Referat

Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget

Mødedato: 21-08-2017

Mødested: Lokale 125B, Solrød Rådhus

116. Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 - halvårsregnskabÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.30.14-S00-2-17

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 - halvårsregnskab

Beslutningstema

Byrådet skal orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017 (halvårsregnskab) og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer i forbindelse hermed.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Budgetopfølgningen godkendes.
Der gives bruttobevilling til serviceudgifter inden for servicerammen, der samlet set giver en merudgift på 3.309.800 kr., hvoraf 3.034.800 kr. finansieres af budgetsikkerhedspuljen og 275.000 kr. finansieres af demografipuljen, således at ændringerne samlet set er udgiftsneutrale, samt til mindreudgift som følge af lavere pris- og lønskøn, der samlet set giver en mindreudgift på 3.241.100 kr., der tilføres kassebeholdningen.
Der gives bruttobevilling til serviceudgifter uden for servicerammen som følge af lavere pris- og lønskøn, der samlet giver en mindreudgift på 19.900 kr., der tilføres kassebeholdningen.
Der gives bruttobevilling til sociale overførselsudgifter som følge af budgetopfølgningen og lavere pris- og lønskøn til mindreudgift på 4.405.900 kr., der tilføres kassebeholdningen.
Der gives bruttobevilling til brugerfinansieret område som følge af lavere pris- og lønskøn, der samlet giver en mindreudgift på 205.300 kr., der tilføres kassebeholdningen.
Der gives bruttobevilling til finansielle poster, der samlet giver en mindreudgift på 2.146.000 kr., der tilføres kassebeholdningen.

Beslutning

Anbefales med den bemærkning, at det på mødet blev oplyst, at sanktionsmålepunktet er blevet hævet med 1,9 mio. kr.

Familie- og uddannelsesudvalget - 14. august 2017, pkt. 54: Anbefales.

Fraværende i Familie- og uddannelsesudvalget - 14. august 2017, pkt. 54: Morten Scheelsbeck.

Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 73: Anbefales.

Fraværende i Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 73: Jytte Willendrup.

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemført årets 2. budgetopfølgning i forbindelse med halvårsregnskabet med udgangspunkt i forbruget pr. 31. maj 2017 og alle kendte forventninger for resten af budgetåret.

Der forventes samlet set et merforbrug på serviceudgifter inden for servicerammen på 3.309.800 kr., som finansieres af budgetsikkerhedspuljen og demografipuljer. Der er mindreudgift fra lavere pris- og lønskøn på 3.881.100 kr., samt mindreforbrug på de øvrige budgetposter på 6.137.100 kr., i alt 10.018.200 kr., der tilføres kassebeholdningen og dermed forbedrer kommunens likviditet.

Budgetopfølgningen har vist, at der er behov for følgende bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges til Byrådets godkendelse:

	Serviceudgifter indenfor servicerammen	Serviceudgifter udenfor servicerammen	Sociale overførsels-udgifter	Brugerfinan-sieret område	Finansielle poster
Merudgifter	3.309.800
Mindreudgifter			-3.991.100		-2.146.000
Finansiering fra demografi- og budgetsikkerhedspuljer	-3.309.800
Ændret pris- og lønskøn	-3.241.100	-19.900	-414.800	-205.300
I alt	-3.241.100	-19.900	-4.405.900	-205.300	-2.146.000

Der er en samlet merudgift på 3.309.800 kr. inden for servicerammen, der finansieres af budgetsikkerhedspuljen og de afsatte demografipuljer. Merudgifterne inden for servicerammen skyldes primært stigende udgifter inden for ældreområdet og specialundervisning grundet tilflyttere og skolestartere på specialskoler samt korrigering af budgetgrundlaget til §85-støtte. Der er mindreudgifter til det specialiserede socialområde på børneområdet, ligesom der er medtaget kompensation for de ekstraordinære udgifter til stigning i vederlæggelsen af byrådet, hvortil der tidligere er givet tillægsbevilling finansieret af budgetsikkerhedspuljen.

Der var i økonomiaftalen for 2017 en forventning om en pris- og lønstigning på 2,1 % fra 2016 til 2017. Den aktuelle forventning er en pris- og lønstigning på 1,8 % fra 2016 til 2017. Sanktionsmålepunktet i forhold til servicerammen for 2017 nedsættes som følge af det lavere pris- og lønskøn, hvor budgettet for 2017 bliver reduceret i konsekvens heraf. Den samlede mindreudgift som følge af det lavere pris- og lønskøn udgør i alt 3.881.100 kr., heraf 3.241.100 kr. på serviceudgifter inden for servicerammen.

På serviceudgifter uden for servicerammen er der en mindreudgift på 19.900 kr. som følge af det lavere pris- og lønskøn.

På sociale overførselsudgifter er der en samlet mindreudgift på 4.405.900 kr., hvoraf 414.800 kr. skyldes det lavere pris- og lønskøn. Mindreudgiften skyldes hovedsagelig den lavere flygtningekvote, bortfald af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og beskæftigelsesbonus for 23 flygtninge i 2017.

På brugerfinansieret område er der en mindreudgift på 205.300 kr. som følge af det lavere pris- og lønskøn.

På finansielle poster er der en mindreudgift på 2.146.000 kr. fra lavere udgift til midtvejsregulering af tilskud og udligning samt renter og afdrag på lån.

Økonomien er beskrevet mere specificeret i "Økonomirapport pr. 30. juni 2017" og "Specifikation af bevillingsmæssige ændringer ved halvårsregnskabet", der er bilag til sagen.

Serviceudgifter inden for servicerammen

Solrød Kommunes serviceramme kan opgøres således:

Oprindeligt budget 2017	886,1 mio. kr.
+ Bevillinger givet efter budgetvedtagelsen i oktober 2016	0,0 mio. kr.
+ Driftsoverførsler fra 2016 til 2017	15,5 mio. kr.
- Forventede driftsoverførsler fra 2017 til 2018	4,6 mio. kr.
+ Bevillinger fra budgetopfølgning pr. 30. juni 2017	3,3 mio. kr.
+ Finansiering fra demografi- og budgetsikkerhedspuljer	-3,3 mio. kr.
- Reduktion af budget som følge af lavere pris- og lønskøn	-3,2 mio. kr.
= Forventet regnskab 2017	893,8 mio. kr.
- reserver (puljer og demografi)	5,1 mio. kr.
Forventet regnskab 2017, hvis de afsatte budgetreserver ikke anvendes	888,6 mio. kr.
Serviceramme 2017 korrigeret for lavere pris- og lønsskøn	882,9 mio. kr.
Merforbrug i forhold til servicerammen for 2017, hvis de resterende budgetreserver ikke anvendes	5,8 mio. kr.

Kassebeholdning

Kommunens faktiske kassebeholdning var ved budgetårets begyndelse 209,9 mio. kr. I 2017 er der budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 22,6 mio. kr. Byrådet har til og med byrådsmødet den 19. juni 2017 godkendt tillægsbevillinger, der samlet set bruger 53,1 mio. kr. af kassebeholdningen primært til overførsel af drifts- og anlægsbudget fra 2016 til 2017 og grundkapital til almene boliger i Trylleskov Strand og Havdrup Vest.

Der er udarbejdet likviditetsbudget i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2017. Likviditet ultimo hver måned fremgår af "Økonomirapport pr. 30. juni 2017". Under forudsætning af overførsler fra 2017 til 2018 af driftsmidler på 4,6 mio. kr., anlægsmidler på 29,4 mio. kr. og byggekredit på 0,6 mio. kr. forventes en bogført kassebeholdning pr. 31. december 2017 på 222,7 mio. kr., hvis puljerne til demografi, lov- og cirkulæreprogram og budgetsikkerhed anvendes fuldt ud i 2017.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.

