Referat

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal som en del af procedure og tidsplan for budgetlægning 2019-2022 tilrettelægge dialogmøder med institutioner/bestyrelser/afdelinger.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vedtog den 12. marts 2018 dagsorden for dialogmøde med det lokale erhvervsliv og erhvervsforeninger.

Formålet er at drøfte væsentlige lokale problemstillinger med udgangspunkt i det lokale erhvervslivs konkrete erfaringer og input.

Som repræsentanter fra det lokale erhvervsliv er følgende blevet inviteret:

• Greve/Solrød Erhverv
• Team Solrød
• Solrød Centerforening
• Greve/Solrød Erhverv

Som repræsentanter fra branceforeningerne er følgende blevet inviteret:

• Dansk Byggeri
• Dansk Erhverv
• Håndværksrådet
• Dansk Industri
• TEKNIQ
• Gefion
• Landbrug & Fødevarer
• HORESTA
• Byggesocietetet

Dagsorden:

• Velkomst og præsentation af deltagerne
• Erhvervsindsatsen i Solrød Kommune og udvikling på erhvervs-området v/Maibritt Kuszon
• Greve Solrød Erhvervsservice - samarbejdsaftale og status over resultaterne i 2017 v/ Dorte Kjærgaard
• Dansk byggeri partnerskabsaftale v/ Pernille Holmberg Johannesen, Havdrup Skole, og Maibritt Kuszon
• Egon Olsen & Søn fortæller om konkret samarbejde på baggrund af partnerskabsaftalen med Dansk Byggeri, herunder et bud på hvordan antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, øges v/Michael Hoff-Møller, adm. direktør Egon Olsen & søn 

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal som en del af procedure og tidsplan for budgetlægning 2019-2022 tilrettelægge dialogmøder med institutioner/bestyrelser/afdelinger.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget mødes en gang årligt i henhold til aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL for at drøfte emner af fælles interesse med særlig vægt på arbejds- og personaleforhold i kommunen.

Ifølge tidsplanen skal den årlige drøftelse med kommunens øverste samarbejdsorgan gennemføres i maj måned. Den årlige drøftelse finder sted forud for Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets planlagte møde den 22. maj 2018 kl. 15.30-17.00.

Hoved-MED-Udvalget foreslår en dialogbaseret mødeform med udgangspunkt i administrationens 4 nye værdier for kommunen som organisation set fra en medarbejdervinkel. Disse 4 værdier er:

• Fællesskab
• Bevægelse
• Ansvar
• Indflydelse

Som bilag er vedlagt en nærmere beskrivelse af administrationens 4 værdier.

Hoved-MED-Udvalget drøfter konkrete spørgsmål under hver værdi på dets møde den 18. april 2018, hvorefter disse spørgsmål eftersendes til Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Yderligere foreslås det, at ledelsen af dialogmødet varetages af medarbejderrepræsentanter fra Hoved-MED-Udvalget.
 

Byrådet skal inden 1. maj 2018 afgive regnskab 2017 til revisionen. Den endelige politiske godkendelse af regnskabet skal ske senest ved udgangen af august måned, når revisionsberetningen foreligger.

2017 har været et godt år for Solrød Kommune. Det fremgår bl.a. af regnskabsresultatet, der viser, at kommunen samlet set et bedre resultat end forventet. Kommunen har holdt sig inden for de økonomiske rammer, der er afstukket af staten, både i forhold til serviceudgifter og anlæg. Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning svarer til det budgetterede. Udgifterne er samlet set lavere. Servicerammen er overholdt, idet forbruget er 5 mio. kr. under sanktionsmålepunktet. Udgifterne til overførselsudgifter er lavere primært som følge af færre på overførselsindkomster og flere i beskæftigelse.

Der er et overskud på budgetbalancen (resultat af ordinær drift) på 67,2 mio. kr. Et overskud på driftsbalancen er en forudsætning for, at kommunen kan finansiere anlægsprojekter og afdrag på lån. Når det skal vurderes, om driftsbalancen er tilfredsstillende, skal det ses i sammenhæng med, at hovedparten af anlægsinvesteringer skal betales kontant finansieret af overskud fra driften fratrukket afdrag på lån. Efter betaling af lån resterer der 50,8 mio. kr. Der har været en anlægsudgift på 111,2 mio. kr. og anlægsindtægter fra salg af grunde på 135,1 mio. kr., hvilket er ekstraordinært højt.

Kommunens regnskab viser ikke overskud eller underskud på samme måde som en privat virksomhed, idet kommunens virksomhed bl.a. har til formål at forsyne borgerne med velfærdsydelser. Vurderingen af kommunens regnskab bør derfor ske ved at sammenholde budget og regnskab.

Det samlede regnskab for 2017 viser følgende økonomiske råderum sammenholdt med det korrigerede budget:

Udgifter/mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = + / Indtægter/merudgift/mindreindtægt/merforbrug = -

Da Byrådet i oktober 2016 vedtog det oprindelige budget for 2017, var der budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 37,8 mio. kr. Dette er i løbet af året ændret til et forbrug af kassebeholdningen med 13,3 mio. kr. primært som følge af øget anlægsaktivitet. Regnskabet for 2017 viser en forøgelse af kassebeholdningen på 84,9 mio. kr. til 295,5 mio. kr. Kassebeholdningen er således forøget med 98,2 mio. kr. mere end forudsat i korrigeret budget. Dette skyldes følgende:

Den samlede kassebeholdning er steget fra 209,9 mio. kr. til 295,5 mio. kr. Der er følgende kassebeholdning, ultimo 2017:

Status på servicerammen

Bloktilskuddet vil blive nedsat i 2018, hvis serviceudgiftsrammen for kommunerne under ét ikke er overholdt, og sanktionen fordeles med 60 pct. individuelt og 40 pct. på alle kommuner.

Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør endeligt ved regnskabets afslutning, dels hvorvidt kommunerne under ét skal sanktioneres, og dels hvorvidt den enkelte kommune skal bidraget til en individuel sanktion. Til den aftalte serviceramme tillægges konsekvenser af lov- og cirkulæreændringer siden aftaleindgåelsen. Hertil følger af budgetloven, at sanktionsmålepunktet skal korrigeres for ændrede pris- og lønforudsætninger i selve sanktionsåret. KL har i august 2017 udregnet sigtepunkt i forhold til servicerammen for Solrød Kommune til 884,8 mio. kr.

Der er følgende overholdelse af servicerammen i Solrød Kommune:

Administrationen vurderer på baggrund af oplysninger fra KL, at kommunerne under ét har overholdt servicerammen for 2017.

Godkendte anlægsregnskaber 2017

De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen. Heraf fremgår, at hvis bruttoudgifterne til et anlægsarbejde udgør 2 mio. kr. eller derover, skal der aflægges et særskilt regnskab. Der fremlægges følgende anlægsregnskaber til godkendelse:

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget:

• Køb af DSB's areal ved stationspladsen
• Køb af ny bolig til flygtninge
• Støjvoldsprojekt

Familie- og uddannelsesudvalget:

• Ombygning af Parkbo

I "Bilag til Årsberetning 2017" side 134 fremgår anlægsbevilling og udgifter/indtægter samt bemærkninger for hvert anlægsregnskab, der skal godkendes af Byrådet.

Administrationen har modtaget orientering om, at Spillemyndigheden (Skat) har udstedt tilladelse til opstilling af gevinstgivende automater i en ny spillehal på en ejendom på Lindeholmen, Jersie Strand. Ejendommen er angivet på kortet, der er vedlagt som bilag.

Byrådet besluttede den 18. juni 2007 den nuværende politik for spillehaller i Solrød Kommune: Ikke flere spillehaller i Solrød Kommune ud over en eksisterende i Solrød Center.

En ændring af Spilleloven 1. januar 2012 medførte ændringer af proceduren for afgørelser om opstilling af gevinstgivende spilleautomater i spillehaller. Den kommunale høringspligt blev afskaffet, og kommunen bliver ikke længere hørt forud for en tilladelse, som gives af Spillemyndigheden (Skat). Det er således op til ansøgeren at indhente de fornødne tilladelser hos kommunen (fx byggetilladelser m.m.).

Det betyder, at kommunen selv skal træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis der ikke ønskes spillehaller. Spillehaller kan dermed kun afvises ved, at kommunen nedlægger et forbud i medfør af Planlovens § 12 (Byrådet kan nedlægge forbud mod, at der etableres forhold, som er i strid med kommuneplanen) eller § 14 (Byrådet kan nedlægge forbud mod, at der etableres forhold, som kan forhindres ved en lokalplan), eller der er en lokalplan med forbud mod spillehaller.

I forbindelse med lovændringen besluttede Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 23. april 2012 at fastholde kommunens politik for spillehaller. Dette betød, at administrationen ved fremtidige ansøgninger, der ikke allerede er omfattet af lokalplaner med forbud mod spillehaller, skal nedlægge et forbud i henhold til Planloven med henblik på at udarbejde en ny lokalplan for området med forbud mod spillehaller.
Dette skete blandt andet på baggrund af, at øget tilgængelighed til spilleautomater sættes i sammenhæng med, at det vil skabe flere ludomaner.

For at minimere risikoen for ludomani og de mulige følgevirkninger deraf (den enkeltes økonomiske problemer, som kan føre til misbrug, kriminalitet og anden social deroute), nedlagde Byrådet den 27. januar 2014 et forbud mod etablering af spillehal på en ejendom på Hovedgaden i Havdrup.

