Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 11-06-2012
Mødested: Borgmesterens kontor
121. Havdrup Vest - Ændring af helhedsplan og lokalplanlægning af den nordlige del af ejendommen Kildevej 5Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/7
Havdrup Vest - Ændring af helhedsplan og lokalplanlægning af den nordlige del af ejendommen Kildevej 5
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til, om en del af Helhedsplanen for Havdrup Vest skal
revideres og om der skal tilvejebringes en lokalplan for den nordlige del af
ejendommen Kildevej 5. Endvidere skal det besluttes, om Solrød Kommune skal forhandle
om et mageskifte af et mindre areal i den sydlige del af ejendommen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Helhedsplanen for Havdrup Vest ændres således, at eksisterende bebyggelse på Kildevej 5 nedrives og der opføres flere enfamiliehuse og dobbelthuse og et reduceret antal rækkehuse.
Der udarbejdes en lokalplan for den nordlige del af Kildevej 5, med forventet politisk behandling af forslaget i september 2012 og endelig vedtagelse i februar 2013.
Ansøgning om mageskifte i område C udskydes til det pågældende areal lokalplanlægges.
Sagsfremstilling
Ejendommen
Kildevej 5 i Havdrup, udgør med sine 7,5 ha ca. en tredjedel af Helhedsplanen
for Havdrup Vest. Ejendommen, som er et husmandssted, er privatejet og ligger i
landzone. Ejendommen har de seneste mange år har været anvendt til hestehold,
men er nu solgt til et byggefirma.
Den
nye ejer af ejendommen Kildevej 5. søger om følgende:
Ændring af Helhedsplanen for den vestlige del af Havdrup Vest, som ejes af den nye ejer. Arealet ansøges opdelt i tre etaper, jf. bilag:
Etape A (nordligste område).
Etape B (mellemliggende område).
Etape C (Sydligste område).
At Solrød Kommune tilvejebringer en lokalplan for den nordligste del af ejendommen - etape A.
At Solrød Kommune mageskifter et areal på ca. 13.000 m2, som ligger inden for Helhedsplanen, men som først skal udbygges senere.
I
den gældende Helhedsplan for Havdrup Vest, vedtaget af Byrådet den 28. april
2008, er bygningerne på Kildevej 5 bevaret, og der er reserveret 2 arealer til
daginstitution. Endvidere er området disponeret med en bred rekreativ passage
fra Havdrup Nyskov ind i Havdrup Vest området. Arealet den nye ejer søger ændret
er i helhedsplanen udlagt med et større antal rækkehuse, en stor del dobbelthuse
og en mindre antal enfamiliehuse.
Ændring af Helhedsplanen:
Den
nye ejer ønsker at nedrive de eksisterende bygninger på ejendommen Kildevej 5
og at udstykke haven samt det areal, der er reserveret til institution til
parcelhusgrunde og dobbelthusgrunde. Planen er, at grundene skal sælges videre
med nøglefærdige huse.
Administrationen
vurderer, at det planlægningsmæssigt er en fordel at nedrive landbrugsbygningerne
og udstykke arealet til nye boliger, da dette areal ligger tæt på stationen og
umiddelbart op til Havdrup Nyskov. Der er ikke længere behov for to
arealreservationer til institution, da det andet areal, som ejes af kommunen,
allerede er sikret med en lokalplan.
Rækkehuse,
som først vil blive opført i etape B (senere lokalplan) ønskes opført i et plan
i stedet for to, bl.a. for at kunne udbyde tidssvarende ældreboliger i området.
Dobbelthuse
ønskes udlagt som ca. 450 – 500 m2 store parceller, hvilket er større
end de 350 – 400 m2 der var forudsat i Helhedsplanen fra 2008.
En
del dobbelthuse ønskes ændret til fritliggende enfamiliehuse, idet byggefirmaet
vurderer, at det er den mest efterspurgte boligform i området og vil kunne
tiltrække flere nye familier til Havdrup Vest.
Den
rekreative grønne passage nordvest i området gøres smallere, hvorimod kilen i
det sydvestlige hjørne, der er mindre egnet til at bebygge på grund af høj
vandstand, gøres bredere.
Administrationen
vurderer, at de ønskede forandringer kan gennemføres uden, at Helhedsplanen
ændrer karakter. Af hensyn til fremdriften i områdets udbygning anbefales det
at godkende ændringsforslagene.
Ønske om lokalplanlægning af etape A:
I
Boligudbygningsplanen for 2012 er de nye boliger på Kildevej 5 rykket frem i
forhold til de tidligere års prognoser, netop fordi ejendommen er solgt til et
byggefirma. I planen forventes indflytning i 5 boliger om året i årene 2013 –
2016.
Hvis
der udarbejdes en lokalplan for hele ejendommen nu, overføres arealet til
byzone, og skal derfor beskattes som sådan. Da ejeren forventer, at der kan gå
mange år før området er fuldt udbygget, søger de kun om lokalplan for den del
af ejendommen, der er markeret som etape A, jf. bilag.
På
den baggrund anbefaler administrationen, at lokalplanarbejdet for etape A
sættes i gang. Lokalplanforslaget kan forelægges for byrådet i september 2012
og vedtages endeligt i februar 2013, således at byggestart er mulig i foråret
2013. Ejeren skal selv byggemodne arealet og anlægge de nødvendige veje.
Mageskifte:
Byggefirmaet
ønsker at mageskifte et areal på ca. 1.300 m2 i den sydlige del af
Helhedsplanen, etape C, jf. bilag, med et tilsvarende areal i kommunens del af
Helhedsplanen.
Mageskiftet
er ud fra en praktisk udbygningsmæssig synsvinkel fornuftig. Kommunens areal
rummer dog en byggemulighed for 2-3 boliger, hvorimod det areal kommunen i
givet fald skal overtage, er et friareal uden samme byggemuligheder.
Administrationen anbefaler, at forhandlingerne om mageskifte udskydes til
byggeri i den sydlige del af Helhedsplanen bliver aktuelt, da værdiforskellen
mellem de to arealer er betydelig og vil kræve yderligere vurdering.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
122. Godkendelse af projektforslag vedrørende halmbaseret fjernvarme i Gl. HavdrupÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/9828
Godkendelse af projektforslag vedrørende halmbaseret fjernvarme i Gl. Havdrup
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til projektforslag vedrørende halmbaseret fjernvarme i
Gl. Havdrup.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Byrådet godkender projektforslag vedrørende halmbaseret fjernvarme i Gl. Havdrup.
Projektforslaget sendes i høring i 4 uger hos landsbyens beboere.
Efter høringsperioden godkendes projektet endeligt af Byrådet.
Sagsfremstilling
Solrød
Fjernvarmeværk A.m.b.a. (SFV) har anmodet Solrød Kommune om godkendelse af et
projektforslag omfattende halmvarmebaseret fjernvarme i Gl. Havdrup Landsby.
Projektforslaget omfatter
anlæg af et ca. 0,4 MW halmfyret kedelanlæg på landbrugsejendommen
Hyldagergård, Roskildevej 17 samt anlæg af et tilhørende fjernvarmesystem til
forsyning af Gl. Havdrup og omegn. Med en planlagt varmekapacitet på over 0,25
MW er der lovgivningsmæssigt tale om et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der
skal godkendes af kommunen i henhold til Varmeforsyningsloven. Projektet
baseres på indgåede aftaler med foreløbigt 26 ejendomsejere svarende til 60
boliger i og ved Gl. Havdrup. Det vurderes, at tilsagnene samlet giver mulighed
for årligt at sælge ca. 876 MWh fjernvarme.
Gl.
Havdrup landsby er beliggende uden for Solrød Kommunes kollektive
varm-forsyningsområder. Projektforslaget berører således ikke den eksisterende
område-afgrænsning i kommunen mellem fjernvarme og naturgas. Idet der ingen kommunal
varmeplanlægning er for landsbyen og omegn, har de lokale ejendomme i dag
individuelle varmeanlæg – overvejende oliefyr, men også elvarme og supplerende
brændeovne benyttes og enkelte har fået varmepumpeanlæg.
