Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 23-01-2012
Mødested: KARA/NOVEREN, Håndværkervej 70, Roskilde
1. Budgetlægning 2013-2016 - Procedure og tidsplanÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/23550
Budgetlægning 2013-2016 - Procedure og tidsplan
Byrådet skal tage stilling til procedure og tidsplan for Budget 2013 og overslagsårene 2014-2016, den politiske budgetopfølgning i 2012 og processen i forhold til politiske mål og kvalitetskontraktmål.
Administrationen indstiller, at:
- Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2013-2016 godkendes.
- Der foretages politisk budgetopfølgning i 2012 pr. 31. marts og 30. september og ved halvårsregnskabet pr. 30. juni.
- Opfølgningsredegørelse 2011 på kvalitetskontraktmålene indgår i Årsberetning 2011.
- Politiske mål - herunder kvalitetskontraktmål - for 2013 behandles af fagudvalgene i juni 2012.
Der er vedlagt notat med forslag til procedure og tidsplan for udarbejdelse af budget for 2013-2016, den politiske budgetopfølgning i 2012 samt politiske mål (herunder kvalitetskontraktmål).
Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2013-2016
De politiske hovedaktiviteter i forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016
er opdelt i 2 faser:
- Faktafase, der løber fra foråret og hen over sommerferien.
- Politikfase, der følger efter sommerferien.
Faktafasen er forberedende og anvendes til at tilvejebringe information og viden til brug for politikfasen:
- Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og ledere.
- Byrådets temamøde den 29. maj 2012
- Byrådets godkendelse af halvårsregnskab 2012 og forventet regnskab 2012 på mødet den 27. august 2012.
I politikfasen foregår den egentlige politiske drøftelse og vedtagelse af budgettet:
- Byrådets budgetkonference den 31. august 2012.
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling af budget 2013-2016 den 10. september 2012.
- Byrådet afholder orienteringsmøde for alle brugerbestyrelser torsdag den 13. september 2012.
- Byrådets 1. behandling af budget 2013-2016 den 17. september 2012.
- Frist for politiske ændringsforslag til budgetforslaget den 24. september 2012.
- Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 2. behandling af budget 2013-2016 den 1. oktober 2012.
- Byrådets 2. behandling af budget 2013-2016 den 8. oktober 2012.
Procedure og tidsplan følger principperne i kommunens styringsmodel og erfaringerne fra tidligere år. Der er ligeledes taget hensyn til den faseopdelte budgetlægning i KL-regi, så Økonomi-, teknik- og miljøudvalget først fremsætter budgetforslaget til 1. behandlingen efter borgmestermødet den 30. august 2012, og fristen for politiske ændringsforslag er efter borgmestermødet den 19. september 2012.
Den politiske budgetopfølgning i 2012.
Den politiske budgetopfølgning i 2012 vil ske via budgetrevisionen pr. 31.
marts 2012 og budgetrevisionen pr. 30. september 2012, samt halvårsregnskabet
pr. 30. juni 2012.
Ved budgetrevisionerne og halvårsregnskabet foretages et skøn over forventet regnskabsresultat for 2012 og overførsel af ØD-midler til 2013, samt en vurdering af om rammen til serviceudgifter i budget 2012 kan overholdes.
Resultatet af budgetrevisionerne vil blive behandlet på møderne i maj og november, og halvårsregnskabet vil blive behandlet på møderne i august. I forhold til de tidligere år er den første politiske budgetopfølgning rykket frem fra 30. april til 31. marts, så opfølgningen sker samtidig med den lovpligtige opfølgning på det specialiserede socialområde, ligesom opfølgningen kan danne grundlag for den første indberetning til KL jf. budgetsamarbejdet af regnskabsskøn for 2012.
Politiske mål - herunder kvalitetskontraktmål
Opfølgningsredegørelse 2011 på kvalitetskontraktmålene vil blive udarbejdet som
en integreret del af opfølgningen af politiske mål for 2011 og vil indgå i
Årsberetning 2011.
Administrationen vil inden udgangen af april måned udarbejde forslag til politiske mål og kvalitetskontraktmål for 2013, der behandles i de respektive fagudvalg i juni måned.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Byrådet.
Bilag
2. Forslag om etageboligbyggeri i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/19730
Forslag om etageboligbyggeri i Trylleskov Strand
Byrådet skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med et forslag om at bygge boliger i op til fem etager på én af tre boligøer i Trylleskov Strand.
Administrationen indstiller, at:
- Der arbejdes videre med en plan for to etagehuse i fem etager.
- Der arbejdes videre med en placering på boligø 22, beliggende imellem Trylleskov Allé og Cementvej.
Et byggefirma har henvendt sig til Solrød Kommune og har foreslået et etageboligbyggeri i Trylleskov Strand i fem etager. Der er kun foregået nogle meget indledende drøftelser, fordi rammelokalplanen, Lokalplan 603.2, højst giver mulighed for boligbyggeri i tre etager. Økonomi- teknik og miljøudvalget behandlede sagen på mødet i november 2011. Sagen blev udsat, fordi udvalget ønskede en placering på boligø 7 øst for banen belyst. Administrationen har nu inddraget en tredje placeringsmulighed, som tilgodeser både økonomi og beboernes betænkeligheder om indbliksgener.
