Referat

Byrådet skal behandle budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og tage stilling til ønskede tillægsbevillinger på området.

Administrationen indstiller, at:

Budgetopfølgningen 30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og forventet overførsel til 2013.

Tabel 1 – Serviceudgifter regnskab 2012

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en samlet tillægsbevilling til mindreudgifter på 4.087.454 kr. – primært som følge af mindreudgifter til genforsikring af tjenestemænd (pension), Movia og energi samt merindtægter på gebyrer, byggesagsbehandling.

Samlet vil det betyde, at ØU forventes at få et regnskabsresultat på 154,6 mio.kr. – hvilket er 14,6 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer. Det forudsættes, at kommunens reserver – demografipuljer og pulje vedr. budgetoverholdelse – ikke tages i brug. Ligesom tilbagemeldinger fra lederne viser en forventet overførsel af ubrugte midler til 2013 på 8,3 mio. kr.

Tabel 2 - Overførselsudgifter regnskab 2012

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en bevilling til merudgifter på 2.042.532 kr. – primært som følge af merudgifter til sygedagpenge. Samlet vil det betyde, at ØU forventes at få et regnskabsresultat på 123,5 mio.kr., hvilket er 4,5 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Tabel 3 – Det bruger finansierede område (kun ØU)

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets område søges om en bevilling til merudgifter vedr. affaldsordningerne på 816.724 kr. Samlet vil betyde, at ØU forventes at få et regnskabsresultat på 0,7 mio.kr., hvilket er en merindtægt / mindreudgift på 0,6 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Tabel 4 – Skattefinansierede anlæg (alle udvalg) 2012

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

På Økonomi-, teknisk og miljøudvalgets område søges om en bevilling på 3.156.700 til merudgifter og 24.703.700 kr. til mindreindtægter netto 21.547.000 kr. som følge manglende salgsindtægter på Trylleskoven og Havdrup Vest og færre byggemodningsudgifter. Samlet vil det betyde, at der forventes et regnskabsresultat på 79,3 mio. kr. til anlægsudgifter og 21,9 mio. kr. til anlægsindtægter – i alt netto 57,5 mio.kr. på anlæg. I forhold til det oprindelige budget inkl. omplaceringer er dette en merudgift til anlægsudgifter på 23,1 mio. kr. og en merindtægt til anlægsindtægter på 0,2 mio. kr. Årsagen er primært overførte anlæg fra 2011 til 2012 og fremrykning af anlæg fra 2013 til 2012, hvortil der er givet tillægsbevilling i august måned.

Tabel 4 – Finansiering (kun ØU)

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Udover det ansøges der på finansieringssiden om en reduktion af indtægtsbevillingerne med 6.428.000 kr. primært fordi, der ikke optages lån vedr. lånerammen for regnskab 2012 (lig fremgangsmåden til budget 2013), hvilket der var regnet med i det oprindelige budget.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, og merudgiften på samlet 26.739.802 kr. finansieres af kassebeholdningen.

Byrådet.

Byrådet skal behandle budgetopfølgningen pr. 30. september 2012

Administrationen indstiller, at:

Budgetopfølgningen 30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og forventet overførsel til 2013.

På Social-, sundheds- og fritidsudvalgets område ansøges om en mindreudgift på 10,8 mio.kr. til serviceudgifter, og 1,9 mio.kr. i mindreudgift på de sociale overførselsudgifter.

Tabel 1 – Serviceudgifter regnskab 2012

Mindreudgiften på 10,8 mio. kr. til budgetopfølgningen skyldes primært færre udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, hjælpemidler, personlig og praktisk hjælp, støtte til køb af biler, energiforbrug, ssa-elever, en dobbelt budgetteret løn til leder af genoptræningen, tinglysning af lån til betaling af ejendomsskatter for pensionister, nedskrivning af 2 demografipuljer, samt merudgifter til midlertidige botilbud.

Samlet vil det betyde, at regnskabsresultatet for Social-, sundheds- og fritidsudvalget bliver på 299,4 mio. kr., hvilket er 7,3 mio.kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Mindreudgiften på 1,9 mio. kr. til budgetopfølgningen skyldes udelukkende færre udgifter til førtidspensionister. Samlet vil det betyde at regnskabsresultatet for Social-, sundheds- og fritidsudvalget bliver på 54,2 mio. kr., hvilket er 2,1 mio.kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, og mindreudgiften på samlet 12.653.000 kr. tilføres kassebeholdningen.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til budgetopfølgningen pr. 30. september 2012.

Administrationen indstiller, at:

Budgetopfølgningen 30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og forventet overførsel til 2013.

På Familie- og uddannelsesudvalgets område forventes en mindreudgift på ca. 0,4 mio. kr. på serviceudgifterne og en mindreudgift på 0,6 mio. kr. på de sociale overførselsudgifter.

Tabel 1- Serviceudgifter regnskab 2012

Bevillingerne pr. 30. september udgør samlede mindreindtægter fra forældrebetalinger på -0,4 mio. kr., merudgifter til lukning af daginstitutioner, merudgifter på det specialiserede børneområde samt mindreforbrug på energi.

Samlet vil det betyde at FU forventer et regnskabsresultat på 401,0 mio.kr., hvilket er 4,5 mio. kr. mere end det oprindelige budget inkl. omplaceringer. De 4,5 mio. kr. mere end det oprindelige budget inkl. omplaceringer består af 1,9 mio. kr. i tillægsbevillinger (resultatet af tidligere budgetopfølgninger i året) og 2,6 mio.kr. i overførsler mellem årene.

Tabel 2 – Sociale overførselsudgifter 2012

Bevillingerne på samlet -0,6 mio. kr. skyldes en mindreudgiften på 0,3 mio. kr. til merudgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Samlet vil det betyde at FU får et regnskabsresultat på 5,0 mio.kr., hvilket er 1,1 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Mindreudgiften på samlet 1.050.242 kr. tilføres kassebeholdningen.

Byrådet.

Byrådet orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen.

Administrationen indstiller, at:

Budgetopfølgningen 30. september 2012 er udarbejdet på baggrund af institutions- og afdelingsledernes skøn over forventet regnskab 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2012 og forventet overførsel til 2013.

Resultatet er, at der samlet set tages 13,0 mio. op af kassebeholdningen. Dette skyldes dog fortrinsvis manglende indtægter fra salg af byggegrunde og lavere udgifter til byggemodning på 21,5 mio. kr. Bortset fra dette er der tale om mindreudgifter på service på 15,3 mio. kr., på overførselsudgifter på 0,5 mio. kr. samt et merforbrug på det brugerfinansierede område på 0,8 mio. kr. Ligeledes forventes en mindreindtægt på 6,7 mio. kr., da der ikke optages lån, og en merindtægt på 0,3 mio. kr. vedr. forskerskat.

Samlet betyder det også at kommunen forventeligt vil overholde servicerammen for 2012 med et mindreforbrug på ca. 16,2 mio. kr. – forudsat at der ikke forbruges af afsatte puljer.

Regnskab 2012 - Serviceudgifter

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Der søges om en samlet bevilling til mindreudgifter til serviceudgifter på 15,3 mio. kr., der er taget stilling til i udvalgssagerne. Af den samlede mindreudgift udgør mindreudgift til energi 3,1 mio.kr. Samlet betyder det, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat på 859,1 mio. kr., hvilket er 16,2 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer. Det er forudsat, at kommunens reserver – demografipulje og pulje vedr. budgetoverholdelse – ikke tages i brug. Der overføres 9,4 mio. kr. i uforbrugte midler til 2013.

Tabel 2 - Overførselsudgifter

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Der søges om bevillinger til mindreudgifter på 0,5 mio. kr., der er taget stilling til i udvalgssagerne. Samlet vil det betyde, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat på 182,7 mio. kr., hvilket er 7,7 mio. kr. mindre end det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Tabel 3 – Det bruger finansierede område (kun ØU)

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Der søges om en bevilling til merudgifter på 0,8 mio. kr., der er taget stilling til i Økonomi- teknik- og miljøudvalgets behandling af udvalgssagen. Samlet vil det betyde, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat på 0,7 mio.kr., hvilket er 0,6 mio. kr. mindre end i det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Tabel 4 – Skattefinansierede anlæg

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Der søges om en bevilling til på 3,2 mio. kr. til færre byggemodningsudgifter og 24,7 mio. kr. til manglede salgsindtægter på Trylleskoven og Havdrup Vest, der er taget stilling til i udvalgssagerne. Samlet vil betyde, at der forventes et regnskabsresultat på 79,3 mio. kr. i anlægsudgifter og 21,9 mio. kr. i anlægsindtægter – hvilket er en merudgift til anlæg på 23,1 mio. kr. og en merindtægt til anlæg på 0,2 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget inkl. omplaceringer.

Tabel 5 – Finansiering

* For at give et retvisende billede af økonomien er bevillinger fra byrådsmødet den 8. oktober 2012 medtaget.

