilag. Formålet med strukturplanerne er at:
- Vurdere tilstanden af renseanlæggene.
- Skabe et overblik over kommende investeringer.
- Angive muligheder for at opnå effektiviseringer inden for drift og anlæg.
For Solrød Renseanlæg har undersøgelsen af tilstanden vist, at renseanlægget i dag er nedslidt og kun har en begrænset restlevetid på ca. 5 år. Der vil derfor inden for en kort periode skulle foretages væsentlige investeringer for at sikre en fortsat tilfredsstillende håndtering af spildevandet fra Solrød Kommune.
I strukturplanen er der derfor undersøgt tre fremtidige scenarier for spildevandsrensningen i Solrød Kommune:
1. Solrød Renseanlæg bevares og renoveres gennemgribende.
2. Der etableres et helt nyt renseanlæg på grunden for Solrød Renseanlæg. Det gamle renseanlæg rives ned.
3. Solrød Renseanlæg nedlægges. Spildevandet pumpes til rensning på Køge-Egnens Renseanlæg.
KLAR Forsyning har foretaget en totaløkonomisk analyse af de tre scenarier. Analysen viser, at scenarie 1 er det økonomisk mindst fordelagtige af de tre undersøgte scenarier, mens scenarie 2 og 3 er at foretrække og er tilnærmelsesvis økonomisk ligeværdige. En grundigere gennemgang af de tre scenarier, herunder den forventede økonomi, kan findes i sagens bilag.
For at kunne vælge det mest optimale scenarie vurderer KLAR Forsyning, at det er nødvendigt at afdække, om der ønskes indgået et samarbejde mellem Solrød Spildevand A/S og Køge Afløb A/S om behandling af spildevand fra Solrød Kommune på Køge-Egnens Renseanlæg. Det skal i bekræftende fald undersøges, hvordan et samarbejde kan organiseres, og på hvilke økonomiske vilkår det vil være gældende.
Bestyrelsen i Solrød Spildevand A/S har på sit møde 11. november 2019 behandlet sagen om strukturplanen for Solrød Renseanlæg. På baggrund af mødet besluttede bestyrelsen at rette henvendelse til Solrød Kommune for videre afklaring af fremtiden for rensningen af spildevand fra Solrød Kommune.
Der er pågår en dialog vedrørende den gamle tjenestebolig ved siden af Solrød Renseanlæg, som Solrød Kommune er tilbud at tilbagekøbe. Sagen forventes forelagt til politisk behandling i maj 2020.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
63. Overgivelse af regnskab 2019 til revisionen og godkendelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr.Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.32.10-Ø00-1-20
Overgivelse af regnskab 2019 til revisionen og godkendelse af anlægsregnskaber over 2 mio. kr.
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til oversendelse af regnskab 2019 til revisionen inden 1. maj 2020 og godkende anlægsregnskaber for 2019 på 2 mio. kr. og derover.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Regnskab for 2019 oversendes til revisionen.
- Anlægsregnskaber for 2019 på 2 mio. kr. og derover godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 39:
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 39:
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 42:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 42:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Byrådet skal inden 1. maj 2020 afgive regnskab 2019 til revisionen. Byrådets endelige godkendelse af regnskabet sker på møde i Byrådet den 7. september 2020, når revisionsberetningen foreligger.
Regnskabsresultatet for 2019 er tilfredsstillende, og vi har på trods af stigende udgifter til det specialiserede børne- og voksenområde og befolkningstilvæksten holder sig inden for de økonomiske rammer, der er udstukket af staten i forhold til serviceudgifterne og anlægsudgifterne, men der er merudgifter til overførselsudgifter som følge af stigende udgifter til førtidspension, dagpenge til forsikrede ledige og fleksjob.
Når det skal vurderes om driftsbalancen er tilfredsstillende, skal det ses i sammenhæng med, at hovedparten af anlægsinvesteringerne skal betales kontant finansieret af overskud fra driften fratrukket afdrag på lån. Efter betaling af afdrag på lån resterer der 38,0 mio. kr. Der har været en anlægsudgift på 75,5 mio. kr. og anlægsindtægter fra bl.a. salg af grunde på 26 mio. kr., og der er hjemtaget lån for 69,9 mio. kr. Samlet set er kassebeholdningen forøget med 61,3 mio. kr.
Det samlede regnskab for 2019 viser følgende økonomiske råderum sammenholdt med det korrigerede budget:
I mio. kr. | Oprindeligt budget | Korrigeret budget | Regnskab 2019 | Afvigelse i forhold til korrigeret budget | Overført til 2020 |
Skatter | -1.319,7 | -1.317,9 | -1.319,2 | 1,3 | 0,0 |
Tilskud og udligning | 60,8 | 52,2 | 52,1 | 0,1 | 0,0 |
Beskæftigelsestilskud | -46,9 | -46,9 | -46,9 | 0,0 | 0,0 |
Indtægter i alt | -1.305,8 | -1.312,6 | -1.313,9 | 1,4 | 0,0 |
Serviceudgifter inden for servicerammen | 977,0 | 990,5 | 965,5 | 25,0 | 19,7 |
Serviceudgifter uden for servicerammen | 69,1 | 69,1 | 66,3 | 2,8 | 0,0 |
Overførselsudgifter | 223,0 | 229,5 | 233,0 | -3,4 | 2,4 |
Renter | 0,8 | -6,0 | -6,0 | 0,0 | 0,0 |
Udgifter i alt | 1.269,9 | 1.283,2 | 1.258,7 | 24,4 | 22,0 |
Budgetbalance (- = overskud) | -35,9 | -29,4 | -55,2 | 25,8 | 22,0 |
Afdrag på lån | 18,7 | 17,8 | 17,1 | 0,6 | 0,0 |
Finansielt råderum (- = positivt råderum) | -17,2 | -11,6 | -38,0 | 26,4 | 22,0 |
Skattefinansieret anlæg, udgifter | 78,2 | 109,7 | 75,5 | 34,2 | 28,1 |
Skattefinansieret anlæg, indtægter | -2,2 | -38,7 | -26,0 | -12,7 | -13,3 |
Brugerfinansieret område | -2,8 | 3,9 | 3,6 | 0,3 | 0,0 |
Finansforskydninger | 0,0 | 5,6 | -6,4 | 12,1 | 0,0 |
Lånoptagelse | -1,0 | -68,9 | -69,9 | 0,0 | 0,0 |
Ændring af kassebeholdning (- = forøgelse) | 55,1 | -1,1 | -61,3 | 60,2 | 36,9 |
Udgifter/mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = +
Indtægter/merudgift/mindreindtægt/merforbrug = -
Da Byrådet i oktober 2018 vedtog det oprindelige budget for 2019, var der budgetteret med et forbrug af kassebeholdningen på 55,1 mio. kr. Dette er i løbet af året ændret til en forøgelse af kassebeholdningen på 1,1 mio. kr., primært som følge af lånefinansiering af udbygningen af ældreboliger på Plejecenteret Christians Have. Regnskabet for 2019 viser en forøgelse af kassebeholdningen på 61,3 mio. kr. Kassebeholdningen er således 60,2 mio. kr. større end forventet i det korrigerede budget. Dette skyldes følgende:
Indtægter | Merindtægt på 1,4 mio. kr., primært som følge af indtægt fra forskerskat. |
Serviceudgifter inden for servicerammen | Mindreudgift på 25 mio. kr., hvoraf 19,7 mio. kr. overføres til 2020 Efter overførsel til 2020 resterer 5,4 mio. kr., der primært kan henføres til restbudget på 6,7 mio. kr. i budgetsikkerhedspulje m.m. og 1,4 mio. kr. i demografipuljer. Der er således reelt et merforbrug netto på den øvrige drift. |
Serviceudgifter uden for servicerammen | Mindreudgift på 2,8 mio. kr., heraf kan 1,8 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Derudover er der en merindtægt på refusion af særlige dyre enkeltsager og ældreboliger. |
Overførselsudgifter | Merudgift på 3,4 mio. kr., hvoraf der overføres 2,4 mio. kr. til 2020. Merudgiften skyldes især stigende udgifter til førtidspension, dagpenge til forsikrede ledige og fleksjob. |
Skattefinansieret anlæg | Mindreudgift på 34,2 mio. kr., hvoraf 28,1 mio. kr. overføres til 2020 og en mindreindtægt på 12,7 mio. kr., hvoraf 13,3 mio. kr. overføres til 2020. |
Brugerfinansieret område | Mindreudgift på 0,3 mio. kr. på drift af affaldsområdet. |
Finansforskydninger | En mindreudgift på 12,1 mio. kr., der primært skyldes fald i kortfristede tilgodehavender fra staten, fald i tilgodehavende vedr. lån til betaling af ejendomsskat for pensionister og fald i kortfristet gæld til leverandører m.v. samt stigning i borgernes gæld til kommunen. |
Kassebeholdningen er forøget mere end forventet i korrigeret budget
Den samlede kassebeholdning er forøget fra 172,7 mio. kr. til 235,5 mio. kr. (Disponibel kassebeholdning 133,6 mio. kr.). Dette skyldes primært, at lån vedr. ældreboliger på Plejecenteret Christians Have først er hjemtaget i 2019, selvom hovedparten af anlægsudgifterne er afholdt i 2018.
Der er følgende kassebeholdning ultimo 2019:
Kassebeholdning ultimo 2019 | Mio. kr. |
Samlet kassebeholdning | 235,5 |
Hensættelse til arbejdsskade | -4,0 |
Samlet drifts- og anlægsoverførsel fra 2019 til 2020 | -36,9 |
Disponibel kassebeholdning | 194,6 |
Tilgodehavende refusion fra staten | 25,3 |
Gæld til leverandører m.m. | -88,8 |
Reel disponibel kassebeholdning | 133,6 |
Status på servicerammen
Kommunernes udgifter på servicerammen er i 2019 omfattet af en regnskabssanktion. Regeringen og KL var med økonomiaftalen enige om, at en eventuel sanktion i 2019 skal udmåles i forhold til det aftalte niveau for 2019. Til den aftalte serviceramme tillægges konsekvenserne af lov- og cirkulæreændringer siden aftaleindgåelse, ligesom der jf. budgetloven korrigeres for ændrede pris- og lønforudsætninger i 2019.
Regnskabssanktionen indeholder en individuel sanktion på 60 % og en kollektiv sanktion på 40 %. Social- og Indenrigsministeriet opgør endeligt ved regnskabets afslutning, dels hvorvidt kommunerne under ét sanktioneres, og dels hvorvidt den enkelte kommune skal bidrage til en individuelt sanktion. KL har udregnet et skøn på servicerammen for Solrød Kommune til 976,6 mio. kr. Der er et forbrug i regnskab 2019 på 965,5 mio. kr., dvs. 11,1 mio. kr. (afrundet) mindre end skønnet. Dette skyldes primært øget overførsel af driftsmidler fra 2019 til 2020 og resterende midler i puljer til budgetsikkerhed m.m. Administrationen vurderer på baggrund af oplysninger fra KL, at kommunerne under ét har overholdt servicerammen i 2019, hvorfor der ikke kommer en sanktion i 2020.
Status på anlægsrammen
Der er ikke i den gældende lovgivning sanktion på kommunernes regnskab for anlæg. Økonomiaftalen indebærer dog, at regeringen og KL er enige om, at det er en central forudsætning for økonomiaftalen, at den aftalte kommunale anlægsramme i 2019 overholdes både i budgetterne og regnskaberne. Anlægrammen opgøres som bruttoanlægsudgifterne fratrukket udgifter til ældreboliger og udgør i det oprindelige budget 78,2 mio. kr. Forbruget i regnskabet udgør 71,8 mio. kr., dvs. et mindreforbrug på 6,4 mio. kr. Administrationen vurderer på baggrund af oplysninger fra KL, at kommunerne under ét har overholdt anlægsrammen i 2019.
Godkendte anlægsregnskaber 2019
De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen. Heraf fremgår det, at hvis bruttoudgifterne til et anlægsarbejde er på 2 mio. kr. og derover, skal der aflægges et særskilt regnskab. Der fremlægges følgende anlægsregnskaber til godkendelse:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget:
- Klimatilpasningsprojektet "Kilen"
Familie- og uddannelsesudvalget:
- Udvidelse af daginstitutionen Bølgen
Social-, sundheds- og fritidsudvalget:
- Udvidelse af Plejecenter Christians Have 3. etape, boliger
- Udvidelse af Plejecenter Christians Have 3. etape, servicearealer
- Renovering af stadionbanen i Solrød
I "Bilag til Årsberetning 2019" på side 137-138 fremgår anlægsbevilling og udgifter/indtægter samt bemærkninger til hvert anlægsregnskab, der skal godkendes af Byrådet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
64. Godkendelse af principper for fastsættelse af garantiprovision for kommunal garantistillelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.00.00-Ø60-1-20
Godkendelse af principper for fastsættelse af garantiprovision for kommunal garantistillelse
Beslutningstema
Byrådet skal godkende nye principper for fastsættelse af garantiprovision for kommunegarantier for forsyningsselskaber.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Garantiprovision fastsættes med udgangspunkt i EU Kommissionens minimumspræmier baseret på en kreditvurdering af låntager (SMV-modellen).