Etageboliger har tre fordele uanset hvor de placeres:
- Etageboliger vil sikre eller forøge det planlagte antal beboere. Dette er et godt argument for at fremme Byrådets ønske om S-togsstation i bydelen.
- De boligsøgende vil helst bo i boliger i et plan. I elevatorbetjente boliger skal man ikke gå på trapper.
- Muligheden for at bygge i 4 eller 5 etager fremmer interessen for at bygge. Developere er ikke interesserede i at bygge i tre etager fordi det er uforholdsmæssigt dyrt at elevatorbetjene et kun 3 etager højt byggeri.
Bebyggelsen må forventes enten at være ejerboliger eller private udlejningsboliger uden offentlig støtte, f.eks. pensionskasseboliger mv.
Skyggediagrammer:
Der er udarbejdet tredimensionelle skyggediagrammer, for de tre forskellige placeringer jf. bilaget ”Placering af etageboliger”. Forskellen på diagrammerne kan lettest opserveres, hvis man klikker frem og tilbage mellem diagrammerne på PC skærmen. Diagrammerne viser, hvordan skyggen fra en ny bebyggelse i fire eller fem etager vil ramme nabobebyggelserne på forskellige årstider. Resultatet af undersøgelsen er, at det kun er i de mørke vintermåneder, der vil opstå skygger på nabobebyggelserne.
Fordele og ulemper ved de tre placeringer:
Boligø 22 ved Cementvej
Fordele |
Byggeriet vil være så langt væk fra de allerede solgte grunde, at der ikke vil være indbliksgener. Bebyggelsen vil ligge vest for Jernvejsgårdens Have, og vil med sin højde give et fint samspil med de høje træer. Byggeriet vil få en herlighedsværdi ved at være nabo til denne have. Den fremrykkede investering i at færdiggøre Trylleskov Allé på 5,8 millioner kroner vil blive nyttiggjort med salgsindtægten. Mindre støj fra S-banen |
Ulemper |
Støj fra Cementvej. Dog ligger Cementvej i en grav på denne strækning hvilket er med til at begrænse støjgenerne. Ikke så centralt i bydelen. |
Boligø 23 vest for S-banen
Fordele |
Nærheden til en forhåbentlig kommende S-togsstation vil i sig selv kunne bruges som argument for at fremme stationen. Høj bebyggelse centralt i området vil forstærke oplevelsen af, at Trylleskov Strand er en ”bydel”, hvilket har været Byrådets målsætning fra start. |
Ulempe |
Visuelt tættest på de allerede solgte og bebyggede grunde og storparceller, hvilket allerede har udløst protester. Kraftig udtynding af Jernvejsgårdens beplantning vil være nødvendig, for at få sydsol til lejlighederne.(Dette vil dog gælde for enhver bebyggelse der skal ligge på denne grund). |
Boligø 7 øst for S-banen
Fordele |
Byggeriet vil være så langt væk fra de allerede solgte grunde, at der med sikkerhed ikke vil være indbliksgener. Jernen Allé og byggemodningen øst for banen vil komme i gang. Dermed vil der være mulighed for at udbyde de andre grunde, som ligger ved Karlstrup Strandvej. |
Ulempe |
Etapeplanen brydes og der er en risiko for at kommunen binder 6,5 millioner kroner i vejanlæg og byggemodning, som ikke bliver nyttiggjort i en årrække. |
Administrationens vurdering:
Det anbefales, at der arbejdes videre med to etagehuse på fem etager, svarende til de to hjørnehuse på Solrød Centertorv ved Strandvejen. Det vil kræve et kommuneplantillæg at ændre bygningernes maksimalt tilladte højde fra 3 etager til 5 etager. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en bebyggelsesplan for boligø 22 ved Cementvej, som kan danne grundlag for et kommuneplantillæg. Boligø 22 anbefales, fordi den sikrer mod indbliksgener for allerede solgte grunde og fordi allerede iværksatte vejanlæg byggemodningsarbejder nyttiggøres.
Hvis byrådet, efter et borgermøde om kommuneplantillægget beslutter at gå videre med projektet, skal grunden udbydes offentligt til salg.
Tidsplan:
Marts 2012: Forslag til bebyggelsesplan og kommuneplantillæg forelægges.
April – maj 2012: Offentlig høring med borgermøde.
August 2012: Endelig vedtagelse Kommuneplantillægget.
Oktober 2012: Offentligt udbud til etagehuse.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Byrådet.
Bilag
3. Betalingsring i HovedstadsområdetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/432
Betalingsring i Hovedstadsområdet
Byrådet skal drøfte, hvordan Solrød Kommune stiller sig i forhold til etableringen af en eventuel betalingsring omkring København.
Administrationen indstiller, at Byrådet drøfter etableringen af en eventuel betalingsring omkring København.
