Referat

Byrådet skal 2. behandle budgetforslaget for 2014-2017 og samtidig fastsætte takster, skatteprocent, grundskyldspromille, dækningsafgift af offentlige ejendomme og kirkeskatteprocent.

Alle partier og lister i Byrådet har indgået aftale om budget 2014-2017 den 22. september 2013.

Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik-og miljøudvalget anbefaler følgende til Byrådets 2. behandling:

Budgetforslaget, der blev fremlagt ved Byrådets 1. behandling den 16. september 2013, er baseret på en personskat på 24,8 procent, en grundskyld for øvrige ejendomme på 22,24 promille og en grundskyld for landbrugsejendomme på 7,2 promille.

Budgetforslaget inklusiv investeringsplan indeholder i 2014, 2015 og 2017 et underskud, der finansieres af kassebeholdningen. I 2016 er der et overskud, der forøger kassebeholdningen. Der er en forventet kassebeholdning pr. 31. december 2013 på 97,4 mio. kr.

Budgetforslaget til 1. behandlingen er vedtaget, hvis der ikke fremsættes og vedtages ændringsforslag i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet.

Alle partier og lister i Byrådet har den 22. september 2013 indgået aftale om budget 2014-2017 og fremsendt ændringsforslag jf. den indgåede aftale.

1. Indkomne ændringsforslag

1.1. Serviceudgifter, drift

1.1.1 Jf. Budgetaftalen øges bidrag til strandrensning med 150.000 kr. årligt fra 200.000 kr. til 350.000 kr. for at medvirke til, at der kan gennemføres strandrensning tre gange i løbet af sommersæsonen.

1.1.2 Jf. Budgetaftalen afskaffes natslukning (2 timer) af vejbelysningen natten fra fredag til lørdag og fra lørdag til søndag, og vejbelysningen tændes 10 minutter tidligere om morgenen på hverdage (kl. 04.30). En årlig merudgift på 185.000 kr.

1.1.3 Jf. Budgetaftalen tilføres puljen til anskaffelse af mindre rekvisitter 100.000 kr., og kriterierne for tildeling ændres, så det fremover også vil være muligt at søge om rekvisitter for en enkelt forening (eksempelvis opbevaringsskabe), ligesom det også vil være muligt at søge om rekvisitter til selvorganiseret motion, hvis det kommer en bred brugerkreds til gode. Samtidig indføres krav om en selvfinansiering på mindst 20 procent.

1.2 Skattefinansieret anlæg

1.2.1 Jf. Budgetaftalen afsættes en grøn pulje i 2014 på 1 mio. kr.

1.2.2 Jf. Budgetaftalen reduceres idrætsanlægsfonden med 100.000 kr. årligt til finansiering af forøgelsen af puljen til anskaffelse af rekvisitter. Samtidig nedsættes det hidtidige krav om en selvfinansiering på mindst 50% til mindst 20%.

1.2.3 Jf. Budgetaftalen ændres periodiseringen af anlægsudgiften på skoleudbygningsplan, Uglegårdsskolen med 3 mio. kr. fra 2014 til 2015 og Reeez-projektet med 2,7 mio. kr. fra 2014 til 2015.

1.3 Særlige politiske fokusområder i budgetaftalen

1.3.1 Jf. Budgetaftalen fremlægges følgende fokusområder på budgettemadagen i maj 2014:

2. Takster 2014

Byrådet skal i forbindelse med 2. behandling af budgettet for 2014-2017 godkende takster for 2014. I forhold til ”Takstoversigt 2014” i budgetmaterialet til 1. behandlingen er der alene ændring til skatteudskrivningen.

3. Konsekvensrettelser i Mål og Økonomi 2014-2017

Som en del af budgetmaterialet er udarbejdet ”Mål og Økonomi 2014-2017”. Der er behov for at ændre i det udsendte udkast, som følge af ændringsforslag til Byrådets 2. behandling af budgettet. Administrationen bemyndiges til at foretage de nødvendige konsekvensrettelser.

4. Finansiering

4.1 Fastsættelse af skatteprocent for 2014

Jf. Budgetaftalen nedsættes skatteprocenten for 2014 fra 24,8 procent til 24,6 procent.

4.2 Fastsættelse af grundskyldspromille for 2014

Jf. Budgetaftalen nedsættes grundskyldspromillen for øvrige ejendomme fra 22,24 promille til 21,17 promille og grundskyldspromillen for landbrugsejendomme nedsættes fra 7,2 promille til 6,37 promille.

4.3 Fastsættelse af dækningsafgift for offentlige ejendomme

Der opkræves dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi med halvdelen af grundskyldspromillen, dog højst 15 promille. I dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi (ejendomsværdi fratrukket grundværdi) opkræves en af Byrådet fastsat promille, dog højst 8,75 promille.

Dækningsafgift af offentlige ejendommes grundværdi nedsættes fra 11,12 promille til 10,58 promille og dækningsafgift af offentlige ejendommes forskelsværdi fastsættes uændret til 8,75 promille.

4.4 Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget

Byrådet skal ved 2. behandlingen af budgettet vælge mellem at basere budgettet på:

Ved statsgaranti er der en nettoindtægt fra tilskud og udligning på 0,9 mio. kr. og en skatteindtægt på 945,3 mio. kr. ved en skatteprocent på 24,6 procent, i alt en nettoindtægt på 946,3 mio. kr.

Ved selvbudgettering er der en nettoindtægt fra tilskud og udligning på 25,8 mio. kr. og en skatteindtægt på 926,1 mio. kr. ved en skatteprocent på 24,6 procent, i alt en nettoindtægt på 951,9 mio. kr. Dette giver en gevinst ved valg af selvbudgettering på 5,7 mio. kr. i 2014 som følge af forventning om et højere indbyggertal og et lavere udskrivningsgrundlag end i grundlaget for statsgaranti.

