Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 18-04-2016
Mødested: Lokale 125B, Solrød Rådhus
47. Regnskab 2015Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.32.10-Ø00-2-16
Regnskab 2015
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til oversendelse af regnskab 2015 til revisionen inden 1. maj 2016 og godkende anlægsregnskaber 2015 på 2 mio. kr. og derover.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Regnskab 2015 oversendes til revisionen.
- Byrådet godkender anlægsregnskaber 2015 på 2 mio. kr. og derover.
Beslutning
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. april 2016, pkt. 49:
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget den 11. april 2016 punkt 22
Anbefales.
Sagsfremstilling
Byrådet skal inden den 1. maj 2016 afgive regnskab 2015 til revisionen. Regnskabsresultatet er et bedre resultat end forventet ved budgetvedtagelsen i oktober 2014. Der er et overskud på budgetbalancen før afdrag på 42 mio. kr., hvilket er 18 mio. kr. mere end forventet, ligesom kassebeholdningen er øget med 3,8 mio. kr. til 117,5 mio. kr.
Der er igen i 2015 styret tæt på den såkaldte serviceramme, som kommunerne styrer efter bl.a. som følge af stigende udgifter til det specialiserede børneområde. Der er et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 2,4 mio. kr. Administrationen vurdererer samlet set, at regnskabsresultatet er tilfredsstillende.
Når der skal vurderes, om budgetbalancen er tilfredsstillende, skal det ses i sammenhæng med, at langt hovedparten af anlægsinvesteringer skal betales kontant finansieret af overskud fra driften fratrukket afdrag på lån. Efter betaling af afdrag på lån resterer der 29,7 mio. kr., der kan anvendes til anlægsprojekter. Der har været en anlægsudgift på 71,1 mio. kr. bl.a. til Uglegårdsskolens 2. indskolingsafsnit, nyt ventilationsanlæg på Solrød Gl. Skole, midlertidige boliger til flygtninge, energibesparende foranstaltninger, byggemodning af Trylleskov Strand og Havdrup Vest m.m., der ligeledes er finansieret af 34,2 mio. kr. i anlægsindtægter og lånoptagelse på 16,4 mio. kr.
Det samlede regnskab for 2015 viser følgende økonomiske råderum sammenholdt med det korrigerede budget:
Regnskab 2015 (mio. kr.) | Regnskab 2015 | Korrigeret budget 2015 | Restbudget | Overført til 2016 |
Skatter | -1.110,6 | -1.110,4 | 0,2 | 0,0 |
Tilskud og udligning | -48,8 | -39,1 | 9,8 | 2,9 |
Indtægter i alt | -1,159,5 | -1.149,5 | 10,0 | 2,9 |
Serviceudgifter indenfor servicerammen | 848,6 | 867,9 | 19,3 | 13,2 |
Serviceudgifter udenfor servicerammen | 60,0 | 64,8 | 4,9 | 0,0 |
Overførselsudgifter | 204,2 | 207,4 | 3,2 | 0,0 |
Renter | 4,7 | 5,9 | 1,2 | 0,0 |
Udgifter i alt | 1.117,5 | 1.146,1 | 28,6 | 13,2 |
Budgetbalance (overskud = -) | -42,0 | -3,4 | 38,6 | 16,1 |
Afdrag på lån | 12,3 | 12,4 | 0,1 | 0,0 |
Finansielt råderum (overskud = -) | -29,7 | 9,0 | 38,7 | 16,1 |
Skattefinansieret anlæg (udgifter) | 71,1 | 105,9 | 34,8 | 34,8 |
Skattefinansieret anlæg (indtægter) | -34,2 | -79,5 | -45,3 | -45,2 |
Brugerfinansieret område | 0,9 | 1,5 | 0,6 | 0,0 |
Finansforskydninger | 4,5 | -9,5 | -14,0 | 0,0 |
Lånoptagelse | -16,4 | -25,0 | -8,5 | 0,0 |
Forøgelse af kassebeholdningen | -3,8 | 2,5 | 6,3 | 5,7 |
udgifter/mindreudgift/merindtægt/mindreforbrug = +
indtægter/merudgift/mindreindtægt/merforbrug = -
Regnskab 2015 viser en forøgelse af kassebeholdningen på 6,3 mio. kr. mere end forudsat i korrigeret budget. Dette skyldes følgende:
Område | Forklaring |
Skatter | Mindreindtægt på 0,2 mio. kr. Der er mindreindtægt fra grundskyld grundet ændring i vurderinger og merindtægt fra forskerskat. |
Generelle tilskud, udligning og momsudligning | Merindtægt på 9,8 mio. kr., som skyldes momsrefusion af udgifter vedrørende regnskab 2014, er bogført i regnskab 2015. Regulering af momsrefusion vedrørende tidligere år og momsbetaling af tilskud på 2,9 mio. kr. skal først betales i 2016. |
Serviceudgifter inden for servicerammen | Mindreudgift på 19,3 mio. kr., hvoraf 13,2 mio. kr. er overført til 2016 på byrådsmødet i marts måned 2016. Der resterer således reelt 6,1 mio. kr. primært fra mindreudgifter til tjenestemandspension, løn- og barselspuljer. |
Serviceudgifter uden for servicerammen | Mindreudgift på 4,9 mio. kr. fordelt med en mindreudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet på 3,5 mio. kr., en mindreudgift til ældreboliger på 0,2 mio. kr. og en merindtægt fra refusion på særlig dyre enkeltsager på det specialiserede børn- og voksenområde på 1,2 mio. kr. |
Overførselsudgifter | Mindreudgift på 3,2 mio. kr. som skyldes mindreudgifter til forsikrede ledige og førtidspension. |
Renter | Merindtægt på 1,2 mio. kr. primært fra højere renteindtægter fra anbringelse af kassebeholdningen i obligationer. |
Skattefinansieret anlæg | Mindreudgift på 34,8 mio. kr., der overføres til 2016 og en mindreindtægt på 45,3 mio. kr., hvoraf 45,2 mio. kr. overføres til 2016. |
Brugerfinansieret område | Mindreudgift på 0,6 mio. kr. fra drift af affaldsområdet. |
Finansforskydninger | Merudgift på 14 mio. kr., der skyldes stigning i mellemregning melllem regnskabsårene og kortfristede tilgodehavender, lavere udlån til betaling af ejendomsskat for pensionister samt stigning i ventende betalinger til leverandører. |
Lånoptagelse | Mindreindtægt på 8,5 mio. kr., der skyldes lavere nettoudlån vedr. lån til betaling af ejendomsskat for pensionister. |
Den samlede kassebeholdning er steget fra 115,3 mio. kr. til 117,5 mio. kr.
Status på servicerammen
Bloktilskuddet vil blive nedsat i 2016, hvis serviceudgiftsrammen for kommunerne under ét ikke er overholdt, og sanktionen fordeles med 60% individuelt på kommuner med overskridelser og 40% på alle kommuner.
Social- og Indenrigsministeriet opgør endeligt ved regnskabets afslutning, dels hvorvidt kommunerne under ét skal sanktioneres, og dels hvorvidt den enkelte kommune skal bidrage til en individuel sanktion.
Til den aftalte serviceramme tillægges konsekvenserne af Lov- og cirkulæreændringer siden aftaleindgåelsen. Hertil følger af Budgetloven, at sanktionsmålepunktet skal korrigeres i henhold til ændrede pris- og lønforudsætninger i selve sanktionsåret.
Der er følgende overholdelse af servicerammen i Solrød Kommune:
Serviceramme, Regnskab 2015 | Mio. kr. |
Serviceramme, oprindeligt budget | 851,0 |
Sigtepunkt for individuelt regnskabssanktion på service jf. KL | 846,3 |
Regnskab 2015 | 848,6 |
Merforbrug i forhold til individuel regnskabssanktion | 2,3 |
Administrationen vurderer på baggrund af oplysninger fra KL, at kommunerne under ét har overholdt servicerammen for 2015, hvorfor der ikke vil blive individuel sanktion.
