Referat

Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Solrød Kommune om at godkende deres projektforslag, hvor Fredensbovejkvarteret i Jersie Strand omlægges fra naturgas til fjernvarme. Byrådet har den 15. februar 2021 besluttet, at administrationen kunne fortsætte sagsbehandlingen af projektforslaget, herunder sende forslaget i høring hos relevante parter.

Byrådet godkendte projektforslaget på vilkår af, at Solrød Fjernvarme opnåede tilsagn om tilskud fra den statslige fjernvarmepulje. I juli 2021 fik Solrød Fjernvarme tilsagn om tilskud fra Fjernvarmepuljen til at gennemføre projektet. Byrådet besluttede også, at Solrød Fjernvarme i projektforslaget kunne se bort fra scenarier, hvor der anvendes olie og naturgas, således at de ikke indgår i den samfundsøkonomiske analyse i projektforslaget. Projektet har været i høring og skal nu endelig godkendes. Der er indkommet 13 høringssvar.

Projektforslaget

Fredensbovejkvarteret er et villakvarter i Jersie Strand omkranset af Vestre Grænsevej mod nord, Tåstrupvej mod vest, Maglekærvej mod syd og S-togsbanen mod øst. Kvarteret ligger omkranset mod syd, vest og nord af områder udlagt til fjernvarmeforsyning. Derfor bliver området også kaldt ”Gaslommen”, og dets umiddelbare nærhed til andre fjernvarmeområder gør det ifølge Solrød Fjernvarme oplagt til fjernvarmeforsyning i fremtiden.

Projektforslaget vedrører etablering af fjernvarme til at kunne forsyne Fredensbovejkvarterets i alt 216 huse (villaer), idet Solrød Fjernvarme anlægger fjernvarmeledninger i villakvarterets veje og tilslutter de nye fjernvarmekunder med stikledninger. Området er i dag udlagt til naturgas, og de eksisterende huse forsynes af overvejende individuelle naturgasfyr, men der forekommer også huse med oliefyr, elvarme og varmepumper.

Solrød Fjernvarme har for at sikre projektets rentabilitet opstillet et vilkår om, at der skal være bindende tilsagn fra 75 % af forbrugerne om tilslutning, svarende til det mål at tilslutte 160 huse.

Forsynings-, tilslutnings- og forblivelsespligt

Det følger af Byrådets godkendelse, at hvis Solrød Fjernvarme opnår tilsagn om tilslutning fra 75 % af forbrugerne, vil forsyningspligten for Solrød Fjernvarme indtræde i hele Fredensbovejkvarteret. Forsyningspligten vil medføre, at beboerne i området ikke kan få tilskud til opsætning af varmepumper i henhold til de nuværende statslige støtteregler (Bygningspuljen). Forsyningspligten vil endvidere medføre, at Solrød Fjernvarme på vegne af ejendomsejere med gasfyr kan anmode om gratis gasafpropning via den statslige afkoblingsordning.

Godkendelsen af projektforslaget medfører ikke hverken tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Det betyder, at hvis projektet realiseres, kan borgerne til enhver tid vælge en anden godkendt varmeforsyningskilde end fjernvarme.

Selskabs- og brugerøkonomi

Med det opnåede statstilskud er selskabsøkonomien rentabel.

For villakunden er fjernvarmens brugerøkonomi bedre end, hvad en alternativ løsning med varmepumpe ville koste. Endvidere fremføres det, at efter omkring 16 år skal det dyre varmepumpeanlæg udskiftes, mens der for fjernvarmen kun vil være tale om at udskifte det langt billigere kundeanlæg - typisk efter ca. 25 år, idet fjernvarmens ledningsnet vil have en teknisk levetid på mindst 50 år.

Fjernvarme er erfaringsmæssigt væsentligt billigere end opvarmning med oliefyr og ligger i øjeblikket lavere end prisen for opvarmning med gasfyr. Dette er naturligvis afhængigt af forhold hos den individuelle varmekunde samt med forbehold for, at naturgaspriser og afgifter kan ændre sig med tiden.

Samfundsøkonomi

Det er en forudsætning for godkendelse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand.

Beregningerne af samfundsøkonomien for dette projektforslag viser, at fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig sammenlignet med valg af individuelle varmepumper. Samfundsomkostningerne for fjernvarmeprojektet over 20 år er således ca. 1,1 mio. kr. eller omkring 3 % lavere end scenariet med individuelle varmepumper. Det fremhæves også, at fjernvarmens store fleksibilitet med integration af flere forskellige teknologier og energikilder vil gøre det muligt fremover at omlægge til stadig billigere og mere miljøvenlig varmeproduktion til gavn for samfundet.

Administrationen har vurderet, at den samfundsøkonomiske beregning, som Solrød Fjernvarme har vedlagt projektforslaget, er positiv og robust, og at beregningen er i overensstemmelse med kravene i projekt-godkendelsen. Kravet om positiv samfundsøkonomi er således opfyldt.

