Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 20-05-2019
Mødested: Solrød Rådhus, lokale 130A
93. Dagsorden til dialogmøde med HovedMED-udvalget den 20. maj 2019 kl. 15.30 - 17.00Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-A00-120-18
Dagsorden til dialogmøde med HovedMED-udvalget den 20. maj 2019 kl. 15.30 - 17.00
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget afholder det årlige dialogmøde med HovedMED-udvalget den 20. maj 2019 kl. 15.30-17.00, hvor der drøftes emner af fælles interesse.
Indstilling
Administrationen indstiller, at HovedMED-udvalgets foreslåede dagsorden følges og eventuelt suppleres med yderligere punkter.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal som en del af procedure og tidsplan for budgetlægning 2020-2023 tilrettelægge dialogmøder med institutioner/bestyrelser/afdelinger.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget mødes en gang årligt med HovedMED-udvalget i henhold til aftale mellem Forhandlingsfællesskabet og KL for at drøfte emner af fælles interesse med særlig vægt på arbejds- og personaleforhold i kommunen.
Mødet finder sted forud for Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets planlagte møde den 20. maj 2019 kl. 15.30-17.00.
HovedMED-udvalget foreslår en dialog i en proces, hvor der ved et dialogspil drøftes en række spørgsmål fordelt under to temaer:
1: Rekruttering og fastholdelse
2: Trivsel og nærvær
Nærmere beskrivelse af de foreslåede temaer og spørgsmål følger af bilag.
Det foreslås, at ledelsen af dialogmødet varetages af medarbejderrepræsentanterne fra HovedMED-udvalget.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
94. Forslag til lokalplan nr. 702.1 for Solrød Erhvervskile og kommuneplantillæg nr. 8 - samt udbygningsaftaleÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-6-18
Forslag til lokalplan nr. 702.1 for Solrød Erhvervskile og kommuneplantillæg nr. 8 - samt udbygningsaftale
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til forslag til Lokalplan 702.1 Solrød Erhvervskile med tilhørende miljørapport og forslag til tillæg nr. 8 til Solrød Kommuneplan 2017 med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring samt udbygningsaftale for etablering af vej- og stianlæg i området.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til Lokalplan nr. 702.1 Solrød Erhvervskile godkendes med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring.
- Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 for lavbundsarealer og skiltning til Solrød Kommuneplan 2017 godkendes med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring.
- Forslag til miljørapport for lokalplanforslaget sendes i 8 ugers offentlig høring samtidigt med lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg nr. 8 til Solrød Kommuneplan 2017.
- Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 for lavbundsarealer og skiltning ikke miljøvurderes.
- Der afholdes borgermøde om forslag til Lokalplan nr. 702.1. Solrød Erhvervskile med tilhørende miljørapport og forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Solrød Kommuneplan 2017 den 24. juni 2019 i Rådhusets kantine kl. 19-21.
- Administrationen bemyndiges at indgå udbygningsaftale for etablering af vejtilslutning til Roskildevej og omlægning af krydsende cykelsti.
Beslutning
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltrådte indstillingen med den bemærkning, at § 6.2 bortfalder, dog fastholdes, at byggehøjden ikke må være mere end 15 meter.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte og benyttede sin standsingsret, så sagen forelægges Byrådet til afgørelse.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog på møde den 28. januar 2019 Kommuneplantillæg nr. 1 for Solrød Erhvervskile til Solrød Kommuneplan 2017. Kommuneplantillægget angiver de rammer, som der kan lokalplanlægges indenfor til transport- og logistikerhverv.
Administrationen har i samarbejde med developere udarbejdet forslag til Lokalplan nr. 702.1 Solrød Erhvervskile, og i den sammenhæng er der udarbejdet en miljørapport, der behandler beboelse i området, trafik og overfladevand og spildevandshåndtering.
Beskrivelse af forslag til lokalplanen
Området er beliggende mellem den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted, Køge Bugt Motorvejen, Roskildevej og Solrød Byvej.
Med lokalplanen bliver området udlagt til transport- og logistikerhverv i byzone. Lokalplanen indeholder desuden bestemmelser om, at bygningerne til transport- og logistikerhverv kan opføres i 15 meters højde og i maksimalt 300 meters længde, samt at bebyggelsesprocenten bliver max. 50 % med en minimums grundstørrelse på 5.000 m2.
I forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 til Solrød Kommuneplan 2017 erstattes et udpeget lavbundsareal i kommuneplanen med et andet, og i forhold kommuneplanens bestemmelser om skiltning overgår arealet fra "det åbne land" til "erhvervs- og industriområde".
Infrastruktur og trafik
Området får adgang fra Roskildevej ind over matrikel 14-hq Jersie by, Jersie og til Åsvej. Det betyder, at denne adgangsvej bliver den primære i og til området, imens Åsvej bliver sekundærvej, som viger for trafikken på adgangsvejen til erhvervsområdet. Adgangsvejen ligger uden for lokalplanområdet, og plangrundlaget for vejen vil ske med en landzonetilladelse.
Der skal forblive en skolesti mellem Åsvej og Ankerhusstien. Stien skal føres enten over eller under adgangsvejen til området.
Internt i området udlægges et sneværnsbælte nord-syd langs jernbanen og fælles adgangsveje intern i området.
Vand
Afledning af overfladevand fra området sker med forsinkelsesbassiner i henhold til tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2026.
Vandforsyning af området sker af Solrød Vandværk. Solrød Vandværk har gjort opmærksom på særlige udfordringer i forbindelse med at vandforsyne området med brandhaner, og ønsker tidlig inddragelse i projektering af området.
Natur og landskab
Der er op til 13 meters forskel i terrænet mellem laveste og højeste sted i området. I den sammenhæng giver lokalplanen mulighed for terrænregulering på +/- 8 meter for området som helhed. I området er der fredskov, som af developer er søgt delvis ophævet for at realisere erhvervsområdet. Ophævelse af fredskov skal godkendes af Miljøstyrelsen.
De beskyttede diger i området ophæves, når området overgår fra landzone til byzone. Sognegrænsen (mellem Jersie og Solrød sogne) skal markeres på tværs af området efter nærmere godkendelse af Solrød Kommune.
Videre proces
Såfremt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltræder forslag til Lokalplan nr. 702.1 Solrød Erhvervskile med tilhørende miljørapport og forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 for lavbundsarealer og skiltning til Solrød Kommuneplan 2017, sendes forslagene i offentlig høring i perioden den 29. maj - 24. juli 2019, begge dage inklusive. Administrationen anbefaler, at der afholdes borgermøde den 24. juni i Rådhusets kantine kl. 19-21.
Udbygningsaftale
Det følger af planlovens § 21b, at der kan indgås aftale mellem en grundejer (udvikler) og en offentlig myndighed om finansiering af infrastrukturanlæg (offentlige vejanlæg mv.), der er nødvendige for at realisere et projekt.
I forbindelse med lokalplanen er der planlagt infrastrukturforbedring af den overordnede vejadgang til området for at sikre adgang for tung trafik samt at adgangen til motorvejen sker via eksisterende motorvejstilkørsel.