Der er ansøgt om 6,4 mio. kr., der er taget stilling til i udvalgssagen for området. Dette skyldes primært, at der i lighed med budget 2013 anbefales, at der ikke hjemtages lån vedr. regnskab 2012. Samlet set vil det betyde, at kommunen forventes at få et regnskabsresultat på -1.126,2 mio. kr., hvilket er 46,6 mio. kr. mere end i det oprindelige budget inkl. omplaceringer. Dette skyldes primært hjemtagelse af lån vedr. regnskab 2011 i april 2012.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, der fremgår af de enkelte sager til udvalgene.

Byrådet.

Byrådet skal godkende rammer og præmisser for udbudsmateriale til gennemførelse af et udbud af driften på vej og parkområdet.

Administrationen indstiller, at:

I forlængelse af Byrådets beslutning den 27.august 2012 om at indstille samarbejdet med Greve Kommune om at danne et fælleskommunalt selskab til varetagelse af driften af veje og grønne områder, har Byrådet bedt administrationen i Solrød Kommune om at forberede et udbud på driften af veje og grønne områder.

Det blev samtidig besluttet, at der i november måned 2012 skulle præsenteres en sag, hvoraf det blandt andet skulle fremgå, hvilken udbudsform det anbefales at anvende, tidsplan for udbudsprocessen, styring og opfølgning på servicemål, samt bevilling til konsulent og juridisk bistand til det forberedende arbejde.

Der er gennemført et afklaringsarbejde med henblik på at kunne udstikke rammerne og præmisserne for et sådant udbud. Arbejdet har involveret en række interessenter.

Medinddragelse af medarbejdere

Der har været afholdt flere fællesmøder for medarbejderne i Vej og Park. Ligeledes er der nedsat en følgegruppe, som består af medarbejderrepræsentanter fra Teknik og Miljø. I denne gruppe har rammer og præmisser været behandlet på fem møder.

Der er desuden indhentet udbudserfaringer fra Herning Kommune, Frederikssund Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Sorø Kommune.

Udbuddet sker som et samlet udbud

Professionel kontraktstyring, som skal sikre at leverandøren leverer det aftalte, koster mange ressourcer i kommunen. Desuden kræves ressourcer til daglig samarbejde og koordinering med den private leverandør. På vej- og parkområdet er der private virksomheder, som kan levere næsten alle ydelser indenfor vej, renhold og grøndrift. For at sikre at kommunen skal bruge færrest mulige ressourcer til styring, samarbejde og koordinering anbefales at udbuddet sker som et samlet udbud og ikke som deludbud. Det vil betyde, at udbuddet primært retter sig mod større virksomheder, som dog efter kommunens godkendelse kan anvende mindre / lokale virksomheder som underleverandører.

Udbuddet deles i hovedleverance og optioner

Udbuddet deles i en hovedleverance og optioner. Hovedleverancen består af grøn drift på kommunens offentlige arealer, renhold, akutte opgaver, en række vedligeholdelsesopgaver og udførelsesopgaven vedrørende vintervedligehold. Optionerne vedrører grønne driftsopgaver ved kommunens ejendomme, idrætsanlæg og natur. Opdelingen er valgt, da nogle af optionerne eventuelt kan løses bedre eller billigere af andre end den entreprenør, der bliver valgt til hovedleverancen.

Der afgives ikke kontrolbud, men i stedet foretages en kontrolberegning.

Der vil blive lavet en kontrolberegning, som viser den højeste pris, som kommunen vil acceptere et tilbud indenfor. Kontrolberegningen vil blive udarbejdet af kommunens revisor.

Det anbefales ikke, at der udarbejdes et kontrolbud, hvor driften af Vej og Park giver et tilbud på løsning af opgaverne på samme vilkår, som de eksterne leverandører. Det er meget ressourcekrævende og giver problemer i forhold til udarbejdelse af udbudsmaterialet, fordi driftsmedarbejderne på grund af ligebehandlingskravet ikke kan deltage i dele af dette arbejde.

Det er desuden vurderingen, at flere leverandører får lyst til at byde, hvis kommunen ikke selv afgiver et bud, fordi kommunen derved tilkendegiver, at man ønsker en reel markedsprøvning. Flere entreprenører har udtrykt stor skepsis overfor beregningerne i de offentlige kontrolbud.

Kommunen ønsker øget kvalitetsniveau på udvalgte vej og parkområder

Valg af leverandør vil foregå i henhold til ”det økonomisk mest fordelagtige tilbud” efter princippet bedst og billigst. Som tildelingskriterier anvendes følgende:

I forhold til tildelingskriterium 2 ønskes kvalitetsløft på følgende lokaliteter, som vurderes at have størst borger- og brugeropmærksomhed:

Vinterudkaldsfunktionen og vintermateriel forbliver i kommunen

Det er vurderingen, at det private marked ikke er modent til at kunne byde på vinterudkaldsfunktionen, som er den funktion, der skal beslutte og styre saltningen og snerydningen i kommunen. Samtidig er opgaven kritisk i forhold til infrastruktur, økonomi mv. Derfor er det administrationens anbefaling, at vinterudkaldsfunktionen bevares på kommunale hænder. Tilsvarende argumentation gælder i forhold til vintermateriel. Ingen af de kommuner, som administrationen har haft kontakt med har valgt at udbyde vinterudkald, ligesom de også har valgt at beholde vintermateriel i form af sneplov og saltspreder.

Kontraktperioden bliver på tre år med mulighed for forlængelse i to år

Efter en vurdering af fordele ved en lang periode (besparelse af ressourcer ved genudbud, måske pris) og ulemper (behov for justering af krav efter erfaringer) er det administrationens anbefaling, at kontraktlængden bliver på 3 år med mulighed for forlængelse i 2 år. Samarbejdet med entreprenøren forventes at skulle foregå med en partnerskabslignende tilgang. En forlængelse vil således være betinget af, at leverandøren har udvist positiv og konstruktiv samarbejdsvilje.

Materielgården kan lejes til markedsvilkår. Materiel kan købes for vurderet pris.

Der foretages en vurdering af markedslejen for at leje materielgården. Leverandøren kan vælge at benytte sig af muligheden. For relevante maskiner og materiel foretages en salgsvurdering, som leverandøren kan vælge at benytte.

Kommunen ønsker øget kvalitetsniveau på udvalgte vej- og parkområder

Valget af leverandør foreslås at ske efter princippet ”bedst og billigst” men således, at der ønskes mere kvalitet indenfor kontrolberegningens rammer. Der udpeges på forhånd en række områder, hvor leverandørerne skal konkurrere om at levere den bedste og højeste kvalitet.

Leverandøren styres efter kvalitetstilstandskrav

Udbudsmaterialet beskrives i videst muligt omfang som tilstandskrav, hvor det angives hvilken tilstand/udseende et område skal have fremfor hvor ofte man skal foretage en vedligeholdelsesopgave. Tilstandskravene angives på en kvalitetsskala fra 1-5, hvor 5 er den bedste kvalitet. Denne tilgang anvendes i Herning Kommune, Aalborg Kommune, Københavns Kommune, ligesom den forventes anvendt af Frederiksberg Kommune i udbud primo 2013.

Løn og ansættelsesvilkår følger Virksomhedsoverdragelsesloven

Medarbejderne i Vej og Park virksomhedsoverdrages i henhold til reglerne i Virksomhedsoverdragelsesloven. Denne lov sikrer, at medarbejderne i den overenskomstperiode, hvor de overdrages, har samme løn og ansættelsesforhold som i kommunen dvs. til den 31. marts 2015, såfremt den nye overenskomstperiode bliver 2 årig.

På møder i følgegruppen er der udtrykt ønske om, at der kræves samme løn og ansættelsesforhold for medarbejderne i hele kontraktperioden dvs. minimum til 30. september 2016. Det er administrationens vurdering, at hvis kommunen stiller krav, ud over det der fremgår af Virksomhedsoverdragelsesloven, vil det begrænse leverandøren i at kunne tilbyde den bedste og billigste løsning til kommunen.

Kommunen skal fortsat stå for opgaven med at tømme regnvandsbrønde på private fællesveje

Kommunen varetager p.t. tømning af regnvandsbrønde på både offentlige veje og private fællesveje. For at forebygge tilstopning i hovedledninger og oversvømmelse anbefaler administrationen, at kommunen fortsat tømmer regnvandsbrøndene på private fællesveje. Administrationen estimerer, at omkostningen til tømningen af brøndene på de private fællesveje er ca. 30.000 kr. pr. år, når brøndene tømmes hvert 3. år.

Centrale politiske beslutningsdatoer i forløbet

For en nærmere uddybning af ovenstående punkter henvises til vedlagte notat.