I
kommunens Varmeplan 2008-2012 (http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=6611)
er der fastsat et mål om, at kommunen skal reducere CO2-udledningen
fra varmeforsyningen med 20% inden udgangen af 2012. Det svarer til en reduktion
på ca. 8.400 tons CO2. En af indsatserne for at nå det mål er, at
fremme konvertering fra individuel opvarmning på olie og el til fjernvarme,
baseret på vedvarende energi de steder, hvor det vil være samfundsøkonomisk
fordelagtigt.
I projektforslaget
er der foretaget beregninger af selskabs-, bruger- og samfundsøkonomi.
Beregningerne viser klare positive resultater i forhold til selskabs- og
brugerøkonomien og svagt positive resultater i forhold til samfundsøkonomien.
Projektforslaget
giver også en markant miljømæssig gevinst i form af en reduktion i CO2-udledningen
på ca. 300 tons årligt for de 60 boliger. Projektforslaget er således helt i
overensstemmelse med mål og indsatser i Kommunes Varmeplan.
I
følge Bekendtgørelse nr. 1295 af 13. december 2005 om godkendelse af projekter
for kollektive varmeforsyningsanlæg, skal kommunen skriftligt underrette
berørte borgere og brugere om projektforslaget. Herunder gøre opmærksom på, at
eventuelle bemærkninger til forslaget skal fremsendes til kommunen inden for 4
uger. Efterfølgende skal kommunen endelig godkende projektforslaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
123. Kommunegaranti til Solrød FjernvarmeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/8684
Kommunegaranti til Solrød Fjernvarme
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Fjernvarme for
optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 5,5 mio. kr.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der ydes tilsagn om kommunegaranti til lån med maksimalt provenu på 5,5 mio. kr. under forudsætning af, at projektforslaget vedrørende fjernvarme godkendes efter endt høring.
Der opkræves garantiprovision på 1,0 % p.a.
Indtægtsbevilling på 55.000 kr. tilgår kassebeholdningen.
Sagsfremstilling
Solrød
Fjernvarme har i brev af 22. maj 2012 ansøgt om kommunegaranti for optagelse af
lån med maksimalt provenu på 5,5 mio. kr.
Lånet skal anvendes
til etablering af et fjernvarmeanlæg til forsyning af Gl. Havdrup, i henhold
til Solrød Kommunes Klimaplan. Garantien
søges på betingelse af, at Byrådet godkender det endelige projekt for
varmeforsyningen af Gl. Havdrup. Solrød Fjernvarme har på en ekstraordinær
generalforsamling den 31. maj 2012 fået tilsagn til optagelse af lånet.
Af
Solrød Fjernvarmes årsregnskab for 2010/11 kan udledes følgende nøgletal:
Årlig
omsætning |
38,7 mio. kr. |
Anlægsaktiver |
67,3 mio. kr. |
Likvid
beholdning |
4,6 mio. kr. |
Egenkapital |
25,0 mio. kr. |
Langfristet
gæld i alt |
44,5 mio. kr. |
Ifølge
budget for regnskabsår 2011/12 er den årlige omsætning sat til 35,5 mio. kr.
Solrød
Fjernvarme har ifølge regnskabet udelukkende lån i KommuneKredit, og ifølge udtræk
fra KommuneKredit er der pr. 23. maj 2012 en samlet restgæld på 51,0 mio. kr.
på kommunegaranterede lån.
Ifølge
lånebekendtgørelsen § 12, stk. 1 kan kommunen stille garanti til formål som
kommunen selv kan låne til.
Garantiprovision
I
henhold til Tilsynsrådet er det en betingelse for kommunegarantien, at Solrød
Fjernvarme betaler en provision på markedsmæssige vilkår for garantien. På byrådsmøde
den 30. januar 2012 vedtog Byrådet at fastsætte en provision på 1% af det
nominelle lånebeløb, og en årlig provision på 1% af restgælden på det garanterede
lån ved årsskiftet.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser. Indtægten på 55.000 kr. tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
124. Byggesagsgebyr i forhold til serviceniveau 2013Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 09/5000
Byggesagsgebyr i forhold til serviceniveau 2013
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til byggesagsgebyrernes størrelse i 2013 i forhold til
serviceniveauet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Gebyret for et nyt enfamiliehus og etageboliger hæves og harmoniseres med nabokommunernes samt minimumsgebyret og anmeldelsesgebyret hæves.
Øvrig gebyrstruktur fastholdes således, at der opkræves et minimumsgebyr suppleret med et m² beløb uden et maksimum gebyr.
Sagsfremstilling
Den 13. februar
2012 besluttede Økonomi-, teknik- og miljøudvalget, at Byrådet inden
sommerferien skulle tage stilling til byggesagsgebyrernes størrelse i forhold
til serviceniveauet. Dette skal ske på baggrund af en sammenligning med andre
kommuner, samt en beregning af de faktiske udgifter til byggesagsbehandlingen i
forhold til gebyrernes størrelse og fordeling.
Sammenligning
af byggesagsgebyrerne med nabokommunerne
Den 1. april 2009 trådte
bygningsreglementets nye regler om gebyropdeling i kraft efter følgende 5
hovedkategorier med tilhørende underkategorier:
Simple konstruktioner.
Enfamiliehuse.
Industri og lagerbebyggelses samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet.
Andre faste konstruktioner m.v.
Øvrige erhvervs- og etagebyggeri.
Opdelingen har til
hensigt, at man kan sammenligne kommunernes byggesagsgebyrer. Gebyrerne må ikke
overstige de faktiske udgifter til byggesagsbehandlingen.
Administrationen
har sammenlignet niveauet for Solrød Kommunes 2011 byggesagsgebyrer med
nabokommunerne: Greve, Roskilde og Køge. Sammenligningen fremgår af bilaget.
Solrød Kommune
fastholdt i 2012 gebyrernes størrelse på 2011 niveau. Nabokommunerne har enten
fastholdt eller ladet byggesagsgebyrerne stige i 2011.
Faktiske
udgifter til byggesagsbehandlingen i forhold til gebyrernes størrelse og
fordeling
Byggesagsteamet
består af 4½ byggesagsbehandler samt en teamleder, som fordeler sit arbejde
mellem Plan- og byggesager.
Indtægten fra
byggesagsbehandling i 2011 var ca. 542.000 kr., mod budgetteret 580.000
kr. Denne indtægt dækkede på ingen måde den reelle udgift, idet den i 2011
udgjorde ca. 2.7 mio. kr. til løn, It- og kontorhold, altså en brugerfinansiering
på ca. 20 % i 2011.
Administrationen
anbefaler
Solrød Kommunes
byggesagsgebyrer ligger i 2011 i den lave ende af gebyrspændet, hvorfor
administrationen anbefaler, at gebyret for et nyt enfamiliehus og etageboliger
hæves og harmoniseres med nabokommunernes. Ligeledes anbefales det, at
minimumsgebyret og anmeldelsesgebyret hæves, så det svarer mere til nabo kommunerens
niveau. Øvrig gebyrstruktur fastholdes således, at der opkræves et
minimumsgebyr suppleret med et m² beløb uden et maksimum gebyr.
Med den anbefalede
ændring af byggesagsgebyrerne, er der ikke lagt op, at der skal tilføres
yderligere ressourcer til området. Serviceniveauet vil således fortsætte, som
besluttet af Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i februar 2012.
Forslag
til nye takster fremgår af bilag.
Finansiering
Sagen
har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for 2012. Konsekvensen for at hæve
gebyrerne, indregnes i budgetforslag 2013-2016. Takstændringen vil øge
indtægsbevillingen med 90.000 kr. fra 2013.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
125. Udvidelse af porteføljeaftale med Danske CapitalÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/8845
Udvidelse af porteføljeaftale med Danske Capital
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal godkende, at porteføljeaftalen med Danske Capital
udvides med 95 mio. kr. til køb af obligationer.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Porteføljeaftalen med Danske Capital udvides med 95 mio. kr. til køb af obligationer.
Administrerende direktør og økonomichef bemyndiges til at indgå aftale med Danske Capital.
Sagsfremstilling
Kommunens
kassebeholdning er i dag placeret i kontanter, på konti i Danske Bank og på
porteføljeaftale i Danske Capital.