Infrastrukturforbedringerne er aftalt gennem en frivillig udbygningsaftale, som en forudsætning for lokalplanens gennemførelse. Det betyder, at det er grundejer (udvikler), der afholder udgifterne til de infrastrukturforbedringer, der fremgår af udbygningsaftalen.
De planlagte infrastukturforbedringer omfatter:
- Anlæggelse af ny vej fra Åsvej over matr.nr. 14hq, som tilsluttes Roskildevej.
- Terrænregulering ved etablering af ny vejadgang.
- Nødvendige tilslutningsanlæg til og på Roskildevej.
- Nødvendig udvidelse af eksisterende vejadgang ved Åsager.
- To prioriterede kryds til den nye krydsning med eksisterende veje - Dvs. den nye adgangsvej fra Roskildevej til erhvervsområdet bliver den primære vej og tilstødende veje (blandt andet Åsvej og Åsager) bliver sekundære.
- Etablering af stibro/stitunnel/stikrydsning ude af niveau.
- Eksisterende vejstrækning på Åsvej dimensioneres til lastbiltrafik på den strækning, hvor lastbiltrafikken krydser Åsvej, dvs. fra den nye vej til vejadgangen til det nye erhvervsområde.
Udbygningsaftalen træder i kraft med lokalplanens endelige vedtagelse.
Høring
Miljøscreening af lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillægget har været i høring i perioden 18. december 2018 til 8. januar 2019 hos berørte myndigheder og interne parter.
Resultatet af screeningen viste, at det var nødvendigt at udarbejde en miljørapport, hvilket er sket i den efterfølgende periode samtidigt med udarbejdelsen af lokalplanforslaget. Screeningen var samtidigt en høring af forslag til afgræningsnotat for hvilke emner, der skulle miljøvurderes på. Administrationen har vurderet, at det kun er selve lokalplanen, der skulle miljøvurderes. Kommuneplantillæg nr. 8 er således ikke omfattet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
- Udkast til Forslag til Lokalplan 702.1 for Solrød Erhvervskile
- Udkast til forslag til kommuneplantillæg nr. 8 for lavbundsarealer og skiltning
- Resultat af screnningsskema - lokalplanforslag Solrød Erhvervskile - marts 2019
- Solrød Erhvervskile, Miljørapport LP 702.1
- Underskrevet Betinget udbygningsaftale fra Stender Projektudvikling ApS
95. Igangsætning af servicetjek af lokalplan 320.1 og del af 312.1 for Ejegården og BækboÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-11-19
Igangsætning af servicetjek af lokalplan 320.1 og del af 312.1 for Ejegården og Bækbo
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til igangsættelse af servicetjek af lokalplanerne 320.1 for Ejegården, Solrød Strand, og den del af 312.1 for Bækbo, Dige-, Bro- og Klosterparken, som omfatter Bæktoften.
Indstilling
Administrationen indstiller, at der igangsættes et servicetjek af lokalplan 320.1 for Ejegården og den del af lokalplan 312.1 for Bækbo m.fl., som er beliggende syd for Solrød Bæk, med inddragelse af grundejerforeningen og ejerlaug i området.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Administrationen har siden 2014 været i dialog med grundejerforeningen for området om gennemgang og vurdering af en række ældre deklarationer for ejendommene inden for området, som omfatter Ejegårds Allé, Damtoften, Kildetoften, Åtoften, Bæktoften, Søndre Damtoften, Søndre Kildetoften, Søndre Åtoften og Søndre Bæktoften. Områdets afgrænsning fremgår af vedlagt kortbilag.
Ejendommene er omfattet af en række deklarationer, heraf er tre delvist forældede deklarationer, som blandt andet omfatter bestemmelser om områdets anvendelse, bygningers udformning og placering - og nogle af disse bestemmelser fremgår allerede af de gældende lokalplaner. En del af de øvrige deklarationer omhandler privatretlige forhold, fx oplysninger om afløbsforhold og olietanke.
Det er administrationens anbefaling, at der igangsættes et servicetjek af lokalplan 320.1 for Ejegården (fra 1978) og del af lokalplan 312.1, som omfatter Bækbo (fra 1991) med henblik på at vurdere, om der er behov for en samlet lokalplanrevision. Som en del af servicetjekket bør ligeledes indgå en vurdering af offentligretlige deklarationer, der med fordel enten kan indgå i en ny lokalplan eller kan aflyses, hvis disse er enten uhensigtsmæssige eller utidssvarende. Ligeledes kan der indgå en vurdering af, om der skal tilføjes nye bestemmelser, fx nye byggemuligheder.
Administrationen forventer at fremlægge en lignende sag om servicetjek af lokalplan 312.1 (for Klosterparken m.fl.) inden udgangen af 2019. Denne lokalplan omfatter også Bækbo, så hvis servicetjekket resulterer i en lokalplanrevision, der også omfatter Bækbo, vil dette servicetjek kun omhandle området, som lokalplan 320.1 dækker (se afgrænsning på vedlagte kortbilag).
Såfremt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tiltræder igangsættelsen af servicetjekket, vil opgaven med det efterfølgende servicetjek blive prioriteret i forbindelse med planlægningen for næste års lokalplan- og kommuneplanarbejder. Administrationen forventer, at planarbejdet for 2020 forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget ved udgangen af 2019. Først efter servicetjekket kan arbejdet med eventuel lokalplanrevision startes op.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
96. Solrød Spildevand - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af lånÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.00.00-P19-2-19
Solrød Spildevand - ansøgning om kommunegaranti for optagelse af lån
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Spildevand A/S for optagelse af lån i Kommunekredit med maksimalt provenu på 7,8 mio. kr.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der ydes tilsagn om kommunegaranti til Solrød Spildevand A/S for optagelse af byggekredit på 7,8 mio. kr. i KommuneKredit. Når det endelige lånebehov kendes, omlægges byggekreditten til langfristede lån primo 2020 med en forventet løbetid på 40 år.
- Der opkræves garantiprovision jf. byrådsbeslutning den 17. december 2012. For budget 2019 udgør garantiprovision 1 % p.a.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
KLAR Forsyning har på vegne af Solrød Spildevand A/S i brev af 16. april 2019 ansøgt om kommunegaranti til optagelse af byggekredit i KommuneKredit på 7,8 mio. kr. til dækning af større bestyrelsesgodkendte anlægsinvesteringer i 2019. Når det endelige lånebehov kendes, omlægges byggekreditten til langfristede lån primo 2020 med en forventet løbetid på 40 år.
I 2013, 2014 og 2016 ansøgte og fik Solrød Spildevand ligeledes kommunegarantier for lån på henholdsvis 15 mio. kr., 12 mio. kr. og 20 mio. kr. Ifølge hæftelsesoversigt fra Kommunekredit er der en samlet restgæld på ca. 43,2 mio. kr.
Af Solrød Spildevand A/S årsregnskab for 2017, som er godkendt på selskabets generalforsamling den 22. maj 2018, kan udledes følgende nøgletal:
Årlig omsætning | 52,1 mio. kr. |
Anlægsaktiver | 323,9 mio. kr. |
Likvid beholdning | 1,1 mio. kr. |
Egenkapital | 256,0 mio. kr. |
Langfristet gæld | 43,6 mio. kr. |
Ifølge Bekendtgørelse nr. 1580 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. af 17. december 2013, § 12, stk. 1 kan kommunen stille garanti til formål, som kommunens selv kan låne til. Garantien har ingen indflydelse på Solrød Kommunes låneloft.
