Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 19-11-2012
Mødested: Lokale 125, Solrød Rådhus
201. Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/13048
Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal behandle budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og tage stilling til
ønskede tillægsbevillinger på området.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Mindreudgiften til serviceudgifter på 4.087.454 kr. tilføres kassebeholdningen.
Merudgiften til overførselsudgifter på 2.042.532 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Merudgiften til det brugerfinansierede område på 816.724 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Merudgiften til anlæg på 21.547.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Der optages ikke lån vedr. regnskab 2012.
Merudgiften til finansiering på 6.421.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen
30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes
skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.
september 2012 og forventet overførsel til 2013.
Tabel 1 –
Serviceudgifter regnskab 2012
Serviceudgifter | Nr. | Samlet | ØU | BK | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 inkl. omplaceringer | 1 | 875,3 | 169,2 | 2,9 | 396,5 | 306,7 |
+
tillægsbev. pr. 8.10.2012* | 2 | -3,0 | -6,9 | 0,0 | 2,4 | 1,5 |
+
overførsel fra 2011 | 3 | 15,5 | 8,9 | 0,0 | 0,3 | 6,3 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 887,7 | 171,1 | 2,9 | 399,1 | 314,5 |
+
Bevillinger 30.9.2012 | 5 | -15,3 | -4,1 | 0,0 | -0,4 | -10,8 |
+
Bevilling ”Energioptimering – fjernaflæsning” | 6 | 1,2 | 1,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
-
Forventet overførsel til 2013 | 7 | 9,4 | 8,3 | 0,0 | -2,3 | 3,4 |
=Forventet regnskab 2012 | 8 | 864,2 | 158,7 | 2,9 | 401,0 | 300,4 |
-Reserver
(puljer+demografi) | 9 | 5,1 | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
=Forventet regnskab 2012 – reserver ubrugt | 10 | 859,1 | 154,6 | 2,9 | 401,0 | 299,4 |
Overskud
serviceramme | 11 | 16,2 | 14,6 | 0,0 | -4,5 | 7,3 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
På
Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en samlet tillægsbevilling
til mindreudgifter på 4.087.454 kr. – primært som følge af mindreudgifter til
genforsikring af tjenestemænd (pension), Movia og energi samt merindtægter på
gebyrer, byggesagsbehandling.
Samlet
vil det betyde, at ØU forventes at få et regnskabsresultat på 154,6 mio.kr. –
hvilket er 14,6 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.
Det forudsættes, at kommunens reserver – demografipuljer og pulje vedr.
budgetoverholdelse – ikke tages i brug. Ligesom tilbagemeldinger fra lederne
viser en forventet overførsel af ubrugte midler til 2013 på 8,3 mio. kr.
Tabel 2 -
Overførselsudgifter regnskab 2012
Sociale overførselsudgifter, mio. kr. | Nr. | Samlet | ØU | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 | 1 | 190,4 | 128,0 | 6,2 | 56,3 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.2012* | 2 | -7,3 | -6,6 | -0,5 | -0,2 |
= Korrigeret budget 2012 | 3 | 183,1 | 121,4 | 5,7 | 56,1 |
Bevillinger
30.9.2012 | 4 | -0,5 | 2,0 | -0,6 | -1,9 |
Forventet regnskab 2012 | 5 | 182,7 | 123,5 | 5,0 | 54,2 |
Overskud
i forhold til oprindeligt budget | 6 = 5-1 | -7,7 | -4,5 | -1,1 | -2,1 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
På
Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en bevilling til merudgifter
på 2.042.532 kr. – primært som følge af merudgifter til sygedagpenge. Samlet
vil det betyde, at ØU forventes at få et regnskabsresultat på 123,5 mio.kr.,
hvilket er 4,5 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.
Tabel 3 – Det
bruger finansierede område (kun ØU)
Brugerfinansieret område, mio. kr. | Nr. | Samlet | Drift | Anlæg |
Oprindeligt budget 2012 | 1 | 1,3 | 0,6 | 0,7 |
+
tillægsbev. pr. 8.10.2012* | 2 | 0,0 | -1,2 | 1,2 |
+
overførsel fra 2011 | 3 | 0,1 | 0,0 | 0,1 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 1,4 | -0,6 | 2,0 |
+Bevillinger
30.9.2012 | 5 | 0,8 | 0,8 | 0,0 |
-Forventet
overførsel til 2013 | 6 | 1,5 | 0,0 | 1,5 |
=Forventet regnskab 2012 | 7 | 0,7 | 0,2 | 0,5 |
Overskud
i forhold til oprindeligt budget | 8 | -0,6 | -0,4 | -0,2 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
På
Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en bevilling til merudgifter
vedr. affaldsordningerne på 816.724 kr. Samlet vil betyde, at ØU forventes at
få et regnskabsresultat på 0,7 mio.kr., hvilket er en merindtægt / mindreudgift
på 0,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget inkl. omplaceringer.
Tabel 4 –
Skattefinansierede anlæg (alle udvalg) 2012
Skattefinansieret anlæg, mio. kr. | Nr. | Samlet | Kv. fond Udgift | Kv. Fond indt. | Andre udg. | Andre indt. | Udstyk udg. | Udstyk indt. |
Oprindeligt budget | 1 | 34,6 | 19,9 | - | 18,4 | - | 18,0 | -21,7 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.* | 2 | 10,6 | 8,2 | - | 6,5 | -2,0 | 0,4 | -2,5 |
+ overførsel
fra 2011 | 3 | 4,2 | 17,5 | - | 7,7 | -10,7 | 5,3 | -15,7 |
= Korrigeret budget | 4 | 49,3 | 45,6 | - | 32,5 | -12,7 | 23,7 | -39,8 |
+Bevillinger
budgetop. 30.9. | 5 | 21,5 | - | - | - | - | -3,2 | 24,7 |
+Forventet
overførsel til 2013 | 6 | 13,4 | 8,0 | 0,2 | 6,7 | -2,7 | 4,7 | -3,4 |
=Forventet
regnskab | 7 | 57,5 | 37,6 | -0,2 | 25,8 | -10,0 | 15,9 | -11,7 |
Merudgift
i forhold til opr. budget | 8
=7-1 | 22,9 | 17,7 | -0,2 | 7,5 | -10,0 | 2,1 | -10,0 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
På Økonomi-, teknisk og
miljøudvalgets område søges om en bevilling på 3.156.700 til merudgifter og
24.703.700 kr. til mindreindtægter netto 21.547.000 kr. som følge manglende
salgsindtægter på Trylleskoven og Havdrup Vest og færre byggemodningsudgifter.
Samlet vil det betyde, at der forventes et regnskabsresultat på 79,3 mio. kr.
til anlægsudgifter og 21,9 mio. kr. til anlægsindtægter – i alt netto 57,5 mio.kr.
på anlæg. I forhold til det oprindelige budget inkl. omplaceringer er dette en
merudgift til anlægsudgifter på 23,1 mio. kr. og en merindtægt til
anlægsindtægter på 0,2 mio. kr. Årsagen er primært overførte anlæg fra 2011 til
2012 og fremrykning af anlæg fra 2013 til 2012, hvortil der er givet
tillægsbevilling i august måned.
Tabel 4 – Finansiering (kun ØU)
Finansiering, mio. kr. | Nr. | Samlet | Skatter, tilskud og udligning | Netto lån | Renter | Finans-forskyd-ninger |
Oprindeligt budget | 1 | -1.079,6 | -1.101,7 | 5,3 | 10,2 | 6,6 |
+ tillægsbev. pr. 8.10.2012* | 2 | -53,3 | -3,8 | -46,6 | -1,9 | -0,9 |
overførsel fra 2011 | 3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
= Korrigeret budget | 4 | -1.132,9 | -1.105,5 | -41,3 | 8,3 | 5,6 |
Bevillinger 30.9. 2012 | 5 | 6,4 | -0,3 | 6,7 | 0,0 | 0,0 |
Forventet overførsel til
2013 | 6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Forventet regnskab 2012 | 7 | -1.126,2 | -1.105,5 | -34,6 | 8,3 | 5,6 |
Overskud i forhold til
oprindeligt budget | 8 =7-1 | 46,6 | 3,8 | 39,9 | 1,9 | 1,0 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Udover
det ansøges der på finansieringssiden om en reduktion af indtægtsbevillingerne
med 6.428.000 kr. primært fordi, der ikke optages lån vedr. lånerammen for
regnskab 2012 (lig fremgangsmåden til budget 2013), hvilket der var regnet med
i det oprindelige budget.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, og merudgiften på samlet 26.739.802 kr.
finansieres af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
202. Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Social-, sundheds- og fritidsudvalget - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/13048
Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Social-, sundheds- og fritidsudvalget - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal behandle budgetopfølgningen pr. 30. september 2012
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Mindreudgiften til serviceudgifter på 10.768.000 kr. tilføres kassebeholdningen
Mindreudgiften til sociale overførselsudgifter på 1.885.000 kr. tilføres kassebeholdningen
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen
30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes
skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.
september 2012 og forventet overførsel til 2013.
På
Social-, sundheds- og fritidsudvalgets område ansøges om en mindreudgift på
10,8 mio.kr. til serviceudgifter, og 1,9 mio.kr. i mindreudgift på de sociale
overførselsudgifter.
Tabel 1 – Serviceudgifter regnskab 2012
Serviceudgifter | Nr. | Samlet | ØU | BK | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 inkl. omplaceringer | 1 | 875,3 | 169,2 | 2,9 | 396,5 | 306,7 |
+
tillægsbevillinger indtil 8. oktober 2012 | 2 | -3,0 | -6,9 | 0,0 | 2,4 | 1,5 |
-overførsel
fra 2011 | 3 | 15,5 | 8,9 | 0,0 | 0,3 | 6,3 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 887,7 | 171,1 | 2,9 | 399,1 | 314,5 |
+Bevillinger
30.9.2012 | 5 | -15,3 | -4,1 | 0,0 | -0,4 | -10,8 |
+
Bevilling – ”Energioptimering - fjernaflæsning | 6 | 1,2 | 1,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
-Forventet
overførsel til 2013 | 7 | 9,4 | 8,3 | 0,0 | -2,3 | 3,4 |
=Forventet regnskab 2012 | 8 | 864,2 | 158,7 | 2,9 | 401,0 | 300,4 |
-Reserver
(puljer + demografi) | 9 | 5,1 | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
=Forventet regnskab 2012 – reserver ubrugt | 10 | 859,1 | 154,6 | 2,9 | 401,0 | 299,4 |
Overskud
serviceramme | 11 | 16,2 | 14,6 | 0,0 | -4,5 | 7,3 |
Mindreudgiften
på 10,8 mio. kr. til budgetopfølgningen skyldes primært færre udgifter til aktivitetsbestemt
medfinansiering, hjælpemidler, personlig og praktisk hjælp, støtte til køb af biler,
energiforbrug, ssa-elever, en dobbelt budgetteret løn til leder af
genoptræningen, tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter for
pensionister, nedskrivning af 2 demografipuljer, samt merudgifter til
midlertidige botilbud.
Samlet
vil det betyde, at regnskabsresultatet for Social-, sundheds- og fritidsudvalget
bliver på 299,4 mio. kr., hvilket er 7,3 mio.kr. mindre end det oprindelige
budget inkl. omplaceringer.
Tabel 2 – Overførselsudgifter 2012
Sociale overførselsudgifter, mio. kr. | Nr. | Samlet | ØU | FU | SU |
Oprindeligt
budget 2012 | 1 | 190,4 | 128,0 | 6,2 | 56,3 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.2012 | 2 | -7,3 | -6,6 | -0,5 | -0,2 |
=
Korrigeret budget 2012 | 3 | 183,1 | 121,4 | 5,7 | 56,1 |
+Bevillinger
30.9. | 4 | -0,5 | 2,0 | -0,6 | -1,9 |
Forventet
regnskab 2012 | 5 | 182,7 | 123,5 | 5,0 | 54,2 |
Ændring
i forhold til oprindeligt budget | 6 = 5-1 | -7,7 | -4,5 | -1,1 | -2,1 |
Mindreudgiften
på 1,9 mio. kr. til budgetopfølgningen skyldes udelukkende færre udgifter til
førtidspensionister. Samlet vil det betyde at regnskabsresultatet for Social-,
sundheds- og fritidsudvalget bliver på 54,2 mio. kr., hvilket er 2,1 mio.kr.
mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, og mindreudgiften på samlet 12.653.000 kr.
tilføres kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
203. Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Familie- og uddannelsesudvalget - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/13048
Regnskab 2012 - Budgetopfølgning pr. 30. september - Familie- og uddannelsesudvalget - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage
stilling til budgetopfølgningen pr. 30. september 2012.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Mindreudgiften til serviceudgifter på 426.857 kr. tilføres kassebeholdningen.
Mindreudgiften til sociale overførselsudgifter på 623.385 kr. tilføres kassebeholdningen.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen
30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og
afdelingsledernes skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med
budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og forventet overførsel til 2013.
På Familie- og
uddannelsesudvalgets område forventes en mindreudgift på ca. 0,4 mio. kr. på
serviceudgifterne og en mindreudgift på 0,6 mio. kr. på de sociale
overførselsudgifter.
Tabel
1- Serviceudgifter regnskab 2012
Serviceudgifter | Nr. | Samlet | ØU | BK | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 inkl. omplaceringer | 1 | 875,3 | 169,2 | 2,9 | 396,5 | 306,7 |
+
tillægsbevillinger givet pr. 8. oktober 2012 | 2 | -3,0 | -6,9 | 0,0 | 2,4 | 1,5 |
+
overførsel fra 2011 | 3 | 15,5 | 8,9 | 0,0 | 0,3 | 6,3 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 887,7 | 171,1 | 2,9 | 399,1 | 314,5 |
+ Bevillinger
30.9.2012 | 5 | -15,3 | -4,1 | 0,0 | -0,4 | -10,8 |
+ Bevillinger –
”Energioptimering - fjernaflæsning” | 6 | 1,2 | 1,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
- Forventet
overførsel til 2013 | 7 | 9,4 | 8,3 | 0,0 | -2,3 | 3,4 |
=Forventet regnskab 2012 | 8 | 864,2 | 158,7 | 2,9 | 401,0 | 300,4 |
-Reserver (puljer
+ demografi) | 9 | 5,1 | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
=Forventet regnskab 2012 – reserver ubrugt | 10 | 859,1 | 154,6 | 2,9 | 401,0 | 299,4 |
Overskud/underskud
serviceramme | 11 | 16,2 | 14,6 | 0,0 | -4,5 | 7,3 |
Bevillingerne pr.
30. september udgør samlede mindreindtægter fra forældrebetalinger på -0,4 mio.
kr., merudgifter til lukning af daginstitutioner, merudgifter på det
specialiserede børneområde samt mindreforbrug på energi.
Samlet vil det
betyde at FU forventer et regnskabsresultat på 401,0 mio.kr., hvilket er 4,5
mio. kr. mere end det oprindelige budget inkl. omplaceringer. De 4,5 mio. kr.
mere end det oprindelige budget inkl. omplaceringer består af 1,9 mio. kr. i
tillægsbevillinger (resultatet af tidligere budgetopfølgninger i året) og 2,6
mio.kr. i overførsler mellem årene.