Godkendelse af anlægsregnskaber 2015
De gældende regler for anlægsregnskaber bliver fastlagt af Social- og Indenrigsministeriet, der i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen anfører, at hvis bruttoudgifterne til et anlægsarbejde udgør 2 mio. kr. eller derover, skal der aflægges et særskilt regnskab. Anlægsregnskaberne vedrørende anlægsbevillinger med bruttoanlægsudgifter på 2 mio. kr. eller mere, der er afsluttet inden for det seneste år. Der fremlægges følgende anlægsregnskaber til godkendelse:
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget:
- Ny telefoniplatform
- Energibesparelse - Reeez projekt
- Renovering af veje og stier 2014
Familie- og uddannelsesudvalget:
- Ombygning af Uglegården SFO
Social-, sundheds- og fritidsudvalget:
- Udvidelse af kapacitet til idræt i Havdrup
- Køb og renovering af Lindevej 15
I "Bilag til Årsberetning" side 129-131 fremgår anlægsbevilling og udgifter/indtægter samt bemærkninger for hvert anlægsregnskab, der skal godkendes i denne sag.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
48. Lokalplan 596.1, Solenergi ved Havdrup - Endelig vedtagelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-11560-15
Lokalplan 596.1, Solenergi ved Havdrup - Endelig vedtagelse
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Lokalplan 596.1, Solenergi ved Havdrup med tilhørende Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-2025.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Lokalplan 596.1, Solenergi ved Havdrup med tilhørende Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-2025 vedtages med de ændringer, der er redegjort for i sagsfremstillingen.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Fjernvarme ønsker i samarbejde med Solrød Kommune at etablere kollektivt solvarmeanlæg ved Havdrup Vest og dermed bidrage med CO2-fri varme til Solrød Fjernvarmes kunder i Havdrup. Dette vil være i overensstemmelse med Solrød Kommunes ønsker om en omstilling til vedvarende energi i Havdrup og i tråd med de ambitiøse klimamål, som Solrød Kommune har vedtaget på grundlag af kommunens varme- og klimaplan.
Lokalplanområdet er beliggende syd for Havdrup ud mod de nye udstykninger ved Havdrup Allé samt landejendomme/landbrugsland i den vestlige del af Solrød Kommune.
Byrådet besluttede på møde den 23. november 2015, at forslag til Lokalplan 596.1, Sollenergi ved Havdrup med tilhørende Tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2013-2025 skulle fremlægges i offentlig høring i perioden fra den 4. december 2015 til den 12. februar 2016. Det blev samtidigt besluttet, at der skulle afholdes borgermøde om lokalplanforslaget den 18. januar 2016.
Høring
Høring
Forslaget har været i høring, der har været afholdt borgermøde og ved høringsfristens udløb var der indkommet 2 skriftlige høringssvar med bemærkninger og ændringsforslag til lokalplanforslaget.
De indkomne høringssvar omhandlede primært følgende punkter:
· Bemærkninger fra Solrød Fjernvarme a.m.b.a. vedrørende facadebeklædning, den afskærmende beplantning og højden af hegn.
· Bemærkninger fra SEAS-NVS vedrører et tinglyst 10 kv kabel.
Administrationen har følgende kommentarer til høringssvarene:
· Bemærkninger fra Solrød Fjernvarme a.m.b.a. vedrørende facadebeklædning og højden af hegn tages til efterretning og er indarbejdet i lokalplanen. Vedrørende den afskærmende beplantning fastholder Solrød Kommune bestemmelsen i forslaget, og her foretages således ingen ændringer.
· Bemærkninger fra SEAS-NVS vedrører et tinglyst 10 kv kabel tages til efterretning og er indarbejdet i lokalplanen.
Høringssvar og ændringsforslag fremgår af det vedlagte høringsnotat, der indeholder et resumé og kommentarer til de indkomne høringssvar.
Alle høringssvar samt referat fra borgermøde den 18. januar 2016 er ligeledes vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
49. Lokalplan for Etageboliger på Boligø 23, Trylleskov Strand - ForslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-1-16
Lokalplan for Etageboliger på Boligø 23, Trylleskov Strand - Forslag
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til Lokalplan 603.23 med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til Lokalplan 603.23 for etageboliger på Boligø 23, Trylleskov Strand godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring i perioden fra den 28. april 2016 til 23. juni 2016, begge dage inklusive.
- Forslag til Lokalplan 603.23 ikke miljøvurderes.
- Der ikke afholdes borgermøde om lokalplanforslaget.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
På byrådsmødet den 5. oktober 2015 besluttede Byrådet at godkende salget af storparcel 23 til Domea med henblik på opførelse af almene boliger i form at etageboliger i to og tre plan. På byrådsmødet den 18. januar 2016 besluttede Byrådet at udvide antallet af boliger med 9 små boliger, således at det samlede antal boliger bliver 71.
Lokalplanforslaget
Lokalplanområdet er ca. 10.700 m2 og ligger øst for Trylleskov Allé og vest for S-banen. Bebyggelsen organiseres som to krydsende fodgængergader med plads til leg og ophold.
Alle 71 boliger får altan eller et lille terrasse/haveareal. Vej og parkering ligger i et ovalt forløb rundt om bebyggelsen. Der indrettes desuden centralt placerede beboerlokaler.
På midten af "boligøen" - omkring torvet - placeres den højeste bebyggelse i 3 etager. Bebyggelsen bliver lavere imod boligøens kanter.
Bygningernes facader vil blive opført i murværk i varme, rødlige nuancer fra mørkt til lyst for at skabe variation i bebyggelsen.
Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages med henblik på udsendelse i offentlig høring i perioden fra den 28. april til den 23. juni 2016.
Kommer der indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, forventes lokalplanen at blive endeligt vedtaget på Byrådets møde den 19. september 2016.
Såfremt der ikke kommer indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, vil lokalplanen blive vedtaget endeligt af administrationen i august 2016, jf. Byrådets beslutning af 14. december 2015, der er vedhæftet sagen som bilag.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 21. juli 2004 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få en væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening af lokalplanforslaget har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en ny miljøvurdering. Dette begrundes i, at hele bydelen Trylleskov Strand samlet er blevet miljøvurderet i 2009. På den baggrund indstiller administrationen, at lokalplan 603.23 ikke miljøvurderes.
Høring
Administationen indstiller, at lokalplanforslaget udsendes i offentlig høring i perioden fra den 28. april til den 23. juni 2016, begge dage inklusive.
Administrationen anbefaler, at der ikke holdes borgermøde, men at grundejere i Trylleskov Strand tilbydes et møde med administrationen, hvis der er forhold, de ønsker drøftet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
50. Lokalplan for et Supermarked i Trylleskov Strand - ForslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-3-16
Lokalplan for et Supermarked i Trylleskov Strand - Forslag
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til lokalplan nr. 603.24 for et Supermarked i Trylleskov Strand med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til lokalplan 603.24 for et supermarked i Trylleskov Strand godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring i perioden 2. maj til den 27. juni 2016.
- Forslag til lokalplan 603.24 ikke miljøvurderes.
- Der ikke afholdes borgermøde om lokalplanforslaget.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltrådte indstillingen med henvisning til procedureændringer af planlovssager jf. Byrådets beslutning punkt 168 af 14. december 2015.
Sagsfremstilling
Helhedsplanen for Trylleskov Strand og rammelokalplanen indeholder mulighed for at etablere et lokalcenter til butikker i bydelen Trylleskov Strand. I juni 2010 blev der vedtaget en lokalplan for daginstitutionen Tryllehytten, som også rummede mulighed for op til 1.500 m2 butikker fordelt på 2 butiksarealer på h.h.v. 1.000 og 500 m2 umiddelbart syd for institutionen.
