Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 10-02-2020
Mødested: Lokale 130A, Solrød Rådhus
24. Godkendelse af optagelse af lån vedrørende regnskab 2019Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.34.05-Ø00-1-20
Godkendelse af optagelse af lån vedrørende regnskab 2019
Beslutningstema
Byrådet skal godkende optagelse af langfristet lån vedrørende regnskab 2019.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der optages lån for i alt 1,261 mio. kr. i Kommunekredit med maksimal løbetid på 25 år inden udgangen af april måned 2020.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Der er budgetteret med en lånoptagelse på 1 mio. kr. i regnskab 2019, hvilket også er baggrunden for administrationens indstilling om lånoptagelse. Der kan med Byrådets godkendelse optages lån svarende til de afholdte udgifter i 2019 inden udgangen af april måned 2020, hvor låneadgangen bortfalder.
Kommunerne skal som udgangspunkt betale kontant og kan kun i begrænset omfang optage lån til formål, der fremgår af lånebekendtgørelsen. For Solrød Kommune drejer det sig om udgifter til:
- Energibesparende foranstaltninger
- Lån til betaling af grundskyld mv. fratrukket indfriede lån
Administrationen har på baggrund af regnskab 2019 opgjort lånerammen for 2019, jf. lånebekendtgørelsen ud fra de afholdte udgifter:
Formål | Budgetteret lånoptagelse | Låneramme | Forskel |
Energibesparende foranstaltninger | 0 | 1.261.382 | 1.261.382 |
Udgiften til lån til betaling af grundskyld mv. fratrukket indfriede lån | 1.000.000 | 0 | -1.000.000 |
I alt | 1.000.000 | 1.261.382 | 261.382 |
Der kan i alt optages lån på 1,261 mio. kr., hvilket er 0,261 mio. kr. mere end budgetteret i regnskab 2019.
Udover ovennævnte lånoptagelse er der i 2019 også optaget lån på 68,934 mio. kr. til finansiering af ældreboliger på Plejecenteret Christians Have, etape 3.
Lån til betaling af grundskyld mv.
Udgiften til lån til betaling af grundskyld mv. kan opgøres således:
Beløb i kroner | |
Lån til betaling af ejendomsskat for pensionister (nettoindtægt, idet indfrielser overstiger udlån) | -8.503.571 |
Udlån til midlertidig indefrysningsordning vedrørende grundskyld | 3.078.538 |
Nettoindtægt fra udlån, derfor ingen lånefinansiering | -5.425.033 |
(- foran beløb = større indtægt fra indfrielser end udgift til nye udlån)
På lån til betaling af ejendomsskat for pensionister er der pr. 31. december 2019 548 aktive lånesager med en samlet gæld til Solrød Kommune på 98,4 mio. kr.
På udlån til midlertidig indefrysningsordning vedrørende grundskyld er der pr. 31. december 2019 en samlet gæld til Solrød kommune på 5,2 mio. kr.
Den administrerende direktør og økonomichefen er jf. Økonomisk politik og finansiel strategi bemyndiget til sammen at foretage selve lånoptagelsen.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet lånoptagelsen bogføres i regnskabsår 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
25. Endelig vedtagelse af Lokalplan Jersie Strand Kystområde med tilhørende kommuneplantillægÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-13-17
Endelig vedtagelse af Lokalplan Jersie Strand Kystområde med tilhørende kommuneplantillæg
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af Lokalplan Jersie Strand Kystområde med tilhørende kommuneplantillæg.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Lokalplan 413.2 Jersie Strand Kystområde med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt.
Beslutning
Emil Blücher (I) stillede ændringsforslag om at medtage bemærkningerne fra høringssvar nr. 7 vedr. ændring af byzone.
For stemte 1; Emil Blücher (I).
Imod stemte 4; Niels Hörup (V), Lene Stevnhoved (V), Hans Odder (C), Jonas Ring Madsen (A).
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
Indstillingen blev anbefalet.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Baggrund
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede på mødet den 28. oktober 2019, at Forslag til lokalplan 413.2 Jersie Strand Kystområde med tilhørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 skulle sendes i offentlig høring i ni uger.
Formål med lokalplan og kommuneplantillæg
Lokalplanens primære formål er at give bedre byggemuligheder, mens det sikres, at områdets karakter fastholdes. Bebyggelsesprocenten øges fra 25 til 30 i overensstemmelse med Bygningsreglementet og Solrød Kommuneplan 2017. Mange af områdets vejbyggelinjer reduceres, således at fladen, hvorpå en bebyggelse kan placeres, øges. Ligeledes indeholder lokalplanen lempelser i forhold til placering af ovenlysvinduer på førstesalen samt placering af hævede terrasser (fortsat under hensyntagen til indbliksgener til naboer). Et udkast til en endelig lokalplan er vedlagt.
Formålet med det tilhørende kommuneplantillæg er at reducere etageantallet fra to etager til én etage med udnyttet tagetage i den sydligste kommuneplanramme. Derudover giver tillægget, i overenstemmelse med Planloven, mulighed for, at der kan etableres foranstaltninger, der kan afværge klimarelaterede oversvømmelser inden for lokalplanområdet. Et udkast til et endeligt kommuneplantillæg er vedlagt.
Høring
Administrationen har ved udgangen af den offentlige høring modtaget 11 høringssvar. Høringssvarene og høringsnotatet er vedlagt sagen. De indkomne høringssvar omhandler primært følgende emner:
- Ønsker mulighed for at bygge i to etager.
- Bemærker, at de enkelte borgere ikke at blevet direkte adspurgt af grundejerforeningerne om etageantal og bebyggelsesprocent.
- Ønsker, at afværgeforanstaltninger konkretiseres og miljøvurderes af hensyn til det tilstødende Natura 2000-område.
- Ønsker forhøjede sokkelhøjder.
- Ønsker ikke, at bebyggelsesprocenten øges (da det vil ændre områdets karakter).
- Imødeser lokalplanens indhold, men har forslag til eksempelvis hegn og invasive arter.
Det er administrationens vurdering, at høringssvarene ikke giver anledning til større ændringer. En bemærkning fra Miljøstyrelsen om de internationale beskyttelsesinteresser har medført en præcisering i kommuneplantillægget. Derudover har administrationen foretaget redaktionelle rettelser.
To klager indsendt til Planklagenævnet
Der er indsendt to klager til Planklagenævnet. Klagerne har ikke opsættende virkning. Den ene klage er sendt på vegne af fem borgere fra samme vej lige uden for lokalplanområdet. Begge klager omhandler miljøscreeningen af planforslagene, som vurderes at være utilstrækkelig i forhold til påvirkningen af det tilstødende Natura 2000-område. Planklagenævnet har endnu ikke behandlet de to klager.
Høring og inddragelse
Forslag til lokalplan 413.2 Jersie Strand Kystområde med tilhørende Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 har været i offentlig høring i perioden den 31. oktober 2019 til den 2. januar 2020, begge dage inklusive. Derudover blev der afholdt borgermøde om planforslagene den 18. november 2019 på Solrød Rådhus. Referatet for borgermødet er vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
- Forslag til endelig lokalplan 413.2 Jersie Strand Kystområde
- Forslag til endelig kommuneplantillæg nr. 9
- Høringssvar samlet og anonymiseret
- Høringsnotat for Forslag til lokalplan 413.2 Jersie Strand Kystområde med tilhørende Forslag til kom
- Referat for borgermøde den 18. november 2019 om forslag til Lokalplan 413.2 Jersie Kystområde med ti
26. Godkendelse af vejnavn til Green Hills på CordozagrundenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.06.02-G10-1-20
Godkendelse af vejnavn til Green Hills på Cordozagrunden
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til vejnavn for boligbyggeriet Green Hills på Cordozagrunden.