Tabel
2 – Sociale overførselsudgifter 2012
Sociale overførselsudgifter, mio. kr. | Nr. | Samlet | ØU | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 | 1 | 190,4 | 128,0 | 6,2 | 56,3 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.2012 | 2 | -7,3 | -6,6 | -0,5 | -0,2 |
= Korrigeret budget | 3 | 183,1 | 121,4 | 5,7 | 56,1 |
-Bevillinger
30.9.2012 | 4 | -0,5 | 2,0 | -0,6 | -1,9 |
Forventet regnskab 2012 | 5 | 182,7 | 123,5 | 5,0 | 54,2 |
Ændring i forhold
til oprindeligt budget | 6 = 5-1 | -7,7 | -4,5 | -1,1 | -2,1 |
Bevillingerne på
samlet -0,6 mio. kr. skyldes en mindreudgiften på 0,3 mio. kr. til merudgifter
til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse ved forsørgelse af
børn med nedsat funktionsevne. Samlet vil det betyde at FU får et
regnskabsresultat på 5,0 mio.kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mindre end det oprindelige
budget inkl. omplaceringer.
Finansiering
Sagen har
bevillingsmæssige konsekvenser. Mindreudgiften på samlet 1.050.242 kr. tilføres
kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
204. Regnskab 2012 - budgetopfølgning pr. 30. september - Samlet oversigtÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/13048
Regnskab 2012 - budgetopfølgning pr. 30. september - Samlet oversigt
Beslutningstema
Byrådet
orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Budgetopfølgningen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Budgetopfølgningen
30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes
skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.
september 2012 og forventet overførsel til 2013.
Resultatet
er, at der samlet set tages 13,0 mio. op af kassebeholdningen. Dette skyldes
dog fortrinsvis manglende indtægter fra salg af byggegrunde og lavere udgifter
til byggemodning på 21,5 mio. kr. Bortset fra dette er der tale om mindreudgifter
på service på 15,3 mio. kr., på overførselsudgifter på 0,5 mio. kr. samt et
merforbrug på det brugerfinansierede område på 0,8 mio. kr. Ligeledes forventes
en mindreindtægt på 6,7 mio. kr., da der ikke optages lån, og en merindtægt på
0,3 mio. kr. vedr. forskerskat.
Samlet
betyder det også at kommunen forventeligt vil overholde servicerammen for 2012
med et mindreforbrug på ca. 16,2 mio. kr. – forudsat at der ikke forbruges af
afsatte puljer.
Regnskab 2012 - Serviceudgifter
Serviceudgifter | Nr. | Samlet | ØU | BK | FU | SU |
Oprindeligt budget 2012 inkl. omplaceringer | 1 | 875,3 | 169,2 | 2,9 | 396,5 | 306,7 |
+
tillægsbevillinger givet pr. 8.10.2012* | 2 | -3,0 | -6,9 | 0,0 | 2,4 | 1,5 |
+
overførsel fra 2011 | 3 | 15,5 | 8,9 | 0,0 | 0,3 | 6,3 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 887,7 | 171,1 | 2,9 | 399,1 | 314,5 |
+Bevillinger
30.9.2012 | 5 | -15,3 | -4,1 | 0,0 | -0,4 | -10,8 |
+Bevilling
”Energioptimering - fjernaflæsning” | 6 | 1,2 | 1,2 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
-Forventet
overførsel til 2013 | 7 | 9,4 | 8,3 | 0,0 | -2,3 | 1,0 |
=Forventet
regnskab 2012 | 8 | 864,2 | 158,7 | 2,9 | 401,0 | 300,4 |
Reserver
(puljer + demografi) | 9 | 5,1 | 4,1 | 0,0 | 0,0 | 1,0 |
Forventet
regnskab 2012 – reserver ubrugt | 10
| 859,1 | 154,6 | 2,9 | 401,0 | 299,4 |
Overskud
serviceramme | 11 | 16,2 | 14,6 | 0,0 | -4,5 | 7,3 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Der
søges om en samlet bevilling til mindreudgifter til serviceudgifter på 15,3
mio. kr., der er taget stilling til i udvalgssagerne. Af den samlede
mindreudgift udgør mindreudgift til energi 3,1 mio.kr. Samlet betyder det, at
kommunen forventes at få et regnskabsresultat på 859,1 mio. kr., hvilket er
16,2 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer. Det er
forudsat, at kommunens reserver – demografipulje og pulje vedr.
budgetoverholdelse – ikke tages i brug. Der overføres 9,4 mio. kr. i
uforbrugte midler til 2013.
Tabel 2 - Overførselsudgifter
Sociale overførselsudgifter, mio. kr. | Nr. | Samlet | ØU | FU | SU |
Oprindeligt
budget 2012 | 1 | 190,4 | 128,0 | 6,2 | 56,3 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.2012* | 2 | -7,3 | -6,6 | -0,5 | -0,2 |
=
Korrigeret budget 2012 | 3 | 183,1 | 121,4 | 5,7 | 56,1 |
Bevillinger
30.9.2012 | 4 | -0,5 | 2,0 | -0,6 | -1,9 |
Forventet
regnskab 2012 | 5 | 182,7 | 123,5 | 5,0 | 54,2 |
Ændring
i forhold til oprindeligt budget | 6
| -7,7 | -4,5 | -1,1 | -2,1 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Der
søges om bevillinger til mindreudgifter på 0,5 mio. kr., der er taget stilling
til i udvalgssagerne. Samlet vil det betyde, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat
på 182,7 mio. kr., hvilket er 7,7 mio. kr. mindre end det oprindelige budget
inkl. omplaceringer.
Tabel 3 – Det bruger finansierede område (kun ØU)
Brugerfinansieret område, mio. kr. | Nr. | Samlet | Drift | Anlæg |
Oprindeligt budget 2012 | 1 | 1,3 | 0,6 | 0,7 |
+
tillægsbev. pr. 8.10.2012* | 2 | 0,0 | -1,2 | 1,2 |
+ overførsel
fra 2011 | 3 | 0,1 | 0,0 | 0,1 |
= Korrigeret budget 2012 | 4 | 1,4 | -0,6 | 2,0 |
+Bevillinger
30.9.2012 | 5 | 0,8 | 0,8 | 0,0 |
-Forventet
overførsel til 2013 | 6 | 1,5 | 0,0 | 1,5 |
=Forventet regnskab 2012 | 7 | 0,7 | 0,2 | 0,5 |
Overskud
i forhold til oprindeligt budget | 8
| -0,6 | -0,4 | -0,2 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Der
søges om en bevilling til merudgifter på 0,8 mio. kr., der er taget stilling
til i Økonomi- teknik- og miljøudvalgets behandling af udvalgssagen. Samlet vil
det betyde, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat på 0,7 mio.kr.,
hvilket er 0,6 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget inkl.
omplaceringer.
Tabel 4 – Skattefinansierede anlæg
Skattefinansieret anlæg, mio. kr. | Nr. | Samlet | Kv. fond Udgift | Kv. Fond indt. | Andre udg. | Andre indt. | Udstyk udg. | Udstyk indt. |
Oprindeligt budget | 1 | 34,6 | 19,9 | - | 18,4 | - | 18,0 | -21,7 |
+
tillægsbevillinger pr. 8.10.2012* | 2 | 10,6 | 8,2 | - | 6,5 | -2,0 | 0,4 | -2,5 |
+
overførsel fra 2011 | 3 | 4,2 | 17,5 | - | 7,7 | -10,7 | 5,3 | -15,7 |
= Korrigeret budget | 4 | 49,3 | 45,6 | - | 32,5 | -12,7 | 23,7 | -39,8 |
+Bevillinger
budgetop. 30.9. | 5 | 21,5 | - | - | - | - | - 3,2 | 24,7 |
-Forventet
overførsel til 2013 | 6 | 13,4 | 8,0 | 0,2 | 6,7 | -2,7 | 4,7 | -3,4 |
Forventet regnskab | 7 | 57,5 | 37,6 | -0,2 | 25,8 | -10,0 | 15,9 | -11,7 |
Merudgift
ift. opr. budget | 8 | 22,9 | 17,7 | -0,2 | 7,5 | -10,0 | 2,1 | -10,0 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Der
søges om en bevilling til på 3,2 mio. kr. til færre byggemodningsudgifter og
24,7 mio. kr. til manglede salgsindtægter på Trylleskoven og Havdrup Vest, der
er taget stilling til i udvalgssagerne. Samlet vil betyde, at der forventes et
regnskabsresultat på 79,3 mio. kr. i anlægsudgifter og 21,9 mio. kr. i
anlægsindtægter – hvilket er en merudgift til anlæg på 23,1 mio. kr. og en
merindtægt til anlæg på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget inkl.
omplaceringer.
Tabel 5 – Finansiering
Finansiering, mio. kr. | Nr. | Samlet | Skatter, tilskud og udligning | Netto lån | Renter | Finans-forskyd-ninger |
Oprindeligt budget | 1 | -1.079,6 | -1.101,7 | 5,3 | 10,2 | 6,6 |
+
tillægsbev. pr. 8.10.2012* | 2 | -53,3 | -3,8 | -46,6 | -1,9 | -0,9 |
+ overførsel
fra 2011 | 3 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
= Korrigeret budget | 4 | -1.132,9 | -1.105,5 | -41,3 | 8,3 | 5,6 |
+Bevillinger
30.9. 2012 | 5 | 6,4 | -0,3 | 6,7 | 0,0 | 0,0 |
+Forventet
overførsel til 2013 | 6 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
=Forventet regnskab 2012 | 7 | -1.126,2 | -1.105,5 | -34,6 | 8,3 | 5,6 |
Overskud
i forhold til oprindeligt budget | 8 | 46,6 | 3,8 | 39,9 | 1,9 | 1,0 |
*
For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet
den 8. oktober 2012 medtaget.
Der
er ansøgt om 6,4 mio. kr., der er taget stilling til i udvalgssagen for området.
Dette skyldes primært, at der i lighed med budget 2013 anbefales, at der ikke
hjemtages lån vedr. regnskab 2012. Samlet set vil det betyde, at kommunen forventes
at få et regnskabsresultat på -1.126,2 mio. kr., hvilket er 46,6 mio. kr. mere
end i det oprindelige budget inkl. omplaceringer. Dette skyldes primært
hjemtagelse af lån vedr. regnskab 2011 i april 2012.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, der fremgår af de enkelte sager til
udvalgene.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
205. Udbud af driften på vej- og parkområdetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20035
Udbud af driften på vej- og parkområdet
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende rammer og præmisser for udbudsmateriale til gennemførelse af et udbud
af driften på vej og parkområdet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Udbuddet sker som et samlet udbud.
Udbuddet deles i hovedleverance og optioner.
Der ikke afgives kontrolbud, men i stedet foretages en kontrolberegning, der viser den højeste pris som kommunen vil acceptere tilbud indenfor.
Vinterudkaldsfunktionen og vintermateriel forbliver i kommunen.
Kontraktperioden bliver på tre år med mulighed for forlængelse i to år.
Materielgården kan lejes til markedsvilkår. Materiel kan købes for vurde-ret pris.
Kommunen ønsker et øget kvalitets- og serviceniveau på udvalgte vej og parkområder.
Leverandøren styres efter kvalitetstilstandskrav.
Løn og ansættelsesvilkår følger Virksomhedsoverdragelsesloven.
Kommunen skal fortsat stå for opgaven med at tømme regnvandsbrønde på private fællesveje.
Der gives en driftsbevilling på 880.000 kr. fordelt med 530.000 kr. i 2012 og 350.000 kr. i 2013, der finansieres af budgetsikkerhedspuljen til gennemførelse af udbuddet.
Sagsfremstilling
I
forlængelse af Byrådets beslutning den 27.august 2012 om at indstille samarbejdet
med Greve Kommune om at danne et fælleskommunalt selskab til varetagelse af
driften af veje og grønne områder, har Byrådet bedt administrationen i Solrød
Kommune om at forberede et udbud på driften af veje og grønne områder.
Det
blev samtidig besluttet, at der i november måned 2012 skulle præsenteres en
sag, hvoraf det blandt andet skulle fremgå, hvilken udbudsform det anbefales at
anvende, tidsplan for udbudsprocessen, styring og opfølgning på servicemål,
samt bevilling til konsulent og juridisk bistand til det forberedende arbejde.
Der
er gennemført et afklaringsarbejde med henblik på at kunne udstikke rammerne og
præmisserne for et sådant udbud. Arbejdet har involveret en række
interessenter.
Medinddragelse
af medarbejdere
Der
har været afholdt flere fællesmøder for medarbejderne i Vej og Park. Ligeledes
er der nedsat en følgegruppe, som består af medarbejderrepræsentanter fra Teknik
og Miljø. I denne gruppe har rammer og præmisser været behandlet på fem møder.
Der
er desuden indhentet udbudserfaringer fra Herning Kommune, Frederikssund
Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Sorø Kommune.
Udbuddet
sker som et samlet udbud
Professionel
kontraktstyring, som skal sikre at leverandøren leverer det aftalte, koster
mange ressourcer i kommunen. Desuden kræves ressourcer til daglig samarbejde og
koordinering med den private leverandør. På vej- og parkområdet er der private
virksomheder, som kan levere næsten alle ydelser indenfor vej, renhold og
grøndrift. For at sikre at kommunen skal bruge færrest mulige ressourcer til
styring, samarbejde og koordinering anbefales at udbuddet sker som et samlet
udbud og ikke som deludbud. Det vil betyde, at udbuddet primært retter sig mod
større virksomheder, som dog efter kommunens godkendelse kan anvende mindre /
lokale virksomheder som underleverandører.
Udbuddet
deles i hovedleverance og optioner
Udbuddet deles i en
hovedleverance og optioner. Hovedleverancen består af grøn drift på kommunens
offentlige arealer, renhold, akutte opgaver, en række vedligeholdelsesopgaver
og udførelsesopgaven vedrørende vintervedligehold. Optionerne vedrører grønne
driftsopgaver ved kommunens ejendomme, idrætsanlæg og natur. Opdelingen er
valgt, da nogle af optionerne eventuelt kan løses bedre eller billigere af
andre end den entreprenør, der bliver valgt til hovedleverancen.
Der
afgives ikke kontrolbud, men i stedet foretages en kontrolberegning.
Der vil blive lavet en kontrolberegning,
som viser den højeste pris, som kommunen vil acceptere et tilbud indenfor.
Kontrolberegningen vil blive udarbejdet af kommunens revisor.
Det anbefales ikke, at der
udarbejdes et kontrolbud, hvor driften af Vej og Park giver et tilbud på
løsning af opgaverne på samme vilkår, som de eksterne leverandører. Det er
meget ressourcekrævende og giver problemer i forhold til udarbejdelse af
udbudsmaterialet, fordi driftsmedarbejderne på grund af ligebehandlingskravet
ikke kan deltage i dele af dette arbejde.
Det er desuden vurderingen,
at flere leverandører får lyst til at byde, hvis kommunen ikke selv afgiver et
bud, fordi kommunen derved tilkendegiver, at man ønsker en reel
markedsprøvning. Flere entreprenører har udtrykt stor skepsis overfor
beregningerne i de offentlige kontrolbud.