I helhedsplanen er Tryllehytten og lokalcentret placeret midt i bydelen med en forventning om, at der i henhold til Fingerplanen 2013 vil blive etableret en S-togsstation, således at de tre funktioner kan understøtte hinanden i en form for centrum i bydelen.
I samarbejde med den nye ejer er det blevet afklaret, at de rammer, der var lagt for et supermarked i lokalplanen fra 2010, ikke var tilstrækkeligt rummelige, idet der i forslaget til ny planlov er lagt op til en byggeret 1.500 m2 i én butik, hvilket blandt andet indebærer, at der bliver behov for 20 parkeringspladser mere. Lokalplanområdet går ud over det areal, der er solgt til storparcel 24, da lokalplanen omfatter såvel vejareal samt grønt areal.
Denne nye lokalplan rummer plads til et 1.000 m2 stort supermarked med mulighed for at udvide op til 1.500 m2. Der stilles i lokalplanen krav om, at facaderne skal være murværk, at der skal etableres minimum 60 parkeringspladser, og at der er mulighed for at etablere en ekstra indkørsel ud for krydset Fåreager/Trylleskov Allé.
Den ekstra udkørsel skal anlægges og vedligeholdes af bygherren, men Solrød Kommune skal fortsat eje vejen, idet den evt. senere kan komme til at indgå som en del af en stationsplads. Denne rollefordeling vil blive sikret med en deklaration.
Hele bydelen Trylleskov Strand er samlet blevet miljøvurderet i 2009 i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og projekter. Da lokalplanen afløser en anden lokalplan, der indeholdt samme funktion, nemlig lokalcenter for bydelen, indstiller administrationen, at lokalplanen ikke skal miljøvurderes.
Høring
Administrationen indstiller, at lokalplanforslaget udsendes i offentlig høring i perioden fra den 2. maj til den 27. juni 2016, begge dage inklusiv. Administrationen anbefaler, at der ikke holdes borgermøde, men at grundejere i Trylleskov Strand tilbydes et møde med administrationen, hvis der er forhold, de ønsker drøftet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
51. Lokalplan 402.3 for Christians Have - ForslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-5-16
Lokalplan 402.3 for Christians Have - Forslag
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til Forslag til Lokalplan 402.3 for Christians Have med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til Lokalplan 402.3 for Christians Have godkendes med henblik på udsendelse i offentlig høring i perioden fra den 20. april til den 15. juni 2016, begge dage inklusive.
- Forslag til Lokalplan 402.3 ikke miljøvurderes.
- Der ikke afholdes borgermøde om lokalplanforslaget.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Der er et voksende behov for aflastningspladser, da et stigende antal borgere udskrives tidligt fra en indlæggelse fra sygehuset. Derfor planlægges nu 3. etape af Christians Have, der skal rumme et byggeri med 24 aflastningspladser med tilhørende serviceareal. Endvidere planlægges opførelse af 30 plejeboliger som følge af det øgede antal ældre i kommunen.
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget udarbejdes for at sikre det planmæssige grundlag for, at ovenstående udvidelse af Plejecentret Christians Have kan finde sted.
Udvidelsen skal ske i forbindelse med det eksisterende Plejecenter Christians Have, der er beliggende i den nordvestlige del af boligområdet Admiralparken.
Lokalplanområdet er ca. 44.000 m2 og afgrænses mod øst af Niels Juels Allé, mod syd af Christians Torv, mod vest af Tåstrupvej og mod nord af Parkstien.
I lokalplanforslaget udlægges et byggefelt, der giver mulighed for, at der i forbindelse med eksisterende bygninger kan opføres nye bygninger i op til 3 etager, der må anvendes til plejeboliger, rehabiliteringsværelser og tilhørende faciliteter mv.
Administrationen anbefaler, at lokalplanforslaget vedtages med henblik på udsendelse i offentlig høring i perioden fra den 20. april til den 15. juni 2016.
Kommer der indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden forventes lokalplanen at blive endeligt vedtaget på Byrådets møde den 29. august 2016.
Såfremt der ikke kommer indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, vil lokalplanen blive vedtaget endeligt af administrationen i august 2016, jf. Byrådets beslutning af 14. december 2015, der er vedhæftet sagen som bilag.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer af 21. juli 2004 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening af lokalplanforslaget har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes i, at udvidelsen af Christians Have vurderes at være uvæsentlig. Samtidig vil anvendelsen af lokalplanområdet forblive uændret. På den baggrund indstiller administrationen, at Lokalplan 402.3 ikke miljøvurderes.
Høring
Administrationen indstiller, at lokalplanforslaget udsendes i offentlig høring i perioden fra den 20. april til den 15. juni 2016, begge dage inklusive.
Administrationen anbefaler, at der ikke holdes borgermøde, men at naboer til Christians Have tilbydes et møde med administrationen, hvis der er forhold, de ønsker drøftet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
52. Forslag til Trafikplan 2016-2020Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.00.00-P00-10646-15
Forslag til Trafikplan 2016-2020
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til forslag til Trafikplan 2016-2020.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Trafikplan 2016-2020 vedtages.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Trafikplanen er en opdateret version af den tidligere trafikplan fra 2009, hvor målsætninger er indarbejdet inden for hvert afsnit, og hvor måltallet for max. antal trafikdræbte er i overensstemmelse med Færdselssikkerhedskommissionens anbefalinger i deres seneste handlingsplan (se bilag).
Kommunens trafikplan skal understøtte Byrådets politiske mål på vejområdet, og sikre administrative retningslinier for de forventninger, som borgere og brugere kan have til anvendelsen af kommunens veje og stier. Kommunens trafikplan tager således ikke umiddelbart stilling til drift af veje og stier, men alene disponeringen og formålet med disse.
Trafikplanen beskriver målsætninger og indsatsområder for forskellige trafikale forhold i Solrød Kommune så som:
- Vejnettets indretning
- Trafiksikkerhed/ulykker
- Fremkommelighed/tilgængelighed
- Cykel og gangtrafik
- Skoleveje
I forbindelse med gennemgangen af trafikplanforslaget på Byrådets Time, blev der spurgt til begreberne "tilskadekomne" og "85%-fraktil" i relation til trafikplanudarbejdelsen, herunder betydningen af kødannelse for hastighedsmåling.
Definition af begrebet "tilskadekomne" (ved personskadeuheld)
Personskadeuheld defineres som et trafikuheld, hvor en eller flere personer kommer til skade eller bliver dræbt.
- Trafikdræbt: Personer, der er døde som følge af et trafikuheld senest 30 dage efter uheldet. Førere, som er døde af blodprop eller lignende inden trafikuheldet, anses ikke som trafikdræbt. Trafikdræbte tæller med i opgørelsen over tilskadekomne.
- Tilskadekomne: Personer, der har behov for lægelig behandling efter et trafikuheld. Mindre hudafskrabninger og lettere forstuvninger vil derfor normalt ikke regnes som tilskadekomst i politiets registreringer. Alvorligt / lettere tilskadekomne: Alvorligt tilskadekomne er normalt defineret ved knoglebrud, læsioner, hjernerystelse eller lignende, mens personer med lettere skader betegnes som lettere tilskadekomne (for eksempel lettere forstuvninger eller indlæggelse for observation for hjernerystelse).
Definition af 85%-fraktil(-hastigheden) i forbindelse med hastighedsmålinger
Begrebet bruges i sammenhæng med trafikplanarbejde til at definere en acceptabel overholdelse af en given hastighedsgrænse. Hastighed angivet ved 85%-fraktilen betyder, at 85% af trafikanterne kører den tilladte hastighed eller derunder. Dette betyder således også, at 15% af trafikanterne kører hurtigere end denne hastighed. Der bliver ved denne opgørelsesmetode ikke gjort op med enkeltstående hastighedssyndere, og betydningen af periodisk kødannelse elimineres.