Det er en betingelse for kommunegarantien, at Solrød Spildevand A/S betaler en provision på markedsmæssige vilkår for garantien. Byrådet har på møde i december 2012 besluttet at fastsætte en årlig provision af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet. Garantiprovisionen for 2019 er fastsat til 1 % og fremgår af takstoversigten i "Mål og Økonomi 2019-2022".
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
97. Evaluering af naturplejeprojekt ved Staunings ØÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.05.18-G01-19751-13
Evaluering af naturplejeprojekt ved Staunings Ø
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til evalueringen af græsningsprojektet ved Staunings Ø.
Indstilling
Administrationen indstiller, at afgræsningen af strandengsarealerne fortsætter på matrikel nr. 38c og 37d, Jersie By, Jersie, beliggende ved Lyngagervej i Natura 2000-området Ølsemagle Strand og Staunings Ø.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Ifølge Miljømålsloven er Solrød Kommune forpligtet til at opfylde planens formål om at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper, der fremgår af udpegningsgrundlaget i den statslige Natura 2000-plan for området. Indsatsprogrammet i handleplanen omfatter bl.a. etablering af afgræsning på strandengene. Formålet er at fremme gode betingelser for udviklingen af lavtvoksende strandengsvegetation. Denne er langt mere artsrig end rørskoven.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget godkendte i november 2012 Natura 2000-handleplan 2012-2015 for Ølsemagle Strand og Staunings Ø. 2. generation af Natura 2000-handleplanen er vedtaget af Byrådet i Solrød Kommune i marts 2017.
For at indfri Solrød Kommunes forpligtelser på Natura 2000-området vedtog Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i september 2015 at starte et afgræsningsprojekt på kommunes matrikler 38c og 37d Jersie By, Jersie beliggende ved Lyngagervej. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede samtidig, at projektet skulle evalueres efter 3 græsningssæsoner.
Indhegningerne og afgræsningen blev etableret i foråret 2016. Græsningen har herefter kørt i 2016, 2017 og 2018. Dermed er det tid til at evaluere projektet.
Administrationen har udformet en evaluering af projektet, der er vedlagt som bilag til denne dagsorden. Et udkast til evaluering af projektet har været sendt til kommentering ved de nærmeste beboere m.fl. Der er indkommet bemærkninger fra:
- Søndre Jersie Strands Grundejerforening
- 6 borgere, Strandengen
- 2 borgere, Strandengen
- Dyreholderen
- Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening
- Axel Frederik Møller, Dansk Ornitologisk Forenings repræsentant i Grønt Råd
Alle bemærkninger er vedlagt som bilag.
Hovedkonklusionerne i evalueringen er:
- Solrød Kommune er ifølge Miljømålslovens bestemmelser forpligtet til at sikre gennemførelse af en vedtagen handleplan, herunder at sikre den rette drift på arealerne. Såfremt projektet ikke fortsætter, tilsidesætter kommunen denne forpligtelse.
- Indhegningen, el- og vandingsfaciliteterne blev finansieret af støtteordning til Natura 2000-områder administreret af NaturErhvervsstyrelsen, nu Landbrugsstyrelsen. Tilsagnet blev givet 9. oktober 2015, og i betingelserne for tilsagnet er der angivet, at projektet skal opretholdes i minimum 5 år fra tilsagnsdatoen, dvs. til minimum 9. oktober 2020. Såfremt projektet afbrydes inden denne dato, vil der formodentlig være krav om tilbagebetaling af støtte.
- Dyreholderen, der afgræsser arealerne, har først opnået tilskud til afgræsning af arealerne fra august 2018 og skal dermed opretholde afgræsningen frem til 2023 for ikke at blive trukket i tilskud.
- Der er ikke et reelt alternativ til afgræsningen. Ekstensiv drift i form af høslæt vil være meget omkostningstungt og er ikke støtteberettiget. Endvidere vurderes det, at det ikke er muligt at opnå gunstig bevaringsstatus (definition på god natur i fremdrift i forhold til Natura 2000-lovgivningen) på arealerne som følge af denne plejemetode.
- Strandengsvegetationen er i en fin positiv udvikling. Naturovervågningen har vist, at knoldstrukturen og strandengsvegetationen breder sig stødt ud over strandengen. Dyreholder bekræfter, at arealerne gradvist bliver mere tilgængelige og at projektet bør fortsætte.
- Beboerne tættest på indhegningerne har oplevet en del gener i form af lugt og fluer. Enkelte har udtrykt, at arealet, når det er optrampet af køer, ikke er kønt at se på. Enkelte har beklaget sig over de flytbare skure. Solrød Kommune har forsøgt at afhjælpe generne ved at henstille til dyreholderen, at dyrene veksler mellem de to dele af indhegningen, og at skuret fjernes, når køerne tages ind.
- Generne i form af lugt og fluer vurderes at blive mindre, jo større del af arealet, der bliver tilgængeligt for køerne. Det er dog vigtigt fortsat at være opmærksom på, om arealet bliver for vådt, således at dyrene trækker permanent op mod beboelsen og forårsager lugt- og fluegener. Dette kan imødekommes ved at have en tæt dialog med naboer og dyreholder.
Administrationens vurdering:
Baseret på evalueringen er det administrationens vurdering, at afgræsningen bør fortsætte.
Administrationen anbefaler, at Solrød Kommune for at fremme forståelsen for projektet prøver at afholde et eller flere formidlingsarrangementer i området, gerne i samarbejde med Botanisk Forening og Dansk Ornitologisk Forening. Begge har allerede sagt ja til at deltage.
Når der i området bliver etableret kystsikringsforanstaltninger, vil projektet blive tilpasset i det nødvendige omfang.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
- Solrød Kommunes Evaluering Græsningsprojekt Lyngagervej 020519
- Natura 2000-handleplan for Ølsemagle Strand, 2012-2015
- Natura 2000-handleplan for Ølsemagle Strand, 2016-21_020317
- Kommentarer Knud Flensted, DOF
- Vurdering af græsningsprojekt ved Lyngagervej - Axel Frederik Møller DOF
- Kommentarer fra dyreholder
- Kommentarer fra 2 borgere Strandengen.docx
- Kommentarer SJSG
- Følgemail fra 6 beboere Strandengen
- Kommentarer fra 6 borgere Strandengen
98. Forslag til deltagelse og dagsorden til dialogmøde med grundejerforeninger og landsbylaug den 11. juni 2019 kl. 16.00-17.00Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-A00-120-18
Forslag til deltagelse og dagsorden til dialogmøde med grundejerforeninger og landsbylaug den 11. juni 2019 kl. 16.00-17.00
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal beslutte deltagelse og dagsorden til dialogmøde med grundejerforeninger og landsbylaug den 11. juni 2019 kl. 16-17.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til deltagere godkendes.
- Forslag til dagsorden godkendes.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets møde rykkes til kl 17.30 og dialogmødet udvides til halvanden time. Punktet vedr. orientering om ny affaldsordning udgår.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal som en del af procedure og tidsplan for budgetlægning 2020-2023 tilrettelægge dialogmøder med institutioner/bestyrelser/afdelinger.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vedtog den 1. oktober 2018 den politiske mødeplan for 2019. Af denne fremgår det, at der skal afholdes dialogmøde med grundejerforeninger og landsbylaug den 11. juni 2019 kl. 16-17.