Kommunen
ønsker øget kvalitetsniveau på udvalgte vej og parkområder
Valg
af leverandør vil foregå i henhold til ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud”
efter princippet bedst og billigst. Som tildelingskriterier anvendes følgende:
Pris, 40 %
Prisen skal være under det angivne prisloft. Den leverandør, som tilkendegiver den laveste pris, får flest point. Prisen for optionerne indgår med 5 %.
Kvalitetsløft, 50 %
Ud over løsning af opgaverne i kravspecifikationen til det angivne kvalitets- og serviceniveau skal tilbudsgiver beskrive et forslag til løft i kvalitets- og serviceniveau på en række nærmere angive grønne lokaliteter.
Implementeringsplan , herunder virksomhedsoverdragelse, 10 %
I
forhold til tildelingskriterium 2 ønskes kvalitetsløft på følgende lokaliteter,
som vurderes at have størst borger- og brugeropmærksomhed:
Strandvejen
Solrød Center, Solrød Rådhus og biblioteket
Tåstrupvej
Havdrup Center og stationsplads
Vinterudkaldsfunktionen
og vintermateriel forbliver i kommunen
Det er vurderingen, at det
private marked ikke er modent til at kunne byde på vinterudkaldsfunktionen, som
er den funktion, der skal beslutte og styre saltningen og snerydningen i
kommunen. Samtidig er opgaven kritisk i forhold til infrastruktur, økonomi mv.
Derfor er det administrationens anbefaling, at vinterudkaldsfunktionen bevares
på kommunale hænder. Tilsvarende argumentation gælder i forhold til
vintermateriel. Ingen af de kommuner, som administrationen har haft kontakt med
har valgt at udbyde vinterudkald, ligesom de også har valgt at beholde
vintermateriel i form af sneplov og saltspreder.
Kontraktperioden
bliver på tre år med mulighed for forlængelse i to år
Efter en vurdering af fordele
ved en lang periode (besparelse af ressourcer ved genudbud, måske pris) og
ulemper (behov for justering af krav efter erfaringer) er det administrationens
anbefaling, at kontraktlængden bliver på 3 år med mulighed for forlængelse i 2
år. Samarbejdet med entreprenøren forventes at skulle foregå med en
partnerskabslignende tilgang. En forlængelse vil således være betinget
af, at leverandøren har udvist positiv og konstruktiv samarbejdsvilje.
Materielgården
kan lejes til markedsvilkår. Materiel kan købes for vurderet pris.
Der foretages en vurdering
af markedslejen for at leje materielgården. Leverandøren kan vælge at benytte
sig af muligheden. For relevante maskiner og materiel foretages en
salgsvurdering, som leverandøren kan vælge at benytte.
Kommunen
ønsker øget kvalitetsniveau på udvalgte vej- og parkområder
Valget af leverandør
foreslås at ske efter princippet ”bedst og billigst” men således, at der ønskes
mere kvalitet indenfor kontrolberegningens rammer. Der udpeges på forhånd en
række områder, hvor leverandørerne skal konkurrere om at levere den bedste og
højeste kvalitet.
Leverandøren
styres efter kvalitetstilstandskrav
Udbudsmaterialet beskrives i
videst muligt omfang som tilstandskrav, hvor det angives hvilken
tilstand/udseende et område skal have fremfor hvor ofte man skal foretage en
vedligeholdelsesopgave. Tilstandskravene angives på en kvalitetsskala fra 1-5,
hvor 5 er den bedste kvalitet. Denne tilgang anvendes i Herning Kommune,
Aalborg Kommune, Københavns Kommune, ligesom den forventes anvendt af
Frederiksberg Kommune i udbud primo 2013.
Løn og ansættelsesvilkår følger
Virksomhedsoverdragelsesloven
Medarbejderne
i Vej og Park virksomhedsoverdrages i henhold til reglerne i Virksomhedsoverdragelsesloven.
Denne lov sikrer, at medarbejderne i den overenskomstperiode, hvor de
overdrages, har samme løn og ansættelsesforhold som i kommunen dvs. til den 31.
marts 2015, såfremt den nye overenskomstperiode bliver 2 årig.
På
møder i følgegruppen er der udtrykt ønske om, at der kræves samme løn og
ansættelsesforhold for medarbejderne i hele kontraktperioden dvs. minimum til
30. september 2016. Det er administrationens vurdering, at hvis kommunen stiller
krav, ud over det der fremgår af Virksomhedsoverdragelsesloven, vil det
begrænse leverandøren i at kunne tilbyde den bedste og billigste løsning til
kommunen.
Kommunen
skal fortsat stå for opgaven med at tømme regnvandsbrønde på private fællesveje
Kommunen varetager p.t.
tømning af regnvandsbrønde på både offentlige veje og private fællesveje. For at
forebygge tilstopning i hovedledninger og oversvømmelse anbefaler
administrationen, at kommunen fortsat tømmer regnvandsbrøndene på private
fællesveje. Administrationen estimerer, at omkostningen til tømningen af
brøndene på de private fællesveje er ca. 30.000 kr. pr. år, når brøndene tømmes
hvert 3. år.
Centrale politiske beslutningsdatoer i forløbet
26. november 2012: Byrådets politiske behandling og beslutning om udbud
28. januar 2013: Byrådets politiske behandling og godkendelse af udbudsmateriale
24. juni 2013: Byrådets godkendelse af valg af leverandør
oktober 2013: Kontraktstart og virksomhedsoverdragelse
For en nærmere uddybning af
ovenstående punkter henvises til vedlagte notat.
Der gives
en driftsbevilling på 880.000 kr. til gennemførelse af udbuddet
Ud
fra det oplyste fra andre kommuner ser det ud til at de eksterne omkostninger
til gennemførelse af et samlet udbud på vej- og parkområdet ligger mellem 10 og
20 % af førsteårskontrakten. Administrationen har vurderet, at de eksterne
omkostninger i Solrød Kommune vil være således:
Omkostning | 2012 | 2013 |
Vurdering
af markedsleje for Ejegården mv. | 30.000 kr. | |
Vurdering
af materiel og maskinpark | 20.000 kr. | |
KPMG
– beregning af prisloft / kontrolberegning | 100.000 kr. | |
HORTEN
– gennemlæsning af kontrakten (10 timer) | 30.000 kr. | |
Formation
Consult ApS – projektassistance 1.12.12 – 1.12.13 (600 timer) | 250.000 kr. | 350.000 kr. |
IT /
digitalisering af borgerhenvendelser og dokumentation (leveret opgaveløsning,
ruter f.eks. i forhold til forsikringssager og erstatningssager) | 100.000 kr. | |
Samlede
omkostninger | 530.000 kr. | 350.000 kr. |
De
interne omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af
udbud og evt. virksomhedsoverdragelse vurderes at være ca. ca. 350.000 kr.,
svarende til ca. ¾ årsværk.
En
del af de eksterne omkostninger, ca. 300.000 kr. vurderer administrationen er
relevante at afholde under alle omstændigheder. Disse omkostninger relaterer
sig til kvalitets- og serviceniveaustyringsmodellen, samt til digitalisering af
borgerhenvendelser og dokumentation. De interne omkostninger hertil vurderes at
være ca. 200.000 kr.
Det
er vanskeligt at vurdere tilbudsgivernes prisniveau på nuværende tidspunkt.
Nogle kommuner har opnået pæne besparelser ved et udbud. Andre kommuner har
kunnet konstatere, at den offentlige løsning var billigst.
En
udliciteret opgave kræver professionel kontrakt og leverandørstyring, koordinering
og samarbejde. Det er vurderingen at dette vil udgøre ca. 1½ årsværk. Denne
forudsætning medtages som følgeomkostning i forbindelse med udarbejdelse af
kontrolberegningen.
Høringssvar
Der
er modtaget høringssvar fra 3F, Dansk Metal og MED-udvalget (B-siden). De
væsentligste punkter herfra er kommenteret i notatet Administrationens bemærkninger til høringssvar til
politisk beslutningsoplæg for ”Rammer og præmisser for udbud af driften på vej
og park området”. Administrationens bemærkninger er ligeledes
drøftet på Hoved-MED-udvalgets ekstraordinære møde den 8.november 2010.
Referatet fra Hoved-MED-udvalgets møde fungerer også som høringssvar, hvor de
enkelte punkter er kommenteret i referatet.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger på 530.000 kr. i 2012 og
350.000 kr. i 2013, finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Evt. uforbrugte
midler i 2012 overføres til 2013.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
206. Helhedsvurdering for opstilling af antennemast på Tryllevænget 3Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/23587
Helhedsvurdering for opstilling af antennemast på Tryllevænget 3
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse
til, at der kan opstilles en antennemast til 4 teleoperatører med tilhørende teknikkabiner
på Tryllevænget 3 i Karlstrup ud fra en helhedsvurdering.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at opstilling af en 36 m høj gittermast med antenner til 4 teleoperatører
og tilhørende teknikkabiner på Tryllevænget 3, matrikel nr. 47 Karlstrup By,
Karlstrup, godkendes.
Sagsfremstilling
Administrationen
har fra Telcon A/S på vegne af Telenor A/S modtaget bygge- og dispensationsansøgning
til opstilling af en sendestation for mobiltelefoni på Tryllevænget 3, matrikel
nr. 47 Karlstrup By, Karlstrup. Arealet ejes af Solrød Kommune.
Sagen
forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, idet partshøringen af sagen har
givet anledning til væsentlige indsigelser, som administrationen vurderer, at
der bør tages politisk stilling til.
Mastens
placering er et led i en større samlet planlægning i opstilling af antennemaster
til mobiltelefoni i Solrød Kommune. Placeringen er et samlet dækningsønske fra
teleoperatørerne (i det efterfølgende beskrevet som operatørerne), som blev
præsenteret for administrationen første gang på et koordinerende møde den 27.
april 2010. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget fik på møde den 21. juni 2010
meddelelse om, at denne nye placering var under planlægning, i forlængelse af
Økonomiudvalgets beslutning fra den 1. oktober 2007, der skulle sikre en
fremadrette koordinerende planlægning af master i kommunen. Herefter har administrationen
og operatørerne arbejdet sig frem til denne løsning, som er den mest optimale i
forhold til dækning af det nuværende og fremtidige behov og den bedste
planlægningsmæssige placering i forhold til fredede og beskyttede arealer.
Masten
får en højde på 36 meter, så der bliver plads til alle 4 operatører i masten.
Ansøgningsmaterialet med tegninger og visualiseringer af de eksisterende
omgivelser er bilagt sagen.
Sagen
har været sendt i partshøring hos naboerne samt grundejerforeningen
Trylleskoven i henhold til forvaltningslovens § 19 i perioden 7. august til 28.
august 2012.
Nedenstående
forhold har været i partshøring jf. byggeloven, planloven og forvaltningsloven:
Masten vil overstige Bygningsreglementsregler om en maksimal bygningshøjde på 8,5 m
Lokalplan 607.1 Hovgården Karlstrup Strand har en bestemmelse om i §8 stk. 2, at ”På arealet umiddelbart vest for delområde B må der ikke opsættes legeredskaber, boder, skure, master eller transformerstationer”. Dette område ligger ikke vest for område B i lokalplanen, men ligger vest for S-banen, og må derfor anvendes til master.
Kommuneplanens rammeområde 607 skal sikre, at antennemaster teknisk set får den fornødne højde.
I forhold til kystnærhedszonen vil masten være delvist skjult af høje træer og dermed falde ind i omgivelserne.
Solrød Kommune har den 13. august
2012 meddelt og offentliggjort dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17 i
forhold til skovbyggelinjen med klagefrist inden den 14. september 2012. Det er
Solrød Kommunes vurdering, at den ansøgte antennemast ikke vil forringe skovenes
værdi som landskabselementer, da udsynet til de to skove i forvejen er afbrudt
af anden bebyggelse, vej mv. Alle omkringliggende matrikler er fuldt udbyggede
og alle haverne er anlagt som traditionelle parcelhushaver. Skovbrynenes
funktion som levesteder for planter og dyr vurderes heller ikke at ville blive
påvirket som følge af etableringen af ansøgte mobilmast. Sagen har været i
høring hos nærmeste skovejer, Københavns Kommune, der ikke er fremkommet med
indvendinger imod det ansøgte. I forbindelse med offentliggørelsen har Solrød
Kommune modtaget en klage over den meddelte dispensation, som videresendes til
Natur-, og Miljøklagenævnet.
I
høringsperioden i forhold til byggeloven, planloven og forvaltningsloven er der
modtaget 15 indsigelser. Administrationen har vurderet indsigelserne og Telcon
A/S har tillige kommenteret på indsigelserne. Administrationen har i det
bilagte høringsnotat kommenteret indsigelserne. Telcons kommentarer er også
bilagt sagen.
De
primære indsigelser omhandler procedure for sagsbehandlingen, den meddelte
dispensation til skovbyggelinjen, placering og udseende af antennemasten, støj
fra sendestationen og slid på den private fællesvej, sundhedsrisici og andet.
Administrationens kommentarer:
Der
er to scenarier, der gør sig gældende i denne sag.
Der meddeles tilladelse til at opstille antennemasten, så området bliver optimalt dækket og fremtidssikret.
Der meddeles afslag til at opstille antennemasten på Tryllevænget 3, og dermed bliver området hverken optimalt dækket nu eller fremtidssikret.
Administrationen
anbefaler, at der meddeles tilladelse til opstilling af antennemasten på 36 m
med plads til 4 teleoperatører, idet arealet er det mest egnede i området i
forhold de omkringliggende arealer, således at Solrød Kommune medvirker til at
fremme teleteknologien i Danmark.
Dette
er i tråd med henvendelsen tilbage fra 8. oktober 2009, hvor Ministeriet for
Videnskab Teknologi og Udvikling og KL skrev ud til alle kommunalbestyrelser om
vigtigheden af, at Danmark udvikler sig til et egentligt digitalt ”højhastighedssamfund”.
Telebranchen skønner, at der et behov for mere end 5.000 nye antenner inden for
de kommende år, hvor ca. 15 % af tilfældene, særligt uden for de større byer,
skal ske i nye master. Ministeriet og KL opfordrerede kommunalbestyrelserne til
at yde en aktiv indsats for, at borgerne, virksomheder og offentlige
institutioner får adgang til mobilt bredbånd og andre digitale ydelser inden
for kommunens område.
Alternative
andre lokale placeringer er undersøgt igennem de sidste 2 år, men det er meget
vanskeligt at finde en egnet placering, da en stor del af det omkringliggende
område er fredede arealer og vil kræve dispensationer fra Fredningsnævn og
andre myndigheder. Endvidere er det svært at opnå andre alternative
placeringer, da jo længere man bevæger sig væk fra Tryllevænget 3, desto
nærmere kommer man andre planlagte lokaliseringer, som skal supplere i det
samlede dækningsbehov. En lokal alternativ placering er derfor næsten umulig at
finde og et afslag fremmer ikke udbygning af vores digitale samfund, hvorfor
administrationen kun kan anbefale, at der meddeles tilladelse til opstillingen
af antennemasten.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
207. Solrød Strandvej 18-22 - anmodning om udarbejdelse af lokalplanforslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/19447
Solrød Strandvej 18-22 - anmodning om udarbejdelse af lokalplanforslag
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et
lokalplanforslag, der imødekommer ønsket om at ejendommen får udvidede anvendelsesmuligheder
i forhold til i dag.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der i første kvartal af 2012 iværksættes udarbejdelse af et nyt
lokalplanforslag for ejendommen matr.nr. 36k, der udover nuværende
anvendelsesmuligheder (bolig og liberalt erhverv) giver mulighed for, at
ejendommen kan indrettes til fitnesscenter, restaurant eller lignende formål
med offentlig adgang.