Indstilling
Administrationen indstiller, at vejen navngives Fortunas Have.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede i december 2019 at sælge Cordozagrunden til opførelse af boligbyggeriet Green Hills. I den forbindelse skal den interne vej på grunden navngives.
Vejnavne fastsættes af Byrådet efter reglerne i adresseloven og tilhørende bekendtgørelse om vejnavne og adresser. Loven giver ikke mulighed for at benytte udenlandske vejnavne, så vejen kan derfor ikke hedde Green Hills.
Byrådet besluttede i 1989 i forbindelse med opførslen af Admiralparken, at sted- og vejnavnene nord for Green Hills skulle hentes fra den historiske begivenhed Slaget ved Køge Bugt i 1677 ledet af admiral Niels Juel. Vejnavnene i området blev derfor bl.a. Niels Juels Alle, Havfruens Kvarter og Kurprinsens Kvarter efter admiral Niels Juel og skibe, der deltog i slaget.
Navne på skibe fra slaget, der endnu ikke er benyttet og egnet til vejnavne, er Fortuna og Neptun.
Slaget ved Køge Bugt stod mellem Danmark og Sverige og endte i dansk sejr. Den danske flåde bestod af fregatter, orlogsskibe og mindre sejlskibe som galioten Fortuna. Da admiral Niels Juel under slaget skulle samle flåden for at blive kampklar, blev Fortuna sendt ud for at hente de skibe, som endnu ikke var nået frem til slaget. Fregatten Neptun deltog helt fremme i slagets kamplinje.
Fortuna er en romersk gudinde, som personificerer held, heldigt tilfælde og lykke.
Neptun er en romersk havgud for hav og vand.
I den tidligere navngivning for området er benyttet kvarter, allé, torv og have, og f.eks. Neptuns Kvarter eller Fortunas Have er mulige navne til vejen.
Det anbefales at benytte have for at understrege sammenhængen med det grønne og bæredygtige udtryk, som Green Hills får, og byggeriets funktion som den grønne byport. Green Hills opfylder Byrådets vision om et fyrtårnsbyggeri med et moderne og attraktivt udtryk og er et positivt bidrag til området. Dette synliggøres med navnet Fortuna, som skaber sammenhæng mellem visionen og området.
Sammensat til Fortunas Have vil det skabe sammenhæng til de øvrige vejnavne i området og binde det nye område sammen med den øvrige by.
Det anbefales derfor at navngive vejen Fortunas Have.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
27. Godkendelse af regulativ for husholdning og regulativ for erhvervsaffaldÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 07.00.03-P24-1-19
Godkendelse af regulativ for husholdning og regulativ for erhvervsaffald
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til "Regulativ for husholdningsaffald og "Regulativ for erhvervsffald".
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Regulativ for husholdningsaffald godkendes.
- Regulativ for erhvervsaffald godkendes.
Beslutning
Anbefales med en enkelt redaktionel præcisering.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
På nationalt niveau er det besluttet, at genanvendelsen skal øges i Danmark. I Solrød Kommune udmøntes dette med den nye affaldsordning, der starter 1. marts 2020. Byrådet skal derfor vedtage nye affaldsregulativer, som skal gælde for den nye affaldsordning fra 1. marts 2020.
Byrådet vedtog den 25. november 2019 at sende forslag til regulativ for husholdningsaffald og forslag til regulativ for erhvervsaffald i 4 ugers høring. Høringsperioden er slut og regulativerne skal derfor endelig godkendes.
Behandling af høringssvar
Der er indkommet høringssvar fra 7 borgere til regulativet for husholdningsaffald og ingen høringssvar til regulativet for erhvervsaffald. Høringssvarene vedrører bl.a.
- Spørgsmål til nødvendigheden af flere plastspande til kildesortering.
- Ønske om afhentning af haveaffald i vintermånederne.
- Omkostninger til den nye affaldsordning.
- Beholdernes udseende.
- Risikoen for lugtgener ved afhentning af dagrenovation hver 14. dag.
Administrationen anbefaler, at regulativet for husholdningsaffald ændres for at tydeliggøre retningslinjerne for affaldsskjulere, der kan mindske beholdernes synlighed. Herudover anbefaler administrationen, at ordningen for haveaffald evalueres i 2021 for at se på nødvendigheden af afhenting af haveaffald i vintermånederne. Ligeledes anbefales en evaluering af tømningsfrekvensen for dagrenovation hver 14. dag efter sommeren 2021. Evaluering af pilotprojektet for villaer har vist at lugtgenerne med tømning hver 14. dag har været begrænsede, se vedlagte bilag. På den baggrund indstilles det, at regulativerne godkendes.
Administrationens behandling af høringssvarene er vedlagt sagen.
Høring og inddragelse
Sagen har været i høring fra den 20. november 2019 til den 7. januar 2020.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
28. Godkendelse af prioritering af midler i Puljen til forskønnelse af Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-G01-26-19
Godkendelse af prioritering af midler i Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til fordeling af midlerne fra Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at midlerne for 2020 prioriteres i henhold til nedenstående sagsfremstilling.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet vedtog i marts 2018, at rådighedsbeløbet fra salg af HMN Naturgas A/S skal indgå i en pulje til forskønnelse af Solrød Kommune. Puljen er på 402.880 kr. pr. år med start i 2019 og løbende 10 år frem.
Formålet med puljen er ”Tilskud til forskønnelse af grønne områder, legepladser og fællesarealer i Solrød Kommune”. Tildelingskriterierne er, at projektet skal skabe et markant og synligt løft i lokalområdets grønne områder. Der lægges desuden vægt på, hvor mange borgere projektet vil tilgodese samt sikring af projektets fremtidige drift.
Puljen yder maksimalt tilskud op til 80 % af udgifterne pr. projekt. De resterende udgifter kan være selvfinansieret af ansøger eller udgøres af frivillig arbejdskraft. I forbindelse med frivillig arbejdskraft kan der maksimalt regnes med 100 kr. i timen.
Grønt Råd blev i 2019 bevilget 30.000 kr. fra puljen til et affaldsindsamlingsprojekt i samarbejde med Produktionsskolen. Projektet har desværre ikke været muligt at gennemføre, og Grønt Råd frafalder dermed bevillingen til projektet. Dermed er den samlede pulje til uddeling i 2020 på 432.880 kr.
Ansøgninger
Puljen havde ansøgningsfrist den 1. december 2019. Der er indkommet 6 ansøgninger. En samlet oversigt over ansøgningerne samt de indkomne ansøgninger er vedlagt som bilag. Som det fremgår er der indkommet ansøgninger til et større beløb, end der er til rådighed. Det er derfor nødvendigt, at der sker en prioritering af de indkomne ansøgninger. Kommentarer til de enkelte ansøgninger findes i vedlagte bilag.
Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget på baggrund af redegørelsen i vedlagte bilag tildeler det fulde ansøgte beløb til ansøgning nr. 1 og 2. Derudover indstiller administrationen, at der i henhold til samme redegørelse tildeles et reduceret tilskud til ansøgning nr. 3, 4 og 6. Ansøgning nr. 5 opfylder ikke kravet til egenfinansiering og tildeles derfor ikke midler fra forskønnelsespuljen.