Der gives en driftsbevilling på 880.000 kr. til gennemførelse af udbuddet

Ud fra det oplyste fra andre kommuner ser det ud til at de eksterne omkostninger til gennemførelse af et samlet udbud på vej- og parkområdet ligger mellem 10 og 20 % af førsteårskontrakten. Administrationen har vurderet, at de eksterne omkostninger i Solrød Kommune vil være således:

De interne omkostninger til udarbejdelse af udbudsmateriale, gennemførelse af udbud og evt. virksomhedsoverdragelse vurderes at være ca. ca. 350.000 kr., svarende til ca. ¾ årsværk.

En del af de eksterne omkostninger, ca. 300.000 kr. vurderer administrationen er relevante at afholde under alle omstændigheder. Disse omkostninger relaterer sig til kvalitets- og serviceniveaustyringsmodellen, samt til digitalisering af borgerhenvendelser og dokumentation. De interne omkostninger hertil vurderes at være ca. 200.000 kr.

Det er vanskeligt at vurdere tilbudsgivernes prisniveau på nuværende tidspunkt. Nogle kommuner har opnået pæne besparelser ved et udbud. Andre kommuner har kunnet konstatere, at den offentlige løsning var billigst.

En udliciteret opgave kræver professionel kontrakt og leverandørstyring, koordinering og samarbejde. Det er vurderingen at dette vil udgøre ca. 1½ årsværk. Denne forudsætning medtages som følgeomkostning i forbindelse med udarbejdelse af kontrolberegningen.

Høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra 3F, Dansk Metal og MED-udvalget (B-siden). De væsentligste punkter herfra er kommenteret i notatet Administrationens bemærkninger til høringssvar til politisk beslutningsoplæg for ”Rammer og præmisser for udbud af driften på vej og park området”. Administrationens bemærkninger er ligeledes drøftet på Hoved-MED-udvalgets ekstraordinære møde den 8.november 2010. Referatet fra Hoved-MED-udvalgets møde fungerer også som høringssvar, hvor de enkelte punkter er kommenteret i referatet.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Omkostninger på 530.000 kr. i 2012 og 350.000 kr. i 2013, finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Evt. uforbrugte midler i 2012 overføres til 2013.

Byrådet.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der kan meddeles tilladelse til, at der kan opstilles en antennemast til 4 teleoperatører med tilhørende teknikkabiner på Tryllevænget 3 i Karlstrup ud fra en helhedsvurdering.

Administrationen indstiller, at opstilling af en 36 m høj gittermast med antenner til 4 teleoperatører og tilhørende teknikkabiner på Tryllevænget 3, matrikel nr. 47 Karlstrup By, Karlstrup, godkendes.

Administrationen har fra Telcon A/S på vegne af Telenor A/S modtaget bygge- og dispensationsansøgning til opstilling af en sendestation for mobiltelefoni på Tryllevænget 3, matrikel nr. 47 Karlstrup By, Karlstrup. Arealet ejes af Solrød Kommune.

Sagen forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, idet partshøringen af sagen har givet anledning til væsentlige indsigelser, som administrationen vurderer, at der bør tages politisk stilling til.

Mastens placering er et led i en større samlet planlægning i opstilling af antennemaster til mobiltelefoni i Solrød Kommune. Placeringen er et samlet dækningsønske fra teleoperatørerne (i det efterfølgende beskrevet som operatørerne), som blev præsenteret for administrationen første gang på et koordinerende møde den 27. april 2010. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget fik på møde den 21. juni 2010 meddelelse om, at denne nye placering var under planlægning, i forlængelse af Økonomiudvalgets beslutning fra den 1. oktober 2007, der skulle sikre en fremadrette koordinerende planlægning af master i kommunen. Herefter har administrationen og operatørerne arbejdet sig frem til denne løsning, som er den mest optimale i forhold til dækning af det nuværende og fremtidige behov og den bedste planlægningsmæssige placering i forhold til fredede og beskyttede arealer.

Masten får en højde på 36 meter, så der bliver plads til alle 4 operatører i masten. Ansøgningsmaterialet med tegninger og visualiseringer af de eksisterende omgivelser er bilagt sagen.

Sagen har været sendt i partshøring hos naboerne samt grundejerforeningen Trylleskoven i henhold til forvaltningslovens § 19 i perioden 7. august til 28. august 2012.

Nedenstående forhold har været i partshøring jf. byggeloven, planloven og forvaltningsloven:

Solrød Kommune har den 13. august 2012 meddelt og offentliggjort dispensation fra naturbeskyttelsesloven § 17 i forhold til skovbyggelinjen med klagefrist inden den 14. september 2012. Det er Solrød Kommunes vurdering, at den ansøgte antennemast ikke vil forringe skovenes værdi som landskabselementer, da udsynet til de to skove i forvejen er afbrudt af anden bebyggelse, vej mv. Alle omkringliggende matrikler er fuldt udbyggede og alle haverne er anlagt som traditionelle parcelhushaver. Skovbrynenes funktion som levesteder for planter og dyr vurderes heller ikke at ville blive påvirket som følge af etableringen af ansøgte mobilmast. Sagen har været i høring hos nærmeste skovejer, Københavns Kommune, der ikke er fremkommet med indvendinger imod det ansøgte. I forbindelse med offentliggørelsen har Solrød Kommune modtaget en klage over den meddelte dispensation, som videresendes til Natur-, og Miljøklagenævnet.

I høringsperioden i forhold til byggeloven, planloven og forvaltningsloven er der modtaget 15 indsigelser. Administrationen har vurderet indsigelserne og Telcon A/S har tillige kommenteret på indsigelserne. Administrationen har i det bilagte høringsnotat kommenteret indsigelserne. Telcons kommentarer er også bilagt sagen.

De primære indsigelser omhandler procedure for sagsbehandlingen, den meddelte dispensation til skovbyggelinjen, placering og udseende af antennemasten, støj fra sendestationen og slid på den private fællesvej, sundhedsrisici og andet.

Administrationens kommentarer:

Der er to scenarier, der gør sig gældende i denne sag.

Administrationen anbefaler, at der meddeles tilladelse til opstilling af antennemasten på 36 m med plads til 4 teleoperatører, idet arealet er det mest egnede i området i forhold de omkringliggende arealer, således at Solrød Kommune medvirker til at fremme teleteknologien i Danmark.

Dette er i tråd med henvendelsen tilbage fra 8. oktober 2009, hvor Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling og KL skrev ud til alle kommunalbestyrelser om vigtigheden af, at Danmark udvikler sig til et egentligt digitalt ”højhastighedssamfund”. Telebranchen skønner, at der et behov for mere end 5.000 nye antenner inden for de kommende år, hvor ca. 15 % af tilfældene, særligt uden for de større byer, skal ske i nye master. Ministeriet og KL opfordrerede kommunalbestyrelserne til at yde en aktiv indsats for, at borgerne, virksomheder og offentlige institutioner får adgang til mobilt bredbånd og andre digitale ydelser inden for kommunens område.

Alternative andre lokale placeringer er undersøgt igennem de sidste 2 år, men det er meget vanskeligt at finde en egnet placering, da en stor del af det omkringliggende område er fredede arealer og vil kræve dispensationer fra Fredningsnævn og andre myndigheder. Endvidere er det svært at opnå andre alternative placeringer, da jo længere man bevæger sig væk fra Tryllevænget 3, desto nærmere kommer man andre planlagte lokaliseringer, som skal supplere i det samlede dækningsbehov. En lokal alternativ placering er derfor næsten umulig at finde og et afslag fremmer ikke udbygning af vores digitale samfund, hvorfor administrationen kun kan anbefale, at der meddeles tilladelse til opstillingen af antennemasten.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et lokalplanforslag, der imødekommer ønsket om at ejendommen får udvidede anvendelsesmuligheder i forhold til i dag.

Administrationen indstiller, at der i første kvartal af 2012 iværksættes udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag for ejendommen matr.nr. 36k, der udover nuværende anvendelsesmuligheder (bolig og liberalt erhverv) giver mulighed for, at ejendommen kan indrettes til fitnesscenter, restaurant eller lignende formål med offentlig adgang.

Solrød Kommune har den 19. oktober 2012 modtaget en henvendelse fra ejeren af matriklerne 36g og 36k, Solrød Strandvej 18-22. I henvendelsen anmoder ejeren om, at der igangsættes udarbejdelse af en ny lokalplan for ejendommene.

Matriklerne har et samlet areal på 3.326 m² og rummer en større bygning på knap 1.000 m², der har været anvendt til trælasthandel samt to mindre bygninger på samlet set knap 200 m², der har været anvendt til blomsterbutik, kontorerhverv og beboelse.

Ansøgers ønske

Ejendommene er omfattet af Lokalplan 701.1 for Solrød Strandvej, der blev vedtaget af Byrådet i november 2007. I lokalplanen er det bestemt, at ejendommene kun må anvendes til boligformål og liberalt erhverv. Endvidere kan matr.nr. 36k, udstykkes til boligejendomme med en grundstørrelse på ned til 350 m², såfremt der tilvejebringes en ny lokalplan. Da en lokalplan ikke medfører handlepligt, vil den hidtidigt lovlige anvendelse som trælasthandel og lignende desuden kunne fortsætte på ejendommen.