Miljø- og klimafordele

Fjernvarme er den mest gunstige varmeforsyningsform for lokalmiljøet. Hvad angår klimaforhold, kommer fjernvarmen fra det storkøbenhavnske fjernvarmesystem, hvor målsætningen er 100 % CO2-neutralitet i 2025.

Projektforslaget vil således bidrage til Solrød Kommunes mål i Klimaplan 2020-2030 om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030.

Plejecenter Christians Have er opført som almene boliger og ejes af Solrød Kommune. Derfor fremlægges driftsbudgettet til Byrådets godkendelse. Administrationsselskabet Domea, der administrerer Plejecenter Christians Have for Solrød Kommune, anmoder om godkendelse af budget for den bygningsmæssige drift i 2022, jf. vedlagte bilag.

Budget 2022 for 166 plejeboliger

Budgettet for den bygningsmæssige drift på 14.921.000 kr. for boligerne er godkendt af afdelingsmødet på Plejecenter Christians Have bestående af 1 beboer og administrator.

Driftsbudgettet medfører for beboerne en huslejenedsættelse på 0,55 %. Dette svarer til en huslejenedsættelse på 42 kr. pr. måned for plejeboligerne, så huslejen bliver på 7.579 kr. pr. måned, og en huslejenedsættelse på 25 kr. pr. måned for rehabiliteringsboligerne, så huslejen bliver på 4.537 kr. pr. måned i 2022. Antennebidraget stiger med 9 kr., hvorefter bidraget udgør 268 kr. pr. måned. Huslejenedsættelsen sker som følge af et opsparet overskud fra tidligere år.

Budget 2022 for boliger

Der er følgende budget for boligerne:

Der anvendes 700.000 kr. af et opsamlet overskud i tidligere år. I forhold til det vedtagne budget for 2022 er der netto en merudgift på 597.000 kr. samlet til bygningsdrift, der primært skyldes øgede udgifter til vedligeholdelse samt en mindreindtægt på 79.000 kr., som skyldes huslejenedsættelse. I alt en merudgift på 676.000 kr. uden for servicerammen.

Budget 2022 for servicearealer

Der er følgende budget for servicearealerne:

De øgede udgifter til bygningsdrift skyldes øgede udgifter til vedligeholdelse. Netto er der en mindreudgift på 100 kr. i forhold til budget 2022. Udgifterne til servicearealer er en kommunal udgift inden for servicerammen, og derfor er huslejeindtægten ovenfor en huslejeudgift for Solrød Kommune, hvilket også er tilfældet for betaling af husleje for de 24 rehabiliteringsboliger. Der er følgende udgift til huslejebetaling:

Der er samlet set for servicearealer og rehabiliteringsboliger en merudgift inden for servicerammen på 571.000 kr.

Solrød Kommune har pt. udliciteret driften af hjælpemiddeldepot til Zealand Care. Kontrakten trådte i kraft den 1. september 2020, men allerede den 11. marts 2021 opsagde Zealand Care kontrakten og meddelte, at de helt ophører med denne funktion i Danmark pr. 31. marts 2022. Den 1. april 2022 står Solrød Kommune således uden hjælpemiddeldepot, og der arbejdes derfor på at finde en ny løsning.

Zealand Care havde i 2019 2.341 kørsler med hjælpemidler til kommunens borgere. I 2020 var der 2.468 kørsler, men 2020 giver ikke et helt retvisende billede pga. COVID 19.

Solrød Kommune har i alt 5.337 hjælpemidler enten ude hos borgerne eller på depot. Serviceniveauet vedr. hjælpemidler er beskrevet i kvalitetstandarderne for hhv. hjælpemidler til personlig pleje og aktivitet i hjemmet, mobilitetshjælpemidler og midlertidigt udlån af hjælpemidler.

Målgruppen for servicen er borgere med midlertidig eller varig nedsat fysisk funktionsevne. Hjælpemidlerne kan f.eks. være rollator, kørestol, toiletforhøjer, badebænk eller personløftere og trykaflastende madrasser.

Borgere modtager ofte flere hjælpemidler samtidigt, og det er ikke ualmindeligt, at en borger kan have behov for 5 til 10 forskellige hjælpemidler på samme tid. Hjælpemidler kan være en afgørende forudsætning for, at borgere kan komme hjem fra hospitalet og/eller klare personlige og daglige aktiviteter i hjemmet.

Derudover kan hjælpemidler være et nødvendigt redskab i sikringen af medarbejdernes arbejdsmiljø i forbindelse med levering af personlig pleje.

