Referat

Regeringen og KL indgik den 6. juni 2021 en aftale om kommunernes økonomi for 2022. Aftalen betyder, at den kommunale serviceramme løftes med 1,4 mia. kr. i 2022 i forhold til 2021. Der er endvidere aftalt en ramme på 19,9 mia. kr. til de kommunale anlægsinvesteringer. 4 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er gjort betinget af, at kommunernes samlede budget holder sig inden for de aftalte service- og anlægsrammer. Dette stiller krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægningsproces i regi af KL.

Direktionen fremlagde på Byrådets budgetkonference den 27. august 2021 et forslag til budget 2022-2025, der er administrationens indstilling til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets fremlæggelse af budget 2022-2025 til Byrådets 1. behandling. Budgetforslaget bliver herefter Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets budgetforslag til Byrådets 1. behandling.

Budgetforslaget er udarbejdet med udgangspunkt i "Økonomisk politik for Solrød Kommune" og fremgår i hovedtal i vedlagte bilag "Balance i Budgetforslag 2022-2025 til 1. behandling". Det er i budgetforslaget forudsat, at den tildelte ramme til skattestigning som følge af større udgifter til udligning efter udligningsreformen bliver gennemført jf. Budgetaftale 2021 i form af en skattestigning i 2022, 2023 og 2024 med 0,1 %. I budgetforslaget er forudsat selvbudgettering af kommuneskat, tilskud og udligning i 2022, hvilket giver en yderligere indtægt i forhold til statsgaranti på 10,4 mio. kr. Da der fortsat er usikkerhed om den økonomiske situation som følge af Covid-19, er der i 2023-2025 budgetteret ud fra skønnet statsgarantigrundlag.

Solrød Kommune er en kommune i vækst. Der kommer mange nye borgere, samtidig med at de ældre borgere bliver ældre. Der er reserveret penge til den demografiske udvikling i de kommende år, så der også i fremtiden kan sikres tryghed, sundhed og værdighed i alle aldre.

Udgiftsstigningen på det specialiserede børneområde fortsætter også i 2022. Samtidig skal der betales netto 16,6 mio. kr. tilbage i efterregulering af selvbudgettering i 2019, der gav en gevinst på 30,9 mio. kr. i 2019. Dette betyder samlet, at udgifterne er større end indtægterne i driftsbalancen. Det har derfor været nødvendigt at reducere udgiftsniveauet, så budgettet overholder budgetloven.

Ramme for serviceudgifter

Kommunens budgetterede serviceudgifter er i lighed med tidligere år underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud for 2021, svarende til 12,2 mio. kr. i Solrød Kommune er gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder det aftalte niveau på 275,4 mia. kr. ved budgetvedtagelsen jf. Budgetloven. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet for det kommende år sker med afsæt i kommunens aktuelle situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antal brugere på serviceområderne samt kommunens valg af serviceniveau.

Det teknisk beregnede servicemåltal for Solrød Kommune tillagt den befolkningsmæssige andel af løftet i servicerammen på 1,4 mia. kr. er på 1.097 mio. kr. Serviceudgifterne inden for servicerammen i budgetforslag 2022-2025 er på 1.091,2 mio. kr. inkl. 1 % i budgetsikkerhedspulje svarende til 10,8 mio. kr.

Ramme for anlægsudgifter

I økonomiaftalen for 2022 er forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 19,9 mio. kr. brutto i 2022 og er underlagt et loft, der indebærer, at op til 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud i 2022, svarende til 4 mio. kr. i Solrød Kommune, er betinget af, at kommunernes samlede budget til bruttoanlæg er inden for anlægsloftet.

Der er i budgetforslaget i 2022 en bruttoanlægsudgift på 69,5 mio. kr., heraf 0,5 mio. kr. til byggemodningsudgifter mv. Der er forudsat en anlægsindtægt på 5,0 mio. kr. i 2022 fra grundejernes bidrag til kystsikring. I anlægsbudgettet for 2022 indgår bl.a. kystsikring, foreningslokaler i Strandens Hus, udbygning af idrætsfaciliteter i Solrød Idrætscenter, udbygning af dagpasningskapacitet samt renovering af bygninger, veje og broer.