- Kreditvurdering foretages af kommunens revisionsselskab.
- Udgifter til fremtidige kreditvurderinger i forbindelse med nye ansøgninger om kommunegaranti for lån betales af ansøgeren.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kommunerne kan give kommunegaranti for forsyningsselskabernes lån mod betaling af garantiprovision, som skal sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridning i forhold til lån optaget på markedsmæssige vilkår, og garantistillelsen ikke bliver omfattet som ulovlig statsstøtte.
Der er i budgetaftalen for 2020 aftalt, at administrationen skal udarbejde oplæg til beslutning senest i juni 2020 i forhold til fremtidig praksis ved behandling af ansøgninger om kommunegaranti og fastsættelse af garantiprovision for kommunegarantier til forsyningsselskaber.
Jf. Lånebekendtgørelsen er der hjemmel til at give garanti for lån optaget af forsyningsselskaber med en løbetid på maksimalt 30 år. En evt. kommunegaranti har ingen indflydelse på kommunens låneramme, men en kommunal garantistillelse forudsætter, at kommunen får et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. Dette er kommunerne forpligtet til efter statsstøttereglerne. For at overholde reglerne om statsstøtte skal garantiprovisionen derfor fastsættes, så udgifterne til det samlede lån bliver på markedsmæssige vilkår uden kommunegaranti, hvilket kræver en kreditvurdering af den enkelte låntager og det konkrete lån, der søges garanti for.
En kommunal garantistillelse indebærer dels en form for støtte til forsyningsselskabet og dels en økonomisk risiko for kommunen. Støtteelementet opstår ved, at Forsyningsselskabet får fordelagtige lånevilkår i Kommunekredit, når der er kommunegaranti på lånet. Den økonomiske risiko opstår, hvis forsyningsselskabet ikke kan betale lånet til Kommunekredit, og Kommunekredit derfor opkræver kommunen for det beløb, der er stillet garanti for. Solrød Kommune har siden 2013 opkrævet en garantiprovision på 1 % p.a. på kommunegarantier stillet for Solrød Fjernvarme og Solrød Spildevand og 1,5 % p.a. på kommunegarantier stillet for Solrød Biogas. Der er behov for en revurdering af garantiprovisionens størrelse.
Ny model for fastsættelse af garantiprovision for kommunegarantier
EU-kommissionen har opstillet minimumsprovisioner, som gælder for små og mellemstore virksomheder, hvor provisionen fastsættes på baggrund af en vurdering af låntagers betalingsevne. De omfattede virksomheder er begrænset til firmaer, der har under 250 ansatte og en årsomsætning på højst 40 mio. euro eller en samlet årsbalance på højst 27 mio. euro. Kommissionens årlige minimumsprovisioner ud fra låntagers betalingsevne/kreditvurdering kan anvendes til fastsættelse af garantiprovision på kommunegarantier stillet for Solrød Fjernvarme, Solrød Spildevand og Solrød Biogas.
De enkelte minimumspræmier basers på nedenstående kreditkvalitet:
Kreditkvalitet | Årlig minimumspræmie af restgæld ultimo året før |
Højeste kvalitet | 0,4 % |
Meget stærk betalingsevne | 0,4 % |
Stærk betalingsevne | 0,55 % |
Tilfredsstillende betalingsevne | 0,8 % |
Betalingsevne er sårbar over for negative forhold | 2,0 % |
Sandsynligt, at betalingsevne forringes af negative forhold | 3,8 % - 6,3 % |
Betalingsevne er afhængig af vedvarende gunstige forhold | Der kan ikke angives nogen årlig minimumspræmie |
Konkurs eller betalingsstandsning | Der kan ikke angives nogen årlig minimumspræmie |
Kreditvurdering foretages af Kommunens revisionsselskab. Ved indførelsen af de nye principper for fastsættelse af garantiprovision ud fra EU-kommissionens minimumspræmie afholdes udgiften til kreditvurdering af Solrød Kommune. Der foretages en fornyet kreditvurdering af Solrød Fjernvarme, Solrød Spildevand og Solrød Biogas ved optagelse af yderligere større lån og hvis der fremadrettet sker væsentlige ændringer i selskabernes økonomi eller de økonomiske rammevilkår, som selskaberne generelt er underlagt. Kommunens udgifter til fornyet kreditvurdering refunderes af forsyningsselskabet i forbindelse med godkendelse af ansøgning om kommunegaranti.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
65. Godkendelse af høringssvar til forslag til Roskilde Kommuneplan 2019Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.03-K04-1-20
Godkendelse af høringssvar til forslag til Roskilde Kommuneplan 2019
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til udkast til Solrød Kommunes høringssvar til forslag til Roskilde Kommuneplan 2019.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udkastet til Solrød Kommunes høringssvar til Roskilde Kommuneplan 2019 godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Roskilde Kommune har den 20. december 2019 sendt forslag til Roskilde Kommuneplan 2019 i høring frem til den 16. februar 2020. Høringsperioden blev yderligere forlænget til den 1. marts 2020. Link til planforslaget er vedlagt som bilag.
Kommuneplanforslaget indeholder to emner, som berører Solrød Kommune - henholdsvis vindmølleplanlægning og stiplanlægning.
Da høringsfristen udløb den 1. marts 2020, har administrationen sendt et administrativt høringssvar inden fristens udløb men med forbehold for Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets godkendelse. Administrationens udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.
Forbud mod vindmøller ophæves
Den væsentligste ændring er, at Roskilde Kommune lægger op til, at det generelle forbud mod placering af store vindmøller ophæves. I Solrød Kommune gælder, at der i kommuneplanen ikke er udpeget arealer til opsætning af større vindmøller i Solrød Kommune.
Den væsentligste ændring er, at Roskilde Kommune lægger op til, at det generelle forbud mod placering af store vindmøller ophæves. I Solrød Kommune gælder, at der i kommuneplanen ikke er udpeget arealer til opsætning af større vindmøller i Solrød Kommune.
I høringssvaret opfordres Roskilde Kommune til, at placering af vindmøller skal ske under hensyntagen til både landskab og kulturmiljøer, samt at Solrød Kommune ønsker at blive inddraget i forbindelse med planlægningen for vindmøller i området langs kommunegrænsen mellem Solrød og Roskilde kommuner.
Stiforbindelser
Derudover lægger Roskilde Kommune op til at etablere en såkaldt supercykelsti fra Roskildevej langs Havdrupvej (Roskilde Kommune) til kommunegrænsen nord for Havdrup stødende op til Sallevvej (i Solrød Kommune). Strækningen er (i Roskilde Kommune) udpeget til supercykelsti i Fingerplanen. En supercykelsti er en særlig cykelsti, som er anlagt for at øge cyklisters fremkommelighed og komfort i trafikken. Formålet med supercykelstier er især at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen eller kollektiv transport. Derudover er der særlige krav til en supercykelsti, fx skal de udføres med en særlig belægning, de skal være bredere end almindelige cykelstier, og de skal gå uden om veje med mange lyskryds, så cyklisterne får så få stop som muligt på ruten.
Derudover lægger Roskilde Kommune op til at etablere en såkaldt supercykelsti fra Roskildevej langs Havdrupvej (Roskilde Kommune) til kommunegrænsen nord for Havdrup stødende op til Sallevvej (i Solrød Kommune). Strækningen er (i Roskilde Kommune) udpeget til supercykelsti i Fingerplanen. En supercykelsti er en særlig cykelsti, som er anlagt for at øge cyklisters fremkommelighed og komfort i trafikken. Formålet med supercykelstier er især at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen eller kollektiv transport. Derudover er der særlige krav til en supercykelsti, fx skal de udføres med en særlig belægning, de skal være bredere end almindelige cykelstier, og de skal gå uden om veje med mange lyskryds, så cyklisterne får så få stop som muligt på ruten.
I høringssvaret tilkendegives, at Solrød Kommune ikke forpligter sig til at videreføre en supercykelsti gennem Havdrup uden dog at være afvisende over for muligheden for at skabe bedre cykelforhold gennem Havdrup på sigt. Solrød Kommune har af økonomiske årsager ikke ønsket at være en del af supercykelstier i Fingerplan 2019.
Administrationens udkast til høringssvar indeholder desuden en bemærkning om, at Roskilde Kommunes retningslinjekort for stier savner angivelse af en række rekreative stier - fx den tværkommunale stiforbindelse Gudernes Stræde (fra Køge Bugt til Isefjorden).
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
66. Orientering om status på byggesagsbehandlingen 2019Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 02.34.00-P05-1-20
Orientering om status på byggesagsbehandlingen 2019
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget orienteres hvert år om det foregående års byggesagsbehandling og om nye tiltag og initiativer.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Administrationen arbejder løbende med at forbedre borgerbetjeningen og effektivisere byggesagsbehandlingen. Borgerne og virksomhederne skal opleve en kompetent myndighedsbehandling med den målsætning, at sagsbehandlingen foregår så smidigt og fleksibelt som muligt inden for lovgivningens rammer.
2019 har været præget af stor byggesagsaktivitet. Administrationen har derfor haft tilknyttet en konsulent i første halvdel af året for at undgå for lang sagsbehandlingstid og for at frigive tid til at håndtere et stigende antal BBR-sager. De mange BBR-sager er bl.a. forårsaget af SKAT’s (Vurderingsstyrelsens) henvendelser til ejere af erhvervsgrunde om opdatering af bl.a. bygningsgrundlag for en korrekt ejendomsvurdering samt af den digitale selvbetjeningsløsning "Ret BBR". Når byggemyndigheden f.eks. i forbindelse BBR-sager bliver bekendt med byggeforhold, som ikke er godkendt, opstartes i hvert enkelt tilfælde en lovliggørelsessag.
Nedenfor orienteres Økonomi-, teknik- og miljøudvalget om status på byggesagsbehandlingen 2019 sammen med de initiativer, der er på vej.
Gå-hjem-møde, møde med ejendomsmæglere og forhåndsdialogmøder
Den 6. juni 2019 havde administrationen inviteret til gå-hjem-møde for professionelle byggesagsaktører og grundejerforeninger, som blev præsenteret for den dialogbaserede byggesagsbehandling. På mødet blev især fire opmærksomhedspunkter fremhævet og drøftet:
- Tidlig forhåndsdialog allerede i overvejelsesfasen.
- Søg byggetilladelse i god tid.
- Sikring af fyldestgørende ansøgningsmateriale.
- Når byggeretten udfordres, forlænges sagsbehandlingstiden.
Den 21. marts 2019 afholdt administrationen for tredje år i træk teknisk møde med ejendomsmæglerne for at styrke samarbejdet. Denne gang blev mødet afholdt som en workshop med henblik på at udvikle en arbejdsgang, som smidiggør sagsgangen mellem ejendomsmæglere og kommune i forhold til ejendomshandler.
Administrationen vil inden sommerferien i 2020 afholde et fælles gå-hjem-møde for professionelle byggesagsaktører i Solrød Kommune, grundejerforeninger, landsbylaug og ejendomsmæglere.
Administrationen tilbyder altid forhåndsdialogmøder om byggeplaner, for både professionelle byggesagsaktører og private bygherrer. Forhåndsdialogmødet har til formål at forventningsafstemme sagsbehandlingsprocessen i forhold til løsningsmuligheder og tidsplan mv.
Servicemål 2019
Regeringen og KL er enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med en tredjedel i forhold til 2016. Sagsbehandlingstiden regnes fra, at ansøgningen er fuldt oplyst, til der træffes afgørelse. Ansøgning om byggetilladelse skal ske digitalt, og i den sammenhæng er Solrød Kommune tilknyttet den digitale fælleskommunale ansøgningsplatform Byg og Miljø, hvortil administrationen fra 1. januar 2018 også har tilsluttet sig platformens tilfredshedsmåling af byggesagsbehandlingen.
KL har opgjort de samlede resultater for 2019:
Kategori | Servicemål | Landsgennemsnit | Solrød Kommune | I alt antal afgjorte sager |
Simpel konstruktion | 40 dage | 43 dage | 31 dage | 28 |
Enfamiliehuse | 40 dage | 43 dage | 58 dage | 72 |
Industri- og lagerbygninger | 50 dage | 56 dage | 33 dage | 5 |
Etagebyggeri, erhverv | 55 dage | 69 dage | 87 dage | 10 |
Etagebyggeri, boliger | 60 dage | 60 dage | 74 dage | 2 |
Opgørelsen viser, at sagsbehandlingstiden i Solrød Kommune for flere kategorier af byggeri er længere end Regeringens og KLs mål. Læs hele KL´s rapport her https://www.kl.dk/media/23093/servicemaalsstatistik-2019.pdf
Tilfredshedsmåling
Solrød Kommune benytter sig af KL´s automatiske tilfredshedsundersøgelse. Kun få har benyttet sig af muligheden, og der er således kun modtaget seks besvarelser, hvorfor det ikke er muligt at konkludere noget entydigt. Dog skal det fremhæves, at den parameter, hvor der er størst tilfredshed,er i forhold til sagsbehandlingstiden. Omvendt er den parameter, som der er størst utilfredshed med er forståelse af et afslag. Rapporten er vedlagt som bilag.