Der
er i dag kun sikkerhed for kommunens indestående i pengeinstitutter indtil
100.000 euro, svarende til ca. 750.000 kr., hvis Danske Bank går konkurs. For
at minimere kommunens risiko foreslås det, at indestående på konti i Danske
Bank nedsættes ved at den nuværende porteføljeaftale med Danske Capital udvides
med 95 mio. kr., der kun kan anvendes til køb af danske obligationer.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
126. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 2: Plan, erhverv og kollektiv trafikÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 2: Plan, erhverv og kollektiv trafik
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 2: Plan, erhverv og kollektiv trafik.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi for 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revidering af
politiske mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og
vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
2 ”Plan, erhverv og kollektiv trafik” omfatter udarbejdelse af kommuneplaner og
lokalplaner, bolig- og byudvikling, erhvervsstøtte samt medfinansiering af
busdriften.
Administrationen
foreslår følgende nyt konkret mål:
Der skal ske en vurdering af de landskabelige udpegninger ved næste kommuneplanrevision.
Målet
træder i stedet for det hidtidige mål om at udarbejde en landskabsanalyse, da
målet er opfyldt.
Herudover
foreslår administrationen, at det overordnede mål om København Syd-samarbejdet
sprogligt korrigeres i forlængelse af ændringen af samarbejdet på
erhvervsområdet. Målet lyder i 2012:
København Syd området udvikles og fastholdes som et attraktivt område i Øresunds- og Hovedstadsområdet for både erhverv, bosætning og turisme.
Det
foreslås at den sidste del af sætningen efter ordet ”Hovedstadsområdet” udgår.
De
samlede mål for politikområde 2 kan ses i deres helhed i bilaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
127. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 3: Borgerbetjening, administration og byrådÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 3: Borgerbetjening, administration og byråd
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 3: Borgerbetjening, administration og byråd.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi for 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revision af politiske
mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og vedtages
af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
3 omfatter politiske mål for borgerbetjening, administration og byråd.
I
de sidste år har en del af målene haft fokus på at fremme den digitale udvikling
i Solrød Kommune og det fokus er fastholdt i forslaget for 2013. Administrationen
foreslår tre nye konkrete mål:
Alle borgerbetjenende medarbejder skal agere digitale ambassadører og fremme digital selvbetjening, så digital kommunikation bliver et stadig hyppigere og naturligt valg.
Målet
er en sammenskrivning af tre tidligere mål, hvor der i det nye mål er lagt
fokus på medarbejdernes rolle som digitale ambassadører.
Digital post skal på sigt være borgernes foretrukne henvendelseskanal til Solrød Kommune ved skriftlig kommunikation. I 2013 skal mindst 30 % af borgerne være tilmeldt digital post.
Målet
er nedjusteret i forhold til 2012, hvor målet var 60 %, da erfaringerne viser,
at udviklingen ikke er gået så hurtigt som forventet. I dag er 19 % af borgerne
i Solrød Kommune tilmeldt digital post. Den kommune med flest borgere tilmeldt
er Sorø Kommune, hvor 22,1 % af borgerne er tilmeldt.
Hjemmesiden skal grafisk og indholdsmæssigt opdateres til bedre at understøtte borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger og søgning af information om kommunale ydelser. Borgernes tilfredshed med hjemmesiden skal øges frem mod 2014.
Baggrunden
for det nye mål er, at den eksisterende hjemmeside har vist sig at have
tekniske, grafiske og strukturmæssige begrænsninger i forhold til at understøtte
selvbetjening og følge de forventninger der knytter sig til digitalisering af
den offentlige sektor.
Det
nye mål for hjemmesiden træder i stedet for mål fra 2012 om at formidlingen på
eksisterende hjemmeside skal være i et klart og læsevenligt sprog, da arbejdet
med klart og læsevenligt sprog er blevet forankret i hjemmesidegruppen, som i
2012 har sat særlig fokus på emnet gennem deltagelse i formidlingskurser og
løbende vil sikre at hjemmesidens sprog forbedres.
I
forhold til Mål og Økonomi 2012 er fire konkrete mål knyttet til udvalgte selvbetjeningsløsninger
udgået, da de forventes opfyldt senest ultimo 2012. De øvrige mål for god
borgerbetjening videreføres uændret i forhold til 2012.
Alle
tre nye mål er formuleret som kvalitetskontraktmål. Det fremgår af Styrelsesloven,
at Kvalitetskontrakten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan målene
opfyldes og hvordan der følges op på målene:
Kvalitetskontraktmål |
Hvordan skal målet opfyldes? |
Hvordan følges op? |
Alle
borgerbetjenende medarbejdere skal agere digitale ambassadører og fremme digital
selvbetjening, så digital kommunikation blive et stadigt hyppigere og
naturligt valg.* |
Til at understøtte medarbejdernes
rådgivning af borgerne om digital selvbetjening skal der indkøbes relevante
redskaber til at understøtte arbejdet ex. indkøb af kontaktcenterløsning. |
Der skal gennemføres en
undersøgelse af omfanget af tilbuddet senest med udgangen af 2015. |
Digital post skal på sigt være
borgernes foretrukne henvendelseskanal til Solrød Kommune ved skriftlig
kommunikation. I 2013 skal mindst 30 % af borgerne være tilmeldt Digital
post. |
Minimum 30% af borgerne har
tilmeldt sig. Mængden af fysisk post skal
reduceres med 30% |
Der er gennemført en måling af mængden
af fysisk post i 2012, som der ved fornyet tælling i 2013 kan benchmarkes i
forhold til. |
Hjemmesiden skal grafisk og
indholdsmæssigt opdateres til bedre at understøtte borgernes brug af digitale
selvbetjeningsløsninger og søgning af information om kommunale ydelser.
Borgernes tilfredshed med hjemmesiden skal øges frem mod 2014.* |
Hjemmesiden skal senest i 2014
opleves som forbedret sammenlignet med 2011 i forhold til:
|
Der skal gennemføres en
undersøgelse af omfanget af tilbud senest med udgangen af 2015. |
*Målene
er knyttet til budgetønske til Budget 2013.
Kvalitetskontraktmålene
vil fremadrettet indgå i Solrød Kommunes Kvalitetskontrakt.
De
samlede mål for politikområde 3 kan ses i deres helhed i bilaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser for indeværende budget. To af målene
er knyttet til budgetønsker til Budget 2013.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
128. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 4: Bygninger, veje og grønne områderÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 4: Bygninger, veje og grønne områder
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 4: Bygninger, veje og grønne områder.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi for 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revidering af
politiske mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og
vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
4 omfatter bygninger, veje og stier samt grønne områder, grønne strøg, pladser
samt vandløb.
Administrationen
foreslår et nyt konkret mål:
Anlægsarbejdet med at forbinde Solrøds nye bydel, Trylleskoven, mod syd skal forsøges afsluttet inden igangsætning af baneprojekt gennem Solrød og opstart af udvidelse af motorvejen. I den forbindelse søges supplerende skolesti-forbindelse til bydelen finansieret ved tilskud fra den nationale cykelpulje
Baggrunden
er, at det eksisterende mål om at arbejde for at forbindende Trylleskoven mod
syd er opfyldt. Herudover foreslår administrationen, at nuværende mål om at
forbinde projektet ”En voldsom omvej” til det reakreative stinet i
strandområdet udgår, da målet forventes opfyldt senest ultimo 2012.
Administrationen
foreslår, at målene vedrørende emnerne ”Bygninger” og de øvrige mål i forhold
”Grønne områder, grønne strøg, pladser samt vandløb” samt ”kommunale veje og
stier” videreføres uændret i 2013.
De
samlede mål for politikområde 4 kan ses i deres helhed i bilaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
129. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 5: Miljø og forsyningÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 5: Miljø og forsyning
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 5: Miljø og forsyning.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revidering af
politiske mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og
vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
5: Miljø og Forsyning omfatter planlægning og myndighedsbehandling vedrørende
vand, varme, kloak og affald. Derudover omfatter området generel
miljøbeskyttelse med deraf følgende tilsyn, godkendelser og vejledninger, som
har til formål at løse borgernes og virksomhedernes miljø- og forsyningsproblemer.