Såfremt midlerne prioriteres som angivet ovenfor, er alle midlerne i puljen for 2020 prioriteret.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
- Samlet oversigt over ansøgninger
- Ansøgning 1 Færdiggørelse af projekt Svendstrupvang
- Ansøgning 2 Fugletårn i Gl. Havdrup Mose_samlet
- Ansøgning 3 Rekreativt område Havdrup Menighedsråd_samlet
- Ansøgning 4 Forskønnelse af Jersie Station_samlet
- Ansøgning 5 Fornyelse af underlag legeplads Strandgården ABII
- Ansøgning 6 Forskønnelse af legeplads mv Fåreager 1-65_samlet
- Kommentarer til ansøgninger Puljen til forskønnelse af Solrød Kommune feb 2020
- Formål med forskønnelsespuljen
29. Godkendelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne DagsordenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.03-P15-1-18
Godkendelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden med henblik på udsendelse i offentlig høring og som debatoplæg til den kommende kommuneplanrevision.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.
- Der afholdes borgermøde om Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden tirsdag den 24. marts 2020 i lokale 25 over Solrød Bibliotek og Kulturhus kl. 18.30-20.30.
- Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden ikke miljøvurderes, da den ikke indeholder projekter med konkrete rammer, som får væsentlige indvirkning på miljøet.
Beslutning
Anbefales med den bemærkning, at det medtages i det videre arbejde, at arealet mellem "Lodden" og Solrød Landsby kan indgå i den fremtidige byudvikling.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 11:
Anbefales.
Bo Nygaard Larsen (B), Jonas Ring Madsen (A) og Brian Mørch (O) kan ikke anbefale administrationens indstillinger.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 21:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 21:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet besluttede i januar 2019 at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden.
Planstrategien er lovpligtig og skal indeholde Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt beslutning om den kommende kommuneplanrevision. Dette skal ske i den første del af et byråds valgperiode og følges op af en kommuneplanrevision, som skal vedtages senest med udgangen af samme byråds anden valgperiode. Sammen med planstrategien skal Byrådet godkende en lokal Agenda-21 strategi, som i Solrød Kommune kaldes Den Grønne Dagsorden.
Temaer
Byrådet afholdt temamøde den 1. april 2019 om strategiens politiske retning.
Resultatet af temamødet blev, at planstrategien skulle indeholde fem temaer med forankring i Byrådets syv pejlemærker:
- Klimatilpasning
- Byudvikling på nye arealer
- Byfortætning
- Strategi for landsbyerne
- Grønt Danmarkskort, som er et sammenhængende naturnetværk, som alle kommuner bidrager til med udpegninger i deres kommuneplaner.
Temaerne i planstrategien er tilpasset væsentlige begivenheder i Solrød Kommune siden temamødet den 1. april 2019. Byrådet godkendte bl.a. boligpolitikken i oktober 2019. Boligpolitikken har væsentlig indflydelse på udarbejdelsen af planstrategien, hvorfor godkendelsen af planstrategien er blevet udskudt. Cordozaprojektet er udtaget af planstrategien, idet Byrådet i den mellemliggende periode har vedtaget et nyt kommuneplantillæg med en ny ramme for området til boligformål tæt/lav og etageboliger.
Den Grønne Dagsorden er integreret i temaerne, idet Byrådets pejlemærker afspejler den lokale Agenda 21-strategi.
Opbygning og indhold
Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden består af temaerne med Byrådets mål, strategi og indsatser samt baggrund og status. Herudover består planstrategien af en oversigt over den planlægning, som er gennemført siden sidste kommuneplanrevision, og endelig tidsplan for planarbejdet frem mod den kommende kommuneplanrevision. Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden indeholder en konklusion om, at Kommuneplan 2021-2033 skal konsekvensrettes (delvis revision) med udgangspunkt i planstrategiens temaer.
Temaernes mål og strategi
Tema | Mål | Strategi |
Klimatilpasning | Sikring mod oversvømmelse, som indarbejdes i projekter og planer | Implementering af klimatilpasningsplaner. Udlæg af arealreservationer til klimatilpasningsprojekter. Retningslinjer for klimatilpasning. |
Byudvikling på nye arealer | Gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling. Boligudvikling sker på et bæredygtigt grundlag og sker med udgangspunkt i boligpolitikken. | Byudvikling af Solrød Landsby sker med inddragelse af landsbyen og skal ende ud i en helhedsplan for landsbyen. Mulighed for adgang til det omkringliggende landskab tænkes ind i planlægningen. Boligudvikling skal ske med udgangspunkt i boligpolitikken. |
Byfortætning | Understøtte fortætning af større, sammenhængende områder i eksisterende boligområder på et bæredygtigt grundlag og under hensyntagen til klimaforandringer. Planlægning af mindre boliger med attraktiv beliggenhed . | Boligudviklingen sker med udgangspunkt i boligpolitikken. Der planlægges for et markant højt byggeri i op til 10 etager på stationspladsen i Solrød Center. |
Landsbystrategi | Sikring af attraktive og velfungerende landsbyer, der bygger på landsbyernes bærende værdier. | Fremhæve landsbyernes bærende værdier og potentialer samt understøtte initiativer og dialog med landsbyerne. Servicetjek af de bebyggelsesregulerende bestemmelser i landsbylokalplanerne. |
Grønt Danmarkskort | Beskytte, styrke og pleje områder, der rummer væsentlige natur- og kulturværdier. Udvide areal og kvalitet af naturområder med henblik på sammenhængende økologiske forbindelser. | Samarbejde med nabokommunerne og inddragelse af Grønt Råd om særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser og biodiversitet, herunder udmøntning af Grønt Danmarkskort og fornyelse af Naturkvalitetsplanen. |
Høring og inddragelse
Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden sendes i 8 ugers offentlig høring. Høringsperioden benyttes samtidigt som debatoplæg og idéindkaldelse forud for kommuneplanrevisionen, og høringssvar vil blive behandlet som ideoplæg til denne. I høringsperioden afholdes borgermøde om Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden den 24. marts 2020 kl 18.30-20.30 i lokale 25 over Solrød Bibliotek og Kulturhus. Borgermødet tænkes afholdt som en workshop med udstilling af de fem teamer. Efter endt høring vil Byrådet blive forelagt oplæg til revision af kommuneplanen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
30. Godkendelse af Medieguide for dagtilbud 2019-2021 med indkomne høringssvarÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 28.00.00-G01-1-19
Godkendelse af Medieguide for dagtilbud 2019-2021 med indkomne høringssvar
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Medieguide for dagtilbud 2019-2021.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Medieguide for dagtilbud 2019-2021 godkendes.
Beslutning
Familie- og uddannelsesudvalgets indstilling blev anbefalet.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 10:
Anbefales.
Familie- og Uddannelsesudvalget ønsker en evaluering af Medieguide for dagtilbud på sit møde marts 2021.
Fraværende: Michael Arnø.
Sagsfremstilling
Byrådet har en målsætning om at skabe digitalt kompetente børn og unge, som lærer at begå sig socialt, etisk og kritisk i en verden af digitale medier. På denne baggrund blev det med budgetaftalen for 2018 vedtaget, at der skal udarbejdes en medieguide på dagtilbudsområdet, så der skabes en fælles digital retning for dagtilbuddene, samt at der afsættes økonomi til teknologier og kompetenceløft.