Byggesagsgebyr
Byrådet har i Mål og Økonomi fastsat byggesagsgebyret til 618 kr./time i 2020. Byggesagsgebyret opgøres efter medgået tid, og dette gælder alle typer byggesager og lovliggørelsessager og i det hele taget alle konkrete sager, der kræver byggesagsbehandling. Byggesagsgebyret opkræves i to rater:
- 1. rate. Fra og med forhåndsdialogmøde til og med byggetilladelse.
- 2. rate. Fra byggetilladelse til og med ibrugtagningstilladelse eller lovliggørelse.
Der opkræves fortsat ikke gebyr for afslag.
BBR og SKAT
Fra 2019 har SKAT udsendt vejledende ejendomsvurderinger. De juridisk bindende ejendomsvurderinger forventes udsendt af SKAT i etaper fra starten af 2020. De nye ejendomsvurderinger er baseret på bedre data om ejendommen og lokalområdet. Administrationen har i den sammenhæng modtaget et stort antal ansøgninger om ændring til BBR fra erhvervsvirksomheder, der er blevet kontaktet af SKAT, da der ikke er overensstemmelse mellem BBR og de faktiske fysiske forhold på ejendommen. Disse sager, som ofte er lovliggørelsessager, behandles i den takt, som der er ressourcer til det i administrationen. SKAT har udskudt udsendelsen af lignende henvendelser til private grund- og boligejere til fra andet halvår af 2020, og administrationen er forberedt på, at der kan forventes et større antal henvendelser vedrørende ændringer til BBR også fra private.
For at imødekomme et korrekt ejendomsvurderingsgrundlag foretager administrationen altid ved henvendelser omkring bygge- og planforhold på en ejendom en gennemgang af lovligheden af al bebyggelse på ejendommen. Solrød Kommune åbnede den 1. oktober 2018 op for selvbetjeningsløsningen "Ret BBR", hvor grundejere også selv kan lægge sine BBR-ændringer ind. Alle ændringer og rettelser i BBR kræver fortsat administrationens godkendelse og i de fleste tilfælde som lovliggørelsesager. Disse ændringer har i sig selv medført en større mængde lovliggørelsessager.
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen var på besøg i Solrød Kommune i maj 2019 med henblik på at foretage tilsyn af kommunens håndtering af BBR-data. Styrelsen var som udgangspunkt tilfredse med administrationens håndtering af BBR-data, men gav også administrationen andre anbefalinger til alternative håndteringsmetoder af byggesager i BBR. Hele rapporten kan læses her https://ki.bbr.dk/file/664625/BBR-tilsynsrapport-SolroedKommune-2019.pdf
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
67. Orientering om beretning om Natur- og Miljøområdet 2019Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 09.00.00-P21-1-20
Orientering om beretning om Natur- og Miljøområdet 2019
Beslutningstema
Økonomi, -teknik- og miljøudvalget skal orienteres om beretning om Natur- og Miljøområdet for 2019.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune skal som tilsyns- og godkendelsesmyndighed indsende oplysninger til Miljø- og Fødevarestyrelsen om det seneste kalenderårs miljøtilsyn udført på virksomheder og landbrug. Oplysningerne samles i vedhæftede beretning, som forelægges til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets orientering. Nedenfor gives en oversigt.
Der blev i 2019 gennemført 23 tilsyn på virksomheder, hvor miljøforholdene blev gennemgået. Tilsyns- og godkendelsesarbejdet er omfattet af brugerbetaling, og betalingen udregnes efter medgået tid. Taksten for timeprisen oplyses hvert år af Miljøstyrelsen. En oversigt over tilsynene i 2019 fremgår af nedenstående tabel:
Virksomhedstype | Virksomheder omfattet af brugerbetaling pr. 1.1. 2019 | Antal tilsynsbesøg | Antal besøgte virksomheder | Opkrævet brugerbetaling for miljøtilsyn (kr.) |
Godkendelsespligtige virksomheder | 11 | 5 | 5 | 4.765 |
Øvrige, herunder autoværksteder | 66 | 18 | 17 | 17.088 |
Dyrehold med mellem 3 til 75 dyreenheder (DE) | 8 | 0 | 0 | 0 |
I alt | 23 | 22 | 21.853 |
Desuden blev Solrød Biogas A/S opkrævet kr. 36.071 for sagsbehandling af tillæg til virksomhedens miljøgodkendelse.
Solrød Kommune opfylder kravene for målopfyldelse i 2019 i henhold til reglerne i Bekendtgørelse om miljøtilsyn. Det er samtidig administrationens vurdering, at der er en udbredt forståelse for behovet for at forebygge miljøproblemer iblandt virksomhederne, og at de fleste tilfælde af uhensigtsmæssige miljøforhold bliver udbedret efter en konstruktiv dialog.
Med hensyn til øvrige myndighedsbehandlinger har der 2019 ikke har været nogen væsentlige jordforureninger, grundvandsforureninger, vandløbsforureninger mv., og der er i 2019 ikke udstedt påbud inden for Natur- og Miljøområdet. Der er blevet meddelt en enkelt politianmeldelse på affaldsområdet
Driftsopgaverne i 2019 er forløbet tilfredsstillende, og der er igangsat en række indsatser i henholdsvis spildevandsplanen, affaldsplanen, naturkvalitetsplanen, klimaplanen og risikostyringsplanen for oversvømmelser fra Køge Bugt.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
68. Godkendelse af reviderede retningslinjer for udeservering i Solrød CenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.14.08-P21-1-17
Godkendelse af reviderede retningslinjer for udeservering i Solrød Center
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til reviderede retningslinjer for udeservering i Solrød Center, som tillader udeservering året rundt.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- De reviderede retningslinjer for udeservering i Solrød Center godkendes.
- Kompetencen til at behandle ansøgninger fortsat er uddelegeret til Solrød Centerforening.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
De gældende retningslinjer for udeservering i Solrød Center blev vedtaget af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i juni 2003. Retningslinjerne fra 2003 er vedlagt som bilag.
Kompetencen til at give tilladelse til etablering af udeservering efter retningslinjerne er uddelegeret til Solrød Centerforening ud fra en betragtning om, at centerforeningen i øvrigt administrerer udendørs opstilling i gadebilledet, fx ved arrangementer, vareudstilling, stadepladser m.m. i centeret.
Hvorfor revision?
Ønsket om at kunne opholde sig udendørs året rundt er steget, siden retningslinjerne blev udarbejdet i 2003. Dette ønske er også til stede i Solrød Center, hvor restauranter og caféer har udtrykt ønske om at forlænge perioden for udeservering ud over den indtil nu tilladte periode fra 1. maj til 1. oktober. Vejrforholdene har desuden ofte været gunstige for udendørs ophold både før 1. maj og efter 1. oktober.
Ønsket om at kunne opholde sig udendørs året rundt er steget, siden retningslinjerne blev udarbejdet i 2003. Dette ønske er også til stede i Solrød Center, hvor restauranter og caféer har udtrykt ønske om at forlænge perioden for udeservering ud over den indtil nu tilladte periode fra 1. maj til 1. oktober. Vejrforholdene har desuden ofte været gunstige for udendørs ophold både før 1. maj og efter 1. oktober.
Dertil kommer Byrådets arbejde med Helhedsplanen for Solrød Center, der anbefaler, at vi i centret arbejder for at skabe mere liv og aktiviteter året rundt i centergaden.
Dialog med Solrød Centerforening m.fl.
Administrationen har været i dialog med Solrød Centerforening om en revision af retningslinjerne for at imødekomme ønsket fra de erhvervsdrivende i centret samt for at opdatere dem i forhold til arbejdet med realiseringen af Helhedsplanen for Solrød Center.
Administrationen har udarbejdet et udkast til nye retningslinjer, som åbner op for udeservering året rundt. Dog med en bestemmelse om, at administrationen kan kræve udeserveringsstedet flyttet, hvis centergadens indretning ændres - fx som følge af realiseringen af helhedsplanen for Solrød Center.
Udkastet til de nye retningslinjer har været til udtalelse hos Midt- og Vestsjællands Politi, Solrød Centerforening samt relevante grundejerforeninger og boligforeninger, som dækker Solrød Center. Efter svarfristens udløb var der indkommet svar fra hhv. Solrød Centerforening, en boligforening samt Politiet. Høringssvar og korrespondance er vedlagt som bilag.
De væsentligste punkter i høringssvarene er:
- Kortere/længere åbningstid for udeserveringssteder.
- Tilbagetrækning af kompetence fra Solrød Centerforening.
- Præcisering af udseende på udstyr mv., herunder mulighed for reklameparasoller.
- Bekymring for reglernes indflydelse på øvrige arrangementer i centret.
- Mulighed for at Solrød Centerforening omkostningsfrit kan inddrage udeserveringsarealer ved behov.
- Fastsættelse af servicemål for behandling af ansøgninger.
- Politiet gør opmærksom på, at servering af alkohol kræver alkoholbevilling.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at Solrød Centerforening fortsat bør have kompetencen til at behandle og vurdere indretning af aktiviteter i gadebilledet i Solrød Center, men inventar skal godkendes af Solrød Kommune inden indkøb. Dette fordrer et tættere samarbejde mellem Solrød Centerforening og administrationen. Det vil også være muligt for centerforeningen at tage en dialog med udeserveringsstedet i ansøgningsprocessen, hvis centerforeningen vurderer, at arealet kan blive berørt af større arrangementer i centret - men administrationen anbefaler, at dette sker ved en dialog mellem de to parter.
Administrationen vurderer, at Solrød Centerforening fortsat bør have kompetencen til at behandle og vurdere indretning af aktiviteter i gadebilledet i Solrød Center, men inventar skal godkendes af Solrød Kommune inden indkøb. Dette fordrer et tættere samarbejde mellem Solrød Centerforening og administrationen. Det vil også være muligt for centerforeningen at tage en dialog med udeserveringsstedet i ansøgningsprocessen, hvis centerforeningen vurderer, at arealet kan blive berørt af større arrangementer i centret - men administrationen anbefaler, at dette sker ved en dialog mellem de to parter.
For at imødekomme muligheden for indflydelse på placering af udeserveringsarealer, er der indarbejdet et nyt krav om, at der skal vedlægges samtykke fra grundejeren (hvis ikke Solrød Kommune ejer arealet) og fra de virksomheder, som udeserveringsstedet etableres ud for.
Administrationen vurderer, at retningslinjerne så vidt muligt videreføres uændret, fx i forhold til udseende, forbud mod reklameparasoller mv. Det samme gør sig gældende for åbningstider for udeservering, dog med mulighed for at indgå aftaler lokalt om reduceret åbningstid. De reviderede retningslinjer for udeservering i Solrød Center er vedlagt som bilag.
Retningslinjerne gør sig udelukkende gældende for restaurationer, som ønsker fast areal til udendørs servering. Således har udeserveringsreglerne ikke indflydelse på andre arrangementer i centret eller på scenen i centret.
Retningslinjerne gør sig udelukkende gældende for restaurationer, som ønsker fast areal til udendørs servering. Således har udeserveringsreglerne ikke indflydelse på andre arrangementer i centret eller på scenen i centret.
Administrationen anbefaler derfor, at de reviderede retningslinjer for udeservering godkendes med de oven for angivne ændringer, så det fremadrettet bliver muligt at have udeservering året rundt i centret.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt, men administrationen har sendt udkastet til de reviderede retningslinjer i høring hos Politiet, Solrød Centerforening samt relevante grundejerforeninger/boligforeninger forud for sagens behandling.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
69. Godkendelse af tilladelse til opstilling af mobilsauna i Solrød StrandparkÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.05.10-G01-1-20
Godkendelse af tilladelse til opstilling af mobilsauna i Solrød Strandpark
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til om der skal gives tilladelse til opstilling af en privat mobilsauna i Solrød Strandpark.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Solrød Kommune, som ejer af Solrød Strandpark, med baggrund i ønsket om udvikling af strandens faciliteter giver tilladelse til opstilling af mobilsaunaen på den af kommunen anviste placering for én sæson, hvor efter projektet evalueres.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har den 26. februar 2020 gennem Fredningsnævnet Østsjælland modtaget en ansøgning om opstilling af en mobilsauna i Solrød Strandpark. Området er ejet af Solrød Kommune, og kommunen skal derfor som ejer give tilladelse/afslag til ønskede aktiviteter i strandparken. Området er desuden fredet og kommunen skal derfor udtale sig som tilsynsmyndighed i forhold til fredningen.
Om ansøgningen
Ansøgningen er indgivet af vinterbadeforeningen Solbaderne.