Formålet er at drøfte væsentlige lokale problemstillinger med udgangspunkt i erfaringer og input fra grundejerforeninger og landsbylaug.
Ad 1. Administrationen foreslår, at følgende foreninger og laug inviteres:
Paraplyforeninger, grundejerforeninger:
- Karlstrup Strands Grundejerforening
- Grundejerforeningen Admiralparken
- Grundejerforeningen Ejegården
- Jersie Strands Grundejerforening
- Solrød Strands Grundejerforening
- Grundejerforeningen Ulvemosen
- Søndre Jersie Strands Grundejerforening
- Solrød Center Grundejerforening
- Grundejerforeningen Trylleskoven
- Fællesgrundejerforeningen Maglekæret
- Ejerlavet Trylleskov Strand
Landsbylaug:
- Karlstrup Landsbylaug
- Gl. Havdrup Landsbylaug
- Jersie Landsbylaug
- Solrød Landbylaug
- Kirke Skensved Landsbylaug
- Naurbjerg Landsbylaug
Ad 2. Administrationen foreslår følgende dagsorden:
- Velkomst
- Orientering om planstrategi med særlig vægt på emner af betydning for landsbyer og byudvikling.
- Orientering om ny affaldsordning i Solrød Kommune
- Emner fra grundejerforeninger og landsbylaug
- Eventuelt
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
99. Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 1: FinansieringÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G01-20-18
Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 1: Finansiering
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal drøfte forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 1: Finansiering.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til politiske mål for 2020 drøftes.
Beslutning
Emil Blücher (I) stillede forslag om, at "det tilstræbes at kommunen overholder anlægsloftet". Økonomi-, teknik- og miljøudvalget kunne ikke støtte ændringsforslaget.
Indstillingen blev tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget formulerer én gang årligt de politiske mål på udvalgets område for det kommende år. De politiske mål indgår i "Mål og Økonomi" og vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2020, og de politiske mål bliver anvendt i forbindelse med administrationens årsplanlægning. Der er tale om udviklingsmål, som viser retningen for udviklingen på politikområderne i 2020. Der er således ikke medtaget mål for driften (fx servicestandarder eller lignende).
I forbindelse med vedtagelsen af de politiske mål for 2019 fremsatte Familie- og uddannelsesudvalget samt Social-, sundhed- og fritidsudvalget ønske om en mere grundig politisk proces i forhold til de politiske mål for 2020. Derfor har der i år været tilrettelagt en anderledes proces, som består af følgende trin:
- Kick off-møde den 4. marts 2019, hvor de politiske udvalg havde en indledende drøftelse af målene
- Udvalgsmøder i maj 2019, hvor de politiske udvalg drøfter skitse til mål
- Udvalgsmøder i juni 2019, hvor de politiske udvalg behandler endeligt forslag til mål
- Byrådet godkender Mål og Økonomi ved behandlingen af budgettet
I skemaet er en første skitse til politiske mål for 2020. Skitsen tager udgangspunkt i de politiske pejlemærker og er udarbejdet dels på baggrund af udvalgets drøftelser ved kick off-mødet den 4. marts 2019, dels på baggrund af en vurdering af, hvilke politiske mål det i øvrigt er relevant at opstille for 2020. Da der har været udtrykt ønske om at ensrette formuleringen af de politske mål, er målene bygget op over samme struktur, hvor først det overordnede effektmål og dernæst det/de konkrete resultatmål beskrives. Målene tager derfor så vidt muligt udgangspunkt i samme formuleringer. Dette gør sig gældende på samtlige politikområder.
Politikområde 1: Finansiering | |
Pejlemærke | Mål |
| Borgeren skal opleve, at Solrød Kommune både på kort og lang sigt får en robust og bæredygtig økonomi, der sikrer økonomisk handlefrihed til at fastholde serviceniveauet for kommunens borgere samt finansiere udviklingsprojekter, investeringer og ny drift. Dette sker gennem nedenstående mål, der er fastsat i Økonomisk Politik: |
Kassebeholdning Den disponible kassebeholdning skal min. udgøre 3.000 kr. pr. indbygger. De likvide aktiver sammensættes, så der sikres et optimalt renteafkast og minimal risiko for tab. | |
Beskatning Solrød Kommune skal have en beskatning, der er konkurrencedygtig i forhold til de omkringliggende kommuner. | |
Budgetbalancen Driftsbalancen skal generere et passende overskud til finansiering af anlæg under hensyntagen til andre finansieringskilder som træk af kassebeholdning, lån og salgsindtægter mv. | |
Udstykninger Overskud fra udstykning af grunde bliver primært anvendt til styrkelse af likviditeten til fremtidige investeringer, der kan bidrage til fortsat vækst i Solrød Kommune. | |
Skattefinansieret langfristet gæld Lånegæld pr. indbygger må ikke overstige landsgennemsnittet. | |
Tillægsbevillinger Tillægsbevillinger til serviceudgifter inden for servicerammen skal finansieres via omstilling eller via de årligt afsatte puljer til aftaleoverholdelse, demografi og lov- og cirkulæreændringer. Øvrige tillægsbevillinger finansieres inden for den samlede økonomi og kassebeholdningen. | |
Implementering af udbudspolitikken Gennem konkurrenceudsættelse af indkøbene arbejdes for at opnå bedre priser og sikre en fremtidig god kvalitet til prisen. |
Evalueringen af det forgangne års politiske mål fremgår af årsberetningen.
Som bilag er vedlagt de aktuelle politiske mål for 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
100. Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 2: Teknik og MiljøÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G01-20-18
Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 2: Teknik og Miljø
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal drøfte forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 2: Teknik og Miljø.
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til politiske mål for 2020 drøftes.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at mål for myndighed tilrettes så "dialog" udgår istedet for "gennemføres på en kompetent og respektfuld måde".
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget formulerer én gang årligt de politiske mål på udvalgets område for det kommende år. De politiske mål indgår i "Mål og Økonomi" og vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2020, og de politiske mål bliver anvendt i forbindelse med administrationens årsplanlægning. Der er tale om udviklingsmål, som viser retningen for udviklingen på politikområderne i 2020. Der er således ikke medtaget mål for driften (fx servicestandarder eller lignende).
I forbindelse med vedtagelsen af de politiske mål for 2019 fremsatte Familie- og uddannelsesudvalget samt Social-, sundhed- og fritidsudvalget ønske om en mere grundig politisk proces i forhold til de politiske mål for 2020. Derfor har der i år været tilrettelagt en anderledes proces, som består af følgende trin:
- Kick off-møde den 4. marts 2019, hvor de politiske udvalg havde en indledende drøftelse af målene
- Udvalgsmøder i maj 2019, hvor de politiske udvalg drøfter skitse til mål
- Udvalgsmøder i juni 2019, hvor de politiske udvalg behandler endeligt forslag til mål
- Byrådet godkender Mål og Økonomi ved behandlingen af budgettet
I skemaet er en første skitse til politiske mål for 2020. Skitsen tager udgangspunkt i de politiske pejlemærker og er udarbejdet dels på baggrund af udvalgets drøftelser ved kick off-mødet den 4. marts 2019, dels på baggrund af en vurdering af, hvilke politiske mål det i øvrigt er relevant at opstille for 2020. Da der har været udtrykt ønske om at ensrette formuleringen af de politske mål, er målene bygget op over samme struktur, hvor først det overordnede effektmål og dernæst det/de konkrete resultatmål beskrives. Målene tager derfor så vidt muligt udgangspunkt i samme formuleringer. Dette gør sig gældende på samtlige politikområder.