Ramme til skatteudskrivning

I forbindelse med udligningsreformen gives der mulighed for en tilpasning af indkomstskatten til finansiering af tab i udligningsreformen på 21,4 mio. kr. Indkomstskatten fastsættes med to decimaler. Det er aftalt i Byrådets budgetaftale for 2021, at rammen for skatteforhøjelse anvendes.

De kommunale grundskyldspromiller og dækningsafgiftssatser for erhvervsejendomme kan ikke sættes op i 2021-2028. Der er uændret grundskyld på 20,95 promille på øvrige ejendomme og 6,15 promille på landbrugsejendommes grundværdier. Der opkræves fortsat ikke dækningsafgift af erhvervsejendomme. Der er budgetteret ud fra SKAT's skøn over grundværdier i de nye vurderinger, der vil blive udsendt til borgerne fra efteråret 2021 og frem til 2023. Dette grundlag er ligeledes udgangspunktet i udligning af beskatningsgrundlag i 2022.

Budgetforslag 2022-2025

De stigende udgifter til det specialiserede børne- og voksenområde samt den demografiske udvikling på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet er indarbejdet i budgetforslaget. Det har derfor været nødvendigt at gennemføre initiativer til forbedring af driftsbalancen. Der er således en reduceret pris- og lønfremskrivning på løn og øvrige varekøb, den forudsatte effektiviseringsgevinst er udmøntet, ligesom det har været nødvendigt med yderligere reduktioner af udgiftsniveauet.

Den udmeldte statsgaranti af udligning og skat i 2022 medfører en mindreindtægt på 25,4 mio. kr. i forhold til den forventede indtægt i budgetoverslagsår 2022 i budget 2021-2024. Der er en merindtægt på 13,9 mio. kr. ved selvbudgettering af udligning og skat. Der er således en merindtægt ved selvbudgettering på 11,5 mio. kr., hvoraf 1,1 mio. kr skal tilbagebetales i efterregulering i 2025. Der er i budgetforslag 2022 anvendt selvbudgettering. I 2023-2025 er budgetteret på baggrund af skøn over det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

Der er kun begrænsede muligheder for at finansiere anlægsprojekter med lån. I anlægsbudgettet for 2022-2025 kan projekterne vedr. udskiftning af vejbelysning til LED- og CTS-styring (styring af vand, varme mv. til energioptimering) og udskiftning af ventilationsanlæg lånefinansieres, hvilket er forudsat i budgetforslag 2022-2025. Finansielt råderum til anlæg mm. skal jf. Økonomisk politik generere et passende overskud til finansiering af anlæg under hensyntagen til andre finansieringskilder som træk på kassebeholdning, lån og salgsindtægter mv.

Budgetprocessen frem til 2. behandling

Den videre proces er, at kommunens ledere, det øverste samarbejdsorgan - HovedMED- og kommunens tillidsrepræsentanter orienteres om budgetforslaget den 8. september 2021 kl. 9, og der er digitalt orienteringsmøde for alle borgere den 9. september 2021 kl. 19-21. Der er høring i perioden 9.-21. september 2021. Frist for indsendelse af høringssvar fra brugerbestyrelse og MED-organisationen er den 22. september 2021 kl. 9. Hoved-MED-udvalget har frist for indsendelse af høringssvar den 23. september 2021 kl. 15. De indkomne høringssvar sendes digitalt til Byrådet og offentliggøres på kommunens hjemmeside den 23. september 2021 kl. 16.

Fristen for partiernes/listernes indsendelse af ændringsforslag er i tidsplanen for budgetlægningen 2022-2025 fastsat til mandag den 27. september 2021 kl 10. Fristen for fremsendelse af eventuelle underændringsforslag til ændringsforslags indhold fastsættes i lighed med de tidligere år til torsdag den 30. september 2021 kl. 16. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget kan efterfølgende fremsætte ændringsforslag og underændringsforslag, hvis der er fremsendt ændringsforslag eller underændringsforslag, der forudsætter væsentlige ændringer af udgifts- eller indtægtskonti.