Med budgetaftalen 2018 blev det aftalt, at der gives 1,5 mio. kr. til medieguiden fordelt med 500.000 kr. pr. år i 2019, 2020 og 2021, som skal dække indkøb af teknologier til understøttelse af det pædagogiske arbejde, kompetenceløft af det pædagogiske personale mm.
Medieguide for dagtilbud 2019-2021
Administrationen har udarbejdet forslag til medieguide for dagtilbud for 2019-2021, som er vedlagt som bilag.
Medieguiden fastsætter målsætninger og retning for det videre arbejde med at skabe digitalt kompetente børn og for brugen af teknologi til understøttelse af det pædagogiske arbejde i Solrød Kommunes dagtilbud. I forlængelse heraf beskrives 5 temaer inden for kapacitetsopbygning, som vurderes at være nødvendige for at understøtte medieguidens målsætninger. Temaerne er: Læringsteknologier, Platforme, Kompetencer, Læremidler og Organisering.
I forhold til infrastruktur er målsætningen, at der etableres et tilfredsstillende trådløst netværk i alle dagtilbud i løbet af 2020, som er en forudsætning for, at medieguiden efterfølgende kan realiseres i alle kommunens dagtilbud.
I forlængelse af strategien vil der ske en efterfølgende implementering og realisering af strategiens målsætninger i 2020 og 2021.
Høring og inddragelse
Sagen har været i høring blandt forældrebestyrelserne på dagtilbudsområdet.
Der er modtaget tre høringssvar der overordnet udtrykker tilfredshed med en strategi på området. Der udtrykkes dog bekymring omkring ressourceforbruget i forbindelse med kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, hvor der ønskes dækning for personale, mens de er på uddannelse. I høringssvarene udtrykkes også en bekymring for øget skærmtid for børnene og en øget brug af iPads. Der opfordres endvidere til refleksion over, hvorledes introduktion af teknologier spiller sammen med kerneopgaven.
En liste over de forældrebestyrelser, der har fået medieguiden i høring, er vedlagt som bilag. Bilaget indeholder ligeledes et resume af indkomne høringssvar. De indkomne høringssvar er endvidere vedlagt i deres fulde længde som bilag.
De modtagene høringssvar har ikke givet anledning til administrative ændringer af medieguiden.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
31. Godkendelse af donationer fra Trygfonden til BUR og MunkekærskolenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.05.10-Ø34-1-20
Godkendelse af donationer fra Trygfonden til BUR og Munkekærskolen
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til donationer fra TrygFonden på 53.800 kr. til Børn og Unge Rådgivningen og 9.750 kr. til Munkekærskolen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Donationen på 53.800 kr. til Børn og Unge Rådgivningen modtages, og der dermed gives en indtægtsbevilling på 53.800 kr. og en samlet udgiftsbevilling på 53.800 kr. - heraf 44.385 kr. til indkøb før moms og 9.415 kr. til momsudligningsordningen.
- Donationen på 9.750 kr. til Munkekærskolen modtages, og der dermed gives en indtægtsbevilling på 9.570 kr. og en samlet udgiftsbevilling på 9.750 kr. - heraf 8.044 kr. til indkøb før moms og 1.706 kr. til momsudligningsordningen.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 18:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Trygfonden har i december 2019 meddelt kommunen, at Børn og Unge Rådgivningen vil få en donation på 53.800 kr. til "Familiestue for tosprogede", og Munkekærskolen vil få 9.750 kr. til indkøb af cykelhjelme. Det er forventningen, at midlerne til blive brugt i 2020.
Børn og Unge Rådgivningen har i januar 2020 igangsat et pilotprojekt den tosproglige småfamiliegruppe "Familiegruppen Stjernebørn". Midlerne skal anvendes til indkøb af pædagogiske materialer som spil, sprogkuffert med bøger og legetøj samt sansemotoriske redskaber. Materialerne skal udlånes til forældre og børn, der deltager i familiegruppen. Midlerne skal også anvendes til tolkebistand, da der er behov for dette.
Munkekærskolen skal bruge donationen til indkøb af cykelhjelme til elever, der ikke har nogen, og dermed vil blive forhindret i at tage på ture med klassen. Der etableres en ordning, hvor eleverne kan låne en cykelhjelm på skolebiblioteket. Dermed kan skolebestyrelsens beslutning om, at alle skal køre med cykelhjelm, gennemføres.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der gives en samlet indtægtsbevilling på 63.550 kr. og en tilsvarende samlet udgiftsbevilling på 63.550 kr. - heraf 52.429 kr. til indkøb uden moms og 11.121 til momsudligningsordningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
32. Godkendelse af analyse af lokaleoptimering på skoleområdet og dagtilbudsområdet - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.00.00-A00-1-20
Godkendelse af analyse af lokaleoptimering på skoleområdet og dagtilbudsområdet - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til igangsætning af analyse af lokaleoptimering på skoleområdet og dagtilbudsområdet med tilhørende anlægsbevilling.
Indstilling
Administrationen indstiller, at en analyse af lokaleoptimering på skoleområdet og dagtilbudsområdet igangsættes. Der frigives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 900.000 kr. til udarbejdelse af analysen.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 16:
Anbefales.
Sagsfremstilling
De stigende børnetal udfordrer kapaciteten på skole- og dagtilbudsområdet, og der er derfor afsat 900.000 kr. i budget 2020 til en analyse, der skal afdække mulighederne for lokaleoptimering (bedre udnyttelse af lokalerne) på henholdsvis skoleområdet og dagtilbudsområdet.
Der skal i den forbindelse udvælges en ekstern leverandør, der skal udarbejde realistiske løsningsforslag, der tydeliggører mulighederne for kapacitetsoptimering, som kan imødekomme det nuværende og fremtidige pres på kapaciteten (brugen af lokalerne) med udgangspunkt i følgende:
Dagtilbudsområdet
Der udarbejdes et forslag til, hvordan der kan ske en bedre udnyttelse af kapaciteten på dagtilbudsområdet med henblik på at håndtere de kommende års pres på kapaciteten som følge af et stigende børnetal. Analysen skal tage udgangspunkt i hver enkelt institutions individuelle bygning og lokaleindretning.
Skoleområdet
Der udarbejdes et forslag til, hvordan der kan ske en bedre udnyttelse af kapaciteten på skoleområdet med henblik på at håndtere de kommende års pres på kapaciteten som følge af et stigende børnetal, samtidig med at skolerne skal efterleve lovgivningskrav til undervisningen, fx undervisning i de mere praktiske fag (fx. madlavning, håndværk etc.). Der udarbejdes et forslag til at håndtere behovet for klasselokaler på tværs af hele kommunen og alene med fokus på strandområdet.
Analysens resultat skal give en faglig og ensartet vurdering af dagtilbuddenes og skolernes mulige kapacitetsudnyttelse.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. Relevante parter i administrationen inddrages løbende i analysen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budget 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
33. Godkendelse af modtagne projektmidler til understøttelse af læselyst i folkeskolenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 17.02.09-P20-1-19
Godkendelse af modtagne projektmidler til understøttelse af læselyst i folkeskolen
Beslutningstema
Byrådet skal godkende bevilling vedr. projekt Understøttelse af læselyst i folkeskolen og modtagelse af projektmidler, herunder orienteres om anvendelsen af midler.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Tilskuddet på 150.000 kr. modtages, hvorved der gives en indtægtsbevilling på 60.000 kr. i 2020 og en tilsvarende udgiftsbevilling på 60.000 kr. i 2020. Ligeledes indarbejdes en indtægtsbevilling på 90.000 kr. i 2021 og en tilsvarende udgiftsbevilling på 60.000 kr. i budgetforslag 2021-2024.