Hvis der vælges selvbudgettering vil der ske en efterregulering i 2017. Jf. KL’s tilskudsmodel kan der forventes en indtægt i efterregulering i 2017 på 1,3 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der vælges statsgaranti uanset udsigten til en gevinst ved valg af selvbudgettering, idet gevinsten er for lille til at opveje risikoen for, at gevinsten kan blive vendt til et tab, når efterreguleringen skal gøres endeligt op i 2017.

4.5 Fastsættelse af kirkeskatteprocent

Byrådets valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget har også virkning for udskrivning af kirkeskat.

Greve-Solrød Provsti anbefaler, at kirkeskatteprocenten fastsættes uændret til 0,82 procent.

Der er en indtægt fra kirkeskat på 25,6 mio. kr. Der skal udbetales 27,4 mio. kr. i landskirkeskat og til kirke- og præstegårdskasserne. I forhold til budgetforslaget til 1. behandlingen er der en merudgift på 1,75 mio. kr. i 2014. Det forventes, at kirkekasserne ved udgangen af 2014 vil have en formue på 3.710 kr., dvs. kirkekassernes formue er anvendt ved udgangen af 2014.

4.6 Lånoptagelse og afledte udgifter til renter og afdrag

Jf. budgetaftalen optages lån til refinansiering af udlån til pensionisters ejendomsskat.

4.7 Kassebeholdningen

Administrationen indstiller, at den samlede nettovirkning af ændringsforslagene henføres til kassebeholdningen.

Budgettet finansieres ved lånoptagelse på 9 mio. kr. årligt samt forbrug af kassebeholdningen på 10,9 mio. kr. i 2014, 6,9 mio. kr. i 2015 og 8.4 mio. kr. i 2017. I 2016 er der en forøgelse af kassebeholdningen på 6,5 mio. kr.

Byrådet.

Beredskabskommissionen skal tage stilling til budgetforslaget for 2014-2017.

Administrationen indstiller, at budgetforslaget anbefales.

Med budgetforslaget til Byrådets 1. behandling den 16. september 2013 videreføres serviceniveauet fra 2013. Budgetbeløbet er 3,044 mio. kr. i 2014. Budgetforslaget er en videreførelse af 2013-budgettet korrigeret for løn- og prisstigninger.

Budgetforslaget er uddybet i ”Mål og Økonomi 2014-2017, politikområde 7 Beredskab”, der er vedlagt som bilag til dagsordenen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til Forslag til Lokalplan for Solrød Center Nordøst (301.9) med henblik på at sende det i offentlig høring.

Administrationen indstiller, at:

Teknik og Miljø modtog i foråret 2012 et projektforslag fra grundejerne i lokalplanområdet. Projektforslaget, der efterfølgende blev revideret, lå til grund for, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget på møde den 19. november 2012, besluttede at iværksætte udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag for Solrød Center Nordøst, der giver mulighed for, at der inden for området kan opføres bebyggelse til bolig-, kontor- og butiksformål.

I forhold til det projektforslag, der blev præsenteret på Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets møde den 19. november 2012, er der af områdets ejere foretaget ændringer, så projektforslagets bebyggelse nu udelukkende rummer arealer til dagligvarebutik og boligformål, men ikke kontorarbejdspladser.

Mageskifte af parkeringsarealer

I forbindelse med projektbearbejdningen af Solrød Center Nordøst, var der fra bygherres side ønske om at inddrage et kommunalt ejet parkeringsareal i arealdisponeringen. I den forbindelse besluttede Byrådet på møde den 29. april 2013 at mageskifte et parkeringsareal på 380 m² i den nordøstlige del af Solrød Center med et tilsvarende parkeringsareal andets sted i Solrød Center. Magelægsaftalen sikrer forbedrede muligheder for udvikling af den østlige del af Solrød Center som helhed.

Lokalplanforslaget

Vedhæftede lokalplanforslag har til formål at skabe det planmæssige grundlag for, at Solrød Center kan udvides i den nordøstlige del med nyt etagebyggeri til centerorienteret erhvervs- og boligformål.

Lokalplanområdet, der er beliggende i den nordøstligste del af Solrød Center, rummer i dag bl.a. mindre bygninger med liberalt erhverv, bolig og tekniske anlæg for Solrød Vandværk. Lokalplanområdet omfatter desuden et parkeringsareal samt et areal med gang- og cykelsti (se kortbilag 2 i det vedhæftede lokalplanforslag).

Lokalplanforslaget fastlægger rammerne for en mulig udvidelse af Solrød Center, der giver det planmæssige grundlag for realiseringen af en markant ny centerbebyggelse, der omfatter en dagligvarebutik, og 26 boliger med dertil hørende parkerings- og opholdsarealer. For at fremtidssikre anvendelsesmulighederne inden for lokalplanområdet indeholder lokalplanforslagets bestemmelser desuden muligheden for, at der kan indrettes arealer til en lang række centerorienterede erhverv i lighed med det resterende Solrød Center.

Dagligvarebutikken, der tilknyttes centergaden via en nyetableret stiforbindelse, udgør bebyggelsens stueplan. I terræn etableres desuden parkeringspladser samt ny vejforbindelse til Solrød Byvej og Solrød Strandvej.

Oven på dagligvarebutikken etableres boligerne, der udformes som punkthuse i samlet op til 5 etager, hvor øverste etage udformes som penthouse. Oven på dagligvarebutikken vil der desuden blive indrettet en fælles taghave for bebyggelsens boliger. Alle boliger vil desuden have adgang til altaner eller egne terrasser.

Under bebyggelsen indrettes parkeringskælder, der også vil rumme plads til teknik og pulterrum for boligerne.

I lokalplanområdets nordøstlige hjørne gives det ubebyggede område beliggende ud mod Solrød Byvej et åbent og grønt udtryk.