I trafikplanen foreslås det, at vejbestyreren skal udføre vejtekniske tiltag, såfremt 85%-fraktilen er mere end 20% højere end den skiltede hastighedesgrænse.
Eks: såfremt 85%-fraktilen er målt til 61 km/t på et vejstykke, som er skiltet med en hastighedsgrænse på 50 km/t, skal der fra vejbestyreren gøres noget aktivt for at bringe hastigheden ned på den pågældende strækning, da overskridelsen er på 11 km/t - hvilket er mere end 20% over 50 km/t.
Hjemmesidens muligheder for at stille flere nye informationer til rådighed for borgerne
I relation til denne udgave af trafikplanen, har administrationen gjort en indsats for at supplere med digitale tiltag på kommunens hjemmeside, som kan understøtte baggrunden for de beskrevne kortlægninger og målsætninger, som findes i trafikplanen. Det er nu blevet muligt at se de seneste års trafiktællinger og uheldsregistreringer på digitale geografiske kort, som også muliggør søgefunktioner på ønskede lokaliteter. Denne type data har tidligere været utilgængelig i sin helhed for andre end administrationens personale. Ved at udbrede kendskabet til data til bl.a. kommunens borgere forbedres grundlaget for dialog om faktuelle trafikforhold og mulige indsatser.
Nedenstående kategoriserede typer geografiske kort, findes nu på hjemmesiden www.solrod.dk/borger/veje-trafik-og-natur, idet virksomme links til de enkelte kort også findes i sagens digitale pdf-bilag, Forslag - Trafikplan 2016-2020.
Basisinformationer – hvem administrerer hvor?
- Kommunale veje, privat fællesvej eller statsveje.
- Vejfunktioner: trafik- og lokalveje.
- Hastighedsgrænser.
- Hvem graver hvor?
Løbende registreringer
- Hastigheder/Grænseværdier (85% fraktil).
- Trafikmængder.
Forslag og prioriterede indsatser
- Liste med forslag til indsatser formidles via kort.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
53. Samarbejde med Køge Kommune om kystbeskyttelse ved Staunings ØÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 04.18.06-P00-1-16
Samarbejde med Køge Kommune om kystbeskyttelse ved Staunings Ø
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til samarbejde med Køge Kommune om kystsikring i Natura 2000 området ved Staunings Ø.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget godkender samarbejde med Køge Kommune i laguneområdet om fælles habitatvurdering og samarbejde om fælles løsninger til håndtering af oversvømmelse fra Køge Bugt.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Køge Bugt (herunder Solrød og Køge kommune) er af staten udpeget som område, hvor der er risiko for oversvømmelse ved forhøjede vandstande. Byrådet vedtog den 5. oktober 2015 derfor Risikostyringsplan for oversvømmelse af kystzonen. I planen er en af indsatserne, at der skal udarbejdes et katalog med muligheder for kystbeskyttelse, og dette arbejde er igangsat. Der er oprettet en udviklingsgruppe for kystsikring, der deltager i udarbejdelsen af idekataloget. I gruppen sidder 2 repræsentanter for hver af de 4 grundejerforeninger langs stranden samt repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening. Gruppens opgave er at komme med input til idekataloget samt at formidle ideer og information mellem grundejerne i strandområdet og kommunen. Til formålet udarbejdes ca. 4 gange om året et nyhedsbrev, der beskriver fremdriften i kystsikringsarbejdet.
Det er valgt at arbejde med 2 sikringsniveauer i risikostyringsplanen, en 1000 års stormhændelse med en vandstand på 2,8 m i områder vest for Strandvejen og en 100 års hændelse med sikring mod vandstande på op til 1,54 m i områderne øst for Strandvejen. Ligeledes er det beskrevet i planen, at der ønskes samarbejde med nabokommunerne i kommunegrænsenære områder.
I Køge Kommune er idekataloget færdiggjort, og der er valgt hvilke løsninger, der arbejdes videre med. En af de løsninger, der ønskes gennemført, er en sikring af området bag Natura 2000 området Staunings Ø og Ølsemagle revle, som er beliggende både i Køge og Solrød Kommune. Køge Kommune ønsker at etablere en forstærkning af den eksisterende klitrække samt højvandssluser i udløb til Køge Bugt. I Køge Kommune er det besluttet at sikre hele kommunen til en 1000 års stormhændelse, dvs. en vandstand i kote 2,8 m.
Indsatser i Natura 2000 området kræver, at der udarbejdes en Habitatvurdering (risiko- og miljøvurdering). Køge Kommune har sendt en invitation til Solrød Kommune om samarbejde på en fælles løsning i Natura 2000 området i lagunen. Da området er fælles myndighedområde med Køge Kommune, og da det giver god mening at lave ensartede løsninger, er det administrationens vurdering, at Solrød Kommune skal indgå et samarbejde med Køge Kommune om fælles løsninger og habitatvurdering af området. Dette med respekt for, at der er vedtaget forskellige sikringsniveauer i kommunerne og at der ikke i Solrød er valgt en specifik løsning.
Valg af en specifik kystbeskyttelsesløsning foretages af Byrådet, når idekataloget med muligheder er færdiggjort. Når løsningen er valgt, skal der rejses en kystbeskyttelsessag, hvor Kystdirektoratet er myndighed. En kystbeskyttelsessag forventes at have en varighed på 3-6 år.
Administrationen har indgået en aftale med Køge Kommune om habitatvurderingen, og har drøftet samarbejdet og henvendelsen fra Køge Kommune i Udviklingsgruppen for Kystsikring. Udarbejdelse af habitatvurderingen kan indeholdes i det eksisterende budget.
Høring
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
54. Godkendelse af fælles beredskabspolitik i Østsjællands BeredskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 14.00.00-P22-1-16
Godkendelse af fælles beredskabspolitik i Østsjællands Beredskab
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til fælles beredskabspolitik for kommunerne i Østsjællands Beredskab. Beredskabspolitikken fastlægger rammerne for, hvordan der efterfølgende skal arbejdes med helhedsorienteret beredskabsplanlægning i den enkelte kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at den fælles beredskabspolitik godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
I henhold til Beredskabslovens § 25 skal Byrådet udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Beredskabsplaner skal revideres i det omfang udviklingen gør det nødvendigt, dog som minimum 1 gang i hver kommunal valgperiode.
I forbindelse med at det nye fælles beredskab er trådt i kraft, vil der blive arbejdet med helhedsorienteret beredskabsplanlægnng i alle kommuner. For at Østsjællands Beredskab hurtigt og sikkert kan agere i forhold til beredskabsplanerne i alle 8 kommuner, er det en fordel, at beredskabsplanerne følger samme skabelon. Kommunerne bestemmer selv ambitionsniveauet i forhold til information, krisestyring, delplaner mv. i egen beredskabsplan.
Beredskabskommissionen godkendte på sit møde den 17. februar 2016 en fælles skabelon for beredskabspolitik. Beredskabspolitikken skal nu godkendes af Byrådet i den enkelte kommune, før den kan effektueres.
Hvis den godkendes, vil Østsjællands Beredskab efterfølgende fremsende et forslag til et program for, hvordan beredskabsplanlægningen forventes at blive implementeret i kommunerne i form af hhv. en hovedplan (beredskabsplan) og en række delplaner. I programmet er taget hensyn til, at kommunerne selv kan formulere deres eget ambitionsniveau. Programmet skal godkendes af den administrative ledelse i kommunerne, inden det sættes i gang.