Der forventes merudgifter til serviceudgifter inden for servicerammen på 3.309.800 kr., der finansieres fra demografipuljer med 275.000 kr. og fra budgetsikkerhedspuljer med 3.034.800 kr.

Mindreudgift til lavere pris- og lønskøn på 3.881.100 kr., mindreudgift til sociale overførselsudgifter på 3.991.100 kr., mindreudgift til midtvejsregulering af tilskud og udligning på 1.452.000 kr. og mindreudgift til renter og afdrag på lån på 694.000 kr. tilgår kassebeholdningen med i alt 10.018.200 kr.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

117. Regnskab 2016 - Revisionsberetning for 2016 vedrørende årsregnskabetÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.32.10-K01-1-17

Regnskab 2016 - Revisionsberetning for 2016 vedrørende årsregnskabet

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til revisionsberetning for 2016 vedrørende årsregnskabet og den endelige godkendelse af årsregnskabet for 2016.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Revisionsberetning for 2016 vedrørende årsregnskabet godkendes.
Regnskabet for 2016, som består af "Årsberetning 2016" inkl. revisionspåtegning og "Årsberetning 2016, Bilagshæfte", godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 24. april 2017 at oversende regnskab 2016 til revision. Der er ikke foretaget ændringer i det regnskabsmateriale, som Byrådet fik tilsendt til behandling af sagen bortset fra, at revisionspåtegningen nu er indsat på side 183-186 i "Årsberetning 2016". Regnskabet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

Deloitte har den 15. juni 2017 fremsendt "Revisionsberetning for 2016 vedrørende årsregnskabet" til Byrådets behandling. Revisionsberetningen er den 15. juni 2017 udsendt til Byrådets medlemmer pr. mail.

Det fremgår af revisionens påtegning af årsregnskabet, at det er Deloittes opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget og regnskabsvæsen, revision m.v. Revisionspåtegningen er uden forbehold.

Revisionen har givet anledning til 1 revisionsbemærkning. Af de afgivne revisionsbemærkninger kan:

0 revisionsbemærkninger henføres til forvaltningsrevisionen.
0 revisionsbemærkninger kan henføres til revisionen af årsregnskabet.
1 revisionsbemærkning er relateret til socialrevisionen, jf. særskilt revisionsberetning vedr. revision af de sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der behandles i særskilt sag.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

118. Regnskab 2016 - Revisionsberetning for 2016 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusionÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.32.10-K01-1-17

Regnskab 2016 - Revisionsberetning for 2016 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til revisionsberetning for 2016 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, og godkende besvarelse af revisionsbemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at revisionsberetning for 2016 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter, der er omfattet af statsrefusion, med administrationens besvarelse godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. august 2017, pkt. 74:Anbefales.

Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 74: Jytte Willendrup.

Sagsfremstilling

Deloitte har den 15. juni 2017 afsluttet revisionen af kommunens regnskab vedrørende sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, og har fremsendt revisionsberetning for 2016 vedrørende sociale og beskæftigelsesrettede udgifter. Revisionsberetningen er den 15. juni 2017 udsendt til Byrådets medlemmer via mail.

Det er revisionens opfattelse, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler, således at kommunen i al væsentlighed er berettiget til de beløb, der fremgår af de årlige refusions- og tilskudsopgørelser. Revisionen har givet anledning til revisionsbemærkninger og kommentarer, der dog efter revisionens opfattelse ikke har væsentlig betydning for kommunens refusions- og tilskudshjemtagelse.

Der er i notatet "Bemærkninger til revision 2016" redegjort for de administrative tiltag, der gennemføres for at rette op på bemærkningerne.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

119. Regnskab 2015/2016 Østsjællands BeredskabÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 14.00.13-A00-1-17

Regnskab 2015/2016 Østsjællands Beredskab

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til regnskab 2015/2016 for Østsjællands Beredskab. Regnskabet er godkendt af Beredskabskommissionen den 10. maj 2017 og skal jf. vedtægterne efterfølgende godkendes af interessentkommunernes byråd.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Østsjællands Beredskabs regnskab 2015/2016 og finansiering af driftsunderskud af Østsjællands Beredskabs kassebeholdning godkendes.
Tillægsbevilling til Østsjællands Beredskabs budget 2017 til overførsel af projektmidler vedrørende CSR projekter for kommunerne på 120.000 kr. godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Østsjællands Beredskab er et fælles beredskab for følgende kommuner: Solrød, Roskilde, Greve, Stevns, Køge, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk.

Regnskab 2015/2016 viser, at Østsjællands Beredskab er kommet godt fra start, men ikke helt i mål. Samarbejdet mellem de 8 kommuner har betydet, at kommunernes samlede udgifter til beredskab er reduceret 8,4 mio. kr. fra regnskabsresultatet i 2014 til regnskabsresultatet 2016. Regnskabet viser dog også, at Østsjællands Beredskab i 2016 går ud af året med et merforbrug på 8,2 mio. kr. på den ordinære drift akkumuleret over 5 kvartaler. Merforbruget skyldes, at det ikke er lykkedes at udmønte de forventede besparelser, samt at der det første år er afholdt en række ekstraordinære udgifter til arbejdet med effektiviseringer og implementering af den nye fælles beredskabsorganisation.

Mio. kr. (+=udgifter, -=indtægter)	Budget	Tillægs-bevillinger	Regnskab	Afvigelse
Driftsindtægter i alt	-126,0	-4,4	-133,4	7,4
Kerneopgave	-96,0	-4,4	-97,3	1,3
Serviceopgaver	-30,0	0,0	-36,1	6,1
Driftsudgifter i alt	119,3	4,4	134,8	-15,5
Kerneopgave	103,3	4,4	109,6	-6,3
Serviceopgaver	16,0	0,0	25,2	-9,2
Nettodrift	-6,7	0,0	1,4	-8,2
Anlæg	0,0	0,0	0,0	0,0
Resultat af drift og anlæg	-6,7	0,0	1,4	-8,2
Finansiering og balanceforskydninger mv.	0,0	0,0	-4,6	4,6
Lån	0,0	0,0	0,0	0,0
Afdrag	0,0	0,0	0,0	0,0
Renter	0,0	0,0	0,0	0,0
Finansforskydninger	0,0	0,0	-4,7	4,7
Resultat likvid beholdning (+ =underskud)	-6,7	0,0	-3,2	-3,5
Heraf hensættelser til investeringer jf. afskrivning	6,7	0,0	6,7	0,0

Der var i budgettet forudsat en likvid beholdning ultimo 2016 på 6,7 mio. kr. Regnskabet viser en likvid beholdning på 3,2 mio. kr., hvilket er 3,5 mio. kr. lavere end forventet. Forskellen skyldes et negativt resultat af den ordinære drift på 8,2 mio. kr., der delvist modsvares af et positivt resultat på finansforskydninger på 4,7 mio. kr.

Anlægsaktiver, herunder leasede aktiver, er i regnskabsåret 2015/2016 nedskrevet med 7,4 mio. kr. Den samlede leasinggæld er afviklet med i alt 2,2 mio. kr.

Regnskabet er påtegnet af Østsjællands Beredskabs revisionsselskab EY uden bemærkninger.

I resultatet indgår mindreforbrug på projektmidler til CSR-projekter for kommunerne på i alt 120.000 kr., der vedrører brandkadetter i Roskilde med 57.000 kr., Ildfugle i Roskilde med 53.000 kr. samt brandkadetter i Køge med 10.000 kr. Restbudgettet søges overført til 2017.