Da ejendommen i dag ikke længere anvendes som trælasthandel og et boligprojekt ifølge ansøger pt. ikke er økonomisk realistisk at gennemføre, er det vanskeligt på nuværende tidspunkt at finde en gangbar anvendelse for ejendommen.

Derfor er det ejerens ønske, at der udarbejdes en ny lokalplan for ejendommene, som kan sikre flere anvendelsesmuligheder.

Konkret ønsker ansøger, at en ny lokalplan skal rumme nedenstående anvendelsesmuligheder ud over den for ejendommene i dag tilladte anvendelse:

Desuden ønskes den maksimale bebyggelsesprocent for ejendommene hævet fra de nuværende 25% til 40%.

Administrationens kommentarer

Administrationen anerkender, at det inden for den gældende lokalplans bestemmelser kan være problematisk på nuværende tidspunkt at finde en realistisk gangbar anvendelse af bygningen, der tidligere rummede trælasthandel på matr.nr. 36k.

Nedenfor er anført administrationens vurdering af ansøgers ønske til fremtidig lovlig anvendelse for ejendommene.

Omfattede ejendomme

Administrationen vurderer, at det udelukkende er matr.nr. 36k, der rummer en bygningsmasse, hvor anvendelsesmulighederne ikke stemmer overens med de fysiske forhold på ejendommen. Desuden vurderer administrationen, at det ikke bør efterstræbes at skabe et mindre centerlignende område, med ændrede anvendelsesmuligheder for såvel matr.nr. 36g og matr.nr 36k. På den baggrund anbefaler administrationen, at en ny lokalplan udelukkende bør omfatte matr.nr. 36k.

Detailhandel

I forbindelse med vedtagelse af Solrød Kommunes detailhandelsplan i 2006 blev det som tillæg til kommuneplanen besluttet, at ændre kommunens rammebestemmelser således, at det ikke længere blev tilladt at indplacere butikker i kommunens boligområder. Denne mulighed blev fjernet for at sikre, at butikker fremadrettet udelukkende blev lokaliseret i de udpegede centerområder. For Strandvejen betyder dette konkret, at der fra Spurvevej til kommunegrænsen mod nord, ikke må gives mulighed for etablering af dagligvarebutikker. Der må på samme strækning heller ikke foretages nybygning eller omdannelse til øvrige butiksformål.

Da kommunens gældende detailhandelsplanlægning fortsat fastholder samme struktur, vil en anvendelse til detailhandel på den pågældende ejendom være i strid med såvel anbefalinger i detailhandelsanalyse, som rammeområder i kommuneplanen.

På ovenstående baggrund kan administrationen ikke anbefale denne foreslåede anvendelse for ejendommen.

Autosalg og lignende

Som det i foregående afsnit er anført, må der ifølge kommuneplanens rammebestemmelser ikke foretages nybygning eller omdannelse til hverken dagligvarebutikker eller øvrige butiksformål på Strandvejen nord for Spurvevej. Dermed vil det være i strid med kommuneplanens rammebestemmelser og overordnede planlægning af butikkers placering, hvis ejendommen anvendes til autosalg eller lignende.

På ovenstående baggrund kan administrationen ikke anbefale denne foreslåede anvendelse for ejendommen.

Fitness eller lignende publikumsorienteret anvendelse

Den foreslåede anvendelse til fitnesscenter eller lignende er ikke i strid med den overordnede planlægning i kommunen, som det er tilfældet med den foreslåede anvendelse til butiksformål.

Da fitness- og motionscentre i kommunen i dag, primært er beliggende i eller i nærheden af Solrød Center og Solrød Idrætscenter, vil en placering på den nordlige del af Solrød Strandvej skabe yderligere faciliteter, der understøtter kommunens borgeres muligheder for at leve et sundt hverdagsliv.

Såfremt ejendommen indrettes til fitnesscenter, vurderer administrationen, at der i lokalplanen indarbejdes bestemmelser, der sikrer, at ejendommen i mindst mulig grad vil være til gene for de omkringliggende ejendomme og i særdeleshed, det bagvedliggende boligområde på og omkring Håndværkervej. Denne reduktion af potentielle gener, kan blandt andet sikres ved, at lokalplanen fastsætter bestemmelser om, at der etableres tilstrækkelige parkeringspladser på ejendommen, at ind- og udkørsel udelukkende må finde sted mod Solrød Strandvej, at der skal etableres effektiv støjhæmmende afskærmning mod Håndværkervej og, at ejendommens 1. sal der er orienteret mod vest, ikke må anvendes til publikumsorienterede formål.

Restauration (inkl. take away)

En anvendelse af ejendommen til restaurationsformål vil give endnu et tilbud til kommunens borgere, hvilket der har været efterspørgsel efter.

På den baggrund sammenholdt med, at det ikke er i strid med den overordnede planlægning i kommunen, vurderer administrationen, at en anvendelse til restaurationsformål vil kunne anbefales for ejendommen. Dette under forudsætning af, at en ny lokalplan indeholder bestemmelser, der sikrer, at de omkringboende ikke vil opleve gener som følge af den ændrede anvendelsesmulighed.

Bebyggelsesprocent

I ansøgningen anmodes der om, at bebyggelsesprocenten for ejendommen i en ny lokalplan hæves til 40.

Ejendommen med den gamle trælasthandel på matr.nr. 36k, er i dag bebygget med ca. 40%. Såfremt der foretages ændringer på ejendommen skal bebyggelsesprocenten i lokalplanen overholdes. I den gældende lokalplan for ejendommen er det bestemt, at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 25%. Dette betyder reelt, at ejendommens bebyggelsesprocent i forbindelse med en ombygning skal reduceres fra 40 til 25. På den baggrund sammenholdt med, at en bebyggelsesprocent på 40 ikke er fremmed for området, anbefaler administrationen, at bebyggelsesprocenten i en ny lokalplan hæves til 40.

Forhold til Kommuneplan 2009-2021

Ejendommen er beliggende inden for rammeområde 315 i Kommuneplan 2009-2021. Her fremgår det, at området må anvendes til boligformål, offentlige formål samt liberalt erhverv.

Derfor vil der i forbindelse med en ny lokalplan for ejendommen, skulle udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2009-2021, der udover eksisterende anvendelse også omfatter fitness- og restaurationsformål.

Baggrunden for at administrationen anbefaler, at der udarbejdes et kommuneplantillæg er, at den anbefalede anvendelse til fitness eller restaurant er rettet mod, at understøtte et godt fritidsliv for kommunens borgere.

Alternativ

Administrationen vurderer, at såfremt der ikke udarbejdes en ny lokalplan, der omfatter matr.nr. 36k, vil denne sandsynligvis ligge ubenyttet hen. Dog vil der være mulighed for, at der gøres brug af den hidtil lovlige anvendelse, hvilket muliggør indretningen af en trælasthandel eller salgsareal til lignende pladskrævende varegrupper, eller at der udarbejdes en lokalplan til et boligprojekt, når dette på sigt viser sig rentabelt.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et lokalplanforslag, der imødekommer ønsket om at skabe det planmæssige grundlag, der muliggør realiseringen af en ny centerbebyggelse i den nordøstlige del af Solrød Center.

Administrationen indstiller, at:

Teknik og Miljø modtog den 1. marts 2012 et projektforslag fra ejerne af Solrød Strandvej 72-74, der indeholder et ønske om en markant omdannelse af fire privatejede matrikler i Solrød Centers nordøstlige hjørne. Efterfølgende har Teknik og Miljø den 25. oktober 2012 modtaget et revideret projektforslag. Begge projektforslag er vedlagt sagen som bilag.

Ansøgers ønske

De eksisterende bygninger (bolig og revisionsfirma) på Solrød Strandvej 72-74 nedrives for i stedet at opføre en blandet centerbebyggelse, der påtænkes at rumme følgende funktioner:

Dagligvare- og udvalgsvarebutik vil være beliggende i stueplan med boliger og kontorerhverv placeret ovenpå i tre separate tårne. Disse dimensioneres, så boligtårnet mod Solrød Strandvej opføres i samlet 3 etager. De to øvrige tårne ønskes opført i hhv. 5 og 6 etager, hvor den øverste etage udformes som tilbagetrukken penthouse.

Oven på dagligvarebutikken etableres en taghave, der vil fungere som et fælles, grønt opholdsareal for boligerne.

Under bebyggelsen vil der blive etableret parkeringskælder ligesom parkeringsarealet bag bebyggelsen udvides.

Tilkørslen til parkeringspladserne vil finde sted fra hhv. Solrød Strandvej og Solrød Byvej.

For at sikre, at adgangen til dagligvarebutikken sker fra centeret og ikke fra Solrød Strandvej, etableres en stiforbindelse fra centergaden til hovedindgangen på dagligvarebutikken.

Som en del af det endelige projekt vil det grønne område mod rundkørslen og Solrød Byvej blive forskønnet.

