Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 13-02-2012
Mødested: Havdrup Skole, Skolevej 51 på Lærerværelset
24. Status på implementering af Ejendomscenter - orienteringÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/22262
Status på implementering af Ejendomscenter - orientering
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om, hvordan det går med implementeringen af Ejendomscentret.
Administration indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Som en del af budgetforliget 2011-2014 besluttede Byrådet at samle central og decentralt bygningsvedligehold i en enhed. Forventningen var at opnå rationaliseringsgevinster ved bedre koordinering af opgaver, øge konkurrencemulighederne ved fx rammeaftaler på relevante fag, samt ved større brug af interne servicemedarbejdere til servicering af institutioner på tværs af kommunen.
Generelt er alle funktioner, som vedrører bygningsdrift og byggeri nu samlet i et Ejendomscenter, dvs.:
· Ny- og ombygninger
· Bygningsvedligehold - både inde og ude, planlagt og løbende vedligehold
· Pasning af udearealer og legepladser i tilknytning til skole/institution
· Energistyring og -optimering
· Teknisk service
· Rengøring, vinduespudsning og måtter
· Forsikringer
· Administration af renovationsaftaler for de kommunale bygninger
· Kantinen på Rådhuset
· Administration. af leje- og forpagtningsaftaler
Dog hører teknisk service og indvendig bygningsvedligehold for idrætsområdet ikke under Ejendomscentret, da der ikke kan påvises en rationaliseringsgevinst ved at flytte funktionerne.
Kommunen er blevet inddelt i 4 teknisk service distrikter, hvor der er tilknyttet et teknisk service team som er ansvarlig for driften af bygningsmassen i det pågældende distrikt. Hvert team har en base, fysisk placeret på skolerne.
Status på implementeringen af Ejendomscentret
1. januar 2011 blev funktionerne rengøring, forsikring og indkøb mv. flyttet fra Økonomiafdelingen til Ejendomscentret og 1. maj 2011 blev alle teknisk serviceledere og -assistenter organisatorisk flyttet fra de forskellige skoler mv. til Ejendomscentret.
Der er oprettet en vagttelefon, som kan anvendes uden for normal arbejdstid, hvis der opstår en akut situation, hvor der er brug for teknisk assistance.
I efteråret blev det elektroniske opgaveregistreringssystem, som kun Team Ejendomme benyttede tidligere, udbredt, så alle brugerne nu skal anvende det til at melde opgaver ind, som de gerne vil have løst. Alle opgaver får et nummer som kan knyttes til en rekvisition. Opgave- og rekvisitionssystemet er indført for at give overblik over opgaver og økonomi, så der opnås den bedste optimering af ressourcerne.
Bygningssyn og planlagt vedligehold
Der vil fortsat være et årligt bygningssyn, som nu er udvidet til også at omhandle indvendige arbejder og udearealer. I den forbindelse vil Ejendomscentret sammen med brugerne aftale, hvilke arbejder der skal indgå i den samlede prioritering for årets planlagte vedligeholdelsesopgaver og hvilke udførelsesmæssige hensyn der skal tages i forhold til ”skolens/institutionens liv”.
Større vedligeholdelsesopgaver finansieres af den årlige anlægspulje, og bliver forelagt Byrådet i forbindelse med frigivelse af anlægsmidler. Driftsbudgettet dækker mange mindre og forskelligartede opgaver planlagt såvel som løbende (akutte), og vil blive prioriteret af administrationen.
Service- og rammeaftaler
Ejendomscentret er begyndt på en kortlægning af diverse serviceaftaler. I løbet af 2012 vurderes det i hvilket omfang, det på de forskellige fagområder er relevant, at udbyde og indgå service- og rammeaftaler.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
25. Status på beskæftigelsesindsatsenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/1027
Status på beskæftigelsesindsatsen
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om status på beskæftigelsesindsatsen.
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Ledigheden i Solrød Kommune er forholdsvis lav sammenlignet med ledigheden i Danmark generelt. Ifølge de seneste ledighedstal, som er fra december 2011, er ledighedsprocenten 4,1 % i Solrød Kommune. Ledigheden var stigende indtil februar 2011, hvor den var oppe på 4,8 %. Ledighedsprocenten for hele Danmark er til sammenligning 6,1 % i december 2011 mod 5,8 % i februar 2011.
Udviklingen i forsørgelsestyper
Forsørgelsestype |
December 2010 |
December 2011 |
Stigning/fald |
A-dagpenge (forsikrede ledige) |
398 |
347 |
-13 % |
Jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere |
101 |
73 |
-28 % |
Ikke-jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere |
144 |
161 |
12 % |
Permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob, førtidspension) |
599 |
594 |
-1 % |
Sygedagpenge 9-52 uger |
125 |
169 |
35 % |
Sygedagpenge o. 52 uger |
32 |
31 |
-3 % |
Tallene i ovenstående tabels tredje kolonne er fra december 2011. Tallene er netop offentliggjort. Da ikke alle tal for december 2011 er offentliggjort, indeholder bilaget ”Udvikling og resultater i tal” tal fra november 2011.
Der er især tre områder, hvor der på trods af den økonomiske afmatning i Danmark ses en positiv udvikling fra december 2010 til december 2011:
- Fald i antal a-dagpengemodtagere med 13 %
- Fald i antal jobklare kontanthjælpsmodtagere med 28 %
- Fortsat lav andel af borgere på permanent offentlig forsørgelse (4,4 % i Solrød Kommune mod 7,2 % i Østdanmark).