Den faseopdelte budgetmodel i regi af KL koordinerer med de 98 kommuner i Danmark, at de aftalte nationale økonomiske rammer for kommunernes økonomi i 2022 bliver overholdt, så sanktioner i forhold til bloktilskuddet bliver undgået. Borgmesteren har som følge heraf i lighed med tidligere år mulighed for frem til Byrådets 2. behandling at fremsætte ændringsforslag, der bidrager til overholdelse af de samlede rammer for kommunernes økonomi i 2022.

Byrådet besluttede på sit møde i december 2020, at der skal arbejdes videre med etableringen af en ny idrætshal i Solrød Idrætscenter. Opførelsen af en ny hal kan ikke ske inden for rammerne af den gældende lokalplan, og derfor skal der udarbejdes en ny lokalplan.

Baggrund

I løbet af 2018 påbegyndte Solrød Kommune undersøgelser, som skulle klarlægge fremtidens idrætsfaciliteter i kommunen med fokus på Solrød Idrætscenter. Der blev i løbet af foråret 2018 afholdt dialogmøder med brugere af blandt andet Solrød Idrætscenter, hvor forskellige scenarier blev præsenteret. Brugerne pegede på scenarie B som deres ønske til fremtidens idrætsfaciliteter i kommunen, se bilag. Scenariet indeholder bl.a. en ny idrætshal på 20x40 meter. Fodboldklubben Solrød FC har samtidig ønske om nye klubfaciliteter, herunder klubhus og omklædning, hvilket Byrådet i juni 2021 besluttede kan opføres med en placering mellem opvisningsbanen og kunststofbanerne. Nye klubfaciliteter kræver ligeledes en ny lokalplan.

Lokalplanforslag 306.4

Lokalplanforslaget udlægger området til offentlige formål i form af idrætsfaciliteter samt skole og daginstitution og inddeler lokalplanområdet i en række forskellige delområder.

Forslaget muliggør, at der kan opføres ny bebyggelse i op til 8,5 meters højde i forbindelse med de eksisterende halbebyggelser.

Desuden muliggøres en ny hal på maks. 8,5 meter i højden på et areal mellem tennisbanerne og Litorinaparken. Der er ikke planer om opførelse af en sådan hal på nuværende tidspunkt, hvorfor muligheden i lokalplanen blot er en arealreservation til eventuel fremtidig udnyttelse.

Hallerne kan etableres med kælder/halgulv i ned til 4 meter under terræn.

Mellem opvisningsbanen og kunststofbanerne kan ny bebyggelse opføres i maks. 4 meters højde.

Ved en eventuel udvidelse af daginstitutionen Børnenes Idrætshus kan denne opføres i maks. 8,5 meters højde.

Hvor den eksisterende tennishal er placeret, kan bebyggelse i form af sportshal opføres i maks. 10,5 meters højde.

For hallerne, undtaget tennishallen, kan der desuden etableres tekniske anlæg på tag i op til 2 meter over tagniveau, forudsat at disse indpasses i bygningernes arkitektur og tilbagetrækkes 3 meter fra tagets kant. Lokalplanen tillader desuden, at tage udføres med formål til indvinding af solenergi, opsamling af regnvand eller som "grønt" tag.

Krav til facader og tag har udgangspunkt i de eksisterende bebyggelser i de forskellige delområder.

Ubebyggede arealer skal anvendes til udendørs idrætsfunktioner, håndtering af overfladevand eller beplantning.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor “screenes”, dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

På baggrund af en screening af lokalplanforslag 306.4 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Det begrundes i, at planforslaget giver mulighed for etablering af indendørs og udendørs idrætsfaciliteter samt daginstitution og dermed ikke ændrer væsentligt ved de eksisterende forhold. Det vurderes, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger. På den baggrund indstiller administrationen, at lokalplanforslag 306.4 ikke miljøvurderes. Screeningen er vedlagt som bilag.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede i januar 2018, at der skulle igangsættes en lokalplan for etape 7 i Havdrup Vest. Arbejdet med lokalplanen blev fra bygherrers side sat i bero i en periode, og derfor blev lokalplanarbejdet først genoptaget i slutningen af 2020.