Regeringen planlægger at etablere en betalingsring rundt omkring København, med henblik på at løse trængselsproblemer i hovedstaden. I praksis vil det betyde at der indføres en afgift på biltrafikken i København. Regeringen har samtidig varslet, at den i starten af 2012 vil lægge sig fast på finansieringen samt placeringen af betalingsanlæggene rundt om København.
Transportminister Henrik Dam Kristensen har inviteret Borgmester Niels Hörup til møde om betalingsringen den 6. februar 2012.
Dertil kommer, at borgmestrene i Omegnskommunernes Samarbejde (OS), der er et netværk bestående af 15 kommuner, har lavet en fælles udtalelse om regeringens planer om at etablere en fælles betalingsring. Borgmestrene har samtidig sendt udtalelsen til en række andre borgmestre – herunder Niels Hörup - med en opfordring om, at de også bakker op om udtalelsen.
I udtalelsen fra OS fremhæves det bl.a., at:
- Omegnskommunerne skal have reel indflydelse om betalingsringen.
- Der er behov for massive investeringer i den kollektive trafik inden en eventuel betalingsring etableres.
- Regeringen skal skabe en samarbejdsplatform med kommunerne.
- Provenuet fra en eventuel betalingsring skal investeres i forbedret kollektiv trafik i og omkring hovedstadsområdet.
- Regeringen bør se på alternative løsninger til en betalingsring.
Solrød Kommune er kendetegnet ved, at mange af kommunens borgere arbejder udenfor kommunens grænser, herunder i hovedstaden. Hvis de fortsat skal blive ved med det – uden at skulle betale for at køre på arbejde – er det vigtigt, at der er et reelt alternativ til bilen for pendlerne. Det betyder, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet i busser og tog, at den kollektive trafik er hurtig og med gode forbindelseslinjer, samt at der er mulighed for at parkere bilen ved vigtige trafikknudepunkter.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Byrådet.
Bilag
4. Eventuelle dialogmøder mellem Grønt Råd og Økonomi-, teknik- og miljøudvalgetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/2807
Eventuelle dialogmøder mellem Grønt Råd og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om udvalget fremover ønsker at afholde et årligt dialogmøde med Grønt Råd.
Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tager stilling til, om udvalget ønsker at holde et årligt dialogmøde med Grønt Råd.
Byrådsmedlem Henrik T. Larsen har, på vegne af Socialistisk Folkeparti Solrød, ønsket en sag behandlet angående etablering af et årligt dialogmøde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og kommunens grønne råd. På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets møde den 5. december blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge sagen med henblik på genoptagelse på indeværende møde.
Formålet med Grønt Råd i Solrød Kommune er, jævnfør rådets vedtægter af november 2009, at Grønt Råd skal:
- Være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet i det åbne land i Solrød kommune og at dette sker i tæt dialog med borgerne.
- Have en rådgivende og vejledende funktion over for Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter samt medvirke til at sikre den lokale forankring omkring ansvar for naturen.
- Kunne mødes og diskutere lokale muligheder og problemer på natur- og miljøområdet og dermed styrke samarbejdet mellem kommunen og lokale organisationer og foreninger med interesse for natur- og miljømæssige forhold.
Kommunen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.
Referaterne fra det grønne råds møder forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget som meddelelsessag.
Rådets arbejdsform har, som det fremgår af det efterfølgende punkt, været diskuteret løbende på rådets møder i 2011. Blandt rådets ønsker for det fremtidige arbejde er en tættere dialog med det politiske niveau.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har tidligere i indeværende byrådsperiode drøftet afholdelsen af dialogmøder med råd, nævn m.v. indenfor udvalgets område (som det kendes fra såvel Familie- og uddannelsesudvalget som fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget). Udvalgets medlemmer var i den sammenhæng enige om ikke at videreføre den praksis i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget. Bl.a. set i lyset af, at det ville indebære en betydelig større mødeaktivitet for udvalgets medlemmer.
Forudsat at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget ønsker at imødekomme Grønt Råds ønske om at styrke dialogen mellem rådet og det politiske niveau, kan det ske på forskellig vis. En model er et årligt dialogmøde. En anden model kan være et årligt møde mellem Grønt Råd og formanden for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
5. Evaluering af Grønt Råd og oplæg til rådets fremtidige aktiviteterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/2807
Evaluering af Grønt Råd og oplæg til rådets fremtidige aktiviteter
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal, med baggrund i Grønt Råds evaluering, tage stilling til rådets fremtidige aktiviteter.
Administrationen indstiller, at:
- Grønt Råd i højere grad høres i kommunens kommende natur-, miljø- og planprojekter.
- Grønt Råd udvides med en repræsentant fra landbrugets organisationer samt en repræsentant fra Naturstyrelsen Østsjælland.
Byrådet vedtog den 17. december 2007, at oprette et Grønt Råd i Solrød Kommune. Kommunernes grønne råd er en videreførelse af det arbejde, der lå i amternes lovpligtige grønne råd.
Formålet med Grønt Råd i Solrød Kommune er, jævnfør rådets vedtægter af november 2009, at Grønt Råd skal:
- Være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet i det åbne land i Solrød kommune og at dette sker i tæt dialog med borgerne.