Bygningshøjde

På mødet den 19. november 2012, hvor lokalplanproceduren blev igangsat, besluttede Økonomi-, teknik- og miljøudvalgt, at bebyggelsen maksimalt må opføres i 3 etager mod Solrød Strandvej med mulighed for, at enkelte bagvedliggende bygningsdele kan opføres i op til 5 etager, hvor den øverste etage udformes som tilbagetrukken penthouse.

I det vedhæftede lokalplanforslag kan ses byggefelternes placering, der viser, at der på byggefeltet nærmest Solrød Strandvej kan bygges op til 3 etager. De øvrige byggefelter, der er trukket længere tilbage fra strandvejen, kan ifølge lokalplanforslaget bebygges i op til 5 etager, hvor øverste etage skal udformes som penthouse. Lokalplanforslaget illustrerer via tværsnit og visualiseringer, hvordan den foreslåede bebyggelse vil fremstå i forbindelse med eksisterende bygninger i nærområdet.

Detailhandel

Et centralt element i det indkomne projekt er den foreslåede dagligvarebutik.

Solrød Kommunes Detailhandelsanalyse fra 2011 anbefaler ikke, at der bør etableres yderligere dagligvarebutikker i Solrød Center. Da det kan tænkes, at en ny dagligvarebutik i Solrød Center vil medføre en uhensigtsmæssig udvikling for de øvrige dagligvarebutikker i centret, er projektansøgerne blevet opfordret til at få udarbejdet et tillæg til Solrød Kommunes Detailhandelsanalyse, der indregner konsekvenserne ved etablering af en dagligvarebutik med den foreslåede placering.

Denne konsekvensvurdering, der er udført af ICP og vedlagt sagen som bilag, blev færdiggjort i juli 2012 og konkluderede, at hvis der etableres en dagligvarebutik i den nordøstlige ende af Solrød Center ved Solrød Strandvej, vil dagligvareudbuddet i centret blive øget og dermed vil centret samlet set blive styrket. Da den foreslåede dagligvarebutik i projektet er en discountbutik, tager konsekvensvurderingen udgangspunkt i, at det netop er en discountbutik, der etableres.

Det vurderes, at knap 60 % af omsætningen i butikken vil blive taget fra de øvrige dagligvarebutikker i Solrød Center, der dermed vil opleve en nedgang i omsætningen. Det vurderes, at det især vil være discountbutikkerne i Solrød Center, der vil få forringet deres driftsvilkår. Dog vurderes det ikke at medføre butiksdød.

Centerets øvrige dagligvarebutikker og et eventuelt kommende varehus vil i mindre grad få påvirket deres omsætning. ICP vurderer derfor ikke at etableringen af en discountbutik med den foreslåede placering, vil få afgørende betydning for driftsvilkårene for et nyetableret varehus.

Baggrunden for at Solrød Center samlet set vil blive styrket består blandt andet i, at borgerne vil opleve et bedre butiksudbud og at placeringen af dagligvarebutikken ved Solrød Strandvej og Solrød Byvej har en god trafikal placering, som er attraktiv i forhold til at tiltrække kunder direkte fra Solrød Strandvej. Dermed vil den foreslåede dagligvarebutik kunne tiltrække kunder, der ikke ellers handler i centret.

I Solrød Center er der et princip om, at alle dagligvarebutikker skal have direkte tilknytning til centergaden. Da indgangen til den foreslåede dagligvarebutik ligger trukket ca. 65 meter tilbage fra centergaden, vurderer administrationen, at det vil være af stor vigtighed, at der sikres en klar og synlig forbindelse mellem indgangen og centergaden.

Administrationen vurderer, at en realisering af det foreslåede projekt, vil bidrage til, at den østlige del af Solrød Center blive styrket. Dette vurderes at være til gavn for balancen i centeret som helhed.

Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 21. juli 2004 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.

På baggrund af en screening af lokalplanforslaget har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes i, at når den mulige nye bebyggelse ses i forhold til Solrød Centers eksisterende forhold, vurderes den samlede påvirkning af miljøet ikke at være væsentlig.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til Forslag til Lokalplan for Uglehuset – nyt skoleafsnit til Uglegårdsskolen (306.3) med henblik på, at sende det i offentlig høring.

Administrationen indstiller, at:

Som et led i skoleudbygningsplanen, vedtaget i forbindelse med budgetaftalen 2013-2016, skal Uglegårdsskolen udvides med et nyt skoleafsnit. Skoleafsnittet skal være på ca. 1.600 m² og skal bestå af i alt 10 klasser med 26 børn i hver. Indskolingen skal rumme integreret undervisning og fritid fra 0. – 3. klasse. Dertil kommer 30 personer som personale, primært pædagoger og lærere.

Bygningen opføres på en 11.260 m² stor grund, som opstår ved nedrivning af de tre institutionsbygninger: Tingbo Vuggestue, SFO’erne Ørnebo 1A og Ørnebo 1B. Grunden er beliggende på hjørnet af Tingsryd Allé og Vestre Grænsevej.

Arealet, hvorpå Uglehuset skal ligge samt SFO bygningen på Tingsryd Allé 3, er i dag omfattet af et tillæg nr. 27.1 fra 1976 til gammel byplanvedtægt nr. 27. Byplanvedtægten er et helt utilstrækkeligt plangrundlag for det nye byggeri.

Den interne stikvej Tingsryd Allé 1 – 3 nedlægges, fordi den har skabt kaotiske trafik forhold ved åbnings- og lukketid. Fremover skal vejen kun fungere som intern brandvej. I sommeren 2013 er der i stedet etableret en parkeringsplads ud mod Tingsryd Allé med et såkaldt ”kiss and ride” afsætningssted.