Sagsfremstilling
Solrød
Kommune har den 19. oktober 2012 modtaget en henvendelse fra ejeren af matriklerne
36g og 36k, Solrød Strandvej 18-22. I henvendelsen anmoder ejeren om, at der
igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommene.
Matriklerne
har et samlet areal på 3.326 m2 og rummer en større bygning på knap
1.000 m2, der har været anvendt til trælasthandel samt to mindre
bygninger på samlet set knap 200 m2, der har været anvendt til
blomsterbutik, kontorerhverv og beboelse.
Ansøgers ønske
Ejendommene
er omfattet af Lokalplan 701.1 for Solrød Strandvej, der blev vedtaget af Byrådet
i november 2007. I lokalplanen er det bestemt, at ejendommene kun må anvendes
til boligformål og liberalt erhverv. Endvidere kan matr.nr. 36k, udstykkes til
boligejendomme med en grundstørrelse på ned til 350 m2, såfremt der
tilvejebringes en ny lokalplan. Da en lokalplan ikke medfører handlepligt, vil
den hidtidigt lovlige anvendelse som trælasthandel og lignende desuden kunne
fortsætte på ejendommen.
Da
ejendommen i dag ikke længere anvendes som trælasthandel og et boligprojekt
ifølge ansøger pt. ikke er økonomisk realistisk at gennemføre, er det vanskeligt
på nuværende tidspunkt at finde en gangbar anvendelse for ejendommen.
Derfor
er det ejerens ønske, at der udarbejdes en ny lokalplan for ejendommene, som
kan sikre flere anvendelsesmuligheder.
Konkret
ønsker ansøger, at en ny lokalplan skal rumme nedenstående anvendelsesmuligheder
ud over den for ejendommene i dag tilladte anvendelse:
Detailhandel
Autosalg og lignende
Fitness eller lignende publikumsorienteret anvendelse
Restaurant evt. inklusiv take away.
Desuden
ønskes den maksimale bebyggelsesprocent for ejendommene hævet fra de nuværende
25% til 40%.
Administrationens kommentarer
Administrationen
anerkender, at det inden for den gældende lokalplans bestemmelser kan være
problematisk på nuværende tidspunkt at finde en realistisk gangbar anvendelse
af bygningen, der tidligere rummede trælasthandel på matr.nr. 36k.
Nedenfor
er anført administrationens vurdering af ansøgers ønske til fremtidig lovlig
anvendelse for ejendommene.
Omfattede ejendomme
Administrationen
vurderer, at det udelukkende er matr.nr. 36k, der rummer en bygningsmasse, hvor
anvendelsesmulighederne ikke stemmer overens med de fysiske forhold på ejendommen.
Desuden vurderer administrationen, at det ikke bør efterstræbes at skabe et
mindre centerlignende område, med ændrede anvendelsesmuligheder for såvel
matr.nr. 36g og matr.nr 36k. På den baggrund anbefaler administrationen, at en
ny lokalplan udelukkende bør omfatte matr.nr. 36k.
Detailhandel
I
forbindelse med vedtagelse af Solrød Kommunes detailhandelsplan i 2006 blev det
som tillæg til kommuneplanen besluttet, at ændre kommunens rammebestemmelser
således, at det ikke længere blev tilladt at indplacere butikker i kommunens
boligområder. Denne mulighed blev fjernet for at sikre, at butikker
fremadrettet udelukkende blev lokaliseret i de udpegede centerområder. For
Strandvejen betyder dette konkret, at der fra Spurvevej til kommunegrænsen mod
nord, ikke må gives mulighed for etablering af dagligvarebutikker. Der må på
samme strækning heller ikke foretages nybygning eller omdannelse til øvrige
butiksformål.
Da
kommunens gældende detailhandelsplanlægning fortsat fastholder samme struktur,
vil en anvendelse til detailhandel på den pågældende ejendom være i strid med
såvel anbefalinger i detailhandelsanalyse, som rammeområder i kommuneplanen.
På
ovenstående baggrund kan administrationen ikke anbefale denne foreslåede
anvendelse for ejendommen.
Autosalg og lignende
Som
det i foregående afsnit er anført, må der ifølge kommuneplanens rammebestemmelser
ikke foretages nybygning eller omdannelse til hverken dagligvarebutikker eller
øvrige butiksformål på Strandvejen nord for Spurvevej. Dermed vil det være i strid
med kommuneplanens rammebestemmelser og overordnede planlægning af butikkers
placering, hvis ejendommen anvendes til autosalg eller lignende.
På
ovenstående baggrund kan administrationen ikke anbefale denne foreslåede
anvendelse for ejendommen.
Fitness eller lignende publikumsorienteret anvendelse
Den
foreslåede anvendelse til fitnesscenter eller lignende er ikke i strid med den
overordnede planlægning i kommunen, som det er tilfældet med den foreslåede
anvendelse til butiksformål.
Da
fitness- og motionscentre i kommunen i dag, primært er beliggende i eller i
nærheden af Solrød Center og Solrød Idrætscenter, vil en placering på den nordlige
del af Solrød Strandvej skabe yderligere faciliteter, der understøtter kommunens
borgeres muligheder for at leve et sundt hverdagsliv.
Såfremt
ejendommen indrettes til fitnesscenter, vurderer administrationen, at der i
lokalplanen indarbejdes bestemmelser, der sikrer, at ejendommen i mindst mulig
grad vil være til gene for de omkringliggende ejendomme og i særdeleshed, det
bagvedliggende boligområde på og omkring Håndværkervej. Denne reduktion af
potentielle gener, kan blandt andet sikres ved, at lokalplanen fastsætter
bestemmelser om, at der etableres tilstrækkelige parkeringspladser på ejendommen,
at ind- og udkørsel udelukkende må finde sted mod Solrød Strandvej, at der skal
etableres effektiv støjhæmmende afskærmning mod Håndværkervej og, at
ejendommens 1. sal der er orienteret mod vest, ikke må anvendes til publikumsorienterede
formål.
Restauration (inkl. take away)
En
anvendelse af ejendommen til restaurationsformål vil give endnu et tilbud til
kommunens borgere, hvilket der har været efterspørgsel efter.
På
den baggrund sammenholdt med, at det ikke er i strid med den overordnede
planlægning i kommunen, vurderer administrationen, at en anvendelse til restaurationsformål
vil kunne anbefales for ejendommen. Dette under forudsætning af, at en ny
lokalplan indeholder bestemmelser, der sikrer, at de omkringboende ikke vil
opleve gener som følge af den ændrede anvendelsesmulighed.
Bebyggelsesprocent
I
ansøgningen anmodes der om, at bebyggelsesprocenten for ejendommen i en ny
lokalplan hæves til 40.
Ejendommen
med den gamle trælasthandel på matr.nr. 36k, er i dag bebygget med ca. 40%.
Såfremt der foretages ændringer på ejendommen skal bebyggelsesprocenten i
lokalplanen overholdes. I den gældende lokalplan for ejendommen er det bestemt,
at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 25%. Dette betyder reelt, at
ejendommens bebyggelsesprocent i forbindelse med en ombygning skal reduceres
fra 40 til 25. På den baggrund sammenholdt med, at en bebyggelsesprocent på 40
ikke er fremmed for området, anbefaler administrationen, at
bebyggelsesprocenten i en ny lokalplan hæves til 40.
Forhold til Kommuneplan 2009-2021
Ejendommen
er beliggende inden for rammeområde 315 i Kommuneplan 2009-2021. Her fremgår
det, at området må anvendes til boligformål, offentlige formål samt liberalt
erhverv.
Derfor
vil der i forbindelse med en ny lokalplan for ejendommen, skulle udarbejdes et
tillæg til Kommuneplan 2009-2021, der udover eksisterende anvendelse også
omfatter fitness- og restaurationsformål.
Baggrunden
for at administrationen anbefaler, at der udarbejdes et kommuneplantillæg er,
at den anbefalede anvendelse til fitness eller restaurant er rettet mod, at
understøtte et godt fritidsliv for kommunens borgere.
Alternativ
Administrationen
vurderer, at såfremt der ikke udarbejdes en ny lokalplan, der omfatter matr.nr.
36k, vil denne sandsynligvis ligge ubenyttet hen. Dog vil der være mulighed
for, at der gøres brug af den hidtil lovlige anvendelse, hvilket muliggør
indretningen af en trælasthandel eller salgsareal til lignende pladskrævende
varegrupper, eller at der udarbejdes en lokalplan til et boligprojekt, når
dette på sigt viser sig rentabelt.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
208. Solrød Center Nordøst - anmodning om udarbejdelse af lokalplanforslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/7600
Solrød Center Nordøst - anmodning om udarbejdelse af lokalplanforslag
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et
lokalplanforslag, der imødekommer ønsket om at skabe det planmæssige grundlag,
der muliggør realiseringen af en ny centerbebyggelse i den nordøstlige del af
Solrød Center.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der i december 2012 iværksættes udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag for Solrød Center Nordøst, der giver mulighed for, at der inden for området kan opføres bebyggelse til bolig-, kontor- og butiksformål.
Bebyggelsen maksimalt må opføres i 3 etager mod Solrød Strandvej med mulighed for, at enkelte bagvedliggende bygningsdele kan opføres i op til 5 etager, hvor den øverste etage udformes som tilbagetrukken penthouse.
Sagsfremstilling
Teknik
og Miljø modtog den 1. marts 2012 et projektforslag fra ejerne af Solrød
Strandvej 72-74, der indeholder et ønske om en markant omdannelse af fire
privatejede matrikler i Solrød Centers nordøstlige hjørne. Efterfølgende har Teknik
og Miljø den 25. oktober 2012 modtaget et revideret projektforslag. Begge
projektforslag er vedlagt sagen som bilag.
Ansøgers ønske
De
eksisterende bygninger (bolig og revisionsfirma) på Solrød Strandvej 72-74
nedrives for i stedet at opføre en blandet centerbebyggelse, der påtænkes at
rumme følgende funktioner:
Dagligvarebutik på ca. 1.300 m2 (inkl. lager mv.)
Udvalgsvarebutik på ca. 200 m2
Kontorerhverv på ca. 450 m2
Boliger, ca. 20 stk. på samlet 2.200 m2.
Dagligvare-
og udvalgsvarebutik vil være beliggende i stueplan med boliger og kontorerhverv
placeret ovenpå i tre separate tårne. Disse dimensioneres, så boligtårnet mod
Solrød Strandvej opføres i samlet 3 etager. De to øvrige tårne ønskes opført i
hhv. 5 og 6 etager, hvor den øverste etage udformes som tilbagetrukken
penthouse.
Oven
på dagligvarebutikken etableres en taghave, der vil fungere som et fælles,
grønt opholdsareal for boligerne.
Under
bebyggelsen vil der blive etableret parkeringskælder ligesom parkeringsarealet
bag bebyggelsen udvides.
Tilkørslen
til parkeringspladserne vil finde sted fra hhv. Solrød Strandvej og Solrød
Byvej.
For
at sikre, at adgangen til dagligvarebutikken sker fra centeret og ikke fra Solrød
Strandvej, etableres en stiforbindelse fra centergaden til hovedindgangen på
dagligvarebutikken.
Som
en del af det endelige projekt vil det grønne område mod rundkørslen og Solrød
Byvej blive forskønnet.
Administrationens kommentarer
Administrationen
vurderer det indkomne projektforslag til at være spændende i forhold til at
udvikle et centralt beliggende område i Solrød Kommune. Den nordøstlige del af
Solrød Center som projektforslaget omfatter, er i dag ikke udnyttet i en grad,
der får det til at fremstå som en del af den øvrige centerbebyggelse.
Dagligvarebutik
Et
centralt element i det indkomne projekt er den foreslåede dagligvarebutik.
Solrød Kommunes
Detailhandelsanalyse fra 2011 anbefaler ikke, at der bør etableres yderligere
dagligvarebutikker i Solrød Center. Da det kan tænkes, at en ny dagligvarebutik
i Solrød Center vil medføre en uhensigtsmæssig udvikling for de øvrige
dagligvarebutikker i centeret, er projektansøgerne blevet opfordret til at få
udarbejdet et tillæg til Solrød Kommunes Detailhandelsanalyse, der indregner
konsekvenserne ved etablering af en dagligvarebutik med den foreslåede
placering.
Denne
konsekvensvurdering, der er udført af ICP og vedlagt sagen som bilag, blev
færdiggjort i juli 2012 og konkluderede, at hvis der etableres en dagligvarebutik
i den nordøstlige ende af Solrød Center ved Solrød Strandvej, vil dagligvareudbuddet
i centret blive øget og dermed vil centret samlet set blive styrket. Da den
foreslåede dagligvarebutik i projektet er en discountbutik, tager konsekvensvurderingen
udgangspunkt i, at det netop er en discountbutik, der etableres.
Det
vurderes, at knap 60 % af omsætningen i butikken vil blive taget fra de øvrige
dagligvarebutikker i Solrød Center, der dermed vil opleve en nedgang i omsætningen.
Det vurderes, at det især vil være discountbutikkerne i Solrød Center, der vil
få forringet deres driftsvilkår. Dog vurderes det ikke at medføre, at
butikkerne bliver lukningstruede.
Centerets
øvrige dagligvarebutikker og et eventuelt kommende varehus vil i mindre grad få
påvirket deres omsætning. ICP vurderer derfor ikke at etableringen af en
discountbutik med den foreslåede placering, vil få afgørende betydning for
driftsvilkårene for et nyetableret varehus.
Baggrunden
for at Solrød Center samlet set vil blive styrket består blandt andet i,
at placeringen af dagligvarebutikken ved Solrød Strandvej og Solrød Byvej har
en god trafikal placering, som er attraktiv i forhold til at tiltrække kunder
direkte fra Solrød Strandvej. Dermed vil den foreslåede dagligvarebutik kunne
tiltrække kunder, der ikke ellers handler i centret.
I
Solrød Center er der et princip om, at alle dagligvarebutikker skal have
direkte tilknytning til centergaden. Da indgangen til den foreslåede
dagligvarebutik ligger trukket ca. 65 meter tilbage fra centergaden, vurderer
administrationen, at det vil være af stor vigtighed, at der sikres en klar og
synlig forbindelse mellem indgangen og centergaden.
Administrationen
vurderer, at en realisering af det foreslåede projekt, vil bidrage til, at den
østlige del af Solrød Center blive styrket. Dette vurderes at være til gavn for
balancen i centeret som helhed.
På
trods af at den foreslåede dagligvarebutik spiller en central rolle, er det administrationens
opfattelse, at det er vigtigt at se det indkomne forslag som et samlet projekt,
der rummer flere centerformål.