Etape 7 består af den private matrikel nr. 20b, Ulvemose, Havdrup og er den sidste del af Havdrup Vest, som endnu kan bebygges. Siden 2013 er områderne Kamillehaven, Timianhaven, Hyldeblomsthaven og Syrenhaven blevet bebygget.

Lokalplan 206.3

Lokalplansområdet er på ca. 7 ha. og er beliggende i landzone vest for den udbyggede del af Havdrup Vest. Etape 7 har, sammen med resten af Havdrup Vest, været omfattet af kommuneplanramme 206 siden Solrød Kommuneplan 1980-1992 og er derfor ikke en del af de 150 boliger, som med den seneste revision af Fingerplanen, blev muligt at opføre omkring Havdrup.

Området er afgrænset mod nord af Kildevej, mod øst af bebyggelserne på Syrenhaven, Hyldeblomsthaven og Timianhaven samt de fælles grønne friarealer i Havdrup Vest. Mod syd er området afgrænset af marker, mens der mod vest ligger en rideskole.

Lokalplanforslaget muliggør op til 103 boliger på matr. nr. 20b. Der tages i bebyggelsesplanen udgangspunkt i Helhedsplan for Havdrup Vest (2012), se bilag. Området opdeles i to delområder. Der må i delområde I opføres åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse samt tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse og dobbelthuse. I delområde II må der ikke opføres bebyggelse ud over mindre bygninger til områdets tekniske forsyning. Området skal anvendes til fælles grønt friareal.

Bebyggelse må maks. opføres i 8,5 meters højde og 1 etage med udnyttet tagetage. Parcelhusgrunde må maks. bebygges med 30 %, mens dobbelt- og rækkehuse maks. må bebygges med 40 %.

De fælles friarealer i delområde II skal anlægges ud fra en samlet plan, som tager hensyn til de allerede etablerede grønne friarealer i Havdrup Vest. Planen skal godkendes af Solrød Kommune. Lokalplanen stiller krav om, at minimum 20 % af delområde II skal anlægges med vildeng bestående af blomster og urter, som er hjemmehørende for Danmark, og som kan bidrage til øget biodiversitet i området. Desuden skal beplantninger generelt ske med hjemmehørende arter.

I delområde II kan der desuden etableres anlæg til håndtering af regnvand som eksempelvis regnvandsbassiner, faskiner og render.

Lokalplansområdet får vejadgang fra Kildevej og fra Havdrup Allé via en ny vej, som anlægges af Solrød Kommune til formålet. Mellem de to vejadgange anlægges en gennemgående vej med fortov på en side og parkeringslommer på den anden side. Stikvejene, som udgår fra denne vej, anlægges uden fortov.

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Som hovedregel er planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, omfattet af Lov om miljøvurdering, og disse planer skal derfor “screenes”, dvs. at der skal gennemføres en kort, indledende vurdering af, om der skal gennemføres en egentlig miljøvurdering.

På baggrund af en screening af lokalplanforslag 206.3 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Det begrundes i, at planforslaget giver mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse og dermed ikke ændrer væsentligt ved de eksisterende forhold inden for kommuneplanrammen. Det vurderes, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger. På den baggrund indstiller administrationen, at lokalplanforslag 206.3 ikke miljøvurderes. Screeningen er vedlagt som bilag.

Som led i kystbeskyttelsen af Solrød Kommune er sikringen af område A øst for Strandvejen blevet igangsat. Byrådet besluttede i april 2019 at påbegynde processen med dannelsen af et klitlaug i område A. Klitlauget skal tilse, at kystsikringen bliver vedligeholdt, og at det økonomiske grundlag er stabilt. Dette sikres via klitlaugets vedtægter, der udstikker klare rammer for bl.a. finansiering og beredskab.

Byrådet besluttede den 31. maj 2021 at sende forslag til vedtægter til etablering af et klitlaug for kystsikringsområde A øst for Strandvejen i høring hos berørte grundejere og ledningsejere. Byrådet besluttede også, at der skulle nedsættes en midlertidig bestyrelse, hvor formanden for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget blev udpeget som repræsentant for Solrød Kommune.