Østsjællands Beredskab udarbejder hovedplanen for den enkelte kommune samt de beredskabsplaner, der vedrører beredskabets sektorområde. Delplaner på øvrige sektorområder herunder bl.a. beredskabsplan på sundhedsområdet og beredskabsplan på miljøområdet skal udarbejdes af de afdelinger, planerne vedrører. Kommunerne bestemmer selv, hvilket tempo beredskabsplanerne skal udarbejdes, og hvorvidt tidligere delplaner skal redigeres eller kan indgå direkte i den nye helhedsplan. Østsjællands Beredskab bistår med skabeloner, vejledning og sparring, hvor der er behov for dette. Når hovedplan og delplaner i de enkelte kommuner er lavet, skal de godkendes af det respektive Byråd og sendes til orientering hos Beredskabsstyrelsen.
Indtil de nye beredskabsplaner er udarbejdet og godkendt, gælder de enkelte kommuners tidligere beredskabsplaner fortsat.
Høring
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen behandlingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
55. Regulativ for husholdningsaffald i Solrød Kommune april 2016Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 07.00.03-P22-1-16
Regulativ for husholdningsaffald i Solrød Kommune april 2016
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til opdatering af eksisterende "Regulativ for Husholdningsaffald i Solrød Kommune", med henblik på høring og en høringsfrist på 4 uger.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til ændringer i Regulativ for Husholdningsaffald i Solrød Kommune godkendes til udsendelse i høring i 4 uger.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Der er gennemført et antal ændringer i affaldsordningerne i forbindelse med ny affaldsplan og nyt udbud. Der er derfor behov for at opdatere "Regulativ for Husholdningsaffald i Solrød Kommune". Men den aktuelle opdatering betyder ikke nogen praktiske ændringer for borgerne, da de nye tiltag er gennemført. Med regulativet fastsætter Byrådet rammerne for den daglige administration af affaldsordningerne på husholdningsområdet.
Endvidere er den hidtidige praksis om, at Solrød Kommune ikke tillader affaldskværne, tilføjet i regulativet. Denne praksis er udarbejdet i samarbejde med Greve-Solrød Forsyning, nu del af KLAR forsyning. Fagligt set er baggrunden, at der ikke ønskes yderligere organisk materiale i rør og at bruge kapacitet på rensningsanlægget til dette formål. Som det fremgår af seneste affaldsplan forventes det, at der på sigt vil ske en separat indsamling af bioaffaldet og udnyttelse af dette til kombineret biogasproduktion og biogødning.
Der er tale om følgende ændringer:
Afsnittet om henteordning for særligt affald (primært byggeaffald) er fjernet (§ 24 i 2013 udgaven af regulativet), da ordningen ikke længere er en del af udbuddet. Beskrivelsen i bilag 1 er konsekvensrettet.
- § 22.8 om afhentning af haveaffald er rettet, så det klart fremgår, at der ikke er afhentning i vinterperioden (december til februar inkl.)
- I § 9.3 er tilføjet, at anvendelse af affaldskværn til bortskaffelse af organisk affald ikke er tilladt i Solrød Kommune. Forbuddet mod affaldskværne er en præcisering af den hidtidige praksis om ikke at give tilladelse til affaldskværne i Solrød Kommune. Det er aktualiseret af nylig reklamekampagne for affaldskværne, hvor sælger ikke mente der var forbud mod affaldskværne i Solrød Kommune.
- Henvisninger i hele dokumentet til kalender i affaldshæftet er fjernet, da det ikke findes i nyeste udgave. Der henvises fortsat til kommunens hjemmeside, hvor man kan finde en individuel kalender for egen adresse.
- For plastemballage § 14.3 er kravet om, at den genanvendelige plastemballage "skal frasorteres", ændret til et "kan frasorteres".
Der er endvidere sket en række mindre sproglige og layoutmæssige rettelser uden praktisk betydning.
Ud over offentliggørelsen på kommunens hjemmeside vil regulativet efter endelig vedtagelse blive offentliggjort på den statslige regulativ database N-star.
Høring
Regulativet skal høres i 4 uger fra offentliggørelse.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
56. Bestilling af busdrift hos Movia for 2017Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.05.16-P16-11454-15
Bestilling af busdrift hos Movia for 2017
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til bestilling af kollektiv buskørsel for 2017 med henblik på bestilling inden 1. maj 2016.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der ikke bestilles ændringer for busdriften i 2017. Det vil sige, at buslinjerne 215, 220 og 246 genbestilles med samme kørselsomfang som ved bestillingen for 2016, samt tilkendegivelse over for Region Sjælland, at buslinjerne 97N (natbus ad Strandvejen) og 120 ønskes med samme kørselsomfang som ved den kommunale bestilling for 2016.
- Movia udarbejder oplæg til kommunens fremtidige busbetjening frem mod næste trafikbestilling under hensyntagen til åbningen af Køge Nord Station samt busbetjening af den nye bydel Trylleskov Strand. Ligeledes vurderes indkomne forslag i høringssvarene frem mod næste trafikbestilling.
- Flextur markedsføres fortsat lokalt.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Inden 1. maj hvert år kan Solrød Kommune bestille eventuelle ændringer i busdriften for det efterfølgende kalenderår hos Trafikselskabet Movia, som koordinerer kommunernes ønsker for busdriften.
I 2015 vedtog Trafikselskabet Movia en ny finansieringsmodel, der betød, at Solrød Kommune fra 2016 kun har medansvar for og dermed medfinansierer 3 kommunale buslinjer (215, 220 og 246). Buslinjerne 97N (natbus ad Strandvejen) og 120 overgik samtidig til at være regionale, hvor finansieringen ligeledes overgik til Region Sjælland.
Byrådet besluttede på møde den 27. april 2015, at der skulle arbejdes videre med følgende:
- Kommunens fremtidige busbetjening under hensyntagen til åbningen af Køge Nord Station og Universitetshospital Køge samt busbetjening af bydelen Trylleskov Strand inden for samme serviceniveau som i 2015.
- Sikre tilgængelige busser for alle, også personer med syns- og hørenedsættelse samt gangbesvær.
Derudover blev køreplanen for buslinje 215 ændret i december 2015, så der blev bedre betjening aften og weekend samt myldretidsafgange i begge retninger mellem Havdrup og Solrød. Ændringen havde ingen bevillingsmæssig konsekvens. Efterfølgende har administrationen modtaget ønske om at justere køreplanen yderligere, så den stemmer mere overens med omstigning til/fra både S-tog i Solrød og regionaltog i Havdrup. Men da linjen er tværkommunal (Solrød og Roskilde), og køreplanen er prioriteret efter togtiderne på Viby Station (regional- og InterCitytog), har Movia desværre ikke kunnet imødekomme det pågældende ønske.
Forbindelse til Køge Nord Station og Universitetshospital Køge
Movia er fortsat i gang med at afklare ønsker (henholdsvis i Køge, Solrød samt Region Sjælland) til busbetjeningen i forhold til Køge Nord Station, som forventes at åbne i december 2018.
Når stationen åbner, bliver der direkte forbindelse med S-toget til Køge Nord Station. Derudover forventer Movia, at en række buslinjer kan komme i spil i forhold til at blive enten omlagt eller forlænget til Køge Nord Station. Dette arbejde pågår dog stadig, hvorfor administrationen først forventer, at løsningsforslag kan fremlægges ved næste års trafikbestilling. Movia oplyser endvidere, at der formodentlig vil blive etableret busforbindelse fra Køge Nord Station til Universitetshospital Køge.
Fremtidig busbetjening af bydelen Trylleskov Strand
Siden trafikbestillingen sidste år har Movia undersøgt muligheden for at anvende opholdstiden for de buslinjer, som i dag har Solrød Strand Station som endestation, til at lave en forbindelse gennem Trylleskov Strand bydelen. Men ingen af de tre kommunale linjer har tilstrækkelig opholdstid på Solrød Strand Station til at kunne forlænges til Trylleskov Strand.