Opgaver udliciteret under nuværende kontrakt

Den nuværende aftale med Zealand Care sikrer, at borgerne får leveret, samlet og opstillet de nødvendige hjælpemider i deres hjem. Når behovet for hjælpemidler er ophørt, afhentes hjælpemidlerne hos borgeren. Derefter bliver hjælpemidlerne serviceret og rengjort efter de generelle infektionshygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, Statens Seruminstitut og producentens anvisninger.

Herudover sker der ombytning af hjælpemidler i takt med ændringer i borgerens funktionsevne samt reparationer af borgerens hjælpemidler. Kommunale hjælpemidler, der ikke er i brug, opbevares i depotet adskilt fra andre kommuners hjælpemidler.

Driften af hjælpemiddeldepotet er en kompleks og vigtig opgave, som understøtter mange dele af kommunens opgaver på social-, sundheds- og ældreområdet for borgere i alle aldre.

Hvis funktionen bortfalder i en kortere eller længere periode, vil der være en væsentlig risiko for forringelser i serviceniveauet over for borgerne. Forringelserne kan være i form af forsinkede hjemtagelser fra hospitaler, længere ventetid på hjælpemidler, vanskeligheder med levering af dele af personlig pleje og i værste fald afledte helbredsmæssige konsekvenser med risiko for genindlæggelser. En sikker drift er derfor afgørende.

Løsningsmuligheder for en fortsat stabil drift

Der er på nuværende tidspunkt ikke andre private leverandører på markedet, der tilbyder at varetage depotdrift omkring hjælpemidler. Administrationen har afdækket muligheden for at indgå i nærliggende kommunes eget depot, hvilket heller ikke er muligt. Hvis opgaven skal hjemtages, kræver det en betydlig anlægsudgift, og Solrød Kommune skal fra bunden opbygge en ny organisation omkring opgaven, og det er ikke realistisk at det kan ske inden 1. april 2022, hvor der er behov for, at opgaven overtages. Administrationen vurderer desuden, at det er sandsynligt, at hjemtagelsen af opgaven vil være dyrere end deltagelse i et kommunalt §60 fællesskab.

Derfor deltager administrationen pt. i et forberedende arbejde i forhold til etableringen af et § 60-selskab for hjælpemidler med et antal kommuner, der er i samme situation som Solrød Kommune.

Et sådant selskab ville kunne overtage Zealand Cares nuværende aktiver vedrørende depotdrift, herunder Zealand Cares faciliteter beliggende i Greve, og drive dem videre som et selvstændigt kommunalt selskab. Foreløbigt har 7 kommuner givet forhåndstilsagn om at deltage. Kommunerne er ud over Solrød Ringsted, Dragør, Faxe, Greve, Lejre og Halsnæs Kommuner. Kommunerne bliver bistået af advokatfirmaet Horten, som skal sikre juridisk rådgivning i afdækningsfasen.

Afdækningen skal afklare, hvilke økonomiske og juridiske forpligtigelser kommunerne vil skulle overtage fra Zealand Care. Det kan desuden være nødvendigt, at kommunerne over tid definerer et fælles serviceniveau for levering af hjælpemidler.

Økonomi

Solrød Kommune har en årlig udgift på 1,8 mio. kr. til drift af hjælpemiddeldepot. Udliciteringen af hjælpemiddelopgaven har sikret Solrød Kommune økonomiske stordriftsfordele indtil nu. På nuværende tidspunkt forventes en fremadrettet drift baseret af et § 60 selskab at omfatte færre kommuner, end der hidtil har anvendt Zealand Care. Dermed bliver de faste omkostninger ved depotdriften højere pr. deltagende kommune, og der kan derfor blive tale om en højere udgift for depotdrift fremadrettet.

Vurdering

Administrationen vurderer, at etableringen af et § 60 selskab vil kunne sikre den fortsatte levering af hjælpemidler til borgerne i Solrød Kommune. Der vil forventeligt skulle tages stilling til ændringer i serviceniveauet som led i styringen af det nye mellemkommunale selskab, men det væsentlige er, at der sikres en stabil drift af depotet, og at Solrød Kommunes kvalitetsstandarder for hjælpemidler kan overholdes.

Administrationen anbefaler derfor, at der arbejdes videre hen mod et fælleskommunalt hjælpemiddeldepot i form af et § 60 selskab. Det endelige beslutningsgrundlag vil blive forelagt Byrådet primo 2022 med henblik på, at selskabet overtager det nuværende Zealand Care depot pr. 1. april 2022.

Solrød Kommune skal have en sagkyndig og uafhængig revision, der reviderer kommunens regnskaber. Byrådet fastsætter de nærmere regler for revisionen i et revisionsregulativ, der skal følges af det revisionsselskab, der til enhver tid foretager revisionen af kommunens regnskaber. Byrådet godkendte revisionsregulativet for Solrød Kommune i november 2014.