Driftsunderskud foreslås finansieret af kassebeholdningen. Det vil betyde, at opsparede midler til fremtidige investeringer reduceres med 8,2 mio. kr., som vil medføre, at der ved udgangen af 2016 er en negativ opsparing på 1,5 mio. kr. og ved udgangen af 2017 en positiv opsparing på 3,4 mio. kr.

Jf. vedtægter for Østsjællands Beredskab skal overskud/underskud fordeles mellem interessentkommunerne efter fordelingsnøgle(r) fastsat i budgettet eller efter indbyggertal.

Valg af fordelingsnøgle vil have betydning for, hvordan ændringer i egenkapitalen fordeles mellem de enkelte kommuner. Der lægges op til, at driftsunderskud finansieres af kassebeholdningen, og valg af fordelingsnøgle vil dermed ikke have betydning for kommunernes betaling til beredskabet.

Underskud på driften indgår i opgørelse af Østsjællands Beredskabs egenkapital sammen med øvrige bevægelser på aktiver og passiver. Østsjællands Beredskabs egenkapital er ved udgangen af 2016 på 8,8 mio. kr., hvilket er 4,9 mio. kr. lavere end i åbningsbalancen. Egenkapitalens fordeling på interessentkommuner fremgår af "Årsrapport Østsjællands Beredskab 2015-2016" side 17. Solrød Kommunes andel af Østsjællands Beredskabs egenkapital falder fra 159.000 kr. til 20.000 kr.

Beredskabskommissionen besluttede på møde den 10. maj 2017, at kommunernes bidrag anvendes som fordelingsnøgle for faldet i egenkapital på 4,9 mio. kr. Det betyder, at faldet i egenkapital fordeles efter den enkelte kommunes indskud og modregnes i den enkelte kommunes andel af Østsjællands Beredskabs egenkapital.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

Årsrapport Østsjællands Beredskab 2015-2016

120. Plejecenter Christians Have, 3. etape - Godkendelse af skema B og anskaffelsessum for 54 kommunale almene ældreboliger med tilknyttede servicearealerÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 82.06.00-P20-1300-15

Plejecenter Christians Have, 3. etape - Godkendelse af skema B og anskaffelsessum for 54 kommunale almene ældreboliger med tilknyttede servicearealer

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 54 kommunale almene ældreboliger med tilknyttede servicearealer på baggrund af skema B.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Skema B og anskaffelsesummen på 81.128.000 kr. godkendes.
Det kommunale grundkapitallån ændres fra 8.104.000 kr. til 8.112.800 kr.
Den foreløbige leje ved skema B godkendes med 1.491 kr. pr. m² pr. år eksklusiv forbrugsafgifter.
Der søges indtægtsbevilling for servicearealer på 2.160.000 kr. i 2019 ved skema C.
Tilføjelserne og fravigelserne fra de Almindelige Betingelser for Totalentreprise godkendes.
Anlægsbevillingen nedskrives med 1.029.000 kr. og tilgår kassebeholdningen i 2017.

Beslutning

Social-, sundheds- og fritidsudvalgets indstilling blev anbefalet.

Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 14. august 2017, pkt. 71: Indstillingen anbefales med følgende bemærkninger:

Punkt 6 i indstillingen ændres til: Anlægsbevilling og rådighedsbeløb nedskrives med 1.029.000 kr.

Der tilføjes et punkt 7: Skema B for servicearealer godkendes med en anskaffelsessum på 22.614.000 kr. inklusiv moms.

Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 71: Jytte Willendrup.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i august 2016 at give tilsagn om støtte til opførelse af 54 kommunale boliger med tilknyttede servicearealer på baggrund af skema A:

Anskaffelsessum for plejeboliger og rehabiliteringsboliger på 81.037.000 kr. inkl. moms.
Anskaffelsessum for servicearealer på 18.052.000 kr. ekskl. moms.
Tilsagn om kommunegaranti for den del af realkreditlånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi.
Tilsagn på statens vegne om ydelsesstøtte til boligerne.
Tilsagn på statens vegne om tilskud til etablering af tilknyttede servicearealer.

Byrådet skal nu godkende skema B.

Støttet boligbyggeri

Ved planlægning af støttet alment byggeri er det Byrådet, der skal meddele tilsagn om offentlig støtte, også kaldet godkendelse af skema A.

Når projektet har været i udbud og byggeomkostningerne er kendte, skal Byrådet godkende anskaffelsessummen, også kaldet godkendelse af skema B.

Ved projektets afslutning udarbejdes der et anlægsregnskab, som skal godkendes af Byrådet og kan afsluttes ved indberetning af skema C.

Ifølge lovgivning for støttet boligbyggeri skal kommunen indbetale et grundkapitallån til Landsbyggefonden på pt. 10 % af anskaffelsessummen. Herudover påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af lånet, som ligger ud over 60 % af ejendommens værdi. Ejendommens værdi fastsættes efter byggeriets afslutning.

Byrådet skal på statens vegne give tilsagn om, at staten vil yde en løbende ydelsesstøtte til at optaget realkreditlån til byggeriet. Det vil sige, at staten betaler en andel af renter, bidrag og afdrag i hele lånets løbetid. Resten betales af beboerne.

Byrådet skal også på Statens vegne give tilsagn om tilskud til servicearealer.

Om projektet

Godkendelse af skema B vedrører tilbygningen til Plejecenter Christians Have, 3. etape, som består af samlet set 30 plejeboliger på 65 m² inklusiv tilhørende servicearealer og 24 rehabiliteringsboliger på 39 m² inklusiv tilhørende servicearealer. Endvidere består projektet af etablering af adgangsvej, brandvej, parkeringsarealer, udarbejdelse af planløsning for udearealerne omfattende f.eks. en sansehave samt udarbejdelse af planløsning for en renovering/sammenbygning mellem det eksisterende og det nye byggeri.

Efter støttebekendtgørelsens § 30, stk. 2, 2. kan Byrådet i særlige tilfælde godkende begrundede fravigelser af Almindelige Betingelser for Totalentreprise (ABT 93). Administrationen har modtaget og gennemgået de konkrete tilføjelser og fravigelser. De konkrete tilføjelser og fravigelser indeholder mindre præciseringer, opstramninger og enkelte yderligere krav til såvel bygherre og totalentreprenør. Administrationen indstiller, at tilføjelserne og fravigelserne fra ABT 93 godkendes, da sikkerheden for, at entreprisen gennemføres til den aftalte pris og tid, derved øges.

Økonomi

Byrådet skal godkende anskaffelsessummen inden opførelse af de 54 boliger med tilknyttede servicearealer på baggrund af skema B.

Der kan ifølge støttebekendtgørelsen maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum i 2017: 2.886 m² til maksimumbeløb for ældreboliger på 28.420 kr. pr. m² boligareal, i alt 82.020.120 kr. Ved godkendelse af skema A i 2016 var maksimumbeløbet 28.130 kr. Maksimumbeløbet reguleres hvert år og er derfor højere ved godkendelse af skema B.

Anskaffelsesummen for boligerne udgør i henhold til skema B ansøgning 81.128.000 kr. og holder sig under under den maksimale anskaffelsessum på 82.020.120 kr. Det er denne anskaffelsessum, der søges godkendelse af, og den finansieres således i hele tal:

Realkreditlån (88 %) 71.392.640 kr.
Kommunalt grundkapitallån (10 %) 8.112.800 kr.
Beboerindskud (2 %) 1.622.560 kr.

Den foreløbige leje ved skema B er 1.491 kr. pr. m² pr. år. eksklusiv forbrugsafgifter, som er på samme niveau som lejen for de eksisterende boliger. Den endelige leje godkendes i forbindelse med skema C, når byggeriet er færdigt.

