Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 11-09-2017
Mødested: Lokale 125B, Solrød Rådhus
132. 1. behandling af budgetforslag 2018-2021Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.00-S00-3-17
1. behandling af budgetforslag 2018-2021
Beslutningstema
Efter lov om kommunernes styrelse skal Økonomi-, teknik- og miljøudvalget fremsætte et budgetforslag for 2018-2021 til Byrådets 1. behandling, der finder sted den 18. september 2017. Desuden skal Byrådet ved 1. behandlingen tage stilling til oversendelse af budgetforslaget til 2. behandling.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalget fremsætter budgetforslag 2018-2021 til Byrådets 1. behandling med udgangspunkt i Direktionens budgetforslag, der blev fremlagt på Byrådets budgetkonference den 1. september 2017.
- Byrådet oversender budgetforslag 2018-2021 til 2. behandling.
- Byrådet godkender følgende procedure for fremsættelse af ændringsforslag og underændringsforslag til budgetforslaget:
a. Fristen for partiernes/partilisternes indsendelse af ændringsforslag er i "Tidsplan og procedure for budgetlægningen 2018-2021" fastsat til mandag den 25. september 2017 kl. 10.
b. Fristen for fremsættelse af eventuelle underændringsforslag til ændringsforslags indhold fastsættes til torsdag den 28. september 2017 kl. 16.
c. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget kan efterfølgende fremsætte ændringsforslag og underændringsforslag, hvis der under budgetarbejdet er fremsat ændringsforslag eller underændringsforslag, der forudsætter væsentlige ændringer af indtægts- eller udgiftskonti.
Beslutning
Punkt 1 tiltrådt.
Punkt 2 og 3 anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 132: Hans Odder.
Sagsfremstilling
Direktionen fremlagde på Byrådets budgetkonference den 1. september 2017 forslag til budget 2018-2021, der er administrationens indstilling til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets fremlæggelse af budget 2018-2021 til Byrådets 1. behandling.
Budgetforslaget indebærer, at serviceniveauet fastholdes på nuværende niveau på alle områder, og at der ikke sker nedskæringer på trods af stigende udgifter til ældreplejen og som følge af den demografiske udvikling. Da det er mest fordelagtigt for Solrød Kommune, er det i budgetforslaget forudsat, at der anvendes selvbudgettering af skat, udligning og tilskud og uændret skatteprocent og grundskyldspromiller.
Budgetforslaget fremgår af vedlagte bilag "Budgetforslag 2018-2021 til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling den 11. september 2017" og er udarbejdet med udgangspunkt i de rammer for budgetlægningen, som er aftalt mellem regeringen og KL.
Kommunernes budgetterede serviceudgifter er som i de tidligere år underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud for 2018 (svarende til 11,7 mio. kr. i Solrød Kommune) er gjort betinget af, at kommunerne under ét overholder det aftalte niveau på 246,1 mia. kr. ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet for det kommende år tager naturligvis afsæt i kommunens aktuelle situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventningerne til antal brugere på de forskellige serviceområder, samt kommunens valg af serviceniveau.
Det teknisk beregnede servicemåltal for Solrød Kommune er på 901,6 mio. kr. Serviceudgifterne inden for servicerammen er i Direktionens budgetforslag på 924,5 mio. kr. inkl. 1% i budgetsikkerhedspulje, svarende til 9,2 mio. kr. og 6 mio. kr. i ekstraordinær vækstbudgetsikkerhedspulje som følge af befolkningstilvækst på områder, der ikke afdækkes af de afsatte demografipuljer.
Herudover er det i økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 17 mia. kr. i 2018 og er underlagt et loft, der indebærer, at op til 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud for 2018 (svarende til 3,9 mio. kr. i Solrød Kommune) er betinget af, at kommunernes samlede budget til bruttoanlæg er inden for rammerne for økonomiaftalen. Fordelingen af anlægsrammen vil ske i den faseopdelte budgetlægningsproces i regi af KL, hvor det individuelle behov i de enkelte kommuner bliver bragt i overensstemmelse med den samlede ramme.
Solrød Kommunes befolkningsmæssige andel af anlægsrammen svarer til 65,7 mio. kr. Der er i budgetforslaget for 2018 en bruttoanlægsudgift på 76,6 mio. kr., heraf 11 mio. kr. til byggemodningsudgifter m.v. Endvidere er der en anlægsudgift på 49,8 mio. kr. til udbygning af Plejecentret Christians Have (ældreboliger). Der forventes 33 mio. kr. i indtægter fra grundsalg. I anlægsplanen for 2018 indgår udbygning af kapaciteten på dagtilbudsområdet, modernisering af Havdrup skole, helhedsplan for Solrød Center og helhedsplan for Havdrup Bymidte samt renovering af bygninger, veje og broer.
Der er ligeledes fastsat rammer for den kommunale skatteudskrivning, der som minimum skal være uændret for kommunerne under ét i forhold til 2017. Det er aftalt i økonomiaftalen for 2018, at kommunerne skal arbejde for at sænke skatterne med samlet set 250 mio. kr. i 2018 for kommunerne under ét. I budgetforslaget er forudsat uændret skatteprocent på 24,6 procent og en uændret grundskyldspromille på 20,95 promille for øvrige ejendommes grundværdier og 6,15 promille for landbruggsejendommes grundværdi. Der opkræves fortsat ikke dækningsafgift af erhvervsejendomme.
Budgetforslaget indebærer, at serviceniveauet fastholdes på nuværende niveau på alle områder, og at der ikke sker nedskæringer. For at håndtere det pres, som den demografiske udvikling sætter kommunen under, foreslås selvbudgettering af kommuneskat, tilskud og udligning, hvilket giver et ekstra råderum på 17 mio. kr. i 2017 i forhold til statsgaranteret kommuneskat, tilskud og udligning.