Som følge af den nye bekendtgørelse og vejledning om kommunal revision er der behov for, at revisionsregulativet ajourføres. Revisionsregulativet er endvidere gennemgået med kommunens revisionsselskab EY med henblik på forenkling.

Baggrunden for bekendtgørelse om kommunal og regional revision er, at EU har udsendt en forordning om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Forordningen fra EU omfatter alene børsnoterede virksomheder. Der har imidlertid været et ønske fra Indenrigs- og Boligministeriets side om, at revisionen af kommuner og regioner bliver underlagt samme krav, hvilket er fastlagt i bekendtgørelsen. Det vil sige skærpede krav til revisors uafhængighed, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved:

• Præcisering af ydelser, som kommunens revisor ikke må levere til kommunen.
• Loft over det beløb, som revisor må levere af "ikke-revisionsydelser", som er tilladt (pt. 1,5 mio. kr.).
• Regler for kommunens godkendelse af revisors levering af "ikke-revisionsydelser".
• Krav til udskiftning (rotation) af den ansvarlige revisor.
• En række tekniske krav til revisor, som ikke direkte påvirker kommunen.

Kommunerne har en selvstændig forpligtigelse til at sikre, at disse regler overholdes.

Aftaler om ikke-revisionsydelser kan delegeres til administrationen. Administrationen anbefaler, at Byrådet delegerer beføjelsen til at indgå aftaler med kommunens revision om levering af ikke-revisionsydelser til økonomichefen, der vurderer, om opgaven er forenelig med at være kommunens revisor.

Ajourført revisionsregulativ og nuværende revisionsregulativ med markering af ændringer er vedlagt sagen.

Byrådet orienteres en gang årligt om status på byudviklingen af den nye bydel Trylleskov Strand. Orienteringens primære formål er at give en status på økonomien og administrationens forventninger til de kommende års økonomi.

Byggeri

Det forventede antal boliger i området er pt. 808 (svarende til ca. 1.850 indbyggere):

Opført: 776 boliger

Under opførelse: 32 boliger

Derudover er der solgt storparceller til et menighedshus og en butik samt bygget en kommunal daginstitution.

Salg siden sidste orientering

Der er ikke flere storparceller til salg.

Vejanlæg og byggemodning

Troldmands Allé er blevet anlagt i GAB (grus/asfalt/beton) med kantsten, fortov og cykelsti. Færdiggørelsen af vejen forventes at blive udført i 2022, da byggeriet i det samlede område nu er helt færdigt. Der er i takt med anlæggelsen af vej også lagt fjernvarme i Troldmands Allé. Jordvoldene om både østlige og sydlige storparceller er afsluttet.

Fåreager er færdiggjort med afsluttende asfaltslidlag, og der er anlagt bump på vejen.

Skibsager mangler færdiggørelse ved vejens tilslutning til boligø 19, men er dog udført med det afsluttende asfaltslidlag, fortov og belysning. Rabatter og endelig færdiggørelse forventes i 2022-23, hvor den sidste boligø 19 forventes afsluttet.

Vedtagne lokalplaner

Der er vedtaget lokalplaner for alle etablerede og kommende bebyggelser i bydelen.

Økonomi

Oversigten i bilaget ”Trylleskov Strand – Samlet økonomi” viser den hidtidige og forventede udvikling pr. år frem til og med 2025.

I bilaget er angivet resultatet for 2020, forventede overførsler fra 2021 til 2022 samt budgetterede anlægsudgifter og indtægter for kommende år frem til og med 2025.

I tabellen nedenfor er vist den forventede økonomi for Trylleskov Strand:

*Positive tal er udgifter, og negative tal er indtægter.

Byrådet har siden 2002 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af den generelle tilfredshed blandt kommunens borgere. Undersøgelsen finder sted hvert fjerde år, når det nye byråd træder til. Byrådet besluttede i forbindelse med den seneste borgertilfredshedsundersøgelse, som fandt sted i 2018, at spørgerammen skal revideres til borgertilfredshedsundersøgelsen i 2022, og at den skal godkendes af det nuværende byråd inden byrådsperiodens udløb. Den reviderede spørgeramme er vedlagt som bilag.

Borgertilfredshedsundersøgelsen 2022

Borgertilfredshedsundersøgelsen har til formål at måle den generelle tilfredshed blandt borgere over 18 år i Solrød Kommune. Resultaterne af undersøgelsen skal være med til at danne afsæt for arbejdet i det nye byråd.

Borgertilfredshedsundersøgelsen suppleres fortsat med brugertilfredshedsundersøgelser blandt brugerne på de store velfærdsområder (ældre, dagtilbud og skole/SFO). Brugertilfredshedsundersøgelserne stiller skarpt på de konkrete serviceydelser, brugerne modtager, hvorimod borgertilfredshedsundersøgelsen i højere grad sætter fokus på borgernes generelle opfattelse af Solrød Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelserne foretages på skift, således at der hvert år gennemføres en undersøgelse på enten ældre-, dagtilbuds- og skole/SFO-området.