Den samlede anskaffelsessum for servicearealerne, som finansieres af Solrød Kommune, udgør ifølge skema B 24.114.000 kr. inkl. moms samt gebyr til staten på 49.000 kr. Købsprisen for grunden til servicearealer er 1.200.000 kr. ekskl. moms og er indeholdt i den samlede anskaffelsessum samt indregnet i budget 2018. Anskaffelsessummen for servicearealer er indregnet i budget 2017-2018.

Tilskud fra staten til etablering af servicearealer udgør 40.000 kr. pr. bolig, i alt 2.160.000 kr., og er indregnet i budget og udbetales efter godkendelse af skema C i 2019.

Støttesagsgebyr til Solrød Kommune udgør 2 promille af anskaffelsessummen og udgør 162.300 kr., som der søges bevilling til i forbindelse med Byrådets godkendelse af skema C.

Anlægsbevilling

Der er søgt anlægsbevillinger til det samlede projekt i henholdsvis januar og april 2017 for i alt 82.157.000 kr. Anskaffelsessummen som godkendes ved skema B er 81.128.000 kr. Det betyder, at anlægsbevillingen kan nedskrives med 1.029.000 kr., som tilgår kassebeholdningen i 2017.

Tidsplan

Byggeperioden er fra september 2017 frem til planlagt indflytning i december 2018, hvorefter skema C (anlægsregnskab) skal godkendes af Byrådet.

Høring

Projektet har gennem alle faser været til drøftelse og høring i brugergruppe, projektgruppe og styregruppe.

Økonomi

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Den tidligere frigivede anlægsbevilling nedskrives med 1.029.000 kr. som tilgår kassebeholdningen i 2017

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

121. Adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladserÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 07.04.20-P08-1-17

Adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til forslag om adgang for kommunens borgere til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Forslaget godkendes.
Merudgift på 153.000 kr. i 2018 indarbejdes i Budget 2018-2021.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Solrød Kommune har fået henvendelser fra borgere i Solrød Kommune, der ønsker at få adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser. KaraNoveren er et fælleskommunalt affaldsselskab, der behandler affald for borgere og virksomheder i ni kommuner på Sjælland. Solrød Kommune er medejer af KaraNoveren, men deltager ikke i KaraNoverens samarbejde om drift af genbrugspladser. Borgerne i Solrød Kommune har derfor i dag ikke adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser, men må i stedet benytte genbrugspladsen MiljøCenter Greve, som er åben alle dage fra 9.00 til 20.00.

Adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser

KaraNoveren har efter anmodning fra administrationen i Solrød Kommune udarbejdet et forslag til adgang til KaraNoverens døgnåbne genbrugspladser til borgere fra Solrød Kommune mod betaling. Forslaget beskrives nedenfor:

På KaraNovernes genbrugspladser er det muligt at identificere brugere via KaraNoverens nummerpladegenkendelsessystem, som henviser til bilens indregistrerede ejer.

Der fastsættes en pris pr. besøg for private borgere fra Solrød på 85 kr. Prisen er beregnet på baggrund af det gennemsnitligt afleverede kilo affald pr. private borger pr. indkørsel, hvilket er ca. 90 kg. Dette er baseret på den senest gennemførte brugerundersøgelse på KaraNoverens genbrugspladser.

På baggrund af registreringsnummeret af de tilmeldte Solrød-borgere opgør KaraNoveren kvartalsvis antallet af indkørsler og fakturer herefter Solrød Kommune. Solrød Kommune viderefakturerer ikke de enkelte brugere.

KaraNoveren indregistrerer affaldsmængderne til AffaldsDataSystemet på baggrund af antallet af indkørsler fra borgere i Solrød. Mængderne indrapporteres i lighed med KaraNovernes øvrige pladser på baggrund af den gennemsnitligt beregnede mængde pr. indkørsel. Mængderne indrapporteres som privat affald.

Adgangen gælder i første omgang til genbrugspladserne i Køge, Roskilde og Viby og gælder i de tidspunkter på døgnet, hvor Miljøcenter Greve holder lukket. Adgangen til KaraNoverens genbrugspladser er således et supplement til borgere fra Solrøds adgang til MiljøCenter Greve, som fortsat skal benyttes, når den holder åben.

Det anbefales, at ordningen igangsættes 1. oktober 2017 som en forsøgsordning til og med 2018. Ordningen er dermed omfattet af Solrød Kommunes regulativ for husholdningsaffald Forsøgsordningen vil give en indikation af omfanget af efterspørgslen for adgang til døgnåbne genbrugspladser og dermed bidrage til at kvalificere fremtidige beslutninger om affaldsordninger.

KaraNoveren har opgjort at 8-9% af de besøgende på genbrugspladserne i Køge, Roskilde og Viby ligger i den periode, hvor der er lukket på genbrugspladsen MiljøCenter Greve - fra klokken 20 om aftenen til klokken 9 om morgenen.

Administrationen skønner, at der procentvis vil være lidt færre borgere fra Solrød Kommune, der vil benytte de døgnåbne genbrugspladser, da afstanden for de fleste borgere vil være længere. Med et skøn på at 5% af de nuværende besøgende på MiljøCenter Greve vil benytte de døgnåbne genbrugspladser, og da der i 2016 var godt 35.000 besøgende fra Solrød Kommune på MiljøCenter Greve, vil det svare til ca. 1800 besøgende på et år.

Det betyder en ekstra udgift på ca. 153.000 kr. på et år. For 2017 kan udgiften holdes indenfor renovationsbudgettet. I 2018 vil det blive indregnet i renovationsbudgettet og vil medføre en merudgift på ca. 20 kr. pr. husstand.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2017. Merudgift på 153.000 kr. i 2018 indarbejdes i Budget 2018-2021.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

Bilag 1 Notat fra KaraNoveren

122. Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund - henvendelse fra Grønt RådÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.22.04-A00-3-16

Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund - henvendelse fra Grønt Råd

Beslutningstema

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til henvendelse fra Grønt Råd i Solrød Kommune vedrørende underskrift af "Fælles erklæring om beskyttelse af Øresund" udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Solrød Kommune ikke underskriver erklæringen.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Baggrund

I oktober 2016 udarbejdede Danmarks Naturfredningsforening (DN) på vegne af 13 organisationer en fælles erklæring om beskyttelse af Øresund. De 13 organisationer er DN, WWF, Oceana, Greenpeace, Øresundsakvariet, Friluftsrådet, Danmarks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Öresunds-fonden, Sea-U, Naturskyddsföreningen Skåne og Øresundsvandsamarbejdet. I erklæringen opfordrer organisionerne den danske og den svenske stat til at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund. Kopi af erklæringen er vedlagt som bilag til sagen.

I april 2017 henvendte DN sig til Solrød Kommune for at få Solrød Kommunes opbakning til erklæringen. I henvendelsen oplyses, at erklæringen bakkes op af "de 15 danske og svenske kommuner og Länsstyrelsen Skåne, der er en del af Øresundsvandsamarbejdet". De danske kommuner, som indgår i Øresundsvandsamarbejdet, er Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, København og Hvidovre. Samarbejdets målsætning er at arbejde for et godt vandmiljø i Øresund gennem udredninger og undersøgelser af Øresunds vandmiljø.

I maj 2017 svarede Solrød Kommune DN administrativt, at "Solrød Kommune ikke ønsker at være medunderskriver af erklæringen - blandt andet henset at et fremtidigt kystsikringsprojekt i Solrød Kommune sandsynligvis vil indebære sugning af sand til forstærkning af den naturlige klit". Kopi af henvendelse fra DN og Solrød Kommunes svar er vedlagt som bilag.

I juni 2017 fremsendte Grønt Råd Solrød Kommune opfordring til Solrød Byråd v/Borgmester Niels Hörup til at tilslutte sig den fælles erklæring. Kopi af opfordringen fra Grønt Råd er vedlagt som bilag.