Der er i budgetforslaget foretaget opjusteringer af budgetgrundlaget for 67,7 mio. kr. og nedjusteringer for 60,7 mio. kr. Endvidere er indarbejdet nye initiativer inkl. afledt drift af anlægsprojekter for 2,2 mio. kr. Den ekstraordinære vækstbudgetsikkerhedspujle er på 6 mio. kr.
Der er et finansielt råderum i 2018 på 18,1 mio. kr. fordelt med et overskud på budgetbalancen på 34,6 mio. kr. og afdrag på lån på 16,5 mio. kr.
Der er kun begræsede muligheder for at finansiere anlægsprojekter med lån. I anlægsplanen for 2018-2020 er det alene boligerne på Christians Have, 3. etape, der kan finansieres ved lån. Driftsbalancen skal generere et passende overskud til finansiering af anlæg under hensyntagen til andre finansieringskilder som træk af kassebeholdning, lån og salgsindtægter m.v.
I nedenstående tabel er vist budgetforslaget for 2018-2021:
Mio. kr. (+ = udgifter / -= indtægter) | Budget 2018 | Budgetoverslagsår | ||
2019 | 2020 | 2021 | ||
Skatter | -1.300,1 | -1.283,5 | -1.324,7 | -1.441,5 |
Udligning | 155,3 | 93,0 | 77,7 | 160,8 |
Tilskud | -61,2 | -54,6 | -50,5 | -44,4 |
Beskæftigelsestilskud (forsikrede ledige) | -46,5 | -46,5 | -46,5 | -46,5 |
Tilskud til nedsættelse af skat i tidligere år | -0,8 | -0,8 | -0,4 | 0,0 |
Indtægter i alt | -1.253,3 | -1.292,4 | -1.344,4 | -1.371,5 |
Serviceudgifter indenfor servicerammen | 924,5 | 936,5 | 943,3 | 951,3 |
Serviceudgifter udenfor servicerammen | 69,9 | 73,5 | 75,5 | 76,6 |
Sociale overførselsudgifter | 224,4 | 225,3 | 226,2 | 226,3 |
Pulje til pris- og lønregulering | 0,0 | 28,8 | 58,7 | 89,8 |
Renter | -0,1 | -0,1 | 0,2 | 0,6 |
Udgifter i alt | 1.218,7 | 1.264,0 | 1.303,9 | 1.344,5 |
Budgetbalance (- = overskud) | -34,6 | -28,4 | -40,6 | -27,0 |
Afdrag på lån | 16,5 | 17,0 | 17,5 | 18,0 |
Finansielt råderum (- = overskud) | -18,1 | -11,5 | -23,1 | -9,0 |
Skattefinansierede anlægsudgifter | 76,6 | 78,7 | 49,4 | 12,6 |
Skattefinansierede anlægsindtægter | -33,0 | -11,2 | -9,0 | -9,0 |
Christians Have 3. etape - boliger | 49,8 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Pulje til pris- og lønregulering | 0,0 | 1,8 | 2,3 | 0,9 |
Skattefinansieret anlæg - netto | 93,4 | 69,4 | 42,7 | 4,5 |
Brugerfinansieret område | 0,4 | 3,8 | 0,5 | 0,5 |
Pulje til pris- og lønregulering | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,0 |
Finansforskydninger | 37,1 | 5,5 | 6,5 | 7,2 |
Lånoptagelse | -78,4 | -7,0 | -7,0 | -7,0 |
Ændring i kassebeholdning (- = forøgelse) | 34,3 | 60,3 | 19,6 | -3,9 |
Kassebeholdning ultimo | 158,7 | 98,4 | 78,8 | 82,7 |
Budgetforslaget inklusiv anlægsplanen, brugerfinansieret område, finansforskydninger og lånoptagelse indeholder forbrug af kassebeholdningen i 2018 på 34,3 mio. kr. Udgangspunktet for udviklingen af kassebeholdningen er en forventet kassebeholdning på 193,1 mio. kr. pr. 31. december 2017.
Anlægsplanerne for Trylleskov Strand og Havdrup Vest er gennemgået og justeret til det forventede salg. Det forudsættes derudover, at der sælges grunde på Børnehave Allé i Havdrup i 2018, og Cordozaparken sælges i 2019/2020. Råderummet til anlæg består af overskud fra finansielt råderum (overskud på budgetbalancen fratrukket afdrag på lån), overskud fra grundsalg, lånefinansiering af boligerne på Christians Have samt forbrug af kassebeholdningen.
I nedenstående tabel er vist nøgletal for anlæg i budgetforslaget:
Mio. kr. (+ = udgifter / -= indtægter) | Budget 2018 | Budgetoverslagsår | ||
2019 | 2020 | 2021 | ||
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget (netto) | 17,6 | 23,1 | 18,1 | 4,1 |
Familie- og uddannelsesudvalget (netto) | 35,9 | 40,6 | 4,3 | 7,1 |
Social-, sundheds- og fritidsudvalget (netto) | 62,0 | 8,8 | 21,5 | 0,6 |
Andre anlæg i alt (netto) | 115,4 | 72,5 | 43,9 | 11,9 |
Udstykninger, udgifter | 11,0 | 6,2 | 5,5 | 0,7 |
Udstykninger, indtægter | -26,0 | -9,0 | -9,0 | 0,0 |
Skattefinansieret anlæg i alt (brutto) | 126,4 | 78,7 | 49,4 | 12,6 |
Skattefinansieret anlæg i alt (netto) | 100,4 | 69,7 | 40,4 | 12,6 |
Heraf Christians Have, 3. etape boliger | 49,8 | |||
Skattefinansieret anlæg (brutto) ekskl. ældreboliger | 76,6 | |||
Skattefinansieret anlæg (netto) ekskl. ældreboliger | 50,6 |
Budgetprocessen frem til 2. behandlingen
Den videre proces er, at kommunens ledere, det øverste samarbejdsorgan - HovedMED - og kommunens tillidsrepræsentanter orienteres om budgetforslaget for 2018-2021 onsdag den 13. september 2017. Brugerbestyrelserne orienteres om budgetforslaget torsdag den 14. september 2017.