Den nye spørgeramme til den store borgertilfredshedsundersøgelse er udviklet med udgangspunkt i Byrådets vision og pejlemærker. Byrådets vision er som bekendt, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo, mens pejlemærkerne fortæller, hvad der skal være fokus på for at nå visionen. Visionen og pejlemærkerne danner udgangspunkt for spørgerammen, fordi resultaterne af undersøgelsen dermed kan bruges af det nye byråd i forbindelse med en strategisk drøftelse af visionen og pejlemærkerne samt udviklingen af Solrød Kommune. Resultaterne af borgertilfredshedsundersøgelsen forventes præsenteret på det nye byråds strategiseminar i første halvår af 2022.

Yderligere er der i den nye spørgeramme fokus på at sikre en høj svarprocent og dermed et gyldigt resultat ved at gøre undersøgelsen mindre tidskrævende og mere overskuelig at gennemføre. Der er således færre spørgsmål i den nye spørgeramme, sådan at flere borgere har lyst til at give deres mening til kende, da flere undersøgelser peger på, at spørgeskemaer med færre spørgsmål opnår højere svarprocenter.

Undersøgelsens forløb

Borgertilfredshedsundersøgelsen finder sted i januar/februar 2022. Alle borgere over 18 år vil ligesom ved borgertilfredshedsundersøgelsen i 2018 modtage en invitation til at deltage. Det svarer til ca. 18.000 borgere. Invitationen vil blive sendt i e-Boks og foregår således digitalt. Borgere, som er fritaget for digitalt post, modtager et brev med et link til undersøgelsen.

Administrationen har indgået en aftale med konsulentfirmaet Rambøll, som vil gennemføre borgertilfredshedsundersøgelsen på vegne af Solrød Kommune. Besvarelserne behandles fortroligt af Rambøll, og svarene vises kun i anonymiseret form. Solrød Kommune kan ikke tilgå de oplysninger, borgerne afgiver i forbindelse med undersøgelsen, herunder oplysninger om, hvilke borgere der har svaret hvad.

For at få det mest retvisende resultat er det vigtigt, at flest muligt giver deres mening til kende i undersøgelsen. Derfor vil der blive kommunikeret om undersøgelsen via pressemeddelelser, kommunens hjemmeside og sociale medier.

Tidsplan

Borgertilfredshedsundersøgelsen afholdes i januar/februar 2022. Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres for Byrådet i foråret 2022.

Tidsplanen er lagt under forudsætning af, at Byrådet godkender udsendelsen af borgertilfredshedsundersøgelsen 2022 med den reviderede spørgeramme.

Foreningen Køge Bugt Stenrev har anmodet Solrød Kommune om tilskud på 50.000 kr. til projekt Køge Bugt Marine Park. Projektet har som formål at forbedre havmiljøet og styrke biodiversiteten i Køge Bugt via (re)etablering af stenrev i Køge Bugt.

Stenrev har tidligere været naturligt forekommende i Køge Bugt, men er gennem tiden blev fisket op og anvendt til fx. moler og havneanlæg. Konsekvensen af stenfiskeriet er, at en række naturlige levesteder for planter og fisk i bugten er forsvundet.

Projektet skal udover at forbedre havmiljøet bidrage til øget viden om havmiljøet og livet i bugten via formidling om stenrev, biodiversitet og havmiljøet til borgerne i kommunerne, fx. via informationstavler og foredrag. Det er denne information som tilskuddet skal bidrage til.

Solrød Kommune vedtog i 2020 en naturkvalitetsplan, der sætter fokus på øget biodiversitet og konkrete initiativer til at fremme naturkvaliteten i Solrød Kommune på land. Køge Bugt og stranden og er et stort aktiv for kommunens borgere og bidrager til at gøre Solrød det bedste sted at leve og bo. I forlængelse heraf er det naturligt, at Solrød Kommune også har fokus på biodiversitet og forbedret havmiljø i bugten samt formidling herom.

Det samlede budget for Projekt Køge Bugt Marina er på 7.000.000 kr. hvoraf man har ansøgt Veluxfonden om tilskud på 6.300.000 kr. Tilskud fra Veluxfonden vil være betinget af, at Foreningen Køge Bugt Stenrev kan stille med egenfinansiering af det resterende beløb. Foreningen oplyser, at Køge, Stevns og Greve kommuner (også har givet tilskud til projektet - er pt. under politisk behandling).

Tillægsbevillingen finansieres af nedskrivning af rådighedsbeløb til anlægsprojekt Trylleskov Strand - Byggemodning etape 6, hvor der er et mindreforbrug.

Tilskuddet betinges af, at projektet opnår tilsagn om medfinansiering fra Veluxfonden.