Politikområde 2: Teknik og Miljø | |
Pejlemærke | Mål |
| Planlægning Borgerne skal opleve, at Solrød Kommune er planlagt og indrettet som det bedste sted at leve og bo. Det sker ved, at den overordnede planlægning sikrer gode rammer for bosætning og erhvervsudvikling, hvor der samtidig vises hensyn til natur, landskabs- og kulturmiljøer, miljø og klima samt inddragelse og dialog med borgere og andre interessenter. |
Myndighed Borgerne skal opleve en effektiv og gennemskuelig myndighedsbehandling. Det sker ved, at den lovpligtige myndighedsudøvelse gennemføres i dialog med borgere og virksomheder, som f.eks. ved dialogbaseret byggesagsbehandling. | |
Projekter og anlæg Borgerne skal opleve, at projekter og kommunal infrastruktur giver værdi for den enkelte og for fællesskabet. Det sker ved, at borgere og andre interessenter inddrages i prioritering, udvikling og gennemførelse af projekter og, hvor det er relevant, i den efterfølgende drift. | |
Drift Borgerne skal opleve, at kommunale veje og arealer er velholdte, og at indsamlingen af affald og busdriften er effektiv. Det sker ved, at driften tilrettelægges og gennemføres i dialog og samarbejde med borgere og andre interessenter med størst mulig fleksibilitet for den enkeltes ønsker og behov. |
Evalueringen af det forgangne års politiske mål fremgår af årsberetningen.
Som bilag er vedlagt de aktuelle politiske mål for 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
101. Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 3: Kommunale ejendommeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G01-20-18
Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 3: Kommunale ejendomme
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal drøfte forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 3: Kommunale ejendomme
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til politiske mål for 2020 drøftes.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at der laves et mål om bæredygtighed med udgangspunkt i bæredygtighedsmålet for 2019.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget formulerer én gang årligt de politiske mål på udvalgets område for det kommende år. De politiske mål indgår i "Mål og Økonomi" og vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2020, og de politiske mål bliver anvendt i forbindelse med administrationens årsplanlægning. Der er tale om udviklingsmål, som viser retningen for udviklingen på politikområderne i 2020. Der er således ikke medtaget mål for driften (fx servicestandarder eller lignende).
I forbindelse med vedtagelsen af de politiske mål for 2019 fremsatte Familie- og uddannelsesudvalget samt Social-, sundhed- og fritidsudvalget ønske om en mere grundig politisk proces i forhold til de politiske mål for 2020. Derfor har der i år været tilrettelagt en anderledes proces, som består af følgende trin:
- Kick off-møde den 4. marts 2019, hvor de politiske udvalg havde en indledende drøftelse af målene
- Udvalgsmøder i maj 2019, hvor de politiske udvalg drøfter skitse til mål
- Udvalgsmøder i juni 2019, hvor de politiske udvalg behandler endeligt forslag til mål
- Byrådet godkender Mål og Økonomi ved behandlingen af budgettet
I skemaet er en første skitse til politiske mål for 2020. Skitsen tager udgangspunkt i de politiske pejlemærker og er udarbejdet dels på baggrund af udvalgets drøftelser ved kick off-mødet den 4. marts 2019, dels på baggrund af en vurdering af, hvilke politiske mål det i øvrigt er relevant at opstille for 2020. Da der har været udtrykt ønske om at ensrette formuleringen af de politske mål, er målene bygget op over samme struktur, hvor først det overordnede effektmål og dernæst det/de konkrete resultatmål beskrives. Målene tager derfor så vidt muligt udgangspunkt i samme formuleringer. Dette gør sig gældende på samtlige politikområder.
Politikområde 3: Kommunale ejendomme | |
Pejlemærke | Mål |
| Bygningsmasse Borgerne skal opleve, at volumen og indretning af den kommunale bygningsmasse giver gode rammer for udøvelse af kommunal institutionsdrift, administration og andre kommunale funktioner. Det sker ved, at bygningsmassen indrettes og løbende tilpasses de aktuelle brugeres behov med mest mulig lokalefællesskab og funktionsfleksibilitet. |
Drift og vedligehold Borgerne skal opleve, at den kommunale bygningsmasse er funktionel og i ordentlig stand. Det sker ved, at kommunale bygninger og deres udearealer drives og vedligeholdes, så bygningskapitalen fastholdes, og bygninger og omgivelser fremstår indbydende og velholdte. | |
Service Borgerne skal opleve, ejendomsservicen er effektiv. Det sker ved at ejendomsdriften planlægges, tilrettelægges og, hvor det er relevant, udføres i samarbejde med brugerne, så deres særlige behov og ønsker i forhold til bygnings- og institutionsdriften i videst muligt omfang imødekommes i overensstemmelse med vedtagne serviceniveauer. |
Evalueringen af det forgangne års politiske mål fremgår af årsberetningen.
Som bilag er vedlagt de aktuelle politiske mål for 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
102. Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 4: Administration, borger- og erhvervsserviceÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-G01-20-18
Forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 4: Administration, borger- og erhvervsservice
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal drøfte forslag til politiske mål for 2020 på politikområde 4: Administration, borger- og erhvervsservice
Indstilling
Administrationen indstiller, at forslag til politiske mål for 2020 drøftes.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at der medtages et mål om attraktiv arbejdsplads med udgangspunkt i drøftelsen med HMU.
Fraværende: Claus Redder Madsen.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget formulerer én gang årligt de politiske mål på udvalgets område for det kommende år. De politiske mål indgår i "Mål og Økonomi" og vedtages af Byrådet sammen med budgettet for 2020, og de politiske mål bliver anvendt i forbindelse med administrationens årsplanlægning. Der er tale om udviklingsmål, som viser retningen for udviklingen på politikområderne i 2020. Der er således ikke medtaget mål for driften (fx servicestandarder eller lignende).
I forbindelse med vedtagelsen af de politiske mål for 2019 fremsatte Familie- og uddannelsesudvalget samt Social-, sundhed- og fritidsudvalget ønske om en mere grundig politisk proces i forhold til de politiske mål for 2020. Derfor har der i år været tilrettelagt en anderledes proces, som består af følgende trin:
- Kick off-møde den 4. marts 2019, hvor de politiske udvalg havde en indledende drøftelse af målene
- Udvalgsmøder i maj 2019, hvor de politiske udvalg drøfter skitse til mål
- Udvalgsmøder i juni 2019, hvor de politiske udvalg behandler endeligt forslag til mål
- Byrådet godkender Mål og Økonomi ved behandlingen af budgettet
I skemaet er en første skitse til politiske mål for 2020. Skitsen tager udgangspunkt i de politiske pejlemærker og er udarbejdet dels på baggrund af udvalgets drøftelser ved kick off-mødet den 4. marts 2019, dels på baggrund af en vurdering af, hvilke politiske mål det i øvrigt er relevant at opstille for 2020. Da der har været udtrykt ønske om at ensrette formuleringen af de politske mål, er målene bygget op over samme struktur, hvor først det overordnede effektmål og dernæst det/de konkrete resultatmål beskrives. Målene tager derfor så vidt muligt udgangspunkt i samme formuleringer. Dette gør sig gældende på samtlige politikområder.