Foreningen ønsker at opstille en mobil tøndesauna i vintermånederne fra november til marts. I saunaen vil der kunne være 6-8 personer. Saunaen ønskes opstillet som vist på figur 1, bilag 1. Saunaen vil som udgangspunkt være opvarmet med brænde, da det ikke er muligt at trække strøm til den ønskede placering i strandparken. Der vil være adgang til saunaen for medlemmer af foreningen.
Vurdering i forhold til fredningen
Formålet med fredningen af Solrød Strandpark er at bevare arealet i sin nuværende tilstand uden byggerier og tilplantning ud over, hvad vedligeholdelsen af den nuværende træ- og plantebestand kræver. Formålet med fredninger er desuden at sikre adgang til strand og badning for alle. Fredningen er dog ikke en hindring for opstilling af badebroer og badeindretninger med Fredningsnævnets samtykke.
Solrød Kommune finder ikke, at opstillingen af en mobilsauna i Solrød Strandpark er i modstrid med fredningen.
Administrationens vurdering som ejer af strandparken
Solrød Strandpark er en af Solrød Kommunes fire strandområder med publikumsfaciliteter. I Solrød Strandpark er der dog kun tale om en parkeringsplads med borde/bænkesæt, en badebro og en toiletbygning af ældre dato. Ønsket om en sauna til vinterbadere ligger i tråd med kommunens ønske om at udvikle strandparkernes faciliteter. De indkomne høringssvar har dog vist, at der er mange bekymringer forbundet med at placere en brændeopvarmet sauna i strandparken. I forbindelse med en evt. tilladelse til saunaen anbefaler administrationen, at saunaen flyttes længere op i strandparken, så den ikke står lige op af naboerne. Administrationen foreslår en placering, som vist på figur 2, bilag 1. Desuden bør tilladelsen bevilliges for en begrænset periode fx en sæson. En tilladelse vil desuden indeholde en række krav til driften af saunaen.
Videre sagsbehandling
Såfremt Solrød Kommune giver tilladelse til opstilling af saunaen som ejer af strandparken, vil ansøgningen skulle behandles i Fredningsnævnet Østsjælland. Opstillingen kræver ligeledes byggetilladelse.
Høring og inddragelse
Projektet har været i høring ved de omkringboende naboer på Duevej og Birkevej. Der er indkommet 13 høringssvar, hvoraf et er en kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening, der er blevet kontaktet af naboerne. Høringssvarene er overvejende negative.
Indvendingerne går hovedsageligt på:
- Røg og støjgener.
- Trafik og larm.
- Utilfredshed med placeringen.
- Utilfredshed med at private foreninger indtager et offentligt ejet og fredet område.
Såfremt der gives tilladelse, er der ønske om en anden optændingsform, hvilket ikke umiddelbart kan lade sig gøre, da der ikke kan trækkes strøm nogen steder fra. Desuden er der ønske om skarpt tilsyn med vilkår for opsættelsen, herunder at driften overholdes. Det foreslås desuden at tilladelsen gøres tidsbegrænset.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
70. Forslag til emner til dialogmøde mellem HovedMED og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget mandag den 18. maj 2020 kl. 15.30 - 17.00Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-A00-62-19
Forslag til emner til dialogmøde mellem HovedMED og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget mandag den 18. maj 2020 kl. 15.30 - 17.00
Beslutningstema
Økonomi-, teknik og miljøudvalget skal fastlægge dagsorden til det årlige dialogmøde med Hoved-MED-udvalget den 18. maj 2020 kl. 15.30-17.00.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Hoved-MED-udvalgets foreslåede dagsorden følges og eventuelt suppleres med yderligere punkter.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal som en del af procedure og tidsplan for budgetlægning 2021-2024 tilrettelægge dialogmøder med institutioner/bestyrelser/afdelinger.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget mødes en gang årligt med Hoved-MED-udvalget i henhold til aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL for at drøfte emner af fælles interesse med særlig vægt på arbejds- og personaleforhold i kommunen.
Ifølge tidsplanen skal den årlige drøftelse med kommunens øverste samarbejdsorgan gennemføres i maj måned. Den årlige drøftelse finder sted forud for Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets planlagte møde den 18. maj 2020 kl. 15.30-17.00.
Hoved-MED-udvalget foreslår en dialog i en proces, hvor der ved et dialogspil drøftes en række spørgsmål under temaet ”rekruttering og fastholdelse”.
Proces
Hoved-MED-Udvalget foreslår en proces, hvor man efter en kort indledning med præsentation af programmet, fordeler ØU-medlemmer og HMU-medlemmer ved 3 borde. Ved hvert bord spilles et dialogspil med 3 spørgsmål fordelt under emnet ”rekruttering og fastholdelse”. HMU har som forberedelse til dialogmødet stillet deres kollegaer spørgsmålene, og medbringer udsagnene på dialogmødet, så ØU-medlemmerne ikke kun hører udsagn fra HMU, men også fra medarbejdere rundt omkring i organisationen.
HMU-medlemmerne vil indlede dialogen med en kort præsentation af hvert spørgsmål, og der vil være taletid fastligt med Timer, for at alle får taletid.
Efter dialogspillet skriver alle en lille note med det, som de var mest optagede af i dialogen.
Spørgsmål
Rækkefølgen på spørgsmålene nedenfor er vilkårlig, da de præsenteret som et spil og dermed trækkes vilkårligt.
- Hvad skal der til for at få kvalificerede ansøgere til vores stillinger i Solrød Kommune?
- Hvilken betydning har det for borgerne - og for os - at mangle kvalificerede medarbejdere?
- Hvad kan vi gøre for at fastholde gode medarbejdere i Solrød Kommune?
Det foreslås, at ledelsen af dialogmødet varetages af medarbejderrepræsentanterne fra Hoved-MED-udvalget.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
71. Godkendelse af igangsætning af lokalplanproces for biogasanlæg for Solrød Bioenergi Aps på ÅmarkenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-1-20
Godkendelse af igangsætning af lokalplanproces for biogasanlæg for Solrød Bioenergi Aps på Åmarken
Beslutningstema
Økonomi- teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Solrød Bioenergi Aps om igangsætning af udarbejdelse af lokalplanforslag for et biogasanlæg på Åmarken.
Indstilling
Administrationen indstiller, at lokalplanarbejdet igangsættes.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltrådte indstillingen.
Jonas Ring Madsen (A) og Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingen og ønskede at gøre brug af standsningsretten for at oversende sagen til behandling i byrådet.
Jonas Ring Madsen (A) ønskede følgende bemærkning medtaget:
"Projektet er for stort til en kommune af vores størrelse. I Solrød Kommune løfter vi allerede et betydeligt samfundsansvar for den grønne omstilling med det biogasanlæg vi har i forvejen. Samtidig er der ingen planer om, at madaffald fra Solrøds borgere skal behandles på anlægget. Der er altså en meget lille nytteværdig for kommunen, samtidig med at området bliver belastet med yderligere tung trafik. Desuden mangler der en afklaring af risikoen for øgede lugtgener, der risikerer at følge med de nye affaldsfraktioner”.
Sagsfremstilling
Baggrund
Administrationen modtog i februar 2020 fra Bigadan A/S, som ejer Solrød Bioenergi Aps, en anmodning om igangsætning af lokalplanlægning for et biogasanlæg beliggende vest for det eksisterende Solrød Biogas A/S på Åmarken, se bilag. Området er omfattet af kommuneplanramme 418, som fastlægger områdets anvendelse til "teknisk anlæg som biogas med tilhørende funktioner". Projektet ønskes etableret i en del af kommuneplanramme 418, som endnu ikke lokalplanlagt. Når kommunen modtager en henvendelse om igangsætning af en lokalplan for et ikke-lokalplanlagt område, som er i overensstemmelse med den gældende kommuneplanramme for området, er kommunen forpligtiget til inden for et år at have udarbejdet et lokalplanforslag. Henvendelsen fra Bigadan A/S opfylder disse betingelser.
På Økonomi- teknik- og miljøudvalgets møde den 23. marts 2020 behandlede udvalget ansøgningen fra Bigadan A/S. Udvalget besluttede, "at lokalplanarbejdet for Solrød Bioenergi udsættes, til der foreligger yderligere oplysninger".
Med afsæt i dette har Bigadan A/S fremsendt en nærmere beskrivelse af det projekt, som der anmodes om lokalplanlægning for. Med denne sag fremlægges ansøgningen til Økonomi, teknik- og miljøudvalgets fornyede behandling.
Projektbeskrivelse, Solrød Bioenergi Aps
Projektbeskrivelsen fra Bigadan A/S er vedlagt som bilag.
Solrød Bioenergi Aps planlægges til at kunne håndtere i alt 250.000 tons biomasse pr. år, hvilket ligger på niveau med den årlige mængde biomasse, som Solrød Biogas A/S håndterer. Godt halvdelen af biomassen til Solrød Bioenergi Aps vil udgøres af KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation), mens andre kilder er husdyrgødning og bioaffald fra storkøkkener, føde- og agroindustri.
Solrød Bioenergi Aps påtænkes etableret i tæt tilknytning til Solrød Biogas A/S, hvor vejadgang og arkitektur for de to anlæg vil blive sammentænkt. Der etableres afskærmende mure omkring anlægget, og der foreslås en bearbejdning af farvevalg, udformning og placering af bygninger og tekniske anlæg, så det samlede kompleks bedst muligt indpasses i landskabet.
Projektbeskrivelsen viser, at anlægget dagligt vil blive besøgt af 57 lastbiler. Det fremgår endvidere, at der vil blive etableret svovlsensorer og nabo-hotline på anlægget med henblik på at mindske de mulige gener fra anlægget til omgivelserne.
Projektets betydning for grøn omstilling og beskæftigelse kan sammenfattes i følgende punkter:
- Anlægget kan give beskæftigelse for omkring 15 personer i produktion, transport og service.
- Anlægget bidrager til en drivhusgasreduktion i Solrød Kommune med 29.500 tons årligt.
- Biogassen opgraderes og tilføres naturgasnettet som grøn gas og erstatter dermed brugen af fossilt naturgas både i Solrød Kommune og i nabokommunerne.
- Restproduktet fra anlægget vil bidrage til den grønne omstilling af landbruget ikke mindst de økologiske landbrug.
Med afsæt i projektbeskrivelsen fra Bigadan A/S anbefaler administrationen, at lokalplanlægningen for Solrød Bioenergi Aps igangsættes.
Lokalplanproces efter planlovgivningen
For at kunne etablere det ansøgte biogasanlæg kræves der i forhold til planlovgivningen udarbejdelse af en lokalplan, som fastsætter rammerne for områdets anvendelse (biogas) samt bestemmelser for anlæggets fysiske udformning og placering (omfang, udseende og højde af byggeri, ikke-bebyggede områder, vejadgang mv.). En senere byggesagsbehandling vil tage afsæt i lokalplanen for området.
Godkender udvalget igangsættelsen af lokalplanlægningen, opstartes processen med, at administrationen i samarbejde med ansøger afholder et dialogmøde med naboer og andre interessenter. Med afsæt i dette vil administrationen udarbejde et lokalplanforslag til Økonomi-, teknik og miljøudvalgets behandling. Godkendes forslaget, vil det blive sendt i offentlig høring, forventeligt med afholdelse af et borgermøde i høringsperioden. Med afsæt i høringen vil administrationen udarbejde et endeligt forslag til lokalplan.
Sagsbehandling efter miljølovgivningen
I forhold til miljølovgivningen kræver etablering og drift af det ansøgte biogasanlæg, at der udstedes en miljøgodkendelse for anlægget. Miljøgodkendelsen vil fastsætte konkrete miljøkrav (støj, lugt, biomassemængder, transport mv.) til anlægget. Parallelt med lokalplanprocessen kører der derfor et spor efter miljølovgivningen, som tager afsæt i administrationens behandling af ansøgers VVM-ansøgning for biogasanlægget (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet). Denne består af følgende trin:
- Administrationen udsender med afsæt i ansøgers VVM-ansøgning en indkaldelse af idéer fra borgere og relevante myndigheder om hvilke miljøforhold, der skal undersøges for at kunne etablere og drive det ansøgte biogasanlæg. Dette trin er gennemført i perioden fra 20/1 til den 3/2 2020.
- Med afsæt indkomne idéer og forslag udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, hvor vigtigste miljømæssige konsekvenser og eventuelle tiltag til deres afbødning beskrives.
- Miljøkonsekvensrapporten forelægges Byrådet.
- Administrationen udsteder med afsæt i miljøkonsekvensrapporten en miljøgodkendelse for anlægget, forudsat at Byrådet godkender miljøkonsekvensrapporten.