- Have en rådgivende og vejledende funktion over for Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter samt medvirke til at sikre den lokale forankring omkring ansvar for naturen.
- Kunne mødes og diskutere lokale muligheder og problemer på natur- og miljøområdet og dermed styrke samarbejdet mellem kommunen og lokale organisationer og foreninger med interesse for natur- og miljømæssige forhold.
Kommunen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.
Rådet består p.t. af to politisk udpegede repræsentanter fra hhv. venstre og socialistisk folkeparti. Desuden er der udpeget en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Solrød samt en repræsentant fra Friluftsrådet – Kreds Roskilde. Rådet kan udvides med tre repræsentanter fra eksempelvis Ældrerådet, grundejerforeninger, landsbylaug, erhvervslivet eller landbrugsorganisationerne efter behov, - enten som faste medlemmer eller i forbindelse med konkrete projekter.
Grønt Råd nedsættes for 4 års perioder, følgende den kommunale valgperiode.
Rådet udpeger selv formand, næstformand og sekretariat og rådet vedtager selv en forretningsorden.
Kommunen fungerer som sekretariat for rådet. Referaterne forelægges desuden Økonomi-, teknik- og miljøudvalget som meddelelsessag.
Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at have et grønt råd, men rådet kan ved den rette konstruktion, være med til at sikre bedre beslutninger på natur, miljø og planområdet og sikre at dette sker i tæt dialog med borgerne og lokale interesseorganisationer. Endvidere pålægger planlovens § 33a stk. 3, punkt 4 at inddrage borgere og erhvervslivet i arbejdet med kommunens grønne dagsorden. Rådet er desuden en forudsætning for at opnå tilskud fra forskellige statslige puljer.
Grønt Råds medlemmer har i 2011 løbende diskuteret rådets formål og arbejdsform. Debatten er udmundet i formandens evaluering, der er vedlagt som bilag.
Rådet ønsker på baggrund af denne evaluering en tættere dialog med det politiske niveau og en større inddragelse i kommunes natur-, plan- og miljøprojekter. Endvidere ønsker rådet en bedre profilering over for kommunens borgere.
Administrationen anbefaler, at Grønt Råd forsætter sit arbejde i henhold til ovenstående vedtægter. Administrationen anbefaler samtidig, at Grønt Råd i Solrød inddrages mere aktivt som høringspart i kommunes kommende natur-, miljø- og planprojekter. Her kunne der fx være tale om klimatilpasningsstrategien, udformning af de kommende vand- og naturhandleplaner, og muligheden for at etablere en naturvejlederordning.
For at fremme aktiviteterne i Grønt Råd anbefaler administrationen endvidere, at rådet udvides med en repræsentant fra Naturstyrelsen Østsjælland og en repræsentant fra landbrugets organisationer. Naturstyrelsen Østsjælland ejer og drifter en lang række af kommunens naturområder og er desuden myndighed i forhold til en række statslige interesser. Landbrugets organisationer er en vigtig aktør i forbindelse med håndteringen af klimaforandringerne og udarbejdelse af de kommunale vand- og naturhandleplaner.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
6. Orientering om affaldshåndtering på skoler og daginstitutionerÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/24078
Orientering om affaldshåndtering på skoler og daginstitutioner
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om forhold vedrørende affaldshåndtering i skoler og daginstitutioner.
Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tager orienteringen om forholdene vedrørende affaldshåndtering på skoler og i daginstitutioner til efterretning.
Byrådsmedlem Henrik T. Larsen har, på vegne af Socialistisk Folkeparti Solrød, ønsket en sag behandlet angående affaldshåndtering på skoler og daginstitutioner. Han har endvidere rettet henvendelse angående etablering af et årligt dialogmøde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og kommunens Grønne Råd, som behandles i en anden sag på dette møde.
På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets møde den 5. december 2011 blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge forholdene omkring affaldshåndtering på skoler og i daginstitutioner.
I Solrød Kommunes affaldsplan for 2009-2012 er der et mål om bedre sortering af affald. For at nå målet er der bl.a. et initiativ i affaldsplanen vedrørende opsætning af genbrugscontainere til glas, papir og pap til skoler/institutioner.
Status er i dag, at alle skoler frasorterer papir til genanvendelse. Munkekærskolen frasorterer desuden glas og dåser til genanvendelse, mens Jersie Skole frasorterer glas til genanvendelse. Af institutionerne har Tryllehytten egen papircontainer og glascontainer, mens Regnbuen, Ejegården, Bissebo 1 og Bissebo 2 har glascontainer.
Administrationen har påbegyndt nedenstående tiltag for at implementere genbrug af glas, papir og pap på alle skoler og daginstitutioner. Tiltagene forventes afsluttet i 1. kvartal af 2012:
- Møder med serviceledere på skolerne for en afklaring af hvilke typer containere de skal have og hvor de skal stå.
- Opsætning af containere til glas, papir og pap på skolerne.
