Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 10-12-2012
Mødested: Lokale 125, Solrød Rådhus
228. Forslag til Kommuneplan 2013-2025Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/18046
Forslag til Kommuneplan 2013-2025
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til, om forslag til Kommuneplan 2013-2025 kan godkendes til
offentlig fremlæggelse.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 godkendes med henblik påfremlæggelse i offentlig høring i otte uger fra den 11. januar 2013 til den 8. marts 2013.
Der afholdes borgermøde torsdag den 24. januar 2013 kl. 17-19 i Rådhusets kantine.
Sagsfremstilling
Kommuneplanen
fastsætter de overordnede mål og arealanvendelse for kommunen. De centrale
emner er arealanvendelse, bebyggelsesforhold, trafik, byformål, rekreative
områder samt beskyttelse af areal- og naturressourcer i det åbne land. En
kommuneplan gælder for tolv år ad gangen, men hvert fjerde år skal Byrådet tage
stilling til, hvordan kommuneplanen skal revideres – om det er hele planen
eller kun dele af planen.
Byrådet
vedtog Planstrategi 2011 og Den Grønne Dagsorden den 12. december 2011. Med
planstrategien besluttede Byrådet, at kommuneplanen skulle temarevideres ud fra
planstrategiens 5 temaer:
Den tætte by.
Oplevelser og bevægelse.
Vand og land.
Viden og arbejdspladser.
Trafik på tværs.
Kommuneplanen
har således ikke gennemgået en komplet revision og forslaget indeholder:
Forord.
Læsevejledning.
Tema om by- og boligudvikling.
Tema om erhverv - herunder detailhandel.
Tema om det åbne land (særskilt temahæfte).
Tema om trafik.
Tema om klima og bæredygtighed.
Rammer for lokalplanlægning (særskilt hæfte).
Kommuneplanen
er bindende for både Byrådet og borgerne for så vidt angår retningslinjerne,
mens rammebestemmelserne kun er bindende for Byrådet, indtil en lokalplan er
udarbejdet. I retningslinjerne står altså direkte, hvad man må og ikke må.
Byrådet er derudover forpligtet til at sikre, at rammebestemmelserne (rammerne
for lokalplanlægning) overholdes. Men rammebestemmelserne bliver først bindende
for borgerne, når de fremgår af en lokalplan.
Kommuneplanen
er opbygget med samme udseende og efter samme struktur som i Kommuneplan
2009-2021: En hovedstruktur med temaerne, fulgt op af ”Rammerne for lokalplanlægning”,
som er samlet i et særskilt hæfte. Temaet for "Det åbne land " har
igen sit helt eget temahæfte, da temaet er omfattende. Alle tre hæfter er
vedlagt som bilag.
Væsentlige ændringer i forhold til forrige Kommuneplan
Det er primært i det åbne land, der er foretaget ændringer og langt hen ad vejen
i arealudpegningerne. Det drejer sig primært om forslag om ændring af udpegningerne
for beskyttelsesområderne, områder med landskabelige værdier og skovrejsning.
Det
indeklemte areal, der opstår mellem motorvejen og den nye jernbaneforbindelse
København-Ringsted, er i kommuneplanforslaget foreslået udtaget som
skovrejsningsområde, idet Solrød Kommune arbejder for, at arealet kan anvendes
til erhverv eller f.eks. energi tekniske anlæg. Det foreslås endvidere at retningslinjen
om, at der ikke kan placeres store vindmøller i kommunen fjernes.
Derudover
foreslås det i kommuneplanforslaget muligt at anvende Cordozaparken til særligt
pladskrævende varer, såsom plantecenter, byggematerialer m.m.
Temaet
Klima og Bæredygtighed indeholder som noget nyt et kort over områder, der er i
risiko for oversvømmelse i tilfælde af voldsomme regnhændelser. Dette er et nyt
krav i lovgivningen siden sidste kommuneplan. Derudover er der forslag om en ny
retningslinje om, at rent overfladevand (tagvand) så vidt muligt skal afledes
til nedsivning eller lignende på egen grund.
Der
indarbejdes som noget nyt et afsnit ”Fra planstrategi til kommuneplan”, der
giver et overblik over, hvordan planstrategien er omsat til kommuneplanen.
Offentlighed
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 forventes offentliggjort den 11. januar 2013
og fremlagt i otte uger til og med den 8. marts 2013.
Der
foreslås afholdt borgermøde den 24. januar 2013 kl. 17-19 i Rådhusets kantine,
i stedet for 4. februar 2013 (som besluttet 27. februar 2012 i Byrådet). Arrangementet
afholdes som åbent hus med udstilling og mulighed for at spørge ind til
forslaget.
Der
informeres om planforslaget og offentlighedsfasen ved annoncer i Solrød Avis og
på kommunens hjemmeside. Forslaget fremlægges som et elektronisk
dokument på hjemmesiden. Som supplement til den elektroniske udgave kopieres
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 i få eksemplarer til fremlæggelse på
Biblioteket, BorgerService, Teknik og Miljø samt i bibliotekets udleveringssted
i Super Brugsen, Havdrup.
Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget har administrationen
udarbejdet en strategisk miljøvurdering af forslaget. Resultatet af
miljøvurderingen er, at ingen af ændringerne vurderes at have væsentligt
indvirkning på miljøet. Den strategiske miljøvurdering er vedlagt som bilag.
Det videre forløb
Kommuneplan 2013-2025 forventes endeligt vedtaget af Byrådet i maj 2013 og
offentliggjort i juni 2013, under forudsætning af, at ingen myndighed fremsender
indsigelse jf. Lov om planlægning § 28, der bl.a. bestemmer: ”at et planforslag
ikke endeligt kan vedtages, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29a eller
29b har modsat sig skriftligt overfor kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen
efter § 24, stk. 3 eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages,
når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer”. Såfremt
der mod administrationens forventning skulle indkomme myndighedsindsigelser, er
der ingen tidsbegrænsning for, hvor lang tid der må gå, inden der kan opnås
enighed og dermed en endelig vedtagelse af kommuneplanen.
Administrationen
har afholdt møde med Naturstyrelsen Roskilde med henblik på at afstemme
indholdet af planforslaget i forhold til den statslige planlægning.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
229. Ejegården - udarbejdelse af lokalplanforslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21288
Ejegården - udarbejdelse af lokalplanforslag
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal udarbejdes et
lokalplanforslag for Ejegården i Solrød Landsby, der giver mulighed for, at en
del af ejendommen kan anvendes til materielgård eller lignende entreprenørvirksomhed,
og en del af ejendommen kan anvendes til åben lav boligformål.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der i første kvartal af 2013 iværksættes udarbejdelse af et nyt
lokalplanforslag for en del af ejendommen matr.nr. 19a, Solrød By, Solrød. Lokalplanforslaget
vil rumme to delområder, hvor det ene påtænkes anvendt til materielgård eller
lignende entreprenørvirksomhed, mens det andet påtænkes anvendt til åben lav
boligformål.
Sagsfremstilling
Ejendommen
Ejegården i Solrød Landsby rummer faciliteter, hvor en del i dag anvendes af
Vej og Park i Solrød Kommune, og en del tidligere har været anvendt af
Ejegårdens Børnehave. På baggrund af nedenstående beslutninger i Solrød Byråd,
vurderer administrationen, at der bør udarbejdes en ny lokalplan for Ejegården,
der sikrer plangrundlaget for den fremadrettede ønskede anvendelse.
Solrød
Byråd besluttede den 26. november 2012, at der skal udarbejdes udbudsmateriale
for Vej og Park driften i Solrød Kommune. I den forbindelse åbnes der mulighed
for, at det fremadrettet kan være private aktører, der anvender ejendommens
materielgård og øvrige faciliteter. Da den gældende Lokalplan 391.5 for
Ejegården fastsætter, at størstedelen af ejendommen kun må anvendes af
kommunens vejvæsen og gartnerafdeling samt af civilforsvaret, anbefaler
administrationen, at der bør udarbejdes en ny lokalplan, der udvider anvendelsesmulighederne.
Solrød
Byråd vedtog desuden, med Budget 2013-2016, den 8. oktober 2012, scenarie 4 for
optimering af kommunens lokaleanvendelse, hvori salg af den tidligere
Ejegårdens Børnehave til boligformål indgik. For at sikre plangrundlaget og
dermed de bedste betingelser for et salg, kræver det, at der bliver udarbejdet
en ny lokalplan for ejendommen.