Projektforslaget
Administrationen
vurderer, at projektforslaget rummer en række kvaliteter, der vil styrke den
samlede oplevelse af Solrød Center. I stedet for den sparsomme bebyggelse, der
er i området i dag, vil den foreslåede bebyggelse opleves som en markant
introduktion til Solrød Center. Bebyggelsen udtrykker arkitektoniske kvaliteter
med facader, der harmonerer med de eksisterende centerbygninger langs Solrød
Strandvej, dog med en tungere rød base, der refererer til det øvrige Solrød
Center.
I
projektet er de tre tårne foreslået opført i henholdsvis 3, 5 og 6 etager.
Tårnet på samlet 3 etager foreslås placeret ud til Solrød Strandvej, hvilket
vil give en god harmoni i forhold til skalaen på nabobygningerne på Solrød
Strandvej, der ligeledes er opført i 3 etager.
Det
foreslås at højden på de øvrige tårne optrappes så tårnet, der er beliggende
med størst afstand fra Solrød Strandvej opføres i samlet 6 etager, hvor den
øverste etage udformes som tilbagetrukken penthouse.
Administrationen
vurderer, at det kan ses som værende mere naturligt, at der maksimalt bygges i
5 etager, hvilket svarer til de to eksisterende tårne ved indgangen til
centergaden fra Solrød Strandvej. Derfor indstilles det, at tårnene maksimalt
må opføres i denne højde, hvilket vil være i overensstemmelse med rammerne i
Kommuneplan 2009-2021.
Dog
vil den foreslåede optrapning af tårnenes bygningshøjde bidrage til det arkitektoniske
udtryk for projektet som helhed. Dette sammenholdt med tårnenes slanke
bygningskroppe og en placering der kun i særdeles begrænset omfang vil afføde
skyggegener for de omkringboende, gør at administrationen ser klare positive
kvaliteter ved den foreslåede bygningshøjde på op til 6 etager. Såfremt der
gives tilladelse til, at det ene tårn opføres i 6 etagers højde, vil der i
forbindelse med en ny lokalplan for området, skulle udarbejdes tillæg til
Kommuneplan 2009-2021, der muliggør denne bygningshøjde.
Udover
den visuelle styrkelse af centeret, vil den foreslåede placering butikker,
kontorerhverv og boliger bidrage til at den nordøstlige del af centeret får at
anvendelsesmæssigt løft. Opførsel af flere attraktive boliger i centeret, vil
understøtte grundlaget for mere liv i centeret – også uden for butikkernes
åbningstid. Dette kan blandt andet komme centerets caféer og lignende til gode.
Ligeledes vil den påtænkte indkørsel til dagligvarebutikken fra Solrød
Strandvej kunne være medvirkende til, at bilister, der ellers ville køre forbi
Solrød Center, i stedet drejer ind til områdets parkeringspladser, og foretager
deres indkøb her eller i centerets øvrige butikker.
Som
det fremgår af forslaget er der i projektet påtænkt en yderligere åbning af
Solrød Bæk, hvilket vil være et element i at forskønne kommunens grønne areal
mellem projektområdet og Solrød Byvej. Denne forskønnelse, der vil være en del
af et endeligt projekt, vil blandt andet styrke de rekreative kvaliteter, der
kan være ved et åbent vandløb i et centralt byområde.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
209. Nyt forslag til skiltning og søjleudformning på ejendommen Solrød Center 46-58Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/9087
Nyt forslag til skiltning og søjleudformning på ejendommen Solrød Center 46-58
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om byggetilladelsens punkt vedrørende
beklædning af bygningens søjler med eternit kan frafaldes, samt vurdere
hvorvidt placering og udformning af skilte kan accepteres.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Byggetilladelsens punkt vedrørende beklædning af bygningens søjler med facadebeklædning frafaldes, og at det accepteres, at søjlerne males i en grå farve så de passer sammen med facadebeklædningen.
Det ønskede forslag til placering af skiltning imødekommes.
Sagsfremstilling
I
forbindelse med renovering af ejendommen Solrød Center 46-58, blev der søgt
dispensation til at beklæde bygningen med grå eternit, i stedet for en muret facade
som lokalplanen har fastsat. Begrundelsen for ansøgningen var, at det
konstruktivt var for vanskeligt at udføre renoveringen med tegl, idet
bygningens opbygning ikke egnede sig til denne løsning.
Sagen
har været politisk behandlet den 14. juni 2010, hvor det blev besluttet at meddele
dispensation til facadebeklædningen af grå eternit. Dispensationen blev meddelt
på betingelse af, at bygningens søjler ligeledes blev beklædt med eternit, for
at opnå en bedre visuel helhed.
Den
6. december 2010, bliver sagen politisk behandlet igen. Her besluttes det, at
søjlerne kan males i en grå farve og at den eksisterende skiltning kan blive
hængende. Tilladelsen sker under forudsætning af at der sker en udskiftning af
skiltene, og at søjlerne beklædes med grå eternit, indenfor en periode på tre
år. Begrundelsen for beslutning er, at bygningen kommer til at ligne det
oprindelige godkendte projekt.
Ny ansøgning
Administrationen
har den 11. september 2012 modtaget en ny ansøgning, hvor ansøgerne igen beder om,
at Solrød Kommune frafalder kravet om beklædning af søjlerne. Deres begrundelse
er, at eternit ikke egner sig til beklædning af søjlerne, idet det vil revne,
da materialet er meget sårbart overfor stød fra cykler og indkøbsvogne.
Derudover er løsningen forholdsvis omkostelig. Administrationen anbefaler, at
dette imødekommes fordi, at løsningen med de malede søjler fremstår pæn og harmonisk
sammen med den nye facade, samt at beklædning af søjlerne muligvis ikke er optimalt.
I
forhold til skiltningen søges der om, at den opsættes som i dag, dog på ensartet
plader, i en farve der passer til den nye facade. Deres begrundelse er, at den
skiltning de ønsker, er i overensstemmelse med de gældende skilteregler. Skiltereglerne
fastsætter, at skilte til virksomheder i stueetagen mod centergaden, placeres
under dragerne imellem søjlerne i den forreste facadelinje. Administrationen
anbefaler, at dette imødekommes. Alternativet er at fastholde det oprindelige
godkendte forslag, hvor de fritskårne bogstaver skrues direkte ind i facadepladerne.
Ulempen ved denne løsning er, at der er risiko for, at pladen kan flække, og at
pladerne skal skiftes hver gang der skal opsættes et nyt skilt. Ved udskiftning
af facadeplader vil der forekomme nuance forskelle i farven.
Administrationen
har lagt vægt på, at der skabes et tilfredsstillende resultat af bygningen som
helhed.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
210. Etablering af fjernvarme transmissionsledning mellem Greve og KøgeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/469
Etablering af fjernvarme transmissionsledning mellem Greve og Køge
Beslutningstema
Byrådet
skal foreløbigt godkende projektforslag til en fjernvarmetransmissionsledning
mellem Greve og Køge, fremsendt på vegne af VEKS, med henblik på udsendelse i
høring i fire uger. Efter høringsperioden skal projektet endeligt godkendes af
byrådet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at projektforslaget godkendes til udsendelse i høring i fire uger.
Sagsfremstilling
Vestegnens
Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) har i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen
anmodet Solrød Kommune om godkendelse af et projektforslag omfattende
etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem Køge Kraftvarme i Køge
og et tilslutningspunkt på VEKS’s overordnede net i Greve. Godkendelsen skal
ske med henblik på at forslaget sendes i høring i fire uger.
Køge
Kommune er inden for det sidst år blevet en del af Vestegnens Kraftvarme Selskab
VEKS I/S. I den forbindelse har VEKS overtaget et kraftvarmeværk i Køge og
kommunen er i gang med etablering af et fjernvarmenet i byen.
Varmeproduktionen
på Køge Kraftvarmeværk er baseret på flis, som er billigere end den del af den
københavnske varmeproduktion, der er baseret på træpiller. Produktionen fra
Køge Kraftvarmeværk vil derfor fortrænge dyrere produktion i hovedstaden.
Transmissionsledningen med tilhørende pumpeanlæg indrettes så der kan pumpes i
begge retninger. Transmissionsledningen bidrager dermed til
forsyningssikkerheden i Køge, Solrød og Greve.
Naturstyrelsen
foretager for øjeblikket en VVM screening af projektet. Resultatet foreligger
ikke på nuværende tidspunkt.
Projektforslaget
er behandlet af administrationen i henhold til gældende lovgivning:
Lov om Varmeforsyning nr. 1184 af 16. december 2011 (Varmeforsyningsloven) med ændringer ved Lov nr. 577 af 18. juni 2012
Bekendtgørelse nr 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen)
I
behandlingen har der især været lagt vægt på at projektet gennemføres med
mindst mulig gene i forhold til eksisterende anlæg. Derudover er forsyningssikkerhed,
samfundsøkonomi og miljømæssige gevinster vurderet.
Det
er administrationens vurdering, at projektet er en fordel både miljømæssigt og
i forhold til forsyningssikkerhed. Endvidere indeholder projektet både selskabsøkonomiske
og samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere tariffer for modtagerne af varmen
og udnyttelse af varmeproduktionen. Endvidere viser projektets
følsomhedsanalyser en god robusthed overfor variation i de beregningsmæssige
forudsætninger.
Projektet
forventes påbegyndt forår eller sommer 2013 og forventes at vare 13 til 14 måneder.
Projektet
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Solrød Kommune, idet det finansieres
af VEKS med kommunegaranterede lån, jf. VEKS’s konstruktion som kommuneejet interessentskab.
Låntagningen har ikke betydning for den kommunale låneramme. Risikoen for kommunen
betragtes som meget lille, idet anlægsomkostningerne indregnes i varmetariffen
og betales af varmeforbrugerne.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
211. Movia - Ændring af flexturtakstÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/19209
Movia - Ændring af flexturtakst
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til, hvilken flexturtakst der skal gælde for Solrød kommune
fra 1. januar 2013.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at grundtaksten nedsættes til 24 kr. og samtidig udvides til dække
over de første 10 km af flexture i kommunen.
Sagsfremstilling
Movias
bestyrelse besluttede den 16. august 2012 at nedsætte grundtaksten for flextur
på baggrund af henvendelser fra en række kommuner. Ændringen træder i kraft 1.
januar 2013.
Takstændringen
indebærer, at grundtaksten, som i dag dækker de første 5 km, fremover vil svare
til prisen for en billet til 2 zoner (24 kr.) i stedet for de nuværende 3 zoner
(36 kr.). Kilometertaksten for kørsel ud over de 5 km vil uændret være 6 kr.
pr. km.
Grundtakst
og kilometertakst er brugerbetalt (af borgeren).
Ændringen
i grundtaksten vurderes at betyde en merudgift for Solrød Kommune på ca. 11.000
kr., hvis grundtaksten dækker de første 5 km som hidtil – blot med en lavere
brugerbetaling.
I
forbindelse med takstændringen kan kommunen beslutte at grundtaksten udvides
fra 5 til 10 km. Dette vil imidlertid resultere i en stigning i kommunens tilskud
til ordningen, svarende til et årligt samlet budget på 131.000 kr.
Byrådet
besluttede den 26. marts 2012 bestillingen for busdrift for 2013, på baggrund
af et udkast til budget hvor kommunens andel af udgifter til flextur med nuværende
kørselsomfang lå på ca. 100.000 kr. Ved Movias 2. behandling af budgettet for
2013 blev budgettet fastlagt til 122.000 kr. Der er således er der tale
om en merudgift på ca. 9.000 kr. årligt ved at udvide grundtaksten fra 5 til 10
km.
Ifølge
Movias statistik over den gennemsnitlige rejselænge (km pr. tur) fra Solrød
Kommune, er den gennemsnitlige tur generelt et pænt stykke over 5 km – og i en
række tilfælde også over 10 km. Statistikken er vedlagt som bilag.
Administrationens vurdering
Administrationen
vurderer, at en grundtakst der udvides til at dække de første 10 km, vil give
borgerne en væsentligt bedre løsning fremadrettet. Således vil kommunens
borgere kunne komme rundt i hele kommunen (samt et pænt stykke udenfor
kommunegrænsen) for prisen svarende til en 2 zoners billet.
Dette vil betyde en oplevelse fra brugerens side af, at flexturen bliver
væsentligt billigere end i dag – og en oplevelse af langt bedre service.
Tilsvarende
oplever Solrød Kommune en relativ lille stigning i tilskuddet til ordningen,
som forventes at kunne dækkes inden for de midler, som er afsat i det nuværende
budget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da merudgiften på ca. 9.000 kr. kan
indeholdes i det nuværende budget.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
212. Natura 2000-handleplaner 2012-2015 - endelig vedtagelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/986
Natura 2000-handleplaner 2012-2015 - endelig vedtagelse
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplanerne
2012-2015.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at Natura 2000-handleplan 2012-2015 for habitatområdet Ølsemagle
Strand og Staunings Ø og for fuglebeskyttelsesområdet Gammel Havdrup Mose
vedtages med ikrafttrædelse 8. december 2012.
Sagsfremstilling
Byrådet
besluttede på mødet den 29. maj 2012, at forslag til Natura 2000-handleplaner
for såvel habitatområdet Ølsemagle Strand og Staunings Ø og for
fuglebeskyttelsesområdet Gammel Havdrup Mose 2012-2015 skulle fremlægges i
offentlig i høring i perioden fra hhv. 1.juni/8. juni-31. august 2012. Byrådet
vedtog samtidig at handleplanforslagene ikke skulle miljøvurderes.
Handleplanerne
er kommunens udmøntning af første generation af de statslige naturplaner for kommunens
internationale naturbeskyttelsesområder. Handleplanerne skal være vedtaget
inden den 8. december 2012. Handleplanerne er bindende for anden offentlig
planlægning som f.eks. kommuneplanen.
Handleplanerne
er udarbejdet i samarbejde med de relevante nabokommuner. Handleplanerne skal
ikke omfatte offentligt ejede arealer, hvis den offentlige lodsejer selv
udarbejder drifts- og plejeplaner, der er i overensstemmelse med Natura
2000-planen. Dette er tilfældet for Staunings Ø og Ølsemagle Revle, der ejes af
Naturstyrelsen. Naturstyrelsen plejeplan indgår som et resume i den kommunale
handleplan. Kommunerne er handleplanmyndighed på de arealer, der ligger inden
for lagunen.
Krav til indholdet af naturhandleplanerne
Staten
har i sine Natura 2000-planer for de pågældende områder beskrevet tilstanden
for og truslerne mod de naturtyper og arter, der er grundlaget for områdernes
udpegning som internationale naturbeskyttelsesområder. Staten har yderligere
opstillet mål og angivet retningslinjer for, hvordan trusler kan afværges, og
hvordan naturtyperne og de udpegede arter kan sikres gunstig bevaringsstatus.
Det
fremgår af miljømålsloven:
At handleplanen skal indeholde:
En angivelse af mål og forventet effekt for de enkelte aktiviteter
De forventede metoder og forvaltningstiltag, som handleplanmyndigheden vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus
En prioritering af handleplanmyndighedens forventede forvaltningsindsats i planperioden
At handleplanen ikke må stride imod retningslinjer fastlagt i den statslige Natura 2000-plan.
At en handleplan skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.
Forslagene
til Natura 2000-handleplanerne har sammen med Vandhandleplanen været drøftet
med Grønt Råd på rådets møder i februar og maj 2012.