Politikområde 4: Administration, borger- og erhvervsservice | |
Pejlemærke | Mål |
| Automatisering af arbejdsprocesser Borgerne skal opleve et større fokus på kerneopgaven. Det sker ved automatisering af relevante manuelle arbejdsprocesser (robotics). |
| Kommunikation om kommunen Borgerne skal opleve, at Solrød Kommune er det bedste sted at leve og bo. Det sker gennem historier i pressen og på de sociale medier, der fremhæver Solrød Kommunes mange aktiver. |
Målrettet kommunikation med borgerne Borgerne skal opleve, at Solrød Kommune kommunikerer målrettet og direkte med dem. Det sker ved at styrke kommunikationen i kampagner og projekter samt ved at styrke den personlige og direkte kommunikation med borgerne på de sociale medier. | |
Attraktivt at være virksomhed Virksomhederne skal opleve, at det er attraktivt at starte og drive virksomhed i Solrød Kommune. Det sker ved at understøtte virksomhedernes ønsker og behov ved at sikre relevant og nødvendig viden om mulighederne i samarbejdet med Solrød Kommune samt erhvervsfremmesystemet. |
Evalueringen af det forgangne års politiske mål fremgår af årsberetningen.
Som bilag er vedlagt de aktuelle politiske mål for 2019.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
103. Sundhedsaftale 2019-2023 - endelig godkendelseÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 29.30.08-K04-1-19
Sundhedsaftale 2019-2023 - endelig godkendelse
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Sundhedsaftale 2019-2023 med henblik på fremsendelse til Sundhedsstyrelsen.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Sundhedsaftalen 2019-2023 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 13. maj 2019, pkt. 51:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og byrådene i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden for de områder eller de målgrupper, der indgås aftale om. Udkastet til sundhedsaftale udarbejdes af sundhedskoordinationsudvalget, mens regionsrådet og byrådene i regionen godkender indholdet af aftalen.
Regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Aftalen skal være godkendt af både regionsrådet og alle byråd i regionen inden indsendelsen. Sundhedsaftalen 2019-2023 træder i kraft 1. juli 2019.
KKR Sjælland har følgende repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget i Region Sjælland:
• Borgmester Pernille Beckmann (V), Greve (næstformand)
• Borgmester Anette Mortensen (V), Stevns
• Kommunalbestyrelsesmedlem Camilla Meyer (A), Faxe
• Kommunalbestyrelsesmedlem Bente Borreskov (O), Lolland
• Kommunalbestyrelsesmedlem Eric Steffensen (O), Lolland
Formål med sundhedsaftalen
Sundhedsaftalen udgør den overordnede, generelle ramme for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner og regioner, herunder almen praksis. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri.
Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Herudover er sigtet med sundhedsaftalen at understøtte lighed i sundhed, som blandt andet opnås gennem et fokus på at tilrettelægge differentierede indsatser, som svarer til borgerens behov, ressourcer og præferencer. Endvidere skal sundhedsaftalen understøtte, at parterne inddrager borgere og pårørende i beslutninger om egen sundhed og behandling, ligesom borgernes og pårørendes perspektiv inddrages i udvikling af samarbejdet om indsatser i sundhedsaftalen. Endelig skal sundhedsaftalen understøtte en effektiv og bæredygtig anvendelse af ressourcer i sundhedsvæsenet.
Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Sjælland
Sundhedsaftalen 2019-2023 er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland den 9. april 2019. Arbejdet tog afsæt i en sundhedspolitisk konference den 20. marts 2018, som gav input til arbejdet fra de deltagende politikere fra de 17 kommunalbestyrelser og Regionsrådet.
Sundhedsaftalen tager afsæt i den overordnede vision "Fælles med borgeren om bedre sundhed" og er fokuseret på opfyldelse af fire fælles kommunale-regionale mål:
- Fælles om borgerens livsudfordringer
- Tryghed og mestring i eget hjem
- Effektiv forebyggelse – sunde borgere
- Mental sundhed og psykisk trivsel
Opfyldelse af målene skal medvirke til at løse de største sundhedsudfordringer i Region Sjælland, som særligt vedrører følgende specifikke målgrupper:
- Sårbare ældre
- Borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
- Voksne med psykisk sygdom
- Børn og unge med trivselsudfordringer
Med afsæt i de overordnede mål er der i sundhedsaftalen beskrevet en række principper som retningsgivende for det tværsektorielle samarbejde. Udkast til Sundhedsaftalen er vedlagt som bilag.
De kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget har gennem hele processen fastholdt et fokus på at sikre tydelige ansvars- og arbejdsgange gennem klare aftaler og rammer i forbindelse med overgange mellem sektorerne, fx ved udskrivning af borgere fra sygehus til kommunale sundheds- og plejetilbud.
Udmøntning af Sundhedsaftale 2019-2023
Det videre arbejde med at realisere vision og mål i sundhedsaftalen ligger i det daglige samarbejde mellem bl.a. kommunernes sundheds- og omsorgspersonale, regionens sygehuse og almen praksis.
En del af grundlaget for samarbejdet ligger i Sundhedsaftalens Værktøjskasse, som omfatter en række konkrete værktøjer, forløbsbeskrivelser og samarbejdsaftaler. Det er en klar ambition for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget at styrke Værktøjskassen og sikre, at der på centrale områder er implementeret aftaler og værktøjer af høj kvalitet, som skaber bedre sammenhængende borger- og patientforløb i sektorovergangene.
En anden ambition er, at arbejdet med at nå Sundhedsaftalens mål skal følges på grundlag af valide og retvisende data for de indikatorer, der er beskrevet i Sundhedsaftalen.
Dette implementeringsarbejde er under forberedelse, så der i de kommende måneder vil blive arbejdet med at udvikle Værktøjskassen og indikatorer.
Realisering af mål og ambitioner afhænger af det daglige arbejde, som laves i kommunernes sundhedstilbud, på sygehusafdelingerne og hos de praktiserende læger.
Høring
Sagen er sendt i høring i Ældreråd og Handicapråd. Høringssvar forventes at foreligge ved sagens behandling.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
104. Kræftrehabilitering - revidering af indsats og tillægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 29.09.08-A00-1-19
Kræftrehabilitering - revidering af indsats og tillægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til revideret indholdsbeskrivelse for Solrød Kommunes kræftrehabiliteringstilbud, idet Kræftplan 4 stiller nye krav til indsatsen, samt tage stilling til en tillægsbevilling i forbindelse hermed, finansieret af tildelte lov- og cirkulæremidler. Derudover skal Byrådet orienteres om resultatet af en brugertilfredshedsundersøgelse af det eksisterende tilbud.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Den reviderede indholdsbeskrivelse for kræftrehabilitering godkendes.