Området
omfatter en del af matr.nr. 19a, Solrød By, Solrød, og har et areal på ca.
15.000 m2. Den resterende del af matr.nr. 19a, der ikke omfattes af
et kommende lokalplanforslag er udlagt som marker.
Lokalplanområdet
omfatter i dag materielgård og mandskabsfaciliteter mm. samt en bygning og
legearealer, der tidligere blev benyttet til børnehave.
Da
dele af ejendommen ikke længere anvendes som offentlig institution foreslås
det, at der gives tilladelse til etablering af to boliger på denne del af
ejendommen. Den ene bolig forventes indrettet i den eksisterende bygning, mens
det foranliggende ubebyggede areal udmatrikuleres, så der kan opføres en ny
bolig på matriklen. En forudsætning for opførsel af ny boligbebyggelse på ejendommen
er, at den ydre fremtræden tilpasses til de omkringliggende boliger i Solrød
Landsby.
Landsplandirektivet
Fingerplan 2007 fastsætter, at byudvikling i hovedstadsområdet skal ske inden
for ”byfingrene”. Solrød Landsby ligger uden for disse byfingre, hvorfor
administrationen har forespurgt Naturstyrelsen til den statslige holdning til
den foreslåede omdannelse til boligformål. Naturstyrelsens holdning er, at så
længe byudvikling sker i en så begrænset skala, som det er tilfældet her, ses
det ikke som værende i konflikt med de overordnede statslige interesser.
På
den baggrund anbefaler administrationen, at der udarbejdes et nyt lokalplanforslag
for den pågældende ejendom. Lokalplanforslaget forventes at være klar til
politisk behandling i løbet af foråret 2013.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
230. Kommunegaranti til Solrød FjernvarmeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21179
Kommunegaranti til Solrød Fjernvarme
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Fjernvarme for
optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 4,9 mio. kr.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der ydes tilsagn om kommunegaranti til lån med maksimalt provenu på 4,9 mio. kr.
Der opkræves garantiprovision på 1,0 % p.a.
Indtægtsbevilling på 49.000 kr. tilgår kassebeholdningen i 2013.
Sagsfremstilling
Solrød
Fjernvarme har i brev af 15. november 2012 ansøgt om kommunegaranti for
optagelse af lån med maksimalt provenu på 4,9 mio. kr.
Lånet
på 4,9 mio. kr. skal anvendes til:
Ledningsarbejder
til tilslutning på Langager |
185.000 kr. |
Tilslutning
af OJD’s oprindelige bygninger, under ombygning til idrætsformål |
600.000 kr. |
Udbygning
d.v.s. tilslutning i det nuværende forsyningsområde inden for det sidste år |
1.415.000 kr. |
For
lidt budgetteret til anlægsarbejderne i Gl. Havdrup. Der er tilslutning fra
ca. 95% af mulige tilslutninger, mod forventet fra ca. 64%, hvilket har
nødvendiggjort en opgradering af halmkedel og ledningsnet. |
2.100.000 kr. |
Ekstraudgifter
til ny ledning fra Broparken til Litorinastien. |
600.000 kr. |
I
alt |
4.900.000 kr. |
På
Solrød Fjernvarmes generalforsamling den 29. august 2012 er der godkendt
vedtægtsændringer, så bestyrelsen, jf. afsnit 9.6 i nye vedtægter, bemyndiges
til at optage lån m.v.
Af Solrød
Fjernvarmes årsregnskab for 2011/12, som er godkendt på generalforsamling den
29. august 2012, kan udledes følgende nøgletal:
Årlig
omsætning |
37,6 mio. kr. |
Anlægsaktiver |
69,2 mio. kr. |
Likvid
beholdning |
11,6 mio. kr. |
Egenkapital |
25,4 mio. kr. |
Langfristet
gæld |
49,3 mio. kr. |
Solrød
Fjernvarme har ifølge regnskabet udelukkende lån i KommuneKredit, og restgæld
ifølge regnskab udgør 71,2 % af anlægsaktiver.
Ifølge
udtræk fra KommuneKredit vil der pr. 31. december 2012 være en samlet restgæld
på 52,0 mio. kr. på kommunegaranterede lån.
Der
kan stilles kommunal garanti for et privat varmeforsyningsselsskabs lån, såfremt
forsyningsselskabet betaler et vederlag (garantiprovision) herfor på markedsmæssige
vilkår. På byrådsmøde den 30. januar 2012 vedtog Byrådet at fastsætte en
provision på 1 % af det nominelle lånebeløb, og en årlig provision på 1 % af
restgælden på det garanterede lån ved årsskifter.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssig konsekvens. Indtægten på 49.000 kr. tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
231. Garantiprovision for kommunale garantistillelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/634
Garantiprovision for kommunale garantistillelser
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til indførelse af garantiprovision for kommunale garantistillelser
for lån til vand- og varmeforsyningen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der opkræves garantiprovision for kommunegarantier på lån til vand- og varmeforsyningen fordelt på:
En årlig garantiprovision i 1. kvartal på 1,0% p.a. af restgælden ved seneste årsskifte på de garanterede lån første gang i 1. kvartal 2013 ud fra restgælden pr. 31.12.2012.
Garantiprovenu på 1,0% p.a. af det garanterede beløb ved ansøgning om kommunegaranti, der forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen, dog ikke i forbindelse med låneomlægninger.
Garantiprovisionens størrelse fastsættes fremover i forbindelse med budgetlægningen og vil fremgå af takstoversigten i ”Mål og Økonomi”.
Sagsfremstilling
Administrationen
er blevet bekendt med, at Statsforvaltningen er kommet med en afgørelse i
sager, hvor kommunen giver lånegaranti til forsyningsvirksomheder. Afgørelsen
præciserer, at en kommune skal opkræve vederlag på markedsmæssige vilkår for
lånegarantier.
Solrød
Kommunes procedure indtil 30. januar 2012 var, at lånegarantier var vederlagsfri,
og dette er nu af Statsforvaltningen og Økonomi- og Indenrigsministeriet blevet
sidestillet med, at kommunen yder et tilskud til de virksomheder, der får
lånegaranti.
Administrationen
har i notat af 28. november 2012 (jf. bilag) nærmere uddybet kommunens pligt og
ret til at opkræve garantiprovision.
Administrationen
anbefaler, at garantiprovisionen alene opkræves i de tilfælde, hvor garantistillelsen
ikke udløser krav om, at kommunen skal deponere og vil således alene være gældende
indenfor de områder, der er omfattet af lånebekendtgørelsen, dvs.
forsyningsområdet (pt. vandområdet og varmeforsyningen).
Byrådet
har i forbindelse med behandling af sag om yderligere lånegaranti til Solrød
Fjernvarme, på møde den 30. januar 2012 besluttet at opkræve 1% af det
garanterede beløb, som forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen,
samt en løbende garantiprovision på 1% p.a. af restgælden ultimo året før.
Der
har været tvivl om, hvorvidt kommunen har været forpligtiget og berettiget til
at opkræve garantiprovision for tidligere ydede garantier, hvor garantien ikke
har været betinget af opkrævning af provision.
Administrationen
har derfor, ved mail af 1. februar 2012, forespurgt Økonomi- og Indenrigsministeriet,
hvordan vi skal forholde os til disse garantier.
Økonomi-
og Indenrigsministeriet har ved mail den 22. november 2012 besvaret vores henvendelse.
Efter
Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis kan en kommune lovligt stille en
kommunal garanti for et privat forsyningsselskabs lån, såfremt forsyningsselskabet
betaler et vederlag herfor på markedsmæssige vilkår. En vederlagsfri garanti
vil efter ministeriets opfattelse indebære, at kommunen yder et tilskud til
forsyningsvirksomheden, og en sådan garanti vil betyde en forrykning af den
byrdefordeling mellem kommunens borgere, som hvile i sig selv-princippet forudsætter.
Det
påhviler i den forbindelse kommunen at udfolde rimelige og sædvanlige bestræbelser
på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete
tilfælde. Det kan for eksempel ske ved konsultation af kommunens bank eller
andre finansielle rådgivere eller foretage en undersøgelse af prisniveauet i
andre tilsvarende sager. Det må dog tilkomme kommunen et vist skøn, hvis der er
flere oplysninger, som når frem til forskellige beløb.