Som led i den løbende økonomistyring følger administrationen to gange årligt op på økonomien.

Det fremgår af Byrådets budgetaftale for 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Havdruplisten og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der er gennemført budgetopfølgning pr. 30. april 2021 og 30. september 2021. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller om der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

Til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets og Byrådets møde gives der et samlet overblik over konsekvenserne ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2021. Dette er beskrevet i "Supplerende notat - samlet overblik over budgetopfølgning pr. 30. september 2021", der er bilag til sagen.

Overskud på driften skal finansiere afdrag på lån og anlægsudgifter. Hvis dette ikke er muligt, skal kassebeholdningen anvendes.

Administrationen har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2021 på Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabel 1 og tabel 2 nedenfor og er yderligere uddybet i bilaget til dagsordenen "Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. september 2021". Resultatet er opdelt i udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til brugerfinansieret område (tabel 2). Beløb i tabellerne med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Der er en mindreudgift på 2.043.888 kr., som administrationen anbefaler tilgår budgetsikkerhedspuljen. På tværs af udvalgene er der merudgift til Covid-19 relaterede udgifter på 3.383.000 kr. og merudgift til overenskomstresultat på 138.778 kr., som administrationen anbefaler finansieret af budgetsikkerhedspuljen.

Der er i økonomiaftalen for 2022 aftalt kompensation for Covid-19 udgifter frem til udgangen af maj 2021. Kompensation er udbetalt til kommunerne i forbindelse med midtvejsreguleringen af bloktilskuddet. Der er enighed om, at der kan være behov for at revidere økonomien for 2021, når der er klarhed over det videre forløb, og en evt. efterregulering af kommunernes nettomerudgifter forventes aftalt i foråret 2022.

Tabel 2: Brugerfinansieret område

Affaldsområdet skal hvile i sig selv, hvilket betyder, at mindreudgiften vil indgå i takstfastsættelsen i budget 2023-2026. Derfor anbefaler administrationen, at mindreudgiften tilgår kassebeholdningen.

Tabel 3: Finansiering

Der er en merudgift til finansiering på 8.033.500 kr., som administrationen anbefaler finansieret af kassebeholdningen.

Samlet overblik over budgetopfølgning pr. 30. september 2021

Budgetopfølgningen pr. 30. september 2021 fremlægges til behandling i byråd og udvalg med en sag til hvert udvalg med resultat og bevillingsmæssige ændringer inden for udvalgets område. De følgende tabeller er udarbejdet under forudsætning af, at administrationens indstilling i sagerne følges af Byrådet.

Det samlede resultat af budgetopfølgning pr. 30. september 2021 kan opgøres således (- = mindreudgifter/merindtægter):

Der kan opgøres følgende skøn over udviklingen i servicerammen efter budgetopfølgninger pr. 30. september 2021:

Den primære årsag til overskridelsen af servicerammen er, at driftsoverførsler fra 2020 til 2021 er større end den forventede driftsoverførsel fra 2021 til 2022. Der er et restbudget på 3,6 mio. kr. i demografipuljer og 3,6 mio. kr. i budgetsikkerhedspuljen.

Ifølge budgetloven skal der være balance mellem indtægter fra skatter, udligning og generelle tilskud og udgifter fra serviceudgifter, overførselsudgifter og renter (budgetbalance). Et negativt tal er udtryk for, at der er flere indtægter end udgifter, hvilket er nødvendigt for at finansiere udgift til afdrag på lån og anlæg. Solrød Kommunes økonomi er kendetegnet ved, at budgetbalancens overskud bliver mindre og mindre, og er i 2021 på vej til at blive tæt på 0, og vil ikke kunne dække udgiften til afdrag på lån.

Der kan opgøres følgende skøn over udvikling i budgetbalance og finansielt råderum til anlæg efter budgetopfølgning pr. 30. september 2021 (- = overskud):

Der er i det forventede regnskab 2021 et overskud fra driftsbalancen på 3,9 mio. kr., mens der skønnes et underskud på det finansielle råderum til anlæg på 17,3 mio. kr. Dette betyder, at driftsbalancen ikke kan finansiere afdrag på lån. Den resterende udgift til afdrag på lån og alle anlægsudgifter vil således blive finansieret af kassebeholdningen.

Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillingerne er afgivet som nettobevilling pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og brugerfinansieret område.