Ifølge Planlovens § 14 kan Byrådet nedlægge forbud mod, at der etableres forhold, som kan forhindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år og skal tinglyses på den pågældende ejendom. Det vil sige, at et nyt lokalplanforslag efterfølgende skal fremlægges i offentlig høring inden for et år, fra § 14-forbuddet er udstedt.

Den pågældende ejendom er i dag omfattet af en lokalplan uden forbud mod spillehaller. Kommunens politik for spillehaller (forbud mod at indrette en spillehal) kan derfor kun håndhæves, hvis der udarbejdes en ny lokalplan for området med forbud mod spillehaller.

Administrationen vurderer, at der for at opretholde Byrådet politik bør udarbejdes et lokalplanforslag i form af en temalokalplan for hele kommunen. Temalokalplanen skal særligt have fokus på forbuddet mod spillehaller og kommer til at gælde for hele kommunen således, at etablering af spillehaller fremadrettet kan afvises på baggrund af temalokalplanen. Temalokalplanen vil gælde sideløbende med de øvrige lokalplaner for kommunens arealer.

Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Solrød Kommune og Køge Kommune om godkendelse af et varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheden CPKelco i Lille Skensved til fjernvarmeforsyning af den nordøstlige del af Lille Skensved i Køge Kommune samt af byerne Naurbjerg, Kirke Skensved og en del af Havdrup i Solrød Kommune. Projektforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Solrød Fjernvarme, Solrød Kommune, CPKelco og de lokale klimagenter i Solrød. Projektet skal godkendes iht. Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.

Projektforslaget

Projektet indebærer, at Solrød Fjernvarme etablerer et varmepumpeanlæg, der omdanner overskudsvarme fra CPKelcos køletårn 3 til fjernvarme. Fjernvarmen sendes ud i et nyt ledningsnet, der føres gennem den nordøstlige del af Lille Skensved og frem til byerne Naurbjerg, Kirke Skensved samt til den sydlige del af Havdrup by, hvor også varmecentralen Ørnesædet med dets varmeforbrugere tilsluttes. Desuden kobles det nye fjernvarmenet sammen med det eksisterende fjernvarmenet ved Havdrup Allé, hvor der i dag er anlagt en fjernvarmehovedledning ned til Havdrup Solvarmeanlæg.

Områderne, der med godkendelse af projektforslaget overgår til fjernvarme i den kommunale varmeplanlægning, omfatter:

• Et mindre område i Lille Skensved i Køge Kommune beliggende nord for Østergade, øst for jernbanen og vest for Naurbjergvej, området benævnes samlet Hjørnegårdsvej. Området overgår derved fra naturgas til fjernvarme.
• Landsbyerne Naurbjerg og Kirke Skensved, der hidtil har ligget uden for de kollektive varmeforsyningsområder, samt den sydlige del af Havdrup by i Solrød Kommune, der i dag er udlagt til naturgasområde. Fjernvarmesystemet forberedes for, at fjernvarmen kan udbygges yderligere i Havdrup i en senere fase.

Projektets geografiske omfang er vist i vedlagte bilag.

Der er hjemmel i Varmeforsyningsloven til, at Solrød Fjernvarme kan fjernvarmeforsyne det nævnte område i Lille Skensved i Køge Kommune, samt at Solrød Kommune kan stille lånegaranti til Solrød Fjernvarme for anlæg af det samlede godkendte varmeforsyningsprojekt.

Det samlede fjernvarmepotentiale er 177 varmekunder (inkl. Ørnesædet) med et samlet nettovarmebehov på 5.700 MWh om året. Fjernvarmeudbygningen og dermed kundetilslutningen antages gennemført over 3-4 år frem til år 2022.

Med projektforslaget anmodes Solrød Byråd og Køge Byråd om at pålægge fremtidig ny bebyggelse tilslutningspligt i projektforslagets forsyningsområder.  

Selskabs-, bruger- og samfundsøkonomi

Anlægsoverslaget for det samlede projektforslag er skønnet til i alt 35 mio. kr. ekskl. moms. I overslaget er forudsat opnåelsen af en række tilskud.

De selskabsøkonomiske konsekvenser udtrykkes gennem tilbagebetalingstiden for den samlede investering. Der er i projektets modningsfase arbejdet på at tilstræbe en generel basispris for varmeforbrugerne på 635 kr./MWh ekskl. moms med mulighed for en øgning på 10 %. Ved fastholdelse af basisprisen vil projektet have en tilbagebetalingstid på 24-29 år. Grundet de relativet høje tilbagebetalingstider har Solrød Fjernvarme sat den grænse, at projektet først realiseres ved minimum 75 % kundetilslutning (ekskl. Ørnesædet). Opnås dette niveau ikke, vil Solrød Fjernvarme genoverveje projektets samlede selskabsøkonomiske risiko nærmere, selvom samfundsøkonomien fortsat vil være positiv.

Projektforslaget viser, at fjernvarmen brugerøkonomisk stort set vil være konkurrencedygtig med naturgas. Hvis ejendommenes gasfyr planlægges udskiftet, vil fjernvarmen være et billigere alternativ. Fjernvarme vil desuden være markant billigere end alle andre opstillede varmeforsyningsformer. Det forudsættes i beregningerne, at alle fjernvarmeinstallationer finansieres gennem projektet, dvs. at den kommende fjernvarmeforbruger ikke skal betale tilslutningsafgifter (inden for en nærmere fastlagt kampagneperiode) eller udgifter til nyt kundeanlæg i forbindelse med tilslutningen til fjernvarme.

Det er en forudsætning for Byrådets godkendelse, at projektet er i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand. Beregningerne af samfundsøkonomien viser, at fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig sammenlignet med individuelle løsninger og naturgas.

Miljø- og klimafordele

Med projektet installerer Solrød Fjernvarme en eldreven varmepumpe til udnyttelse af industriel overskudsvarme til fjernvarmeproduktion. CPKelco har store mængder overskudsvarme fra deres industriprocesser, hvoraf en væsentlig del bortkøles i køletårne. Projektet vil medføre, at CPKelco kan reducere bortkøling af overskudsvarme og dermed

understøtte virksomhedens miljø- og klimavenlige profil.

Når Solrød Fjernvarme udnytter industriel overskudsvarme til fjernvarme, fortrænges brugen af fossil energi i bygninger opvarmet med gas- og oliefyr, hvilket giver en reduktion i udledningen af CO₂ og skadelige partikler til atmosfæren. Konkret er CO₂ gevinsten vurderet til ca. 865 tons om året, svarende til CO₂ udslippet fra typisk ca. 200 enfamiliehuse med olie eller gasfyr. Heraf vil en gevinst på ca. 765 tons om året ligge i Solrød Kommune, mens Køge Kommune opnår ca. 100 tons om året.

Med projektet opnås endnu et skridt for i fællesskab at omstille Solrød Kommunes landsbyer til fremtidens CO₂-neutrale energiforsyning. Der er i projektet indarbejdet mulighed for, at fjernvarmenettet kan udvides på længere sigt samt integrere større mængder af solvarme i varmeforsyningen.

Projektforslaget er således i tråd med Solrød Kommunes klimamål og planer om at omstille landsbyerne og Havdrup til vedvarende energi og fjernvarme.

EU har vedtaget en lovgivning, som medfører at fra 2022 skal mindst 50% af affaldet fra husholdninger genanvendes eller genbruges. Danmark sætter fokus på syv affaldsfraktioner, herunder vil det være nødvendigt at indsamle madaffald for at nå målet på 50%.

Solrød Kommunes indsamling og kørsel af affald fra private husstande og kommunale institutioner er omfattet af reglerne i EU's direktiv om udbud af offentlige tjenester.

Administrationen er i færd med at udarbejde et nyt EU-udbud af affaldsindsamlingen. På grund af leveringstiden for renovationsbiler kan entreprisekontrakten tidligst træde i kraft pr. 1. marts 2020, såfremt udbuddet offentliggøres i EU-Tidende i august 2018.

I forbindelse med udbuddet skal Byrådet tage stilling til principper for udbuddet samt ny indsamlingsordning for affald. Solrød Kommune og Greve Kommune har haft fælles udbud i forbindelse med den nuværende kontrakt og den forrige kontrakt. Samarbejdet har været en naturlig følge af, at de to kommuners affaldsordninger har været næsten ens. Et fortsat samarbejde kræver, at de to kommuner fremadrettet vælger ensartede løsninger. Administrationen anbefaler fortsat samarbejde, hvis der vælges ensartede løsninger.

Principper for udbud af affaldsindsamlingen

1. Den nuværende kontrakt med Renonorden om indsamling af affald og drift af genbrugspladsen MiljøCenter Greve forlænges 1/2 år.

Den nuværende kontrakt om indsamling af affald i Solrød Kommune og Greve Kommune samt drift af genbrugspladsen MiljøCenter Greve udløber 31. august 2019 med mulighed for forlængelse. Administrationen har foretaget en markedsanalyse, der viser, at leveringstiden på renovationsbiler er 12-14 måneder, alt efter hvilke typer biler der ønskes.

En forlængelse af kontraktperioden med ½ år er nødvendig af hensyn til levering af renovationsbiler. Forlængelse af kontrakten er afhængig af, om Greve Kommune også ønsker at forlænge kontrakten. Greve Byråd får forelagt sagen i maj 2018.

Administrationen anbefaler ½ års forlængelse.