Høring og inddragelse
Det anbefales, at lokalplanprocessen igangsættes med, at administrationen i samarbejde med ansøger afholder et dialogmøde med naboer og andre interessenter. Med afsæt i dette vil administrationen udarbejde et lokalplanforslag til Økonomi-, teknik og miljøudvalgets behandling. Godkendes forslaget, vil det blive sendt i offentlig høring, forventeligt med afholdelse af et borgermøde i høringsperioden.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
72. Endelig godkendelse af tillæg til spildevandsplanenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.00.05-P00-3-18
Endelig godkendelse af tillæg til spildevandsplanen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig godkendelse af tillæg nr. 3 til Solrød Kommunes Spildevandsplan. Tillægget udpeger kommunalt ejede arealer, hvor der løbende skal etableres regnvandsbassiner som led i klimatilpasningen af regnvandskloakkerne.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Tillæg nr. 3-2020 til Solrød Kommunes Spildevandsplan 2014-2026 – ”Etablering af regnvandsbassiner på kommunale arealer” godkendes endeligt.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet har i Solrød Kommunes Spildevandsplan 2014-2026 besluttet et serviceniveau for regnvandskloakken, så der ikke sker oversvømmelser fra regnvandskloakken oftere end ved en regnhændelse, der statistisk forekommer én gang hvert tiende år. Solrød Kommunes regnvandssystemer skal løbende opgraderes, så det vedtagne serviceniveau kan overholdes. Opgraderingen sker primært ved etablering af bassiner til midlertidig opmagasinering (forsinkelse) af regnvand forskellige steder i Solrød Kommune. Tillæg nr. 3 til spildevandsplanen fastsætter placering og volumen af sådanne bassiner på kommunale arealer.
Tillæg nr. 3
Tillægget er udarbejdet i samråd med KLAR Forsyning, som har vurderet behovet for udbygning af regnvandskloakken med bassinvolumener.
Tillægget udpeger alene bassiner, der skal etableres på kommunalt ejede arealer. De udpegede bassiner har et samlet forsinkelsesvolumen på ca. 47.600 m3.
Der vil yderligere skulle etableres bassiner til forsinkelse af ca. 84.700 m3 regnvand for at sikre, at regnvandskloakken lever op til serviceniveauet. Etablering af yderligere bassiner vil i vid udstrækning skulle ske på private matrikler. Placering af disse vil ske efter aftale mellem KLAR Forsyning og de private matrikelejere.
Gennemførelsen af klimatilpasningsindsatsen medfører, at der skal placeres forsinkelsesbassiner, tilhørende ledningsanlæg og tekniske installationer på diverse matrikler.
På de kommunale matrikler, der bliver berørt, tinglyser KLAR Forsyning adgangsret til drift og vedligeholdelse af anlæggene. Udgifter til tinglysning afholdes af KLAR Forsyning.
Høring og inddragelse
Forslaget til tillæg til spildevandsplanen har været i offentlig høring i perioden fra den 30. januar 2020 til den 26. marts 2020. I høringsperioden havde offentligheden mulighed for at komme med kommentarer til det fremlagte forslag. Solrød Kommune har modtaget bemærkninger til tillægget fra Vejdirektoratet. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer i tillægget. Bemærkningerne samt Solrød Kommunes besvarelse er vedlagt sagen som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige kompetencer.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
- Bemærkninger 1 fra Vejdirektoratet til Solrød Kommunes forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 20
- Bemærkninger 2 fra Vejdirektoratet til Solrød Kommunes forslag til tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 20
- Spildevandsplantillæg nr. 3 - Etablering af regnvandsbassiner på kommunale arealer, endelig udgave
73. Endelig godkendelse af etablering af kystsikring i område C vest for StrandvejenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.24.04-P20-2-19
Endelig godkendelse af etablering af kystsikring i område C vest for Strandvejen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig godkendelse af etablering af kystsikring i område C vest for Strandvejen med tilhørende bidragsfordeling. Sagen har været i høring hos berørte grundejere mv. i perioden fra den 30. januar 2020 til den 23. marts 2020.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsprojekt om kystsikring og bidragsfordeling til berørte grundejere og ledningsejere i område C vest for Strandvejen godkendes endeligt, og tilladelse til anlæg af kystsikring efter § 3 og bidragsfordeling efter § 9a i kystbeskyttelsesloven udstedes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
I 2007 vedtog EU et oversvømmelsesdirektiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse fra kystzonen. På baggrund af Kystdirektoratets kortlægning blev Køge Bugt udpeget som et af 10 områder i Danmark med størst risiko for oversvømmelser. Med udgangspunkt i denne oversvømmelsestrussel har Solrød Kommune i samarbejde med repræsentanter fra grundejerforeninger langs kysten og Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet en plan for kystsikring af Solrød Kommune, der er delt op i tre delområder:
- Område A, der dækker fra Karlstrup Mosebæk til Ventegodtsvej
- Område B, der dækker fra Ventegodtsvej til Skensved Å
- Område C, der dækker området vest for Strandvejen samt 37 matrikler beliggende langs Strandvejen øst for Strandvejen
Denne sag vedrører kystsikring af område C. Solrød Byråd godkendte den 20. januar 2020 administrationens forslag til ansøgning om etablering af kystsikringsanlæg med tilhørende miljøvurdering og bidragsfordeling i område C, og at sagen blev sendt i 4 ugers høring hos berørte grundejere mv. I høringsmaterialet var der redegjort for de kystsikringsanlæg, der skal gennemføres, de samlede udgifter og hvordan udgifterne afholdes og fordeles. Der er modtaget henvendelser fra 23 af de berørte grundejere med kommentarer til projektet. Samtlige henvendelser kan læses i vedlagte bilag 1, og bemærkningerne er kommenteret i vedlagte hvidbog (bilag 2).
Bemærkninger til anlægsprojektet
Kystsikringen i område C består af højvandslukke i de tre vandløb, der løber under Strandvejen, en lav højvandsmur langs Karlstrup Strandvej ved Karlstrup Mosebæk, terrænforhøjning langs Solrød Strandvej ved Solrød Bæk og terrænforhøjning i krydset mellem Holmehusvej og Jersie Strandvej. Der er i alt indkommet 5 høringssvar, der vedrører anlægsprojektet. Et af høringssvarene har medført, at der er indsat et vilkår om årlig kontrol af vandløbets profil omkring højvandslukkerne. De øvrige høringssvar har ikke givet anledning til yderligere ændringer. På den baggrund indstiller administrationen, at anlægsprojektet godkendes endeligt.
Bemærkninger til bidragsfordelingen
Byrådet godkendte i december 2019 en model for bidragsfordeling ved etablering af kystsikring. Der er indkommet i alt 18 høringssvar, der vedrører bidragsfordelingen. Høringssvarene falder inden for to hovedemner: 1) Faktuelle bemærkninger og 2) Rimeligheden i bidragsfordelingen.
Ad 1) De faktuelle bemærkninger vedrører afklaring af, hvilke matrikler der er omfattet af risikoen for oversvømmelser og ændring af ejerforhold. Høringsbemærkningerne medfører mindre justeringer i antallet af andele hos nogle få af grundejerne. Justeringerne har ingen betydning for prisen pr. andel, der fortsat er 1,01 kr. pr. andel. Bilag 3A og 3B viser en liste over berørte matrikler med bidrag. Det skal dog bemærkes, at anlægssummen for kystsikringen i område C først ligger fast, når anlægsarbejderne er endelig udført og afregnet.
Ad 2) Bemærkningerne, der vedrører rimeligheden i bidragsfordelingen omhandler bl.a. spørgsmål til bidragsfordelingen baseret på matrikelstørrelsen i stedet for størrelsen på berørte huse, hvorfor huse, der ligger over kote 2,8 meter, er omfattet og hvorfor jordstykker, der kun anvendes til afgræsning, er omfattet. Administrationen har vurderet, at bemærkningerne vedr. rimeligheden i bidragsfordelingen ikke giver anledning til ændringer af bidragsfordelingen, jf. hvidbog i bilag 2. På den baggrund indstiller administrationen, at bidragsfordelingen i område C godkendes endeligt.
Tilladelse til projektet efter § 3 i Kystbeskyttelsesloven
I følge Kystbeskyttelsesloven § 3 skal Solrød Kommune udstede en tilladelse til anlæg af kystsikring. På den baggrund har administrationen udarbejdet et forslag til en tilladelse. Tilladelsen angiver lovgrundlag og afgørelser efter anden lovgivning, som tilladelsen erstatter, samt vilkår til anlæg og drift af kystsikringsanlæggene. Tilladelsen er vedlagt i bilag 4. Derudover har administrationen i henhold til Miljøvurderingsloven foretaget en VVM-screening af anlægsprojektet. Administrationen har på baggrund af screeningen vurderet, at anlægsprojektet ikke har en karakter og et omfang, der gør, at det vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Anlægsprojektet er derfor ikke omfattet af kravet om miljøvurdering (VVM).
Udbud af anlægsarbejderne
Anlægsarbejderne skal udbydes i licitation, og når der er modtaget tilbud fra entreprenører, forelægges de indhentede tilbud til Byrådets godkendelse, inden der indgås kontrakt. Udbuddet afventer afslutningen af klageperioden, se afsnittet nedenfor.
Høring og inddragelse
Byrådets godkendelse af anlægsprojektet, bidragsfordelingen og tilladelsen til gennemførelsen af anlægsprojektet skal i henhold til Kystbeskyttelsesloven meddeles de berørte grundejere og de øvrige interessenter. Godkendelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger. Godkendelsen foreslås meddelt med vedlagte brev (bilag 5) til alle klageberettigede.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
74. Godkendelse af igangsætning og fremrykning af projekter som opfølgning på COVID-19 - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.10-Ø00-1-20
Godkendelse af igangsætning og fremrykning af projekter som opfølgning på COVID-19 - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til igangsætning og fremrykning af anlægsprojekter som opfølgning på regeringens og KL´s delaftale om understøttelse af private virksomheder og beskæftigelsen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Projekt A.1 til A.7 gennemføres. Anlægsbevilling på 21.825.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb frigives, heraf finansieres 19.915.000 kr. fra overslagsårene og 1.910.000 kr. finansieres fra kassebeholdningen.
- Projekt B.1 til B.3 gennemføres. Anlægsbevilling på 4.700.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb frigives, heraf finansieres 2.100.000 kr. fra 2020 og 2.600.000 kr. finansieres fra kassebeholdningen.
- Administrationen bemyndiges til at færdigprojektere, udbyde og igangsætte de vedtagne anlægsprojekter.
Beslutning
Niels Hörup (V) stillede på vegne af budgetforligskredsen følgenden ændringsforslag:
A-projekter.
VVW-undersøgelse af kunststofbane i Havdrup afsættes der 250.000 kr. i 2020.
Genopretning af den sydlige del af Tåstrupvej samt svingbaner fremrykkes ikke til 2020.
C-projekter.
Følgende projekter medtages:
C2; Uglegårdsskolden ventilation; 2.500.000 kr.
C4; Birkebo sammenhæng mellem nyt grupperum og eksisterende børnehave; 500.000 kr.
C5; Affaldsgårde, strøm og belysning; 500.000 kr.
C6; Piltoprojekt - renovering af toiletkernerne på Uglegårdsskolen; 325.000 kr.
C7; Tilslutning til fjernvarme for Havdrup skole; 3.650.000 kr.
C9; Munkekærhallen, nyt gulv; 800.000 kr.
C10; Tilslutning til fjernvarme Havdrup Idrætscenter; 600.000 kr.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget anbefalede indstillingen samt ændringsforslaget.
Sagsfremstilling
Baggrund
Verden er ramt af COVID-19 pandemien, og der er øget risiko for tilbagegang i dansk økonomi. Derfor er der behov for at hjælpe de danske virksomheder og lønmodtagere ved at holde hånden under den danske økonomi og understøtte beskæftigelsen.
På den baggrund har regeringen og KL indgået en delaftale om, at kommunerne sættes fri af den aftalte anlægsramme for 2020. Kommunerne får derved mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år. Aftalen er vedlagt som bilag.
Med afsæt i ovenstående har administrationen gennemgået planlagte anlægsprojekter i overslagsårene 2021 - 2023 med henblik på at vurdere mulighederne for fremrykning og hurtig gennemførselse. Administrationen har endvidere gennemgået projekter igangsat eller planlagt til udførelse i 2020 for at vurdere, om projekterne med fordel kan opgraderes ved at tilføre yderligere midler.
En oversigt over samtlige anlægsprojekter i indeværende år og i overslagsårene i det nuværende korrigerede budget er vedlagt som bilag. De enkelte projekter er beskrevet i Mål og Økonomi 2020-2023 under politikområde 11 Anlæg (side 212-224) samt i bilag 6 til sag nr. 50 Godkendelse af overførsel af drifts- og anlægsmidler fra 2019 til 2020 på byrådets møde den 30. marts 2020.
Som supplement til denne sag bemærkes, at Byrådet på sit møde den 30. marts 2020 fremrykkede 1.940.000 kr. til renovering af broer og bygværker, 259.000 kr. til belægningsarbejder i Solrød Center, og 258.000 kr. til etablering af Hjerterummet i SIC. Der blev således i marts fremrykket i alt 2.457.000 kr. fra overslagsårene til 2020.