Administrationen
foreslår, at målene knyttet til emnet ”Grøn Dagsorden” udgår, idet midlerne til
realisering af målene indgik i besparelserne i Budget 2011. I stedet er der i
Planstrategi 2011 indarbejdet mål som fremmer hvordan miljø og natur tænkes ind
i den kommunale planlægning. Det betyder, at følgende overordnede og konkrete
mål udgår fra Mål og Økonomi 2013:
Yde lokalt bidrag til opfyldelsen af globale og nationale miljømæssige mål ved at sikre en udvikling af kommunen på et bæredygtigt grundlag.
-
Solrød Kommunes affaldsplan, varmeforsyningsplan og
klimaplan vedtaget i 2008 og 2009 har alle til formål at reducere miljøproblemerne.
-
Frem til 2014 skal planerne implementeres og der
vil i perioden løbende blive fulgt op på om målene nås.
Gøre kommunens børn og voksne mere bevidste om deres rolle i forbindelse med en bæredygtig udvikling gennem information og dialog om miljøet og de initiativer, som kan forbedre miljøet.
-
Solrød Kommune vil opdatere og udvide
informationerne om miljøvenlig hverdag på kommunens hjemmeside.
Igangsætte projekter til reduktion af ressourcer, nedsætte forurening og øge anvendelse af miljøvenlige varer/materialer.
-
Der udarbejdes en Energihandlingsplan, hvor der
fastsættes aktiviteter, der kan realisere målene.
Motivere, støtte og bakke op om de initiativer borgere og virksomheder tager for at forbedre miljøet.
-
Kommunen støtter med vejledning og henvisninger
til, hvor der kan søges yderligere information og eventuelt økonomisk støtte. I
2011-2012 vil kommunen især have fokus på borgere, der ønsker at udskifte deres
oliefyr til vedvarende energi eller fjernvarme.
Administrationen
foreslår, at de eksisterende mål vedrørende emnerne affald, grundvand og
vandforsyning, spildevand og varmeforsyning fastholdes uændrede i 2013.
Det
samlede forslag til politiske mål på politikområde 5 kan ses i bilaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
130. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 6: BeskæftigelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 6: Beskæftigelse
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 6: Beskæftigelse.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi for 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revidering af
politiske mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og
vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
6 omfatter beskæftigelsesområdet, herunder kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge,
sygedagpenge, aktivering, revalidering, fleksjob, beskæftigelsesforanstaltninger
og integration.
Der
er udarbejdet tre nye kvalitetskontraktmål vedrørende integrationsområdet, da
det hidtidige mål om at øge mentorordningen med 30 % i 2012 i forhold til 2011
over for etniske minoriteter, der deltager i en målrettet beskæftigelsesindsats,
forventes opfyldt. Integrationsmålene var tidligere placeret under politikområde
14, men hører økonomisk til under politikområde 6: Beskæftigelse. Administrationen
foreslår følgende nye konkrete mål for integrationsområdet:
·
Antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, der
sættes under økonomisk administration, nedsættes med 20 % i forhold til 2011
·
Min. 19 borgere med anden etnisk baggrund end dansk består danskundervisningen
inden for den 3-årige integrationsperiode, svarende til en stigning på 58 % fra
2011 til 2013
·
Min. 10 borgere med anden etnisk baggrund en dansk kommer i ordinært
arbejde eller i ordinær uddannelse inden for den 3-årige integrationsperiode,
svarende til en stigning på 233 % fra 2011 til 2013
De
øvrige politiske mål for politikområde 6 fastsættes i Beskæftigelsesplanen, der
behandles i Byrådet i oktober 2012. Målene i Beskæftigelsesplanen udarbejdes på
baggrund af udmelding fra Beskæftigelsesministeren, men hvor de præcise måltal
udfyldes og besluttes af Byrådet senest ultimo januar 2013, jf. nye krav til
udfærdigelse af Beskæftigelsesplan 2013.
Det
fremgår af Styrelsesloven, at Kvalitetskontrakten skal indeholde en beskrivelse
af, hvordan målene opfyldes og hvordan der følges op på målene:
Kvalitetskontraktmål |
Hvordan skal målet opfyldes? |
Hvordan følges op? |
Antallet af borgere med anden
etnisk baggrund end dansk, der sættes under økonomisk administration,
nedsættes med 20 % i forhold til 2011 |
Øget brug af økonomisk vejledning
til borgere med anden etnisk baggrund end dansk Øget opmærksomhed blandt
medarbejderne på borgernes egne ressourcer ved modtagelsen af borgerne |
Antallet registreres i afdelingens
sagsbehandlingssystem |
Min. 19 borgere med anden etnisk
baggrund end dansk består danskundervisningen inden for den 3-årige
integrationsperiode, svarende til en stigning på 58 % fra 2011 til 2013 |
Øget dialog med uddannelsesstederne Øget fokus på kvaliteten på
uddannelsesstederne |
Antallet registreres i afdelingens
sagsbehandlingssystem |
Min. 10 borgere med anden etnisk
baggrund en dansk kommer i ordinært arbejde eller i ordinær uddannelse inden
for den 3-årige integrationsperiode, svarende til en stigning på 233 % fra
2011 til 2013 |
Fortsat brug af integrationsmentorer Fortsat brug af jobklub for
borgere med anden etnisk baggrund end dansk Øget anvendelse af
virksomhedsrettet indsats |
Antallet registreres i
afdelingens sagsbehandlingssystem |
Kvalitetskontraktmålene
vil fremadrettet indgå i Solrød Kommunes Kvalitetskontrakt.
De
samlede mål for politikområde 6 kan ses i deres helhed i bilaget.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Social-,
sundheds- og fritidsudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
131. Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 7: BeredskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2883
Forslag til politiske mål for 2013 på politikområde 7: Beredskab
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalgt skal tage stilling til forslag til politiske mål for
2013 på politikområde 7: Beredskab. Sagen forelægges Beredskabskommissionen før
den behandles i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslag til overordnede og konkrete mål vedtages med henblik på
at indgå i Mål og Økonomi for 2013-2016.
Sagsfremstilling
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget forholder sig en gang årligt til revidering af
politiske mål på udvalgets område. De politiske mål indgår i Mål og Økonomi og
vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2013.
Politikområde
7 omfatter brandvæsen og det civile beredskab. Redningsberedskabet skal kunne
yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ekstreme
vejrforhold, strømafbrydelser eller akutte uheld med farlige stoffer på
landjorden, på stranden, i søer og i vandløb.
Administrationen
foreslår følgende justeringer i de overordnede og konkrete mål:
Overordnede politiske mål |
Konkrete politiske mål |
At
sikre en hurtig og kompetent assistance til borgere, virksomheder og andre personer, der
opholder sig i Solrød Kommune samt til kommunens institutioner og ansatte i
nødsituationer. |
·
At afsøge mulighederne for at
etablere et samarbejde om et fællesslukningsområde mellem Solrød Kommune og
Greve Kommune. ·
Redningsberedskabet videreudvikles gennem samarbejde om etablering
af en fælles døgnbemandet vagtcentral på tværs af 10 kommuner. |
At forebygge ulykker, tab og skader ved
oplysningskampagner, kurser og lignende. |
·
I samarbejde med Solrød Kommunes Frivillige Redningsberedskab
afholdes fyrværkerioplysningskurser på skoler og institutioner. ·
At tilbyde institutionsmedarbejdere et internetbaserede kursus
i brandforebyggelse og brandbekæmpelse i samarbejde med Trygfonde samt at
give mulighed for praktisk afprøvning af brandmateriel via det frivillige
beredskab. |
Det
første konkrete politiske mål er konkretiseret i forhold til Mål og Økonomi
2012, hvor målet lød: ”Redningsopgaver løses i samarbejde med andre redningsberedskaber,
hvor det er mest optimalt”. Ændringerne er sket som følge af det aktuelle
samarbejde omkring etableringen af et fælles slukningsområde på tværs af Solrød
Kommune og Greve Kommune.
Målene
er drøftet i Beredskabskommissionen den 2. maj 2013.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Beredskabskommissionen den 02-05-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
132. Halkapacitet i Havdrup - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/3845
Halkapacitet i Havdrup - Anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til ny hal i Havdrup.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der arbejdes videre med scenarie 2.