- Forsøg med uddeling af plastbokse til glas og papir til daginstitutionerne og opfordre dem til at indsamle pap. Servicelederne fra distrikterne indsamler.
- Vurdering af mængderne af glas, papir og pap fra daginstitutionerne og vurdere behovet for containere, fællescontainere eller videreførelse af plastbokse.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
7. Planlægning af busdrift hos Movia for 2013Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/12972
Planlægning af busdrift hos Movia for 2013
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til udgangspunktet for bestilling af buskørsel 2013, herunder samarbejdet med Movia om analyse af eksisterende buslinjer og køreplaner.
Administrationen indstiller, at:
- Buslinjerne 120, 215, 220 og 246 som udgangspunkt genbestilles med samme kørselsomfang.
- Movia og Solrød Kommune i samarbejde undersøger muligheden for en bedre busforbindelse mellem Havdrup og Roskilde samt muligheden for at justere enkelte kørsler på linje 120 og 246 i myldretiden.
Kommunen
har sammen med Movia gennemgået samtlige buslinjer i kommunen inden for de
seneste 2 år. Dette har ført til politiske beslutninger om, at reducere
antallet af buslinjer fra syv til fire. Der er søgt opretholdt god forbindelse
mellem Havdrup og Solrød Strand og der er kommet forbindelse til Admiralparken/Plejecentret
Christians Have på hverdage. Busbestillingen for 2012 blev besluttet af Byrådet
den 26. april 2011. Køreplanen for 2012 trådte i kraft 11. december 2011.
Som følge af den reducerede rutebuskørsel, er der som kompensation indført
flextur i kommunen fra januar 2011. Ordningen omfatter kørsel fra ”dør til
dør”, som kan bestilles af alle hos Movia. I de første 11 måneder har i alt 502
personer benyttet ordningen på i alt 472 ture. Antallet af ture/mdr. har været
stigende gennem året. Med det nuværende kørselsniveau er kommunens udgift til
flextur omkring 100.000 kr. årligt.
Der køres p.t. kampagner for flextur i flere kommuner – den såkaldte ”Ringstedmodel” – som går ud på, at man kan køre 10 km for grundtaksten på 36 kr. i stedet for normalt 5 km, forudsat at kørslen foregår i hjemkommunen. Movia har vurderet, at ”Ringstedmodellen” sandsynligvis ikke vil have nævneværdig interesse for Solrød Kommune. Som følge af kommunens størrelse er det vurderingen, at de færreste har et kørselsbehov, der overstiger 5 km. inden for kommunens grænser. Administrationen vil følge udviklingen i relation til ”Ringstedmodellen” – bl.a. set i lyset af, at der kan være udsigt til at ordningen justeres, således at den også omfatter kørsel i andre kommuner.
På grundlag af ovenstående anbefaler administrationen, at de 4 buslinjer 120, 215, 220 og 246 genbestilles med samme kørselsomfang, som ved bestillingen for 2012. Administrationen vil dog i samarbejde med Movia undersøge muligheden for at gennemføre småjusteringer, for at forbedre kørslen på visse linjer og strækninger, herunder:
- Bedre
forbindelse Havdrup – Roskilde.
Kommunen har modtaget henvendelser fra borgere i Havdrup, som er utilfredse med, at bussen Solrød Strand St.-Roskilde ikke mere kører via Havdrup. Movia har udarbejdet 2 scenarier for, hvordan problemet kan afhjælpes ved at linje 212, der kører mellem Roskilde St. og Gadstrup, forlænges til Havdrup St. i dagtimerne på hverdage. Prisen for den udvidede kørsel er foreløbig beregnet til 500–700.000 kr. årligt.
- Mindre justeringer af køreplanerne for linje 120 og 246 som følge af borgerønsker om ændring/supplering af enkelte kørsler i myldretider på hverdage.
Linje 246s rute til Admiralparken/Christians Have har kørt et år og har i perioden haft meget lave passagertal. Tillige peger Movia på, at ruten giver en lidt ringere køreplan, da den forlænger rejsetiden for de øvrige rejsende. Administrationen foreslår dog, at kørslen fortsætter uændret i 2013 med henblik på at følge udviklingen i passagertallet, samt at den genvurderes ved trafikbestillingen i 2014.
Forsøgsordningen med 5 ekstra dobbeltture i dagtimerne på linje 220, som er trådt i kraft med køreplanen for 2012, foreslås ligeledes vurderet ved trafikbestillingen i 2014..
Tidsplan for trafikbestilling
Bestilling af buskørsel 2013 skal afgives inden 1.
maj 2012. Tidsplanen er følgende:
Januar-februar 2012: Analyser og vurdering af de skitserede justeringer ovenfor samt de økonomiske konsekvenser, set i relation til Movias basisbudget for 2013, som forventes at foreligge medio januar 2012.
Marts 2012: Analyseresultater samt forslag til trafikbestilling forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget samt Byrådet til vedtagelse.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
8. Fastholdelse af afslag til dispensation til nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplanerÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/12041
Fastholdelse af afslag til dispensation til nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplaner
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om administrationen skal ændre praksis i forhold til at meddele afslag til ansøgninger om dispensationer til nyopførelser af byggeri omfattet af relative nye lokalplaner.