2. Tildelingskriteriet for udbuddet bliver "laveste bud"

Ved udbuddet skal der angives et tildelingskriterium for, hvordan de enkelte tilbud bliver vurderet. Der er 2 tildelingskriterier at vælge imellem: "laveste pris" og " mest økonomisk fordelagtige bud".

Det er administrationens vurdering, at "laveste pris" passer bedst til dette udbud, idet alle ordninger i de to kommuner er meget velfungerende. Alle krav bliver derfor nøje beskrevet med henblik på sikring af både kvalitet og miljø. Dermed er der kun prisen som konkurrenceparameter.

For at sikre kvaliteten er der fokus på kontraktstyring, som foregår ved månedlige driftsmøder, ved tilsyn og ved brug af bodssystemet. Bodssystemet er bygget op, så renovatøren får en bod, hvis renovatøren f.eks ikke udfører tømning af affald, hvis sækken ikke er monteret korrekt i stativet, efterlader spildt affald, køtid for telefonbetjening er over 5 min eller lignende. Der er plads til fejl, så boden udløses først efter et vist antal fejl. Ligeledes vil en vis mængde fejl medføre, at kontrakten betragtes som misvedligeholdt.

3. Kontraktlængden bliver 5 år med mulighed for 2 gange forlængelse i op til 1 år ad gangen

Når entreprisen skal udbydes, skal der vælges en passende periode for længden af entreprisen. En lang periode giver den fordel, at der forventes billigere bud ved en længere afskrivningsperiode for renovationsbilerne og mindre administration ved, at der går længere tid, før et nyt udbud skal udarbejdes. En kort periode giver en fordel i, at nye ændringer i lovgivning og ordninger bedre kan implementeres.

National lovgivning og internationale udmeldinger tyder på en fortsat sortering af madaffald, rent træ og plast, men derudover ikke yderligere fraktioner hos den enkelte borger end dem, vi har i dag. Administrationen anbefaler derfor en lang periode på 5 år med mulighed for 2 gange forlængelse i op til 1 år af gangen. En forlængelse i op til 1 år af gangen og med muligheden for at gøre det 2 gange, giver en større fleksibilitet end ren 2 års forlængelse.

Ændringer i indsamling af affald og økonomisk overslag

Administrationen har i samarbejde med Greve Renovation bedt rådgivningsfirmaet Cowi om at regne på forskellige scenarier for indsamling af affald. Scenarierne er blevet bedømt på miljø, genanvendelsesprocent og økonomi. Beregningerne viser, at det ikke er afgørende, hvilke type beholdere der vælges set i forhold til miljø og genanvendelsesprocenten, men at der er en variation på 150 kr. på husstand pr. år fra den billigste til den dyreste løsning. Administrationen og Cowi har foretaget en skønsmæssig beregning af betydningen for renovationstaksten i de forskellige senarier. Beregningerne fremgår af bilag 1.

Af beregningerne fremgår det, at udgifter til investering af beholdere samt udbringning vil være omkring 26 mio. kr. og udgiften til øget drift vil være omkring 2,7 mio. kr. Til sammenligning er udgifterne til drift i 2017 21,5 mio. kr. En ekstra udgift på 3,1 mio. kr. til investering af beholdere i 2019 har været indregnet i renovationsbudgettet siden 2016. Driftsomkostninger fra 2020 vil blive indregnet i renovationsbudgettet fra 2019. Størrelsen af udgifterne til drift er meget usikre, da det afhænger af de tilbud, der bliver givet i forbindelse med udbuddet af affaldsindsamlingen.

Administrationen og Greve Renovation har udarbejdet et notat, der beskriver fordele og ulemper ved forskellige scenarier. Notatet fremgår af bilag 3.

I notatet fremlægger administrationen 3 af de scenarier, som Cowi har regnet på. Bilag 2 viser en oversigt over de 3 scenarier.

Administrationen anbefaler scenarie 4, som består af 3 stk. 240 liter beholdere til hhv. mad og rest, papir og glas samt plast og metal. Derudover indeholder scenarie 4, at borgerne frivilligt kan have 2 stk. 240 liter beholdere til hhv. pap og haveaffald.

Scenarie 4 består af en blanding af 1 og 2 rums beholdere. 1 og 2 rums beholdere er en mere fleksibel løsning end de alternative 4 delte beholdere i forhold til driftssikkerhed og i forhold til eventuelle ændringer i sammensætning af affaldet. Driftsikkerheden bygger på, at der eksisterer langt flere renovationsbiler med 2 kamre end med 4 kamre. Det betyder, at renovatøren ved nedbrud lettere kan anskaffe en midlertidig bil. Derudover har biler med 4 kamre problemer med indsamling af småt metal, hvor større genstande som stegepander og mindre genstande som søm og skruer kiler sig fast.

De nye beholdere vil blive taget i brug 1. marts 2020 samtidig med, at nyt udbud træder i kraft.

4. Mad og restaffald bliver indsamlet i 240 liter beholder med 14-dages tømning som standard

Madaffald og restaffald bliver indsamlet i to-delt 240 liter beholder, der placeres ved skel. Administrationen anbefaler 14 dages tømning med mulighed af tilkøb for ugetømning.

Den to-delte 240 liter beholder bliver delt med en skillevæg.

I dag bliver dagrenovation hentet i sække på standplads op til 25 meter inde på grunden (40 meter for koteletgrund). Fremover vil mad/restaffald blive hentet i beholdere. Administrationen anbefaler, at afstanden for standplads ændres til 5 meter fra skel eller 5 meter fra kotelet-benet. Årsagen til ændring i afstanden er, at i modsætning til i dag skal beholderen stilles retur til der, hvor renovatøren har hentet den.

5. Papir, glas, plast og på sigt metal bliver indsamlet i 2 stk. 240 liter beholdere med månedstømning

Papir og glas bliver indsamlet i en to-delt 240 liter beholder med en skillevæg.

Plast bliver indsamlet i en 240 liter beholder med ét rum. Plast udgør rum-mæssigt en stor del af affaldet. Der vil være mulighed for at sætte ekstra plast ud ved siden af beholderen, hvis borgeren har brug for at skille sig af med mere plastaffald.

I første omgang skal småt metal sættes ud som i dag i en pose for sig. På sigt forventer administrationen, at der vil være mulighed for at blande metal i plasten. Metallet vil efterfølgende blive frasorteret på sorteringsanlæg.

6. Pap kan som frivillig ordning indsamles i 240 liter beholder med månedstømning

I dag bliver pap indsamlet ved, at borgerne kan sætte pap ud i en stor papkasse, bundte pappet eller lægge det i en sæk. Administrationen anbefaler, at borgerne bliver tilbudt en 240 liter beholder til pap som en frivillig ordning. Undersøgelser viser, at der bliver indsamlet mere, når borgerne har fast materiel. De borgere, der ikke har plads til en ekstra container, kan vælge at fortsætte som i dag.

Større papkasser, der ikke kan være i beholderen, kan sættes ud som i dag. Beholderen til pap bliver hentet én gang om måneden. Affaldet skal sættes ud til skel, som i dag.

7. Brændbart, ikke-brændbart, elektronik, batterier og haveaffald fortsætter som i dag med månedstømning

Storskraldsindsamlingen med brændbart, ikke-brændbart, elektronik, batterier og haveaffald fortsætter som i dag. Dog med den variation, at rent træ vil blive frasorteret det brændbare affald og behandlet særskilt.

Haveaffald kan fortsat indsamles i den eksisterende 240 liter beholder, som er en frivillig beholder.

8. Miljøkasse til farligt affald bliver indsamlet sammen med beholder til papir og glas

Miljøkassen bliver i dag indsamlet særskilt 4 gange om året. Med det nye udbud bliver Miljøkassen indsamlet hver måned i forbindelse med afhentning af papir og glas.

9. Administrationen indgår specifikke aftaler om indsamling af affald hos boliger med fælles affaldsplads

Som udgangspunkt skal alle boliger sortere i de samme fraktioner, uanset om det er parcelhuse eller etageboliger/rækkehuse med fælles containere. Udfordringen for boliger med fælles løsninger er, at der nogle steder er mangel på plads, og/eller der skal etableres nye nedgravede affaldscontainere. Administrationen anbefaler derfor, at der indgås specifikke aftaler om indsamling af affald efter de fysiske muligheder hos boliger med fælles affaldsplads.

Senest 1. maj 2018 kan Solrød Kommune bestille eventuelle ændringer i busdriften for det efterfølgende kalenderår hos Trafikselskabet Movia, som koordinerer kommunernes ønsker for busdriften.

Byrådet besluttede på møde den 24. april 2017, at der skulle planlægges for busforbindelse til Køge Nord Station inden åbningen i 2018 med videre busforbindelse til Universitetshospitalet, samt at Flextur fortsat skulle markedsføres lokalt.

Status på busdriften 2018 og forslag til nye tiltag

Forbindelse til Universitetshospitalet

Kollektiv trafikbetjening til Køge Universitetshospital kan i dag ske ved at benytte S-toget fra kystområdet eller med forbindelse fra togforbindelsen "Lille Syd" til Ølby Station og derfra med buslinje 101A direkte til hospitalet. Køge Kommune og Movia arbejder på at optimere busforbindelserne omkring hospitalet, Campus og Køge Nord Station. Det betyder, at buslinje 101A foreslås at køre ad Stensbjergvej i stedet for ind over Ølby Station. Det betyder, at man skal gå ca. 180 meter fra Ølby Station til busstoppestedet på Stensbjergvej for at blive kørt den sidste strækning til hospitalet. Alternativt kan man gå fra Ølby Station til hospitalet en strækning på ca. 800 meter. Hvis man ikke ønsker at gå, vil det være muligt at tage toget helt til Køge Station for så at tage buslinje 101A direkte til hospitalet. Flextur fra hjemadressen direkte til hospitalet er også en alternativ kollektiv transportmulighed. Buslinje 101A vil, når Køge Nord Station åbnes, forlænges til at køre fra Køge Nord Station til Køge Station og videre syd over. Jf. bilag.