Administrationens bemærkninger

Det er Byrådets vision, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet. Naturen er et vigtigt element i denne vision: "hvor alle tager ansvar for natur, miljø og klima" og "stranden" indgår som et af fem overordnede temaer i kommunens planstrategi. Solrød Kommune har således en interesse i, at havmiljøet i Øresund er godt.

Den fælles erklæring om beskyttelse af Øresund er udformet som en opfordring til den danske og den svenske stat om at indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund med udgangspunkt i principper og idéer beskrevet i forslaget. En blandt mange konkrete idéer i erklæringen er, at sandsugning skal ophøre i Øresund.

Administrationen anser dette som problematisk, da Solrød Kommune i samarbejde med grundejerforeningerne langs stranden, DN og nabokommunerne er i gang med at udarbejde et forslag til sikring af kysten mod oversvømmelse fra Køge Bugt. Det forventes, at sikringen i videst mulig omfang vil udnytte den eksisterende klit, som nogle steder vil blive forstærket med materialer fra området. Anvendelse af oppumpet sand til forstærkning af den naturlige klit er i den forbindelse blevet drøftet, blandt andet for at minimere kørsel med tunge køretøjer.

Med afsæt i overnstående kan administrationen ikke anbefale, at Solrød Kommune underskriver erklæringen.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

123. Implementering af enhedsbestyrelse i KLAR ForsyningÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 06.00.00-A00-1-17

Implementering af enhedsbestyrelse i KLAR Forsyning

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til ejeraftale for KLAR Forsyning, bestyrelseshonorarer i KLAR Forsyning og de øvrige selskaber i Solrød Forsyning Holding-koncernen samt bemyndigelse til borgmesteren til at godkende ændringer i vedtægterne for Solrød Kommunes forsyningsselskaber.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Ejeraftale med tilhørende vedtægter godkendes.
Bestyrelseshonorarerne i KLAR Forsyning og de øvrige selskaber i Solrød Forsyning Holdning-koncernen godkendes.
Borgmesteren inden for de vedtagne rammer bemyndiges til at godkende de nødvendige ændringer i vedtægterne for Solrød Kommunes forsyningselskaber.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

I forbindelse med godkendelsen af dannelsen af KLAR Forsyning A/S i efteråret 2015 tilkendegav alle fire kommuner at have til hensigt at etablere en enhedsbestyrelse for det fælles serviceselskab og de fire forsyningskoncerners selskaber med virkning fra årsskiftet 2017/2018.

Hensigtserklæringerne om at danne en enhedsbestyrelse blev givet med henblik på at sikre, at alle selskaber arbejder i samme retning og dermed øger effektiviteten. Desuden vil det sikre den mest rationelle og effektive bestyrelsesbetjening.

I foråret 2017 godkendte alle fire kommuner et kommissorium, som beskrev processen og rammerne for forhandlingerne om etableringen af en enhedsbestyrelse i alle selskaber under Køge Holding A/S, Stevns Kommune Holding A/S, Greve Forsyning Holding A/S, Solrød Forsyning Holding A/S og i KLAR Forsyning A/S.

Forhandlingsgruppen har udarbejdet en ny ejeraftale vedrørende KLAR Forsyning og fælles ledelsesmodel for forsyningsselskaberne i Greve, Køge, Stevns og Solrød kommuner. Ejeraftalen skal træde i kraft den 1. januar 2018. Ejeraftalen er vedlagt som bilag.

Ejerstrategien for KLAR Forsyning og de øvrige selskaber i de fire forsyningskoncerner er uændret.

Inhabilitet

Ved etablering af en enhedsbestyrelse for samtlige selskaber bag KLAR Forsyning-samarbejdet opstår der en inhabilitetsproblematik som følge af, at KLAR Forsyning er ejet af fire forskellige koncerner.

Inhabiliteten opstår i de situationer, hvor der kan være interessekonflikter mellem to eller flere selskaber på tværs af koncernerne eller et af selskaberne og KLAR Forsyning og er en følge af, at kernen i samtlige selskabers bestyrelser udgøres af den samme personkreds. Disse bestyrelsesmedlemmer vil i kraft af deres dobbeltmandater være inhabile ved forskellige sagers behandling.

Det vurderes, at der vil opstå inhabilitet i en række sager f.eks. ved behandling af KLAR Forsynings budget, beslutning om strategiske tiltag, sameje af aktiver og fast ejendom og indgåelse af serviceaftaler mellem selskaber.

Der lægges i ejeraftalen op til, at med mindre ejerkommunen beslutter noget andet, repræsenterer borgmesteren via en fuldmagt ejerkommunens holdingselskab på generalforsamlinger i selskabets forsyningsselskaber og i KLAR Forsyning. Dermed er det reelt den enkelte ejerkommune, som træffer beslutning, når bestyrelsesmedlemmerne er inhabile. En ejerkommune skal i den forbindelse handle loyalt i forhold til sit holdingselskabs interesser.

Bestyrelsessammensætning

Hver ejerkommune udpeger to bestyrelsesmedlemmer blandt kommunalbestyrelsens medlemmer til enhedsbestyrelsen. Derudover skal de fire ejerkommuner i enighed udpege et eksternt bestyrelsesmedlem, som skal være næstformand i alle selskaber. Der skal være et tæt samarbejde mellem formand og næstformand i ledelsen af bestyrelsesarbejdet.

Formandsposten vil følge det rotationsprincip, der i dag er gældende for KLAR Forsyning.

Periode	Formand
01.01.2018 – 31.12.2021	Køge
01.01.2022 – 31.12.2025	Stevns
01.01.2026 – 31.12.2029	Solrød
01.01.2030 – 31.12.2033	Greve
Dernæst begynder rækkefølgen forfra

De fire ejerkommuner indstiller hver især en ekstern kandidat til næstformandsposten og udpeger herefter i enighed næstformanden.

Ifølge den frivillige aftale, der er indgået med medarbejderne i KLAR Forsyning, har medarbejderne ret til to bestyrelsesmedlemmer i selskaberne. Enhedsbestyrelsen kommer således til at bestå af otte politisk valgte bestyrelsesmedlemmer, et eksternt bestyrelsesmedlem samt to medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, i alt 11 bestyrelsesmedlemmer.

Hertil kommer de forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer i vandselskabernes bestyrelser. Det er ikke muligt at gennemføre et fælles forbrugervalg i de fire kommuner med den nuværende selskabskonstruktion, hvor vandselskaberne ikke er ejet af et fælles holdingselskab.

Alle bestyrelsesmedlemmer vælges for en 4-årig periode, der følger den kommunale valgperiode.

Bestyrelsens honorar

Der er fastsat et årligt bestyrelseshonorar pr. selskab:

Formand: 8.000 kr.

Næstformand: 7.333 kr.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: 2.333 kr.

De årlige honorarer ved deltagelse i bestyrelserne for de i alt 15 selskaber i de fire forsyningskoncerner er angivet i nedenstående tabel.

	Årligt honorar
Bestyrelsesformand	120.000 kr.
Næstformand	110.000 kr.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer i alt	315.000 kr.
Samlet honorar Enhedsbestyrelse	545.000 kr.
Samlet honorar nu	747.500 kr.
Samlet honorar før KLAR	595.000 kr.
Samlet honorar for-brugervalgte - fremtid	23.335 kr.

Menigt bestyrelsesmedlem oppebærer 35.000 kr. pr. år i honorar.

Bestyrelsens beslutningsprocedurer

Bestemmelserne i ejeraftalens afsnit 12 sikrer, at alle spørgsmål af væsentlig betydning for en ejerkommunes egne selskaber skal afgøres på en generalforsamling, hvis ejerkommunen beder om det. Det er desuden sikret, at der er vetoret fra ejerkommunens politisk udpegede medlemmer vedrørende visse emner, f.eks. investeringsplaner og takster/gebyrer.