Administrationen indstiller at nuværende praksis fastholdes, således, at der fortsat gives afslag til dispensationer til opførelser af nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplaner, hvorfor meddelt dispensation til Fuglesangsvej 20 fastholdes.
Administrationen har en praksis om, kun at give byggetilladelse uden dispensation til nyopførelse af byggeri, som opfylder alle bestemmelser i relative nye vedtaget lokalplaner. Ved relative nye lokalplaner forstås de lokalplaner, som er endeligt vedtaget fra og med 1998, hvor Bygningsreglementet for småhuse trådte i kraft.
Ejeren af Fuglesangsvej 20 mener, at praksis er for stram og har bedt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vurdere denne. Sagen forelægges politisk, da den er principiel.
I 2007 retter en potentiel køber af Fuglesangsvej 20 henvendelse til administrationen, hvori ansøgeren forespørger om muligheden for opførelse af en tilbygning til den eksisterende bolig, som er opført i 1986 på dispensation. Ejendommen er omfattet af lokalplan 316.2 Kystområdet, Solrød fra 2007 og er beliggende i første række til vandet.
Administrationen giver afslag til tilbygningen, da ejendommen har et tinglyst vejudlæg ned til vandet og arealreservation til en af i alt 2 mulige vendepladser på Fuglesangsvej, som betyder, at det skråhøjdegrænseplan overskrides.
Administrationen orienterer ansøger om muligheden for nedklassificering af vejen til sti, hvilket vil betyde, at det skråhøjdegrænseplan vil bortfalde. Det kræver, at Vejlauget søger kommunen om nedklassificering af vejudlægget til sti og aflysning af arealreservation til vendeplads på nr. 23, mod at arealreservation til vendeplads udnyttes og etableres.
Vejlauget søger Vejmyndigheden om nedklassificeringen af vejen til sti og Vejmyndigheden nedklassificerer vejen til sti og aflyser arealreservationen til vendeplads i 2010.
Ansøgeren har i mellemtiden købt ejendommen og vælger i stedet for at udnytte sin tilbygningsmulighed at ansøge om opførelse af en helt ny bolig, med forventning om, at tidligere meddelt dispensation til opførelse af eksisterende bolig kan overføres til den nye bolig. Administrationen meddeler afslag til dette, da den eksisterende bolig er opført efter en tidligere gældende lokalplan fra 1983, og derfor nu skal opfylde bestemmelser i den gældende lokalplan fra 2007. En tilbygning vil ikke længere overskride det skrå højdegrænseplan, da vejudlægget ud for boligens østlige ende nu er nedklassificeret til sti, og dermed ikke kræver dispensation, hvorimod en helt ny bolig, som ligger ud mod anlagt vejareal i den vestlige ende af grunden, vil overskride det skrå højdegrænseplan.
Administrationens praksis for sådan og lignende sager er, at opførelse af nyt byggeri skal opfylde betingelserne i relative nye lokalplaner, idet Byrådet inden for en kort årrække har taget stilling til, hvordan nyt byggeri skal opføres i et givent område.
Da sagen er principiel og ikke enkeltstående skal Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tage stilling til, om administrationens nuværende praksis i sådanne sager til nyopførelser af byggeri fortsat skal være gældende. Det betyder at byggeri fortsat skal opføres fuldstændigt i henhold til lokalplanernes bestemmelser. Alternativt skal praksis laves om, så der åbnes op for muligheder for dispensationer til nyt byggeri i relative nye lokalplaner.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
9. Gennemsnitsløn 2012 - nyberegningÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/173
Gennemsnitsløn 2012 - nyberegning
Byrådet skal tage stilling til en ændring af gennemsnitslønningerne anvendt i budget 2012.
Administrationen indstiller, at:
- Gennemsnitslønningerne ændres efter genberegning fra regnskab 2010, merudgift 3.200.000 kr.
- Lønfremskrivningen 2011-2012 reduceres fra 2,40 % til 2,29 %, mindreudgift 505.000 kr.
- Der afsættes midler til en pulje vedr. børn med særlige behov, 500.000 kr.
- Der afsættes midler til pulje vedr. PAU-/PGU tillæg, 560.000 kr.
- Der afsættes midler til en pulje vedr. nødstedte institutioner og afdelinger, 705.000 kr. i 2012. I budgetforslag 2013-2016 forhøjes denne til 1.522.000 kr. finansieret ved nedskrivning af gennemsnitsløn for pædagoger og pædagogmedhjælpere.
- Merudgiften på 4.500.000 kr. finansieres af pulje vedr. gennemsnitsløn, der er afsat i budget 2012 og fremefter. Konsekvensen indarbejdes i budgetforslag 2013-2016.
Solrød Kommune har en lønsumsstyringsmodel, der giver institutioner og afdelinger råderet over egen lønsum. Beregningen af denne tager udgangspunkt i en gennemsnitsløn for de stillinger, der er normeret til området. Gennemsnitslønnen er sidst beregnet i 2008 på baggrund af de regnskabsmæssige gennemsnitslønninger i 2007.