Køge Nord Station

Busbetjening af Køge Nord Station vil ske ved, at buslinje 120 (rute ad Strandvejen) laver en "krølle" ind over Køge Nord Station ad Egedesvej og ud igen til Strandvejen. Sydfra vil Køge Nord Station også blive busbetjent ved forlængelse af buslinje 101A fra Køge Station. DSB har meddelt Movia, at de forventer, at åbningen af Køge Nord Station udsættes til medio 2019.

Trylleskov Strand

Byrådet blev ved sidste års trafikbestilling orienteret om, at planlægning af busbetjening af Trylleskov Strand blev sat i bero, da løsningsmodellerne var relative dyre. I stedet busbetjenes området fortsat med Flextur.

Buslinje 215

Byrådet besluttede på møde 29. januar 2018 at bestille en udvidet drift af buslinje 215 mellem Havdrup Station og Viby Station for en 2-årig periode. Ruten blev samtidig omlagt i Havdrup fra Hovedgaden til Havdrup Allé. Ændringen er sket pr. 25. marts 2018.

Flextur

Flextur blev indført i 2011 som en alternativ transportmulighed, hvor det ikke er økonomisk hensigtsmæssig med traditionel busbetjening grundet lave passagertal. Således er hele kommunen forsynet med kollektiv trafik. Flextur har et fast koncept, som bl.a. bestemmer, i hvilket fast tidsrum der kan køres med Flextur.

Ordningen er for alle i kommunen og kan benyttes alle dage kl. 6-23, og det er også muligt at lave en fast aftale, hvis man fx har behov for kørsel til og fra rideskole, badmintontræning osv. Administrationen har i samarbejde med Movia siden sidste trafikbestilling i 2017 fortsat den lokale markedsføring af Flextur som alternativ kollektiv transportmulighed.

De regionale buslinjer 97N og 120

De regionale buslinjer 97N (Natbus ad Strandvejen) og 120 har i 2018 ikke ændret køreplan.

Høring

De nye tiltag og forslag har været i høring hos Ungeforum, Ældrerådet og Handicaprådet.

Ældrerådet og Handicaprådet har afgivet høringssvar og vurderer, at omlægning af buslinje 101A, så den ikke kører ind til Ølby Station, vil medføre store gener for ældre, svage og handicappede, der skal til Køge Universitetshospital. De henstiller til, at buslinje 101A fortsætter med at køre ind til Ølby station.

Udvidelsen af driften på buslinje 215 og omlægningen af ruten støttes. Handicaprådet støtter overvejelserne om busbetjening til Køge Nord Station med buslinje 120.

Ældrerådet anbefaler, at ordningen med Flextur bliver markedsført massivt, så den bliver kendt af borgerne i kommunen. Handicaprådet ønsker, at Flexturordningen fortsætter.

Ældrerådet påpeger, at planlægning af busbetjening af Trylleskov Strand ikke må glemmes.

Administrationens anbefaling

Administrationen har vurderet høringssvarerne holdt op imod Movias forslag og tiltag.

Forbindelse til Universitetshospitalet

101A er en kommunal bus, ejet og driftet af Køge Kommune. Solrød Kommune kan således ikke bestemme, hvordan bussen skal køre - men har mulighed for afgive sit synspunkt. På trods af høringssvarene fra Ældrerådet og Handicaprådet i Solrød Kommune er det anbefalingen at støtte op om optimering af buslinje 101A i Køge Kommune, idet der findes alternativ kollektiv trafikbetjening direkte til Universitetshospitalet med tog over Køge Station og derfra med buslinje 101A. Alternativ kan Flextur benyttes. Optimeringen medfører ganske vist en forlænget transporttid for borgere med tid på hospitalet som påpeget af de to råd, men 101A er planlagt som en hurtig daglig pendlerbus for studerende og ansatte - på sigt kaldet "+Way". Optimeringen af 101A anbefales, idet det er Movias erfaring, at jo hurtigere og mere direkte busruterne er, desto flere benytter busserne. 101A bliver en del af en samlet betjening af Køge Nord Station (mod syd), Campus, Universitetshospital samt Køge centrum.

Køge Nord Station

Administrationen anbefaler, at den regionale buslinje 120 kan busbetjene Køge Nord Station fra nord med en "krølle" fra Strandvejen via Egedesvej. Buslinje 120 genbestilles som udgangspunkt med samme kørselsomfang som ved bestillingen i 2018 og kan ændres, når Køge Nord Station åbner.

Trylleskov Strand

Administrationen anbefaler, at Trylleskov Strand fortsat betjenes med Flextur.

Buslinje 220, 245 og 215

Administrationen anbefaler, at de to buslinjer 220 og 246 genbestilles med samme kørselsomfang som ved bestillingen for 2018. Buslinje 215 er i allerede bestilt for en 2-årig periode.

Flextur

Administrationen anbefaler desuden, at Flexturordningen fortsætter og markedsføres lokalt for borgere, der ikke kan benytte ordinære buslinjer.

De regionale buslinjer 97N og 120

Administrationen anbefaler, at regionen fortsætter de regionale buslinjer 97N (Natbus ad Strandvejen) og 120 med en uændret frekvens og med mulighed for, at 120 kan busbetjene Køge Nord Station.

Siden den 1. marts 2016 har kommunerne i Danmark været forpligtet til at udarbejde en Værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Solrød Kommunes Værdighedspolitik blev vedtaget og offentliggjort maj 2016. Det er et krav, at Byrådet inden for det første år i den kommunale valgperiode skal vedtage en ny Værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje, hvorfor Byrådet med denne sag skal tag stilling til en justering af den hidtidige Værdighedspolitik for Solrød Kommune.

Partierne bag finanslovsaftalen for 2018 er enige om at kommunernes indsatser overfor pårørende til svækkede ældre skal styrkes. Fra 1. februar 2018 skal værdighedspolitikken således også rumme indsatsen overfor pårørende. Solrød Kommune skal derfor vedtage en ny værdighedspolitik, der samlet set beskriver, hvordan ældreplejen kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

1) Livskvalitet

2) Selvbestemmelse

3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

4) Mad og ernæring

5) En værdig død

6) Pårørende

I 2016 var der tilrettelagt en proces for udarbejdelse af Værdighedspolitikken, som inddrog interview med brugere af ældreplejen, og der var inddragelse af Ældreråd, Pårørenderåd, medarbejdere og politikere i et forarbejde frem mod selve udkastet til Værdighedspolitikken, som blev godkendt i Byrådet den 23. maj 2016. Administrationen vurderer, at den eksisterende politik fortsat er aktuel og relevant, men mangler at leve op til de nye krav om indsatser for pårørende.

I det vedhæftede udkast til en ny Værdighedspolitik for Solrød Kommune er der tilføjet et afsnit omkring pårørende, resten af politikken er uændret.

Til kravet om udarbejdelse af en værdighedspolitik er der via Finanslovsaftalerne for 2016, 2017 og 2018 afsat særskilte midler til kommunerne. Det er op til byrådet at beslutte, hvordan der lokalt skal arbejdes med områderne, herunder hvilke konkrete indsatser kommunen iværksætter for at implementere den lokalt fastsatte Værdighedspolitik. I Solrød Kommune har værdighedsmidlerne været anvendt til forskellige formål jf. løbende sager fremlagt for Byrådet. Senest blev der den 18. december 2017 fremlagt budget for brugen af værdighedsmidlerne i 2018.

Kontrolindsatsen i Solrød Kommune skal medvirke til at forebygge og standse socialt bedrageri, således at sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag, og borgerne udelukkende får de ydelser, de er berettiget til. Kontrolarbejdet blev intensiveret med budget 2015, hvor Byrådet besluttede at øge indsatsen mod socialt bedrageri og ansætte en medarbejder dedikeret til opgaven. I forbindelse med budget 2017 besluttede Byrådet en yderligere opnormering i en foreløbig 2-årig periode. Forventningen var, at der kunne hentes det dobbelte af lønudgiften i perioden i økonomisk provenu. Dette er til fulde indfriet, idet Kontrolgruppen gennem de seneste tre år har skabt et økonomisk provenu på 8 mio. kroner, hvoraf det kommunale provenu udgør 5,9 mio. kroner og det statslige 2,2 mio. kroner.

Det er forventningen, at denne effekt vil fortsætte, hvorfor der lægges op til en permanentgørelse af den seneste opnormering. Dertil kommer stigende krav fra statslig side til, at kommunerne intensiverer kontrolopgaven og styrker forebyggelsen.

Status for 2017

Kontrolgruppen redegør en gang årligt for arbejdet i det forgangne år, samt hvilket resultat der er opnået. Derudover beskriver årsrapporten indsatsområder for det kommende år. Årsrapporten for 2017 er vedlagt som bilag.

Når det økonomiske provenu af kontrolindsatsen beregnes, så opgøres den fremadrettede besparelse over en 12 måneders periode og et tilbagebetalingskrav i det samme kalenderår, hvor afgørelsen er truffet. Forældelsesfristen på tilbagebetalingskravet er 3 år. Denne metode anvendes af alle kommuner og Udbetaling Danmark.