En anlægsbevilling på 19,6 mio. kr. frigives til udførelse af projektet.
Der ydes et tillæg til rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 201, så det samlede rådighedsbeløb i 2012 er 7,6 mio. kr. og rådighedsbeløbet i 2013 er på 12,0 mio. kr. (2012 priser).
Tillæg til rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.
Administrationen fortsætter forhandlingerne med entreprenøren, så projektet kan tilrettes for flest mulige detaljer inden for den økonomiske ramme.
Sagsfremstilling
Byrådet
besluttede den 26. april 2011 at der skulle arbejdes videre med en udvidelse af
halkapaciteten i Havdrup, med en ny hal til idræts- og skolebrug ved den
nuværende Havdrup Hal.
Det
blev samtidig besluttet, at udbuddet skulle gælde et ”rent” basisprojekt med
tilhørende økonomi samt en række tilvalgsmuligheder baseret på ønsker fra projektgruppen.
Basisprojektet er indeholdende en hal i håndboldhalstørrelse, omklædningsfaciliteter,
depotrum, for fornyelse af tekniske installationer, ”åben” tilslutning til den
eksisterende hal samt udvidelse af p-arealerne.
Den
26. marts 2012 frigav Byrådet 300.000 kr. til projekteringen, i den forbindelse
blev processen for udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag skitseret og
godkendt.
Der
er undervejs i forløbet taget stilling til alternative byggeformer, der kunne
give en lavere anlægsudgift. Disse byggeformer har dog ikke levet op til de
funktionskrav, der stilles til halbyggeriet i Havdrup. Der er i byggeprogrammet
opstillet en række hovedprincipper, der skal tilgodese de mange behov, der ses
for en hal, der skal være fleksibel i forhold til forskellige idrætsgrene, men
i høj grad også skal tilgodese skolens daglige brug, herunder også at kunne
fungere som samlingssted for skolens særlige aktiviteter.
Ejendomscentret
har i samarbejde med en brugergruppe udarbejdet et projektmateriale til udbud i
totalentreprise. Der blev afholdt licitation onsdag den 30. maj 2012 og
resultaterne blev følgende.
Priserne
er for et basis halprojekt:
B.
Nygaard Sørensen |
19.500.000 kr. |
Anker
Hansen & Co |
18.692.240 kr. |
Georg Berg A/S (model A) |
18.598.487 kr. |
N.
H Hansen & Søn A/S |
24.975.000 kr. |
Moestrup
|
bød ikke |
Temaet
fra projektgruppens side var, at man ønsker en ”åben” hal, som tilbyder
aktiviteter ikke bare for det enkelte individ men for hele familien og helst
familien samtidig, derudover har også skolens behov været i fokus. Derudover tænkes
hallen ikke kun til gavn for borgerne i Havdrup men for Solrød kommune som
helhed, og også gerne borgere fra andre kommuner.
Såvel
styregruppen som projektgruppen har vurderet de indkommende tilbud og har valgt
entreprenør Georg Berg som det bedste projekt til prisen. Det tilbudte projekt
lever meget fint op til de tanker og ønsker, som har været i projektgruppen.
Projektet åbner op for en del muligheder for fleksible indretninger så der er
mulighed for at ændre brugen af lokalerne i takt med de ”moderigtige”
idrætsformer. Der er tilbudt 2 forskellige modeller, model A og B, hvor arealet
i model B er øget med ca. 400 m2.
Udover
selve byggeprojektet vil kommunen have omkostninger på 1,2 mio. kr. til
følgende:
Intern
projektering og bygherrerådgiv |
300.000 kr. |
Byggetilladelse: |
180.000 kr. |
Forsikring:
|
70.000 kr. |
Inventar: |
100.000 kr. |
Uforudsete
udgifter: |
550.000 kr. |
I
alt: |
1.200.000 kr. |
Tilvalg
Projektgruppen
har i byggeprogrammet lagt op til forskellige tilvalgsmuligheder, herunder en
oplistning med baggrunden for ønskerne:
Springgrav: Det er et rigtigt stort ønske
ikke kun for Havdrup Gymnastikforening men også fra idrætslærerne på skolen,
SFO, natsport og andre foreninger der vil få glæde af den til deres
aktiviteter. Med springgraven kan foreningerne tiltrække yderligere medlemmer
samt højne kvaliteten af de nuværende medlemmer. Havdrup Gymnastik Forening har
selv samlet penge ind via fonde og egne midler og vil kunne tilbyde et tilskud
på ca. 600.000,- kr.
Scene og Bagscene: En scene er noget af
det som skolen ønsker sig mest, med en scene vil skolen kunne samle en meget
større samling elever og forældre til forskellige arrangementer end der har
været mulighed for i den gamle sal på skolen, hvor arrangementerne skulle
strækkes over flere dage.
Multirum 200/70 m²: Med Multirum vil der
være mulighed for at kunne tilbyde andre aktiviteter, bl.a. ønsker Havdrup
Gymnastikforening mulighed for at kunne tilbyde f.eks. Pilates og Yoga, men
rummene skal også kunne bruges til generalforsamlinger, skolens eksamen, banko,
bridge m.m. Med et multirum vil der kunne frigives haltid, da nogle af de
aktiviteter der på nuværende tidspunkt foregår i hallen, vil kunne rykkes til
multirummet.
Squashbaner: Med Squashbaner i Havdrup vil
man kunne tilbyde en ny aktivitet ikke bare i Solrød Kommune med også tiltrække
borgere fra de omkringliggende kommuner, hvor der heller ikke findes squash
muligheder.
Motionsrum: Med et motionsrum vil
foreningerne kunne få styrket medlemmernes muskulatur til den specifikke
sportsgren men også som en ekstra aktivitet i Havdrup hallen og til Havdrups
borgere. Et motionsrum kan indrettes på forskellige måder, men det skal være
fleksibelt og ikke kun tilbyde vægttræning men også andre trænings former som
f.eks. spinning el. Cirkeltræning.
I
model A er der indarbejdet to multirum, hvorfor tilvalgene er anderledes end
til model B, priser på tilvalg skitseres herunder.
Projektgruppens
forslag til prioritering af tilvalgene samt den valgte entreprenørs pris på at
udføre tilvalgene:
Model
A:
1.
Springgrav |
705.575
kr. |
2.
Scene og bagscene |
305.545
kr. |
Model
B |
|
1.
Multirum 200 m² |
458.465
kr. |
2.
Springgrav |
705.575
kr. |
3. Scene
og bagscene |
305.545
kr. |
4.
Multirum 70 m² |
189.500
kr. |
5.
Squashbaner |
898.435
kr. |
6.
Motionsrum |
435.145
kr. |
Projektgruppen
har fundet planløsning B i det tilbudte mest attraktivt da denne planløsning åbner
op for indretning af flest rum og dermed muligheder også set på lang sigt. Det
er projektgruppens opfattelse, at det vil være muligt at skaffe midler f.eks.
via fonde el. frivillige til indretning/aptering af rå rum.
Styregruppen ser tre mulige scenarier for gennemførelsen af
projektet.
Scenarie
1:
Byrådet frigiver det fulde rådighedsbeløb på i alt kr.
18,4 mio. kr. Ejendomscentret og projektgruppen arbejder videre med
entreprenøren om at få tilrettet projektets model A, således at det kan holdes
inden for den eksisterende økonomiske ramme og herunder rumme de øvrige
omkostninger på 1,2 mio. kr. Denne løsning vil formentlig efterlade rårum til
senere montering samt andre nedjusteringer af projektet.
Scenarie
2:
Byrådet frigiver det fulde
rådighedsbeløb på i alt kr. 18,4 mio. kr. til model A og giver yderligere 1,2
mio. kr. i tillægsbevilling til finansiering af de omkostninger
(byggetilladelse, forsikring uforudsete udgifter m.m.), som ligger uden for det
tilbudte projekt. I alt 19,6 mio. kr.
Scenarie
3:
Byrådet frigiver et rådighedsbeløb på i alt 22,2 mio.
kr. til opførelsen af model B inkl. administrative omkostninger
(byggetilladelse, forsikring uforudsete udgifter m.m.) på i alt kr. 1.2 mio.
kr.