2. Der gives fuld overførlselsret mellem årene til projektet.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 15:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Kommunes skoler har ansøgt Undervisningsministeriets pulje til understøttelse af læselyst i folkeskolen for indskoling og mellemtrinnet.
Solrød Kommune har ansøgt under temaet Forældres betydning for læselyst (i indskolingen og på mellemtrinnet).
De bevilligede midler anvendes på følgende indsatser:
- Skolerne fokuserer på forældrenes betydning for læselyst, da det er en afgørende faktor for børnenes læsetilegnelse. Når læselysten bliver understøttet hjemme med samme motiverende faktorer som i skolen, er vurderingen, at det vil øge børnenes læselyst.
- Skolernes indsats vil være udformet som en pakke med forældreinstruktion i forbindelse med læsning i hjemmet, henvendt til forældre med elever i indskolingen samt workshops for forældre på mellemtrinnet. Pakken i indskolingen vil primært rette sig mod forældre på 0. årgang og indeholde to forældremøder omhandlende læsning og læseudvikling med deltagelse af en læsevejleder, en læsekonsulent (PPR) og en bibliotekar fra Solrød Bibliotk og kulturhus. Her vil fokus være på, hvordan man læser bedst muligt med sit barn. En bibliotekar fra det pædagogiske læringscenter på skolerne deltager derudover jævnligt i læseundervisningen i indskolingen.
- Workshops for forældre på mellemtrinnet, som har samme indhold som pakken i indskolingen, samt undervisning af forældrene i kompenserende hjælpemidler/digitale hjælpemidler.
Tilskuddet vil blive brugt til frikøb af konsulenter, lærere, læsevejledere, bibliotekar samt evt. ydelser fra grafikere i forhold til udarbejdelse af materiale.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har behandlet ansøgningen og meddelt, at ansøgningen er imødekommet med et tilsagn om tilskud på kr. 150.000.
Ansøgningen skal ses i sammenhæng med igangsættelse af projekt "Læselyst og læsefællesskaber for børn i indskolingens fritidstilbud", som er en fælles ansøgning mellem bibliotektet og skolerne.
I et samarbejde mellem biblioteket og SFO’erne i Solrød Kommune har projektet til formål at udforske den bedste måde at læse på ved afprøvning af påvirkning fra lyd, lys og omgivelser sammen med børn fra 2. klasse. Målsætningen er, at læsning gennem læseaktiviteter og lege opleves som en både individuel, fælles og sjov fritidsaktivitet. Børnene deltager aktivt i udvælgelsen til bogsamlingerne i SFO’erne og evalueres gennem spørgsmål om læsevaner til børnene. En ekstra målsætning er, at samarbejdet får en varig effekt for børnene. Der er givet bevilling til dette projekt fra Slots- og Kulturstyrelsen, som behandles af Social-, sundheds- og fritidsudvalget.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der gives en indtægtsbevilling på 60.000 kr. og tilsvarende udgiftsbevilling i 2020. Der indarbejdes en indtægtsbevilling på 90.000 kr. og tilsvarende udgiftsbevilling i 2021- i budgetforslaget for budget 2021-2024.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
34. Godkendelse af pulje til borgere i ressourceforløbÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-1-20
Godkendelse af pulje til borgere i ressourceforløb
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til at modtage 1.039.920 kr. fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til et projekt, som skal styrke indsatsen for borgere i ressourceforløb.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Udgifts- og indtægtsbevilling på samlet 1.039.920 kr. til projekt "Bedre indsats til borgere i ressourceforløb" godkendes.
- Udgiftsbevilling på 563.160 kr. indarbejdes som tillægsbevilling i 2020 finansieret af kassebeholdningen, og resten af udgifts- og indtægtsbevillingen indarbejdes i budget 2021-2024 som beskrevet i økonomiafsnittet.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 17:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Administrationen har søgt og modtaget tilsagn om tilskud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at forbedre indsatsen over for borgere i ressourceforløb. Ressourceforløb tilkendes de borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet, og som har behov for et koordineret og tværfagligt forløb for at komme i uddannelse eller job.
Formålet med projektet er at inddrage borgere på ressourceforløb så tidligt som muligt i de indsatser, som bliver iværksat, samt øge kvaliteten i den virksomhedsrettede indsats med fokus på lønnede timer. Midlerne skal bruges til at ansætte en jobformidler. Jobformidleren vil have et mindre sagsantal, men varetage både myndighedsrollen og den virksomhedsrettede indsats for de borgere, som er i målgruppen for projektet.
Baggrund
I 2018 er der foretaget en evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen, som trådte i kraft i 2012. Evalueringen viste, at kun 2 ud af 10 borgere i et ressourceforløb fik et virksomhedsrettet tilbud det første år af deres ressourceforløb, også selvom det fremgik af borgerens plan, at det var en prioriteret del af ressourceforløbet. Dvs. at der er en uoverensstemmelse mellem, det borgeren burde få, og rent faktisk får af indsats. Derfor er der fra statens side afsat puljemidler til, at kommunerne arbejder systematisk med inddragelse af borgerne gennem hele ressourceforløbet, skaber mere kvalitet i de virksomhedsrettede indsatser samt systematisk følger op på de borgere, som går passive i længere tid.
Projektets resultatmål
I alt har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) givet tilsagn om støtte til projektet på op til 1.039.920 kr. De 25 % af puljetilsagnet er dog betinget af, at to resultatmål opnås i minimum et kvartal i 2021. Det svarer til 259.980 kr. De to resultatmål kan ses i bilag 1.
Økonomi
Der er tale om et 2-årigt projekt med en projektperiode fra december 2019 til december 2021, og der vil blive gennemført en ekstern evaluering i perioden.
Projektet er samlet set udgiftsneutralt, hvis resultatmålene opnås. Der forventes følgende fordeling af udgifter og indtægter i projektet (inkl. revision):
Kr. | 2020 | 2021 | 2022 | I alt |
Udgifter | 563.160 | 461.760 | 15.000 | 1.039.920 |
Indtægter | 0 | 563.160 | 476.760 | 1.039.920 |
Netto kassetræk | 563.160 | -101.400 | -461.760 | 0 |
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
I 2020 en udgiftsbevilling på 281.580 kr. i serviceudgifter og en udgiftsbevilling på 281.580 kr. i overførselsudgifter, der finansieres af kassebeholdningen.
I 2021 en udgiftsbevilling på 230.880 kr. og en indtægtsbevilling på 281.580 kr. i serviceudgifter samt en udgiftsbevilling på 230.880 kr. og en indtægtsbevilling på 281.580 kr. i overførselsudgifter. Samlet tilføres kassebeholdningen 101.400 kr.
I 2022 en udgiftsbevilling på 7.500 kr. og en indtægtsbevilling på 238.380 kr. i serviceudgifter samt en udgiftsbevilling på 7.500 kr. og en indtrægtsbevilling på 238.380 kr. i overførselsudgifter. Samlet tilføres kassebeholdningen 461.760 kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
35. Godkendelse af tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til bibliotekets arbejde med børns læselyst i SFOÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 21.07.00-Ø34-1-20
Godkendelse af tilskud fra Slots- og Kulturstyrelsen til bibliotekets arbejde med børns læselyst i SFO
Beslutningstema
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til tilskud på samlet 250.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen til Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der gives en indtægtsbevilling på 250.000 kr. og en udgiftsbevilling på 310.000 kr., hvoraf 60.000 kr. finansieres af ØD-budgettet for Solrød Bibliotek og Kulturhus med følgende fordeling:
- 2020: En indtægtsbevilling på 160.000 kr. fra puljemidlerne og en udgiftsbevilling på 200.000 kr., hvoraf 40.000 kr. finansieres af ØD-budgettet for Solrød Bibliotek og Kulturhus.