Kontrolgruppens indsats har i 2017 givet en samlet økonomisk effekt på 2.937.850 kr., hvoraf den kommunale andel udgør 2.075.715 kr. og 862.135 kr. i statslige midler. Det statslige provenu skyldes, at der er statslig refusion på en stor del af de sociale ydelser. En detaljeret oversigt over typen af sociale ydelser, hvor der er indhentet et provenu, kan ses i årsrapporten.

Solrød Kommunes økonomiske provenu på 2,1 mio. skal tillægges det afkast, som indsatsen på kontroltrin 1 og 2 (ansøgningsfasen og den løbende kontrol med udbetaling af ydelser) har givet. Her har faste rutinemæssige opfølgninger på en række områder haft en lærende effekt for Jobcentrets medarbejdere og ført til ændringer af visse sagsgange i Jobcentret. Effekten kan dog ikke opgøres i kroner.

Kontrolgruppen har i 2017 modtaget 83 anmeldelser om mistanke om socialt bedrageri. Heraf er 52 interne og 31 eksterne fra borgere, andre kommuner, Udbetalingen Danmark m.fl. 17 af sagerne medføres ind i 2018 med forventning om en økonomisk effekt.

Kontrolgruppens opgaver var i 2017 i højere grad end tidligere præget af de initiativer, kommunerne er forpligtet til at deltage i, dels i forhold til Udbetaling Danmark og dels i forhold til Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL.

En detaljeret beskrivelse af de afholdte indsatser i 2017 og de planlagte indsatser for 2018 kan ses i årsrapporten.

Den fremtidige normering i Kontrolgruppen

Som nævnt er målet for Kontrolgruppen, at der skal være et økonomisk provenu, der er dobbelt så stort som den økonomi, der er forbundet med at drive Kontrolgruppen.

Herunder ses effekten af kontrolindsatsen for de seneste 3 år.

 Effekt af kontrolindsatsen 

I perioden 2015-17 er der sket en ændring i sagssammensætningen hos Kontrolgruppen. En stor andel af de sager, Kontrolgruppen behandlede i 2015-2016, var kendetegnet ved at være sager med ”lavere hængende frugter”.

I 2017 var der en markant stigning i antallet af komplekse sager i forhold til tidligere år. Dette har medført behov for længere sagsbehandlingstid og større samarbejde afdelingerne imellem.

Med det stigende landspolitiske fokus (herunder Beskæftigelsesministerens mål i kommunernes beskæftigelsesplaner i 2018) på indsatsen på kontroltrin 1 og 2 bliver kontrolgruppernes arbejde på landsplan sværere at dokumentere minutiøst og på sagsniveau. Dette skyldes, at en del af effekten udelukkende vil kunne ses som et forholdsmæssigt fald i udgifter til sociale ydelser fordelt på områder, og ikke kan dokumenteres på sagsniveau, med mindre kommende fagsystemer vil kunne levere disse data. Det er vurderingen, at såvel opgavemængden som kompleksiteten og den vejledende konsulentrolle, som Kontrolgruppen har varetaget i 2017, vil fortsætte på samme niveau i årene fremover.

Det er derfor administrationens vurdering, at såvel opgavemængden som det tilknyttede økonimiske potentiale vil fortsætte i 2018 og årene frem, og at der fortsat vil være behov for to medarbejdere i Kontrolgruppen.

Administrationen anbefaler derfor, at den senest bevilgede og midlertidige stilling gøres permanent, og at den afledte økonomi indarbejdes i budget 2019 og overslagsårene.

Med aftalen om finansloven for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt fra 2018 og frem. Formålet er at understøtte en værdig ældrepleje gennem en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecenter og friplejeboliger. Midlerne fordeles til kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet for ældreområdet i 2018, 2019, 2020 og 2021. Fra 2022 overgår midlerne til at blive udmøntet og fordelt gennem det generelle bloktilskud og dermed efter bloktilskudsnøglen. Solrød Kommunes andel er 1.776.000 kr. i 2018. Midlerne kommer oven i de foregående puljer til en værdig ældrepleje, ekstra hjælp i form af klippekort og bedre mad fra finanslovsaftalerne for 2016 og 2017.

Byrådet har med budgetaftalen for 2018 tilkendegivet, at en værdig ældrepleje skal prioriteres højt, og at den igangværende udvikling skal fortsættes. Et af fokusområderne er et ønske om at øge serviceniveauet for de hjemmeboende borgeres hjemmehjælp i weekender, idet serviceniveauet på nuværende tidspunkt er væsenligt lavere end på hverdage for en del af den målgruppe af borgere, der modtager kompenserende hjælp.

Administrationen har med denne ansøgning til Ældreministeriet søgt at koble de nye værdighedsmidler til Byrådets budgetaftale for 2018.

Midlerne skal anvendes til et løft af ældreområdet og bedre vilkår for de ældre. Men det er i lige så høj grad et krav at midlerne i videst muligt omfang og under hensynstagen til medarbejdernes ønsker anvendes til opjustering af arbejdstiden for eksisterende deltidsansatte medarbejdere samt til ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger.

Det har derfor været et krav fra ministeret, at kommunen indsendte en redegørelse over såvel kommunens sygefraværspolitik som den lokale indsats for at øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid. Redegørelsen er vedlagt som bilag.

I den forbindelse er der i Solrød Kommune foretaget en undersøgelse i forhold til antallet af deltidsansatte medarbejdere, der ønsker at gå op i tid på tværs af hele ældreområdet.

Undersøgelsen viste, at:

• 9 medarbejdere på nuværende tidspunkt har en arbejdstid på 37 timer.
• 4 ud af 237 medarbejdere på ældreområdet ønsker at opjustere deres arbejdstid til 37 timer.
• 11 ud af 237 medarbejdere ønsker at opjustere deres arbejdstid i en størrelsesorden fra 32 til 36 timer.

Derfor skal størstedelen af midlerne anvendes til ansættelse af nye medarbejdere.

De borgere, der modtager kompenserende hjemmehjælp, er defineret til at være på funktionsniveau 3 og 4. De borgere, der er på funktionsniveu 4 (totale begrænsninger i funktionsniveau), får i forvejen den fulde plejepakke på alle dage. Borgere på funktionsniveau 3 (svære begrænsninger i funktionsniveau) får en lavere service i weekender end på hverdage. I praksis betyder det, at de i forhold til personlig pleje ikke får bad, øvre hygiejne, hårvask, barbering og negleklipning. I forhold til praktisk hjælp får de ikke oprydning, opvask, tømning af skraldepose/postkasse og sengeredning. Dette er et uddrag af de eksisterende kvalitetsstandarder.

Med midlerne bliver det muligt for Hjemmeplejen at levere den fulde plejepakke i weekenden til borgere på funktionsniveau 3. Dermed tilgodeses nogle af de svageste borgere i Solrød Kommune.

Medarbejderne har tidligere udtrykt utilfredshed med ikke at kunne levere den fulde plejepakke til denne gruppe i weekenden, da de ikke mener, at det er værdigt for borgerne. Dette tiltag tilgodeser derfor også medarbejdernes tilfredshed med udførsel af deres arbejde udover selvfølgelig et kvalitetsløft for de berørte borgere med en forventet øget livskvalitet til følge.

Byrådet godkendte med budget 2016 igangsættelsen af en udbygning af Plejecenter Chr. Have. Udbygningen står færdig december 2018, hvor 30 nye plejeboliger (2 bogrupper på henholdsvis 1. og 2. sal) og 24 rehabiliteringspladser (stueetage) er klar til ibrugtagning. Derefter kan renoveringen af de eksisterende rehabiliteringspladser påbegyndes. Disse pladser føres tilbage til deres oprindelige udformning som 10 plejeboliger (1 bogruppe). Der vil således være i alt 3 bogrupper og 24 rehabiliteringspladser.

Det er antaget i det efterfølgende, at driften af alle rehabiliteringspladserne forbliver kommunal.

På nuværende tidspunkt er Aleris A/S leverandør af pleje til 52 plejeboliger og kommunen er leverandør af pleje til 50 boliger. Byrådet skal nu tage stilling til, hvem der skal være leverandør af driften i de kommende 3 nye bogrupper. Administrationen har derfor set på en kommende fordeling i et driftsmæssigt perspektiv og forsøgt at undgå, at nuværende beboere skal skifte leverandør, idet det erfaringsmæssigt skaber stor utryghed hos såvel beboere som pårørende. Der er fremsat 3 muligheder til Byrådets vurdering, således at der lægges op til alternativer for Byrådet. Administrationen har dog som vanligt indstillet en model.

I kontrakten vedr. drift af Plejecenter Chr. Have har den private leverandør Aleris A/S forpligtet sig til at acceptere en mulig udvidelse af kontrakten på et yderligere antal plejeboliger i forbindelse med udbygning af plejecentret, men leverandøren har på den anden side ikke krav på en sådan udvidelse. Kontraktgrundlaget blev godkendt af Byrådet den 27. februar 2017.

Som nævnt ovenfor, er der lagt et driftsperspektiv nedover den vurdering, der ligger til grund for fordelingen af bogrupperne. Det betyder, at de nye bogrupper så vidt muligt får et "naboskab" til en eller flere bogrupper, varetaget af den samme leverandør. Det kan have betydning for en effektiv drift, hvor eksempelvis aften- eller nattevagter kan gå på tværs af bogrupper.