Administrationens kommentarer

Administrationen vurderer det indkomne projektforslag til at være spændende i forhold til at udvikle et centralt beliggende område i Solrød Kommune. Den nordøstlige del af Solrød Center som projektforslaget omfatter, er i dag ikke udnyttet i en grad, der får det til at fremstå som en del af den øvrige centerbebyggelse.

Dagligvarebutik

Et centralt element i det indkomne projekt er den foreslåede dagligvarebutik.

Solrød Kommunes Detailhandelsanalyse fra 2011 anbefaler ikke, at der bør etableres yderligere dagligvarebutikker i Solrød Center. Da det kan tænkes, at en ny dagligvarebutik i Solrød Center vil medføre en uhensigtsmæssig udvikling for de øvrige dagligvarebutikker i centeret, er projektansøgerne blevet opfordret til at få udarbejdet et tillæg til Solrød Kommunes Detailhandelsanalyse, der indregner konsekvenserne ved etablering af en dagligvarebutik med den foreslåede placering.

Denne konsekvensvurdering, der er udført af ICP og vedlagt sagen som bilag, blev færdiggjort i juli 2012 og konkluderede, at hvis der etableres en dagligvarebutik i den nordøstlige ende af Solrød Center ved Solrød Strandvej, vil dagligvareudbuddet i centret blive øget og dermed vil centret samlet set blive styrket. Da den foreslåede dagligvarebutik i projektet er en discountbutik, tager konsekvensvurderingen udgangspunkt i, at det netop er en discountbutik, der etableres.

Det vurderes, at knap 60 % af omsætningen i butikken vil blive taget fra de øvrige dagligvarebutikker i Solrød Center, der dermed vil opleve en nedgang i omsætningen. Det vurderes, at det især vil være discountbutikkerne i Solrød Center, der vil få forringet deres driftsvilkår. Dog vurderes det ikke at medføre, at butikkerne bliver lukningstruede.

Centerets øvrige dagligvarebutikker og et eventuelt kommende varehus vil i mindre grad få påvirket deres omsætning. ICP vurderer derfor ikke at etableringen af en discountbutik med den foreslåede placering, vil få afgørende betydning for driftsvilkårene for et nyetableret varehus.

Baggrunden for at Solrød Center samlet set vil blive styrket består blandt andet i, at placeringen af dagligvarebutikken ved Solrød Strandvej og Solrød Byvej har en god trafikal placering, som er attraktiv i forhold til at tiltrække kunder direkte fra Solrød Strandvej. Dermed vil den foreslåede dagligvarebutik kunne tiltrække kunder, der ikke ellers handler i centret.

I Solrød Center er der et princip om, at alle dagligvarebutikker skal have direkte tilknytning til centergaden. Da indgangen til den foreslåede dagligvarebutik ligger trukket ca. 65 meter tilbage fra centergaden, vurderer administrationen, at det vil være af stor vigtighed, at der sikres en klar og synlig forbindelse mellem indgangen og centergaden.

Administrationen vurderer, at en realisering af det foreslåede projekt, vil bidrage til, at den østlige del af Solrød Center blive styrket. Dette vurderes at være til gavn for balancen i centeret som helhed.

På trods af at den foreslåede dagligvarebutik spiller en central rolle, er det administrationens opfattelse, at det er vigtigt at se det indkomne forslag som et samlet projekt, der rummer flere centerformål.

Projektforslaget

Administrationen vurderer, at projektforslaget rummer en række kvaliteter, der vil styrke den samlede oplevelse af Solrød Center. I stedet for den sparsomme bebyggelse, der er i området i dag, vil den foreslåede bebyggelse opleves som en markant introduktion til Solrød Center. Bebyggelsen udtrykker arkitektoniske kvaliteter med facader, der harmonerer med de eksisterende centerbygninger langs Solrød Strandvej, dog med en tungere rød base, der refererer til det øvrige Solrød Center.

I projektet er de tre tårne foreslået opført i henholdsvis 3, 5 og 6 etager. Tårnet på samlet 3 etager foreslås placeret ud til Solrød Strandvej, hvilket vil give en god harmoni i forhold til skalaen på nabobygningerne på Solrød Strandvej, der ligeledes er opført i 3 etager.

Det foreslås at højden på de øvrige tårne optrappes så tårnet, der er beliggende med størst afstand fra Solrød Strandvej opføres i samlet 6 etager, hvor den øverste etage udformes som tilbagetrukken penthouse.

Administrationen vurderer, at det kan ses som værende mere naturligt, at der maksimalt bygges i 5 etager, hvilket svarer til de to eksisterende tårne ved indgangen til centergaden fra Solrød Strandvej. Derfor indstilles det, at tårnene maksimalt må opføres i denne højde, hvilket vil være i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 2009-2021.

Dog vil den foreslåede optrapning af tårnenes bygningshøjde bidrage til det arkitektoniske udtryk for projektet som helhed. Dette sammenholdt med tårnenes slanke bygningskroppe og en placering der kun i særdeles begrænset omfang vil afføde skyggegener for de omkringboende, gør at administrationen ser klare positive kvaliteter ved den foreslåede bygningshøjde på op til 6 etager. Såfremt der gives tilladelse til, at det ene tårn opføres i 6 etagers højde, vil der i forbindelse med en ny lokalplan for området, skulle udarbejdes tillæg til Kommuneplan 2009-2021, der muliggør denne bygningshøjde.

Udover den visuelle styrkelse af centeret, vil den foreslåede placering butikker, kontorerhverv og boliger bidrage til at den nordøstlige del af centeret får at anvendelsesmæssigt løft. Opførsel af flere attraktive boliger i centeret, vil understøtte grundlaget for mere liv i centeret – også uden for butikkernes åbningstid. Dette kan blandt andet komme centerets caféer og lignende til gode. Ligeledes vil den påtænkte indkørsel til dagligvarebutikken fra Solrød Strandvej kunne være medvirkende til, at bilister, der ellers ville køre forbi Solrød Center, i stedet drejer ind til områdets parkeringspladser, og foretager deres indkøb her eller i centerets øvrige butikker.

Som det fremgår af forslaget er der i projektet påtænkt en yderligere åbning af Solrød Bæk, hvilket vil være et element i at forskønne kommunens grønne areal mellem projektområdet og Solrød Byvej. Denne forskønnelse, der vil være en del af et endeligt projekt, vil blandt andet styrke de rekreative kvaliteter, der kan være ved et åbent vandløb i et centralt byområde.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om byggetilladelsens punkt vedrørende beklædning af bygningens søjler med eternit kan frafaldes, samt vurdere hvorvidt placering og udformning af skilte kan accepteres.

Administrationen indstiller, at:

I forbindelse med renovering af ejendommen Solrød Center 46-58, blev der søgt dispensation til at beklæde bygningen med grå eternit, i stedet for en muret facade som lokalplanen har fastsat. Begrundelsen for ansøgningen var, at det konstruktivt var for vanskeligt at udføre renoveringen med tegl, idet bygningens opbygning ikke egnede sig til denne løsning.

Sagen har været politisk behandlet den 14. juni 2010, hvor det blev besluttet at meddele dispensation til facadebeklædningen af grå eternit. Dispensationen blev meddelt på betingelse af, at bygningens søjler ligeledes blev beklædt med eternit, for at opnå en bedre visuel helhed.

Den 6. december 2010, bliver sagen politisk behandlet igen. Her besluttes det, at søjlerne kan males i en grå farve og at den eksisterende skiltning kan blive hængende. Tilladelsen sker under forudsætning af at der sker en udskiftning af skiltene, og at søjlerne beklædes med grå eternit, indenfor en periode på tre år. Begrundelsen for beslutning er, at bygningen kommer til at ligne det oprindelige godkendte projekt.

Ny ansøgning

Administrationen har den 11. september 2012 modtaget en ny ansøgning, hvor ansøgerne igen beder om, at Solrød Kommune frafalder kravet om beklædning af søjlerne. Deres begrundelse er, at eternit ikke egner sig til beklædning af søjlerne, idet det vil revne, da materialet er meget sårbart overfor stød fra cykler og indkøbsvogne. Derudover er løsningen forholdsvis omkostelig. Administrationen anbefaler, at dette imødekommes fordi, at løsningen med de malede søjler fremstår pæn og harmonisk sammen med den nye facade, samt at beklædning af søjlerne muligvis ikke er optimalt.

I forhold til skiltningen søges der om, at den opsættes som i dag, dog på ensartet plader, i en farve der passer til den nye facade. Deres begrundelse er, at den skiltning de ønsker, er i overensstemmelse med de gældende skilteregler. Skiltereglerne fastsætter, at skilte til virksomheder i stueetagen mod centergaden, placeres under dragerne imellem søjlerne i den forreste facadelinje. Administrationen anbefaler, at dette imødekommes. Alternativet er at fastholde det oprindelige godkendte forslag, hvor de fritskårne bogstaver skrues direkte ind i facadepladerne. Ulempen ved denne løsning er, at der er risiko for, at pladen kan flække, og at pladerne skal skiftes hver gang der skal opsættes et nyt skilt. Ved udskiftning af facadeplader vil der forekomme nuance forskelle i farven.