Administrationen
har valgt at indstille scenarie 2, idet den svarer til den bestilte opgave, en
basishal til skole og idræt med tilhørende omklædnings- og depotrum. Der er dog
inkluderet i model A 2 multirum, idet rumhøjden i hallen er udnyttet over
omklædningsrum, dermed tilgodeses nogen af projektgruppens ønsker.
Økonomien
ligger således over den afsatte ramme, administrationen er bekendt med at
Byrådet som udgangspunkt ikke anviser tillægsbevillinger fra kassebeholdningen,
men det vurderes at det er væsentligt at der ikke indgås kompromiser i
byggeriet, der senere vil være fordyrende for kommunen, og derfor peges der i
dette tilfælde på en tillægsbevilling.
Hvis
Byrådet ønsker at prioritere en eller flere af tilvalgene skal den økonomiske
ramme udvides tilsvarende.
Det
bemærkes, at der er afsat 250.000 kr. (2012 priser) til afledt drift af hallen
fra 2014.
Finansiering
Sagen har
bevillingsmæssige konsekvenser, da der kun er afsat et rådighedsbeløb (budget)
på samlet 18,4 mio. kr. i 2012-2013 (2012 priser). Merudgiften på 1,2 mio.kr. i
2012 finansieres af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 11-06-2012
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 11-06-2012
Bilag
133. Vejnavn for ny boligvej øst for Havdrup SkoleÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/8417
Vejnavn for ny boligvej øst for Havdrup Skole
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal beslutte navnet på den nye vej, der skal anlægges
i det kommende boligområde øst for Havdrup Skole.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget beslutter at navngive vejen
Skolevænget.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på
byrådsmødet den 26. marts 2012 Lokalplan
226.1 for boliger øst for Havdrup Skole.
I forbindelse med
den planlagte bebyggelse af 18 parcelhusgrunde, har bygherren forespurgt
kommunen om et vejnavn til den kommende boligvej.
Administrationen
anbefaler, at den kommende boligvej navngives Skolevænget.
Dette vejnavn
relaterer til beliggenheden nær ved Havdrup Skole. Desuden er hovedparten af
vejene Nord for Skolevej i Havdrup navngivet, så de afsluttes med vænget. Derfor vil det være naturligt, at
dette også benyttes for den kommende boligvej.
I Solrød Kommune er
to andre veje navngivet, så de starter med Skole,
nemlig Skolevej, hvorfra der vil være vejadgang til det kommende boligområde og
Skolelodden i Jersie Landsby.
Såfremt der ønskes et andet vejnavn, kan Ulvedalsvænget foreslås. Dette med
baggrund i beliggenheden nær ved gården Ulvedal. Det, der kan tale imod dette
forslag er, at der allerede er fem øvrige veje i Havdrup, der starter med Ulve, nemlig Ulvedalsvej, Ulvevej,
Ulvelunden, Ulvelundsvej og Ulvemosevej.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
134. Resultat af udbud af areal ved Kildevej i Havdrup til dobbelthuseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/19718
Resultat af udbud af areal ved Kildevej i Havdrup til dobbelthuse
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til resultat af udbud og salg af areal ved Kildevej i Havdrup
til dobbelthusbebyggelse samt til anlægsbevilling til omkostninger i forbindelse
med udbud.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Resultatet af udbud af areal ved Kildevej i Havdrup til dobbelthusbebyggelse tages til efterretning.
Arealet sættes til salg indtil 1. april 2013.
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 60.000 kr. til omkostninger i forbindelse med udbud frigives.
Sagsfremstilling
Byrådet
besluttede den 21. november 2011 at udbyde et areal på ca. 16.000 m2
ved Kildevej i Havdrup til salg til opførelse af 32 – 40 dobbelthuse.
Arealet
har været udbudt til salg med tilbudsfrist til den 10. maj 2012. Ved tilbudsfristens
udløb er der ikke modtaget noget tilbud.
Ejendomsmægleren
oplyser, at der er otte, der har rekvireret udbudsmaterialet.
I
henhold til udbudsbekendtgørelsen kan salg finde sted indenfor et år efter et
offentligt udbud.
Administrationen
foreslår, at arealet sættes til salg indtil 1. april 2013, hvor der vil være mulighed
for at afgive tilbud.
Hvis
der modtages tilbud, vil disse blive forelagt Byrådet, ligesom der vil blive
søgt bevilling til indtægter.
Udgifter
til omkostninger i forbindelse med første udbud udgør 60.000 kr. som søges
frigivet af rådighedsbeløb afsat til Havdrup Vest i 2012.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
135. Resultatrevision 2011 på beskæftigelsesområdetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/5404
Resultatrevision 2011 på beskæftigelsesområdet
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til Resultatrevision 2011 på beskæftigelsesområdet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at Resultatrevision 2011 godkendes.
Sagsfremstilling
Resultatrevisionen
foretages én gang om året af Solrød Kommune. Formål med Resultatrevision 2011
er at give et overblik over resultaterne af den beskæftigelsesindsats i
Jobcenteret i 2011, som Byrådet har opstillet.
2011
var en meget usikker periode på arbejdsmarkedet, hvilket gjorde det vanskeligt
på forhånd at forudsige effekten af indsatsen. Hertil kommer, at målene for
Beskæftigelsesplan 2011 skulle fastlægges allerede i foråret 2010. På dette
tidspunkt var der i Finansministeriets prognoser for ledighedsudviklingen en forventning
om en positiv udvikling i 2011. Denne positive udvikling blev dog svagere end
forventet.
På
baggrund af den usikre periode på arbejdsmarkedet finder administrationen
samlet set resultaterne af indsatsen tilfredsstillende. Jobcenter Solrød lå
derudover i december 2011 nr. 3 ud af de 8 sammenlignelige ”klyngejobcentre” i
den samlede opgørelse over ministermålene.
Resultaterne
af de fastlagte mål for 2011:
Arbejdskraftreserve (jobklare ledige med mere end tre
måneders sammenhængende ledighed)
Mål:
Stigning på max 5 % fra december 2009 til december 2011
Resultat: Stigning på 8,9 % fra december 2009 til december 2011
(Bemærkning: Fald på 6 % fra december 2010 til december 2011)
Unge på offentlig forsørgelse
Mål:
Stigning på max 3 % fra december 2009 til december 2011
Resultat: Stigning på 9,2 % fra december 2009 til december 2011
(Bemærkning: Fald på 10 % fra december 2010 til december 2011)
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig
forsørgelse
Mål: Stigning på max 5,2 % fra december 2009 til december
2011
Resultat: Stigning på 35,7 % fra december 2009 til december 2011
(Bemærkning: Stigning på 11 % fra december 2010 til december 2011)
Personer på permanente forsørgelsesordninger
Mål: Uændret antal fra december 2009 til december 2011
Resultat: Fald på 1 % fra december 2009 til december 2011
(Bemærkning: Fald på 3 % fra december 2010 til december 2011)
Sygedagpengeforløb over 26 uger
Mål:
105 fuldtidspersoner i december 2011
Resultat: 107 fuldtidspersoner i december 2011
(Bemærkning: 102 fuldtidspersoner i december 2010)
Derudover
indeholdt Beskæftigelsesplan 2011 to mål for den virksomhedsrettede indsats:
Mål: 23 ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i virksomhedsvendt aktivering i juni 2011
Resultat: 23 ikke-arbejdsmarkedsparate borgere i virksomhedsvendt aktivering i juni 2011
Mål: 120 borgere i virksomhedsvendt aktivering i december 2011
Resultat: 128 borgere i virksomhedsvendt aktivering i december 2011
Nedenstående
skema viser resultaterne af de fastlagte mål:
Resultatrevision 2011 |
Mål |
Resultat dec. 11 |
Evaluering |
||
Antal |
Andel |
Antal |
Andel |
||
Arbejdskraftreserve |
317 |
+ max 5 % |
331 |
+8,9 % |
Mål
næsten opfyldt |
Unge
på offentlig forsørgelse |
173 |
+ max 3 % |
190 |
+9,2 % |
Mål
næsten opfyldt |
Ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse |
122 |
+ max 5,2 % |
156 |
+35,7 % |
Mål
ikke opfyldt |
Personer
på permanente forsørgelsesordninger |
600 |
Uændret antal |
594 |
-1 % |
Mål
opfyldt |
Sygefravær
over 26 uger |
105 fuldtids-personer |
107 fuldtids-personer |
Mål
stort set opfyldt |
||
Ikke-arb.parate
borgere i virk.vendt aktivering |
23 (juni 2011) |
23 (juni 2011) |
Mål
opfyldt |
||
Personer
i virk.vendt aktivering |
120 |
128 |
Mål
opfyldt |
Resultatrevisionen
har i henhold til lovgivningen været i høring i Beskæftigelsesregion
Hovedstaden & Sjælland, som har afgivet høringssvar, hvori de anerkender
kommunens resultater. Ligeledes har Resultatrevisionen været i høring i LBR
(Det Lokale Beskæftigelsesråd), hvorfra der ikke er modtaget bemærkninger.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
136. Pulje til trafikregulering og hastighedsdæmpning 2012 - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/8699
Pulje til trafikregulering og hastighedsdæmpning 2012 - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage
stilling til etablering af hastighedsdæmpende stiovergang som alternativ til
eksisterende fodgængerovergang på Parkvej (ved Aldi).