Partier/partilister, der ikke er repræsenteret i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget indbydes til at overvære udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2018-2021 den 2. oktober 2017. Byrådet behandler budgetforslaget 2. gang og vedtager endeligt skatteudskrivningen mandag den 9. oktober 2017.
I lighed med tidligere år fastsætter Byrådet en frist for fremsættelse af eventuelle ændringsforslag og underændringsforslag.
Fristen for partiernes/partilisternes indsendelse af ændringsforslag er i "Tidsplan og procedure for budgetlægningen 2018-2021" fastsat til mandag den 25. september 2017 kl. 10.
Fristen for fremsættelse af eventuelle underændringsforslag til ændringsforslags indhold fastsættes i lighed med de tidligere år til torsdag den 28. september 2017 kl. 16.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget kan efterfølgende fremsætte ændringsforslag og underændringsforslag, hvis der under budgetarbejdet er fremsat ændringsforslag eller underændringsforslag, der forudsætter væsentlige ændringer af indtægts- eller udgiftskonti.
Høring
Budgetforslaget er til høring hos brugerbestyrelser og medarbejdere fra den 14. september 2017 til den 20. september 2017 kl. 9.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget for så vidt angår punkt 1 i indstillingen.
Byrådet for så vidt angår punkt 2 og 3 i indstillingen.
Bilag
133. Godkendelse af skema B og anskaffelsessum for 71 almene boliger på storparcel 23 i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 03.12.00-G01-4-16
Godkendelse af skema B og anskaffelsessum for 71 almene boliger på storparcel 23 i Trylleskov Strand
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen til opførelse af 71 boliger på storparcel 23 i Trylleskov Strand på baggrund af skema B.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Skema B og anskaffelsessummen på 152.217.000 kr. godkendes.
- Etapeopdeling og ny tidsplan for indflytning godkendes.
- Det kommunale grundkapitallån ændres fra 15.062.000 kr. til 15.221.700 kr. Differencen på 159.700 kr. finansieres af kassebeholdningen i 2017.
- Den foreløbige leje godkendes med 1.103 kr. pr. m² pr. år eksklusiv forbrugsudgifter.
- Der søges en indtægtsbevilling til støtte fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i forbindelse med opførsel af små boliger på 1.139.040 kr., som tilgår kassebeholdningen i 2017.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 133: Hans Odder.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 85: Anbefales.
Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 85: Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte i oktober 2015 salget af storparcel 23 i Trylleskov Strand til Boligselskabet Domea Solrød til opførsel af 62 almene boliger. Efterfølgende godkendte Byrådet i januar 2016 yderligere opførsel af 9 boliger, heraf 8 små boliger med tilskud fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.
Byrådet godkendte den 19. september 2016 at give tilsagn om støtte til opførelse af 71 almene boliger på baggrund af skema A:
- Anskaffelsessummen på 150.622.000 kr.
- Tilsagn om støtte i form af et grundkapitallån på 15.062.000 kr.
- Tilsagn om kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.
- Tilsagn på statens vegne om ydelsesstøtte til boligerne.
Støttet boligbyggeri
Ved planlægning af støttet alment byggeri er det Byrådet, der skal meddele tilsagn om offentlig støtte, også kaldet godkendelse af skema A.
Når projektet har været i udbud, og byggeomkostningerne er kendte, skal Byrådet godkende anskaffelsessummen, også kaldet skema B.
Ved projektets afslutning udarbejdes der et anlægsregnskab, som skal godkendes af Byrådet, og som kan afsluttes ved indberetning af skema C.
Ifølge lovgivning for støttet boligbyggeri skal kommunen indbetale et grundkapitallån til Landsbyggefonden på pt. 10 % af anskaffelsessummen. Herudover påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi fastsættes efter byggeriets afslutning.
Byrådet skal på statens vegne give tilsagn om, at staten vil yde en løbende ydelsesstøtte til optaget realkreditlån til byggeriet. Det vil sige, at staten betaler en andel af renter, bidrag og afdrag i lånets løbetid, mens resten betales af beboerne.
Om projektet
Der opføres 71 almene boliger med et samlet areal på 6133 m² med tilhørende 201 m² fælleslokale, i alt 6334m². De almene boliger opføres med 8 stk. 1-rums boliger, 8 stk. 2-rums boliger, 42 stk. 3-rums boliger og 13 stk. 4-rums boliger.
Byggetilladelsen er indhentet særskilt og er bl.a. betinget af, at der opnås tilsagn til skema B i henhold til Lov om almene boliger og bek. 1226 af 14.12.2011 om støtte til almene boliger. Ligeledes er godkendelsen af skema B betinget af, at betingelserne i byggetilladelsen opfyldes.
Administrationen har gennemgået og godkendt skema B's indhold og det øvrige materiale, som administrationen har modtaget.
Økonomi
Boligselskabet Domea Solrød anmoder om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 71 almene boliger på storparcel 23 i Trylleskov Strand, på baggrund af skema B.
Der er i øjeblikket meget aktivitet på byggemarkedet, og priserne er fortsat stigende. Som konsekvens heraf har Domea modtaget tilbudspriser, som ligger lidt over det oprindelige budget i skema A. Domea vurderer, at med den tilladte regulering af maksimumbeløbet vil projektet kunne gennemføres med mindre projekttilpasninger.