2. Orienteringen vedrørende brugertilfredshedsundersøgelsen tages til efterretning.
3. Der gives bevilling i 2019 på 70.000 kr. til kvalitetssikring af kræftrehabilitering finansieret af lov- og cirkulæreprogramspuljen.
4. Der fremsendes et ønske til budget 2020-2023 om 70.000 kr. til kræftrehabilitering finansieret via den afsatte lov- og cirkulæreprogramspulje 2020-2023.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 13. maj 2019, pkt. 54:
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 13. maj 2019, pkt. 54:
Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Kommunes tilbud om kræftrehabilitering er blevet revideret, fordi Sundhedsstyrelsen i august 2018 har udsendt et opdateret ”Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft” med overordnede anbefalinger til indsatsen. Kommuner og regioner har ansvaret for implementering af forløbsprogrammet, og tilbuddene til kræftpatienter søges tilrettelagt i et tæt samarbejde med de øvrige kommuner og Region Sjælland med henblik på et ensartet niveau.
Formålet med tilbuddet er at øge borgernes handlekompetencer i forhold til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv med eller efter en kræftsygdom. Indsatsen ydes i henhold til Sundhedsloven § 119 om forebyggelse og sundhedsfremme. Regeringen og aftaleparterne har i forbindelse med satspuljeforliget 2017-2020 afsat midler til Kræftplan 4, herunder til kommunernes sikring af den faglige kvalitet i tilbuddet. Solrød Kommune har behov for at løfte den faglige kvalitet for at leve op til det nye forløbsprogram, hvorfor der hermed ansøges om en tillægsbevilling.
Målgruppen og antal henviste til kræftrehabilitering
Solrød Kommune har siden januar 2013 udbudt et kræftrehabiliteringsforløb til borgere, der henvises af sygehuset eller praktiserende læge grundet deres rehabiliteringsbehov. Social-, sundheds- og fritidsudvalget har den 4. februar 2013 godkendt indholdet i Solrød Kommunes tilbud.
I 2018 fik kommunen henvist 22 borgere til kræftrehabilitering, i 2017 blev der henvist 31.
Justering af indsatsen i Solrød
Indholdsbeskrivelsen for kræftrehabilitering i Solrød Kommune (bilag 1) er revideret og kvalitetssikret i forhold til forløbsprogrammets nye anbefalinger til, hvordan den faglige indsats skal tilrettelægges, og udvikles samtidig over tid i regi af Sundhedsaftalen med Region Sjælland. Kommunen er repræsenteret i tværkommunale og tværsektorielle samarbejdsfora på kræftområdet, hvilket bidrager til kvalitetssikring af indsatsen.
Fagpersonalet arbejder ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv, og forløbet tilrettelægges individuelt efter borgerens behov. Forløbet kan indeholde elementer såsom træning, psykosocial støtte, sygeplejefaglige samtaler og undervisning. Der samarbejdes med eksterne parter om supplerende indsatser, fx afholder Kræftens Bekæmpelse en café i Genoptræningscenteret for kræftramte og pårørende. Rehabiliteringsindsatsen er organiseret i Genoptræningscentret, som varetager den overordnede koordineringsfunktion.
Evaluering af indsatsen
Der er i 2018 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse (jf. bilag 2). Der er indkommet svar fra 12 borgere, svarende til 52 % af deltagerne i perioden. Undersøgelsen peger på, at der er stor tilfredshed med tilbuddet. 100 % af deltagerne har været tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede rehabiliteringsforløb. Forløbet har tillige en positiv effekt for deltagerne, idet 84 % i meget høj grad eller høj grad oplever, at forløbet har medvirket til, at de har fået en bedre hverdag med/efter kræft.
Fremadrettet kvalitetssikring og økonomi
Regeringen og aftaleparterne har med satspuljeforliget 2017-2020 afsat 33,5 mio. kr. i 2019 og 38 mio. kr. i 2020 til løft i den generelle rehabilitering og senfølgeindsats for kræftpatienter i kommunerne. Fra 2021 og frem er der afsat 50 mio. kr. Midlerne er afsat som led i gennemførelsen af den nationale Kræftplan 4. Midlerne skal ifølge udmøntningsaftalen om Kræftplan 4 anvendes til at løfte og ensarte den kommunale kræftrehabiliteringsindsats i forhold til de faglige anbefalinger, herunder sikring af løbende kompetenceudvikling af personalet.
Solrød Kommunes andel af puljen til kvalitetsløft i den kommunale rehabilitering udgør 116.000 kr. i 2019, 131.000 kr. i 2020 og 173.000 kr. fra 2021 og frem.
Efter revideringen af Solrød Kommunes kræftrehabiliteringsforløb i forhold til anbefalingerne er den administrative vurdering, at en bevilling på 70.000 kr. årligt i 2019-2021 kan understøtte den faglige kvalitet i rehabiliteringstilbuddet fremadrettet med det nuværende antal borgere. Midlerne vil blive anvendt til løbende at sikre, at personalet i rehabiliteringsteamet har de nødvendige ressoucer og kompetencer, og i endnu højere grad er opdaterede på relevante temaer på kræftområdet samt har viden i forhold til borgere med særlige behov og deres pårørende. Midlerne skal også dække særlige temaarrangementer for borgerne, fx for pårørende til borger med kritisk sygdom/kræft.
Behovet for en ekstra bevilling er skønnet ud fra den nuværende efterspørgsel på kræftrehabilitering og rehabiliteringsteamets nuværende kompetenceprofil. Hvis efterspørgslen stiger, eller der sker en stigende søgning i målgruppen, kan der være behov for yderligere tilførsel af de til kommunen tildelte lov- og cirkulæremidler.
Høring
Sagen er sendt i høring i Ældreråd og Handicapråd. Høringssvar er vedlagt som bilag.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Udgiften på 70.000 kr. i 2019 finansieres via nedskrivning af lov- og cirkulærepuljen med 70.000 kr., mens de 70.000 kr. i 2020 og frem indgår i den videre budgetproces som budgetændringsønske, der i givet fald skal finansieres af pulje til lov- og cirkulæreprogrammet 2020-2023.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
105. Frigivelse af anlægsmidler - cafeen og udendørsarealer, Solrød Gl. SkoleÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 02.00.00-A00-1-19
Frigivelse af anlægsmidler - cafeen og udendørsarealer, Solrød Gl. Skole
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler til istandsættelse og inventar af lokaler på Solrød Gl. Skole.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 300.000 kr. frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Familie- og uddannelsesudvalget, 14. maj 2019, pkt. 57: Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 14. maj 2019, pkt. 57: Anbefales.
Sagsfremstilling
I henhold til Byrådets aftale om budget 2019 skal der indrettes lokaler og udearealer ved Solrød Gl. Skole, som appellerer til en bredere kreds af unge end dem, der typisk kommer i ungdomsklubberne.
Der blev i 2018 gennemført en stor ungeundersøgelse, der pegede på behov for flere forskellige miljøer til unge som supplement til eksisterende ungdomsklubber.