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
I overensstemmelse med Trafikplan 2009-2013, omprojekteres eksisterende fodgængerovergang på Parkvej til at fremstå som mere trafiksikker og hastighedsdæmpende.
I overensstemmelse med budgetaftale 2011-2014 undersøger administrationen muligheder for forbedret trafikafvikling gennem landsbyen Naurbjerg.
Der frigives en anlægsbevilling på 110.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb til omprojektering af fodgængerfelt og til forundersøgelser forud for evt. beslutning om at ændre trafikafvikling i Naurbejrg.
Administrationen bemyndiges til at sende projektet vedr. omprojektering af fodgængerfelt i udbud, med henblik på efterfølgende at søge Byrådet om frigivelse af anlægsbevilling til udførelse i efteråret 2012.
Sagsfremstilling
Omprojektering
af fodgængerovergang på Parkvej
Der har i flere år
været utilfredshed over biltrafikkens høje hastigheder på den østlige del af
Parkvej. Boligforeningerne i Jersie har påpeget at fodgængerovergangen ikke
altid respekteres, når hastighederne er for høje.
Ved omprojektering
af fodgængerovergangen, kan der i stedet udføres en hævet flade, som vil
hastighedsdæmpe biltrafikken. Adskilles de to kørespor, vil der samtidig kunne
skabes en midterrabat, som giver både skolebørn, cyklende og gående med
eventuelle barnevogne eller rollator mulighed for ophold i forbindelse med
krydsningen af begge vejbaner.
Undersøgelse
af mulighederne for at ændre trafikafviklingen gennem Naurbjerg
Naurbjerg landsby
har problemer med tung og hurtig trafik gennem byen. Samtidig findes der ikke
anvendelige fortove og cykelstier, som kan give passende tryghed. Landsbyen er
tilmed gennemfartsvej for en del tung trafik over Køge og bliver inddraget i
trafikspørgsmålet om kørsel til og fra det kommende biogasanlæg.
Hertil indgår
hovedgaden Naurbjerg i det landsregistrerede net af fordelingsveje, som skal
sikre landstrafikkens fremkommelighed. Således skal enhver ændring på disse
vejstrækninger godkendes særskilt af Vejdirektoratet.
Administrationen
har indkaldt til et dialogmøde med Naurbjerg Landsby den 31. maj 2012 for at
afdække muligheder og forventninger omkring trafikforholdene i landsbyen.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der i budget 2012 er afsat 1,5
mio. kr. i rådighedsbeløb til pulje for trafikregulering og hastighedsdæmpende
foranstaltninger.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
137. Trylleskov Strand - støjvold langs Cementvej - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/2975
Trylleskov Strand - støjvold langs Cementvej - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlæg af støjvold mod Cementvej som afskærmning for
motorvejens trafikstøj.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Støjvolden mod Cementvej anlægges som angivet på vedlagte kortbilag.
Administrationen bemyndiges til at forhandle tillægskontrakt med entreprenørfirmaet, på samme vilkår som for de igangværende støjvoldsarbejder mod motorvejen.
Der meddeles og frigives et tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 510.000 kr. i indtægt for jorddeponering og 460.000 kr. i udgift til udførelse, tilsyn og supplerende rengøring af Cementvej efter jordkørsel, der finansiereres af kassebeholdningen.
Sagsfremstilling
I
overensstemmelse med Lokalplan 603.3, Støjvold Trylleskov Strand, Engstrup
Mose, skal der anlægges støjvold/-skærm både mod Vestmotorvejen og mod
Cementvej for at hindre uacceptabel motorvejsstøj i dele af den nye bydel Trylleskoven.
Byrådet
besluttede den 26. oktober 2009 at anlægge støjvolden mod motorvejen. Denne støjvold
er p.t. 80 % færdig, men i anlægsforløbet har administrationen oplevet at
krisen i byggebranchen i høj grad har haft indflydelse på hastigheden af det
fremskredne arbejde.
Som
situationen med jordleverancer er på nuværende tidspunkt, har Solrød Kommune
lige nu mulighed for få udført støjvoldsprojektet mod Cementvej ved
tillægskontrakt med samme entreprenør. Det er ikke uden økonomisk betydning, at
entreprenørens eksisterende arbejdsplads og maskiner kan genanvendes.
Ved
udførelse af støjvolden langs Cementvej, mangler kun opsætning af støjskærme på
hjørnet af Cementvej og den nordlige motorvejstilkørsel. Dette vil skabe
sammenhæng i støjafskærmningen mod Vestmotorvejen, som afslutningsvis vil give
den nye bydel et maksimalt støjniveau på 55 dBA forhold til motorvejen.
Til
orientering har Solrød Kommune, ved de nyligt overståede ekspropriationsforretninger,
fået oplyst, at Vejdirektoratet vil tilbyde opsætning af støjskærme på det
pågældende hjørne udført til en fordelagtig pris. Den endelige ekspropriationsprotokol
afventer dog fortsat Solrød Kommunes kendskab. Opsætning af støjskærme
forventes udført inden for 3 år og i forbindelse med motorvejens udvidelse.
Støjvolden
udføres på samme vilkår som igangværende vold langs motorvej. Det vil sige, at
Solrød Kommune modtager betaling for tilkørt jord til deponi. Der er regnet med
23.000 m3 jord til umiddelbar indbygning i hovedvolden tættest på motorvejen.
Hertil skal der udføres mindre terræn- og modeleringsarbejder i området op til
den nye rundkørsel i krydset Cementvej/Tværvej/Trylleskov Alle.
Til
orientering kommer områdets igangværende støjvold ved færdiggørelse til at
indeholder 280.000 m3 jord.
Støjvolden
udføres i samme højde som den igangværende – op til 11 meter - og højden gradueres
ned i to trin i takt med at afstanden fra motorvejen øges. Som foreskrevet i
gældende lokalplan, skal støjvolde ved Trylleskov Strand udføres i klasse 1
jord, som principielt er ren jord. Dette af hensyn til områdets grundvandsboringer,
og efter aftale med Solrød Vandværk.
Ved
anlæggelsen af støjvold langs Cementvej, er der lavet aftale med Greve-Solrød
Spildevand om ændring og forstærkning af områdets kloakledninger, da støjvolden
anlægges oven på dele af forsyningens kloakanlæg.
Støjvolden
tilsås foreløbig kun med græs for at hindre nedbrydning, på samme måde som det
er gjort med støjvolden mod motorvejen. Der vil i en senere udvalgssag tages
stilling til en endelig beplantningsplan for begge støjvolde i Trylleskoven.
Finansiering
Beslutningen
medfører en ekstra udgift på 460.000 kr. og en ekstra indtægt på 510.000 kr.
der finansieres af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Bilag
138. Renovering af omklædning og baderum på Solrød gl. skole - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/6974
Renovering af omklædning og baderum på Solrød gl. skole - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til renovering af bad- og
omklædningsfaciliteterne på Solrød Gl. Skole.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsbevilling på 1 mio. kr. med tilhørende rådighedsbeløb
frigives til udførelse af arbejderne.