Udvælgelseskriterier
Administrationen har udvalgt de foreslåede projekter ud fra følgende kriterier:
- Projekterne skal have en mærkbar beskæftigelses- og erhvervsmæssig effekt - altså fortrinsvis projekter af en vis volumen.
- Projekterne skal kunne igangsættes og gennemføres relativt hurtigt - altså fortrinsvis projekter, hvor der ikke er behov for forundersøgelser, inddragelsesprocesser, lokalplanlægning, miljøundersøgelser, tidskrævende projektering, udbudsprocesser og lange leveringstider.
- Projekter, som forventeligt vil afføde modstand og klager fra særlige interessegrupper eller andre, skal så vidt muligt undgås for at undgå forsinkelser eller stort træk på kommunens ressourcer.
- Gennemførelse af projekterne skal være forenelig med den almindelig kommunale drift, som allerede er udfordret af regeringens nedlukningen af kommunale funktioner som følge af Covid 19.
- Den samlede portefølje af igangsatte projekter skal realistisk kunne gennemføres i 2020, hvor ophævelsen af anlægsloftet gælder.
Ud fra ovenstående kriterier anbefaler administrationen, at projekterne beskrevet i de to tabeller nedenfor igangsættes.
Administrationen har ud fra kriterierne ligeledes fravalgt projekter. F.eks. kan det ikke anbefales at fremrykke udvidelse af idrætsfaciliteterne ved SIC, da der forestår en omfattende udrednings- og inddragelsesproces, lokalplanlægning og meget mere, som vil trække kraftigt på administrationens ressourcer uden en mærkbar effekt for beskæftigelse og private virksomheder i 2020. Tilsvarende kan det ikke anbefales af fremrykke etableringen af en kunststofbane i Havdrup, da miljømæssige undersøgelser, projektering, udbud og afklaring af bidrag går forud for de egentlig anlægsarbejder.
Det bemærkes endvidere, at de foreslåede projekter vil øge den samlede volumen af anlægsprojekter i 2020 betydeligt fra godt 79 mio. kr. vedtaget i Mål og Økonomi til mere
end 134 mio. kr. inkl. overførte rådighedsbeløb fra 2019.
En liste over potentielle nye projekter, som ikke er indeholdt i Mål og Økonomi til igangsættelse i 2020 eller overslagsårene 2021 - 2023, er vedlagt som bilag.
A. Projekter, som fremrykkes til 2020 fra overslagsårene med tilførsel af yderligere midler.
Nr. | Projekt | Afsatte anlægsmidler i overslagsårene 2021 - 2023 kr. | Uforudsete-/ merudgifter kr. | Anlægsbevilling i alt kr. |
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget | ||||
A.1 | Genopretning af den sydlige del af Tåstrupvej samt etablering af svingbaner og hastighedsdæmpning. Der blev i december 2019 i forbindelse med salg af Cordozagrunden til Green Hills projektet vedtaget at afsætte 8.000.000 kr. i 2021 til genopretning af Tåstrupvejen samt etablering af svingbaner og hastighedsdæmpning til byzone. Det vurderes at projektet kan fremrykkes til 2020:
Anlægsbevilling i alt 8.900.000 kr. | 8.000.000 | 900.000 | 8.900.000 |
A.2 | Etablering af fodgængerfelt i lyskryds Solrød Byvej/Huginsvej mod Solrød Center. Fra Budget 2021, Pulje til trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning. Fremrykning af indsats fra Trafikplanen vedr. etablering af fodgængerfelt på tværs af indgangsvejen til Solrød Center i lyskrydset ved Solrød Byvej/Huginsvej samt etablering af fortov på østsiden af indgangsvejen til de gåendes adgang til center og aktivitetscenter. Projektering 60.000 kr. Udførelse 490.000 kr. I alt 550.000 kr. Der er i 2021 afsat 1.831.000 kr i puljen. | 550.000 | 550.000 | |
A.3 | Cykelsti i vestsiden af afgangsvejen til Munkekærsskolen. Fra Budget 2021, Pulje til trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning. I forbindelse med KLAR-Forsyning og bassinetablering ved boldbanen i sommeren 2020 ved Munkekærsskolen skal der efterfølgende etableres den manglende cykelsti og kantsten på stikvejens vestside mod bl.a. boldbanen fra Tjørnholmsvej. Efter bassinets etablering bliver der nu plads til en smal cykelsti, som indtil videre kun har været at finde på østsiden, og som skaber forvirring hos børnene, da denne ikke er en dobbeltrettet sti. Projektering og udførelse 475.000 kr. Der er i 2021 afsat 1.831.000 kr. i puljen. | 475.000 | 475.000 | |
A.4 | Helhedsplan Solrød Center. Fra budget 2021 og 2022, Helhedsplan Solrød Center. Videreførelse af centergade (strædet), som lige er påbegyndt, frem til ”Byrum 2”, i alt 1900 m2 samt ”første Byrum” ved springvandet som pt. skitseres/projekteres til interessenterne. Projektering 90.000 kr. Udførelse inkl. uforudset og bygherreleverancer 4.410.000 kr. I alt 4.500.000 mio.kr. 2.832.000 kr. fra budget 2021, hvor 259.000 kr. i fra ialt 3.091.000 blev fremrykket i marts, og 1.668.000 fra budget 2022. | 4.500.000 | 4.500.000 | |
Familie- og uddannelsesudvalget | ||||
A.5 | Uglegårdsskolen Genopretningsplan fra 2021. Genopretningsplan for 2021 består af renovering af pergola af pergolatag samt vinduer/skydedøre, som nogle steder er kraftigt angrebet af råd. Gennemførelse af arbejdet i 2020 er betinget af en hurtig sagsbehandling hos Kulturstyrelsen. Da arbejderne foregår udendørs, vil arbejderne kunne fortsætte ind i de kolde måneder uden væsentlig gene for brugerne. Der er afsat 3.390.000 i 2021. Det vurderes, at behovet for renovering er øget siden registeringen, og anlægget bør opskrives med 15% svarende til 510.000 kr. I alt 3.900.000 kr. | 3.390.000 | 510.000 | 3.900.000 |
A.6 | Uglegårdsskolen Genopretningsplan fra 2022. Genopretningsplan for 2022 omfatter en delvis renovering af facadebeklædninger samt udbedring af kloaker, som er beskadiget. Gennemførelse af arbejdet er betinget af en hurtig sagsbehandling hos Kulturstyrelsen. Da arbejderne foregår udendørs, vil de kunne fortsætte ind i de kolde måneder uden væsentlig gene for brugere. Der er afsat 2.700.000 i 2022. Det vurderes, at behovet for renovering er øget siden registreringen og anlægget bør opskrives med ca. 15% svarende til 400.000 kr. | 2.700.000 | 400.000 | 3.100.000 |
Social-, sundheds- og fritidsudvalget | ||||
A.7 | SIC, Renovering af betonsokkel på Hal-B. Der er konstateret svære skader på halbygningens betonsokkel (hal-B). Skader, som er fremkommet på grund af manglende afledning af regnvand fra halbygningens tag. Der ønskes således udført en nødvendig renovering af halbygningens betonsokkel (facade vest og øst). For at aflede regnvand korrekt fra halbygningens tag anbefales også at installere opkantsprofiler på halbygningens tagkroner. Derved sikres det, at dette regnvand afledes til tagets tagrendekonstruktion. Med den samlede renovering sikres en længere levetid uden væsentlige skader på halbygningens betonsokkel og -elementer. | 300.000 | 100.000 | 400.000 |
I alt kr. - projekter, som fremrykkes til 2020 fra overslagsårene. | 19.915.000 | 1.910.000 | 21.825.000 |
B. Projekter med ABA-anlæg planlagt til 2020 med tilførsel af yderligere midler
Projekt | Afsat i budget 2020 - kr. | Uforudsete-/ merudgifter kr. | Anlægsbevilling i alt kr. | |
Familie- og uddannelsesudvalget | ||||
B.1 | ABA anlæg ved daginstitutioner og Uglegårdsskolen. Der etableres ABA anlæg i Mosebo, Pilebo, Egebo, Naturbørnehaven, Spiren, Regnbuen, Nøddebo og Heldagsskolen Munkekær. Samtidig udbygges nu til fuldt dækkende anlæg på Uglegårdsskolen. Der er bevilget 1.750.000 kr. til opgaven. Grundet opskalering i omfang og anlægsløsninger ønskes 2.550.000 kr. frigivet. | 1.750.000 | 800.000 | 2.550.000 |
Social-, sundheds- og fritidsudvalget | ||||
B.2 | ABA anlæg ved Aktivitets- og Frivilligcenteret samt Netværkshuset. Der etableres ABA anlæg i AFC og Netværkshuset. Der er bevilget 350.000 kr. til opgaven. Grundet opskalering i omfang og anlægsløsninger ønskes 550.000 kr. frigivet. | 350.000 | 200.000 | 550.000 |
B.3 | ABA anlæg ved SIC og Jersiehallen. Der er i 2018 søgt om 920.000 kr., som er frigivet i 2019. Denne anlægsløsning er - med ny rådgivning og særligt fokus på det komplekse bygningssæt - fundet utilstrækkelig og uhensigtsmæssig, hvorfor en anden og mere omfattende løsning foreslås. Yderligere 1.600.000 kr. ønskes frigivet til opgaven. Dette resulterer i en samlet bevilling på 2.520.000 kr. | 1.600.000 | 1.600.000 | |
I alt kr. - Projekter med ABA-anlæg planlagt til 2020 med tilførsel af yderligere midler. | 2.100.000 | 2.600.000 | 4.700.000 |
Økonomi
I Solrød Kommune er det muligt at understøtte den danske økonomi og beskæftigelse ved at fremrykke investeringer, hurtigere igangsætte og opskalere anlægs investeringer nye projekter for samlet 26.525.000 kr. heraf er 22.015.000 kr. allerede afsat i rådighedsbeløb og 4.510.000 kr. yderligere midler. Indenfor Økonomi-, teknik- og miljøudvalget er der projekter for 14.425.000 kr. Inden for Familie- og uddannelsesudvalget er der projekter for 9.550.000 kr. og indenfor Social-, sundheds- og fritidsudvalget er der projekter for 2.550.000 kr.
Fremrykningen af anlægsprojekterne finansieres af kassebeholdningen, hvilket vil påvirke finansieringen af anlægsprojekter i de kommende år, idet anlægsprojekter primært finansieres af salgsindtægter. Der er udarbejdet følgende skøn over udvikling i kassebeholdning 2020-2023:
Mio. kr. | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 |
Primo - bogført kassebeholdning | 235,5 | 225,5 | 204,4 | 172,1 |
Budgetteret ændring i kassebeholdning i budget 2020-2023 | -42,5 | 14,7 | -37,1 | 5,7 |
Tillægsbevillinger til og med byrådsmødet i marts 2020 | 93,9 | -51,3 | 0,5 | 0,0 |
Overførte drifts- og anlægsmidler fra 2019 til 2020 | -36,9 | |||
Fremrykning af anlægsprojekter fra overslagsårene | -19,9 | 15,5 | 4,4 | |
Tillæg til anlægsprojekter | -4,5 | |||
Skøn bogført kassebeholdning ultimo året | 225,5 | 204,4 | 172,1 | 177,9 |
Hensat til arbejdsskade | -5,2 | -5,2 | -5,1 | -4,8 |
Refusionstilgodehavende fra staten fratrukket gæld til leverandører primo 2020 | -63,5 | -63,5 | -63,5 | -63,5 |
Disponibel kassebeholdning ultimo | 156,9 | 135,8 | 103,6 | 109,6 |
Indeholdt i kassebeholdning ultimo 2020 er salgsindtægt fra Green Hills, der først er disponibel, når lokalplan for området er vedtaget.
Implementering
Det anbefaler, at de fulde beløb for projekterne frigives af Byrådet med denne sag, og at administrationen dermed bemyndiges til at færdigprojektere, udbyde og igangsætte projekterne.
Det anbefales endvidere, at administrationen i forbindelse med de ordinære møder i Økonomi, teknik- og miljøudvalget orienterer om fremdriften i de igangsatte projekter.
Mulighederne for lånefinansiering
Med aftale om "Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19" har kommunerne fået fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle være udført i de kommende år, så beskæftigelsen kan understøttes her og nu.
For at understøtte at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af aktiviteter, er det aftalt, at kommunerne kan opnå mulighed for dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres. Endvidere afsættes der med aftalen en generel lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelsen af likviditeten til vanskeligt stillede kommuner.
Ansøgninger fra kommuner med en likviditet pr. indbygger opgjort efter kassekreditreglen ved udgangen af 4. kvartal 2019 under landsgennemsnittet på 7.716 kr. vil blive imødekommet fuldt ud.
Ansøgninger for kommuner med en likviditet over landsgennemsnittet vil blive imødekommet, hvis det kan godtgøres, at likviditeten er udfordret på grund af særlige omstændigheder, og en ansøgning skal suppleres med en kort beskrivelse af forhold, som gør, at kommunen oplever likviditetsudfordringer, der kan begrunde lånefinansieringen.