Ejerkommunernes mulighed for at træffe individuelle beslutninger og prioriteringer for deres helejede selskaber er beskrevet i ejeraftalens afsnit 13. Her er det beskrevet, at alle forhold af principiel eller væsentlig økonomiske betydning altid skal forelægges selskabets generalforsamling (ejerkommunen).

Øvrige forhold

Ejerkommunernes borgmestre mødes mindst en gang om året for at koordinere og evaluere samarbejdet og ejerstrategien.

Vedtægterne i KLAR Forsyning er tilrettet den reviderede ejeraftale og er vedlagt som bilag.

Vedtægterne i de øvrige selskaber i de fire forsyningskoncerner skal ligeledes tilpasses den reviderede ejeraftale.

Forhandlingsgruppen har valgt at lade det være op til enhedsbestyrelsen at beslutte, hvordan den praktiske afvikling af bestyrelsesmøderne i vandselskaberne skal foregå, når der ikke kan vælges fælles forbrugervalgte bestyrelsesmedlemmer og dermed ikke fuldt ud kan indføres en enhedsbestyrelse.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

124. Klimakommuneindsatsen 2016. Afrapportering i henhold til Solrød Kommunes aftale med Danmarks NaturfredningsforeningÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 82.09.00-G01-8997-15

Klimakommuneindsatsen 2016. Afrapportering i henhold til Solrød Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Beslutningstema

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om afrapportering i henhold til kommunens aftale med Danmarks Naturfredningsforening vedr. resultatet af Solrød Kommunes klimakommuneindsats i 2016.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale i oktober 2008. Målsætningen for Solrød Kommune er at reducere CO₂-udledningen med 2 % om året frem til år 2025. Aftalen med DN indgår i Solrød Kommunes Klimaplan 2010 - 2025.

Solrød Kommunes afrapportering tager udgangspunkt i kommunen som virksomhed. Det vil sige forbruget i kommunens ejendomme, og hvad der bruges af kørsel i forbindelse med drift af disse.

Afrapporteringen viser, at Solrød Kommune har reduceret udledningen af CO₂ med 71 tons fra 2015 til 2016. Dette svarer til en reduktion på 4,7 %.

Solrød Kommunes CO2-besparelser siden tilslutningen til klimakommuneaftalen fremgår af nedenstående tabel:

År	Årlig besparelse i procent
2009	0,8 %
2010	5,1 %
2011	4,8 %
2012	5,5 %
2013	5,4 %
2014	3,9 %
2015	5,6 %
2016	4,7 %

Solrød Kommune opfylder således den indgåede aftale med DN på tilfredsstillende vis.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

Solrod CO2 2016

125. Endelig vedtagelse af Fingerplan 2017Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 01.01.00-P00-1-16

Endelig vedtagelse af Fingerplan 2017

Beslutningstema

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om endelig vedtagelse af Fingerplan 2017.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Tiltrådt.

Sagsfremstilling

Fingerplanen er et statsligt landsplandirektiv, som siden 1947 har dannet den overordnede ramme for fysisk planlægning af hovedstadsområdet. Seneste revision - Fingerplan 2017 - er nu vedtaget og indeholder følgende muligheder for Solrød Kommune:

Mulighed for at udpege et indeklemt areal mellem Køge Bugt Motorvejen og den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted til transport- og distributionserhverv.
Mulighed for omdannelse af eksisterende gård til boliger ved Solrød Landsby.
Mulighed for planlægning af permanent skole ved Jersie Landsby.

Erhvervsministeriet igangsatte revisionen af Fingerplanen i april 2016. Revisionen har til formål at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til at skabe vækst og udvikling under hensyntagen til natur og miljø. Revision af Fingerplanen foregår i 2 spor.

Det første spor i revisionen (spor 1) havde fokus på afgrænsede ændringer af Fingerplanen og førte til Forslag til Fingerplan 2017, som var i offentlig høring fra den 3. april 2017 til den 29. maj 2017. Fingerplan 2017 blev efterfølgende vedtaget og trådte i kraft den 26. juni 2017. Erhvervsstyrelsen informerede om ikrafttrædelsen af Fingerplan 2017 i mail af 30. juni 2017. Mail og notat med link til den endelige Fingerplan 2017 er vedlagt som bilag.

Det videre forløb
Det næste spor i revisionen (spor 2) skal afdække, om der er behov for mere grundlæggende ændringer af Fingerplanens bestemmelser.

Spor 2 er netop igangsat, og fristen for indsendelse af forslag til den kommende revision af Fingerplanen er den 15. oktober 2017. Her opfordrer Erhvervsministeriet hovedstadsområdets kommuner til at genfremsende forslag, som ikke blev imødekommet i første spor.

Administrationen genfremsender Solrød Kommunes forslag, som ikke er medtaget i Fingerplan 2017. Disse omhandler primært ønsker til fremtidig byudvikling og flytning af transportkorridoren. Høringssvaret vil blive forelagt til behandling i udvalget inden høringsfristens udløb.

Herefter udarbejder Erhvervsministeriet et nyt forslag til Fingerplan, der sendes i offentlig høring. Ændringer som følge af den kommende revision forventes gennemført i løbet af 2018.

Høring

Forslag til Fingerplan 2017 var i offentlig høring i perioden fra den 3. april 2017 til den 29. maj 2017.

I høringsperioden indsendte Solrød Kommune et høringssvar med forbehold for politisk tiltrædelse. Den 12. juni 2017 tiltrådte Økonomi-, teknik- og miljøudvalget Solrød Kommunes høringssvar af 29. maj 2017. Høringssvaret er vedlagt som bilag.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

126. Rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområdeÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.01.00-A01-2-17

Rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til rammeaftale 2018 og 2019 på det specialiserede social- og undervisningsområde, som KKR Sjælland behandlede på møde den 12. juni 2017, og som anbefales tiltrådt i kommunalbestyrelserne og Regionsrådet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at rammeaftale 2018 og 2019, godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Familie- og uddannelsesudvalget - 14. august 2017, pkt. 57: Anbefales.

Fraværende i Familie- og uddannelsesudvalget - 14. august 2017, pkt. 57: Morten Scheelsbeck.

Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 72: Anbefales.

Fraværende i Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 72: Jytte Willendrup.

Sagsfremstilling

De 17 kommunalbestyrelser i Region Sjælland og Regionsrådet skal årligt senest 15. oktober indgå en rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Rammeaftalen består af to dele – en udviklingsstrategi (behov for tilbud, faglig udvikling og fokusområder) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomi-styringsdel).

I forbindelse med rammeaftalen for 2017 besluttede KKR Sjælland en ny proces for rammeaftale 2018 med fokus på tidlig politisk inddragelse og inddragelse af brugere og faglige medarbejdere.

Med rammeaftalen for 2018-2019 styrker kommunerne samarbejdet. Mere end 200 brugere, medarbejdere og politikere har været involveret i en ny proces frem mod rammeaftale 2018-2019, og behovet for et endnu tættere samarbejde har været gennemgående i processen. Et tættere, forpligtende samarbejde mellem de 17 kommuner og regionen er derfor en hjørnesten i rammeaftale 2018-2019.

Processen har været præget af stort engagement fra deltagerne og mange vigtige drøftelser og forslag, som vil blive anvendt i det videre arbejde og indgår i bilag til rammeaftalen. I processen er fremkommet ønske om en flerårig aftale. Aftalen foreslås derfor at være to-årig med midtvejsstatus og opfølgning efter 1 år. Det ligger i øvrigt i tråd med den netop indgåede økonomiaftale; her lægges op til en forenkling af rammeaftalekonceptet, herunder at rammeaftalerne gøres flerårige m.v.