I dag betjenes bydelen af buslinje 120 (langs Strandvejen), som forbinder bydelen med Solrød Strand Station mod syd og Karlslunde Station (Greve Kommune) mod nord. Derudover kan Flextur benyttes. Da linje 120 fra 2016 er blevet en regional linje, har den regionale forbindelse og den korteste rejsetid første prioritet. Derfor forventer administrationen ikke, at regionen vil imødekomme et ønske om at omlægge og dermed forlænge linje 120 ind gennem Trylleskov Strand bydelen. Movia bærer dog ønsket med videre til regionen. Tilsvarende vil Movia undersøge muligheden for at anvende linje 212 (Roskilde Kommune) til betjening af Trylleskov Strand.
Administrationen lægger op til, at der tages stilling til busbetjening af Trylleskov Strand i forbindelse med trafikbestillingen for 2018 næste år.
Status på Flextur
Flextur blev indført i 2011 som en alternativ kollektiv transportmulighed. Det betyder et færre antal buslinjer, og hvor Flextur indgår som et supplement. Denne sammensætning af den kollektive transport gør, at den samlede udgift til offentlige transport i kommunen er blevet billigere. Ordningen er for alle i kommunen, og således er hele kommunen forsynet med kollektiv trafik. Flextur kan benyttes alle dage kl. 6-23, og det er også muligt at lave en fast aftale, hvis man fx har behov for kørsel til og fra rideskole, badmintontræning osv.
Byrådet besluttede i forbindelse med trafikbestillingen for 2015 (i 2014) at iværksætte mere lokal markedsføring af Flextur i samarbejde med Movia for at øge kendskabet til Flextur, som alternativ kollektiv transportmulighed. Der blev derfor fra efteråret 2014 opsat gulvklistermærker med reklame for Flextur i udvalgte offentlige bygninger i kommunen samt suppleret med foldere om tilbuddet (blandt andet i BorgerService, på Biblioteket, Christians Have samt Aktivitets- og Frivillighedscentret). Movia og DSB arbejder desuden på at gøre tilbuddet om Flextur synligt på Rejseplanen.
Der er således en stigning i anvendelsen af Flextur i 2015 sammenlignet med 2014, idet der i 2015 blev kørt 4275 flexture mod 2611 i 2014 (en stigning på 1664 ture). Tilsvarende benyttede 4645 personer sig af Flextur i 2015 mod 2302 i 2014 (en stigning på 2343 personer - mere end en fordobling), og Solrød Kommunes udgift til Flextur steg fra ca. 283.000 kr. i 2014 til ca. 495.000 i 2015. Således vurderer administrationen, at kendskabet til Flextur er blevet mere udbredt som følge af mere fokus på lokal markedsføring.
Bedre tilgængelighed
Movia oplyser, at samtlige buslinjer i Solrød Kommune har stoppestedsannoncering (annoncering af kommende stoppested over højttaler) eller mulighed herfor. Derudover forventes de gamle togsæt på linjen Roskilde-Havdrup-Køge at blive udskiftet i 2018 til en model med lavt gulv.
Høring
Oplægget til trafikbestilling for 2017 har været i høring hos Ældrerådet, Handicaprådet og Ungeforum med høringsfrist den 2. marts 2016, hvortil administrationen har modtaget høringssvar fra Ungeforum og Ældrerådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Ungeforum foreslår:
- At frekvensen af afgange og antal busstoppesteder i Jersie Landsby øges.
- Senere afgange på sidste bus fra Solrød Strand Station fredag aften, både mod Jersie Landsby og Havdrup.
- At Flextur også indføres nat efter fredage og lørdage.
- At Flextur markedsføres med særlig fokus på de unge.
Ældrerådet:
- Støtter, at der ikke bestilles ændringer for 2017.
- Peger på vigtigheden af, at en ny bus i/fra Trylleskov Strand kan benyttes til sygehus, læge eller tandlæge. Ligeledes peges på vigtigheden af busforbindelser på tværs af kommunen.
- Ønsker fortsat Flextur markedsført og foreslår samtidig, at tidsrummet, som Flextur kan benyttes i, udvides.
Administrationens vurdering og bemærkninger til høringssvarene
Administrationen vurderer, at markedsføring af Flexture kan fortsætte.
Administrationen vurderer endvidere, at der allerede i dag er god forbindelse til sygehuset i Køge fra Solrød Kommune, hvorfor der ikke umiddelbart lægges op til etablering af yderligere forbindelser. Administrationen lægger i stedet op til, at Movia udarbejder forslag til busbetjening af Trylleskov Strand samt eventuelle forbindelser til Køge Nord Station frem mod trafikbestillingen for 2018.
Derudover anbefaler administrationen, at de øvrige indkomne høringssvar vurderes løbende frem mod næste trafikbestilling for 2018.
Økonomi
Med udgangspunkt i Movias trafikbestillingsgrundlag 2017 (overordnet skøn over kommunens tilskudsbehov til busdrift) kan busdrift for 2017 gennemføres inden for det eksisterende rammebeløb i kommunens budget 2016-2019. For 2017 er der afsat til 5.655.000 kr. til busdrift, der dækker over buskørsel, kommunens andel af udgifter til Flextur, handicapkørsel og tilskud til rejsekortlån. Trafikbestillingsgrundlag for 2017 er vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
57. Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen - supplerende tilfredshedsundersøgelser i Borgerservice og Job- og SocialCenteretÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.14.00-A00-2543-15
Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen - supplerende tilfredshedsundersøgelser i Borgerservice og Job- og SocialCenteret
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om opfølgningen på borgertilfredshedsundersøgelsen i 2014.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Hvert fjerde år gennemfører Solrød Kommune en generel borgertilfredshedsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af borgerne, senest i 2014. Her spørges borgerne om en række emner, blandt andet tilfredsheden med borgerbetjeningen, og her viste undersøgelsen et mindre fald i tilfredsheden henover en årrække. Byrådet har derfor ønsket en opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen fra 2014.
Job- og SocialCenteret og BorgerService blev udvalgt til at deltage i opfølgningen. Dette skyldes, at disse afdelinger dagligt har kontakt til mange borgere.
I forbindelse med opfølgningen på borgertilfredshedsundersøgelsen blev der taget udgangspunkt i de politiske og lovmæssige krav, som de to afdelinger arbejder under, i designet af de to undersøgelser. Borgernes tilfredshed blev målt på parametre såsom medarbejdernes generelle adfærd, imødekommenhed, venlighed, faglige kompetencer, relevans af indholdet af samtalerne samt fysiske omgivelser.
Svarprocent
Begge undersøgelser har fået forholdsvis lave svarprocenter. For BorgerServices vedkommende var svarprocenten på henholdsvis 21% (forår) og 31% (efterår). For Job- og SocialCenterets vedkommende er svarprocenten 18%. Resultaterne skal derfor ses som en indikation og ikke et repræsentativt resultat.
Hovedkonklusioner fra borgertilfredshedsundersøgelserne
Undersøgelserne i BorgerService og Job- og SocialCenteret viser generelt en meget høj tilfredshed med borgerbetjeningen. 98 pct. er således tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg i BorgerService i forårsundersøgelsen, og 99 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med deres besøg i efterårsundersøgelsen. Undersøgelsen i Job- og SocialCenteret viser ligeledes høj tilfredshed, således svarer 68 pct., at de oplever, at deres forløb i Job- og SocialCenteret hjælper dem til at komme i job eller uddannelse.
Den videre proces
Solrød Kommune sætter i 2016 fokus på borgernes tilfredshed gennem kommunens nye imagestrategi, som bl.a. sætter fokus på, hvordan kommunen kommunikerer med borgerne igennem en række tiltag, fx. undervisning i mundtlig og skriftlig kommunikation samt anvendelse af borgerklager som metode til at blive bedre og dygtigere. Både Job- og SocialCenteret og BorgerService vil derudover arbejde videre med løbende tilfredshedsmålinger for at sikre, at der fortsat opretholdes et højt tilfredshedsniveau.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
58. Idrætsanlægsfonden 2016Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 04.00.00-P24-9795-10
Idrætsanlægsfonden 2016
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til uddeling fra Idrætsanlægsfonden 2016 og frigivelse af anlægsbevilling på 82.000 kr.