Høringen forløb fra den 1. juni 2021 til den 16. august 2021, og der er indkommet i alt 7 høringssvar.

Det udsendte høringsmateriale bestod af et udkast til vedtægter baseret på en tilpasning af standardvedtægter, som Kystdirektoratet har udarbejdet. En af tilpasningerne er et forslag til nedsættelse af en midlertidig bestyrelse bestående af to personer indstillet fra hver af de to berørte grundejerforeninger og en repræsentant udpeget af Byrådet.

Resultatet af den gennemførte høring

De indkomne høringsvar vedrører bl.a.:

• Spørgsmål til laugets beslutningskompetence og forpligtigelser
• Ønske om tydeliggørelse af, hvilke materialer der ikke må anbringes i klitterne
• Forslag til en formålsbestemmelse med vægt på sikring af herlighedsværdierne ved stranden
• Forslag om afholdelse af en stiftende generalforsamling i efteråret 2021 i stedet for nedsættelsen af den midlertidige bestyrelse, da denne anses for udemokratisk

På baggrund af høringen har administrationen vurderet, at høringssvarene giver anledning til ændringer i vedtægternes bestemmelser om:

• Den midlertidige bestyrelse
• Brugen af anlægget
• Formålsbestemmelsen

Den midlertidige bestyrelse
Et høringssvar finder det udemokratisk, at den midlertidige bestyrelse er nedsat uden at foreningens medlemmer har deltaget i en afstemning.

Høringssvaret foreslår, at der afholdes generalforsamling i efteråret 2021 i stedet for efteråret 2022.

Formålet med den midlertidige bestyrelse er at sikre grundejernes fortsatte indflydelse på projektet i anlægsfasen. Anlægsfasen er kommunens ansvar, mens laugets egentlige og fremadrettede formål er vedligeholdelse af de færdige anlæg. Det er Solrød Kommune, der er bygherre på projektet, men efter opførelsen overdrages anlægget til klitlauget.

Fra kystbeskyttelsesprojektets start i 2015 blev der etableret en arbejdsgruppe med repræsentanter for grundejerforeningerne. Repræsentanterne i arbejdsgruppen gav i forbindelse med afslutningen af udviklingsfasen udtryk for, at det fortsatte samarbejde om anlægsfasen burde ske i en form, der samtidig kunne udvikle grundlaget for det senere klitlaugs arbejde. Heraf opstod ideen om den midlertidige bestyrelse, der således ikke er et krav, men alene udtryk for et ønske om at fortsætte den igangværende samarbejdslinje, der bygger på inddragelse af grundejerne i en løbende dialog, og som hidtil har skabt tilfredshed med projekterne.

Medlemmer indstillet til bestyrelsen

Den midlertidige bestyrelse skal bestå af fem medlemmer. Følgende indstilles:

• Anders Troelsen, indstillet fra Karlstrup Strand grundejerforening
• Stig Birk Dørler, indstillet fra Karlstrup Strand grundejerforening
• Flemming Kristensen, indstillet af Solrød Strands grundejerforening
• Geo Lazarotti, indstillet af Solrød Strands grundejerforening

• Niels Hörup, borgmester, indstillet af Byrådet

Der er 28 grundejere, der ikke er medlem af grundejerforeningen. Administrationen har bedt kommunens advokat om at vurdere betydningen af, at 28 ud af 972 grundejere står uden for grundejerforeningerne. Kommunens advokat har konkluderet, at grundejerforeningen skal varetage alle klitlaugets medlemmers interesser. Da der er tale om et beskedent antal grundejere, kan grundejerforeningen godt repræsentere alle klitlaugets medlemmer uanset, om disse er medlemmer af grundejerforeningen eller ej. Det er i klitlaugets vedtægter præciseret, at den midlertidige bestyrelse er forpligtet til at tage vare på disse grundejere på lige fod med alle andre i område A. Desuden er det præciseret i vedtægterne, at det er Byrådet, der nedsætter den midlertidige bestyrelse efter grundejerforeningernes indstilling af bestyrelsesmedlemmer.