Det
er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at en kommune, der ikke har
opkrævet garantiprovision for kommunens garantistillelse, hvor den er forpligtet
til det, f.eks. på grund af ukendskab til reglerne herom, er forpligtet til at
tage skridt til at bringe forholdet i overensstemmelse med lovningen m.v., når
kommunen bliver opmærksom herpå. Det indebærer, at kommunen må søge den
pågældende garanti videreført på vilkår af opkrævning af garantiprovision eller
opsagt.
Det
anbefales på denne baggrund, at Solrød Kommune følger Økonomi- og Indenrigsministeriets
udtalelse og opkræver en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. af restgælden pr.
31. december på de garanterede lån. Provisionen opkræves i 1. kvartal i det
følgende regnskabsår.
Første
opkrævning for tidligere lånegarantier foretages i regnskabsår 2013 med 1% af
restgælden pr. 31. december 2012. Da udgiften til garantiprovision ikke er med
i Solrød Fjernvarmes budget for 2013, kan der aftales en afdragsordning med
administrationen, således at betalingen kan ske i rater i løbet af 2013. Fra
2014 forfalder hele garantiprovisionen til betaling i 1. kvartal.
Det
anbefales endvidere, at der fortsat ved ansøgning om yderligere lånegarantier
opkræves en provision på 1% af det garanterede lånebeløb, som opkræves i
forbindelse med garantistillelsen, dog ikke i forbindelse med låneomlægninger.
Der
vil pr. 31. december 2012 være en restgæld på de kommunegaranterede lån for
Solrød Fjernvarmeværk på 51,998 mio. kr. Den årlige garantiprovision vil
således udgøre 519.980 kr. i 2013. Der er i budget 2013 alene budgetteret med
garantiprovision for nye garantier i 2012. Der er således en merindtægt på
408.000 kr.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser. Merindtægt på 408.000 kr. tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
- Notat - Regler for garantiprovision for kommunale garantistillelser
- Svar på Solrød Kommunes henvendelse af 1. februar 2012 vedr kommunens garantistillelse for Solrød Fjernvarme
- Tilsynet med kommunerne i Region Syddanmark vedr. Svendborg Kraftvarmeværks salg af gasmotorer til Svendborg Fjernvarmecentral A.m.b.a.
232. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013 - ØUÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20782
Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013 - ØU
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til overførsel af ikke forbrugte driftsmidler fra 2012 til
2013 på Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets område udenfor ØD-rammen.
Indstilling
Administrationen
indstiller at der overføres 2.788.300 kr. fra 2012 til 2013, som en tillægsbevilling
på -2.788.300 kr. i 2012 og en tillægsbevilling på 2.788.300 kr. i 2013.
Sagsfremstilling
Der
åbnes hvert år i december mulighed for at overføre uforbrugte driftsmidler fra
det indeværende år til det efterfølgende år. Det drejer sig om midler, der ikke
er automatisk overførselsret på (ØD), eller midler der går udover 5 % overførselsretten
på ØD.
På
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets område søges der om at få overført
2.788.300 kr. fra 2012 til 2013.
Ledelsessekretariat
anmoder om at få overført 155.000 kr. udover ØD-rammen på 5 % til forventede ekstraordinære
lønudgifter i foråret 2013. Den forventende udgift sker som følge af en
planlagt fratrædelse og et ønske om, at en ny medarbejder vil kunne træde ind i
stillingen med et tidsmæssigt ”overlap”, da det er væsentligt for it-driften.
Derudover
anmoder Ledelsessekretariat på IT området om en overførelse på 2.200.000 kr.
udover ØD-rammen på 5 %. Beløbet skal ses i lyset af ØD-overførslen fra 2011
til 2012 på 3,4 mio. kr. samt kommende investeringer og projekter i 2013. Det
ansøgte beløb forventes bl.a. anvendt til fælleskommunale it-løsninger, som
Solrød Kommune løbende bliver tilbudt at aftage i takt med at den fælleskommunale
digitaliseringsstrategi implementeres. Derudover kommer der udgifter til
etablering af inventar i nyt serverrum på 1. sal ovenpå Biblioteket, stigende udgifter
til indkøb af nyt hardware (hvilket bl.a. skyldes et øget forbrug af bærbare
pc’ere i forhold til stationære pc’ere), etablering af en IT-investeringspulje,
samt udgifter til obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, som skal
indfases inden udgangen af 2013.
Teknik
og Miljø søger om at få overført 265.000 kr. vedr. udarbejdelse af handleplaner
på vandområdet, da det ikke været muligt at blive færdig i 2012 – dette
forventes at ske i 2013. Derudover anmodes om overførsel af 14.300 kr. på naturområdet,
hvor det først er muligt at gennemføre tiltag i 2013.
Økonomiafdelingen
søger om overførsel af 154.000 kr. vedr. FLIS projektet, da det er blevet
forsinket, og alle merudgifter til implementering fortrinsvis vil ligge i 2013.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, men merudgiften i 2013 finansieres af
tilsvarende mindreudgifter i 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
233. Overførsel af uforbrugte driftsmidlerfra 2012 til 2013 - SUÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20770
Overførsel af uforbrugte driftsmidlerfra 2012 til 2013 - SU
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til overførsel af ikke forbrugte driftsmidler fra 2012 til
2013 på Social-, sundheds- og fritidsudvalgets område udenfor ØD-rammen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der overføres 756.400 kr. fra 2012 til 2013, som tillægsbevilling
på -756.400 kr. i 2012 og tillægsbevilling på 756.400 kr. i 2013.
Sagsfremstilling
Der
åbnes hvert år i december mulighed for at overføre uforbrugte driftsmidler fra
det indeværende år til det efterfølgende år. Det drejer sig om midler, der ikke
er automatisk overførselsret på (ØD), eller midler der går udover 5 % overførselsretten
på ØD.
På
Social-, sundheds- og fritidsudvalgets område søges der om at få 756.400 kr.
overført kr. fra 2012 til 2013.
Genoptræningsområdet
søger 328.000 kr. overført, fordi der i 2013 vil der være øgede udgifter til at
opretholde driften til træning, inden flytning til velegnede lokaler, der kan
udnyttes mere effektivt. De ekstra økonomiske midler skal anvendes til
tidsbegrænsede personaleressourcer for at undgå ventetid på træning, en ekstra
bil, kompetenceudvikling af personale til at imødekomme nye opgaver, samt
indkøb af træningsmaskiner og redskaber, da der for nuværende er for få til
alle deltagere på nogle hold (ventetid ved redskaber og maskiner), ligesom udstyret
er udsat for stor slitage. Det der indkøbes vil kunne flytte med i de nye
lokaler.
Daghjem
/ dagcenter søger om at få overført 310.000 kr., der bl.a. hænger sammen med,
at de har forsøgt at ”opspare” penge, til fraflytningen af Genoptræningen og
Visitationen fra Aktivitetscentret. Når de flytter ud og huset for alvor skal
ændre funktion til frivilligcenter, vil der blive behov for midler til at ændre
indretning, inventar mv. Allerede i 2013 er der behov for at etablere en ny
skiltning i hele huset, denne opgave er der ved at blive indhentet tilbud på,
men opgaven først bliver udført først i 2013.
Solrød
Musikskole søger om at få overført 6.200 kr., da der er restmidler af tilskud
fra Kommunens Udviklings- og initiativpulje for 2012-2013. Beløbet skal
bruges til indkøb og lærerløn for Solrød Drummer Band.
Kultur
og Fritid søger om overførsel af 7.200 kr. vedr. den nye Folkeoplysningslov,
hvor det blev pålagt kommunerne at nedsætte et Folkeoplysningsudvalg, samt
udforme en Folkeoplysningspolitik. Af de afsatte midler på 21.000 kr. resterer
7.200 kr., der tænkes anvendt som optakt til valg af nyt Folkeoplysningsudvalg,
hvor ønsket er at afholde et lidt større debatarrangement for samtlige
foreninger, herunder hyre en inspirerende og gerne kendt oplægsholder.
Kultur
og Fritid ønsker overført 105.000 kr. fra Folkeoplysningsudvalget ØD-ramme fra
2012 til 2013. Beløbet skal bruges til etablering af et nyt bookingsystem.