Caféen på Solrød Gl. Skole skal derfor moderniseres og indrettes, så den bliver tidssvarende og multifunktionel. Stedet skal herved give rammer for skabelsen af interessefællesskaber, der kan være med til at favne en bred palet af kreative og faglige fordybelsesmuligheder. De unge skal opleve det som deres sted, hvor de har høj grad af indflydelse på, hvordan det skal se ud, og hvad der skal foregå. Målet er at understøtte de unges udvikling og fremme nysgerrighed, kreativitet og skabertrang med henblik på at højne de unges selvstændighed og tro på egne evner.
Udearealerne skal dertil gøres mere spændende og indbydende med mulighed for aktivitet.
Der er udarbejdet forslag til indretning af cafeen, og der er en proces igang omkring udearealer i samarbejde med Solrød Produktionsskole, som også står for at anlægge terrasse.
De unges idéer og forslag, indhentet i forbindelse med udarbejdelse af rapport om unges fritidsliv via interview med en bred gruppe af unge, er inddraget i planerne for istandsættelsen. I forlængelse heraf vil de unge, som bliver brugere af cafeen og ugearealerne, blive inddraget i den konkrete indretning af lokalerne og udendørsarealerne.
Økonomi
Administrationen anmoder om frigivelse af 300.000 kr. til arbejdets udførelse. Et overslag over udgifterne fremgår af nedenstående tabel:
Beskrivelse | Beløb |
Håndværkerudgifter | 100.000 kr. |
Materialer og inventar | 120.000 kr. |
Terrasse og udendørsfaciliteter | 80.000 kr. |
I alt | 300.000 kr. |
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budget 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
106. Havdrup Skole, bygning A, udskiftning af facade- og vinduespartier - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.18.00-Ø00-1-19
Havdrup Skole, bygning A, udskiftning af facade- og vinduespartier - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til anlægsbevilling til udskiftning af facade- og vinduespartier på Havdrup Skole, bygning A.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1.020.000 kr. frigives til arbejderne.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Familie- og uddannelsesudvalget, 14. maj 2019, pkt. 56: Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 14. maj 2019, pkt. 56: Anbefales.
Sagsfremstilling
Der er i 2016 og 2017 foretaget udskiftning af vinduer og facader på bygning B og en del af bygning A. Udskiftningen har været delt over flere år for ikke at overbelaste det samlede vedligeholdelsebudget, da det er et omkostningstungt arbejde. Nu resterer færdiggørelsen af arbejderne på bygning A.
Bygning A og B er identiske bygninger og ligger ved siden af hinanden, og det ses tydeligt, at bygning A er ufærdig.
Arbejdet omfatter udtagning af gamle eksisterende facadepartier (vinduer og døre) som udskiftes til nye træ/alu vinduer med 3 lags energiruder. Herudover udføres diverse følgearbejder som demontering og genmontering af lofter, radiatorer, håndvaske, el-installationer, gardiner samt diverse malerarbejder.
Udgifter og økonomi
Havdrup Skole, bygning A - Udskiftning af facade- og vinduespartier | Beløb |
Tømrerarbejde, VVS, el, malerarbejde m.v. | 950.000 kr. |
Uforudsete udgifter | 70.000 kr. |
I alt omkostninger | 1.020.000 kr. |
Tidsplan og risikovurdering
Udskiftning af facade- og vinduespartier forventes udført i perioden juli/august 2019.
Det vurderes, at risikoen for usikkerhed i økonomien i forbindelse med projektet er lille, da udskiftning af facadepartierne er identisk med det der blev udført på bygning B og del af bygning A i 2016 og 2017. Der kan være en risiko for at vejrlig kan påvirke udskitningen herunder vandskade m.v..
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløbet er afsat i budgettet for 2019.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
107. Orientering om generalforsamling i Solrød Biogas A/SÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.01.00-A00-30-19
Orientering om generalforsamling i Solrød Biogas A/S
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om generalforsamling i Solrød Biogas A/S den 22. maj 2019.
lIndstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Sagsfremstilling
Solrød Biogas A/S har på bestyrelsesmøde den 12. marts 2019 truffet beslutning om at orientere Solrød Kommune som 100 % ejer om, at der afholdes ordinær generalforsamling i Solrød Biogas A/S den 22. maj 2019.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal jf. vedtægter for Solrød Biogas A/S omfatte:
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.
- Fremlæggelse af revideret årsrapport samt beslutning om godkendelse heraf og om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
- Forslag fra bestyrelsen eller kapitalejerne.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen.
- Valg af revisor.
På mødet skal generalforsamlingen godkende den af bestyrelsens indstillede Årsrapport 2018, der vedlægges som bilag. Hovedlinjerne i årsrapporten er kort gengivet herunder.
Hovedkonklusionen er, at Solrød Biogas A/S i 2018 opnået et tilfredsstillende økonomisk resultat. En høj og driftssikker biogasproduktion kombineret med en fornuftig oppetid på VEKS’ gasmotor har affødt en rekordstor el- og varmeproduktion. Anlæggets drift giver således anledning til øgede reduktioner af drivhusgasser og et større bidrag til kommunens ambitiøse klimamålsætninger.
Budget | Realiseret | Afvigelse | |
Omsætning | 32.803.000 kr. | 38.644.000 kr. | 5.841.000 kr. |
Resultat før skat | 461.000 kr. | 4.575.000 kr. | 4.114.000 kr. |
Væsentlige bemærkninger til årsrapporten:
Balance
Regnskabet viser i alt aktiver på 102.381.000 kr., herunder immaterielle anlægsaktiviteter på 6.696.000 kr., materielle anlægsaktiver på 80.252.000 kr. og omsætningsaktiver på 15.432.000 kr.
Passiverne udgøres af en egenkapital på 26.192.000 kr., udskudt skat på 2.881.000 kr., langfristede gældforpligtelser på 55.782.000 kr. og kortfristede gældforpligtelser på 17.525.000 kr.
I årsrapporten udbygges egenkapitalen, idet overskuddet fra 2018 på 3.568.000 kr. overføres.
Likviditet
Forventet akkumuleret likviditet ultimo 2018 jf. budget: 13.568.000 kr.
Likvider pr. 31.12.2018 jf. årsregnskab: 10.719.000 kr.
Afskrivninger
Produktionsanlæg og maskiner, 10-40 år
Bygninger, 50 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar, 5-10 år
Generalforsamlingen skal endvidere godkende eventuelle forslag fra bestyrelsen i Solrød Biogas A/S og kapitalejeren Solrød Kommune.
Selskabet har den 31.12.2017 afholdt ekstraordinær generalforsamling. På generalforsamlingen blev der valgt en ny bestyrelse bestående af: Niels Hörup (formand), Claus R. Madsen, Hans Odder, Lene Stevnhoved og Jens Fiskbæk.
Bestyrelsen i Solrød Biogas A/S har desuden indstillet til generalforsamlingen, at Statsautoriseret revisor Morten Hagerup, BDO genvælges som selskabets revisor.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik og miljøudvalget.
Bilag
108. Lukket: Rykningspåtegning - skadesløsbrev Engvænget 14, HavdrupÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 27.60.00-Ø50-1-19
109. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-53-18
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.
Bilag
110. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-53-18
111. Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 85.02.02-P35-52-18
Digital godkendelse af referat
Indstilling
Digital godkendelse af referat.
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Claus Redder Madsen og Hans Odder.