På den baggrund har administrationen vurderet, at nedsættelsen af en midlertidige bestyrelse er den mest hensigtsmæssige måde til at sikre det fortsatte samarbejde med grundejerne i projektets anlægsfase. På generalforsamlingen i efteråret 2022 kan der vælges en bestyrelse efter vedtægternes almindelige bestemmelser, der skal varetage vedligeholdelsesopgaverne i årene fremover.

Brugen af anlægget

Et høringssvar foreslår ændringer til § 5 om anlæggets brug. Høringssvaret foreslår, at reglerne vedrørende anlæggets brug ikke skal fremgå af vedtægterne, men i et særskilt reglement, som skal godkendes af Byrådet.

Administrationen er enig i betragtningen og foreslår derfor en tilretning af § 5, således at de eksisterende krav til anlæg bevares, og kravene til brug af anlæggene i stk. 2 og 3 erstattes med en bestemmelse om, at klitlauget udarbejder et reglement for brug af anlægget, og at reglementet godkendes af Byrådet.

Formålsbestemmelsen

Et høringssvar har foreslået, at formålsbestemmelsen udbygges med beskyttelse af klit og strandeng samt herlighedsværdier.

Administrationen vurderer, at der ikke er noget til hinder for medtagelse af disse hensyn og har formuleret et udkast til indsættelse som stk. 2 i formålsbestemmelsen, der gør det klart, at klitlauget ved beslutninger om vedligeholdelse af anlæggene også skal tage hensyn til naturinteresser, rekreative interesser og grundejerinteresser, når det kan ske, uden at svække kystbeskyttelsesformålet.

Administrationen har ligeledes foretaget enkelte yderligere præciserende ændringer af vedtægterne. Rettelserne fremgår med blåt i vedtægterne vedlagt som bilag 1. Det er vurderet, at de øvrige høringsbemærkninger ikke giver anledning til ændringer. De fem høringssvar og administrationens behandling af høringssvarene kan læses i vedlagte bilag 2 og 3.

Byrådets godkendelse af forslag til vedtægter til etablering af et klitlaug i område A skal i henhold til Kystbeskyttelsesloven meddeles de berørte grundejere, ledningsejere og øvrige interessenter. Godkendelsen kan påklages til Miljø-og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er fire uger.

Byrådet har den 21. juni 2021 vedtaget lokalplan 225.1 Boliger nord for Havdrup Skole. Bygherren anmoder i forbindelse med projektering af bebyggelsen om navngivning af boligvejen. Boligvejen udmunder i krydset Kildebrogårdsvej, Salbjergvej og Industrivænget.

Vejnavne fastsættes af Byrådet efter reglerne i adresseloven og tilhørende bekendtgørelse om vejnavne og adresser.

Administrationen anbefaler, at vejen navngives "Ulvevænget". Begrundelsen er, at boligvejen dels ligger tæt op ad den nuværende gård "Ulvedal", hvorfra jorden er udstykket, dels har boligvejene i denne del af Havdrup "-vænget" til fælles.

Af alternativer har blandt andet Nordvænget (området ligger i den nordlige del af Havdrup) samt Skolediget (der går et beskyttet stendige langs boligområdets østlige grænse) været overvejet.

Bestilling af kollektiv trafik hos Movia 2022

Solrød Kommune skal afgive trafikbestilling til Movia senest den 31. oktober 2021 for eventuelle ændringer i busdriften for det efterfølgende kalenderår.

For alle ruter i Solrød Kommune gælder, at passagertallet er faldet med 55 % i første kvartal af 2021 sammenlignet med første kvartal 2020, som kan henføres til Covid-19. Til sammenligning er passagertallet i hele Movias område faldet med 45 % i forhold til samme periode af 2020.

Nedenfor ses udviklingen i passagertallet for første kvartal 2021 sammenlignet med samme periode i 2020.

Nedgangen i passagertallet påvirker ikke Solrød Kommunes økonomi for 2021, da Movia kompenseres som en del af en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Dette betyder, at trafikselskaberne får fuld kompensation for indtægtstab og merudgifter i forbindelse med Covid-19. Det forventes, at parterne mødes i efteråret 2021 for at drøfte håndteringen og eventuelt kompensation for 2022.