Administrationen har lagt vægt på, at der skabes et tilfredsstillende resultat af bygningen som helhed.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Byrådet skal foreløbigt godkende projektforslag til en fjernvarmetransmissionsledning mellem Greve og Køge, fremsendt på vegne af VEKS, med henblik på udsendelse i høring i fire uger. Efter høringsperioden skal projektet endeligt godkendes af byrådet.

Administrationen indstiller, at projektforslaget godkendes til udsendelse i høring i fire uger.

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) har i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen anmodet Solrød Kommune om godkendelse af et projektforslag omfattende etablering af en fjernvarmetransmissionsledning mellem Køge Kraftvarme i Køge og et tilslutningspunkt på VEKS’s overordnede net i Greve. Godkendelsen skal ske med henblik på at forslaget sendes i høring i fire uger.

Køge Kommune er inden for det sidst år blevet en del af Vestegnens Kraftvarme Selskab VEKS I/S. I den forbindelse har VEKS overtaget et kraftvarmeværk i Køge og kommunen er i gang med etablering af et fjernvarmenet i byen.

Varmeproduktionen på Køge Kraftvarmeværk er baseret på flis, som er billigere end den del af den københavnske varmeproduktion, der er baseret på træpiller. Produktionen fra Køge Kraftvarmeværk vil derfor fortrænge dyrere produktion i hovedstaden. Transmissionsledningen med tilhørende pumpeanlæg indrettes så der kan pumpes i begge retninger. Transmissionsledningen bidrager dermed til forsyningssikkerheden i Køge, Solrød og Greve.

Naturstyrelsen foretager for øjeblikket en VVM screening af projektet. Resultatet foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

Projektforslaget er behandlet af administrationen i henhold til gældende lovgivning:

I behandlingen har der især været lagt vægt på at projektet gennemføres med mindst mulig gene i forhold til eksisterende anlæg. Derudover er forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi og miljømæssige gevinster vurderet.

Det er administrationens vurdering, at projektet er en fordel både miljømæssigt og i forhold til forsyningssikkerhed. Endvidere indeholder projektet både selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere tariffer for modtagerne af varmen og udnyttelse af varmeproduktionen. Endvidere viser projektets følsomhedsanalyser en god robusthed overfor variation i de beregningsmæssige forudsætninger.

Projektet forventes påbegyndt forår eller sommer 2013 og forventes at vare 13 til 14 måneder.

Projektet har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for Solrød Kommune, idet det finansieres af VEKS med kommunegaranterede lån, jf. VEKS’s konstruktion som kommuneejet interessentskab. Låntagningen har ikke betydning for den kommunale låneramme. Risikoen for kommunen betragtes som meget lille, idet anlægsomkostningerne indregnes i varmetariffen og betales af varmeforbrugerne.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til, hvilken flexturtakst der skal gælde for Solrød kommune fra 1. januar 2013.

Administrationen indstiller, at grundtaksten nedsættes til 24 kr. og samtidig udvides til dække over de første 10 km af flexture i kommunen.

Movias bestyrelse besluttede den 16. august 2012 at nedsætte grundtaksten for flextur på baggrund af henvendelser fra en række kommuner. Ændringen træder i kraft 1. januar 2013.

Takstændringen indebærer, at grundtaksten, som i dag dækker de første 5 km, fremover vil svare til prisen for en billet til 2 zoner (24 kr.) i stedet for de nuværende 3 zoner (36 kr.). Kilometertaksten for kørsel ud over de 5 km vil uændret være 6 kr. pr. km.

Grundtakst og kilometertakst er brugerbetalt (af borgeren).

Ændringen i grundtaksten vurderes at betyde en merudgift for Solrød Kommune på ca. 11.000 kr., hvis grundtaksten dækker de første 5 km som hidtil – blot med en lavere brugerbetaling.

I forbindelse med takstændringen kan kommunen beslutte at grundtaksten udvides fra 5 til 10 km. Dette vil imidlertid resultere i en stigning i kommunens tilskud til ordningen, svarende til et årligt samlet budget på 131.000 kr.

Byrådet besluttede den 26. marts 2012 bestillingen for busdrift for 2013, på baggrund af et udkast til budget hvor kommunens andel af udgifter til flextur med nuværende kørselsomfang lå på ca. 100.000 kr. Ved Movias 2. behandling af budgettet for 2013 blev budgettet fastlagt til 122.000 kr. Der er således er der tale om en merudgift på ca. 9.000 kr. årligt ved at udvide grundtaksten fra 5 til 10 km.

Ifølge Movias statistik over den gennemsnitlige rejselænge (km pr. tur) fra Solrød Kommune, er den gennemsnitlige tur generelt et pænt stykke over 5 km – og i en række tilfælde også over 10 km. Statistikken er vedlagt som bilag.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at en grundtakst der udvides til at dække de første 10 km, vil give borgerne en væsentligt bedre løsning fremadrettet. Således vil kommunens borgere kunne komme rundt i hele kommunen (samt et pænt stykke udenfor kommunegrænsen) for prisen svarende til en 2 zoners billet.

Dette vil betyde en oplevelse fra brugerens side af, at flexturen bliver væsentligt billigere end i dag – og en oplevelse af langt bedre service.

Tilsvarende oplever Solrød Kommune en relativ lille stigning i tilskuddet til ordningen, som forventes at kunne dækkes inden for de midler, som er afsat i det nuværende budget.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da merudgiften på ca. 9.000 kr. kan indeholdes i det nuværende budget.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplanerne 2012-2015.

Administrationen indstiller, at Natura 2000-handleplan 2012-2015 for habitatområdet Ølsemagle Strand og Staunings Ø og for fuglebeskyttelsesområdet Gammel Havdrup Mose vedtages med ikrafttrædelse 8. december 2012.

Byrådet besluttede på mødet den 29. maj 2012, at forslag til Natura 2000-handleplaner for såvel habitatområdet Ølsemagle Strand og Staunings Ø og for fuglebeskyttelsesområdet Gammel Havdrup Mose 2012-2015 skulle fremlægges i offentlig i høring i perioden fra hhv. 1.juni/8. juni-31. august 2012. Byrådet vedtog samtidig at handleplanforslagene ikke skulle miljøvurderes.

Handleplanerne er kommunens udmøntning af første generation af de statslige naturplaner for kommunens internationale naturbeskyttelsesområder. Handleplanerne skal være vedtaget inden den 8. december 2012. Handleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning som f.eks. kommuneplanen.

Handleplanerne er udarbejdet i samarbejde med de relevante nabokommuner. Handleplanerne skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, hvis den offentlige lodsejer selv udarbejder drifts- og plejeplaner, der er i overensstemmelse med Natura 2000-planen. Dette er tilfældet for Staunings Ø og Ølsemagle Revle, der ejes af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen plejeplan indgår som et resume i den kommunale handleplan. Kommunerne er handleplanmyndighed på de arealer, der ligger inden for lagunen.

Krav til indholdet af naturhandleplanerne

Staten har i sine Natura 2000-planer for de pågældende områder beskrevet tilstanden for og truslerne mod de naturtyper og arter, der er grundlaget for områdernes udpegning som internationale naturbeskyttelsesområder. Staten har yderligere opstillet mål og angivet retningslinjer for, hvordan trusler kan afværges, og hvordan naturtyperne og de udpegede arter kan sikres gunstig bevaringsstatus.

Det fremgår af miljømålsloven:

Forslagene til Natura 2000-handleplanerne har sammen med Vandhandleplanen været drøftet med Grønt Råd på rådets møder i februar og maj 2012.

Høringssvar

Ved høringsfristens udløb var der indkommet fem skriftlige høringssvar til handleplanen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø og fem skriftlige høringssvar til handleplanen for Gammel Havdrup Mose.

Et resumé af høringssvarene samt administrationens kommentarer til disse fremgår af vedlagte hvidbøger. Ingen af høringssvarene har karakter af indsigelser.

Høringssvarene og bemærkningerne til handleplanen for Gammel Havdrup Mose drejer sig hovedsageligt om:

Høringssvarene og bemærkningerne til handleplanen for Ølsemagle Strand og Staunings Ø drejer sig hovedsageligt om:

Landbrugsorganisationen Gefion har en række mere overordnede kommentarer, der går på tværs af planerne. Kommentarerne går bl.a. på at planerne er for overordnede, at de konkrete indsatser ikke er placeret geografisk og at finansieringen er urealistisk. Desuden opfordrer organisationen til dialog mellem lodsejere og myndigheder.

Økonomi

De finansielle konsekvenser for Solrød Kommune er ikke fuldt afklarede. KL har dog forhandlet en aftale på plads med staten, hvor kompensationen foregår dels via bloktilskuddet i perioden fra 2013 til 2015 og dels via ansøgningsmuligheder, der administreres af staten.