Lokalplanen åbner mulighed for at hæve terrænet omkring den nye bygning, således at bygningen kan komme til at ligge i samme niveau som skolen. Denne ændring af terrænet skal åbne mulighed for at anlægge to sikre krydsninger af den nord/sydgående offentlige cykelsti, der løber imellem Uglegårdsskolens hovedafsnit og den nye indskolingsbygning.

Indskolingen fungerer som en enhed med plads til skole og fritid, morgen og eftermiddag før og efter skoletid. Dette betyder, at der vil være elever i afsnittet hele dagen. Den nye bygning skal således indeholde alle faciliteter, der er nødvendige for at tilbyde et fremtidssikret, pædagogisk uddannelsestilbud i overensstemmelse med folkeskolelovens, lokalsamfundets og elevernes krav nu og i fremtiden.

Uglegårdsskolen er en skole fra 1970’erne, opført i et af tidens fremherskende arkitektoniske formsprog. Skolen er opført i træ, for at give skolen et uhøjtideligt og varmt præg, som et læringsværksted. Der er allerede opført en tilbygning til indskoling med ibrugtagning 2013, som er i overensstemmelse med den oprindelige arkitektur.

Der er med det nye projekt særligt lagt vægt på, at:

Miljøvurdering

Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 21. juli 2004 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

På baggrund af en miljøscreening af Forslag til lokalplan for Uglehuset – nyt skoleafsnit til Uglegårdsskolen (306.3) har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes i, at den fremtidige mulige anvendelse kun i mindre grad afviger fra den eksisterende anvendelse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal endeligt vedtage Lokalplan for Ejegården (391.11).

Administrationen indstiller, at Lokalplan for Ejegården (391.11) vedtages med de ændringer, der er redegjort for i sagsfremstillingen.

Byrådet besluttede på møde den 17. juni 2013, at sende forslag til Lokalplan for Ejegården (391.11) i offentlig høring. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 21. juni 2013 til den 30. august 2013 og der har været afholdt borgermøde den 19. august 2013.

Lokalplanen giver mulighed for, at ejendommen der tidligere rummede Børnehaven Ejegården, kan omdannes til boligformål. Desuden præciserer lokalplanen anvendelsesbestemmelserne for den del af Ejegården, der i dag anvendes af Vej og Park, så det tydeliggøres, at private såvel som offentlige aktører kan anvende ejendommen til materielgård og mandskabsfaciliteter for drift af veje og grønne områder.

Ved høringsfristens udløb var der indkommet 3 skriftlige høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanforslaget.

Den 19. august 2013 blev der afholdt borgermøde om lokalplanforslaget. Her blev der ligeledes fremført bemærkninger til lokalplanforslaget fra de fremmødte borgere.

Høringssvarene og bemærkningerne omhandler primært:

Et resume af høringssvar og bemærkninger fra borgermødet samt administrationens kommentarer til disse fremgår af vedlagte bilag.

Høringssvar og administrationens kommentarer hertil

Da der ikke er hjemmel i planloven til at regulere inden for hvilket geografiske område ejendommens materiel og køretøjer anvendes, kan der i lokalplanen ikke tilføjes bestemmelser, der fastsætter en anvendelsesbegrænsning for dette.

Det er forventningen, at den fremadrettede brug af lokalplanens Delområde II vil være stort set den samme som der ses i dag. Derfor forventes der heller ikke yderligere tung trafik på Den Lille Gade.

Det er korrekt, at der i lokalplanforslaget mangler signaturforklaring på kortbilag 2. Dette vil blive indarbejdet i den endelige lokalplan. Ligeledes vil beplantningsbæltet blive forlænget, så det er i overensstemmelse med udstrækningen af det beplantningsbælte, der er indtegnet i Lokalplan 391.5, der hidtil har været gældende for Ejegården.

Ud over de i høringsnotatet beskrevne ændringer, har administrationen desuden foretaget mindre rettelser af redaktionel karakter.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til køb af det tidligere posthus i Solrød Center 3.

Administrationen indstiller, at:

Solrød Kommune har behov for at samle genoptræningstilbud i samme bygning. I dag tilbydes genoptræning tre steder i kommunen, Christians Have Plejecenter, Aktivitetscentret og Solrød Idrætscenter. Faciliteterne er under pres pga. en stor stigning i antallet af genoptræningsplaner, der tilgår kommunen fra sygehusene. Dertil kommer, at personalet bruger en del tid på vejene mellem træningsstederne, og at spredningen af personalet medfører en lav udnyttelse af terapeuternes træningskapacitet samt medfører en lav grad af fleksibilitet i driften og små træningshold.

I budgetaftalen for 2013-2016 blev der indgået aftale om at skabe bedre rammer for den kommunale genoptræning, så der forsat kan sikres en høj faglighed og en bedre effektivitet ved genoptræning et sted fremfor de nuværende tre steder.

I den nye budgetaftale for 2014-2017 er der indgået aftale om erhvervelse af posthusbygningen i 2013. Bygningen ombygges og indrettes primo 2014.

Solrød Posthus blev lukket i efteråret 2012 og bygningen, som er beliggende i Solrød Center 3, har været udbudt til salg i et år for 17.500.000 kr. På den baggrund har administrationen efter forhandlinger, tilbudt at købe bygningen for 14.500.000 kr. med overtagelse 15. oktober 2013. Handlen er med forbehold for Byrådets godkendelse.

Byrådet godkendte den 25. februar 2013 en anlægsbevilling på 300.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb til forundersøgelser og udarbejdelse af forslag til etablering af et nyt samlet genoptræningscenter på 1. sal over Solrød bibliotek.