Systemet skal sikrer at booking af lokaler og faciliteter til idræt og kultur,
i idrætshaller, mødelokaler på biblioteket og i Frivillighedscentret kan ske på
samme vis, og med god koordinering og synlighed. Derudover skal systemet åbne
op for bl.a. online bookinger af ledige hal- og banetider via nettet, hvilket
det nuværende system ikke kan håndtere.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, men merudgiften i 2013 modsvares af en
tilsvarende mindreudgift i 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
234. Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013 - FUÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20762
Overførsel af uforbrugte driftsmidler fra 2012 til 2013 - FU
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til overførsel af ikke forbrugte midler fra 2012 til 2013 på
Familie- og uddannelsesudvalgets område udenfor ØD-rammen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der overføres 303.563 kr. fra 2012 til 2013, som tillægsbevilling
på -303.563 kr. i 2012 og tillægsbevilling på 303.563 kr. i 2013.
Sagsfremstilling
Der
åbnes hvert år i december mulighed for at overføre uforbrugte driftsmidler fra
det indeværende år til det efterfølgende år. Det drejer sig om midler, der ikke
er automatisk overførselsret på (ØD), eller midler der går udover 5 % overførselsretten
på ØD.
På
Familie- og uddannelsesudvalgets område søges der om at få 303.563 kr. overført
kr. fra 2012 til 2013.
Dagplejen
ønsker overført 100.000 kr. fra kursus kontoen for dagplejere til 2013. Der er
holdt igen i 2012 med kurser, da dagplejen ønsker at lave et samlet
kompetenceløft for alle dagplejere i 2013, på områderne inklusion og sprog.
Dette for at opfylde de politiske mål på området. Det er dagplejens erfaring,
at det giver bedst udbytte, at alle dagplejere får samme kursus indenfor en
kort periode, da det faglige grundlag så er ens, når det udmøntes i praksis.
Overførslen forventes brugt i 2013.
Afdelingen
for Skole- og Dagtilbud søger om at få overført 170.000 kr. fra kursuspuljen,
heraf 120.000 kr. til børnehaver og 50.000 kr. til vuggestuer. Midlerne skal
anvendes til flere pædagogiske projekter der er i støbeskeen for 2013.
Ligeledes vil hele inklusions strategien, komme til at kræve forskellige former
for kompetenceløft, og de ønsker at sende flere af sted på sprogpakkekurser.
Uglegårdskolen,
der har den fælles kursuskoordinator søger om at få overført 24.009 kr. fra
skolernes fælleskursuskonto til kurser i den resterende del af skoleåret
2012/2013.
SFO-området
søger om at få overført 9.554 kr. på festivalkontoen (udenfor ØD), hvor pengene
ikke er blevet helt brugt i år. De overførte midler vil bl.a. blive brugt i
2013.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, men merudgiften i 2013 modsvares af en
tilsvarende mindreudgift i 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
235. Frivilligt socialt arbejdeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21088
Frivilligt socialt arbejde
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende forslag til revideret ”Frivillighedspolitik” ændret til ”Solrød
Kommunes politik for frivilligt socialt arbejde” samt revideret ”Politik for Solrød
Kommunes Frivillighedspris” De to hidtidige politikker slås sammen og skal være
gældende fra tidspunktet for uddeling af tilskud til Frivilligt socialt arbejde
og uddeling af Frivillighedsprisen i 2013.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at de foreslåede ændringer godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet
vedtog den 14. december 1998 ”Solrød Kommunes Frivillighedspolitik”, der omhandler
samspillet mellem frivillige og det offentlige i forhold til frivilligt socialt
arbejde.
Politikken
er revideret således, at den er tidssvarende og fremlægges nu som ”Solrød Kommunes
politik for Frivilligt socialt arbejde”. Når politikken foreslås at undergå en
navneændring skyldes det et behov for at præcisere, at denne politik handler om
frivilligt socialt arbejde samt tildeling af § 18 midler og ikke om
frivillighed bredt set.
I
den reviderede politik er medtaget en klarere definering af, hvad Frivilligt
socialt arbejde er, samtidig er Byrådets vision om, at Solrød Kommune er en
velfungerende bokommune med aktive borgere, der tager ansvar, blevet
indarbejdet.
I
forbindelse med de udstukne kriterier for tildeling af § 18 midler, er der
tilføjet et kriterie, der handler om muligheden for at søge om støtte til
tiltag, der kan øge borgernes opmærksomhed på frivillige sociale aktiviteter
samt bidrage til rekrutteringen af frivillige ildsjæle.
Kommunens
ledere har i efteråret 2012 haft fokus på, hvordan de i fremtiden i endnu
højere grad kan indtænke frivillige i velfærdsløsninger på en ny og innovativ
måde. Fokus vil især være rettet mod muligheder for at skabe noget nyt sammen
med frivillige. Alt dette med udgangspunkt i Byrådets vision.
Solrød
Kommune stiftede 25. maj 2009 ”Solrød Kommunes Frivillighedspris”. Prisen er på
7.000 kr. og gives som påskønnelse af en person, en forening, organisation
eller institution, der har gjort en særlig indsats for det frivillige sociale
arbejde i kommunen. Dokumentet blev lanceret som en politik, den foreslås nu
indarbejdet i Solrød Kommunes politik for Frivilligt socialt arbejde, og med
flere detaljer indlagt som bilag til politikken.
Der
er lavet mindre justeringer i grundlaget for prisen, således at det præciseres,
at prisen gives for en særlig indsats indenfor frivilligt socialt arbejde i
relation til det sociale og sundhedsmæssige område.
Politikken
er sendt i høring i Ældreråd og Handicapråd.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
236. Solrød Kommunes tilsynspolitik, jf. Lov om Social Service § 151Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21303
Solrød Kommunes tilsynspolitik, jf. Lov om Social Service § 151
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende Solrød Kommunes tilsynspolitik, jf. Lov om Social Service § 151.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at Byrådet godkender Solrød Kommunes tilsynspolitik, jf. Lov om
Social Service § 151.
Sagsfremstilling
På
baggrunden af en ændring af Lov om social service, jf. lov nr. 627 af 14. juni
2011 om regulering af besøgsrestriktioner i boligformer med tilknyttet
personale og fællesarealer samt tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp
m.v. i hjemmeplejen, skal Byrådet offentliggøre en tilsynspolitik for personlig
og praktisk hjælp m.v. for hjemmeplejen. Loven, der trådte i kraft den 1. juli
2011, skal ses i lyset af en debat i sommeren 2010 omkring kommunernes praksis
med tilsyn og opfølgning på hjælp efter § 83.
Tilsynspolitikken
skal danne rammen for kommunens samlede indsats med tilsyn og opfølgning til
borgere i eget hjem og på plejecenter Christians Have.
Det
foreslås at tilsynene i Hjemmeplejen foretages som på plejecenter, af Solrød Kommunes
myndighedsfunktion, Visitations- og Koordinationsenheden.
Tilsyn
i hjemmeplejen foreslås udført hos 20 borgere repræsentativt udvalgt, så
tilsynene omfatter borgere fra både kommunale og frit valgs leverandører. Tilsyn
i hjemmeplejen foretages én gang årligt og skal ligge inden for 1. halvår.
Det
uanmeldte tilsyn på plejecentret udføres, som i dag én gang årligt og skal
ligge inden for 2. halvår.
For
begge tilsyn er der udarbejdet en særskilt tilsynsmanual for afholdelse af tilsyn.
Når
tilsynsrapporterne er udarbejdet sender Bestillerchefen rapporterne til gennemsyn
og kommentering hos leverandøren. Rapporterne sendes herefter til høring i
Ældrerådet, Bruger-pårørenderådet samt til politisk behandling i Social-, sundheds-
og fritidsudvalget.
For
Plejecentret gælder endvidere, at der på baggrund af det uanmeldte besøg
afholdes et dialogmøde med Ældrerådet, Bruger-pårørenderådet og Social-,
sundheds- og fritidsudvalget.
Under
punktet deltager bestillerchef Bente Gaardhøj Johansen.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
237. Ansøgning om privat daginstitution TingboÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21098
Ansøgning om privat daginstitution Tingbo
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til ansøgning om etablering af privat daginstitution
”Tingbo” pr. 1. april 2013.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Ansøgningen godkendes.
Driftsgarantien fastsættes til 1,6 mio. kr.
Sagsfremstilling
Dagtilbudslovens
§ 19, stk. 4 giver mulighed for at private leverandører, med kommunalbestyrelsens
godkendelse, kan oprette private dagtilbud.
Ifølge
Dagtilbudslovens §20 skal Byrådet tage stilling til hver enkelt ansøgning. Hvis
ansøgningen opfylder lovgivningens og Byrådets betingelser for godkendelse, har
ansøgeren krav på godkendelse.