Høringssvar
Ved
høringsfristens udløb var der indkommet fem skriftlige høringssvar til handleplanen
for Ølsemagle Strand og Staunings Ø og fem skriftlige høringssvar til
handleplanen for Gammel Havdrup Mose.
Et
resumé af høringssvarene samt administrationens kommentarer til disse fremgår
af vedlagte hvidbøger. Ingen af høringssvarene har karakter af indsigelser.
Høringssvarene
og bemærkningerne til handleplanen for Gammel Havdrup Mose drejer sig
hovedsageligt om:
Manglende stillingtagen til varierende vandstandsforhold i mosen
Bekymring over rydning og åbning af arealet
Behov for kortlægning af antallet af eventuelle rovdyr, der kan æde æg og fugleunger af sort terne
Høringssvarene
og bemærkningerne til handleplanen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø drejer
sig hovedsageligt om:
Opfordring til synergi med rekreative muligheder og formidling af naturindsatsen
Landbrugsorganisationen
Gefion har en række mere overordnede kommentarer, der går på tværs af planerne.
Kommentarerne går bl.a. på at planerne er for overordnede, at de konkrete
indsatser ikke er placeret geografisk og at finansieringen er urealistisk.
Desuden opfordrer organisationen til dialog mellem lodsejere og myndigheder.
Økonomi
De
finansielle konsekvenser for Solrød Kommune er ikke fuldt afklarede. KL har dog
forhandlet en aftale på plads med staten, hvor kompensationen foregår dels via
bloktilskuddet i perioden fra 2013 til 2015 og dels via ansøgningsmuligheder,
der administreres af staten.
I
første planperiode gælder der indtil videre et princip om frivillighed for lodsejernes
indsats i forhold til Natura 2000-planen. For at sikre målopfyldelse af
planerne i 2015, er det derfor vigtigt at der foregår en grundig dialog med lodsejerne
og lodsejernes organisationer.
Dialogen
med lodsejerne og de øvrige tiltag naturplanen kaster af sig, vil have mærkbare
tidsmæssige konsekvenser for administrationen. Det forventes, at det når staten
melder administrationsmodellerne ud, bliver muligt at beskrive de enkelte
projekter. Administrationen vil derefter lægge en sag for Byrådet, og anmode om
finansiering til løsning af opgaverne.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er dog en forudsætning, at de
statslige tilskudsordninger kommer på plads.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
213. Vandhandleplan 2012-2015 - endelig vedtagelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/785
Vandhandleplan 2012-2015 - endelig vedtagelse
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til endelig vedtagelse af Vandhandleplan Solrød Kommune 2012
– 2015 samt principper for udstedelse af indvindingstilladelser.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Vandhandleplan Solrød Kommune 2012-2015 med de foreslåede ændringer vedtages med ikrafttrædelse 22. december 2012.
Vandindvindingstilladelser som udgangspunkt har en varighed på 30 år, men at de kan tidsbegrænses efter konkrete vurderinger.
Sagsfremstilling
Kommunerne
skal udarbejde vandhandleplaner på baggrund af de vandplaner staten udsendte i
december 2011. Udkast til handleplanen har været i offentlig høring ind til den
31. august. Handleplanerne skal være vedtaget senest 22. december 2012.
Solrød
Kommune hører til Vandplanen for Køge Bugt. Vandplanen beskriver hvilke miljømål,
der skal leves op til, og hvilke muligheder kommunen har for at leve op til
målene. Miljømålet for vandområderne i Køge Bugt er god økologisk tilstand. Der
er dog mange områder, hvor der ikke er angivet en indsats, da man ikke kan
målrette indsatserne, før der er tilvejebragt et bedre vidensgrundlag.
Vandhandleplanen for Solrød Kommune
Vandplanen for Solrød Kommune angiver specifikke indsatser på vandløbsområdet og
spildevandsområdet. På vandløbsområdet er indsatserne fjernelse af 3 spærringer
og ændret vandløbsvedligeholdelse på 3 delstrækninger. Spærringerne udgør
fysiske forhindringer for faunaen, og fjernelsen vil øge muligheden for
vandring af f.eks. fisk. Ændring i vedligeholdelsen af vandløbene skal skåne
vandløbene, for derved at øge mulighederne for spredning af flora og fauna. På
spildevandsområdet er indsatsen forbedret spildevandsrensning på 12 ejendomme i
det åbne land. Indsatsen kan realiseres på flere måder, men som udgangspunkt
vælges kloakering af ejendommene.
Ud
over de specifikke indsatser redegøres der i handleplanen for, hvordan det
forventes at administrere på vandforsynings- og grundvandsområdet. Vandforsyningsområdet
er særligt fordi store dele af de eksisterende tilladelser til at indvinde
drikkevand (vandindvindingstilladelser) skal fornys i 2013, og fordi
konklusionen i statens vandplan er, at den nuværende vandindvinding ikke er
bæredygtig. Dog beskriver staten også, at den nuværende viden er for dårlig til
at anvise en indsats på området i denne planperiode. Dilemmaet går på, at kommunen
har mulighed for at stille krav til vandværkernes påvirkning af vandmiljøet
igennem vandindvindingstilladelserne, og tilladelserne skal fornys senest 1 år
efter vandhandleplanen træder i kraft. Staten melder ud, at der er et problem,
men at vidensgrundlaget er for dårligt til at anvise en løsning nu. Der er
derfor udsigt til at der kan komme krav i forhold til indvindingen i næste
vandplan, men på det tidspunkt er de nye vandindvindingstilladelser givet.
Det
beskrives i udkastet til vandhandleplanen, at udgangspunktet for vandindvindingen
er nye 30-årige tilladelser, men at der foretages en vurdering af miljøpåvirkningerne
i hver enkelt sag. Vurderes miljøpåvirkningen at være stor, og muligheden for
at kravene i Vandplanen til indvindingen ændres, kan tidsfristen forkortes.
Forkortelse af tidsperioden skal desuden sammenholdes med de økonomiske
konsekvenser for vandforsyningen.
Høringssvar til vandhandleplanen
Der er indkommet 10 høringssvar til vandhandleplanen.
Hovedparten af indsigelserne går på bekymring for vandløbenes fortsatte evne
til at aflede vand. Administrationens svar på ovenstående er, at kommunen
ønsker størst mulig enighed om løsningerne af indsatskravene inden for de
rammer, der er givet i Vandplanen, og at de berørte lodsejere vil blive
inddraget i processen og få mulighed for at blive hørt. Ligeledes vil kommunens
grønne råd blive involveret.
Herudover
har Naturstyrelsen ønsket fremskyndelse af vandløbsprojekterne, så de er
igangsat senest december 2014. Administrationen har derfor tilrettet tidsplanen,
så igangsættelse af de 6 vandløbsprojekter for ændret vedligeholdelse nu sker i
2013, mod det tidligere foreslåede 3 projekter i 2013, 2 projekter i 2014 og 1
projekt i 2015.
Indsatsprogrammet
og realiseringsrækkefølgen ser i forslaget til den endelige plan således ud:
Vandløb/område | Indsats | Igangsættelse |
Karlstrup
Møllebæk | Fjernelse
af 2 spærringer | 2013 |
Vildmoseløbet | Fjernelse
af spærring | 2013 |
Nord
for Karlstrup (Vendalsbakke) | Forbedret
spildevandsrensning | 2013 |
Karlstrup
Møllebæk Fra
udspring og 600 m nedstrøms | Ændret
vandløbsvedligeholdelse | 2013 |
Hastruprenden
Fra
udspring og 1311 m nedstrøms | Ændret
vandløbsvedligeholdelse | 2013 |
Skensved
Å Fra udspring og 3400 m nedstrøms | Ændret
vandløbsvedligeholdelse | 2013 |
Følgende
kriterier er anvendt ved prioritering af indsatserne:
Tiltag længst nedstrøms i vandløbene prioriteres først (tættest på vandløbets udløb).
Tiltag, hvor der er synergi med andre tiltag prioriteres sammen eller i umiddelbar forlængelse af hinanden.
Det prioriteres, at arbejde med et vandløbssystem ad gangen.
Indsatser, der er hurtigt realiserbare, kan opprioriteres.
Økonomi
Indsatserne på spildevands- og vandforsyningsområdet finansieres over taksterne.
Vandløbsindsatserne finansieres gennem statsligt styrede programmer, som endnu
ikke er på plads. De finansielle konsekvenser for Solrød Kommune er derfor ikke
fuldt afklarede. KL har dog forhandlet en aftale på plads med staten, hvor
kompensationen foregår dels via bloktilskuddet i perioden fra 2013 til 2015 og
dels via ansøgningsmuligheder, der administreres af staten. De tiltag vandplanen
kaster af sig, vil have mærkbare tidsmæssige konsekvenser for administrationen.
Det forventes derfor, at når staten melder administrationsmodellerne ud, og det
bliver muligt at beskrive de enkelte projekter, vil administrationen lægge en
sag for Byrådet, og anmode om finansiering til løsning af opgaverne.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er dog en forudsætning, at de
statslige tilskudsordninger kommer på plads.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
214. Trylleskov Strand - udbud af ejendomsmægleropgaveÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/17452
Trylleskov Strand - udbud af ejendomsmægleropgave
Beslutningstema
Økonomi-
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til vilkårene for udbud af
ejendomsmægleropgaven for Trylleskov Strand for årene 2013 og 2014.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Ejendomsmægleropgaven for Trylleskov Strand udbydes for perioden 1. februar 2013 til 1. februar 2015 med mulighed for forlængelse i op til yderligere fire år.
Ejendomsmægleropgaven udbydes efter kriteriet ”økonomisk mest fordelagtigt tilbud”.
Administrationen bemyndiges til at vurdere de indkomne bud og afgøre hvilken mægler, der skal varetage opgaven.
Byrådet orienteres om resultatet af udbuddet.
Sagsfremstilling
På
byrådsmødet i december 2007 blev det besluttet at bemyndige borgmesteren til at
antage en ejendomsmægler, når det skønnedes at fremme salget af de 28
parcelhusgrunde vest for S-banen, inden for en rimelig udgiftsramme og det
godkendte budget. Der indkom tre tilbud, hvoraf de to var klart billigere end
det tredje. Solrød Kommune indledte et samarbejde med det billigste firma.
Efter en periode viste det sig, at firmaet ikke magtede opgaven. På den
baggrund blev der indledt et samarbejde med EDC, som havde afgivet det næst billigste
tilbud.
På
byrådsmødet i december 2009 blev det besluttet at forlænge og udvide samarbejdet
med EDC, som derefter omfattede i alt 40 parcelhusgrunde og to storparceller med
mulighed for at udvide aftalen til i alt 6 storparceller i Trylleskov Strand.
Aftalen er udløbet, og det betyder, at opgaven nu skal udbydes.
I
perioden er der ud over tre boligøer solgt 28 af de 40 parcelhusgrunde på
Karlstrup Mose Allé, Trylleskov Allé og Tryllesløjfen. EDC mæglerne gør denne
opgave færdig, uanset om den måtte fortsætte ind til udgangen af 2014, hvor den
sidste af de 40 grunde i henhold til budgettet skal være solgt.
Derudover
er EDC i gang med realitetsforhandlinger om salg af to til fire øer, hvoraf den
ene skal bruges til butikker. EDC forsætter disse forhandlinger, da der har
været arbejdet længe med disse sager, og der er en forventning om, at salg kan
gennemføres i løbet af 2013.
Det
nye udbud omfatter i princippet boligøerne 2, 4, 12, 13 og 14. I henhold til
budgettet forventes disse øer at indbringe ca. 45 millioner kr. Hvis det viser
sig, at der er købere til andre øer end de nævnte, skal det være muligt for
byrådet at prioritere salg af disse.
Opgaven
skal, på grund af dens omfang, udbydes i henhold til Tilbudsloven. Der kan udbydes
med kriteriet laveste bud eller økonomiske mest fordelagtige bud.
Administrationen anbefaler, at der udbydes med kriteriet økonomisk mest fordelagtigt
bud, og med følgende vægtning:
Honorarets størrelse: 50 %
Kendskab til Solrød Kommune, herunder forretning i Solrød Kommune:
20 %
Oplysning om større opgaver inden for de seneste fem år: 15 %
Plan for markedsføring: 15 %
Udbudsfristen
bliver fire uger. Økonomi- teknik og miljøudvalget orienteres, når en mægler er
valgt. Kontrakten løbe fra 1. februar 2013 til 1. februar 2015, med mulighed
for forlængelse med op til fire år yderligere.
Finansiering
Sagen har ingen
bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
215. Orientering om økonomi - Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/10365
Orientering om økonomi - Trylleskov Strand
Beslutningstema
Byrådet
orienteres om status på økonomien i Trylleskov Strand pr. 30. september 2012.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Administrationen
orienterer halvårligt om udviklingen i byfornyelsen af Trylleskov Strand.
Orienteringen beskriver kort status på udviklingen i området og status på
økonomien, herunder også forventningerne til de kommende års økonomiske
udvikling.
Generel udvikling siden sidste rapportering pr. 31. marts
2012
Salget
af parcelhusgrunde i Etape 1, hvor 40 grunde er udbudt til salg, er gået
langsommere end forventet ved årets start.
Etape
2 har stadig en fin fremdrift. Bolig ø 10 er færdig. Byggeriet på bolig ø 17 er
godt i gang og de første beboere er allerede flyttet ind i Bolig ø 18.
Der
har været et offentligt udbud af et areal til butikker i maj måned 2012 på
Bolig ø 24, men arealet er endnu ikke solgt.
Vejanlæg
og byggemodning af området har også en god fremdrift, Trylleskov Allé og rundkørslen
ved Cementvej forventes færdig primo 2013.
Den
1,5 km lange støjvold mod motorvejen er færdiganlagt og mangler nu kun
beplantning.
Anlæg
af grønne arealer pågår. Arbejdet vil blive udført efterhånden som området
bebygges.
Status
på økonomien i forhold til det vedtagne anlægsbudget er, at budgettet
overordnet overholdes. Det er alene på etape 1, hvor det er en udfordring at få
solgt parcelhusgrunde så hurtigt som planlagt.
Udbygningsplanen
for området tilpasses løbende den interesse developere udviser for området og
dermed de økonomiske konjunkturer.
Udviklingen
er nærmere beskrevet efterfølgende under de enkelte etaper.
Samlet økonomi:
Byudviklingen
af Trylleskov Strand er opdelt i 6 etaper. Illustreret på vedlagte ”Kort over
Trylleskov Strand – etape og udviklingsplan” samt oversigt over økonomien i
projektet ”Trylleskov Strand – Samlet økonomi”.
”Trylleskov
Strand – Samlet økonomi” viser den hidtidige udvikling og den forventede udvikling
pr. år frem til og med 2020. Der er angivet de budgetterede anlægsudgifter og
-indtægter for 2012, den forventede overførsel til 2013 samt de forventede
anlægsudgifter og -indtægter i de efterfølgende år frem til og med 2020.
Herunder
er opregnet den forventede påvirkning af likviditeten i projektet samt en
oversigt over den samlede økonomi.
Ved
udgangen af 2011 har projektet givet et nettobidrag til kommunen på 37.294.868
kr.