Under forslagsfasen blev det klart, at det afsatte rådighedsbeløb var blevet fastsat på et forkert grundlag, og at beløbet langt fra var tilstrækkelig for gennemførelse af det ønskede projekt, hvilket Byrådet blev orientereret om på budgettemadagen i maj 2013. Her blev det lovet, at administration på den baggrund skulle afdække alternative placeringer forud for budgetprocessen. Derfor blev Byrådet præcenteret for 4 forskellige placeringer for et nyt samlet genoptræningscenter på budgetkonferencen den 30. august 2013. Direktionen anbefalede en placering i det tidligere Posthus i Solrød Center. En nærmere beskrivelse af posthusløsningen er beskrevet i notatet af 26. august 2013. Se bilag.

Administrationen har efterfølgende arbejdet videre med erhvervelse af ejendommen.

Bygningen er opført i 1980 og har et grundareal på 1.260 m² og et samlet bebygget areal på i alt 1.115 m² fordelt på kælder, stue og første sal.

Bygningen kan i henhold til BBR benyttes til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration.

Der vil blive udarbejdet en politisk sag vedrørende ombygningen af ejendommen til fremlæggelse i november/december 2013, hvorefter selve ombygningen kan starte til årsskiftet.

Økonomi

I budget 2013 er der afsat 5.700.000 kr. i rådighedsbeløb til etablering af genoptræningscenter, heraf er 300.000 kr. frigivet i februar 2013. Det resterende rådighedsbeløb 5.400.000 kr. kan anvendes til finansiering af købet.

I alt købspris på 14.500.000 kr., hvoraf 5.400.000 kr. allerede er afsat som rådighedsbeløb i budget 2013. Til restbeløbet på 9.100.000 kr. søges frigivet ny anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2013.

Handelsomkostninger til advokat og tinglysning udgør 110.000 kr. som søges frigivet via ny anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2013.

Driften af ejendommen er medtaget i budgetforslag 2014-2017.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger er på i alt 14.610.000 kr. Finansieres af 5.400.000 kr. som frigives af allerede afsat rådighedsbeløb i budget 2013. Til restbeløb på 9.100.000 kr. og handelsomkostninger på 110.000 kr. søges frigivet en ny anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2013, finansieret af kassebeholdningen.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til Beskæftigelsesplan 2014 med politiske mål for beskæftigelsesindsatsen.

Administrationen indstiller, at:

Hvert år udfærdiger administrationen i henhold til lovgivningen en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen indeholder mål for den beskæftigelsesrettede indsats, herunder mål udmeldt af Beskæftigelsesministeren.

Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) anbefalede på mødet den 19. september 2013 Beskæftigelsesplan 2014 for Byrådet.

Beskæftigelsesplanen indeholder følgende overordnede politiske mål, som er formuleret af beskæftigelsesministeren:

Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

For at kvalificere målsætningen skal de kvantitative mål først fastsættes og indføjes i beskæftigelsesplanen primo 2014, hvor den seneste udvikling på arbejdsmarkedet så kan medregnes. Således skal Byrådet tage stilling til Beskæftigelsesplan 2014, før de kvantitative niveauer indsættes i planen. Byrådet skal efterfølgende tage stilling til de kvantitative mål senest på sit møde i januar 2014.

Beskæftigelsesplanen indeholder følgende formulering af konkrete mål, som er udmeldt af ministeren, og hvor de konkrete måltal efterfølgende indsættes:

Derudover har administrationen foreslået følgende konkrete mål:

Administrationen sendte i juni 2013 i henhold til lovgivningen Beskæftigelses-plan 2014 i høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, som fandt beskæftigelsesplanen fyldestgørende og dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Solrød Kommune i 2014.

Administrationen sendte ligeledes i juni 2013 i henhold til lovgivningen beskæftigelsesplanen i høring blandt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) medlemmer. Der er modtaget høringssvar fra LO’s medlemmer (se bilag). På baggrund af LO’s høringssvar er enkelte formuleringer i beskæftigelsesplanen blevet præciseret.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til kommunens høringssvar til Naturstyrelsens forslag til VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og kommuneplantillæg for Hovedstadens Forsyningsselskabs (HOFOR) indvinding af drikkevand.

Administrationen indstiller, at

1. Det vedlagte forslag til høringssvar godkendes

2. Statens VVM afgørelse og kommuneplantillæg påklages, såfremt det vedtages med nuværende ordlyd.

HOFORs tilladelse til indvinding af grundvand er udløbet, og den skal derfor fornyes. Det samme gør sig gældende for tilladelserne til de lokale vandværker. I henhold til Vandplanen, som er i høring, er ressourcen i Køge Bugt området overudnyttet, hvorfor der kan følge restriktioner med ved fornyelse af tilladelserne.

Naturstyrelsen har overtaget en del af kommunens myndighedsrolle ved behandling af tilladelse til HOFORs indvinding af drikkevand. VVM-materialet (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for HOFOR er nu i offentlig høring, og giver anledning til en række kommentarer, idet de foreslåede tilladelser potentielt vil stille de lokale vandværker dårligere end HOFOR.

HOFOR ansøgte i 2006 om fornyelse af indvindingstilladelser til deres kildepladser, der er spredt over store dele af Sjælland. I alt er ansøgt om indvinding af 62 mio. m³ vand årligt, hvoraf 2,5 mio. m³ vand ønskes oppumpet fra Havdrup Kildeplads i Solrød Kommune. Det forventes, at HOFORs indvinding vil udgøre ca. 2/3 af kommunens samlede indvinding. HOFORs indvundne vandmængde forventes ikke at stige i forhold til nuværende niveau.

På grund af udbredelsen og størrelsen af indvindingen skal HOFORS vandindvinding igennem en udvidet miljøvurdering (VVM’en). Naturstyrelsen er myndighed for VVM-processen i henhold til ”Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning”, § 11, stk. 5, nr. 3. Naturstyrelsen har således kompetencen til at udarbejde VVM-redegørelse, kommuneplantillæg og efterfølgende udstede VVM-tilladelsen. VVM-tilladelsen kan dog først gives, når kommuneplantillægget er endeligt vedtaget. Kommunerne skal efterfølgende give de nødvendige vandindvindingstilladelser.