Herunder følger 3 scenarier for en fordeling, som overordnet lægger til grund at der fortsat er en vis fordeling mellem privat og kommunal leverandør, og derfor er scenarier hvor alle 40 boliger går til een leverandør ikke medtaget, men det er selvfølgelig også en mulighed. En fortsat nogenlunde ligelig fordeling lader sig kun gøre ved at nogle af de eksisterende beboere skal skifte leverandør, og der er derfor i scenarie 3 udarbejdet et sådant forslag.

Scenarie 1:

• De 2 nye bogrupper a 15 boliger tildeles den kommunale leverandør.
• Den ombyggede bogruppe (tidligere rehabiliteringspladser) tildeles den private leverandør.

Der er i forslaget lagt vægt på, at hele den nye søjle (tilbygningen) vil være rent kommunalt drevet, idet der er driftsfordele ved at have hele "søjlen". Der er samtidig lagt vægt på, at der på såvel 1. som 2. etage er mulighed for samarbejde med kommunal leverandør i den gamle bygning via gangbro. Der er lagt vægt på at den private leverandør med driften af den ombyggede bogruppe får et muligt driftssamarbejde mellem 2 bogrupper med eksisterende privat bogruppe på 1. sal.

Denne løsning medfører, at der fremover vil være 80 kommunale boliger og 62 private boliger.

Scenarie 2:

• 1 ny bogruppe a 15 boliger på 1. sal tildeles den kommunale leverandør.
• 1 ny bogruppe a 15 boliger på 2. sal tildeles den private leverandør.

• Den ombyggede bogruppe (tidligere rehabiliteringspladser) tildeles den private eller den kommunale leverandør.

Der er i forslaget lagt vægt på, at der såvel på 1. som 2. etage er mulighed for samarbejde med samme leverandør i den gamle bygning via gangbro. Der er lagt vægt på at den private henholdsvis kommunale leverandør med driften af den ombyggede bogruppe får et muligt driftssamarbejde mellem 2 bogrupper med eksisterende bogruppe på 1. sal.  

Denne løsning medfører, at der fremover vil være 75 kommunale boliger og 67 private boliger, hvis den ombyggede bogruppe bliver kommunal, og 65 kommunale og 77 private boliger, hvis den ombyggede bogruppe bliver privat.

Scenarie 3:

Dette scenarie er udarbejdet for at skabe en så vidt mulig ligelig fordeling af de kommende boliger, men det betyder at 10 borgere skal skifte leverandør.

• De 2 nye bogrupper a 15 boliger tildeles den kommunale leverandør.
• Den ombyggede bogruppe (tidligere rehabiliteringspladser) tildeles den private leverandør.
• Bogruppen på 1. sal i midterste blok overgår fra kommunal leverandør til privat leverandør.

Der er i forslaget lagt vægt på, at hele den nye søjle (tilbygningen) vil være rent kommunalt drevet, idet der er driftsfordele ved at have hele "søjlen". Der er samtidig lagt vægt på, at der på såvel 1. som 2. etage er mulighed for samarbejde med kommunal leverandør i den gamle bygning via gangbro. Der er lagt vægt på at den private leverandør med driften af den ombyggede bogruppe får et muligt driftssamarbejde mellem 3 bogrupper med eksisterende privat bogruppe på 1. sal og den omlagte bogruppe. Denne løsning har betydning for 10 borgere, som skal skifte leverandør og de får dermed nye daglige kontaktpersoner.

Denne løsning medfører, at der fremover vil være 70 kommunale boliger og 72 private boliger.

Administrationen indstiller Scenarie 1, der ser ud til at have flest driftsfordele, og som ikke berører eksisterende beboere.

Der er ikke økonomiske forskelle i de 3 scenarier, idet prisen pr. plads er regulereret af de eksisterende kontrakter og ens for begge tjenesteydere. 

Selve ibrugtagningen af de nye boliger vil have økonomiske konsekvenser, men bør kunne holdes indenfor de afsatte demografiske midler til området. En nærmere beregning af dette, som også afhænger af i hvilken takt de nye boliger tages i brug, vil ske i forbindelse med budgetarbejdet for 2019-22. 

Solrød Kommune vil i perioden 1. januar 2018 til 19. december 2019 indgå i to fællesprojekter "Nok til Alle" og "Kvalificeret arbejdskraft til Sjælland og Øerne" sammen med Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS). Projekterne er en del af et større samarbejde mellem JRS, Hovedstadens Rekrutterings Service (HRS) og Nordsjællands Rekrutterings Service (NRS) med Københavns Erhvervshus som koordinerende hovedansvarlig.

Projekt "Nok til Alle"  

Projekt "Nok til Alle" går overordnet ud på at koordinere og styrke servicen fra jobcentre til virksomheder i Region Hovedstaden og Sjælland, der hvor der er mangel på arbejdskraft og der, hvor virksomhederne ikke kan rekruttere arbejdskraft, selv om der i princippet er ledige til rådighed. Målgruppen for projektet er dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere samt unge under 30 år på uddannelseshjælp.

I forbindelse med projektet skal der ansættes en flaskehalskoordinator i hvert af de tre rekrutteringsfælleskaber i Østdanmark. I rekrutteringsfællesskabet for jobcenterne beliggende i Region Sjælland, også kaldet JRS (Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland) ansættes og placeres flaskehalskoordinatoren i Solrød Kommune. Ansættelsen og placeringen i Solrød er sammenhændende med, at en medarbejder, der er koordinator for JRS og chefkonsulent for Jobforum under KKR Sjælland, allerede er placeret i Solrød. Der er vedlagt notat, der beskriver JRS og Jobforum.

Flaskehalskoordinatoren skal:

• Arbejde systematisk med at skabe og bruge viden om flaskehalsområder ved f.eks. at etablere virksomhedspaneler inden for udvalgte branceområder.
• Afdække miniumskrav hos virksomhederne til kompencerende ansættelser, når ikke der kan rekrutteres medarbejdere med de ønskede uddannelser.
• Etablere kurser og uddannelser sammen med uddannelsesinstitutionerne.
• Sikre et tæt samarbejde med flaskehalskoordinatorerne i Region Hovedstaden samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
• Sikre, at der er virksomheder til at aftage borgerne f.eks. i virksomhedspraktik.
• Implementere projektet/sikre jobcentrenes viden om projektet og dermed visitation til problemet.
• Facilitere møder og virksomhedspaneler.
• Administrere og sikre betaling af uddannelsespladser jf. projekt "Kvalificieret arbejdskraft til Sjælland og Øerne".

Formålet er at skabe en formaliseret model for et løbende samarbejde med virksomheder med mangel på kvalificeret arbejdskraft på tværs af de tre rekrutteringsfælleskaber. Samtidig er det en målsætning, at virksomhederne ved projektets afslutning oplever større tilfredshed med jobcentrene, og at alle virksomheder med mangel på kvalificeret arbejdskraft i Østdanmark kender til muligheden for opkvalificering mv.

Projekt "Kvalificeret arbejdskraft til Sjælland og Øerne"

Projektet "Kvalificeret arbejdskraft til Sjælland og Øerne"(KATSØ) løber parallelt med projektet "Nok til Alle". Projektet er ligeledes et fællesprojekt mellem HRS, NRS og JRS med Københavns Erhvervshus som hovedansvarlig.

Projektet har til formål at støtte og opkvalificere ufaglærte og faglærte dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og evt. uddannelseshjælpsmodtagere inden for infrastrukturprojekter og flaskehalsområder, herunder særligt med fokus på bygge- og anlægsbranchen. Det skal ske ved, at der bliver oprettet og koordineret brancherettede kursusforløb på tværs af Østdanmark på baggrund af virksomhedernes efterspørgsel.

Københavns Erhvervshus har det overordnede ledelsesansvar. Solrød Kommune skal sammen med alle andre jobcentre på Sjælland og LO Hovedstaden være med til at bidrage til og understøtte, at der bliver oprettet kurser, som har det rette indhold, samt sikre, at der bliver rekrutteret nok ledige til at understøtte de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Målsætningen er, at der ved projektets afslutning er opkvalificeret 500 ledige, og at minimum 200 af disse efterfølgende er kommet i job.

Der er i hele projektet givet tilsagn om godt 12,6 mio. kr. til kurser til de ledige. Udgifterne fordeler sig over 2 år og fordeles mellem de tre rekrutteringssamarbejder som vist i tabellen nedenfor.

Puljebeløbene udbetales ifølge tilsagnsskrivelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering (STAR) efter indsendt regnskab efter henholdsvis 3. december 2018 og 31. marts 2020.

Økonomi og administration

Da udgifter og indtægter til kurser til de ledige under KKR Sjælland inden for KATSØ projektet skal styres og koordineres af flaskehalskoordinatoren ansat i Solrød Kommune, betyder det, at Solrød Kommune påtager forlods at betale for alle de lediges uddannelse inden for samarbejdet med efterfølgende tilbagebetaling fra puljen. Det betyder, at Solrød Kommune påtager sig en udgift til driftsudgifter på overførselsrammen på 2,38 mio. kr. i 2018 og 2019, som først refunderes i 2019 og 2020.  

Selv om økonomien vedrørende ansættelsen af en flaskehalskoordinator i Solrød Kommune skal ses som fælles for de 17 kommuner i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland (JRS), er det i praksis Solrød Kommune, der skal stå for personaleudgifterne, som refunderes efter regnskabsaflæggelse hvert halve år. Det betyder, at Solrød Kommune også påtager sig en udgift, som først refunderes i senere regnskabsår på servicerammen. Derfor er der et nettotræk på kassebeholdningen i 2018 på 437.500 kr., svarende til 3/4 af en årsudgift på 583.333 kr. Tilsvarende er der en samlet nettoindtægt på 437.500 kr. i 2020. I 2019 vurderes udgifter og indtægter at udligne hinanden.