Der kan ifølge støttebekendtgørelsen maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum: 6334 m² til maksimumbeløb for familieboliger på 22.890 kr. pr. m² boligareal, i alt 144.985.260 kr.
Hertil kommer et tillæg til byggeri i energiklasse 2 på i alt 7.231.366 kr.
Den samlede anskaffelsessum for boligerne ifølge skema B kan maksimalt udgøre i hele tusinder 152.217.000 kr. inkl. moms.
Anskaffelsessummen udgør i henhold til skema B ansøgning 152.217.000 kr. Det er denne anskaffelsessum, som Domea søger om godkendelse af, og den finansieres således i hele tal:
- Realkreditlån (88 %) 133.950.960 kr.
- Kommunalt grundkapitallån (10 %) 15.221.700 kr.
- Beboerindskud (2 %) 3.044.340 kr.
Grundkapitallån til boligerne udgør 10 % af anskaffelsessummen, i alt kr. 15.221.700 kr., som er Solrød Kommunes andel af anskaffelsessummen til boligerne. Ved skema A var grundkapitallånet 15.062.000 kr. Differencen på 159.700 kr. søges i 2017.
Ud over det kommunale grundkapitallån påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Den kommunale garanti fastlægges endeligt, når ejendommen er opført og værdiansat. Herefter skal der fremsendes en garantierklæring.
Støttesagsgebyr til Solrød Kommune udgør 2 promille af anskaffelsessummen og forventes at blive 304.434 kr., som der søges bevilling til i forbindelse med Byrådets godkendelse af skema C.
Solrød Kommune har søgt en pulje hos Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og fået tilsagn om tilskud i forbindelse med etablering af de 8 små boliger. Puljen giver mulighed for en dobbelt-op-pulje, hvor kommunen kan få tilskud til det dobbelte antal boliger, også selv om det er større familieboliger. Det betyder, at Solrød Kommune får et tilskud til 16 boliger. Tilskuddet fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ydes til Solrød Kommune som et engangstilskud på grundlag af skema B. Tilskuddet udgør 71.190 kr. pr. bolig, i alt 1.139.040 kr., som der søges en indtægtsbevilling til, og som tilgår kassebeholdningen i 2017.
Den foreløbige leje er 1.103 kr. pr. m² pr. år eksklusiv forbrugsudgifter (bilag skema B ansøgning). Lejen er inklusiv udgifter til fælleshus. Leje uden fælleshus udgør 1.067 kr. pr. m² pr. år eksklusiv forbrugsudgifter (bilag skema B). Ved skema A var lejen 1.096 kr. pr. m² pr. år eksklusiv forbrugsudgifter. Den endelige leje godkendes i forbindelse med skema C, når byggeriet er færdigt.
De samlede udgifter og indtægter i støttesagen er således:
Indtægt | Udgift | |
Kommunalt grundkapitallån | 15.221.700 kr. | |
Grundsalg | 19.760.000. kr. | |
Kommunalt gebyr | 304.434 kr. | |
Tilskud fra pulje til små boliger | 1.139.040 kr. |
Det kan oplyses, at den ved skema B godkendte anskaffelsessum udnytter maksimumsbeløbet fuldt ud.
Der er lovmæssigt grundlag for at indeksere entreprisesummen yderligere ved godkendelsen af skema C. Bliver dette aktuelt, vurderer boligselskabet, at det vil være i størrelsesordenen 900.000 kr., svarende til 0,6 % af anskaffelsessummen.
Tidsplan
Ved godkendelse af skema A var der forventet indflytning for hele byggeriet i november 2018. Boligselskabet har ansøgt om forlængelse og etapeopdeling i forhold til forventet indflytning på grund af leverings- samt udtørringstid for betonelementer. Se bilag med etapeopdeling.
Det betyder at:
- Etape 1 er klar til indflytning januar 2019
- Etape 2 er klar til indflytning maj 2019
- Etape 3 er klar til indflytning august 2019.
I forhold til Solrød Kommunes anvisningsret er byggeriet planlagt således, at de 8 små boliger er med i etape 1.
Skema C (anlægsregnskab) forventes forelagt Byrådet i december 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Tillægsbevilling til merudgift til grundkapital på 159.700 kr. finansieres af kassebeholdningen, og indtægt fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i forbindelse med opførsel af små boliger på 1.139.040 kr. tilgår kassebeholdningen i 2017.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
134. Østsjællands Beredskab - Godkendelse af budget 2018-2021Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 14.00.00-Ø00-2-17
Østsjællands Beredskab - Godkendelse af budget 2018-2021
Beslutningstema
Budget 2018-2021 for Østsjællands Beredskab er godkendt i den fælles beredskabskommission. Det skal efterfølgende forelægges til godkendelse i interessentkommunernes byråd inden 1. oktober 2017.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til budget 2018-2021 for Østsjællands Beredskab godkendes.
- Kommunernes bidrag anvendes som fordelingsnøgle for budgettet.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 134: Hans Odder.
Sagsfremstilling
Jf. vedtægterne har administrationen i Østsjællands Beredskab den 1. april 2017 sendt udkast til budgetforslag til høring hos interessentkommunerne. Beredskabskommissionen har godkendt vedlagte budgetforslag på møde den 10. maj 2017, og budgetforslaget fremsendes nu til interessentkommunernes byråd, som skal tage stilling hertil senest den 1. oktober 2017.