Naturstyrelsen har nu sendt projektets dokumenter i form af VVM-redegørelse, forslag til VVM-tilladelse, forslag til kommuneplantillæg, Natura 2000 vurdering, tekniske baggrundsnotater for hvert vandværk samt et ikke teknisk resumé i offentlig høring.

Kommentarer til høringsmaterialet

Administrationen har ikke væsentlige kommentarer til Natura 2000 vurderingen, VVM-redegørelsen, Natura 2000 vurderingen, de tekniske baggrundsnotater eller det ikke tekniske resumé. Kommentarerne går hovedsageligt på forslagene til kommuneplantillæg og VVM-tilladelse.

I kommuneplantillægget og VVM-tilladelsen angives det, at HOFOR skal have tilladelse til at indvinde 2,5 mio. m³ vand årligt fra Havdrup Kildeplads, samt at miljøpåvirkningerne skal afhjælpes ved at kompensere de påvirkede vandløb ved at udpumpe ekstra vand, når vandløbene tømmes for vand i sommerperioderne. Det angives, at indvindingstilladelsens vandmængde kan nedsættes, hvis den lokale indvindingsmængde nedsættes tilsvarende.

Det er administrationens vurdering, at Naturstyrelsen med de foreslåede afgørelser bevæger sig ind over kommunens myndighedsområde ved at forpligte kommunen til at give en tilladelse på 2,5 mio. m³/år, samt ved at vælge virkemiddel til opfyldelse af miljømålene. Det er vurderingen, at kommunen ikke kan pålægges handlepligt i henhold til Vandforsyningsloven gennem et statsligt kommuneplantillæg med hjemmel i Planloven.

Problemet ved at udstede tilladelserne som foreslået er, at det ikke bliver muligt for kommunen at behandle alle ansøgninger om vandindvindingstilladelser lige, idet plangrundlaget for HOFORs indvinding allerede er på plads, og ikke påvirkes af kommunens faglige vurderinger eller prioriteringer. Kommunen kan således ikke behandle de lokale vandværker på lige fod med HOFOR. Ligeledes har administrationen har et ønske om, at få mulighed for at anvende mere nuancerede og helhedsorienterede virkemidler end det foreslåede.

Det er administrationens indstilling at meddele Naturstyrelsen dette, gennem det vedlagte høringssvar, samt at påklage VVM-tilladelsen og kommuneplantillægget, hvis de fortsat har den nuværende ordlyd.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget orienteres om hovedstrukturen i det udarbejdede forslag til plejeplanerne.

Administrationen indstiller, at orienteringen om plejeplaner tages til efterretning.

Byrådet har i budgetaftalen 2013-2016 afsat en grøn pulje på 1 mio. kr. i 2013 til forskønnelse af de grønne områder. Byrådet frigav den 18. marts 2013 anlægsbevillingen, hvor det også blev vedtaget, at der i 2013 skulle udarbejdes plejeplaner for udvalgte grønne områder i kommunen. Til dette arbejde blev der afsat 110.000 kr. Den øvrige del af puljen er fordelt med 200.000 kr. til projekt Kilen, 115.000 kr. til rodfræsning samt plantning af træer til rådhusets parkeringsareal, og resten til implementering af plejeplanerne samt informationer fra borgerne via ”Giv et praj” på kommunens hjemmeside.

I den nye budgetaftale for 2014-2017 er der indgået aftale om, at afsætte 1 mio. kr. til fortsat forskønnelse af de grønne områder og implementering af plejeplanerne.

Formålet med plejeplanerne er at opnå en langsigtet fremadrettet plan for kommunens grønne områder, der skal sikre beplantningen en sund udvikling og optimale levevilkår. I processen med udviklingen af plejeplanerne skal der tages stilling til de eksisterende forhold og hvordan disse skal udvikles.

Administrationen har fået udarbejdet et oplæg til en hovedstruktur på en plejeplan for Solrød Center.

Plejeplanens hovedstruktur er opbygget over to dele. Den ene del beskriver de eksisterende forhold og anbefalinger til forbedringer og vedligeholdelse. Den anden del er en økonomisk oversigt over anlægsudgifterne ved igangsætningen af udbedringsforslagene samt de afledte driftsomkostninger pr. år.

Planens indhold og anbefalinger er en vejledning til administrationen, der skal tages til efterretning, ligesom der skal foretages en konkret vurdering af, hvilke tiltag der bør prioriteres. Dette skal i anlægsfasen koordineres med OKNygaard A/S, der har overtaget driften af Vej og Park pr. 1. oktober 2013, og derved også driften af de områder plejeplanerne skal udvikles for.

Det er administrationens vurdering, at beskrivelserne er korte og præcise, og giver gode retningslinjer for, hvordan områderne kan drives og udvikles.

Der er afsat 110.000 kr. til udvikling af plejeplanerne. For den angivne sum forventer administrationen, at der kan udarbejdes mellem 3-4 planer, alt afhængig af de udvalgte steder og deres omfang. Administrationen har valgt, at der udarbejdes plejeplaner efter samme hovedstuktur som for Solrød Center for følgende områder i prioriteret rækkefølge:

Områderne anbefales ud fra, at det er centrale steder og strækninger, der dagligt benyttes af mange borgere, og hvor der ønskes et højt æstetisk og repræsentativt niveau.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Byrådet orienteres om lovændring om ophævelse af tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg i lokalplaner m.v., som træder i kraft 1. januar 2014.

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Der er kommet en lovændring, som gør, at kommunen fra 1. januar 2014 ikke længere kan kræve tilslutningspligt til fællesantenneanlæg, uanset hvad der står i lokalplaner eller deklarationer. Dette gælder både vedtagne og fremtidige lokalplaner.