Solrød
kommune har på den baggrund udarbejdet skriftlige godkendelseskriterier
(godkendt af byrådet 17. september 2012). Formålet er at sikre, at såvel egne
kommunale som private dagtilbud virker ud fra det samme grundlag, dvs.
godkendelseskriterierne er en metode til at sikre ligeværdighed og gennemskuelighed.
Godkendelseskriterierne
indeholder de krav Solrød Kommune i forvejen stiller til egne dagtilbud og går,
som loven understreger, ikke videre end det.
Overordnet
set skal privatinstitutionen til enhver tid være bekendt med, og leve op til,
gældende love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. på området. Herunder
også centrale bestemmelser om pædagogiske læreplaner og børnemiljø.
I
ansøgningen fremgår det at Tingbo vil blive oprettet, som en institution med
drift som privat dagtilbud iht. § 19 stk. 5 i Dagtilbudsloven. Tingbo skal
fungere som integreret institution og drives i lejede bygninger, hvor nuværende
Elmebo vuggestue- og børnehave har til huse.
Der
ansøges om godkendelse til 30 vuggestuebørn (0-3 år) og 63 børnehavebørn (3 år
– skolestart).
Det
er administrationens vurdering, at ansøgningen om oprettelse af den private
institution Tingbo, opfylder Byrådets vedtagne godkendelseskriterier samt lever
op til dagtilbudslovens bestemmelser, herunder om formål, pædagogiske læreplaner,
sprogvurdering og sprogstimulering.
Økonomi
Solrød
Kommune yder tilskud til private institutioner i henhold til dagtilbudslo-ven.
Det årlige tilskud pr. barn i 2013:
Vuggestue | Tilskud pr. år | Tilskud pr. måned i 12 måneder |
Driftstilskud
0-2 år | 93.041 | 7.753 |
Bygningstilskud
0-2 år | 5.090 | 424 |
Adm.
tilskud 0-2 år | 2.607 | 217 |
Samlet tilskud | 100.738 | 8.394 |
Børnehave | Tilskud pr. år | Tilskud pr. måned i 12 mdr. |
Driftstilskud
3-6 år | 50.097 | 4.175 |
Bygningstilskud
3-6 år | 2.137 | 178 |
Adm.
tilskud 3-6 år | 1.403 | 117 |
Samlet tilskud | 53.637 | 4.470 |
*)
inkl. afskaffelse af de 2 sommerferielukkeuger.
Der
ydes endvidere tilskud til privatinstitutioner i henhold til dagtilbudslovens §
43 til økonomiske og pædagogiske fripladser.
I
budget 2013 er lagt budget til, at børnene er indskrevet i kommunale institutioner.
Tilskuddet
pr. barn i private institutioner er højere end budget pr. barn (årsplads) i
kommunale institutioner. Udgiften pr. barn (årsplads) bruges til beregning af
forældrebetalingen og må ikke indeholde udgifter til administration og
bygningsdrift. Udgiften til administration og bygningsdrift af kommunale
dagtilbud vil være den samme, og vil ikke kunne reduceres i forhold til
antallet af børn i private tilbud. Udgiften til bygningsdrift kan reduceres,
hvis antallet af børn i private tilbud udgør så stort et antal, at der kan
lukkes en hel institution.
Derfor
vil der i 2013 opstå et budgetunderskud pr. plads for det antal børn, som
indskrives i private daginstitutioner. Administrationen ved ikke på nuværende
tidspunkt, hvor mange børn, der indskrives i private dagtilbud. I
nedenstående tabel er budgetdifferencen vist.
Hvis
Tingbo opnår fuld belægning i 2013, vil det betyde et budget underskud på
116.000 kr. på budget 2013 i perioden april til december. Ved fuld belægning
fra 2014 vil budgetunderskuddet udgøre 155.000 kr. pr. år.
Institution/ alder | Kommunale nettodriftsudgifter pr. barn i egne institutioner. | Tilskud til private institutioner. Samlet | Difference |
Vuggestue
(0-2 år) | 97.105 | 100.738 | 3.633 |
Børnehave
(3-6 år) | 52.914 | 53.637 | 723 |
Solrød
Kommune har forsyningspligten, og skal kunne skaffe pladser til børn med kort
varsel ved lukning af en privatinstitution. Derfor kan kommunen stille krav om
en driftsgaranti.
Driftsgarantien
udgør 1,6 mio. kr. med det antal børn, der søges godkendelse til, beregnet
efter Byrådets gældende godkendelseskriterier.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2012.
Budget
2013 vil i forbindelse med budgetopfølgningen blive tilpasset i forhold til
antal børn i kommunale institutioner og antal børn i private institutioner.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
238. Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011-2012Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/10182
Kvalitetsrapport for skoleområdet 2011-2012
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til forslag til "Kvalitetsrapport for folkeskolen
2011-2012" samt drøfte de indkomne høringssvar fra skolebestyrelserne.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at forslaget til kvalitetsrapport for folkeskolen 2011-2012 med
tilhørende høringssvar fra skolebestyrelserne godkendes.
Sagsfremstilling
Solrød
Kommune skal hvert år udarbejde en bagudrettet kvalitetsrapport om kommunens
skolevæsen, jfr. Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 162 af 22.
februar 2007. I marts måned 2009 ansøgte Solrød Kommune Velfærdsministeriet om
tilladelse til et forsøg med dispensation fra folkeskolelovens § 40a, stk. 1,
og bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter § 1, stk. 1 og 2, stk. 1 og § 5, stk.
1. Forsøget kan overordnet beskrives således:
Hvert
år udarbejder kommunen en relativ kort rapport, der redegør for bekendtgørelsens
omtalte rammebetingelser. Det er en række centrale nøgletal, der udtrykker
forhold vedrørende skolevæsenets planlægning og drift, samt karakterer mv., der
udtrykker den enkelte skoles faglige udvikling eller står i relation til de
konkrete indsatsområder i kommunen.
Hvert
fjerde år - sidst i 2010 - opsamles den afsluttede fireårige udviklingsplan
gennem en mere omfattende og dybtgående evaluering af de gennemførte indsatsområder
på baggrund af de skolepolitiske visioner og mål samt de eventuelt vedtagne
handlingsplaner i relation til den årlige kortfattede kvalitetsrapport.
Dispensationen
blev givet for kvalitetsrapporterne 2008-2009, 2009-2010 og 2010-2011, idet
forsøg med den såkaldte ”Udfordringsret” til lovbekendtgørelsen udløber med
udgangen af 2011. Siden er dispensationen forlænget yderligere frem til 31.
december 2013. Det betyder, at der i 2014 skal udarbejdes den omfattende
rapport som i 2010.
Administrationen
har på denne baggrund, sammen med skolekonsulenterne, lederen af BUR og
skolelederne, udarbejdet et forslag til Kvalitetsrapport 2011-2012,
Den
28. september 2012 blev kvalitetsrapporten sendt til høring i skolebestyrelserne.
Opsummering
af kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/12 er vedlagt som bilag.
Skolebestyrelserne
har ikke indvendinger til kvalitetsrapporten og har taget den til efterretning.
Rapporten
skal endeligt besluttes af Byrådet inden den 31. december 2012.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
239. Orientering om Akutjob-indsatsen i Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20769
Orientering om Akutjob-indsatsen i Solrød Kommune
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal orienteres om Solrød Kommunes indsats i forbindelse
med de borgere, som falder ud af dagpengesystemet. Orienteringen omfatter dels
den del, der vedrører kommunen som myndighed overfor de ledige borgere og dels
den del, der vedrører kommunen som arbejdsgiver.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tager orienteringen til
efterretning.
Sagsfremstilling
Regeringen
har vedtaget to lovpakker vedrørende de borgere, der er i risiko for at miste
dagpengeretten i det 1. halvår af 2013.
Den
første handler om en intensiveret indsats og hjælp til de berørte borgere, og den
anden lovpakke handler om en tilskyndelse til at private og offentlige arbejdsgivere
opslår akutjob til målgruppen.
Status på Solrød Kommunes indsats og antallet af
udfaldstruede borgere
Aktuelt
er der pr. 1. december 2012 161 forsikrede ledige i Solrød Kommune i risiko for
at miste dagpengeretten senest efter 1. halvår af 2013.
Af
de 161 borgere er
20 kommet i arbejde
2 er i en ansættelse med løntilskud
1 er kommet i uddannelse
1 er stoppet pga. ophørt dagpengeret
2 er gået på efterløn
3 er flyttet
8 er sygemeldt
Hver
uge tilgår der Solrød Kommune en opdateret liste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen,
hvor status på de listede borgere ses, heraf ovenstående data.