Resultatopgørelse
Mio. kr. (+= udgifter, -=indtægter) | Budget 2017 (i 2017-priser) | Budget 2018 (i 2018-priser) | Budget 2019 (i 2018-priser) | Budget 2020 (i 2018-priser) | Budget 2021 (i 2018-priser) |
Kerneopgave, indtægter | -81,8 | -85,9 | -85,9 | -85,9 | -85,9 |
Serviceopgaver, indtægter | -27,6 | -29,5 | -29,5 | -29,5 | -29,5 |
Driftsindtægter i alt | -109,3 | -115,4 | -115,4 | -115,4 | -115,4 |
Kerneopgave, udgifter | 88,3 | 87,9 | 87,9 | 87,9 | 87,9 |
Serviceopgaver, udgifter | 18,0 | 17,7 | 17,7 | 17,7 | 17,7 |
Driftsudgifter i alt | 106,2 | 105,6 | 105,6 | 105,6 | 105,6 |
Nettodrift | -3,1 | -9,8 | -9,8 | -9,8 | -9,8 |
Investeringer kerneopgave | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Investeringer serviceopgaver | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Anlæg i alt | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Resultat af drift og anlæg | -3,1 | -9,8 | -9,8 | -9,8 | -9,8 |
Pris- og lønfremskrivning | 0,0 | 0,0 | -0,2 | -0,3 | -0,3 |
Lån | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Afdrag | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Renter | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Finansforskydninger | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Finansiering af balanceforskydninger mv. | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
Resultat likvid beholdning (+= underskud) | -3,1 | -9,8 | -10,1 | -10,1 | -9,8 |
Heraf hensættelse til investeringer jf. afskrivninger | 4,9 | 4,9 | 4,9 | 4,9 | 4,7 |
Resultat inkl. hensættelser | 1,9 | -4,9 | -5,1 | -5,1 | -5,2 |
Forslag til budget 2018-2021 viser et likviditetsmæssigt overskud på 9,8 mio. kr. i 2018, hvilket er en forbedring på 1,5 mio. kr. i forhold til overslagsår 2018 i budget 2017 (2018-pl). Efter planlagte hensættelser er resultatet et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Baseret på det forventede resultat i 2016, 2017 og 2018 forventes den likvide beholdning i Østsjællands Beredskab pr. 31. december 2018 at udgøre 16,1 mio. kr.
Jf. vedtægter for Østsjællands Beredskab skal alle udgifter fordeles efter fordelingsnøgler, som fastsættes i budgettet. Det foreslås jf. budgetnotatet, at kommunernes bidrag anvendes som fordelingsnøgle. Fordelingen af budgettet har betydning for, hvordan henholdsvis et overskud og et underskud i regnskabet skal fordeles mellem de enkelte kommuner.
Der indgår i budgettet fortsat en forudsat besparelse på Falckkontrakter på 5,0 mio. kr. Det vil i løbet af foråret blive afgjort, hvorvidt den forventede besparelse kan indfries. Såfremt de indkomne tilbud ikke indfrier den forventede besparelse, skal besparelsen findes i andre tiltag.
Der er til budgettet udarbejdet et besparelseskatalog med forslag til andre mulige besparelser. Kataloget indeholder også en række forslag til budgetudvidelser. Beredskabskommissionen besluttede på møde den 10. maj 2017, at stillingtagen til de fremlagte forslag udskydes til de økomiske konsekvenser af udbud af brandkontrakter er kendte.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Betaling til Østsjællands Beredskab indgår i kommunens samlede budget for 2018-2021.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
135. Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af Fingerplan 2017Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.01.00-P00-1-17
Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af Fingerplan 2017
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til udkast til Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af Fingerplan 2017 (spor 2 i fingerplanrevisionen).
Indstilling
Administrationen indstiller, at Solrød Kommunes udkast til høringssvar godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 135: Hans Odder.
Sagsfremstilling
Fingerplanen er et landsplandirektiv, som siden 1947 har dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet.
I 2016 blev seneste revision af Fingerplanen (Fingerplan 2013) indledt. Her havde Erhvervsstyrelsen besluttet, at revisionen skulle foregå i to spor:
- Spor 1 ("det hurtige spor") blev gennemført først og resulterede i Fingerplan 2017, som trådte i kraft den 26. juni 2017. Her var der fokus på mere afgrænsede ændringer, der aktuelt trængte sig på, og som kunne bidrage til vækst og udvikling i hovedstadsområdet under hensyntagen til natur og miljø.
- Spor 2 (efter Fingerplan 2017) med fokus på mere overordnede principper og bestemmelser for hovedstadsområdets planlægning, eksempelvis transportkorridorer, rammer for byudvikling mv.
Solrød Kommunes høringssvar
Administrationen foreslår, at høringssvaret tager afsæt i de tidligere høringssvar til Fingerplanen, som tager udgangspunkt i Solrød Kommunes gældende kommuneplan samt en række konkrete henvendelser (byudviklingsprojekter). Udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.
Administrationen foreslår, at høringssvaret tager afsæt i de tidligere høringssvar til Fingerplanen, som tager udgangspunkt i Solrød Kommunes gældende kommuneplan samt en række konkrete henvendelser (byudviklingsprojekter). Udkast til høringssvar er vedlagt som bilag.
Således foreslår administrationen, at der efter udvalgets behandling fremsendes et høringssvar med følgende indhold:
- Lige og klare rammer for alle, så "det øvrige hovedstadsområde" (området uden for byfingrene i hovedstadsområdet) får samme muligheder som resten af landet.
- Forslag om udvidelse af det ydre storbyområde i Solrød Kommune, så Solrød Kommune får samme mulighed for på sigt at omdanne en del af landområdet til byzone som nabokommunerne.
- Forslag om bredere anvendelsesmuligheder i indeklemt areal, så det ikke kun er forbeholdt transport- og distributionserhverv.
- Forslag til byudvikling i Havdrup med forslag om byudvikling i den nordvestlige del (boliger og erhverv) samt øst for Havdrup (boliger).
- Forslag til byudvikling ved Jersie Landsby med forslag om byudvikling (boliger) på et mindre areal, som kan binde landsbyen sammen med Jersie Hallen og tidligere Jersie Skole.