Solrød Kommunes likviditet pr. indbygger udgør ved udgangen af 4. kvartal 11.770 kr. Det er derfor administrationen vurdering, at Social- og Indenrigsministeriet ikke vil imødekomme en ansøgning om lånedispensation.
Komplementerende håndværker- og entreprenørarbejder
Solrød Kommune køber i forbindelse med den almindelige bygnings- og vejdrift en række ydelser fra private håndværksvirksomheder og entreprenører, som finansieres over det almindelige driftsbudget. Administrationen vil, hvor det er muligt og foreneligt med den kommunale drift og de ekstraordinært mange igangsatte anlægsprojekter, fremrykke sådanne opgaver. Arbejderne omfatter mindre bygningsmæssige reparationer og udskiftningsarbejder i de kommunale bygninger samt belægnings- og asfaltarbejder på kommunale stier og veje. Det præcise omfang og indhold sådanne fremrykkede opgaver ligger ikke fast på nuværende tidspunkt, blandt andet fordi, at form, omfang og hastighed af den gradvise genoplukning af kommunen endnu ikke kendes. Et foreløbigt skøn er, at der formentlig i 2020 vil kunne fremrykkes opgaver for op mod et par millioner kr.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Som anført i sagsfremstillingen frigives der eksisterende anlægsbevillinger med tilhørende rådighedsbeløb fra 2020-2022 for i alt 22.015.000 og der frigives yderligere anlægsbevillinger med tilhørende rådighedsbeløb for i alt 4.510.000 kr. finansieret af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
75. Godkendelse af tilskud til nedbringelse af sygefravær i ældreplejenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 87.00.00-P20-1-20
Godkendelse af tilskud til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til et tilskud på i alt 1.261.246 kr. til projekt "Systematisk forebyggelse og nedbringelse af sygefravær i Solrød Kommunes ældrepleje".
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Udgiftsbevilling på 669.565 kr. og indtægtsbevilling på 669.565 kr. i 2020 godkendes.
- Udgiftsbevilling på 591.681 kr. og indtægtsbevilling på 591.681 kr. i 2021 indarbejdes i budgetforslaget for 2021-2024.
- Projektet får fuld overførselsret mellem årene 2020 og 2021, hvor projektet gennemføres.
Beslutning
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 38:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 38:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har fået bevilliget penge fra en ansøgningspulje under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til nedbringelse af sygefravær i ældreplejen. Jf. meddelelse om puljen til Social-, sundheds- og fritidsudvalgets møde den 3. februar 2020.
Projektet forventes at starte snarest og løber til udgangen af 2021.
I samarbejde med eksterne konsulenter har projektet til formål at forebygge og nedbringe sygefraværet i ældreplejen i Solrød Kommune.
Som led i projektet udarbejdes en strategi for nedbringelsen af sygefraværet i ældreplejen, der skal godkendes på politisk niveau. Strategien skal blandt andet indeholde følgende elementer:
1) Forebyggelse af sygefraværet og fokus på medarbejdernes trivsel.
2) Tidlig indsats overfor sygemeldte medarbejdere i ældreplejen og fokus på gradvis tilbagevenden til arbejdet.
For nærmere beskrivelse af projektet henvises til bilag med ansøgningsskemaet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da beslutningen medfører en udgiftsbevilling på 669.565 kr. og en indtægtsbevilling på 669.565 kr. i 2020 samt en udgiftsbevilling på 591.681 kr. og en indtægtsbevilling på 591.681 kr i 2021.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
76. Godkendelse af fordeling af statslig pulje i 2020 til normeringer i daginstitutionerÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.00-G00-1-20
Godkendelse af fordeling af statslig pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner
Beslutningstema
Byrådet skal godkende fordeling af statslig pulje i 2020 til normeringer i daginstitutioner.
Indstilling
Administrationen indstiller, at
- Statslig pulje til normeringer i daginstitutioner modtages, og der godkendes en udgifts- og indtægtsbevilling på 2.352.000 kr.
- Puljen fordeles forholdsmæssigt til daginstitutioner efter fratrækning af udgifter til revision af tilskudsregnskabet.
Beslutning
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 40:
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 40:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Der er på finansloven for 2020 afsat 500 mio. kr. i 2020, 600 mio. kr. i 2021, 800 mio. kr. i 2022, 1,2 mia. kr. i 2023, 1,4 mia. kr. i 2024 og 1,6 mia. kr. i 2025 som reserve til minimumsnormeringer på daginsitutionsområdet.
Den 17. februar 2020 blev der indgået en aftale om udmøntningen af midlerne i 2020. Der forhandles fortsat om midlerne til normeringer i 2021 og frem, herunder om en model for lovbunden minimumsnormeringer.
Aftalen indebærer, at tilskuddet i 2020 fordeles til alle kommuner via direkte statslig tildeling efter den enkelte kommunes andel af skønnede antal 0-5 årige børn i 2020, som den fremgår af Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning fra maj 2019.
Det er dog aftalt, at kommunerne skal have mulighed for at frabede sig tilskuddet. Eventuelle tilskud, som kommunerne frabeder sig, fordeles forholdsmæssigt til de kommuner, der ønsker at modtaget et tilskud fra puljen forud for den endelige tilskudsudmelding. Administrationen har den 30. marts 2020 meddelt til Børne- og Undervisningsministeriet, at Solrød Kommune ønsker at modtage tilskuddet, der foreløbigt er fastsat til 2.352.000 kr.
Puljens formål
Tilskudspuljens formål er at påbegynde arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer. Tilskuddet skal anvendes til pædagogisk personale, som varetager en pædagogisk funktion i direkte tilknytning til børnene, i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt puljeinstitutioner. Der stilles ikke krav til det pædagogiske personales uddannelsesmæssige baggrund eller ansættelsesform (heltids-, deltids- eller vikaransættelser). Midlerne kan ikke anvendes til ansættelser i private institutioner og private pasningsordninger.
Tilskuddets anvendelse
Det er op til kommunen at beslutte, hvorledes tilskuddet skal fordeles blandt de omfattede daginstitutionstyper og de enkelte daginstitutioner. Tilskuddet indgår, i lighed med andre statslige puljemidler på dagtilbudsområdet, ikke i beregningsgrundlaget for fastsættelse af kommunens tilskud til privatinstitutioner og private pasningsordninger samt forældres egenbetaling.
Tilskuddet skal anvendes til løn- og pensionsudgifter til pædagogisk personale, som varetager funktion i direkte tilknytning til børnene. Lønudgiften skal svare til de faktisk afholdte lønudgifter, der kan henføres til medarbejderne, og som vil kunne dokumenteres via lønsedler og eventuel tidsregistrering. Tilskuddet kan endvidere anvendes til relaterede udgifter direkte i tilknytning til det pædagogiske personale fx. it, kompetenceudvikling mv., dog maximalt svarende til 20 pct. af løn- og pensionsudgifterne, samt udgifter til revision i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.
Forslag til fordeling af puljen
Administrationen foreslår, at puljen ekskl. 25.000 kr. til skønnet udgift til revision fordeles forholdsmæssigt til daginstitutionerne efter samme fordelingsnøgle pr. barn, som der anvendes i tildelingsmodellen. Der tages udgangspunkt i årspladsantallet i 2020, som det fremgår af Mål og Økonomi 2020-2023 (side 102).
Dette giver følgende fordeling:
Institution | Årspladser Børnehave | Årsplads Vuggestue | Andel af statslig pulje i 2020 |
Birkebo | 44 | 24 | 144.326 kr. |
Bølgen | 120 | 72 | 414.152 kr. |
Egebo / Naturbørnehaven | 88 | 0 | 166.045 kr. |
Eventyrhaven * | 20 | 5 | 47.063 kr. |
Lindebo | 40 | 0 | 62.750 kr. |
Mosebo / Pilebo | 84 | 0 | 131.776 kr. |
Nøddebo | 62 | 0 | 97.263 kr. |
Parkbo | 80 | 36 | 238.451 kr. |
Poppelbo | 60 | 48 | 244.726 kr. |
Skovhuset / Regnbuen | 105 | 40 | 290.220 kr. |
Spiren | 0 | 48 | 150.601 kr. |
Tryllehytten | 120 | 48 | 338.852 kr. |
Skønnet udgift til revision | 25.775 kr. | ||
I alt | 823 | 321 | 2.352.000 kr. |
* Eventyrhaven forventes åbnet pr. 1. oktober 2020 med 80 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn, der vil starte i løbet af oktober/november. Antal i tabel er antallet af "helårsbørn".
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der skal gives udgiftsbeviling på 2.352.000 kr. og indtægtsbevilling på 2.352.000 kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
77. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018/2019 for folkeskolerne i Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 17.00.00-A00-6-19
Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018/2019 for folkeskolerne i Solrød Kommune
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Solrød Kommunes samlede Kvalitetsrapport for skoleåret 2018-2019. Samtidig skal Byrådet orienteres om de enkelte skolers kvalitetsrapporter.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Solrød Kommunes samlede Kvalitetsrapport for skoleåret 2018-2019 godkendes.
- Skolernes individuelle kvalitetsrapporterer for skoleåret 2018-2019 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 37:
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 37:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Kvalitetsrapportens resultater
Resultaterne i kvalitetsrapporten 2018/2019 viser, at skolerne generelt klarer sig fint på de udvalgte faktorer. Kvalitetsrapporten 2018/2019 viser samlet set, at Solrød Kommunes skoler ligger på et tilfredsstillende niveau.
Det er administrationens vurdering, at resultaterne i kvalitetsrapporten for 2018/2019 ikke giver anledning til, at der skal udarbejdes en formel handleplan, som skal godkendes af Byrådet.
Karaktergennemsnit
Ses der på KL’s nøgletal placerer Solrød Kommune sig på en 12 plads ud af 98, når der ses på det samlede karaktergennemsnit på kommunens folkeskoler. Solrød Kommune placerer sig derfor forsat blandt den øverste femtedel af landets kommuner.
Solrød Kommune ligger placeret som nr. 21 ud af 98 kommuner med et karaktergennemsnit på 7,3 ved folkeskolens 9. klasses afgangseksamen i de bundne prøvefag. Det forventede gennemsnit i forhold til elever med samme socioøkonomiske baggrund ligger på 7,2, og landsgennemsnittet ligger på 7,1. Alle tre skoler løfter dermed eleverne mere end den beregnede socioøkonomiske referenceværdi.
Det faglige niveau på Solrød Kommunes tre skoler har samtidig været faldende tre år i træk. De enkelte skoler præsterer alle et karaktergennemsnit over niveau i forhold til den socioøkonomiske reference over en treårig periode.
Trivsel
I forhold til de nationale trivselsmålinger ligger Solrød Kommune lidt over landsgennemsnittet. Solrød Kommune har en gennemsnitlig trivsel på 92 % sammenlignet med landsgennemsnittet på 91 %. Dette resultat er på niveau med tidligere års trivselsmålinger.
Kompetencedækning
Kompetencedækningen i Solrød Kommune er på 93 % i skoleåret 2018/19. Det betyder, at kommunen har opnået den nationale målsætning om 90 % kompetencedækning for skoleåret 2018/19. I forbindelse med den nye folkeskolelov rykkes målsætningen om 95 % kompetencedækning til 2025.
Påbegyndt ungdomsuddannelse
Langt de fleste unge i Solrød Kommune påbegynder en ungdomsuddannelse. Solrød Kommune lever dog endnu ikke op til det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Andelen af kommunens unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt uddannelse, er på 90,8 %, et fald på 3,9 procentpoint fra 2016 til 2017.
Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, er stigende og Solrød ligger med 57 % tydeligt over landsgennemsnittet på 44,2 %.
Inklusion
Skolerne i Solrød Kommune er i stand til at tilbyde undervisning til 94,9 % af alle børn i den almene folkeskole. På landsplan er den tilsvarende procentdel 94,7 %. Solrød Kommune befinder sig således lige over landsgennemsnittet. Arbejdet med inklusion er fortsat en meget stor og betydningsfuld opgave for skolerne.
I forår 2019 blev der udarbejdet en status på inklusionsindsatsen, som i forår 2020 følges op af en ananlyse af det specialiserede børne- og ungeområde i Solrød Kommune.
Ny folkeskolelov og nationale tests
I foråret 2019 er der vedtaget en ny folkeskolelov, som har betydet øget fagligt fokus på praksisfag samt afkortning af skoledagens længde for indskolingen. Der er samtidig en intension om at styrke brugen af 2-voksen undervisningen ved enten en lærer eller en pædagog i indskolingen. Den nye lov er implementeret fra skoleåret 2019/2020.
De nationale test har i skoleåret 2018/2019 været genstand for stor politisk bevågenhed, da der har været rejst tvivl om værdien af de nationale test og resultaterne på baggrund af testene. Administrationen afventer i den forbindelse resultatet af de igangværende forhandlinger og betydningen for kommende kvalitetsrapporter.