- 2021: En indtægtsbevilling på 90.000 kr. fra puljemidlerne og en udgiftsbevilling på 110.000 kr., hvoraf 20.000 kr. finansieres af ØD-budgettet for Solrød Bibliotek og Kulturhus.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 19:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Solrød Bibliotek og Kulturhus har modtaget tilsagn om 250.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen. Solrød Bibliotek og Kulturhus har i ansøgningen forpligtet sig på en medfinansiering af projektet på 60.000 kr.
Tilskuddet fra Slots- og Kulturstyrelsen gives til et projekt, som har til formål at styrke børns læselyst og læsefællesskaber. Projektet konkretiseres i løbet af foråret 2020 i samarbejde med personale fra SFO'erne på Munkekærskolen, Uglegårdsskolen, Havdrup Skole samt Jersie Privatskole og Sydkystens Privatskole. Projektudviklingen sker igennem et nationalt udviklingsforløb i centralbiblioteksregi. Projektet er målrettet børn i 2. klasse.
Projektet afholdes i skoleåret 2020/21 der gives fuld overførselsret imellem årene, da udgifterne til projektet falder løbende og ikke nødvendigvis i samme størrelsesorden som budgettet. Projektet bliver koordineret med et læselystprojekt i folkeskolen, som har fået bevilling fra Undervisningsministeriet, og som behandles i Familie- og uddannelsesudvalget.
Det samlede budget for projektet er følgende:
Puljemidler | Egenfinansiering | Udgifter i alt | |
Løn | 120.000 kr. | 40.000 kr. | 160.000 kr. |
Materialer | 100.000 kr. | 20.000 kr. | 120.000 kr. |
Indretning af læseområder mv. | 20.000 kr. | 20.000 kr. | |
Andet | 10.000 kr. | 10.000 kr. | |
I alt | 250.000 kr. | 60.000 kr. | 310.000 kr. |
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Der gives en indtægtsbevilling på 250.000 kr. og en udgiftsbevilling på 310.000 kr., hvoraf 60.000 kr. finansieres af ØD-budgettet for Solrød Bibliotek og Kulturhus fordelt på 2020 og 2021.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
36. Godkendelse af ombygning af cafeområdet i Solrød Idrætscenters Hjerterum - tillæg til anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.20.00-P20-1-18
Godkendelse af ombygning af cafeområdet i Solrød Idrætscenters Hjerterum - tillæg til anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling vedrørende ombygning af caféområdet til Solrød Idrætscenters Hjerterum.
Indstilling
Administrationen indstiller, at ombygningen af caféområdet til Solrød Idrætscenters Hjerterum igangsættes, og at der frigives et tillæg til anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.400.000 kr. til merforbrug i forbindelse med nye tiltag. Merforbruget finansieres af kassebeholdningen.
Beslutning
Sagen tilbagesendes til administrationen med henblik på fornyet behandling.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 20:
Anbefales med den bemærkning, at der opfordres til at der afsøges andre finansieringsmuligheder af merudgiften indenfor den samlede anlægsramme.
Jytte Willendrup kan ikke anbefale indstillingen, men ønsker projektet tilpasset det oprindelige budget.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet vedtog den 17. juni 2019 en anlægsbevilling på 1.700.000 kr. til en ombygning af caféområdet til Solrød Idrætscenters Hjerterum. Et nyt samlingsted i hjertet af SIC, hvor brugerne kan mødes og være aktive sammen. Hjerterummet skaber fleksible rammer for fællesskaber for de enkelte foreninger og brugergrupper og giver mulighed for, at de også kan mødes og være sammen på tværs. Både som en del af træningen og i forlængelse af træningen. Se projekt i bilag 1. Med Hjerterummet og de tidligere ombyggede klublokaler bliver der således en bred palette at mødelokaler og opholds/aktivitetslokaler i SIC, hvor foreninger og klubber kan mødes som hold, forening og på tværs.
I forbindelse med detailplanlægningen og prioriteringen af de muligheder, som Hjerterummet skal rumme, har foreninger, borgere og brugere været indbudt til at give deres bud på dette i foråret 2019. Se bilag 2 med opsummering fra brugerinddragelse.
Et særligt ønske fra brugere og forpagter er at flytte køkkenet og opgradere det til at kunne fremstille ordentlig varm mad og dermed også at kunne bruge friture. Dette er af hensyn til brandkrav ikke tilladt i den nuværende café. Andre behov for ekstraarbejder for at kunne etablere Hjerterummet er ligeledes blevet afklaret, som redegjort nedenfor.
Nødvendige ekstraarbejder
For at imødekomme brandkravene til Hjerterummets køkken er det nødvendigt at etablere brandjalousi omkring køkkenområdet. Rullejalousi omkring nuværende café fungerer kun som tyveriskring og kan således ikke genanvendes ift brandkrav.
I forbindelse med myndighedsbehandlingen er der stillet krav om opgradering af flugtvejsforhold ved terrasse, herunder etablering af rampe fra terrassen, så der sikres niveaufri flugtvej i forhold til nutidige myndighedskrav.
Eksisterende ventilationsanlæg i kælder har ikke tilstrækkelig kapacitet til at opfylde nuværende lovkrav. Derfor er det nødvendigt at etablere nyt ventilationsanlæg.
Da en del af projektet er visuel åbenhed mod foyer og svømmehal, skal vægge nedrives. En del af disse vægge er betonvægge og murstensvægge og udgør en del af det bygningsstabiliserende system, som nødvendiggør, at bygning skal forstærkes med ekstra stål.
Udbud
Arbejdet har været udbudt. Licitationsresultatet viser, at projektet er væsentligt dyrere end der er afsat midler til. En oversigt gives i nedenstående tabel:
Budget | Tillæg | I alt ekskl. moms | Nyt tiltag | |
Nedrivning, murer, beton, stål og afstivning | 80.000 kr. | 120.000 kr. | 200.000 kr. | Stål |
Køkkenombygning mv. | 380.000 kr. | 520.000 kr. | 900.000 kr. | Rullejalousi |
Tømrer, glas og gulv | 340.000 kr. | 40.000 kr. | 380.000 kr. | Rampe |
Maler | 70.000 kr. | 50.000 kr. | 120.000 kr. | Udvidet malerbehandling |
Tekniske installationer: Ventilation, vvs, el | 310.000 kr. | 370.000 kr. | 680.000 kr. | Ventilation |
Inventar | 210.000 kr. | 150.000 kr. | 360.000 kr. | Thekøkken i møderum samt flere borde og stole |
Uforudsete udgifter | 210.000 kr. | 100.000 kr. | 310.000 kr. | |
Rådgivning | 100.000 kr. | 50.000 kr. | 150.000 kr. | |
I alt kr. ekskl. moms | 1.700.000 kr. | 1.400.000 kr. | 3.100.000 kr. |
Tidsplan og risici
Ombygningen i forbindelse med Hjerterummet forventes igangsat primo 2020 og afsluttet sommer 2020.