- Forslag til byudvikling ved Solrød Landsby på et mindre areal øst for landsbyen mod den nye jernbane (erhverv, offentlige formål eller lignende).
- Forslag om ændring af transportkorridor - enten flyttes den vest om Havdrup eller alternativt justeres, så den ikke inddrager byzoneareal ved Jersie Landsby.
- Fortsat nej tak til Bugtkilen (ny grøn kile mellem transportkorridoren og Køge Bugt Motorvejen).
Tidsplan
Erhvervsstyrelsen forventer efterfølgende at udarbejde et forslag til en revideret Fingerplan (2018), som sendes i offentlig høring.
Erhvervsstyrelsen forventer efterfølgende at udarbejde et forslag til en revideret Fingerplan (2018), som sendes i offentlig høring.
Erhvervsstyrelsen oplyser samtidig, at de forventer, at en revideret Fingerplan udstedes senest i 4. kvartal 2018.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
136. Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af bymidter og aflastningsområderÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.01.01-I02-1-17
Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af bymidter og aflastningsområder
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til Solrød Kommunes høringssvar til indkaldelse af forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, som omhandler bymidter og aflastningsområder.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Solrød Kommunes høringssvar godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 136: Hans Odder.
Sagsfremstilling
Med den moderniserede planlov er der blevet åbnet op for ændringer på detailhandelsområdet - blandt andet mulighed for større butikker samt etablering af aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Planloven indeholder dog stadig en bestemmelse om, at der skal fastsættes yderligere regler for centerstrukturen i hovedstadsområdet. Dette sker i Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet.
For at give kommunerne i hovedstadsområdet samme muligheder som i resten af landet indkalder Erhvervsstyrelsen nu forslag til ændringer i centerstrukturen forud for en revision af landsplandirektivet.
Solrød Kommunes høringssvar
Administrationen foreslår, at den eksisterende struktur fastholdes i Solrød Kommune, således at Solrød Bymidte fortsat udpeges som bymidte med regional betydning, og der ikke udpeges aflastningsområder.
Begrundelse for høringssvar
Solrød Kommune har kun én udpegning i landsplandirektivet - Solrød Bymidte som bymidte af regional betydning.
Der er således ikke udpeget aflastningsområder i Solrød Kommune. Et aflastningsområde er et butiksområde, der giver plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten (fx store udvalgsvarebutikker). Det må ikke bestå af én enkelt dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker, og der skal samtidig redegøres for tilstrækkeligt kundegrundlag.
Derudover lægges ikke op til øvrige ændringer i Solrød Kommune. Havdrup Bymidte har og vil således fortsat have status som bymidte (i det øvrige hovedstadsområde), lige som der heller ikke ændres på lokalcentre (Jersie og Trylleskov Strand), enkeltstående butikker m.m.
Solrød Kommune kan ikke udpege bydelscentre, da disse kun kan udpeges i byer med 20.000 indbyggere eller derover.
Da der fortsat er en stor restrummelighed til butiksformål i Solrød Bymidte, vurderer administrationen ikke, der er behov for at udlægge et aflastningsområde i Solrød Kommune på nuværende tidspunkt. Administrationen anbefaler derfor, at Solrød Kommune fastholder den eksisterende centerstruktur, hvor Solrød Bymidte fortsat udpeges som bymidte med regional betydning.
Høring
Erhvervsstyrelsen indkalder i brev af 28. juni 2017 kommunernes forslag til revision af landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet med frist den 15. oktober 2017. Brevet er vedlagt som bilag.
Kommunerne opfordres også til at indgive høringssvar, selvom de ikke har forslag til ændringer.
Efterfølgende udarbejder Erhvervsstyrelsen et forslag til et revideret landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, som forventes sendt i offentlig høring i løbet af 1. kvartal 2018 og udstedt i 2. kvartal 2018.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
137. Lokalplan 207.5 for Havdrup Bymidte - igangsætningÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-14-17
Lokalplan 207.5 for Havdrup Bymidte - igangsætning
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til udarbjdelse af et lokalplanforslag, der justerer plangrundlaget for Havdrup Bymidte (Havdrup Center og del af Hovedgaden).
Indstilling
Administrationen indstiller, at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag for en del af Havdrup Bymidte.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 137: Hans Odder.
Sagsfremstilling
Byrådet har på møde den 24. august 2015 vedtaget Helhedsplan for Havdrup Bymidte.
Helhedsplanen er blevet til som følge af, at Havdrup står over for udfordringer, der ses i stationsbyer overalt i Danmark. Disse byer gennemgår en forandring, hvor bl.a. butikker og servicefunktioner lukker, hvilket betyder mindre liv i de før så aktive bymidter og hovedgader.
Helhedsplanen er blevet til som følge af, at Havdrup står over for udfordringer, der ses i stationsbyer overalt i Danmark. Disse byer gennemgår en forandring, hvor bl.a. butikker og servicefunktioner lukker, hvilket betyder mindre liv i de før så aktive bymidter og hovedgader.
Helhedsplanen peger på, at plangrundlaget for Havdrup Bymidte og Hovedgade bør revideres i forhold til bl.a. at, tillade at byggeretten på eksisterende ubebyggede byggefelter i centret bliver større og evt. i to etager, samt at muliggøre beboelse i tidligere butikker i stueetagen i Hovedgaden.
Det overordnede formål med udarbejdelse af lokalplanforslaget er dermed at sikre yderligere udviklingsmuligheder i en udfordret bymidte og hovedgade. Administrationen anbefaler på den baggrund, at afgrænsning af lokalplanområdet vil tage udgangspunkt i afgrænsningen af Havdrup Bymidte, jf. kommuneplanens detailhandelsstruktur (se bilag).