Skolerne bruger en række andre test og prøver som supplement til de nationale test, herunder ordblindetest, DVO screening samt diagnosticerende test i læsning, skrivning, matematik og engelsk. Herudover testes eleverne motorisk i 0.kl. og sprogscreenes i 0.kl. Derudover laver skolerne sammen med PPR særlige test til udsatte elever, eller elever, hvor der er mistanke om andre vanskeligheder. Ud over dette laver alle lærere forskellige andre former for evaluering - herunder elevplaner, men også portfolio, video, skriftlige arbejder, fremlæggelser.
Baggrund for kvalitetsrapporten
Solrød Kommune skal hvert andet år (i lige år) udarbejde en kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der skal tilgå Byrådet og borgerne. Kvalitetsrapporten udgør på den måde det kommunale tilsyn på folkeskolerne.
For at følge udviklingen på folkeskoleområdet tæt er det besluttet at udarbejde en kvalitetsrapport hvert år. Kvalitetsrapporten i lige år indeholder analyse af udvalgte temaer ud over de lovpligtige data om de resultater, folkeskolerne har opnået. Kvalitetsrapporten i ulige år har primært fokus på de lovpligtige data om skolernes opnåede faglige og trivselsmæssige resultater.
I kvalitetsrapporten for 2020 er der udarbejdet en rapport for hver enkelt skole. Her fremhæves for hver skole resultaterne af de bundne prøvefag og forældrebestyrelsernes kommentarer.
Skole | Karaktergennemsnit bundne prøvefag | Karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen | Skolebestyrelsens kommentar |
Havdrup | 6,9 | 7,4 | Rapporten tegner et billede af Havdrup Skole som værende lidt under gennemsnittet i Solrød Kommune. Det vil derfor være interessant at forstå, hvorvidt det harmonerer med ledelsens oplevelse. Endelig vil det være interessant at forstå, hvilke gode initiativer, der allerede er søsat for at adressere det. |
Munkekær | 7,5 | 7,6 | Skolebestyrelsen er generelt godt tilfredse med resultaterne. Så længe der ikke er større afvigelser i forhold til de sammenlignende kommunale og nationale tal eller en generel negativ tendenskurve, der ikke kan forklares, er vi vel på rette vej. |
Uglegård | 7,4 | 7,6 | Samlet set klarer Uglegårdsskolen sig godt i stort set alle de målinger, der er foretaget. Det kan vi godt være stolte af. Der er dog indikationer af en skole, der er kommet mere under pres i de senere år. Niveau og resultater kommer ikke af sig selv, og mængden af forventninger og forbedring på hele skoleområdet er en meget stor ambition og indeholder til dels også initiativer, der “modarbejder hinanden” (eks. højere inklusion, flere børn i klasserne og højere faglig forventning). Vi tager resultaterne til efterretning, dog ud fra en viden om, at nationale tests ikke er fundet værdige til at danne grundlag for evaluering. |
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
78. Godkendelse af trafiksanering af rundkørsel, Karlstrup Strandvej/Cementvej - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.13.00-P20-1-19
Godkendelse af trafiksanering af rundkørsel, Karlstrup Strandvej/Cementvej - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stillling til igangsættelse af trafiksanering af rundkørslen Cementvej/Karlstrup Strandvej.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Rundkørslen, Cementvej/Karlstrup trafiksaneres som beskrevet i sagsfremstillingen. Anlægsbevilling i budget 2020 på 1.831.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb frigives.
- Der indgås aftale om mageskifte med ejendommen på matr.nr. 38bz, Karlstrup by, Karlstrup, for at erhverve fornøden plads til nødvendig trafiksikkerhedsmæssig tilretning af rundkørslens udformningen ved Gl. Køgevej's tilslutning til strandvejen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
I Trafikplan 2016-2020 er udpeget fire uheldsbelastede vejkryds i Solrød Kommune. Definitionen, "uheldsbelastet vejkryds", dækker over lokaliteter i kommunen, hvor der i en 5-års periode er registreret flere uheld. Tre af de fire udpegede kryds er blevet renoveret til højere trafiksikkerhed. Kun rundkørslen Cementvej/Strandvejen mangler at blive gennemgået i forhold til at etablere forbedrende trafiktiltag.
En analyse af hastigheder i tre udvalgte rundkørsler gennemført i forbindelse med Budgetaftale 2019 sandsynliggjorde, at der kan være potentiale i at få justeret udformningen af ovennævnte rundkørsel i forhold til de nyeste undersøgelser af effekter ved forskellige rundkørselsudformninger. Undersøgelsen af de tre rundkørsler viste, at overordnet set er oversigtsforholdene i rundkørslerne i orden, men der køres for hurtigt især ud af rundkørslerne.
Byrådet frigav i december 2019 anlægsbevilling til detailprojektering af trafikforbedrende tiltag i den pågældende rundkørsel ved Cementvej/Strandvejen. Denne projektering er nu tæt på at være afsluttet, og forslag til nye udformning fremgår af bilag 1, hvor farvelægningen er den nye udformning, og eksisterende udformning ses som et underliggende luftfoto til sammenligning.
Principper for trafiksanering af rundkørslen, Cementvej/Strandvejen (se bilag 1)
Overordnet skal ombygningen sikre, at hastigheden i rundkørslen sænkes for både bilister og cyklister.
Der vil blive strammet op på kørselsforløbet for bilisterne, da skarpere kørekurver kan nedbringe hastigheden. Med suplerende kantsten bliver cyklister og bilister så vidt muligt adskilt over alt i rundkørslen, og særligt cyklisterne kan få en tydeligere markering af kørselsforløbet.
Det bliver således mere tydeligt, hvor man som trafikant skal placere sig, og hvor man har vigepligt uanset, om man er bilist, cyklist eller gående. Cykelstierne (bilag 1, "mørk grå") lægges tættere på kørebanen, så der både bliver nødvendige hastighedsdæmpende kørekurver til de hurtige cyklister, men også så cykler og billister ser hinanden tydeligere inden mødet i selve rundkørslen.
Oversigtsforholdene i rundkørslens sidearealer er desuden blevet eftergået, og midterbeplantningen vil blive opgraderet til en yderligere højde op til 2 meter, så opmærksomheden også kan skærpes for trafikanter i høje køretøjer. Der udføres desuden en overkørbar udvidelse af midtercirklen (bilag 1, "rød farve"), som er med til at indsnævre cirkulationsarealet visuelt.
Øvrige forhold
Gl. Køgevej bliver tilsluttet rundkørslen med en forhøjet overkørsel, hvor fortovet føres igennem, som det er udført ved den sydligere rundkørsel og Østre Strandvejs tilslutning til strandvejen. De eksisterende to uafsluttede stiforbindelser fra henholdsvis Trylleskovens nye østlige bydel og fra Banestiens afslutning ved Hjørnet, vil blive koblet mere trafiksikkert op på strandvejens cykelstier og fortove, så der bliver etableret praktiske gennemgange via rundkørslen ad disse stier (bilag 1, markeret med 2 pile).
Nødvendig arealerhvervelse
For at sikre de rette kørekurver til og fra Gl. Køgevej er det nødvendigt at justere denne vejtilslutningen væsentligt, hvilket involverer arealerhvervelse hos en tilstødende naboejendom til rundkørslen. (bilag 2, "blåt areal").
Administrationen har været i dialog med ejendommens ejer, og der er opnået mundtlig forhåndsaftale om at bytte arealer ("magelæg"), således at den pågældende ejer overtager et kommende unødvendigt strandvejsareal (bilag 2, "orange areal"), som med fordel kan blive en udvidelse af ejendommens areal til erhvervsparkering.
Hertil har det vist sig, at der - allerede fra tiden, hvor strandvejen har været en amtsvej - har været et uafklaret areal, som har været brugt som vejareal, men som i virkeligheden har tilhørt den pågældende ejendom. Administrationen har aftalt med ejeren, at der ved i forbindelse med det samlede projekt vil blive sikret, at der i jorderhvervelsesprocessen blive ryddet op i fortidens uklare matrikulære forhold mellem vejen og den private ejendom.
Tidsplan
Anlægsprojektet vil kunne udbydes med det samme. Den formelle aftale om jorderhvervelsen forventes at blive indgået parallelt med udbudsperioden, så anlægsarbejdet kan komme igang hurtigst muligt herefter.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Anlægsbevilling på 1.831.000 kr. afsat i budget 2020 til trafikregulerende og hastighedsdæmpende foranstaltninger søges frigivet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
79. Godkendelse af etablering af overdækning foran Havdrup Idrætscenter - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.11.00-Ø00-1-20
Godkendelse af etablering af overdækning foran Havdrup Idrætscenter - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til etablering af overdækning foran Havdrup Idrætscenter.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der etableres en overdækning foran Havdrup Idrætscenter. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 150.000 kr. frigives til arbejdet.
Beslutning
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 41:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. april 2020, pkt. 41:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I aftalen om Budget 2020 er der afsat 150.000 kr. til etablering af en overdækning foran Havdrup Idrætscenter. Med overdækningen skabes et udendørs samlingspunkt i forbindelse med caféen, som kan benyttes som venteområde for forældre i sommerperioden. Overdækningen forventes ligeledes at afbøde, at der ryges lige foran indgangsdøren med indtrængende tobaksrøg i gangarealet til følge.
Overdækningen opbygges omkring en allerede eksisterende stålkonstruktion, hvorpå der monteres en ny spær- og lægtekonstruktion, som afsluttes med tagplader i farven opal.
Der etableres tagrende i fronten med nedløb til regnvandsbrønd.
Tidsplan og risici
Det forventes, at overdækningen bliver udført forår/sommer 2020. Det vurderes, at der ikke er særlige risici forbundet med projektet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb er afsat i budgettet for 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
80. Godkendelse af kloakrenovering på Munkekærskolen - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.11.00-Ø00-2-20
Godkendelse af kloakrenovering på Munkekærskolen - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til kloakrenovering på Munkekærskolen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at kloakrenoveringen på Munkekærskolen igangsættes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 2.800.000 kr. frigives til arbejdets udførelse.
Beslutning
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 38:
Familie- og uddannelsesudvalget, 15. april 2020, pkt. 38:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
Der er udfordringer med regnvand og opfugtning af bygningsdele på Munkekærskolen. Især kælderen ved bygning E, hvor Munkekær Bio har lokaler, er plaget af fugtige kældervægge.
Der er fra byggeriets start etableret omfangsdræn ved alle kældervægge samt tværdræn pr. 5 meter og dræn midt under bygningen. Den opstigende fugt i kældervæggene ved regnskyl kan skyldes, at grundvandet generelt står højt i Solrød, nogle gange helt op til terrænniveau. Når det regner, vil grundvandet kunne stige. Hvis enkelte eksisterende omfangsdræn er tilstoppede, vil vandet ikke kunne ledes hurtigt nok ud til drænpumperne, og der vil ske en fugtophobning i kældervæggene. Dette forværres af, at den eksisterende udvendige fugtsikring af kældervæggene sandsynligvis er i en så dårlig stand, at den kræver renovering.
TV-inspektion af kloaknettet
I 2019 blev der gennemført en TV-inspektion (kameraoptagelse) af kloaknettet på skolen.
Denne viste, at hovedledningerne generelt er i god stand. Enkelte hovedledninger er tidligere blevet strømpeforede.
En stor del af sideafgreningerne og vej-/nedløbsbrøndene er i dårlig stand og kræver renovering.
Endvidere er der en del rottespor i spildevandsledningerne, hvorfor der skal opsættes rottespærrer og udskiftes gulvafløbsriste.
Nødvendige udbedringer
Det anbefales, at der graves op langs kældervæggene, hvor det er muligt, for at få retableret og udbedret den eksisterende fugtsikring. Udbedringen sker ved at reparere hullerne i kældervæggene. Herefter pudses de og påføres en vandspærrende membran. Yderligere isoleres væggene med isoleringsplader.
Samtidig spules drænene, så der er gennemstrømning i disse.
Endvidere indbygges der drænspulebrønde, så det fremover er muligt at spule og besigtige tværdræn uden fornyet opgravning.
Et overslag over de forventede udgifter til udbedring af mangler fremgår af nedenstående tabel:
Byggeplads, udbedring af afløb og dræn samt opretning kloakker | 2.275.000 kr. |
Rådgivning og projektledelse | 300.000 kr. |
Uforudsete udgifter | 225.000 kr. |
I alt ekskl. moms | 2.800.000 kr. |
Risici
Der er en risiko for, at skaderne på kloakledningerne kan være blevet lidt større siden TV-inspektionen blev udført.
Tidsplan
Udarbejdelse af udbudsprojekt forventes i maj 2020 og anlægsarbejderne forventes udført juni-september 2020.
Udarbejdelse af udbudsprojekt forventes i maj 2020 og anlægsarbejderne forventes udført juni-september 2020.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb er afsat i budgettet for 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
81. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-46-19
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
82. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-46-19
83. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-56-19
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Digital godkendelse af referat.
Beslutning
Godkendt.