Jobcenteret
afholder informationsmøde for de ledige ca. tre uger efter, at de indgår i
risikogruppen. På informationsmødet informeres de ledige om rettigheder og
pligter samt tilbud til målgruppen, f.eks. individuel rådgivning til den enkelte
borger via en ekstern leverandør med speciale i langtidsledige
a-dagpengemodtagere.
Efterfølgende
tildeles hver borger en personlig jobformidler. Tildelingen sker efter
borgerens a-kassetilhørsforhold. Solrød Kommune har to personlige jobformidlere.
Den ene tager sig af borgere, der er medlemmer af LO’s a-kasser, mens den anden
tager sig af de øvrige a-kassemedlemmer. Ligeledes har kommunen to
virksomhedskonsulenter, hvor borgerne, hvis de ønsker at være tilknyttet en
virksomhedskonsulent, fordeles på samme måde efter a-kassetilhørsforhold.
De
personlige jobformidlere har ”åbent hus” hver onsdag, hvor borgerne omfattet af
akutpakken, kan henvende sig til en personlig samtale med jobformidlerne.
Derudover afholder virksomhedskonsulenterne en jobklub hver anden onsdag for
borgerne i akutpakken.
Solrød Kommune som arbejdsgiver
Direktionen
har besluttet at alle vikariater (af minimum 13 ugers varighed) og samtlige stillinger,
dog undtaget lederstillinger og enkelte specialiststillinger, opslås som
akutjobs.
Det er i den forbindelse besluttet, at Solrød Kommune fortsat
ansætter de bedst egnede kandidater. Alle akutjob-ansøgere med relevante
kvalifikationer skal indkaldes til samtale sammen med kvalificerede ansøgere,
der har søgt stillingen på ordinære vilkår. I udvælgelsesprocessen vælges den
mest kvalificerede til stillingen.
Såfremt to ansøgere, hvoraf den ene er udfaldstruet,
er lige egnede til ansættelse tilbydes stillingen til den udfaldstruede.
Såfremt en leder i Solrød Kommune vælger at oprette et
akutjob – hvilket vil sige, at en ansøger, der opfylder betingelserne herfor
ansættes i stillingen, som er annonceret som akutjob - orienteres
Personaleafdelingen, så der kan følges op på antallet af job, der oprettes som
akutjobs.
Det er samtidig besluttet, at den jobpræmie staten har
udlovet til de arbejdspladser, der tilbyder ansættelse udover henholdsvis 26 og
52 uger, tilfalder institutionen/afdelingen.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
240. Trylleskov Strand, færdigbyggemodning etape 1 og 2 - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21247
Trylleskov Strand, færdigbyggemodning etape 1 og 2 - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til færdigbyggemodning i
form af belysning, kantsten, rabatter, vejtræer, afsluttende asfalt m.m. af bydelens
etape 1 og etape 2 i Den nye bydel Trylleskov Strand.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.350.000 kr.
til projektering, tilsyn og udførelse af etape 1 og etape 2, færdigbyggemodning,
Den nye bydel, Trylleskov Strand, frigives.
Sagsfremstilling
Den
31. marts 2008 besluttede Byrådet at igangsætte byggemodningen af Trylleskovens
nye bydel. Den 30. august 2010 besluttede Byrådet at igangsætte 2. etape af
byggemodningen i Den nye bydel, Trylleskoven. (se etapedeling på bilag 1)
Begge
etaper er kun udført som råbyggemodning - dvs. at der grundliggende er udført
alle forsyningsledninger og adgangsveje. Der er ikke udført færdige vejanlæg
med belysningsmaster, græsarmeringssten, skiltning, græsrabatter, kantsten,
hastighedsdæmpende hævede flader, parkeringsbåse, fortovsfliser, vejtræer,
asfaltslidlag, stier og lignende.
Byggemodningen
er praktisk opdelt to faser:
Første
fase: Råbyggemodning
Anden
fase: Færdigbyggemodning
Faseopdelingen
skyldes erfaringen for, at helt færdige vej- og naturanlæg lider store skader
af de forbigående byggeprojekter, som almindeligvis følger i kølvandet på nye
udstykninger. Resultatet er store ekstra omkostninger til retablering af
nedkørt vejudstyr og beplantning, når områdets nye bebyggelser er tilendebragt.
Byggemodningens
første fase har omfattet starten på den nye adgangsvej til bydelen, ”Trylleskov
Alle”, med adgang fra Karlstrup Strandvej. Den nye stikvej, ”Karlstrup Mose
Alle”, blev etableret med adgang til 28 nye parcelhusgrunde og en ny stikvej,
”Fåreager”, som gav adgang til salg af fire storparceller..
Der
blev anlagt en ny stikvej fra ”Trylleskov Alle” som skulle forbinde det eksisterende
parcelhusområde nord for den nye bydel. Byggemodningens først fase har også
omfattet muligheden for opførelsen af den nye børneinstitution, Tryllehytten.
Øst
for S-banen blev stikvejen ”Tryllefløjten” anlagt med adgang til 12 nye parcelhusgrunde.
Denne nye vej blev også ny adgangsvej til eksisterende bebyggelse,
Trylleskovparken.
Samlet
set har Solrød Kommune fået mulighed for salg af i alt 40 nye parcelhusgrunde
og i alt 4 nye storparceller foruden børneinstitutionen ved udførelse af
første fase af byggemodningen.
Der
er for nuværende solgt 29 parcelhusgrunde. Heraf er 21 parcelhuse allerede
opført eller under opførelse. Tre ud af fire storparceller er solgt, og
bebyggelsen er enten opført eller under opførelse.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb på 1.350.000 kr. er
afsat i budget 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
241. Indkøb af telefoniplatform - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/18783
Indkøb af telefoniplatform - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til indkøb af ny telefoniplatform
eller opgradering af den eksisterende platform.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til
indkøb af ny telefoniplatform frigives.
Sagsfremstilling
I
forbindelse med budget 2012 besluttede Byrådet at afsætte én mio. kr. til en
delvis ny telefoniplatform.
En
ny telefoniplatform giver langt bedre muligheder for at yde en god borgerbetjening,
samtidig med at vores nuværende system på en række punkter er nedslidt. Det betyder
bl.a., at leverandøren ikke supporterer systemet ved nedbrud, fejl m.m.
Dertil
kommer, at den nuværende platform ikke imødekommer behovet for hverken sammenhængende
mobil- og fastnettelefoni eller nyere teknologiske funktionaliteter.
I takt
med at medarbejdernes arbejdsplads i Solrød Kommune bliver mere og mere
fleksibel, bliver det stadig oftere nødvendigt fysisk at flytte rundt på telefonledninger
i vores krydsfelter. Det skyldes, at telefonnumrene i vores eksisterende
løsning er koblet op på det enkelte stik i væggen. Ved at indføre/opgradere til
en IP-baseret løsning, tager medarbejderen bare sin telefon med ”under armen”,
eller logger ind på telefonen på ved den nye arbejdsplads (ligesom med pc´en).
Udover
den fleksibilitet en IP-baseret løsning giver, skal den nye løsning også i
videst muligt omfang understøtte brugernes forskelligartede behov - alt afhængig
af om der er tale om f.eks. en daginstitution, en sagsbehandler der taler meget
i telefon eller en udekørende medarbejder. Løsningen skal være let at betjene i
dagligdagen og samtidig tilbyde ”presence”, som er en indikator for, om en
medarbejder er til stede. Dette er især et værdifuldt værktøj til omstillingen,
der kan forhindre irriterende forgæves viderestillinger af borgere. Løsningen
kan således understøtte en god borgerbetjening, hvor borgerens henvendelse kan
håndteres ved første opkald. Samtidig prioriteres det højt, at løsningen giver
mulighed for afholdelse af video-møder.
Telefoniplatform
bliver tænkt sammen med den planlagte implementering af en kontaktcenterløsning.
Den nye/opgraderede telefoniplatform åbner mulighed for en bedre styring af indgående
opkald (herunder hvordan de skal komme ind i huset, hvordan de skal fordeles
etc.), og kan dermed understøtte implementeringen af kontaktcenterløsningen –
og dermed i sidste ende arbejdet med at flytte borgeres henvendelser fra
personligt fremmøde til telefonisk kontakt.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb på 1 mio. kr. er
afsat i budget 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
242. Fjernaflæsning af forbrugsmålere på kommunens bygninger - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 08/358
Fjernaflæsning af forbrugsmålere på kommunens bygninger - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til om, 16 kommunale bygninger skal forsynes med
fjernaflæsning af forbrugsmålerne.