Planlovens § 15 om lokalplaners indhold blev som følge af lovændringen den 9. april 2013 tilføjet en ny bestemmelse:

”Stk. 11. Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses- og tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse og distribution af tv- og radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssige etablering, drift og vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettiget.”

Bestemmelsen vil træde i kraft og dermed få virkning pr. 1. januar 2014, jævnfør bekendtgørelse nr. 698 af 19. juni 2013.

Hvad betyder lovændringen for kommunen?

Kommunen har med lovændringen ikke længere hjemmel til at håndhæve bestemmelser i lokalplaner om tilslutningspligt m.v. til fællesantenneanlæg pr. 1. januar 2014. Dette gælder også bestemmelser om tilslutningspligt i en række ældre deklarationer, hvor Byrådet er eneste påtaleberettiget.

Lokalplaner og deklarationer, som indeholder bestemmelser om tilslutningspligt m.v., skal ikke aflyses, da lovgivningen i sig selv medfører, at bestemmelserne er uden virkning.

Derudover har lovændringen også den betydning, at grundlaget bortfalder for Byrådets beslutning den 29. januar 2007 om at uddelegere påtaleretten til at dispensere fra kravene i en deklaration om tilslutningspligt og medlemspligt til foreningen Antennelauget Flimmer, som dækker en del af Havdrup.

Administrationen vil efterfølgende informere om lovændringen på kommunens hjemmeside samt via brev til antenneforeningerne i kommunen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til Ligestillingsredegørelsen 2013.

Administrationen indstiller, at Ligestillingsredegørelsen 2013 godkendes.

I henhold til ligestillingsloven skal offentlige myndigheder, indenfor deres område, arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i planlægning og forvaltning.

Ligeledes skal Byrådet mindst hvert andet år redegøre for situationen med hensyn til ligestilling mellem kvinder og mænd blandt de kommunalt ansatte.

Redegørelsen skal vedtages af Byrådet. Redegørelsen dækker perioden 1. september 2011 til 31. august 2013 og skal indsendes elektronisk inden den 1. november 2013.

Selve redegørelsen som Byrådet skal tage stilling til fremgår af bilag 1.

Solrød Kommune har valgt ikke at udarbejde deciderede politikker eller målsætninger for ligestilling mellem mænd og kvinder på personaleområdet, men i stedet indbygget ligestilling med et bredere sigte i personalepolitikken. Heraf fremgår det at ”ansættelse i Solrød Kommune sker ud fra en vurdering af ansøgernes faglige og personlige kvalifikationer og egnethed i jobbet. Kommunen tilstræber, at personalesammensætningen afspejler befolkningssammensætningen med hensyn til alder, køn, etnisk baggrund m.v.”

Redegørelsen tager, jævnfør Ligestillingsministeriets vejledning, udgangspunkt i april 2013, hvor der er trukket tal. Det skal i den forbindelse bemærkes, at tallene fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) er trukket på et tidspunkt, hvor KL og LC (Lærernes Centralorganisation) var i lovligt varslet lockout. Teknisk var en række medarbejdere, som er omfattet af overenskomster under dette område, derfor ikke ansat på tidspunktet for datakørselen, der ligger til grund for ligestillingsredegørelsen.

I forhold til de enkelte ledelseskategorier var der på topledelsesniveau en kønsfordeling på 67 % kvinder og 33 % mænd.

På øvrige ledelsesniveauer var kønsfordelingen 64 % kvinder og 36 % mænd.

På medarbejderniveau var kønsfordelingen 80 % kvinder og 20 % mænd.

I relation til ligestilling i kerneydelserne er der generelt arbejdet i ringe eller nogen grad med kønsligestillingsaspektet. Der forekommer dog en række relevante eksempler på eksplicitte forhold, hvor kønsligestillingsaspektet er medtaget f.eks. i relation til dreng/pige problemstillinger, ansættelse af bademestre etc.

I forhold til kønssammensætningen af råd, nævn og udvalg har Byrådet, i den omhandlende periode, foretaget nyudnævnelser i form af en udvidelse af Grønt Råd. Grønt Råd er i perioden blevet suppleret med 2 mandlige medlemmer, således at der nu er i alt 4 mænd og 2 kvinder repræsenteret i Rådet. De indstillende organisationer havde ikke mulighed for at pege på relevante, kvindelige kandidater, hvilket jfr. ligestillingsloven giver Byrådet ret til at fravige kravet om at indstille lige mange mænd og kvinder. Indstillingerne er konkret begrundet i forbindelse med Byrådets behandling af sagen den 30. april 2013.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til uddeling i 2.runde fra Idrætsanlægsfonden 2013, samt overførsel til 2014 af ubrugte støttemidler.

Administrationen indstiller, at:

Solrød Kommunes Idrætsanlægsfond rummer i 2013 et anlægsbeløb på 695.308 kr., hvilket bliver udgjort af en årlig bevilling fra Solrød Kommune på 650.000 kr. samt overførte midler fra 2012 på 45.308 kr.

Ved første ansøgningsrunde i foråret blev uddelt 87.500 kr., således fondspuljen i en 2. ansøgningsrunde udgjorde 607.808 kr.

Fondsmidlerne kan anvendes til at støtte anlæg, ombygning og renovering af idræts/motionsfaciliteter, som kommer borgere i Solrød Kommune til gode. Ansøgning af fondsmidlerne er principielt åbne for alle borgere, i såvel organiseret som i selvorganiseret idrætsregi. Det er et krav for tildeling af støtte, at der ydes mindst 50 % medfinansiering fra andre ikke-kommunale kilder. Medfinansieringen kan f.eks. bestå af penge, grunde, bygninger, levering af varer eller tjenesteydelser. Medfinansiering via reklameindtægter/sponsorater accepteres, under forudsætning af, at Solrød Kommunes retningslinjer på området overholdes. Oplysninger om eventuelle afledte driftsudgifter, herunder personaleressourcer, skal indgå i ansøgningerne med oplysning om, hvorledes de tænkes afholdt.