I første planperiode gælder der indtil videre et princip om frivillighed for lodsejernes indsats i forhold til Natura 2000-planen. For at sikre målopfyldelse af planerne i 2015, er det derfor vigtigt at der foregår en grundig dialog med lodsejerne og lodsejernes organisationer.

Dialogen med lodsejerne og de øvrige tiltag naturplanen kaster af sig, vil have mærkbare tidsmæssige konsekvenser for administrationen. Det forventes, at det når staten melder administrationsmodellerne ud, bliver muligt at beskrive de enkelte projekter. Administrationen vil derefter lægge en sag for Byrådet, og anmode om finansiering til løsning af opgaverne.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er dog en forudsætning, at de statslige tilskudsordninger kommer på plads.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Vandhandleplan Solrød Kommune 2012 – 2015 samt principper for udstedelse af indvindingstilladelser.

Administrationen indstiller, at:

Kommunerne skal udarbejde vandhandleplaner på baggrund af de vandplaner staten udsendte i december 2011. Udkast til handleplanen har været i offentlig høring ind til den 31. august. Handleplanerne skal være vedtaget senest 22. december 2012.

Solrød Kommune hører til Vandplanen for Køge Bugt. Vandplanen beskriver hvilke miljømål, der skal leves op til, og hvilke muligheder kommunen har for at leve op til målene. Miljømålet for vandområderne i Køge Bugt er god økologisk tilstand. Der er dog mange områder, hvor der ikke er angivet en indsats, da man ikke kan målrette indsatserne, før der er tilvejebragt et bedre vidensgrundlag.

Vandhandleplanen for Solrød Kommune

Vandplanen for Solrød Kommune angiver specifikke indsatser på vandløbsområdet og spildevandsområdet. På vandløbsområdet er indsatserne fjernelse af 3 spærringer og ændret vandløbsvedligeholdelse på 3 delstrækninger. Spærringerne udgør fysiske forhindringer for faunaen, og fjernelsen vil øge muligheden for vandring af f.eks. fisk. Ændring i vedligeholdelsen af vandløbene skal skåne vandløbene, for derved at øge mulighederne for spredning af flora og fauna. På spildevandsområdet er indsatsen forbedret spildevandsrensning på 12 ejendomme i det åbne land. Indsatsen kan realiseres på flere måder, men som udgangspunkt vælges kloakering af ejendommene.

Ud over de specifikke indsatser redegøres der i handleplanen for, hvordan det forventes at administrere på vandforsynings- og grundvandsområdet. Vandforsyningsområdet er særligt fordi store dele af de eksisterende tilladelser til at indvinde drikkevand (vandindvindingstilladelser) skal fornys i 2013, og fordi konklusionen i statens vandplan er, at den nuværende vandindvinding ikke er bæredygtig. Dog beskriver staten også, at den nuværende viden er for dårlig til at anvise en indsats på området i denne planperiode. Dilemmaet går på, at kommunen har mulighed for at stille krav til vandværkernes påvirkning af vandmiljøet igennem vandindvindingstilladelserne, og tilladelserne skal fornys senest 1 år efter vandhandleplanen træder i kraft. Staten melder ud, at der er et problem, men at vidensgrundlaget er for dårligt til at anvise en løsning nu. Der er derfor udsigt til at der kan komme krav i forhold til indvindingen i næste vandplan, men på det tidspunkt er de nye vandindvindingstilladelser givet.

Det beskrives i udkastet til vandhandleplanen, at udgangspunktet for vandindvindingen er nye 30-årige tilladelser, men at der foretages en vurdering af miljøpåvirkningerne i hver enkelt sag. Vurderes miljøpåvirkningen at være stor, og muligheden for at kravene i Vandplanen til indvindingen ændres, kan tidsfristen forkortes. Forkortelse af tidsperioden skal desuden sammenholdes med de økonomiske konsekvenser for vandforsyningen.

Høringssvar til vandhandleplanen

Der er indkommet 10 høringssvar til vandhandleplanen. Hovedparten af indsigelserne går på bekymring for vandløbenes fortsatte evne til at aflede vand. Administrationens svar på ovenstående er, at kommunen ønsker størst mulig enighed om løsningerne af indsatskravene inden for de rammer, der er givet i Vandplanen, og at de berørte lodsejere vil blive inddraget i processen og få mulighed for at blive hørt. Ligeledes vil kommunens grønne råd blive involveret.

Herudover har Naturstyrelsen ønsket fremskyndelse af vandløbsprojekterne, så de er igangsat senest december 2014. Administrationen har derfor tilrettet tidsplanen, så igangsættelse af de 6 vandløbsprojekter for ændret vedligeholdelse nu sker i 2013, mod det tidligere foreslåede 3 projekter i 2013, 2 projekter i 2014 og 1 projekt i 2015.

Indsatsprogrammet og realiseringsrækkefølgen ser i forslaget til den endelige plan således ud:

Følgende kriterier er anvendt ved prioritering af indsatserne:

Økonomi

Indsatserne på spildevands- og vandforsyningsområdet finansieres over taksterne. Vandløbsindsatserne finansieres gennem statsligt styrede programmer, som endnu ikke er på plads. De finansielle konsekvenser for Solrød Kommune er derfor ikke fuldt afklarede. KL har dog forhandlet en aftale på plads med staten, hvor kompensationen foregår dels via bloktilskuddet i perioden fra 2013 til 2015 og dels via ansøgningsmuligheder, der administreres af staten. De tiltag vandplanen kaster af sig, vil have mærkbare tidsmæssige konsekvenser for administrationen. Det forventes derfor, at når staten melder administrationsmodellerne ud, og det bliver muligt at beskrive de enkelte projekter, vil administrationen lægge en sag for Byrådet, og anmode om finansiering til løsning af opgaverne.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Det er dog en forudsætning, at de statslige tilskudsordninger kommer på plads.

Byrådet.

Økonomi- teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til vilkårene for udbud af ejendomsmægleropgaven for Trylleskov Strand for årene 2013 og 2014.

Administrationen indstiller, at:

På byrådsmødet i december 2007 blev det besluttet at bemyndige borgmesteren til at antage en ejendomsmægler, når det skønnedes at fremme salget af de 28 parcelhusgrunde vest for S-banen, inden for en rimelig udgiftsramme og det godkendte budget. Der indkom tre tilbud, hvoraf de to var klart billigere end det tredje. Solrød Kommune indledte et samarbejde med det billigste firma. Efter en periode viste det sig, at firmaet ikke magtede opgaven. På den baggrund blev der indledt et samarbejde med EDC, som havde afgivet det næst billigste tilbud.

På byrådsmødet i december 2009 blev det besluttet at forlænge og udvide samarbejdet med EDC, som derefter omfattede i alt 40 parcelhusgrunde og to storparceller med mulighed for at udvide aftalen til i alt 6 storparceller i Trylleskov Strand. Aftalen er udløbet, og det betyder, at opgaven nu skal udbydes.

I perioden er der ud over tre boligøer solgt 28 af de 40 parcelhusgrunde på Karlstrup Mose Allé, Trylleskov Allé og Tryllesløjfen. EDC mæglerne gør denne opgave færdig, uanset om den måtte fortsætte ind til udgangen af 2014, hvor den sidste af de 40 grunde i henhold til budgettet skal være solgt.

Derudover er EDC i gang med realitetsforhandlinger om salg af to til fire øer, hvoraf den ene skal bruges til butikker. EDC forsætter disse forhandlinger, da der har været arbejdet længe med disse sager, og der er en forventning om, at salg kan gennemføres i løbet af 2013.

Det nye udbud omfatter i princippet boligøerne 2, 4, 12, 13 og 14. I henhold til budgettet forventes disse øer at indbringe ca. 45 millioner kr. Hvis det viser sig, at der er købere til andre øer end de nævnte, skal det være muligt for byrådet at prioritere salg af disse.

Opgaven skal, på grund af dens omfang, udbydes i henhold til Tilbudsloven. Der kan udbydes med kriteriet laveste bud eller økonomiske mest fordelagtige bud. Administrationen anbefaler, at der udbydes med kriteriet økonomisk mest fordelagtigt bud, og med følgende vægtning:

Udbudsfristen bliver fire uger. Økonomi- teknik og miljøudvalget orienteres, når en mægler er valgt. Kontrakten løbe fra 1. februar 2013 til 1. februar 2015, med mulighed for forlængelse med op til fire år yderligere.

Økonomi- teknik- og miljøudvalget.

Byrådet orienteres om status på økonomien i Trylleskov Strand pr. 30. september 2012.

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Administrationen orienterer halvårligt om udviklingen i byfornyelsen af Trylleskov Strand. Orienteringen beskriver kort status på udviklingen i området og status på økonomien, herunder også forventningerne til de kommende års økonomiske udvikling.

Generel udvikling siden sidste rapportering pr. 31. marts 2012

Salget af parcelhusgrunde i Etape 1, hvor 40 grunde er udbudt til salg, er gået langsommere end forventet ved årets start.