Det vurderes, at der ikke er særlige risici forbundet med projektet.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. Der har været inddragelse af foreninger, borger og brugere i projektudarbejdelsen.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Der frigives en tillægsbevilling til den oprindelige anlægsbevilling på 1.400.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
37. Godkendelse af sidste etape for renovering/vedligeholdelse af husvildebolig på Flasken - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.07.00-S00-2-16
Godkendelse af sidste etape for renovering/vedligeholdelse af husvildebolig på Flasken - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til en anlægsbevilling til afslutning af vedligeholdelsesarbejderne på Flasken 1, Solrød Landsby.
Indstilling
Administrationen indstiller, at sidste etape af vedligeholdelsesarbejderne på Flasken 1, Solrød Landsby igangsættes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 897.000 kr. frigives til arbejdets udførelse.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. februar 2020, pkt. 22:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Flasken 1 indeholder fire lejligheder. I perioden fra 2017 til 2019 har ejendommen gennemgået en renovering/vedligeholdelse, hvor bl.a. alle fire køkkener er blevet udskiftet. Lejlighedernes badeværelser er også blevet udskiftet, og gamle elinstallationer er udskiftet med nye. Lejlighederne er blevet malet, og gulvene er omlakeret.
Etape 4, som vil afslutte vedligeholdelsesarbejderne på ejendommen, går ud på at udskifte taget og tagvinduerne. Der er til disse arbejder afsat 897.000 kr.
Beboerne vil blive orienteret løbende under renoveringen.
Risici
Den største risiko er vejrlig, der eventuelt vil kræve en fuld overdækning af bygningen (tagarealet).
Tidsplan
Arbejderne forventes påbegyndt i foråret 2020, og afsluttes efter sommeren 2020.
Arbejderne forventes påbegyndt i foråret 2020, og afsluttes efter sommeren 2020.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
38. Etablering af udearealer på Havdrup Skole - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.06.04-P20-1-16
Etablering af udearealer på Havdrup Skole - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til etablering af udearealer på Havdrup Skole.
Indstilling
Administrationen indstiller, at etableringen af udearealerne på Havdrup Skole igangsættes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 2.200.000 kr. frigives til udførelsen af arbejderne.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 12:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
Byrådet har vedtaget en skoleudbygningsplan for Solrød Kommunes skoler. I denne indgår en helhedsplan for Havdrup skole.
Helhedsplanen for Havdrup Skole er opdelt i 3 bygningsetaper samt en afsluttende etape med opgradering af udearealer.
I henhold til helhedsplanen resterer en opgradering af udearealer, hvortil der er afsat et beløb på 2.200.000 kr i 2020.
I bilagene gives en oversigt over udbygningsplanens etaper samt planerne for udearealerne.
Opgradering af udearealer
I efteråret 2019 har administrationen i dialog med skoleledelsen og en landskabsarkitekt udarbejdet et forslag til, hvordan udearealerne på Havdrup Skole kan opgraderes. Det overordende mål er, at udearealerne skal bearbejdes og nyindrettes til arealer til ophold, bevægelse, leg og læring til gavn for elever, lærere og andre brugere. Det drejer sig især om bearbejdning af områderne omkring den nye fagfløj N, området mellem bygning F (håndværk og design, billedkunst og hjemkundskab) samt bygning N og P (musik, bibliotek, klub). I det følgende kaldes hele området Fagtorvet.
Den endelige udforming af udearelerne er ikke endnu ikke fastlagt. Nedenfor beskrives de arbejder, som prioriteres og ønskes igangsat inden for det afsatte budget på 2.200.000 kr.
Fagtorvet er skolens nye samlingspunkt. Torvet bliver et sted, hvor undervisning i faglokalerne og efterskoleaktiviteter kan trækkes ud på pladsen for at skabe en skole med stærk kontakt til det udendørs rum. Pladsen afgrænses af bygninger samt skolens gennemgående pergola.
Det nye fagtorv er et uderum med plads til alle. I den centrale del af pladsen skabes rammen for aktivitet ved den eksisterende multibane og ved den fremtidige centrale platform, der kan fungere som scene, siddeplads, udstillingsplatform og samlingspunkt. Pladsens enkle indretning tillader, at pladsen kan programmeres på forskellig vis.
I pladsens mindre rum langs med bygningens facader og omkring pergolaen indrettes rum med plads til studiemiljøer for både grupper og større klasseaktiviteter. Der skal være plads til, at redskaber fra den indendørs undervisning kan flyttes med ud på Fagtorvet. Da pladsen har en enkel og let møbleret udformning, brydes pladsen ned i mindre rum ved at plante enkeltstående træer.
Overslag over de forventede udgifter
Emne | Anslået udgift |
Byggeplads, rydning, jordarbejde | 250.000 kr. |
Belægninger, befæstelser, undervisningsplatform (beton) | 850.000 kr. |
Beplantning - træer og rodzoneopbygning | 200.000 kr. |
Inventar - opholdsmøbler, bæringselementer, siddetrappeophold, belysning | 500.000 kr. |
Rådgivning og projektledelse | 250.000 kr. |
Uforudsete udgifter | 150.000 kr. |
I alt kr. ekskl. moms | 2.200.000 kr. |
Risici
Udearealet, der skal anlægges, ligger centralt med megen gående færdsel mellem bygningerne. Det betyder, at der under hele byggeprocessen skal være ekstra fokus på afspærring af byggeområdet og på anvisning af midlertidige adgangsveje mellem bygningerne.
Der er risiko for at støde på gamle kabler og ledninger, som ikke er registreret, og som der er risiko for at grave over.
Tidsplan
Efter endelig afklaring af Fagtorvet og i samarbejde med ekstern rådgiver udbydes projektet.
Anlægsarbejdet forventes udført i foråret og i sommeren 2020.
Udførte og igangværende arbejder under helhedsplanen
- Byrådet vedtog i december 2016 en anlægsbevilling på 18.020.000 kr. til gennemførelse af etape 1, hvis formål var at opføre en tilbygning til bygning M til brug for undervisnings- og faglokaler i fagene fysik/kemi, biologi, natur/teknik og geografi. Byggeriet gik i gang i marts 2018 og blev afsluttet i marts 2019. Efter afslutning af etape 1 blev undervisning i naturfag flyttet til den nye fagfløj, og etape 2 og 3 blev igangsat.
- Byrådet vedtog i februar 2019 en anlægsbevilling på 14.022.000 kr. til gennemførelse af etape 2 og 3. Etape 2 og 3 omfattede vedligeholdelse, renovering og nyindretning i tre eksisterende bygninger samt renovering af pergola. Efter renovering og nyindretning i bygning F, er fagene sløjd og design slået sammen til håndværk og design, og i tilknytning til dette er der indrettet et lokale til billedkunst. Det eksisterende lokale til hjemkundskab er blevet renoveret og udvidet. I bygning P er det eksisterende billedkunstlokale blevet indrettet til et nyt musiklokale. I bygning I (servicebygningen) er sløjdlokalet rømmet, og der er indrettet omklædningsafsnit for det tekniske servicepersonale indeholdende toilet og bruserum.