I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget foreslår administrationen, at der igangsættes analyser og vurderinger af blandt andet anvendelsemuligheder, bygningshøjder, byggelinjer, parkering og øvrige bebyggelsesregulerende forhold samt forholdet til eksisterende karakter, skala og udtryk i området.
Administrationen foreslår en proces, hvor der i forbindelse med forslagets udarbejdelse afholdes et dialogmøde mellem administrationen og borgere, foreninger og erhvervsliv med interesse i Havdrup Bymidte, jf. aktivitetsudvalg nedsat i forbindelse med Helhedsplan for Havdrup Bymidte.
Forhold til nyanlæg af Havdrup Bymidte
Byrådet godkendte den 28. august 2017 projektforslaget "Vi Hjerter Havdrup" og frigav samtidig anlægsbevilling til nyanlæg af Havdrup Bymidte.
Realisering af projektet kan ske inden for den gældende lokalplans rammer og afhænger derfor ikke af vedtagelse af en evt. ny lokalplan for Havdrup Bymidte.
Tidsplan
Lokalplanforslaget planlægges udarbejdet i 3.-4. kvartal 2017 og forventes behandlet i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i 4. kvartal 2017 med henblik på udsendelse i offentlig høring.
Høring
Såfremt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vedtager lokalplanforslaget, skal dette sendes i offentlig høring.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
138. Projekt "Flere skal med"Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-9-17
Projekt "Flere skal med"
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til et puljetilskud på 312.000 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til et projekt, som skal understøtte borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet med at få helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet gennem en individuel og helhedsorienteret indsats.
Indstilling
Administrationen indstiller, at udgiftsbevilling og tilsvarende indtægtsbevilling på i alt 312.000 kr. fordelt over budgetårene 2017, 2018 og 2019 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 138: Hans Odder.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 80: Anbefales.
Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 80: Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Administrationen har modtaget tilsagn om tilskud fra Beskæftigelsesministeriets pulje "Flere skal med". Formålet med projektet er, at aktivitetsparate borgere, som har været i kontanthjælpssystemet i mere end fem år, får en indsats, så de opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer.
Baggrund
I dag har mere end 27.000 borgere i Danmark været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere på trods af, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse. På den baggrund har satspuljeparterne afsat 262,5 mio. kr. for perioden 2017-2019 til initiativet "Flere skal med". Formålet er at give en særlig koordineret indsats til de mere end 27.000 kontanthjælpsmodtagere, der har været i systemet i mindst fem år. Puljemidlerne er fordelt mellem kommunerne ud fra andelen af borgere, der har været på kontanthjælp i mere end 5 år. Aktuelt i Solrød Kommune ser fordelingen af aktivitetsparate borgere, som har været i kontanthjælpssystemet under 1 år, 1-2 år, 2-3 år og over 3 år således ud:
Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen | |||||
Under 1 år | 1-2 år | 2-3 år | Over 3 år | Ialt | |
Aktivitetsparate på uddannelseshjælp | 23 | 8 | 8 | 17 | 56 |
Aktivitetsparate på kontanthjælp | 26 | 8 | 5 | 36 | 75 |
Målgruppen for puljen er aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og borgere på integrationsydelse, som har været i kontanthjælpssystemet i mere end 5 år.
Disse borgere skal have en målrettet og særlig indsats, så de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Som en del af projektet skal kommunen implementere en indsatsmodel, der indeholder tre trin og seks kerneelementer, som kommunen skal leve op til. Projektets hensigt er at sikre, at alle aktivitetsparate borgere, der har været på kontantjælp i mere en fem år, sikres en afklaring. Det gælder også de borgere, som skal have deres sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam med henblik på førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. Borgerne skal have en koordineret og målrettet indsats, som fører til virksomhedsrettet aktivering og efterfølgende ordinært job eller uddannelse.
Disse borgere skal have en målrettet og særlig indsats, så de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Som en del af projektet skal kommunen implementere en indsatsmodel, der indeholder tre trin og seks kerneelementer, som kommunen skal leve op til. Projektets hensigt er at sikre, at alle aktivitetsparate borgere, der har været på kontantjælp i mere en fem år, sikres en afklaring. Det gælder også de borgere, som skal have deres sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam med henblik på førtidspension, ressourceforløb eller fleksjob. Borgerne skal have en koordineret og målrettet indsats, som fører til virksomhedsrettet aktivering og efterfølgende ordinært job eller uddannelse.
Der et tale om et tre-årigt projekt med en projektperiode fra august 2017 til juni 2019, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil følge fremdriften.
I Solrød Kommune tilknyttes disse ekstra og begrænsede midler til det eksisterende projekt vedrørende "Særligt tilrettelagt virksomhedsindsats" (STV), godkendt i Byrådet den 19. december 2016. Midlerne anvendes til finansiering af ekstra virksomhedskonsulentindsats. Indsatsen følges og måles sammen med STV-projekt.
Udbetalingen af puljemidler fordelt over tre rater. Første rate på 30 % forskudsudbetales, mens tilsagnene for 2018 og 2019 er betinget af, at finanslovene for disse år vedtages med det forventede beløb. Første rate udgør 30 %, anden rate udgør 40 %, og tredje rate udgør 30 %.
Oversigt over tilskuddet fordelt over de 3 år:
Tilsagn | I alt | 2017 | 2018 | 2019 |
Udbetaling (kr.) | 312.000 | 93.000 | 125.000 | 94.000 |
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i form af en udgiftsbevilling på 93.000 kr. og en indtægtsbevilling på 93.000 kr. i 2017. I 2018 medfører beslutningen en udgiftsbevilling og indtægtsbevilling på 125.000 kr. og i 2019 en udgiftsbevilling på 94.000 kr. samt en indtægtsbevilling på 94.000 kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
139. Udbud af befordring af visiterede borgereÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 88.00.00-Ø54-3-17
Udbud af befordring af visiterede borgere
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til udbudsmateriale vedrørende udbud af befordring af visiterede borgere samt bemyndige administrationen til at gennemføre udbudsprocessen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Udbudsmaterialet godkendes.