Etape 2 har stadig en fin fremdrift. Bolig ø 10 er færdig. Byggeriet på bolig ø 17 er godt i gang og de første beboere er allerede flyttet ind i Bolig ø 18.

Der har været et offentligt udbud af et areal til butikker i maj måned 2012 på Bolig ø 24, men arealet er endnu ikke solgt.

Vejanlæg og byggemodning af området har også en god fremdrift, Trylleskov Allé og rundkørslen ved Cementvej forventes færdig primo 2013.

Den 1,5 km lange støjvold mod motorvejen er færdiganlagt og mangler nu kun beplantning.

Anlæg af grønne arealer pågår. Arbejdet vil blive udført efterhånden som området bebygges.

Status på økonomien i forhold til det vedtagne anlægsbudget er, at budgettet overordnet overholdes. Det er alene på etape 1, hvor det er en udfordring at få solgt parcelhusgrunde så hurtigt som planlagt.

Udbygningsplanen for området tilpasses løbende den interesse developere udviser for området og dermed de økonomiske konjunkturer.

Udviklingen er nærmere beskrevet efterfølgende under de enkelte etaper.

Samlet økonomi:

Byudviklingen af Trylleskov Strand er opdelt i 6 etaper. Illustreret på vedlagte ”Kort over Trylleskov Strand – etape og udviklingsplan” samt oversigt over økonomien i projektet ”Trylleskov Strand – Samlet økonomi”.

”Trylleskov Strand – Samlet økonomi” viser den hidtidige udvikling og den forventede udvikling pr. år frem til og med 2020. Der er angivet de budgetterede anlægsudgifter og -indtægter for 2012, den forventede overførsel til 2013 samt de forventede anlægsudgifter og -indtægter i de efterfølgende år frem til og med 2020.

Herunder er opregnet den forventede påvirkning af likviditeten i projektet samt en oversigt over den samlede økonomi.

Ved udgangen af 2011 har projektet givet et nettobidrag til kommunen på 37.294.868 kr.

Frem til 2020 forventes projektet at give kommunen et samlet nettobidrag på i alt 191.992.768 kr.

Etaperne forventes byggemodnet og solgt i takt med udviklingen beskrevet i bolig og befolkningsudviklingsplanen 2011, der er udarbejdet i overensstemmelse med lokalplan 603.2 og masterplanen for området. Masterplanen omfatter bl.a. aftaler med Solrød Spildevand A/S om, udbygning af kloakeringer og vandafledning samt aftaler med Solrød Fjernvarmeværk a.m.b.a. om udbygning af fjernvarme i området.

Nedenfor er beskrevet udviklingen pr. etape.

Etape 1:

Omfatter byggemodning og salg af 40 parcelhusgrunde i Tryllesløjfen og på Karlstrup Mose Allé.

De samlede byggemodningsomkostninger til etape 1 forventes at blive 8.800.000 kr. hvoraf 6.950.000 kr. er afholdt.

Byggemodningen mangler de sidste gartner- og belægningsarbejde og asfalt slidlag samt etablering af vejbelysning. Færdiggørelsen af Karlstrup Mose Allé afventer opførslen af de sidste parcelhuse.

Der er på nuværende tidspunkt solgt 28 parcelhusgrunde til en samlet pris af 35.535.000 kr.

Forventningerne til salg af grunde er nedjusteret i 2012. Der forventes at blive solgt yderligere 4 grunde i 2012, 5 grunde i 2013 og 5 grunde i 2014.

Det forventede nettoprovenu på etape 1 forventes fortsat at blive 37.295.000 kr.

Etape 2:

Omfatter byggemodning og vejanlæg på en delstrækning af Trylleskov Allé og Fåreager samt salg af boligø 10, 11, 17 og 18.

De samlede byggemodningsomkostninger forventes at blive 6.541.000 kr. heraf er på nuværende tidspunkt afholdt 5.695.000 kr.

De sidste byggemodningsomkostninger forventes afholdt i 2013.

I etape 2 er boligø 10, 17 og 18 solgt. Anlægsregnskab fremgår af selvstændig sag på dette møde.

Boligø 10 er solgt til Byggekompagniet A/S for 5.825.000 kr. Købesummen er frigivet december 2011. Der er givet dekort på salgsprisen på 25.000 kr.

Boligø 17 er solgt for 19.771.250 kr. til Domea. Købesummen er bogført i 2011 og frigivet i februar 2012.

Boligø 18 er solgt til Byggekompagniet A/S for 7.730.000 kr. Betalingen er modtaget 19. december 2011.

Boligø 11 forventes solgt i 2014 for 8.037.000 kr.

Det samlede nettoprovenu på etape 2 forventes at blive 34.671.000 kr.

Etape 3:

Omfatter byggemodning og vejanlæg på resten af Trylleskov Alle inklusiv rundkørsel ved Cementvej og salg af boligøerne 12, 13, 14, 22, 23 og 24.

Anlægsarbejderne på etape 3 blev påbegyndt i maj 2012 og rundkørslen ved Cementvej og Trylleskov Allé forventes færdig primo 2013.

De samlede anlægsudgifter til vejanlægget – færdiggørelsen af Trylleskov Allé og Rundkørslen ved Cementvej er budgetteret til 10.100.000 kr. hvoraf 4.800.000 kr. er afholdt. Der forventes afholdt yderligere 4.800.000 kr. i 2012.

Bolig ø 24 har været i udbud i maj måned 2012 uden at der er modtaget tilbud. Boligøen ligger nu udbudt frem til maj 2013.

Boligøerne 12, 13, 14, 22, 23 og 24 forventes at kunne indbringe 53.016.000 kr. i årene 2014-2018.

Det samlede nettoprovenu på etape 3 forventes at blive 42.916.000 kr.

Etape 4

Omfatter byggemodning og etablering af vejanlæg på det første stykke af Jernen Allé og salg af boligøerne 2, 3 og 4.

Byggemodningen forventes projekteret i 2013 og påbegyndt i 2013/2014. De samlede anlægsudgifter til byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til 3.950.000 kr.

Boligøerne 2, 3 og 4 forventes at kunne indbringe 31.175.000 kr. i årene 2014-2018.

Det samlede nettoprovenu på etape 4 forventes at blive 27.225.000 kr.

Etape 5:

Omfatter byggemodning og etablering af vejanlæg på sidste halvdel af Jernen Allé samt salg af boligøerne 5, 6, 7, og 8.

Byggemodningen forventes projekteret i 2014 og påbegyndt i 2015. De samlede anlægsudgifter til byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til 2.650.000 kr.

Den 30. januar 2012 besluttede byrådet, at der arbejdes videre med en plan for to etagehuse i 5 etager på boligø 7 for enden af Jernen Allé.

Boligøerne 5, 6, 7 og 8 forventes at kunne indbringe 46.120.000 kr. i årene 2015-2018.

Det samlede nettoprovenu på etape 5 forventes at blive 43.470.000 kr.

Etape 6:

Omfatter byggemodning og etablering af vejanlæg på Skibsager samt salg af boligøerne 15, 16, 19, 20, og 21.

Byggemodningen forventes projekteret i 2016 og påbegyndt i 2017. De samlede anlægsudgifter til byggemodning og vejanlæg på etapen er budgetteret til 1.750.000 kr.

Boligøerne 15, 16, 19, 20 og 21 forventes at kunne indbringe 45.967.000 kr. i årene 2016-2020.

Det samlede nettoprovenu på etape 6 forventes at blive 44.217.000 kr.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til driftsbevilling til intensive jobformidlingsforløb for ledige a-dagpengemodtagere, der risikerer at opbruge dagpengeretten inden udgangen af første halvår af 2013.

Administrationen indstiller, at:

Solrød Kommune har i september 2012 fået bevilget tilskud fra puljen til ledige a-dagpengemodtagere, der risikerer at opbruge dagpengeretten inden udgangen af første halvdel af 2013 (den såkaldte Akutpakke). Der er her tale om første del af den landsdækkende indsats over for udfaldstruede a-dagpengemodtagere.

Tilskuddet skal anvendes til finansiering af et særligt, personligt jobformidlingsforløb, der skal hjælpe de ledige i målgruppen med at gå aktivt ud og opsøge relevante virksomheder og finde konkrete job, herunder hjælpe den ledige med at se egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge, udbrede sin jobsøgning, skrive ansøgninger, forberede sig på at gå til jobsamtaler samt etablere netværk.

Økonomi

Solrød Kommune modtager 271.000 kr. i 2012 og 89.000 kr. i 2013. Tilskuddet er udmøntet på baggrund af Solrød Kommunes andel af ledige a-dagpengemodtagere i risikogruppen. Indsatsen omfatter pt. 111 borgere.

Uforbrugte midler kan overføres til efterfølgende regnskabsår.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i form af indtægtsbevilling på i alt 360.000 kr. og tilsvarende udgiftsbevilling i 2012 og 2013.

Byrådet.