Alle modtagere af støtte skal inden et år efter tildelingen indsende regnskab for projektet. Midler, der ikke anvendes i overensstemmelse med ansøgningen, vil ikke blive udbetalt eller blive krævet tilbagebetalt til Solrød Kommune.

Administrationen havde ved ansøgningsfristen den 3. september 2013 modtaget en ansøgning, som blev behandlet af Team Solrøds bestyrelse den 10. september 2013.

Da den samlede pulje ved dette års ansøgningsrunder ikke er blevet opbrugt, indstiller Team Solrøds bestyrelse til, at de resterende 607.808 kr. bliver overført til Idrætsanlægsfondens pulje for 2014.

Der foreligger samtidig en ansøgning til Kulturministeriet og Nordeafonden om at Solrød Kommune bliver ”breddeidrætskommune”, jf. sag på samme dagsorden kræver det en 50% medfinansiering at få støtten. Derfor foreslår administrationen, at 390.000 kr. øremærkes denne ansøgning. Hvis ikke Solrød Kommune kommer i betragtning som breddeidrætskommune, overføres alle 607.808 kr. til Idrætsanlægsfondens pulje for 2014.

Derudover indstiller Team Solrøds bestyrelse, at kriterierne for Idrætsanlægsfonden revideres.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet overskuddet fra 2013 på 607.808 kr. overføres til 2014 med en øremærkning på de 390.000 kr. til anvendelse af Solrød kommunes ansøgning til Kulturministeriet om at blive breddeidrætskommune.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til ansøgning fra den integrerede institution Tryllehytten om at anvende ØD overskud fra 2012 til et anlægsprojekt i 2013 til bygning af skur/opholdsrum.

Administrationen indstiller, at:

Tryllehytten ansøger om at få overført 164.422 kr. fra opsparede driftsmidler til anlægsprojekt indeholdende opførelse af nyt skur/opholdsrum på legepladsen cirka størrelse 30 m2.

Skuret skal være med til at fremme udeliv, natur og bevægelse. Skuret vil ligeledes fungere som udeværksted til diverse pædagogiske aktiviteter, og ved samling i almindelighed. Det vil bringe børnene tættere på naturen, med mulighed for bevægelse og kreativitet.

Den integrerede institution Tryllehytten har overført et ØD-overskud på 333.163 kr. fra 2012 til 2013.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Rådighedsbeløb på 164.422 kr. finansieres af den integrerede institution Tryllehyttens ØD-overskud.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til styringsaftale 2014 for det specialiserede social- og undervisningsområde.

Administrationen indstiller, at styringsaftalen for 2014 godkendes.

For at sikre en sammenhæng i udbud og efterspørgsel på det specialiserede social- og undervisningsområde skal der årligt indgås en rammeaftale mellem Region Sjælland og de 17 kommuner i regionen.

Styringsaftalen udgør den ene del (vedrørende kapacitets- og økonomistyring) af rammeaftalen. Den anden del udgøres af udviklingsstrategien (dækkende kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområder), som blev godkendt af Byrådet på byrådsmødet den 27. maj 2013.

Styringsaftalen skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser i regionen samt Regionsrådet inden 15. oktober 2013. KKR Sjælland har behandlet aftalen på møde 27. august 2013 og anbefaler den til godkendelse.

Styringsaftalen bygger på KKR Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommunalbestyrelser har tilsluttet sig.

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller.

Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter principperne: Mindst mulig administration, færrest mulige takster, færrest mulige tillægsydelser. Principperne for beregningen af taksterne er nærmere beskrevet i Takstaftalen, som er vedlagt som bilag.

Af styringsaftalen for 2014 fremgår KKR Sjællands beslutning fra april 2013 om:

Som noget nyt i styringsaftalen indgår, at opsigelsesvarsel ift. pladser er løbende måned plus 30 dage, medmindre andet er aftalt.

For at sikre tværregional koordination af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner er der nedsat et kommunalt koordinationsforum med repræsentanter fra de administrative styregrupper i hvert af de fem KKR.

Styregruppen for rammeaftalen har med udgangspunkt i kontraktforslag fra KL udarbejdet standardkontrakter for børneområdet og for voksenområdet som indgår som bilag til styringsaftalen. Standardkontrakterne bliver som led i styringsaftalen obligatoriske og skal derfor anvendes af kommunerne ved indgåelse af aftaler om køb og salg af pladser mellem kommuner indenfor Region Sjælland og ved køb af pladser fra private tilbud/udbydere. Det anbefales ligeledes at standardkontrakterne anvendes ved indgåelse af aftaler om køb og salg mellem kommuner i Region Sjælland og kommuner udenfor Region Sjælland.

Fra 1. januar 2014 fører den nye tilsynsenhed dækkende Region Sjælland og kommunerne i Region Sjælland tilsyn med kommunale og private døgntilbud, jf. Lov om socialtilsyn (Lov nr. 608 af 12/06/2013). Alle kommuner skal bidrage til finansiering af socialtilsynet. Institutionstilbuddene betaler en takst enten for tilsyn eller godkendelse, som efterfølgende indregnes i taksten for tilbuddet. For plejefamilier (generelt godkendte) finansieres godkendelse og tilsyn ved socialtilsynets opkrævning af objektiv finansiering. Opkrævningen beregnes ud fra antal 0-17-årige i kommunen.

Konsekvenser for Solrød Kommune ved tilslutning.

Solrød Kommune køber tilbud efter behov hos kommuner, regioner og private leverandører.

Taksterne har indflydelse på udgifterne til køb af pladser, men det er den enkelte driftsherre som fastsætter taksten.

Solrød Kommune driver ingen tilbud, som er omfattet af styringsaftalen.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.