Indstilling
Administrationen indstiller,
at:
Der monteres fjernaflæsning på de sidste 16 kommunale bygninger.
Der bevilliges 900.000 kr. som finansieres af mindre forbrug på driftsbudgettet afsat til energiforbrug for 2012.
De uforbrugte midler får automatisk overførelsesret til 2013.
Sagsfremstilling
For at kortlægge
energiforbruget med fokus på at opnå energibesparelser, er der siden 2006
monteret udstyr på flere kommunale bygninger, der gør det muligt at fjernaflæse
el, vand og varmemåler.
Fjernaflæsningen har været med
til at give et overblik over el-, vand- og varmeforbruget, da man kan følge
forbruget fra centralt hold. Derved kan der hurtigt og effektivt sættes ind
over for det unødige energi- og vandspild, eksempelvis som ventilationsanlæg
der kører udenfor normale åbningstider eller et toilet hvor vandet løber.
Her kan det nævnes, at et
mellemstort ventilationsanlæg der ved en fejl kører om natten, kan have et
unødigt elforbrug på ca. 18.000 kWh om året, eller ca. 40.000 kr. Tilsvarende
kan et toilet der løber (så det er svært at se i overfladen) bruge ca. 240 l
vand i døgnet svarende til ca. 85.000 l. vand om året eller ca. 2.000 kr. pr.
toilet.
Fjernaflæsningen giver
mulighed for at opfange unormalt højt tomgangsforbrug i forbindelse med skoler
og institutioners lukkedage.
Når der er installeret
fjernaflæsning på alle kommunale bygninger, vil det fremover være muligt, at
følge og kontrollere det totale forbrug af el, vand og varme og reagere hurtigt
på unormalt højt forbrug. Det vil endvidere være muligt, at få et
øjebliksbillede af Solrød Kommunes samlede CO2 udledning på de
Kommunale bygninger.
Fjernaflæsningen kan
gennemføres for et beløb på 900.000 kr.
Budgetrevisionen pr. 30.
september 2012 viste et mindre forbrug på energibudgettet på ca. 3 mio.
kr. I forbindelse hermed blev der reserveret 1,2 mio. kr. til
fjernaflæsning. Efter indhentning af tilbud har det vist sig, at opgaven kan
løses for 900.000 kr.
I det omfang at
fjernaflæsningen medfører energimæssige besparelse vil det blive indarbejdet i
budgettet.
Finansiering
Sagen
medfører en tillægsbevilling på 900.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen
med henvisning til, at der i budgetopfølgningen pr. 30.september 2012 er lagt
ca. 3 mio. kr. i kassen på energiområdet.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
243. Udvidelse af halkapacitet i Havdrup - navngivning og tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/3845
Udvidelse af halkapacitet i Havdrup - navngivning og tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
orienteres om projektets endelige omfang. Desuden skal der tages stilling til
navngivning af det færdige idrætsbyggeri i Havdrup og til en indtægts- og
tillægsbevilling.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Orienteringen tages til efterretning.
Det samlede byggeri bestående af ny og gammel hal vil blive navngivet: Havdrup Idrætscenter.
Der meddeles og frigives en indtægtsbevilling på 445.000 kr. fra Havdrup Gymnastikforenings medfinansiering af springgrav og forberedelse som muliggør en senere etablering af en trampolingrav.
De 300.000 kr. fra Idrætsanlægsfonden, som Byrådet i marts 2012, bevilligede til etablering af springgrav i den nye Havdrup hal, tilgår anlægsbudgettet for etablering af den nye hal.
Anlægsbevillingen med tilhørende rådighedsbeløb forhøjes med i alt 745.000 kr. som finansieres af 445.000 kr. fra Havdrup Gymnastikforening og 300.000 kr. fra Idrætsanlægsfonden.
Momsandel på 17,5% af tilskuddet fra Havdrup Gymnastikforening beløber sig til 77.875 kr. meddeles som tillægsbevilling finansieret af budgetsikkerhedspuljen
Sagsfremstilling
Byrådet
meddelte den 26. marts 2012 en anlægsbevilling på 300.000 kr. til planlægning
af udbud mv., og den 18. juni 2012 en anlægsbevillig på 20.012.000 kr. til
etablering af hal 2 i Havdrup. Den samlede anlægsbevilling til projektet er
dermed på 20.312.000 kr.
Det
fremgik af sagsfremstillingen på juni mødet, at Havdrup Gymnastikforening (HGI)
desuden skulle bidrage med 600.000 kr. i medfinansiering af en springgrav.
Halvdelen af beløbet i form af støtte fra kommunens Idrætsanlægsfond. Efterfølgende
er det aftalt, at foreningen desuden supplerer betalingen med 145.000 kr. mod
at fundamentet forberedes, så det efterfølgende vil blive muligt at indbygge en
trampolingrav.
Kommunen
skal betale 17,5 % i momsrefusion af beløb som modtages fra foreninger. For
Havdrup Hallen betyder det, at der skal betales refusion af 445.000 kr.
svarende til 77.875 kr. Da budgettet i forvejen er stramt, anbefaler administrationen,
at der gives en tillægsbevilling til dækning af momsrefusionen, der enten
finansieres af budgetsikkerhedspuljen eller kassebeholdningen.
Den
nye Havdrup hal 2 er ved at skyde op af jorden, og det forventes, at den nye
hal vil være klar til indvielse ultimo maj 2013.
Når
byggeriet står færdigt, vil ankomsten til Havdrup Idrætscenter primært foregå
gennem det nuværende foyerområde. Caféområdet vil blive hallernes og hermed
også brugernes fælles område og her forventes det at summe af liv. På den måde
bliver der skabt en god integration mellem den gamle og den nye hal.
Det
nye byggeri indeholder selve hallen, med opstigninger til diverse sportsaktiviteter,
og her bliver mulighed for opdeling i 3 mindre haller ved hjælp af 2 hæve/sænkevægge.
I den ene ende af selve halgulvet etableres der, med økonomisk støtte fra HGI,
en springgrav og der bliver forberedt for en fremtidig trampolingrav. Udover
hallen og foyeren er der i stueplan også et stort depotrum samt to
omklædningsrum og et handicaptoilet.
Det
er også muligt at komme til hal 2 uden at skulle i gennem foyerområdet, idet
der er et trapperum, som har udgang direkte til p-pladsen. Herfra kan man via
trappe eller elevator komme til 1.salen, hvor der er et stort multirum på ca.
150 m², et mindre møde/multirum på ca. 30 m² samt et depotrum. Det store
multirum på 1.sal har en rumhøjde på ca. 6 m, og åbner derved mulighed for
mange varierende aktiviteter.
På
2. sal er placeret et teknikrum, som indeholder alt teknik til den nye hal. Herfra
er der nem adgang til besigtigelse af taget.
Sceneløsningen
er i samarbejde med brugerne valgt meget fleksibelt således, at det bliver en
podieløsning i moduler, som er meget nemme at opsætte. Det betyder, at scenen
kan placeres præcis der, hvor man i hallen finder det bedst til det specifikke
arrangement, og der vil også være mulighed for også at placere den i den gamle
hal.
Udearealerne
bliver retableret og der bliver etableret nye flisebelægning i det omfang som
bygningsreglementet forlanger.
Der
er ikke afsat midler til en renovering af det gamle køkken, som hidtil har
været forpagtet ud.
Fra
HGI’s side er der udtrykt et stort ønske om at det samlede idrætsbyggeri med de
2 haller, skal hedde Havdrup Idrætscenter, hvilket administration anbefaler Byrådet
at imødekomme.
Finansiering
Sagen
medfører, at anlægsbevillingen forhøjes med i alt 745.000 kr., der finansieres
af tilskud på 445.000 kr. fra HGI og 300.000 kr. fra Idrætsanlægsfonden.
Desuden meddeles en tillægsbevilling på 77.875 kr. til momsandel af eksterne
tilskud, som finansieres af budgetsikkerhedspuljen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Bilag
244. Overførsel af midler fra 2011 vedr. støtte- og kontaktpersonordningen - tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21631
Overførsel af midler fra 2011 vedr. støtte- og kontaktpersonordningen - tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til overførsel af beløb fra 2011 til 2012.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at der overføres 77.000 kr. fra 2011 til 2012 på støtte- og
kontaktpersonordningen (ØD).