Det fremgår af Byrådets budgetaftale for 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Havdruplisten og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der vil fortsat blive gennemført budgetopfølgning pr. 30. april og 30. september. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes før behandling i udvalg og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og de øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller om der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2021 på Social-, sundheds- og fritidsudvalgets driftsbudget. Resultat af gennemgangen fremgår af tabellerne nedenfor og er yderligere uddybet i bilag til dagsordenen "Social-, sundheds- og fritidsudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. september 2021". Resultatet er opdelt på udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til overførselsudgifter (tabel 2). Beløb i oversigten med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Der er en mindreudgift på 2.045.200 kr. og finansiering fra demografipuljer på 741.800 kr., i alt en mindreudgift på 2.787.000 kr. inden for servicerammen, som administrationen anbefaler tilgår budgetsikkerhedspuljen til finansiering af merudgifter inden for Familie- og uddannelsesudvalgets område og covid-19 relaterede udgifter. Der er en merindtægt på 193.000 kr. uden for servicerammen fra refusion af særlig dyre enkeltsager, som admnistrationen anbefaler tilgår kassebeholdningen.

Tabel 2: Overførselsudgifter

Der er mindreudgift på 252.600 kr. til overførselsudgifter, som administrationen anbefaler tilgår kassebeholdningen.

Som led i den løbende økonomistyring foretages der to årlige budgetopfølgninger. Bevillingsniveauet for driftsbevillinger er lagt på udvalgsniveau, og driftsbevillingerne er afgivet som nettobevilling pr. udvalg fordelt på serviceudgifter, overførselsudgifter og det brugerfinansierede område.

Det fremgår af Byrådets budgetaftale for 2021, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Havdruplisten og Venstre) lægger vægt på, at de afsatte rammer i budgettet overholdes. Der vil fortsat blive gennemført budgetopfølgning pr. 30. april og 30. september. Når resultatet af den administrative budgetopfølgning foreligger, vil aftaleparterne mødes før behandling i udvalg og aftale, hvorvidt budgetsikkerhedspuljen og øvrige puljer skal anvendes til finansiering af evt. merudgifter, eller der skal findes kompenserende besparelser for merudgifterne inden for det enkelte udvalgs område.

De budgetansvarlige ledere har gennemført en budgetopfølgning pr. 30. september 2021 på Familie- og uddannelsesudvalgets driftsbudget. Resultatet af gennemgangen fremgår af tabellerne nedenfor og er yderligere uddybet i bilag til dagsordenen "Familie- og uddannelsesudvalget - Resultat af budgetopfølgning pr. 30. september 2021". Resultatet er opdelt på udvalgets to bevillingsrammer, der er en nettoramme til serviceudgifter (tabel 1) og en nettoramme til overførselsudgifter (tabel 2). Beløb i oversigten med - foran = mindreudgift/merindtægt.

Tabel 1: Serviceudgifter

Inden for servicerammen er der en merudgift på 2.845.161 kr., der delvist finansieres af demografipuljen til SFO med 1.000.000 kr., så den samlede merudgift inden for servicerammen er på 1.845.161 kr. I lyset af mindreudgifter inden for servicerammen på Social-, sundheds- og fritidsudvalget og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget anbefaler admnistrationen, at merudgiften på Familie- og uddannelsesudvalget finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Der er en merindtægt på 650.000 kr. uden for servicerammen i refusion fra særlig dyre enkeltsager, som administrationen anbefaler tilgår kassebeholdningen.

Tabel 2: Overførselsudgifter

Der er en mindreudgift på 274.000 kr. på overførselsudgifter, som administrationen anbefaler tilgår kassebeholdningen.

I forbindelse med den planlagte, private udbygning af den sidste etape i Havdrup Vest, etape 7, og endelig vedtagelse af lokalplan 206.3 for området skal der sikres adgang til og fra området for de kommende beboere, kørertøjer og bløde trafikanter. Området er planlagt udbygget med parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse.

Vejadgang til lokalplanområdets interne veje (se bilag 1, rød streg) skal ske fra henholdsvis Kildevej, som er en offentlig vej som forlænges ca. 25 meter og ved ny adgangsvej fra den offentlige vej, Havdrup Allé.

Adgangsvejene udføres med enkelt- eller dobbeltsidet fortov afhængig af, hvilken ønsket tilpasning til det private projekt, som viser sig i dialogen/samarbejdet med den private udvikler af etape 7. Der vil dog være fokus på at kunne afvikle skoletrafik fra området i både de nordlige og sydlige del af området.

Udførelsen af adgangsvejen faseopdeles, således at den endelige færdiggørelse først sker når den private udbygning er mere end 75% afsluttet. Indtil da vil adgangsvejene mangle det afsluttende asfaltslidlag og finish på bl.a. fortov og andet. Samme faseprincip er brugt ved udførelsen af de øvrige veje i området.

Erfaringen viser, at udbygning af boligområder med meget byggeri går hårdt ud over vejanlægget inkl. belysningsmaster, fortove og tilstødende arealer, og derfor færdiggøres disse først, når de tunge kørsler med byggematerialer principielt er afsluttet, hvilket igen afhænger af, hvor hurtigt den private udvikler afsætter ejendommene i området.

I Byrådets budgetaftale for 2021 blev der afsat anlægsmidler til opførsel af et offentligt toilet i Solrød Center.