Målet med rammeaftale 2018 og 2019 er at udvikle socialområdet, så det tager afsæt i borgernes ressourcer og ønsker, og at udvikling er mulig for alle, som på et tidspunkt i deres liv får brug for en social indsats fra en kommune.

Socialområdet er under konstant forandring. Nye målgrupper vokser, mens andre målgrupper bliver mindre – og hele tiden skal der arbejdes med at udvikle og matche tilbuddene (og kapacitet) til borgernes behov. Skal det lykkes, kræver det tæt samarbejde, tæt styring og en fokusering på rehabilitering/recovery.

Processen har skabt et klart billede af behovet og ønsket om:

Et styrket og mere forpligtende samarbejde mellem kommunerne samt en større vidensdeling.
En større inddragelse af borgerne – i tilbuddene og i forhold til den enkelte indsats.
Et fortsat fokus på styring.

Fokusområder

Med afsæt i input fra de fire temamøder i processen foreslås derfor følgende fokusområder for 2018 og 2019:

1. Borgeren først – samarbejde med brugerne og deres pårørende.

2. Forpligtende samarbejde om tilbud til udvalgte målgrupper.

3. Tilbuddenes viden og kompetencer skal i spil.

4. Praksisnær metodeudvikling og vidensdeling om effekt.

5. Vidensdeling om styring.

6. Styringsdata og information.

7. Stigende behov for støtte.

Behov for tilbud

Der skal i udviklingsstrategien indgå et samlet skøn for behov for regulering i antallet af tilbud samt områder, der skal arbejdes med i det pågældende år.

Det generelle billede i kommunerne er, at der på de fleste områder opleves balance mellem udbud og efterspørgsel og mellem behov og tilbud/ydelser. Der er dog områder og målgrupper, som man bør være opmærksom på og herunder særligt i forhold til plejefamilier og herberg/forsorgshjem.

Opmærksomhedspunkterne vil blive indtænkt i arbejdet med fokusområderne i 2018 og 2019.

Styringsaftalen

Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen samt takster og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Som udgangspunkt er tilbud inden for de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner, omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud.

Anbefaling fra KKR Sjælland

KKR Sjælland har på møde den 12. juni 2017 tiltrådt følgende indstilling:

At status på den flerårige strategi tages til efterretning.
At KORA's benchmarkinganalyser tages til efterretning og videreformidles til kommunerne som grundlag for den lokale styring.
At der til oktobermødet i KKR Sjælland fremlægges en sag om, hvilke styringsinformationer på økonomiområdet, der skal satses på, på baggrund af oplysninger om problemer med datakvalitet.
At "Takstinstrumentet" i form af henstilling over for sælgerkommunerne om en given procent takstreduktion ikke anvendes i 2018, men at KKR Sjælland i stedet opfordrer alle kommuner til at sikre et målrettet arbejde for konstant driftsoptimering med den hensigt at reducere taksterne på de takstbelagt institutioner og stram udgiftsstyring generelt, herunder ved køb hos private udbydere.

Drøftelser i rammeaftalen

I rammeaftalen indgår en status i forhold til børnehus, socialtilsyn, lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede institutioner samt Grønland og Færøerne, da disse områder jf. rammeaftalebekendtgørelsen skal drøftes og koordineres mellem kommuner og regioner.

KKR Sjælland har behandlet rammeaftalen på sit møde den 12. juni 2017 og anbefaler rammeaftalen til kommunalbestyrelserne og regionsrådet, idet man peger på, at der bør være opmærksomhed på fortsat styring af området.

Rammeaftalen i år består af et kort hoveddokument, som er vedhæftet. Herudover indgår en række bilag særligt til det administrative niveau med bilag 1 som hovedbilag. Bilag 11 er en dokumentation af processen frem mod ny rammeaftale. Bilag 1 og bilag 11 er ligeledes vedhæftet, og de øvrige bilag kan ses her:

http://www.rs17.dk/rammeaftalen/rammeaftale-2018-2019.aspx

Høring

Høringsvar fra Handicaprådet er vedlagt som bilag.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

127. Udearealer ved Plejecenter Chr. HaveÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-17

Udearealer ved Plejecenter Chr. Have

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til igangsættelse af et udviklingsprojekt med henblik på etablering af nye attraktive udearealer ved Plejecenter Chr. Have.

Indstilling

Administrationen indstiller, at igangsættelsen af et udviklingsprojekt for en sansehave ved Plejecenter Christians Have godkendes.

Beslutning

Anbefales.

Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 70: Anbefales.

Fraværende Social-, sundheds- og fritidsudvalget - 14. august 2017, pkt. 70: Jytte Willendrup.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet en udvidelse af Plejecenter Christians Have. Der er indgået kontrakt totalentreprenør CC Contractors, og byggeriet forventes færdig i december 2018.

I forbindelse med projekteringen har Byrådet den 23. november 2015 udpeget en række pejlemærker for det kommende byggeri, herunder ønsket om at etablere/genskabe attraktive udearealer til glæde for beboere og pårørende.

For at komme i gang med den indledende proces med brugerinvolvering, afdækning af muligheder og udarbejdelse af skitseforslag til projektet er der udvalgt en landskabsarkitekt til at forestå processen. Processen skal bidrage til at kvalificere omfang og økonomi for eventuelle nye udearealer. Projektarbejdet forventes at blive afholdt indenfor eksisterende ramme.

Ideen

En referencegruppe med repræsentanter for de 2 bruger- og pårørenderåd på Plejecenter Christians Have, byrådspolitikere samt medarbejdere har i 2016 været på inspirationstur og set andre plejeboligbyggerier. En af de ting, som alle fandt særlig interessant, var, at der i flere tilfælde var skabt rammer, som indbød til, at borgere, som ikke normalt havde deres gang på plejecentret, fik lyst til at ”komme indenfor”, samtidig var det rammer, som gav beboerne en ny oplevelse, en anden mulighed for at komme udenfor, en mulighed for at møde andre mennesker, og i det hele taget en mulighed for at blive stimuleret i dagligdagen.

Med udgangspunkt i byrådets tanke om at skabe attraktive udearealer i forbindelse med Plejecenter Christians Have er ideen om et orangeri kombineret med en sansehave udsprunget.

Et orangeri vil skabe mulighed for, at beboerne, som alle er svagelige, i højere grad og i en større del af året kan komme ud af bogrupperne på plejecentret, få lys og varme og opleve natur/ planter/sanseindtryk. Kaffen kan indtages i orangeriet, og/eller hvis temperaturen tillader det, kan der grilles eller spises i orangeriet. Orangeriet bør etableres på et sted med gode lys- og solforhold, det kunne være ved det sydvestlige hjørne af det nuværende byggeri, hvor der også er udsigt til den lille sø.

Sansehaven kan med fordel etableres, så der er tale om en mindre lukket/beskyttet del, og en større og mere åben del, det er samtidig oplagt, at gæster fra nærmiljøet føler sig inviteret ind, og kan bidrage til at skabe liv omkring plejecentret.

I den mere beskyttede del af sansehaven kan demente i højere grad få mulighed for at færdes frit uden at forvilde sig væk fra området. Denne del af sansehaven kunne etableres i det nye gårdrum, der opstår mellem de nye og gamle bygninger. Det valgte byggeprojekt bruger gårdrummet som ankomstareal, og det betyder, at der vil være liv i området, når gæster og vareleverancer kommer/går. Gårdrummet vil også være mere beskyttet for vinden, hvor også svagelige borgere uden demens kan have glæde af at opholde sig.