De periodiserede bevillingsmæssige konsekvenser på udgifts- og indtægtssiden af projekterne er vist i tabelform nedenfor. Indtægter og udgifter i 2019-20 indarbejdes i budgetforslag 2019-22, mens udgiften i 2018 tages af kassesbeholdningen.

Familie- og uddannelsesudvalget og Social-, sundheds- og fritidsudvalget blev henholdsvis den 5. marts og 6. marts 2018 orienteret om indholdet i aftalen "Bedre veje til uddannelse og job", som blev indgået af Regeringen og en bred kreds af Folketinges partier den 13. oktober 2017. Denne sag omhandler den del af aftalen, hvor kommunerne i fællesskab skal indstille til Undervisningsministeren, hvor de nye FGU-uddannelser skal placeres.

FGU´en erstatter de nuværende produktionsskoletilbud, den kombinerede ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen. Derudover integreres den almene voksenuddannelse, ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning i FGU´en, for de unge i målgruppen. Målgruppen er blandt de 15-25 årige. De nye institutioner vil være statslige selvejende, og kommunerne vil betale en fastsat takst for elevernes uddannnelse på skolerne.

Undervisningsministeriet har anmodet de regionale kommunale kontaktråd (KKR) om at igangsætte en lokal proces om udarbejdelse af forslag med indstilling til ministeren med dækningsområder for FGU og placering af institutioner og skoler. Undervisningsministeriet har til dette formål udarbejdet materiale med bl.a. opgørelser over elevgrundlag. 

Udgangspunktet for placering af skolerne på landsplan er én skole pr. kommune, men der forventes flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag. På landsplan forventes i alt oprettet ca. 90 skoler, som organiseres i ca. 30 selvejende institutioner, hvilket svarer til ca. tre skoler pr. FGU-institution og et elevgrundlag pr. skole på ca. 160 årselever og pr. institution på ca. 470 årselever. Solrød Kommune antages at have 31 årselever. Der skal være pædagogiske ledelse på alle skoler, og hver skole skal i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU (produktionsspor, erhvervsspor og alment spor).

De lokale forslag til placering af skoler skal

• Tage hensyn til en bred geografisk dækning, herunder elevernes transportmuligheder.
• Sikre tilstrækkeligt elevgrundlag for, at en skole kan udbyde de tre spor af FGU og er økonomisk bæredygtig for den enkelte institution.
• Tage udgangspunkt i brug af de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl.

Administrationen har som nævnt i den tidligere sag, arbejdet med et samarbejde blandt kommuner der rakte såvel sydpå, som nordpå. Administrationen er nået til den konklusion, at et samarbejde med et dækningsområde nordpå svarende til Greve, Lejre, Høje-Taastrup, Roskilde og Solrød Kommuner vil være at foretrække, hvis ovenstående tages i betragtning. Dertil kommer, at det for Solrøds unge vil give flest valgmuligheder indenfor en rimelig transporttid.

Skolerne kan hver især godt være placeret på flere matrikler, og der fremgår ikke noget i aftaleteksten, der forhindrer at en skole omfatter matrikler, der går på tværs af kommunegrænser. Dog skal en skole efter en overgangsperiode på fire år, kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter m.v. sammen.

I henhold til vedlagte udkast til samarbejdsaftale oprettes der skoler i Lejre, Roskilde, Høje Taastrup og Greve, mens Solrød Kommune får en afdeling/matrikel fra Høje Taastrup/Greve Kommunes produktionsskole.

Institutionen placeres i Høje-Taastrup Kommune, mens Roskilde Kommune starter med at have formandsposten i den kommende FGU-bestyrelse, herefter går formandsposten på skift hvert fjerde år. Samarbejdet honorerer kravene om elevgrundlag, nærhed til uddannelser for de unge, transportafstande og anvendelsen af eksisterende bygninger.

Ledelse af institutionen

For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget.

De fem kommuner er enige om at sammensætte bestyrelsen som følger:

•      Ét medlem fra hver kommunalbestyrelse i institutionens dækningsområde (en relevant udvalgsformand)

•      En arbejdsgiverrepræsentant

•      En repræsentant fra fagbevægelsen

•      En repræsentant fra erhvervsskolesektoren

•      To medarbejderrepræsentanter, hvoraf én har stemmeret

Arbejdsgiverrepræsentanten, fagforeningsrepræsentanten og repræsentanten fra erhvervsskolen udpeges af parterne i enighed. Bestyrelsen udvides med én tilforordnet fra hver af de kommunale forvaltninger, da FGU-institutionens arbejde har væsentlig betydning for hver kommunes ungeindsats. Kommunerne får formandsposten og flertal i bestyrelsen.

Processen i forhold til oprettelse af FGU-institutioner og -skoler

Kommunekontaktrådene (KKR) er blevet anmodet om, frem mod 1. juni 2018 at koordinere processen og indstillingen til Undervisningsministeren i forhold til at etablere kommunale samarbejder om FGU-institutioner og –skoler.  

I forlængelse af Undervisningsministerens endelige beslutning om FGU-samarbejderne starter en periode med selve omlægningen af de nuværende uddannelser ind i de nye. Denne proces vil blive ledet af en

interimbestyrelse for FGUerne, som virker frem imod 1. august 2019, hvor institutionen og uddannelsen forventes at være endeligt på plads. Det er foreslået, at Roskilde Kommune får plads i interimbestyrelsen, idet det også er forslået, at Roskilde Kommne får den første 4-årige periode i den endelige bestyrelse.

Solrød Produktionsskole er orienteret om administrationens indstilling til Byrådet og bifalder denne.

Fremtidig administrativ tilknytning i Solrød Kommune

Produktionsskoleelever og Ungeindsatsen i Solrød Kommune er i forvejen finansieret og organiseret i Job- og Socialcentret, og det forventede nye elevgrundlag vil enten have eller få en tæt tilknytning til Job- og Socialcentret, hvorfor hovedansvaret omkring den Forberedende Grunduddannelse ligger i Job- og Socialcentret.

Som bilag til sagen ligger det foreløbige udkast til en samarbejdsaftale med de øvrige kommuner.

Der har de seneste to år været stor byggeaktivitet i Havdrup Vest. Således er der opført 40 dobbelthuse i etape 4 (se Kortbilag Etapeoversigt) og 31 enkeltfamiliehuse i etape 1A, B og C. Byrådet godkendte på mødet den 19. juni 2017 udbuddet af de sidste 18 parcelhusgrunde i Havdrup Vest, etape 2. Samtlige af disse er solgt, og flere er under opførelse. Desuden er Domeas almene byggeri med 44 boliger i etape 3 under opførelse.

I lokalplan 206.1, som er gældende for Havdrup Vest, udlægges arealer til etablering af grønne områder. Strukturen i udlægningen tager udgangspunkt i helhedsplanen for Havdrup Vest (se Bilag Helhedsplan revideret 2012). De mange nye borgere skal have nogle gode og velfungerende grønne områder. Områder, som skal være med til at definere bydelen Havdrup Vest.

I 2018 anlægges følgende:

• 100 meter parken (nordlig grøn kile) - indeholdende blandt andet 100 meter løbebane, grillplads, petangue, plænegræs og blomsterbedde (se Bilag 100 meter park).
• Tjørnelunden (sydlig grøn kile) - indeholdende blandt andet en græsklædt "danseplads", tjørnelund med enggræsser, hyldetræer og hasselbuske (se Bilag Tjørnelunden).
• Lommeparken (ved Kamillehaven) - indeholdende blandt andet §3 vandhul, æblelund, bålplads og legeplads (se Bilag Lommepark).
• Grusstier samt stibelysning.

I 2017 er der blevet afholdt workshop og beboermøder i forbindelse med projekteringen af de grønne områder, og der er nedsat en beboergruppe, som løbende har været involveret i projektarbejdet. Områdets beboere har dermed en stor aktie i, hvordan de grønne områder bliver formet. Der er lagt fokus på samvær og fysisk udfoldelse samt naturorienterede udfoldelsesmuligheder for børn.

Med Trylleskov Strand som forbillede er det planen, at de grønne områder i Havdrup Vest skal driftes af Solrød Kommune i to år efter anlæggelse, hvorefter de overdrages til beboerne. Der oprettes en paraplygrundejerforening til formålet, hvor samtlige grundejerforeninger/boligforeninger i Havdrup Vest skal repræsenteres.

Den samlede anlægssum for projektet forventes at blive 2.687.000 kr. indtil 2020. Byrådet godkendte på mødet i september 2016 frigivelsen af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 305.000 kr. til påbegyndelse af anlæg af grønne områder i Havdrup Vest. I november 2017 godkendte Byrådet yderligere frigivelse af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 932.000 kr. til opstart at anlæg, herunder færdigprojektering samt regulering af sø. Derudover er der afsat 200.000 kr. i 2019 og 175.000 kr. i 2020 til drift af de grønne områder, inden overdragelsen til paraplygrundejerforeningen.

Anlægsentreprisen for de grønne områder udbydes i april 2018. Legepladsen udbydes særskilt.

Til etableringen af de grønne områder søges om, at rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 1.075.000 kr. i 2018 frigives, således at arbejdet kan påbegyndes omkring juli/august.