Siden igangsætningen af arbejdet med at realisere helhedsplanen for Solrød Center i 2015 har det været et stort ønske fra Solrød Centerforening, som repræsentant for de erhvervsdrivende, at få etableret et offentligt toilet i byrummet. Der har tidligere været et offentligt toilet i den tidligere DSB-bygning ved stationspladsen lige øst for banen. Toilettet blev dog nedlagt i forbindelse med Solrød Kommunes køb af bygningen i 2016.

For at genskabe en offentlig toiletmulighed i Solrød Center foreslås et enkelt toilet til fællesbrug i en selvstændig ca. 7 m² toiletbygning i centergaden vest for stationen ved Matas (se bilag 1).

Placeringen og udformningen af toiletbygningen er afstemt i en dialog med Solrød Centerforening og Bo-Trygt, hvor fokus på afstandshensyn til omkringliggende forretninger, synlighed af toiletbygningen og oplevet tryghed ved anvendelsen er vægtet i kombination med de mulige tilslutningsmuligheder til eksisterende forsyningsanlæg (vand, kloak, el) som kan opnås i centergadens eksisterende ledninger i terræn.

Det valgte forslag til toiletbygning (se bilag 2) har reference til Faxe Kommune, hvor fem tilsvarende offentlige toiletbygninger af samme type er i funktion. Faxe Kommune har oplyst, at den ældste toiletbygning har fungeret upåklageligt i mere end 8 år.

Toiletrummet er beskyttet mod ophold i længere tid af hensyn til bl.a. maksimal betjening og evt. indtagelse af stoffer m.m. Tiltag som er medvirkende til at skabe tryghed.

Toiletkumme og gulv i bygningen renses/vaskes automatisk, mens der er behov for manuel rengøring af de øvrige dele af bygningsfladerne. Toiletbygningen har desuden indrettet pusleplads og er handicapvenligt. Yderbeklædningens farve bliver i solrødversionen tilpasset centrets belægningsfarve.

Risiko og tidsplan

I placeringen af toiletbygningen er der forsøgt taget hensyn til risiko for manglende anvendelse af toiletbygningens funktion ved at placere denne i tæt fysisk sammenhæng med centergadens trafik og butikker - og ikke skjult i en afkrog af Solrød Centret. Hertil bør den automatiske rengøring sikre et vist minimum af renholdelsesstandard til gavn for brugere og for centret.

I forbindelse med overførselssagen af midler fra 2020 til 2021 godkendte Byrådet på møde den 22. marts 2021 overførsel af driftsmidler på samlet 1.003.889 kr. til ombygning af legeplads i både børnehaven og vuggestuen i Børnenes Idrætshus. Yderligere opsparede driftsmidler i 2021 på 496.111 kr. gør at der er et driftsbudget på 1.500.000 kr. til rådighed for ombygningsprojektet. Med et så stort budget bør projektet oprettes som et anlægsprojekt, finansieret af driftsmidler fra Børnenes Idrætshus. Oprettelsen af anlægsprojektet vil medføre, at der flyttes 1.500.000 kr. fra serviceudgifter inden for servicerammen til anlægsudgifter.

Legepladsen i børnehaven er ikke renoveret, siden den oprindelige børnehave blev bygget i 2001, og klatretårn, sandkasser, området ved rutsjebane, multibane mv. er nedslidt. Udvidelsen med dobbelt så mange børnehavebørn i forhold til antallet, som legepladsen oprindeligt var tiltænkt, kan også ses på både græs, jord og legeredskaber. I forbindelse med det pædagogiske tilsyn kom der en bemærkning vedrørende vuggestuelegepladsen, hvor den del, som er etableret i 2019, mangler område med skygge, mens den gamle del af legepladsen har nedslidt rustjebane, sandkasse og legehuse med råd.

Formålet med ombygningen af legepladsen er at skabe en moderne legeplads, der afspejler profilen for Børnenes Idrætshus som idrætsinstitution. Legepladsen skal styrke børn naturlige motivation for idræt, leg og bevægelse.

Tidsplan

Udbud uge 20 - 25

Kontraktindgåelse uge 26

Byggeperiode uge 35 – 44

Aflevering uge 44

Risici i projektet

Byggearbejder er af mindre kompliceret art, dog grundet årstiden for udførelse, og de nuværende leveranceproblemer pga. Corona er der enkelte risici. Der er arbejder omkring etablering af gummiunderlag, der ikke kan laves i regn eller frost, så der kan forekomme forsinkelser pga. vejrforhold.

Da vi pt. oplever forlængede leveringstid på flere ting, kan der være en risiko for forsinkelser pga. at vi ikke kan få dele frem.

Da projektet er af mindre kompliceret art, og projektet er udbudt som en totalentreprise, vurderes der at være meget lille risiko for emner der kan fordyre projektet væsentligt økonomisk.