Sagsfremstilling
Der
er hvert år mulighed for at overføre uforbrugte midler fra det ene år til det
andet, enten ved den faste ØD- overførsel i forbindelse med regnskabet, ved
overførsel af særlige midler i december overførselssagen – eller som særskilt
sag.
Som
følge af en fejl er en anmodning om overførsel ikke blevet taget med i sagen
vedr. overførsel af ØD i forbindelse med regnskabet.
Det
drejer sig om ØD vedr. kontakt og støttepersoner (politikområde 14), hvor der i
2011 var et overskud på 158.383 kr., men hvor der kun kunne overføres 80.505
kr. som følge af 5 % reglen vedr. ØD – overførsler. Resten af overskuddet på
77.879 kr. tilfaldt kassen.
Der
blev således søgt om en ekstraordinær overførsel udover de 5 % ØD ramme.
Anmodningen om yderligere overførsel af de sidste 77.879 kr. kom ikke med i
regnskabssagen (fejl).
Området
begrunder anmodningen med:
1.
Byrådet beslutning d. 16. januar 2012 om etablering af værestedlignende tilbud
for sindslidende og udviklingshæmmede borgere, og etablering af personalebase
på Fasanvej 16. Anlægsudgifter på 214.000 kr. blev finansieret med ØD-midler på
området, heraf 107.000 kr. fra kontakt- og støttepersonordningen.
2.
Området for støttekontaktpersonsordningen og hjemmevejlederordningen har i 2010
og 2011 været igennem en omorganisering af opgavefordeling, idet der er
arbejdet frem mod, at de 2 enheder ses som én enhed med det mål at få en større
fleksibilitet og vidensdeling.
3.
Det har i 2011 grundet opgavemængden ikke været muligt, at gennemføre
uddannelse af personalet i det ønskede omfang. Dette har medført et
ØD-overskud, der ligger over 5 % af, hvad der kan
overføres.
Administrationen
bemærker, at budgettet for 2012 ikke er tilstrækkeligt til at dække forbruget
på dette område.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser i 2012, hvor finansieringen sker via
kassebeholdningen, med henvisning til tilsvarende mindreudgifter i 2011.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
245. Rådhuset, udskiftning af vinduer - anlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/10107
Rådhuset, udskiftning af vinduer - anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet i forbindelse med udskiftning af
rådhusets vinduer.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet
meddelte den 21. juni 2010 anlægsbevilling på 2.500.000 kr. til udskiftning af
rådhusets vinduer.
Anlægsbevilling Forbrug Mindre forbrug | 2.500.000
kr. 2.499.554
kr. 446
kr. |
Udskiftningen
af vinduerne har medført en væsentlig reducering i varmeforbruget på rådhuset.
Besparelsen er ca. 65.500 kWh om året, svarende til ca. 40.000 kr. Vinduerne er
forsynet med vedligeholdelsesfrie rammer der derved reducerer vedligeholdelsen
på vinduerne.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Mindreforbruget på 446 kr. er tilgået
kassebeholdningen i 2011.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
246. Renovering af varmeanlæg på Uglegårdsskolen, etape 2 og 3 - anlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/17314
Renovering af varmeanlæg på Uglegårdsskolen, etape 2 og 3 - anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for etape 2 og 3 for udførelse af
arbejderne i forbindelse med renoveringen af varmeanlægget på Uglegårdsskolen.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling (etape 2) Anlægsbevilling (etape 3) Total anlægsbevilling Forbrug Mindre forbrug | 735.000
kr. 1.275.000
kr. 2.010.000
kr. 2.007.500
kr. 2.450. kr. |
Varmeanlægget på Uglegårdsskolen er
37 år gammelt, og var anlægsteknisk og styringsmæssigt utidssvarende. Der var
desuden et konkret problem med at varme skolen op om morgenen i vinterhalvåret.
Derfor var det nødvendigt at renovere varmeanlægget. Renoveringen er foregået
på en måde, så det samlede varmeforbrug reduceres.
1. etape er blevet igangsat i 2010
for eksisterende vedligeholdelsesbudget, men den samlede renovering har et
omfang, som ikke kan rummes inden for vedligeholdelsesbudgettet.
Byrådet meddelte den 13. december 2010
en anlægsbevilling på 735.000 kr. til 2. etapes udførelse, og siden den 30.
april 2012 en anlægsbevilling på 1.275.000 kr. til opførelse af etape 3. I alt
2.010.000 kr.
Alle
varmecentraler er blevet renoveret, gamle og overdimensionerede varm- vandsbeholdere
er skiftet, og der er etableret nye blandesløjfer med CTS styring.
Administrationen har ingen
yderligere bemærkninger til regnskabet.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbene hhv. 735.000 kr.
og 1.275.000 kr. er afsat i budgetterne for 2011 og 2012. Mindreforbruget på
2.450 kr. tilgår kassebeholdningen i 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
247. Havdrup Skole - renovering af varme, ventilation og efterisolering, etape 2 - anlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20969
Havdrup Skole - renovering af varme, ventilation og efterisolering, etape 2 - anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet vedrørende 2. etape af renovering af
varme, ventilation og efterisolering på Havdrup Skole.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling Forbrug Mindre forbrug | 2.205.000
kr. 2.115.600
kr. 89.400
kr. |
I
2006 påbegyndtes et større renoveringsarbejde af varme, ventilation og efterisolering
på Havdrup Skole.
Renoveringen
var planlagt gennemført over en ca. 10-årig periode.
Byrådet
meddelte den 28. august 2006 en anlægsbevilling på 2.925.000 kr. til brug for udskiftning
af kedler i flere af bygningerne. Dette anlæg blev budgetmæssigt overskredet
med 43.000 kr. som blev overført til anlæggets 2. etape.
Byrådet
meddelte den 30. april 2007 en anlægsbevilling på 2.248.000 kr. til 2. etape
til brug for fortsættelse af arbejderne, hvor bygning B og O skal renoveres.
Anlægsbevillingen blev herefter reduceret med 43.000 kr., jf. det overførte
merforbrug fra 1. etape, og rådighedsbeløbet blev nedsat til 2.205.000 kr.
Renoveringsarbejderne
har i forbindelse med etape 2 omfattet nyt ventilationsanlæg på bygning A samt
renovering af vandinstallationen og nyt ventilationsanlæg i bygning B. Herudover
er toiletterne i bygning O blevet renoveret, og samme bygnings tag og
krybekælder er efterisoleret.
Mindreudgiften
89.400 kr. skyldes, at arbejdet ikke blev så omfattende som forventet.
Administrationen
har ingen yderligere bemærkninger til regnskabet.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb var afsat i budget
2007, og mindreforbruget er tilgået kassebeholdningen i 2007.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
248. Havdrup Skole - renovering af varme, ventilation og efterisolering, etape 5 - anlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/6610
Havdrup Skole - renovering af varme, ventilation og efterisolering, etape 5 - anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet vedrørende videreførelse af renovering
af varme, ventilation og efterisolering på Havdrup Skole.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling Forbrug Merforbrug | 3.152.000
kr. 3.170.000
kr. 18.000 kr. |
I
2006 påbegyndtes et større renoveringsarbejde af varme, ventilation og efterisolering
på Havdrup Skole.
Renoveringen
var planlagt gennemført over en ca. 10-årig periode.
Byrådet
meddelte den 26. april 2010 en anlægsbevilling på 3.152.000 kr. til
fortsættelse af arbejderne.
Renoveringerne
i etape 5 har omfattet skolens bygning K, hvor der er sket efterisolering og
udskiftning af vinduer. Der er lagt 200 mm isolering på facaderne samt nye
facadeplader og nye 3 lags superlavenergi vinduer i hele bygningen.
Varmeforbruget
er i perioden fra 2007 til 2011 reduceret med ca. 30%.
Merforbruget
på 18.000 kr. skyldes lidt større udgifter i forbindelse med udskiftning af vinduer
end forventet.
Administrationen
har ingen yderligere bemærkninger til regnskabet.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb var afsat i
budgettet for 2010. Merforbruget er finansieret af kassebeholdningen i 2011.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
249. Lukket: Kontrakt med FALCK Danmark A/S om brand- og rednings- og miljøopgaverÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/17456
250. Lukket: Valg af model for anvendelse af biogas fra Solrød Biogas og udpegning af potentielle ejereÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/7271
251. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/13261