Tåstrupvej, nord for Parkvej, syd for Solrød Byvej

Byrådet vedtog den 25. april 2016 Trafikplan 2016-2020. I trafikplanen indgår forskellige forslag til indsatsområder inden for tilgængelighed og hastighed/tryghed. På Tåstrupvej har der de sidste år været igangværende trafiksanering på særlige udvalgte krydsninger, og i år er det to krydsninger, bl.a. sidevejen til gymnasiet, som skal trafiksikres inden for tilgængelighedsprojekterne i Trafikplan 2016-2020. Link til Trafikplan 2016-2020.

Projektet omfatter ombygninger af krydsene Ejegårds Allé/Tåstrupvej og Litorinavej/Tåstrupvej (se bilag 1), hvor der begge steder etableres en svingbane inklusiv midterhelle på vejens midterareal. Endvidere skal der på hele strækningen fra Toftestiens krydsning og frem til Solrød Byvej etableres den sidste del af den hastighedsdæmpende midtervulst i 2 rækker brosten svarende til den, som blev påbegyndt på Tåstrupvej i 2017. Denne resterende midtervulst frem til Solrød Byvej udgør ca. 250 m.

I forbindelse med de to krydsningsprojekter vil der i driftssammenhæng også blive udført renovering af kantsten på eksisterende helleanlæg frem til Solrød Byvej, således at disse ældre og meget lave kantsten udskiftes til granitkantsten inden udførelse af den efterfølgende asfaltering af denne pågældende strækning på Tåstrupvej.

Tåstrupvej, nord for Solrød Byvej til motorvejsbro

I nær fremtid er det planlagt også at asfaltere Tåstrupvej på strækningen fra Solrød Byvej til motorvejsbroen - det vil sige frem til den del af Tåstrupvej, som har været involveret i BaneDanmarks og Vejdirektoratets statlige renoverings- og infrastrukturarbejder siden 2013.

I forbindelse med kommunens asfaltering af denne strækning anbefales det at bortfræse ca. 1200m2 af nødsporet i begge retninger - både af æstetiske årsager, men også af praktiske årsager for bl.a. at mindske mængden af fremtidig asfaltvedligehold (se bilag 2, rød farve).

Strækningen på Tåstrupvej er fra amternes tid udført med dobbeltspor, som kun finder anvendelse til sporadisk parkering, og som derfor foreslås fjernet og retableret som græsrabatter.

Den del af det østlige nødspor, som er beliggende på den omtalte strækning i byzone (se bilag 2, grøn farve), vil blive bevaret og skiltet til parkering for kun personbiler, da denne placering principielt er interessant i sammenhæng med samkørsel mod København.

Ligeledes er det forslaget at bevare 80 meter af det vestlige nødspor længst mod nord (se bilag 2, blå farve). Administrationen er i færd med at undersøge muligheder og behov for parkering af lastbiler i kommunen. Det pågældende område vil om nødvendigt kunne indrettes til lastbilparkering i fald Byrådet på et senere tidspunkt skulle beslutte det.

Der er flyttet flere børn til Solrød Kommune end forventet i de seneste to års befolkningsprognoser fra 2016 og 2017. Således viser den nyeste prognose fra 10 april, at der allerede pr. 1. januar 2018 var en yderligere vækst på 44 0-5 årige børn. Der er samtidig en konkret oplevet pres på opskrivning af børn i kommunens dagtilbud.

Det er naturligvis positivt for Solrød Kommune, at der er en større tilvækst end forventet, omend det presser dagtilbudskapaciteten. Idet udvidelsen og ibrugtagningen af daginstitutionen Bølgen samtidig er forsinket viser de seneste tal, at der er behov for etablering af flere pladser så hurtigt som muligt for at sikre, at pasningsgarantien fortsat vil kunne opfyldes.

Status på udvidelsen af daginstitution Bølgen

Udvidelsen af den eksisterende daginstitution Bølgen blev vedtaget i budget 2017-2020 med indflytning i september 2017. Efterfølgende projektering og kontraktforhandlinger med entreprenøren skubbede tidsplanen og opdelte projektet i to etaper. En nybygning, som skulle være klar sidst i oktober 2018 og en ombygning som ville være klar medio januar 2019.

Imidlertid er der nu forsinkelser af byggeriet i forbindelse med grundarbejder i januar og februar. Konkret har der været rigtigt meget vand i jorden, derefter frost og vintervejr som faldt sammen med støbning af fundamenter. Det har forsinket byggeriet med konsekvens for ibrugtagningen. Administrationen forventer, at byggeriet samlet er klar til brug ultimo februar 2019.

Behov for ekstra daginstitutionspladser

Der er 10. april 2018 udarbejdet en ny befolkningsprognose. Udviklingen i antallet af 0 - 5 årige i kommunen viser en yderligere vækst end i tidligere prognoser. Sammenholdt med data fra pladsanvisningens opskrivningslister er der derfor behov for etablering af flere dagtilbudspladser i strandområdet for at kunne opfylde pasningsgarantien. Konkret viser analysen, at der er behov for yderligere 24 pladser til de 0-2 årige og 46 pladser til de 3-5 årige, som foreslås etableret ved midlertidige pladser samt udvidelse af dagplejen. Det skal oplyses, at der allerede nu er indskrevet ekstraordinært flere børn i flere institutioner i strandområdet op til den fysiske maksimale grænse, hvilket er uholdbart.

Pavillon ved Bølgen

Administrationen har undersøgt flere forskellige muligheder for etablering af midlertidige pladser, f.eks. omrokeringer, brug af andre lokaler, leje af lokaler, m.m. Ingen af mulighederne har opfyldt de bygningsmæssige krav til daginstitutioner, og ombygningsomkostninger har ligeledes været vurderet højere end etablering af midlertidig pavillon ved Bølgen.

Administrationen har undersøgt markedet for pavillonløsninger og omkostninger for henholdsvis opsætning og nedtagning samt leje. En pavillon, som skal anvendes til daginstitution, bliver bygget specielt til formålet for at opfylde krav til stuer, børnetoiletter, personaleforhold m.m. Der er brug for grupperum, toiletter, garderobe, køkken, kontor/personalerum, møderum, i alt ca. 330 m2.

Placering af pavillonbyggeri

Forskellige placeringer af pavillonbyggeriet ved de eksisterende institutioner har været undersøgt. Udgangspunktet har været et ønske om, at børnene ikke skal flyttes rundt mellem forskellige lokationer.

Det anbefales derfor at placere et pavillonbyggeri på daginstitution Bølgens areal. Dette betyder, at der undgås institutionsskifte for børn og forældre, idet børnene i pavillonen flyttes over til nybygningen i daginstitution Bølgen, når denne er færdig. Personalet ansættes på samme tidspunkt, som i den oprindelige tidsplan for daginstitution Bølgen, og vil derfor følge med børnene over i den nye bygning. Pavillonen placeres i det nordvestlige hjørne på et areal, som først er planlagt til inddragelse til legeplads, når udvidelsen er klar.

Anlægsinvestering til pavillonbyggeri

Estimeret anlægsomkostninger til pavillonbyggeri:

Omkostninger til drift af pavillon

Leje af pavillon koster ca. 45.000 kr. pr. måned. I 2018 vil der være fem måneders leje, i alt 225.000 kr. Hertil kommer almindelige driftudgifter til forbrug af vand, varme, el, rengøring, renovation, måtteleje m.m. som udgør 70.000 kr. i 2018.  I budget 2018 er der allerede indregnet 167.000 kr til drift af den nye udvidelse, som delvis kan finansiere driften. Merudgiften i 2018 bliver 128.000 kr.

Leje af pavillion i to måneder i 2019, bliver 90.000 kr. i merudgift. Almindelig driftudgifter er allerede indregnet i budget 2019, da udvidelsen var planlagt til drift i hele 2019.

Tidsplan

Indhentning af tilbud, fremstilling af pavillon, klargøring af grund og opsætning tager 11 uger. Hertil skal lægges 3 ugers sommerferie. Pavillonen forventes at kunne modtage børn medio august. Pavillonen kan nedtages igen ultimo februar 2019, når udvidelsen af Bølgen er klar.

Ansættelse af personale til pavillon og midlertidig udvidelse af dagplejen

Som tidligere nævnt ansættes personale til pavillonen i Bølgen pr. 1. august 2018, og der ansættes hurtigst muligt yderligere 2 dagplejere tidsbegrænset. Udgiften forventes at andrage ca. 1.835.000 kr.. Finansieringen hentes fra demografipuljen på 820.300 kr. til dagpasningsområdet. Puljens størrelse vil blive reguleret på baggrund af den nye befolkningsprognose ved budgetopfølgningen pr. 30. april 2018, der politisk behandles på møderne i juni måned 2018.

Yderligere permanent kapacitet fra 2020

Den nye befolkningsprognose og dermed den nye prognose for pladsbehovet viser, at der igen fra 2020 vil blive behov for yderligere kapacitet specielt på 0-2 års områder i første omgang, dernæst behov for yderligere børnehavekapacitet.  

Det er administrationens vurdering, at den mest hensigtsmæssige løsning vil være at udvide Tryllehytten, idet det er i Trylleskov Strand, at befolkningstilvæksten kommer. Et foreløbigt estimat på 2 børnegrupper viser en forventet anlægsudgift på 8-10 mio. kr. alt efter, hvordan tilbygning kan ske. Dette undersøges pt. nærmere.