Buslinje 121 (Solrød Strand St. - Køge St.)

Foreslås fortsat med samme rute og frekvens som hidtil.

Buslinje 215 (Solrød Strand St. - Hvalsø St./Viby Sjælland St.)

Foreslås fortsat med samme rute og frekvens som hidtil. Linjen er pt. i udbud med krav om el- eller gasdrevne busser. Det forventes, at resultatet af udbuddet kendes den 8. september.

Buslinje 220 (Solrød Strand St. - Trekroner Øst)

Foreslås fortsat med samme rute og frekvens som hidtil.

Buslinje 246 (Solrød Strand St. - Borup St.)

Linjen blev i forbindelse med seneste trafikbestilling omlagt, så man i Køge Kommune kører via Køge Nord st., Store Dalby og Lille Dalby. Der er ingen ændringer for den strækning, der køres i Solrød Kommune.
Frekvensen fortsætter som hidtil.

Buslinje 97N (Solrød Strand St. - Rådhuspladsen)

Foreslås fortsat med samme rute og frekvens som hidtil.

Flextur og Plustur

Flextur er et supplement til den almindelige kollektive trafik, hvor borgeren selv kan vælge, hvorfra og hvortil der skal køres. Flexturen betjenes ofte af en taxa eller taxalignende vogn, hvor man kan forvente at køre sammen med andre, som også har bestilt kørsel. Plustur kan ses som en videreudvikling af Flextur, hvor ”taxaturen” kombineres med bus- og togtransport. Plusturen tilbydes på den første eller sidste del af turen, hvor gangafstanden til kollektiv trafik er mere end 1-2 kilometer og bestilles via Rejseplanen. Både Flextur- og Plustur-ordningen i Solrød Kommune foreslås at fortsætte uændret.

Udbud af linje 121 og linje 246
De tværkommunale linjer 121 og 246 ejes sammen med Køge Kommune hhv. Køge Kommune og Region Sjælland. Linjerne er en del af et større kørselsudbud af buslinjer, som udbydes primo 2022 og med driftstart december 2023. Byrådet skal tage stilling til, om udbuddet skal indeholde krav om emissionsfri busdrift, det vil sige el- eller gasdrevne busser. Movia estimerer, at der er en årlig ekstraomkostning ved drift med elbusser på 100.000 kr. sammenlagt for de to buslinjer. Udgiften vil have effekt fra 2024 og frem. Linjerne ejes og udbydes sammen med Køge Kommune og Region Sjælland. Køge Kommune og Region Sjælland anbefaler at linjerne udbydes med krav om brug af el- eller gasbusser. Det er således også administrationens indstilling, at følge de øvrige linjeejeres anbefalinger med krav om el- eller gasbusser. Den faktiske pris afhænger af resultatet af udbuddet. Resultatet af dette vil foreligge i september 2022. Movia har gjort opmærksom på, at der de seneste år har været en gunstig prisudvikling på udbud med krav om el- eller gasbusser.

Henvendelse fra Skolebestyrelsen på Munkekærskolen

Administrationen har tidligere modtaget en henvendelse fra Skolebestyrelsen på Munkekærskolen vedrørende linje 121. I henvendelsen henstillede bestyrelsen til, at der ikke kørte busser på Tværvej. Herudover ønskede bestyrelsen som udgangspunkt, at der var så lidt tung trafik som muligt for, at sikre de bløde trafikanter ved skolen bedst muligt. Movia har tidligere meddelt, at de har særligt fokus på bløde trafikanter. I forbindelse med trafikplanen er trafiksikkerheden gennemgået, og der er ikke konstateret uheld eller særlige udfordringer på skolevejen. Trafikplanen har derfor kke givet anlednig til omlægning af linje 121. Trafiksikkerhed er et fokusområde i kommunen, og det er derfor et område, som administrationen følger tæt.

Økonomi

Der er i budgetforslaget for 2022-2025 afsat 6.580.000 kr. til drift af kollektiv trafik. Tiltagene i 2022 forventes at kunne indeholdes i budgettet, bl.a. på baggrund af regulering af brændstofpriser.