Derudover er det positivt, at antallet af sygedagpengesager over 52 uger er stabilt på et niveau, som er en smule lavere end andre kommuner (0,1 % i Solrød Kommune mod 0,3 % i Østdanmark). Antallet af sygedagpengesager under 52 uger er derimod steget fra december 2010 til december 2011. Denne udvikling var forventet, fordi en del a-dagpengemodtagere, der havde udsigt til at falde for den forkortede, 2-årige a-dagpengeperiode pr. 1. juli 2012, ville være mere opmærksomme på at søge sygedagpenge, idet a-dagpengeperioden dermed ville blive forlænget. Dog har borgerne i Solrød Kommune fortsat et lidt lavere sygeniveau end i andre kommuner (2,0 % i Solrød Kommune mod 2,2 % i Østdanmark).
Rettidighed
Der er sket en meget positiv udvikling i Solrød Kommunes rettidighed på kontanthjælpsområdet. Job- og SocialCenteret har siden ultimo 2010 haft stort fokus på rettidighed på kontanthjælpsområdet. På denne baggrund har Solrød Kommune de seneste måneder ligget helt i top i Danmark i forbindelse med rettidighed på kontanthjælpsområdet, både i forbindelse med rettidighed for samtaler og for aktivering. Således var der i november 2011 en manglende rettidighed på 3 % af sagerne, hvilket er det bedste resultat i Østdanmark.
På a-dagpengeområdet havde Job- og SocialCenteret tidligere en meget god rettidighed. Efter den store stigning i ledigheden siden sensommeren 2008 blandt især a-dagpengemodtagerne har det ikke været muligt at opretholde den gode rettidighed. Derfor vil Job- og SocialCenteret fremover styrke sit fokus på rettidighed på a-dagpengeområdet.
Særlige udfordringer
Ledighed |
November 2010 |
November 2011 |
Stigning/fald |
Langtidsledighed |
148 |
145 |
-2 % |
Ungeledighed (18-29 år) |
129 |
138 |
7 % |
Ledige, ikke-vestlige indvandrere |
91 |
106 |
16 % |
Solrød Kommune har som det øvrige Danmark især tre overordnede udfordringer på beskæftigelsesområdet: Langtidsledigheden, ungeledigheden og ledigheden blandt indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
Langtidsledigheden har som i det øvrige Danmark været støt stigende siden sensommeren 2008, men har inden for det seneste år stabiliseret sig og er endda faldet en smule i Solrød Kommune.
Også ungeledigheden (a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere) har som i det øvrige Danmark været støt stigende siden sensommeren 2008. Dog ses i slutningen af 2011 et svagt fald i ungeledigheden i Solrød Kommune. For at imødekomme stigningen i ungeledigheden har Job- og SocialCenteret nu igangsat flere indsatser, som skal minimere de perioder, hvor de unge ikke er i aktiviteter rettet mod uddannelse eller beskæftigelse. Derudover er der etableret et tæt, formaliseret, tværgående samarbejde mellem Job- og SocialCenteret, Børn og Unge Rådgivningen, Ungdomsskolen, Ungdommens UddannelsesVejledning og Produktionsskolen, som skal minimere antallet af unge, som ikke er i uddannelse eller beskæftigelse, når de fylder 18 år. Dette sker bl.a. gennem en tilknytning af ikke-uddannelsesparate unge til ”Ungebasen”. Hertil kommer, at Job- og SocialCenteret er i gang med at styrke og systematisere brugen af sociale mentorer.
Antallet af ledige, ikke-vestlige indvandrere er steget i efteråret 2011. Job- og SocialCenteret har fokus på denne stigning og vil i den kommende tid målrette indsatsen over for denne målgruppe.
Til sidst skal nævnes, at Job- og SocialCenteret i henhold til lovgivningen har fået implementeret et nyt matchningsredskab, som gør matchningen af især kontanthjælpsmodtagerne mere præcis. Dette har bevirket, at en del borgere er flyttet fra matchgruppe 2 (indsatsklare) til matchgruppe 3 (midlertidigt passive), og således er antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 steget fra 10 i november 2010 til 51 i 2011. Ommatchningen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen. På trods af denne store stigning har Solrød Kommune en væsentligt lavere andel af borgere i match 3 end andre kommune (0,4 % i Solrød Kommune mod 0,8 % i Østdanmark). Job- og SocialCenteret har stort fokus på at flytte borgerne tilbage mod aktivering og beskæftigelse (matchgruppe 2).
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
26. Kommuneplan 2013-2025 - Forslag til proces og tidsplanÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/18046
Kommuneplan 2013-2025 - Forslag til proces og tidsplan
Byrådet skal træffe beslutning om proces og tidsplan for det kommende kommuneplanarbejde, herunder dato for borgermøde.
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til proces for Kommuneplan 2013-2025 godkendes.
- Forslag til tidsplan for Kommuneplan 2013-2025 godkendes.
- Byrådets visioner og mål indarbejdes i kommuneplanrevisionen.
- Forslaget sendes i høring i fagudvalgene med henblik på behandling i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
- Der afholdes borgermøde om Forslag til Kommuneplan 2013-2025 mandag den 4. februar 2013.