Indstilling
Administrationen indstiller at:
- Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 82.000 kr. frigives i overensstemmelse med indstillingerne fra Idræts-/erhvervsklubben Team Solrød.
- Restrådighedsbeløb på 612.000 kr. som følge af den delvise momsrefusion udgør fondspujlen i en 2. ansøgningsrunde med frist medio august 2016.
Beslutning
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. april 2016, pkt. 46:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. april 2016, pkt. 46:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Kommunes Idrætsanlægsfond rummer i 2016 et rådighedsbeløb på 694.000 kr.
Fondsmidlerne kan anvendes til at støtte anlæg, ombygning og renovering af idræts/motionsfaciliteter, som kommer borgere i Solrød Kommune til gode. Ansøgning af fondsmidlerne er principielt åbne for alle borgere, i såvel organiseret som i selvorganiseret idrætsregi. Det er et krav for tildeling af støtte, at der ydes mindst 20% medfinansiering fra andre ikke-kommunale kilder. Medfinansieringen kan f.eks. bestå af penge, grunde, bygninger, levering af varer eller tjenesteydelser. Medfinansiering via reklameindtægter/sponsorater accepteres under forudsætning af, at Solrød Kommunes retningslinjer på området overholdes. Oplysninger om eventuelle afledte driftsudgifter, herunder personaleressourcer, skal indgå i ansøgningerne med oplysning om, hvorledes de tænkes afholdt.
Alle modtagere af støtte skal inden et år efter tildelingen indsende regnskab for projektet. Midler, der ikke anvendes i overensstemmelse med ansøgningen, vil ikke blive udbetalt eller blive krævet tilbagebetalt til Solrød Kommune.
Administrationen har modtaget seks ansøgninger, som er behandlet af Team Solrøds bestyrelse den 29. marts 2016.
Ansøger | Ansøgningens formål | Ansøgt beløb | Team Solrøds indstilling |
Havdrup Fodbold | Udvidelse af fodboldbaneareal | 60.000 kr. | 60.000 kr. |
Nøddebo Børnehave | Etablering af multibane | 196.430 kr. | 75.000 kr. |
Boligforeningen Enggården | 2.etape af Motion – Træning og Leg | 160.000 kr. | Afvises |
Star Masters Danmark | Støbning af fundament til petanquehal | 400.000 kr. | Afvises |
Havdrup/Solrød Skytteforening | Standpladser til skydebane | 38.340 kr. | 38.340 kr. |
Køge Bugt Privatskole | Renovering af udeområder og etablering af legeplads + boldbaneområde. | 960.000 kr. | Afvises |
I alt | 1.814.770 kr. | 173.340 kr. |
Støtte til etablering af en multibane ved Nøddebo Børnehave udgør kun knap 40% af det ansøgte beløb. Derfor skal det afklares om og i så fald hvornår en realisering af projektet er muligt, førend der kan ske frigivelse af en anlægsbevilling.
Da der modtages delvis momsrefusion af tilskud udbetalt fra Idrætsanlægsfonden vil det medføre et forbrug af Idrætsanlægsfondens samlede rådighedsbeløb på 82.000 kr. Den samlede pulje i denne ansøgningsrunde vil således ikke være opbrugt, og derfor er det Team Solrøds indstilling, at restrådighedsbeløbet på 612.000 kr. udgør fondspuljen i en 2. ansøgningsrunde med frist medio august 2016. Heraf vil 75.000 kr. blive prioriteret, såfremt etableringen af en multibane kan realiseres.
Høring
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb er afsat i budget 2016.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
59. Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse på skole og SFO1 i 2015Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 17.01.00-P05-4247-15
Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse på skole og SFO1 i 2015
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om brugertilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFO1-området i 2015.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 11. april 2016, pkt. 21:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 18. marts 2013 det overordnede koncept for brugertilfredshedsundersøgelser i Solrød Kommune, sådan at der hvert år gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse på et af de store velfærdsområder; skole, ældreområde og dagtilbud. I 2015 gennemførtes undersøgelsen på skole- og SFO1-området med forældrene som respondenter.
Familie- og uddannelsesudvalget godkendte den 1. juni 2015 spørgeskemaerne til undersøgelsen. Udvalget besluttede samtidig at udskyde brugertilfredshedsundersøgelsen, sådan at undersøgelsen ikke var sammenfaldende med, at eleverne lige var begyndt på et nyt klassetrin og i en ny klasse. Det var tanken, at man ved at vente sikrede større erfaringsgrundlag hos brugerne i forhold til deres oplevelse af skolen og SFOen (SFO1). Brugertilfredshedsundersøgelserne blev gennemført i oktober-november måned 2015.
Familie- og uddannelsesudvalget valgte derudover at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse i SFO2. Det blev yderligere besluttet, at SFO2-undersøgelsen skulle have børnene selv som respondenter i stedet for deres forældre. Resultaterne af SFO2 er dog ikke medtaget her. Det skyldes, at undersøgelsen fik meget få besvarelser (39 svar og 27 delvise svar, i alt ca. 16 procent). Området vil i stedet blive undersøgt via næste års trivselsundersøgelse, hvor en del af undersøgelsen specifikt vil blive rettet mod SFO2.
Hovedkonklusioner fra brugertilfredshedsundersøgelsen
Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen på skole- og SFO-området er at måle forældrenes tilfredshed med skolen. Der er generelt en stor tilfredshed med skole og SFO1. Således svarer 75 pct., at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med skolen, og 71 pct. svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med SFO1.
Forældrene udtrykker en særlig høj tilfredshed med deres børns faglige udbytte, lærernes evne til at udfordre eleven fagligt og lærernes evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade. På spørgsmålet om fagligt udbytte svarer således 75 pct. af respondenterne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse. På spørgsmålet om lærernes evne til at udfordre eleverne fagligt svarer 78 pct., at de enten er tilfredse eller meget tilfredse. Og på spørgsmålet om lærernes evne til at få børnene til at føle sig trygge og glade, svarer 79 pct. af respondenterne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse.
Områder med særlig høj tilfredshed på SFO1-området er aktiviteterne i SFO1, SFO1s udendørsfaciliteter og SFO1s åbningstider. På spørgsmålet om SFO1s aktiviteter svarer 69 pct., at de er enten tilfredse eller meget tilfredse. På spørgsmålet om SFO1s udendørsfaciliteter svarer 75 pct. af respondenterne, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse. Og på spørgsmålet om SFO1s åbningstider svarer 89 pct. af respondenterne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse.
Undersøgelsen viser derudover et par potentielle udviklingspunkter. På skoleområdet svarer 45 pct., at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med den faglige fordybelse og lektiehjælp, som tilbydes. 56 pct. svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med de indendørs fysiske rammer på skolen, og 61 pct. er enten tilfredse eller meget tilfredse med trafiksikkerheden ved skolen.
På SFO-området svarer 26 pct., at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med forældrebetalingen for SFO1 og 38 pct. svarer, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af medarbejdere pr. barn.
Undersøgelsens design og gennemførsel
Brugertilfredsundersøgelsen på skole og SFO-område er en totalundersøgelse, hvor alle forældre er inviteret til at deltage. Invitationen til undersøgelsen er udsendt elektronisk til forældregruppen via skolernes skoleintra. Forældrene fik muligheden for at besvare spørgeskemaet elektronisk.
Undersøgelsen har en svarprocent på 29 pct. Det er en forholdsvis lav svarprocent (KL’s anbefaling er minimum 35 pct.), og resultatet er derfor ikke nødvendigvis validt. Det betyder, at resultatet kan ses som en indikation og ikke nødvendigvis som et udtryk for forældregruppens samlede holdning.