Det er nødvendigt at foretage en korrektion af gennemsnitslønningerne, fordi overenskomst 2008 (gældende 2008-2011) har medført forskellig udvikling i overenskomsterne, ligesom det er nødvendigt at foretage en opdatering af gennemsnitslønnen med jævne mellemrum.
Administrationen har lavet en nyberegning af gennemsnitslønningerne, og anbefaler på den baggrund at opdatere gennemsnitslønningerne i forhold til niveauet i regnskab 2010, reguleret frem til 2012 priser efter skøn fra Kommunernes Landsforening (KL). I nyberegningen er der lavet sammenligninger med lønniveauet i omliggende kommuner m.v., og i givet fald justeret til, så kommunen ikke giver unormalt høje eller lave lønninger.
Nyberegningen betyder, at gennemsnitslønningerne under et skal hæves med et samlet beløb på 3.475.000 kr. Udgiften finansieres via den i budget 2012-2015 afsatte pulje til formålet.
Til budgetforslag 2013-2016 vil de ændrede gennemsnitslønninger blive indarbejdet. Der vil dog inden sommerferien ske en beregning af gennemsnitslønningerne i regnskab 2011. Resultatet af beregningen fremlægges for direktionen inden sommerferien.
Det bemærkes, at gennemsnitslønningerne for skolelærere blev reguleret i 2011 i forbindelse med sagen vedr. skolernes underskud. De vil derfor først blive omfattet, i det omfang gennemsnitslønnen for regnskab 2011 (april-maj 2012) skulle vise sig at afvige fra det budgetterede.
De lønninger der er steget mest er primært elevlønninger, socialrådgivere, sygehjælpere, enkelte typer ingeniører. Modsat er der et fald på pædagoger, medhjælpere, sygeplejersker, køkkenassistenter m.fl. Den komplette oversigt findes i bilag 1.
De områder der påvirkes mest på lønsummen er fortrinsvis Børn og Unge Rådgivningen, mens daginstitutionerne taber pga. det generelle fald i lønningerne hos pædagoger, medhjælpere og køkkenassistenter.
Nyt lønskøn
KL har i juni udarbejdet et nyt pris- og lønskøn, i hvilket lønstigningen fra 2011 til 2012 nedjusteres fra 2,40 % til 2,29 %. Med en lønsum på ca. 500 mio. kr. i 2012 svarer det til en forventet mindreudgift på 505.000 kr. Det anbefales, at nedjusteringen indarbejdes i budget 2012, budgetforslag 2013-2016 og gennemsnitslønningerne.
Pulje til børn med særlige behov
Derudover anbefales det at afsætte en pulje til børn med særlige behov (f.eks. handicap, diabetes mv.), hvor der i dag udbetales et tillæg til medarbejdere, der arbejder med børnene i daginstitutioner og SFO. Udbetalingen af tillægget sker med baggrund en kollektiv lønaftale for BUPL-ansatte (daginstitutioner, SFO, klub). Aftalen er fra 2000, og genforhandles i januar/februar 2012. Der er ca. 100 børn i målgruppen, og hvert barn udløser et tillæg på ca. 5.000 kr. Tillæggene har hidtil været finansieret af demografien på området (årspladspuljen), hvilket må betegnes som forkert. Merudgiften på ca. 500.000 kr. finansieres via nedskrivning af gennemsnitslønningerne på området (udgiften har hidtil indgået i gennemsnitslønnen).
Pulje til kompensation af merudgift vedr. PAU / PGU tillæg
Det foreslås, at der afsættes en pulje til at kompensere institutionerne for udbetalingen af tillæg til personer, der får PAU eller PGU. Der er tale om en pædagogisk assistent uddannelse (PAU), en overbygning til pædagogmedhjælper. Medarbejderne har krav på at kunne få tjenestefrihed til at tage uddannelsen, og er efterfølgende berettiget til 6-9 løntrin oveni grundlønnen. Det forudsættes pt., at der er ca. 20 med disse uddannelser og at tillægget i gennemsnit vil udgøre 28.000 kr. – dvs. en merudgift på 560.000 kr., finansieres via nedskrivning af gennemsnitslønningerne på området (da udgiften hidtil har indgået i gennemsnitslønnen).
Pulje til nødstedte institutioner
Der har i de senere år været enkelte institutioner, der haft svært ved at overholde lønsumsbudgettet, bl.a. som følge af en anciennitetstung medarbejderstab, der har kostet mere end den afsatte gennemsnitsløn. Hertil kommer, at den udligningsmodel, der delvist skulle afhjælpe dette, blev udfaset i budget 2009-2011. Det anbefales, at afsætte 1.522.000 kr. til nødstedte institutioner/afdelinger, der kan få tildelt støtte et år da gangen. Direktionen administrerer puljen, der fordeles efter kriterier som baserer sig på anciennitet, mulighed for omdisponering af medarbejdere samt problemets omfang. Merudgiften på 1.522.000 kr. finansieres via den i budget 2012-2015 afsatte pulje til formålet.