På de mere åbne arealer rundt om det samlede byggeri på Plejecenter Christians Have kan etableres en mere åben sansehave, hvor der også indgår et areal foran Rehabiliteringsafdelingen, hvor kroppens balancefunktioner kan udfordres for såvel store som små. Et sådan motionsareal kan være til glæde for såvel rehabiliteringsborgere, beboere i plejecentret samt deres pårørende. Også besøgende fra nærmiljøet ville kunne have glæde af området. Selve haven/parken/fælleden rundt om plejecentret skal være enkelt opbygget med stier, der fører rundt i terrænet mellem blomstrende buske og frugttræer og skabe sammenhæng mellem søen, pavillonen, orangeriet, beplantningen og motionsarealet.

Stierne skal give incitament til såvel motion som andre sansemæssige oplevelser for alle borgere med forskellige funktionsniveauer og sygdomsmæssige problemstillinger, det er derfor vigtigt, at der etableres stier, hvor såvel gangbesværede som kørestole nemt kan færdes.

Tidsmæssigt skal plejeboligbyggeriet stå færdig, klar til indflytning i 4. kvartal 2018. En forberedelse af sansehaveprojektet kan ske sideløbende med selve byggeprocessen, med en forventning om at det hele kan indvies i foråret 2019.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

Sagen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

128. Helhedsplan for Havdrup Bymidte - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 01.00.05-P20-7-16

Helhedsplan for Havdrup Bymidte - Anlægsbevilling

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til nyanlæg af Havdrup Bymidte.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

Projektforslaget "Vi Hjerter Havdrup" godkendes med henblik på detailprojektering og udbud.
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 3.000.000 kr. frigives til projektering og anlæg af Havdrup Bymidte fordelt med 1.000.000 kr. i 2017 og 2.000.000 kr. i 2018.
Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 300.000 kr. afsættes i budget 2017 til projektering og anlæg af Havdrup Bymidte.
Indtægtsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 300.000 kr. fra Movias anlægspulje afsættes i budget 2017.

Beslutning

Anbefales.

Sagsfremstilling

Baggrund

Solrød Kommune vedtog i august 2015 Helhedsplan for Havdrup Bymidte. Helhedsplanen bygger på en vision om, at bymidten skal være et sted, som gør borgerne i Havdrup stolte af deres by. Med afsæt i visionen kommer helhedsplanen med et forslag til en fysisk omdannelse af bymidten, så den bliver et samlende og attraktivt offentligt byrum for Havdrups borgere og gæster. Byrådet har afsat 3.000.000 kr. til realisering af helhedsplanen i 2017 og 2018.

Administrationen har siden helhedsplanens vedtagelse samarbejdet med lokale borgere, foreninger og erhvervsliv i Havdrup med henblik på, at midlerne bliver anvendt bedst muligt for at indfri og udvikle de forventninger, der er til bymidten i Havdrup. Herunder er der i sommer-efterår 2016 gennemført et forsøgsprojekt om etablering af en ny bymidte, hvor Hovedgaden blev lukket mellem Møllemarken og Skovvej. Med udgangspunkt i erfaringerne fra det midlertidige byrum har en arbejdsgruppe bestående af lokale aktører og repræsentanter fra kommunen defineret en række krav og ønsker til den fremtidige bymidte.

Forslag til omdannelse af Havdrup Bymidte, der opfylder disse krav og ønsker, er blevet konkretiseret af arktiektfirmaet Møller og Grønborg, der har udviklet projektet "Vi Hjerter Havdrup", som er vedhæftet sagen som bilag.

Projektforslaget

Byrum

Med forslaget får Havdrup et fælles samlingssted for hele byen. Et byrum, der afspejler Havdrups identitet og dyrker det at bo, leve og have hjemme i Havdrup. At have hjemme kræver rum - rum til alle i familien, og ikke mindst muligheden for at komme sikkert hjem.

Havdrup Bymidte skal derfor omdannes til et "hus", hvor alle kan have hjemme. Husets "værelser" skal forbinde centergaden med stationen og busholdepladserne. Værelserne er de rum i hjemmet, som lægger op til forskellige sociale interaktioner i både ophold og leg, mens huset i Havdrup samtidigt kan anskues som ét rum til byens fælles arrangementer.

Byrummet planlægges indrettet med bl.a. udekøkken, plantekasser, "hjørnesofa", verandamøbler samt en hems, mens lysmaster og en digital "billederamme" sørger for hygge og tryghed. Det er ambitionen, at møbler, belysning og øvrigt byrumsinventar bliver udviklet unikt til Havdrup i tæt samarbejde mellem kommune og byens aktører.

Vej og parkering

En dobbeltrettet sivegade etableres mellem pladsen og stationen ud fra mantraet "Det er ikke en vej!". Vejen udformes med midterheller, hævet felt, forsætninger, stort fodgængerfelt, og ikke mindst en geometri, der ikke indbyder til fart.

I den nordlige del af projektområdet udvides eksisterende parkeringspladser således, at der fremover vil være flere parkeringspladser i bymidten, end det er tilfældet i dag.

Samarbejde om klimatilpasning med KLAR Forsyning

Via samarbejde med KLAR Forsyning er der i projektforslaget gjort plads til, at der i bymidten kan rummes op til 400 m³ regnvand i tilfælde af skybrud.
KLAR Forsyning er på den baggrund indstillet på at indgå i arbejdet med den videre projektering af bymidten og bidrage økonomisk til projektets realisering, såfremt der i det endelige projekt sikres kapacitet til det ønskede volumen regnvand.

Ekstern finansiering

Solrød Kommune har i marts 2017 modtaget støttetilsagn på 300.000 kr. fra Movias anlægspulje. Disse midler skal bidrage til, at der skabes forbedrede trafikale forhold i bymidten, så de virker mere overskuelige og trygge og samtidig skabe et attraktivt offentligt rum med gode passagerforhold for pendlere.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra såvel kommune som lokale aktører i Havdrup arbejder desuden aktivt på at sikre yderligere supplerende fondsstøtte til finansiering af projektet.

Økonomi

Projektforslaget er udarbejdet med det sigte, at omdannelsen af Havdrup Bymidte kan realiseres inden for en økonomisk ramme på 3.300.000 kr. Af vedhæftede projektforslag frem går det, at denne økonomiske ramme kan overholdes. Det vil dog være muligt at udbygge projektet, såfremt,der opnås yderligere ekstern støtte til finansiering af projektet. Således vil der kunne etableres "kælder" til håndtering af regnvand i forbindelse med skybrud, såfremt KLAR Forsyning bidrager økonomisk til projektet. Det vil ligeledes være muligt at opgradere bl.a. belægninger og byrumsinventar, såfremt der opnås yderligere fonds- og/eller puljestøtte til projektet.

Tidsplan

Der bliver foretaget en fortsat projektering i 3. og 4. kvartal 2017 med henblik på udbud af entreprisen inden nytår.

Havdrup Bymidte planlægges anlagt i 1. og 2. kvartal 2018.

Høring

Sagen har ingen høringspligt.

Økonomi

I 2017 har sagen bevillingsmæssige konsekvenser, da der skal afsættes anlægsrådighedsbeløb på 300.000 kr. i udgifter og 300.000 kr. i indtægter.

Sagen har ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbene er afsat i Budget 2017-2020 fordelt med 1.000.000 kr. i 2017 og 2.000.000 kr. i 2018.

Kompetence til afgørelse

Byrådet.

Bilag

Projektforslaget "Vi Hjerter Havdrup"

Mandag	kl. 8-14 (Borgerservice fysiske henvendelser fra kl 7.30)
Tirsdag	kl. 8-14 (Borgerservice fysiske henvendelser fra kl 7.30)
Onsdag	kl. 10-14
Torsdag	kl. 13-17 (Borgerservice til kl. 18)
Fredag	lukket