Spørgeskemaet indeholder 52 spørgsmål (inklusiv baggrundsspørgsmål) og dækker en række emner. På skoleområdet dækker spørgsmålene undervisning, trivsel i klassen, samarbejdet og de fysiske rammer, og på SFO-området dækker spørgsmålene det pædagogiske arbejde, trivslen i SFO’en, samarbejdet og de fysiske rammer samt betaling, åbningstider og antal ansatte.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
60. Ny lokal MED-aftale for Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 81.38.00-A00-1-16
Ny lokal MED-aftale for Solrød Kommune
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om indgåelse ny lokal MED-aftale for Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har indgået ny lokal MED-aftale – aftale om medindflydelse og medbestemmelse.
Aftalen er indgået med repræsentanter for de faglige organisationer i et forhandlingsorgan, der har været nedsat efter reglerne i Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse (mellem KL og overenskomstpartere).
Lokal MED-aftalen omfatter vilkårene for såvel samarbejdsorganisationen som arbejdsmiljøorganisationen. Den nye aftale erstatter den hidtidige aftale fra 2009 og omfatter en opdatering og modernisering i forhold til de ændringer, der har været i den overordnede rammeaftale.
Aftalen omfatter rammerne og strukturen for samarbejdet i kommunens MED-udvalgssystem, der omfatter Hoved-MED-udvalget, de lokale MED-udvalg og personalemøder (i de mindre institutioner/afdelinger uden lokalt MED-udvalg).
Aftalen omfatter ligeledes strukturen og rammerne for arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen, der ligeledes er tilpasset kommunens struktur og tilrettelagt, så der sikres en optimering af ressourceanvendelsen i arbejdsmiljøarbejdet.
Herudover har formålet været at sikre og optimere en smidig og relevant ressourceanvendelse i henholdsvis samarbejds- og arbejdsmiljøorganisationen. Dette er sket ved en entydig ansvars- og opgaveplacering, der er i overensstemmelse med Solrød Kommunes organisering og struktur.
Endelig har det været hensigten at sikre nødvendig og relevant information og inddragelse og dermed yderligere styrke samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og ledelse.
Der er aftalt en klar og entydig ramme for arbejdsmiljøopgavernes placering, hvor det er de udpegede arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsesrepræsentanterne i arbejdsmiljøgrupperne, der skal løse de konkrete opgaver samt har ansvar for at sikre information og inddragelse af institutionens lokale MED-udvalg/personalemøder i relevant omfang.
Hoved-MED-Udvalget er fortsat øverste samarbejdsorgan i såvel samarbejdsorganisationen og arbejdsmiljøorganisationen, således at der sikres en relevant sammenhæng mellem områderne. Hoved-MED-udvalgets sammensætning er uændret og vil fortsat bestå af Direktionen og ledelsesrepræsentanter fra arbejdsgiversiden samt lokale tillidsrepræsentanter fra de forskellige områder i kommunen udpeget af de faglige organisationer.
Overordnet set er den nuværende organisering bibeholdt samtidig med, at der er sket præciseringer i forhold til nye regler m.v. Få medarbejdere vil derfor opleve ændringer.
Høring
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
61. Fastlæggelse af dagsorden til møde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og Hoved-MED-udvalgetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 81.00.00-A26-7476-11
Fastlæggelse af dagsorden til møde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og Hoved-MED-udvalget
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal fastlægge dagsordenen til det årlige dialogmøde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og Hoved-MED-udvalget tirsdag den 17. maj 2016.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Hoved-MED-udvalgets forslag til dagsorden tiltrædes og eventuelt suppleres med yderligere punkter.
Beslutning
Tiltrådt.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og Hoved-MED-Udvalget skal mødes en gang årligt i henhold til aftale mellem overenskomstparterne og KL for at drøfte emner af fælles interesse med særlig vægt på det kommende budgetforløb.
Den årlige drøftelse med kommunens øverste samarbejdsorgan gennemføres i maj måned og afholdes forud for Økonomi,- teknik- og miljøudvalgets planlagte møde tirsdag den 17. maj 2016. Drøftelsen afholdes kl. 15.30 - 17.00.
Hoved-MED-Udvalget foreslår, med udgangspunkt i de gode erfaringer fra møderne i henholdsvis 2014 og 2015, at den dialogbaserede mødeform fastholdes og med følgende temaer på dagsordenen:
- Trivselsundersøgelsen og trivselsfremme.
- Branding, Employer Branding og medarbejderstolthed.
Hoved-MED-udvalget udarbejder en række spørgsmål (dialogbaseret spørgeramme), der kan understøtte dialogen.
Såfremt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget måtte have andre eller supplerende temaer, vil der tidsmæssigt være mulighed for dette.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
62. Christians Have 3. etape - projekteringsfase 2 - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.06.00-P20-1300-15
Christians Have 3. etape - projekteringsfase 2 - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til en anlægsbevilling for den sidste del af projekteringsarbejdet på 3. etape, Plejecenter Christians Have.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 204.000 kr. til udarbejdelse af udbudsmateriale frigives.
Beslutning
Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 11. april 2016, pkt. 48:
Anbefales.
Sagsfremstilling
I forbindelse med budget 2015 besluttede Byrådet, at Plejecenter Christians Have samt rehabiliteringsafsnittet skulle udvides. Konkret planlægges opførelse af 30 plejeboliger som følge af det øgede antal ældre i kommunen. Dertil er der et voksende behov for rehabiliteringspladser, da et stigende antal borgere udskrives tidligt fra en indlæggelse på sygehuset og har behov for yderligere genoptræning og pleje, inden de kan klare sig i eget hjem. Derfor planlægges et byggeri med 24 rehabiliteringspladser med tilhørende serviceareal. De eksisterende 15 rehabiliteringspladser tilbageføres til 10 plejeboliger, som de oprindeligt var bygget til. Samlet øges antallet af plejeboliger således med 40.
Byrådet meddelte den 23. marts 2015 en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.200.000 kr. til udarbejdelse af procedure for EU-udbud, at få klarlagt proces for projektets udførelse samt opstart af planlægning og projektering af boliger og serviceareal.
I 2015 er planlægning og projektering påbegyndt. Processen er nu så langt, at byggeriet skal i EU-bud i foråret 2016. Samtidig fortsætter den videre afklaringsproces i de etablerede arbejdsgrupper. Endvidere startes forundersøgelser vedrørende de tekniske installationer samt jordbundsundersøgelser ligeledes i foråret 2016.
Administrationen foreslår, at 204.000 kr. anvendes til udførelsen af en del af udbudsprocessen.
Høring
Der er ingen høringspligt i sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2016.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
63. Solrød Gl. Skole. forbedring af området for parkering til biler og cyklister - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.11.00-Ø00-1-16
Solrød Gl. Skole. forbedring af området for parkering til biler og cyklister - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til en anlægsbevilling til forbedring af området for parkering til biler og cyklister på Solrød Gl. Skole.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevillingen med tilhørende rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til udførelsen af arbejderne frigives.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling
Der er et stort behov for parkeringspladser ved Solrød Gl. Skole, og eksisterende parkeringsarealer er ikke længere tilstrækkelige. Dette øger risikoen for sammenstød og påkørsler, da bilister parkerer på de grønne arealer.
Administrationen foreslår, at anlægsbevillingen på 1 mio. kr. anvendes til udbedring af den eksisterende belægning på parkeringsarealerne ved Solrød Gl. skole samt til en udvidelse af de eksisterende parkeringsarealer både for biler og cykler. En adskillelse af den kørende og gående trafik vil medvirke til øget sikkerhed på skolen. Udvidelsen af parkering etableres på arealet ved Ungebasens have (tidligere den gamle Spiren Børnehaves legeplads).
Høring
Høring
Der er ingen høringspligt i sagen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2016.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Byrådet.
Bilag
64. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.13.06-A50-9717-15