- Det resterende areal vil blive anvendt til depot. Byggeriet blev igangsat i april 2019 og afsluttet i december 2019. Renovering af pergolaen vil blive udført i foråret 2020.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. Skoleledelsen har været inddraget i udvikling og prioritering af projekter, som skal gennemføres.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb er afsat i budgettet for 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
39. Godkendelse af Etape 1 af ti-års genopretningsplan for Uglegårdsskolen - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.00.00-Ø00-1-20
Godkendelse af Etape 1 af ti-års genopretningsplan for Uglegårdsskolen - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til gennemførelse af Etape 1 for den bygningsmæssige genopretningsplan for Uglegårdsskolen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Etape 1 af genopretningsplanen for Uglegårdsskolen igangsættes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 2.991.000 kr. frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. februar 2020, pkt. 17:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Baggrund
Uglegårdsskolen er slidt og dele er bygningen viser tegn på nedbrud. Derfor er der udarbejdet en plan for genopretning af bygningerne over en 10 årig periode.
Skolen er bygget i etaper i perioden fra 1972-1976 og er dermed 42 år gammel. Bygningen er opført i træ og blev fredet i 2016. Som følge af fredningen skal Slots- og Kulturstyrelsen godkende vedligeholdelses- og ombygningsarbejder.
Arbejder i 2020
I 2020 er det prioriteret, at bjælker med råd i facaden skal skiftes.
Der er konstateret kraftigt råd i nogle af bjælkerne, der ligger i facaden. Dette skal udbedres ved at skifte bjælker ud og fjerne råd i andre.
Bjælkerne er bærende elementer i facaden. Derfor kan bygningsarbejderne blive meget omfattende. Da bygningen er fredet, vil arbejdet blive udført, så udbedringerne vil være identiske med det eksisterende udtryk.
I forbindelse med arbejderne vil det være nødvendigt at afspærre enkelte områder. Det vurderes, at skolen vil kunne fungere næsten normalt i byggeperioden.
Risici
Selv om arbejderne er afgrænset, så kan der som ved de fleste renoveringer opstå uforudsete udfordringer, der påvirker anlægsøkonomien og tidsplaner.
Slots- og Kulturstyrelsen skal som følge af fredningen forholde sig til arbejderne, og tidsperspektivet i dette er pt. ukendt.
Forventet Tidsplan
Projektering og udbud vil foregå i foråret 2020. Antaget at processen i Slots- og Kulturstyrelsen er uden større problemer, er det forventningen, at bygningsarbejderne bliver udført henover sommeren og efteråret 2020 med aflevering i december 2020.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. I forbindelse med renoveringen vil skoleledelsen blive orienteret og inddraget i projektet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
40. Godkendelse af etablering af grønne områder i Havdrup Vest - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.05-P20-4-18
Godkendelse af etablering af grønne områder i Havdrup Vest - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til drift af de grønne områder i Havdrup Vest.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Solrød Kommune drifter de grønne områder i Havdrup Vest i 2020. Der frigives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 150.000 kr.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
De grønne områder i Havdrup Vest blev færdiganlagt af Solrød Kommune i efteråret 2018.
De grønne områder er anlagt ud fra tankerne i helhedsplanen for Havdrup Vest (se bilag). Beboerne i området har været inddraget i processen via en workshop afholdt i 2017 i forbindelse med projekteringen. Desuden er der sparret løbende med en beboerfølgegruppe.
I de grønne områder er der foruden træer, buske og blomster blandt andet anlagt grillplads, sø, legeplads, 100 meter løbebane, opholdsplads samt et opholdsdæk i det nye forsyningsbassin syd for Hyldeblomsthaven.
Solrød Kommune drifter de grønne områder i Havdrup Vest i to år. Herved sikres det at beplantninger trives, inden områderne overdrages til en fælles paraplygrundejerforening, som herefter skal sørge for drift og vedligeholdelse. Samtlige grundejerforeninger/boligforeninger i Havdrup Vest skal repræsenteres i paraplygrundejerforeningen, som stiftes i marts 2020.
Kommunen har således driftet arealerne siden færdiggørelsen i 2018 og skal fortsætte med det indtil november 2020.
Byrådet har godkendt følgende bevillinger til de grønne områder:
- September 2016: 305.000 kr. til påbegyndelse af anlæg af de grønne områder.
- November 2017: 932.000 kr. til opstart af anlæg, herunder færdigprojektering samt regulering af sø.
- April 2018: 1.075.000 kr. til anlæg af grønne områder.
- Februar 2019: 204.000 kr. til anlæg af grønne områder.
Med frigivelsen af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 150.000 kr. ender projektet med en samlet anlægssum på 2.666.000 kr.
Høring og inddragelse
Der har været afholdt workshop og beboermøder i forbindelse med projekteringen. Desuden har der været nedsat en beboerfølgegruppe, som har repræsenteret beboerne i forbindelse med anlægget af de grønne områder.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet rådighedsbeløbet på 150.000 kr. er afsat i budget 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
41. Godkendelse af igangsætning af forundersøgelse vedrørende Fyrtårnsprojekt - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-P20-1-20
Godkendelse af igangsætning af forundersøgelse vedrørende Fyrtårnsprojekt - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage til stilling til igangsætning af forundersøgelse af mulighederne for at etablere et nyt Rådhus – Borgernes Hus - som del af Fyrtårnsprojektet på Stationspladsen i Solrød Center.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forundersøgelsen igangsættes. Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 500.000 kr. frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Sagsfremstilling
Baggrund
Budgetaftalen for 2020 indeholder et ønske om at undersøge mulighederne for at etablere et nyt rådhus – Borgernes Hus - som del af Fyrtårnsprojektet på Stationspladsen i Solrød Center, der kan understøtte en offentlig moderne arbejdsplads og rekruttering af medarbejdere.
Ifølge budgetaftalen skal forundersøgelsen blandt andet omfatte:
"En undersøgelse af areal og funktionskrav til det nye Rådhus, mulige finansieringsformer fx OPP, samt anvendelse og salg det nuværende Rådhus til fx senioregnede boliger og boliger i forskellige størrelser, som fremgår af Boligpolitikken 2019 og evt. andre kommunale bygninger, som ved etableringen af det nye Rådhus bliver overflødige for den kommunale drift og sælges, hvorved driftsudgifterne reduceres. Boliger i det eksisterende rådhus vil også skabe mere liv i Solrød Center."
I budgetaftalen for 2020 fremgår det ligeledes, at:
"Forundersøgelsen koordineres med analysen af mulighed for boligudvikling i Solrød Kommune og finansieres fra midlerne afsat til implementering af Helhedsplanen for Solrød Center, hvor der er afsat 3,1 mio. kr. årligt. Der vil ske en bred borgerinddragelse, hvor de gode erfaringer fra Havdrup Bymidte-projektet inddrages, så der skabes ejerskab til det kommende fyrtårnsprojekt".
Administrationen vil med bistand fra ekstern rådgivning gennemføre forundersøgelsen. Resultatet vil blive afrapporteret til budgettemadagen den 22. juni 2020 med henblik på eventuel igangsættelse af fyrtårnsprojektet i budget 2021.
Forundersøgelsen
Der skal frigives midler til ekstern bistand til at bistå administrationen med at gennemføre forundersøgelsen. Mere specifikt vil administrationen med bistand fra ekstern rådgivning belyse nedenstående:
|
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt. Byrådet vil blive inddraget i forundersøgelsen. Byrådet vil i forlængelse af forundersøgelsen tage stilling til den videre proces, herunder inddragelse af borgere og andre interessenter.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budget 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
42. Lukket: Salg af areal ved Bøgevænget - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.06.02-G10-2-19
43. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-44-19
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering.
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.
Bilag
44. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-44-19
45. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-54-19
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Digital godkendelse af referat.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Henning Christiansen.