Frem
til 2020 forventes projektet at give kommunen et samlet nettobidrag på i alt
191.992.768 kr.
Etaperne
forventes byggemodnet og solgt i takt med udviklingen beskrevet i bolig og
befolkningsudviklingsplanen 2011, der er udarbejdet i overensstemmelse med
lokalplan 603.2 og masterplanen for området. Masterplanen omfatter bl.a.
aftaler med Solrød Spildevand A/S om, udbygning af kloakeringer og vandafledning
samt aftaler med Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. om udbygning af fjernvarme i
området.
Nedenfor
er beskrevet udviklingen pr. etape.
Etape 1:
Omfatter
byggemodning og salg af 40 parcelhusgrunde i Tryllesløjfen og på Karlstrup Mose
Allé.
De
samlede byggemodningsomkostninger til etape 1 forventes at blive 8.800.000 kr.
hvoraf 6.950.000 kr. er afholdt.
Byggemodningen
mangler de sidste gartner- og belægningsarbejde og asfalt slidlag samt
etablering af vejbelysning. Færdiggørelsen af Karlstrup Mose Allé afventer
opførslen af de sidste parcelhuse.
Der
er på nuværende tidspunkt solgt 28 parcelhusgrunde til en samlet pris af
35.535.000 kr.
Forventningerne
til salg af grunde er nedjusteret i 2012. Der forventes at blive solgt
yderligere 4 grunde i 2012, 5 grunde i 2013 og 5 grunde i 2014.
Det
forventede nettoprovenu på etape 1 forventes fortsat at blive 37.295.000 kr.
Etape 2:
Omfatter
byggemodning og vejanlæg på en delstrækning af Trylleskov Allé og Fåreager samt
salg af boligø 10, 11, 17 og 18.
De
samlede byggemodningsomkostninger forventes at blive 6.541.000 kr. heraf er på
nuværende tidspunkt afholdt 5.695.000 kr.
De
sidste byggemodningsomkostninger forventes afholdt i 2013.
I etape
2 er boligø 10, 17 og 18 solgt. Anlægsregnskab fremgår af selvstændig sag på
dette møde.
Boligø
10 er solgt til Byggekompagniet A/S for 5.825.000 kr. Købesummen er frigivet
december 2011. Der er givet dekort på salgsprisen på 25.000 kr.
Boligø
17 er solgt for 19.771.250 kr. til Domea. Købesummen er bogført i 2011 og
frigivet i februar 2012.
Boligø
18 er solgt til Byggekompagniet A/S for 7.730.000 kr. Betalingen er modtaget
19. december 2011.
Boligø
11 forventes solgt i 2014 for 8.037.000 kr.
Det
samlede nettoprovenu på etape 2 forventes at blive 34.671.000 kr.
Etape 3:
Omfatter
byggemodning og vejanlæg på resten af Trylleskov Alle inklusiv rundkørsel ved
Cementvej og salg af boligøerne 12, 13, 14, 22, 23 og 24.
Anlægsarbejderne
på etape 3 blev påbegyndt i maj 2012 og rundkørslen ved Cementvej og Trylleskov
Allé forventes færdig primo 2013.
De
samlede anlægsudgifter til vejanlægget – færdiggørelsen af Trylleskov Allé og
Rundkørslen ved Cementvej er budgetteret til 10.100.000 kr. hvoraf 4.800.000
kr. er afholdt. Der forventes afholdt yderligere 4.800.000 kr. i 2012.
Bolig
ø 24 har været i udbud i maj måned 2012 uden at der er modtaget tilbud.
Boligøen ligger nu udbudt frem til maj 2013.
Boligøerne
12, 13, 14, 22, 23 og 24 forventes at kunne indbringe 53.016.000 kr. i årene
2014-2018.
Det
samlede nettoprovenu på etape 3 forventes at blive 42.916.000 kr.
Etape 4
Omfatter
byggemodning og etablering af vejanlæg på det første stykke af Jernen Allé og
salg af boligøerne 2, 3 og 4.
Byggemodningen
forventes projekteret i 2013 og påbegyndt i 2013/2014. De samlede
anlægsudgifter til byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til
3.950.000 kr.
Boligøerne
2, 3 og 4 forventes at kunne indbringe 31.175.000 kr. i årene 2014-2018.
Det
samlede nettoprovenu på etape 4 forventes at blive 27.225.000 kr.
Etape 5:
Omfatter
byggemodning og etablering af vejanlæg på sidste halvdel af Jernen Allé samt
salg af boligøerne 5, 6, 7, og 8.
Byggemodningen
forventes projekteret i 2014 og påbegyndt i 2015. De samlede anlægsudgifter til
byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til 2.650.000 kr.
Den
30. januar 2012 besluttede byrådet, at der arbejdes videre med en plan for to
etagehuse i 5 etager på boligø 7 for enden af Jernen Allé.
Boligøerne
5, 6, 7 og 8 forventes at kunne indbringe 46.120.000 kr. i årene 2015-2018.
Det
samlede nettoprovenu på etape 5 forventes at blive 43.470.000 kr.
Etape 6:
Omfatter
byggemodning og etablering af vejanlæg på Skibsager samt salg af boligøerne 15,
16, 19, 20, og 21.
Byggemodningen
forventes projekteret i 2016 og påbegyndt i 2017. De samlede anlægsudgifter til
byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til 1.750.000 kr.
Boligøerne
15, 16, 19, 20 og 21 forventes at kunne indbringe 45.967.000 kr. i årene
2016-2020.
Det
samlede nettoprovenu på etape 6 forventes at blive 44.217.000 kr.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
216. Akutpakke for forsikrede ledige -TillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/17021
Akutpakke for forsikrede ledige -Tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til driftsbevilling til intensive jobformidlingsforløb for
ledige a-dagpengemodtagere, der risikerer at opbruge dagpengeretten inden udgangen
af første halvår af 2013.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Indtægts- og udgiftsbevilling på 271.000 kr. i 2012 godkendes.
Indtægts- og udgiftsbevilling på 89.000 kr. i 2013 godkendes.
Overførsel af uforbrugte midler til efterfølgende regnskabsår godkendes.
Sagsfremstilling
Solrød
Kommune har i september 2012 fået bevilget tilskud fra puljen til ledige
a-dagpengemodtagere, der risikerer at opbruge dagpengeretten inden udgangen af
første halvdel af 2013 (den såkaldte Akutpakke). Der er her tale om første del
af den landsdækkende indsats over for udfaldstruede a-dagpengemodtagere.
Tilskuddet
skal anvendes til finansiering af et særligt, personligt jobformidlingsforløb,
der skal hjælpe de ledige i målgruppen med at gå aktivt ud og opsøge relevante
virksomheder og finde konkrete job, herunder hjælpe den ledige med at se egne
kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge, udbrede sin jobsøgning,
skrive ansøgninger, forberede sig på at gå til jobsamtaler samt etablere
netværk.
Økonomi
Solrød
Kommune modtager 271.000 kr. i 2012 og 89.000 kr. i 2013. Tilskuddet er
udmøntet på baggrund af Solrød Kommunes andel af ledige a-dagpengemodtagere i
risikogruppen. Indsatsen omfatter pt. 111 borgere.
Uforbrugte
midler kan overføres til efterfølgende regnskabsår.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser i form af indtægtsbevilling på i alt 360.000
kr. og tilsvarende udgiftsbevilling i 2012 og 2013.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
217. Diæter - Beredskabskommissionen og Grønt RådÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/17648
Diæter - Beredskabskommissionen og Grønt Råd
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til, om der skal ydes diæter til Beredskabskommissionens
medlemmer og de af Byrådet udpegede medlemmer af Grønt Råd.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der skal gives diæter til medlemmerne af Beredskabskommissionen med virkning fra Beredskabskommissionsmødet den 2. maj 2012 og fremadrettet.
Der gives diæter til de af Byrådet udpeget medlemmer af Grønt Råd med virkning fra mødet den 3. maj 2012.
Sagsfremstilling
Beredskabskommissionen.
Administrationen
er blevet opmærksom på at Beredskabskommissionens medlemmer, i modsætning til
medlemmerne af en række andre udvalg og nævn, ikke modtager diæter for deres
deltagelse i møderne. For at lægge en ensartet linje foreslås det, at
Beredskabskommissionen også fremover skal modtage diæter.
Ifølge
Beredskabslovens § 9, stk. 4 kan Byrådet beslutte, at der skal ydes Beredskabskommissionens
medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse
efter reglerne i § 16a i Styrelsesloven. Dog kan byrådsmedlemmer eller
kommunalt og statsligt ansatte, der sidder i kommissionen i kraft af deres
embede, ikke modtage diæter. Med andre ord skal der foreligge en byrådsbeslutning,
hvis beredskabskommissionens medlemmer skal modtage diæter.
Der
er tale om diæter til tre personer i Beredskabskommissionen, som ikke sidder i
kommissionen i kraft af deres embede. Satsen for diæter er 390 kr. for de
første 4 timer og herefter lægges der 100 % oven i. Møderne vare som regel
halvanden til to timer pr. gang.
For
møderne siden 1. maj 2012 og frem til 31. december 2012, hvor der er afholdt to
ekstraordinære møder, vil det i alt dreje sig om 4.680 kr. Fremover forventes
en årlig udgift på 2.340 kr., da kommissionen normalt holder to årlige møder.
Dækningen af udgiften kan afholdes inden for det det samlede budget for diæter
m.v. til Kommissioner, råd og nævn.
Grønt Råd.
Grønt
Råd er nedsat efter den indgåede aftale mellem KL, Danmarks Naturfredningsforening,
Friluftsrådet og miljøministeriet. Solrød Byråd har udpeget to medlemmer af
Rådet, som i dag ikke modtager diæter.
Ifølge
styrelseslovens § 16a, kan Byrådet beslutte at yde diæter til den, som uden at
være medlem af Byrådet deltager i forskellige former for mødeaktivitet.
Udbetaling af diæter forudsætter, at medlemmet er udpeget af Byrådet.
Grønt
Råd holder 4 årlige møder og møderne vare som regel halvanden til to en halv
time pr. gang. Satsen for diæter er 390 kr. for de første 4 timer og herefter
lægges der 100 % oven i.
Udbetaling
af diæter til medlemmerne af Grønt Råd, vil gælde fra 3. maj 2013. Merudgiften
kan afholdes inden for det samlede budget til diæter.
For
en god ordens skyld, skal det nævnes at medlemmerne af bl.a. disse råd og nævn
modtager i dag diæter:
Hegnsyn
Klagerådet
Folkeoplysningsudvalget
Det Lokale Beskæftigelsesråd
Handicapråd
Grundlisteudvalget
Bevillingsnævn
Ungdomsskolebestyrelsen
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i det vi forventer at udgiften kan
holdes indenfor det samlede budget for diæter til kommissioner, råd og nævn.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
218. Egne botilbud i Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/9640
Egne botilbud i Solrød Kommune
Beslutningstema
Byrådet
skal orienteres om etableringen af egne botilbud i Solrød Kommune samt tage stilling
til budgetomplacering.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Orienteringen tages til efterretning.
Udgift på 520.000 kr. i 2012 budgetomplaceres fra § 107 Midlertidige botilbud til Støttekontaktpersonordning.
Mindreudgifter til § 107 Midlertidige botilbud på 81.400 kr. tilgår kassebeholdningen.
Sagsfremstilling
Byrådet
besluttede på sit møde den 20. juni 2011 at igangsætte etableringen af 8
boliger til midlertidige botilbud i Solrød Kommune.
Målgruppen
omfatter borgere, som ikke har brug for døgndækning, men som kan klare sig i
botilbud med støtte fra kommunens egen hjemmevejlederordning. Der er tale om en
gruppe borgere, som er sent udviklede eller udviklingshæmmede. Fælles for
borgerne er, at de har brug for træning i Almindelig Daglig Livsførelse (ADL).
De nuværende borgerne har hidtil boet i botilbud i andre kommuner og har netop
afsluttet deres STU (Særligt Tilrettelagt Uddannelse), og en enkelt har boet
hos sine forældre.
Botilbuddene
vil blive etableret i to rækkehuse med plads til 7 borgere samt en fælles lejlighed
beliggende i Trylleskov Strand Ø 17.
Bygherren
havde stillet i udsigt, at boligerne ville stå klar til indflytning medio 2012,
hvilket blev videreformidlet til borgerne og deres forældre. Byggeriet er dog
blevet forsinket og forventes først at kunne tages i brug medio 2013.
For
at kunne flytte borgerne på det lovede tidspunkt har administrationen som en
midlertidig løsning fra 1. juli 2012 lejet en bygning til 4 borgere og 3
lejligheder til de resterende 3 borgere. Der er i den forbindelse lidt flere
kommunale udgifter til boligerne end der er estimeret i forbindelse den
permanente løsning i Trylleskoven.
Økonomi
Der
er skitseret en økonomisk model til driften af botilbuddene, der ved hjemtagelsen
af borgere til egne botilbud i kommunen skal dække støttetimer samt husleje fratrukket
borgernes egenbetaling.
De
7 borgere får som en opstart i forbindelse med hjemtagningen tilsammen 100
støttetimer om ugen, hvilket gennemsnitligt svarer til 14,2 timer pr. borger
pr. uge. Der er ansat 2,7 årsværk til denne opgave, svarende til en årlig lønudgift
på ca. 1.100.000 kr.
Disse
borgeres støttetimer vil i lighed med øvrige borgere, der er tilknyttet Støttekontaktordningen,
være i forandring efter deres behov, idet der er en løbende målsætning om, at
borgerne skal blive så selvhjulpne som muligt.
De
100 timer indgår derfor i Støttekontaktordningens samlede normering. Støttetimerne
udgiftsføres på området for Støttekontaktpersonordning og modsvares af en
mindreudgift ved hjemtagelse af borgere til egne botilbud på området for § 107
(Midlertidige botilbud).
Husleje
fratrukket egenbetaling for hjemtagne borgere på overførselsindkomst i egne
botilbud udgiftsføres på området for § 107 Midlertidige botilbud. Borgere på
førtidspension betaler selv hele huslejen. Der er i denne overgangsfase, indtil
borgerne kan flytte ind i Trylleskoven, behov for et større kommunalt tilskud,
idet huslejen er højere.
Samlet
set giver hjemtagelsen dog en mindreudgift som tilgår kassebeholdningen.
Forventet regnskab 2012 | Kommentar | |
Forventet
udgift til § 107 tilbud i andre kommuner i 12 mdr. | 1.307.400 kr. | Udgift
svarende til, at borgerne var blevet i oprindelige tilbud i alle 12 måneder. |
Faktisk
udgift til § 107 tilbud i andre kommuner i 6 mdr. | -608.000 kr. | Vedr.
første halvår af 2012 før hjemtagelse. |
Forventet
udgift til egne botilbud i Solrød Kommune i 2012 i 6 mdr. fratrukket
egenbetaling | -98.000 kr. | Ekstra
udgifter pga. overgangsperioden med etablering i midlertidigt lejet bolig |
Udgift
til støttetimer i Solrød Kommune i 6 mdr., Støttekontaktpersonordning i
Trylleskoven | -520.000 kr. | Budgetomplaceres
til Støttekontaktpersonordning |
Besparelse
på § 107 tilbud | 81.400 kr. | Tilgår
kassebeholdningen |
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser.