Sagsfremstilling
Sagen
blev den 14. maj 2012 behandlet på mødet i Social-sundheds- og fritidsudvalget.
Udvalget ønskede ikke at tage stilling, da der ikke var vedlagt bilag, der
beskrev projektet. Administrationen ønsker sagen behandlet på ny og vedlægger
indretningsplan som bilag.
I
investeringsplanen for 2012 er der afsat 1 mio. kr. til renovering af bad- og
omklædningsfaciliteterne på skolen. Midlerne anvendes til bad- og omklædningsfaciliteterne
til den store gymnastiksal.
Det
nuværende omklædningsrum bliver delt op i 2, så der er mulighed for omklædning
og bad for begge køn på samme tid.
Desuden
etableres en lille fordeler gang, hvorfra der er adgang til henholdsvis sal og
omklædning.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i
anlægsbudgettet 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 11-06-2012
Bilag
139. Renovering af legeplads i Birkebo - anlægsbevilling og rådighedsbeløbÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/7868
Renovering af legeplads i Birkebo - anlægsbevilling og rådighedsbeløb
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsbevilling til renovering af legeplads i Birkebo,
finansieret af opsparede ØD midler.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Anlægsbevillingen med tilhørende rådighedsbeløb på 130.000 kr. til renovering af legeplads frigives.
Finansiering af rådighedsbeløb sker ved brug af overførte driftsmidler fra 2011 – 2012 i Birkebo – 130.000 kr.
Sagsfremstilling
Birkebo
har fået overført uforbrugte driftsmidler (ØD) på 237.969 kr. fra 2011 til
2012.
Birkebo
har en legeplads, der trænger til renovering og vil derfor gerne anvende
driftsmidlerne til at finansiere en renovering af legepladsen. Det sker ved
at afsætte en anlægssum, der finansieres af de uforbrugte midler fra 2011.
Tidsrammen
for byggeriet er sommeren 2012
Renoveringen
vil ikke have driftsmæssige konsekvenser.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, idet driftsbudgettet og dermed servicerammen
reduceres med 130.000 kr. Samtidigt frigives der 130.000 kr. i rådighedsbeløb
til anlæg i Birkebo.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 04-06-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
140. Byggemodning og salg af Admiralparken - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 09/9548
Byggemodning og salg af Admiralparken - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende anlægsregnskab vedrørende byggemodning og salg af Admiralparken.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Anlægsregnskabet godkendes.
Deponeringskonto til færdiggørelse af vej, fælles arealer m.v. i Admiralparken på 1.392.142 kr. anvendes til den sidste færdiggørelse af området.
Rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 1.392.142 kr. til endelig færdiggørelse af området frigives.
Sagsfremstilling
Området
Admiralparken er byggemodnet og solgt over en periode fra 1989 til 2010.
Området er nu tæt på at være udbygget og derfor afsluttes den oprindelige
anlægssag. Anlægget har ikke været opdelt i etaper, derfor er alle udgifter og
indtægter afholdt under samme sag.
Udbygningen
af området startede med at Byrådet den 26. juni 1989 godkendte en samarbejdsaftale
mellem Solrød Kommune, Solrød Ældreboligselskab og Arkitektgruppen.
På baggrund
af samarbejdsaftalen blev der meddelt en anlægsbevilling til indtægter på
61.407.000 kr. til salg af arealerne i Admiralparken.
I
samarbejdsaftalen var det forudsat, at arealer til almene boliger skulle sælges
for 1.000 kr. pr. m2, arealer til andelsboliger skulle sælges for 1.000 kr. pr.
m2 og arealer til privatfinansierede boliger skulle sælges for 1.174
kr. pr. m2.
Arealerne
er imidlertid generelt solgt til en lavere m2-pris end først antaget
som sandsynligvis skyldes udviklingen i markedsprisen.
Den
oprindelige indtægtsbevilling fra 1989 på 61.407.000 kr. var administrationen i
de efterfølgende år ikke opmærksom på. Derfor har der været søgt om yderligere
anlægsbevillinger til indtægter i forbindelse med godkendelse af salg,
hvorefter den samlede anlægsbevilling til indtægter nu udgør 26.240.550 kr. I
stedet skulle der være søgt om frigivelse af rådighedsbeløb fra den oprindelige
bevilling. Derfor er der væsentlig forskel på indtægtsbevillingen og den
faktiske indtægt for området.
Der
er en vis usikkerhed omkring alle de bevillingssager der har været siden 1989,
da bevillingerne er givet over en periode på 21 år.
Byrådet
har meddelt følgende anlægsbevillinger i forbindelse med byggemodning og salg
af Admiralparken:
Dato |
Beskrivelse /anvendelse |
Indtægtsbevilling i kr. |
Udgiftsbevilling i kr. |
10.
april 1989 |
Annoncering,
udstyknings- og advokatomkostninger |
|
375.000 |
10.
april 1989 |
Salg
af arealer i Admiralparken |
61.407.000 |
|
26.
juni 1989 |
Køb
af matr. nr. 24-z, Jersie samt omkostninger |
|
740.000 |
31.
august 1992 |
Omkostninger
i forbindelse med voldgiftssag mod ArkitektGruppen Øst A/S |
|
340.750 |
15.
december 1997 |
Salg
af matr. nr. 18-ca, Jersie |
100.000 |
|
17.
december 2001 |
Salg
af areal til yderligere 2 boligenheder |
643.000 |
|
17.
december 2001 |
Landinspektøromkostninger,
udmatrikulering m.m. |
|
45.000 |
17.juni
2002 |
Salgsindtægt
for areal til opførelse af almene boliger |
3.444.000 |
|
17.
juni 2002 |
Salgsindtægt
for areal til opførelse af andelsboliger |
2.612.000 |
|
18.
november 2002 |
Udstykningsomkostninger |
|
65.000 |
18.
november 2002 |
Merindtægt
for salg af areal til opførelse af almene boliger |
111.000 |
|
17.
november 2003 |
Annoncering |
|
25.000 |
26.
april 2004 |
Salg
af byggefelterne 7, 16 og 17 |
19.671.000 |
|
26.
april 2004 |
Anlæg
af vej og stier m.m |
|
4.129.000 |
2005 |
Indtægt
fra grundsalg Chr. have plejecenter |
|
19.598.000 |
6.
oktober 2008 |
Mindreindtægt
- Indgåelse af forlig på grund af forurening på parcel 16 og 17 |
-340.450 |
|
2010 |
Indtægt
fra grundsalg Chr. have plejecenter |
|
4.512.000 |
I
alt |
|
87.647.550 |
5.719.750 |
Anlægget
blev afsluttet i 2010 og der aflægges anlægsregnskab i henhold til kasse- og
regnskabsregulativet.
Faktisk
fejlagtig indtægtsbevilling |
87.647.550 kr. |
Reel
bevilling |
61.407.000 kr. |
Indtægt |
42.569.504 kr. |
Mindreindtægt |
18.837.496 kr. |
Anlægsbevilling
udgifter |
5.719.750 kr. |
Forbrug |
2.767.665 kr. |
Mindreforbrug |
2.952.085 kr. |
I
forbindelse med salg af arealerne i Admiralparken har køberne deponeret beløb til
etablering af veje og fælles anlæg i området på en deponeringskonto, hvor saldo
er 1.392.147 kr.
I
forbindelse med færdiggørelse af byggemodningen, er færdiggørelse af vej og
fælles anlæg indgået i de eksisterende bevillinger. Administrationen anbefaler,
at deponeringen benyttes til et nyt anlæg til den endelige færdiggørelse af området,
blandt andet Niels Juels Allé og cykelstiforbindelse mellem Admiralparken og
Jersie Strandvej.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der gives en anlægsbevilling med
tilhørende rådighedsbeløb på 1.392.147 kr., der finansieres af indestående på
deponeringskonto.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 11-06-2012
141. Lukket: EU-støtte til biogasprojekt og realisering af biogasanlæg - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/9617
142. Lukket: Salg af sokkelgrund i Havdrup CenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/9451
143. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/13255