2. Administrationen bemyndiges til at gennemføre udbudsprocessen.
Beslutning
Familie- og uddannelsesudvalgets samt Social-, sundheds- og fritidsudvalgets indstilling anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 139: Hans Odder.
Familie- og uddannelsesudvalget - 4. september 2017, pkt. 63: Anbefales med den bemærkning, at Handicaprådets bemærkninger indarbejdes i den endelige kravspecifikation.
Fraværende Familie- og uddannelsesudvalget - 4. september 2017, pkt. 63: Tonny Lauridsen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 86: Anbefales med den bemærkning, at Handicaprådets bemærkninger indarbejdes i den endelige kravspecifikation.
Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 86: Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har en lovmæssig forpligtelse til at løfte opgaven omkring befordring af borgere, der efter loven visiteres hertil.
Befordring af visiterede borgere i Solrød Kommune omfatter kørsel af børnehavebørn, børn, unge og voksne med særlige behov samt ældre borgere.
Kontraktens årlige værdi er 5,1 mio. kr. (forbrug i 2016) og overstiger dermed tærskelværdien for tjenesteydelser på 1,5 mio. kr. Dermed skal kontrakten indgås via gennemførelse af EU-udbud. Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, hvilket betyder, at alle interesserede virksomheder kan afgive tilbud. Dette sikrer størst mulig konkurrence og de bedst mulige aftaler for Solrød Kommune.
Alle fagområder i kommunen, der har visiteret kørsel, er med i nærværende udbud, hvorfor den samlede volumen af opgaven er højere end tidligere gennemført EU-udbud i 2009.
Faglige repræsentanter fra alle involverede områder har deltaget i arbejdet med kravspecifikationen, så det dermed er sikret, at materialet lever op til de krav og behov, der er i Solrød Kommune. Der er gjort en indsats for at sikre kravene i udbudsmaterialet matcher kommunens nuværende behov, samt i det omfang det er muligt, taget højde for de ændringer der måtte komme i en kontraktperiode.
Endvidere har der været har afholdt møder med Solrød Kommunes nuværende primære leverandører, for at sikrer, at vi i forbindelse med udbuddet har al relevant viden omkring befordring i Solrød Kommune, samt hvorvidt der siden sidst Solrød Kommune udbød opgaven, er nye tendenser og metoder inden for befordring af visiterede borgere, samt eventuelle faldgrupper.
For at sikre de bedst mulige aftaler og leverandører for Solrød Kommune, er udbuddet delt op i 7 delaftaler:
1: Den almene folkeskole (specialklasser, sygetransport og specialsvømning)
Kontrakten tildeles efter kriteriet ”laveste pris”. Der er sat meget specifikke og detaljeret minimumskrav i udbudsmaterialet, og der er dermed ikke tvivl om, hvordan opgaven skal udføres. Endvidere er der indsat bodsbestemmelser, såfremt leverandøren ikke opfylder sine forpligtelser.
Jf. udbudspolitikken har Byrådet delegeret kompetencen til at gennemføre udbud af tjenesteydelseskontrakter til administrationen, hvor den årlige kontraktværdi forventes at blive under 3 mio. kr. Da den årlige kontraktværdi på dette udbud forventes at overstige 3 mio kr., skal Byrådet godkende udbudsmaterialet. Endvidere vil godkendelse af tildelingen (leverandørvalg) blive forelagt Byrådet i december 2017.
Kontrakten vil efter planen træde i kraft 1. april 2018 og løbe i 5 år, med mulighed for forlængelse i op til 2x12 måneder.
Administrationen har udarbejdet forslag til udbudsproces og udbudsmateriale, der vedlægges som bilag til sagen.
Høring
Høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet er vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
140. Godkendelse af SundhedsberedskabsplanÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 29.30.10-P00-1-17
Godkendelse af Sundhedsberedskabsplan
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Sundhedsberedskabsplanen for Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Sundhedsberedskabsplanen for Solrød Kommune godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 11. september 2017, pkt. 140: Hans Odder.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 84: Anbefales.
Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 4. september 2017, pkt. 84: Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Ifølge Sundhedsloven og Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet er hver kommune forpligtet til at udarbejde og vedtage en plan for kommunens sundhedsberedskab. Formålet med sundhedsberedskabsplanen for Solrød Kommune er at sikre, at beredskabet under større ulykker, uforudsigelige hændelser, ændrede vejrforhold, katastrofer og krigsforhold kan videreføre og varetage de forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver, der er i kommunen.
Sundhedsberedskabsplanen skaber grundlag for en koordineret indsats i en ekstraordinær situation sikrer, at sundhedsvæsnet udvider og omstiller sin behandlings- og plejekapacitet. Med planen skal sundhedsberedskabet derfor hurtigt og fleksibelt med udgangspunkt i den daglige drift kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer, og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt.
Planen kan revideres og udvikles efter behov, dvs. at der løbende kan tilføjes yderligere indsatsplaner og instrukser, der godkendes administrativt, men planen skal én gang i en valgperiode godkendes af Byrådet, Region Sjælland samt indsendes til kommentering i Sundhedsstyrelsen. Vedhæftede plan er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens rådgivning pr. 3. april 2017 og er allerede godkendt af Region Sjælland.
Når planen godkendes af Byrådet, er alle ledere forpligtigede til at have en papirudgave af den både på arbejdet og hjemme.
Høring
Sundhedsberedskabsplanen er sendt til høring i nabokommunerne Greve, Køge og Roskilde. Ved høringsfristen 18. august 2017 er der ikke indkommet høringssvar.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
141. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.13.06-A50-75-16