Der
budgetomplaceres 520.000 kr. i 2012 fra § 107 Midlertidige botilbud til Støttekontaktpersonordning.
Mindreudgift
til § 107-tilbud på 81.400 kr. tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
219. Takstændring for Solrød Kommunale MusikskoleÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/19602
Takstændring for Solrød Kommunale Musikskole
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til en takstændring for musikskolens korhold, gældende fra
og med sæsonen 2013/2014.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Det bliver gratis at gå til kor for elever, der er tilmeldt anden undervisning i musikskolen
Taksten for at gå til kor for elever der ikke er tilmeldt anden undervisning i musikskolen ændres fra 1.950 kr. til 900 kr.pr. sæson.
Sagsfremstilling
Musikskolens
bestyrelse vil gerne øge omfanget af de aktiviteter, hvor eleverne spiller og
synger sammen.
Det
er bestyrelsens opfattelse, at det er gennem spil og sang med andre, at eleverne
for alvor får glæde af at dyrke musik.
Bestyrelsen
foreslår derfor, at korsang bliver gratis for elever, der deltager i anden
undervisning i musikskolen, og at prisen for korsang for elever, der ikke er
tilmeldt anden undervisning i musikskolen nedsættes fra 1.950 kr. til 900 kr.
for sæsonen – svarende til 100 kr. pr. måned.
Prisnedsættelsen
er udtryk for, at bestyrelsen har et ønske om at få et stort og flot kor for så
mange som muligt, og at det ikke skal være økonomien, der bestemmer, om man som
barn og ung i Solrød Kommune kan gå til korundervisning.
I forvejen
er det gratis at gå til sammenspil for elever, der er tilmeldt soloundervisning,
og med dette forslag sidestilles elever, der gerne vil synge i kor med elever,
der spiller på musikskolens sammenspilshold.
Da
musikskolen ikke i indeværende sæson har fået tilmeldinger nok til at kunne
oprette et kor, er der ikke i øjeblikket en elevbetaling i forbindelse med
koret. Der er altså intet indtægtstab forbundet med at sætte taksten ned fra
1.950 kr. til 900 kr. for sæsonen.
Hvis
der næste sæson kommer tilstrækkeligt med tilmeldinger, således at koret kan
oprettes, vil den lønudgift, der er forbundet med dette, dels blive dækket af
elevindbetalinger fra de, der betaler den nedsatte takst på 900 kr., og dels af
det kommunale tilskud inden for ØD-rammen.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
220. Redegørelse vedrørende det specialiserede socialområde for juli kvartal 2012Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/6320
Redegørelse vedrørende det specialiserede socialområde for juli kvartal 2012
Beslutningstema
Byrådet skal hvert
kvartal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede
socialområde for at sikre overholdelse af budgettet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at redegørelsen godkendes.
Sagsfremstilling
Ifølge aftale
mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi skal Byrådet hvert kvartal
modtage oversigter over den økonomiske udvikling på dele af det specialiserede
socialområde med henblik på at sikre budgetoverholdelse. Tallene fra
oversigterne indberettes kvartalsvis til Økonomi- og indenrigsministeriet.
Indberetningen er eksklusiv statsrefusion fra særligt dyre enkeltsager.
Økonomi
Udviklingen fra
oprindeligt budget 2012 til forventet regnskab 2012
Oprindeligt budget 2012 | 245,2 mio. kr. |
+Tillægsbevillinger uden overførsler | -1,2 mio. kr. |
+Driftsoverførsler 2011 til 2012 | 5,3 mio. kr. |
=Korrigeret regnskab 2012 | 249,3 mio. kr. |
+Budgetopfølgning pr. 30.9.2012 | -5,3 mio. kr. |
-Forventet driftsoverførsel til 2013 | 2,8 mio. kr. |
=Forventet regnskab 2012 | 241,2 mio. kr. |
Note: Tallene i
tabellen er afrundet.
Af tabellen ovenfor
fremgår det, at det oprindelige budget 2012 på det specialiserede socialområde
på 245,2 mio. kr. er blevet reduceret gennem tillægsbevillinger/omplaceringer
med -1,2 mio. kr. Driftsoverførsler fra regnskab 2011 udgør i alt 5,3 mio.
kr. Det korrigerede budget 2012 udgør 249,3 mio. kr
Der forventes
driftsoverførsler fra regnskab 2012 til budget 2013 på 2,8 mio. kr.
Det samlede
resultat af budgetopfølgningen viser et mindreforbrug på -5,3 mio. kr.
Det forventede
regnskab 2012 er 241,2 mio. kr.
Nedenfor er kort
redegjort for korrigeret budget 2012 i forhold til forventet regnskab 2012
(incl. forventede driftsoverførsler til 2013) efter 3. kvartal 2012 fordelt på
hovedområderne, der indgår i den kvartalsvise redegørelse:
Hovedområde: | Korrigeret budget
2012 | Forventet
regnskab 2012 (incl. forventede driftsoverførsler til 2013) | Merforbrug(+)/ Mindreforbrug (-) |
Udsatte børn og
unge | 50,4 mio. kr. | 51,0 mio. kr. | 0,6 mio. kr. |
Udsatte voksne og
handicappede | 72,6 mio. kr. | 72,2 mio. kr. | -0,4 mio. kr. |
Pleje og omsorg | 126,3 mio. kr. | 118,0 mio. kr. | -8,3 mio. kr. |
Note: Tallene
i tabellen er afrundet.
De
bevillingsmæssige konsekvenser, der fremgår af ovenstående tabel (excl.
forventede driftsoverførsler til 2013), er medtaget i forbindelse med byrådssagen
vedrørende budgetopfølgningen pr. 30. september 2012.
Finansiering
Sagen har ingen
bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
221. Budget 2013 for den bygningsmæssige drift for 112 plejeboliger i Christians Have PlejecenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/19159
Budget 2013 for den bygningsmæssige drift for 112 plejeboliger i Christians Have Plejecenter
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til budget 2013 for den bygningsmæssige drift for Christians
Have Plejecenter.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Budget for den bygningsmæssige drift på 10.607.000 kr. for 2013 godkendes.
Huslejestigning på 402 kr. pr. måned godkendes.
Sagsfremstilling
Domea,
der administrerer Christians Have Plejecenter for Solrød Kommune anmoder om
godkendelse af budget for den bygningsmæssige drift i 2013.
Budgettet
for den bygningsmæssige drift på 10.607.000 kr. er godkendt på et afdelingsmøde
i Christians Have Plejecenter.
Driftsbudgettet
forudsætter en huslejeforhøjelse på 402 kr. svarende til 5,42% og resulterer i
en månedlig husleje på 7.814 kr. pr 1. januar 2013.
Huslejestigningen
skyldes større udgifter til realkreditlån, renholdelse samt behov for yderligere
opsparing til kommende vedligeholdelse.
I
henhold til almenboligloven og driftsbekendtgørelsen gælder i princippet de
samme regler med hensyn til budgetter og regnskaber for de kommunalt ejede
ældreboliger, som for de almene boliger, der tilhører en boligorganisation
eller en boliginstitution.
Dog
udøves ejerbeføjelserne i kommunale almene ældreboliger af kommunen og ikke af
en bestyrelse og den øverste myndighed. Derfor fremlægges driftsbudgettet til
Byrådets godkendelse.
Det
fremlagte budget fra Domea viser et samlet driftsmæssigt mindre forbrug på
15.000 kr. i forhold til budget 2013. Da vi endnu ikke har modtaget budgetforslag
for servicearealerne, medtages den samlede budgetkorrektion i forbindelse med
budgetrevisionen pr. 31. marts 2013.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
222. RFID-teknologi, Solrød Bibliotek - Anlægsbevilling overførselÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/5863
RFID-teknologi, Solrød Bibliotek - Anlægsbevilling overførsel
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til overførsel af 73.900 kr. fra anlægsbevilling til bibliotekets
driftsbudget 2012.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at uforbrugte midler på 73.900 kr. fra anlægsbevilling på kr.
500.000 kr. til indkøb af RFID-etiketter, nye arbejdsstationer, nye
selvbetjeningsautomater og ny alarmgate på Solrød Bibliotek overføres til bibliotekets
driftsbudget for 2012.
Sagsfremstilling
Byrådet
besluttede på sit møde den 30. april 2012 at frigive anlægsbevilling på 500.000
kr. til omlægning af bibliotekets materialeidentifikationssystem – fra
magnetiske stregkoder til radiofrekvensstyrede etiketter /RFID-etiketter) med
mulighed for beriget information. Ca. 400.000 kr. skulle anvendes hos leverandør
til indkøb af hardware og programmel, mens der hos anden leverandør skulle
indkøbes chipsetiketter til samtlige biblioteksmaterialer for knap 100.000 kr.
I december måned 2011 modtog biblioteket et særdeles fordelagtigt tilbud fra leverandøren
af etiketter og besluttede at bibliotekets driftsbudget for 2011 kunne lægge ud
for indkøbet af RFID-etiketter. Der blev derfor i 2011 indkøbt etiketter for
93.160 kr., som ellers ville have indgået i anlægsregnskabet.
Anlægsarbejdet
er nu afsluttet, og regnskabet udviser et mindreforbrug på 73.900 kr. Der søges
om overflytning af de uforbrugte anlægsmidler på 73.900 kr. fra anlægsbudgettet
til bibliotekets driftsbudget for 2012. Der henvises til, at såfremt udgiften
til etiketter ikke var afholdt i 2011 ville bibliotekets overførsel af
ØD-overskud fra 2011 til 2012 have været tilsvarende større.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der flyttes fra anlæg til drift.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
Bilag
223. Ledelinje ved Solrød Station - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/16881
Ledelinje ved Solrød Station - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlæg af en ledelinje ved Solrød Station, således at
synshandikappede kan orientere sig mere sikkert ved færdsel til trappe og elevator.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der frigives en anlægsbevilling på 25.000 kr. til udførelse og
tilsyn af en ledelinje for svagtseende ved Solrød Station.
Sagsfremstilling
Byrådet
har ved vedtagelse af budget 2012-2015 valgt at afsætte budget til en ledelinje
i centrets flisebelægning under Solrød Station. Ledelinjen skal give
synshandikappede som færdes i centret - bedre mulighed for at lokalisere stationens
trappeopgang og elevator op til stationens perron.
Ledelinjen
er placeret efter aftale med Handicaprådet, og skal sikres udført i en
stålkvalitet som sikrer lang holdbarhed. Hertil sikres mulighed for senere forlængelse
af ledelinjen til andre vitale steder i Solrød Centret – f.eks. en busholdeplads
på en evt. ny ombygget stationsplads.
Solrød
Stations perron er allerede udført med ledelinjer til og fra stationens perron
og elevator.
I
strid med gældende regler søges disse budgetmidler først frigivet efter anlæggets
udførelse, hvilket skyldes uopmærksomhed på budgetmidlerne som anlægsmidler og
ikke en del af en driftspulje – hvilket naturligvis beklages.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da der er afsat rådighedsbeløb i budget
2012-2015 på 50.000 kr. De resterende 25.000 kr. tilgår kommunekassen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
224. Flytning af 10. klasse og Ungdomsskolens administration - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/19227
Flytning af 10. klasse og Ungdomsskolens administration - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage
stilling til anlægsbevilling til samling af 10. klasse og Ungdomsskolens
administration.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 150.000 kr. frigives til en del af arbejdet.
Ungdomsskolen overfører 650.000 kr. fra egne ØD-midler for 2012 til anlægsbevillingen som rådighedsbeløb der frigives til arbejdets udførelse i 2012.
400.000 kr. fra den Centrale bygningsvedligeholdelses pulje i 2013 med tilhørende rådighedsbeløb frigives til brug for arbejdets udførelse i 2013.
I alt en
anlægsbevilling på 1.200.000 kr. til brug for ændringer/renoveringer på Solrød
Gl. Skole, ifølge lokaleoptimeringsplanen for skolen.
Sagsfremstilling
Som et led i
Kommunens overordnede plan om at sammenlægge og optimere administrationen, har
der i 2012 været budgetteret med, at der skulle ske en sammenlægning af
Ungdomsskolens administration på Solrød Gl. skole.
Opsigelsen af
lokalerne fra Køge Handelsskole gjorde det muligt at skabe plads til denne
omrokering af lokaler. Lokalerne er temmelig nedslidte, og der skal ske en
grundig overfladerenovering af lokalerne inden de kan benyttes igen. Lokalerne
skal fungere som erstatning for de sidste 10. klasselokaler i den gamle del af
skolen, sådan at alle klasselokalerne til 10. klasser bliver samlet i en
bygning. De gamle klasselokaler skal herefter indgå i en samlet enhed af
Ungdomsskolens administration, som i dag har lokaler forskellige steder i
kommunen, bl.a. på Solrød Idrætscenter.
Det samlede budget
for renoveringen af lokalerne som Køge Handelsskole er fraflyttet samt
etableringen af nye administrationslokaler til Ungdomsskolen løber op i
1.200.000 kr.
I budgettet for
2012 er der afsat 150.000 kr. til flytning af 10. klasse og Ungdomsskolens
administration.
Ungdomsskolen
finansierer 650.000 kr. via ØD midler.
De resterende
400.000 kr. foreslås finansieret af den centrale bygningsvedligeholdelsespulje
for 2013, da der er væsentlige vedligeholdelsesudgifter forbundet med
istandsættelse af lokalerne, der har været lejet ud til Køge Handelsskole.
Arbejdet påbegyndes
i november 2012, og afsluttes 1. kvartal 2013.
Finansiering
Sagen har
bevillingsmæssige konsekvenser. Rådighedsbeløb på 150.000 kr. er afsat i
budgettet for 2012. ØD-midler på 650.000 kr. fra ungdomsskolens driftsbudget
overføres til anlægget i 2012. Resterende 400.000 kr. foreslås finansieret
af den Centrale bygningsvedligeholdelses pulje 2013.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
225. Uglegårdsskolen naturfagslokale - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 09/1338
Uglegårdsskolen naturfagslokale - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet skal tage
stilling til anlægsregnskabet for udførelse af de arbejder, der har været i
forbindelse med nyetablering af et naturfagslokale på Uglegårdsskolen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling Forbrug Mindre forbrug | 3.020.000 kr. 2.996.400 kr. 23.600 kr. |
Byrådet meddelte den 30. marts 2009 en anlægsbevilling
på 3.020.000 kr. til udførelse af ombygningen i faglokalefløjen på
Uglegårdsskolen.
Renovering omfattede
ombygning af biologilokale til faglokale med auditorium og
laboratoriefaciliteter samt indretning af nyt fleksibelt natur/teknik lokale
med faciliteter til udendørs undervisning. Derudover er geografi lokale blevet
indrettet til eksperimenterende undervisning.
Mindre forbrug på
23.600 kr. er tilgået kassebeholdningen i 2011.
Administrationen
har ingen yderligere bemærkninger til regnskabet.
Finansiering
Der er ingen
bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb var afsat i budget 2009, og
mindreforbruget er tilgået kassebeholdningen i 2011.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 12-11-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 19-11-2012
226. Lukket: Udbud af rengøringsopgaven for Uglegårds- og Munkekærs distrikt, delområde 1 og 2Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20698
227. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/13260