Opsamling
Det anbefales, at gennemføre de anførte ændringer, og finansiere merudgifterne i 2012 med puljen vedrørende gennemsnitsløn på 4.500.000 kr. Til budgetforslag 2013-2016 indarbejdes ændringerne, idet gennemsnitslønningerne reguleres tilsvarende. Af tabel 1 fremgår de samlede bevillingsmæssige ændringer i forslaget.
Tabel 1: Bevillingsmæssige ændringer i forslaget
Emne |
Beløb 2012, kr. |
Budgetforslag 2013-2016, kr. |
Ændring af gennemsnitsløn 2012 |
3.475.000 |
3.475.000 |
Ændring af PL fremskrivning 2011-2012, fra 2,40 % til 2,29 % |
-507.000 |
-507.000 |
Nedskrivning gennemsnitsløn vedr. særlige behov samt PAU/PGU |
-1.100.000 |
-1.100.000 |
Pulje børn med særlige behov (personaleafdelingen) |
500.000 |
500.000 |
Pulje til PAU / PGU (personaleafdelingen) |
560.000 |
560.000 |
Pulje til nødstedte institutioner (direktionen) |
1.522.000 |
1.522.000 |
Nedskrivning af pulje vedr. gennemsnitsløn |
-4.500.000 |
-4.500.000 |
Total |
0 |
0 |
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der flyttes midler fra en central afsat pulje til alle institutioner og afdelinger i kommunen. Da den centrale pulje kan dække merudgiften er der ingen påvirkning af kassebeholdningen.
Ændringerne indarbejdes i det kommende budgetforslag 2013-2016.
Byrådet.
10. Orientering om indkøb og udbud 2011/2012Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/50
Orientering om indkøb og udbud 2011/2012
Byrådet skal orienteres om indkøb og udbud i 2011/2012 samt vedtage reviderede ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune”.
Administrationen indstiller, at:
- Orienteringen om indkøb og udbud i 2011/2012 tages til efterretning.
- De reviderede ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune” vedtages.
Det fremgår af ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune”, at Byrådet hvert år skal orienteres om de EU-udbud, der er foretaget i Solrød Kommune i det pågældende kalenderår. Endvidere skal Byrådet orienteres om indsatsområdet for det kommende år.
Udbudsoversigt 2011
Udbudsoversigten i bilag 1 viser de kontrakter, som Solrød Kommune har indgået/forlænget i 2011, og hvor udbudspligten er afløftet. Udbudspligten kan for mindre kontrakters vedkommende (0,5 – 1,5 mio. kr.) afløftes gennem forudgående annoncering i henhold til tilbudsloven, som i Solrød Kommune som minimum indebærer annoncering på kommunens hjemmeside. For større kontrakters vedkommende (over 1,5 mio. kr.) kan udbudspligten afløftes gennem afholdelse af EU-udbud eller via anvendelse af rammeaftaler indgået efter EU-udbud.
Udbudsplan 2012
Udbudsplanen for 2012 fremgår af bilag 2. For flere kontrakters vedkommende er det planen at udnytte de muligheder, der er for at gøre brug af rammeaftaler indgået af SKI (Staten og Kommunernes Indkøb) eller i FUS-regi. (FUS= Fællesudbud Sjælland). Det kan ikke udelukkes, at udbudsplanen vil blive ændret, når administrationen får adgang til data i det indkøbsanalysesystem, der snart kan tages i brug, jf. nedenfor.
Yderligere information om indkøb og udbud
I det forløbne år er der foretaget en indsats for at udbrede kendskabet til udbudsreglerne, og de aftaler Solrød Kommune har indgået, via information om reglerne og aftalerne på diverse afdelings- og institutionsledermøder.
Endvidere er der foretaget gevinstberegning på en række aftaler indgået i FUS-regi. Gevinstberegningerne har bl.a. vist, at Solrød Kommune på 5 udvalgte aftaler indgået i FUS-regi har opnået en samlet årlig besparelse på ca. 0,9 mio. kr. Beregningerne er baseret på aftalepriser før og efter FUS-udbuddet sammenholdt med historisk forbrug på området.
Solrød Kommune har arbejdet på at implementere et E-handelssystem. Det har vist sig, at systemet ikke giver den forventede værdi i forhold til omkostningerne ved at have systemet, hvorfor e-handelssystemet er afviklet ved udgangen af 2011. I stedet er Økonomiafdelingen ved at anskaffe et indkøbsanalysesystem, som på en effektiv måde vil kunne give et overblik over kommunens indkøb, herunder et overblik over:
- Den indkøbsvolumen kommunen anvender på forskellige områder.
- Om indgåede aftaler benyttes.
- Om leverandørerne overholder de aftalte priser.
Det er hensigten, at systemet skal bidrage til øget opmærksomhed på de indgåede aftaler, øget opfølgning over for leverandører og som redskab til en mere optimal prioritering af, hvilke kontrakter, der udbydes.
KL og den tidligere regering har i økonomiaftalen for 2012 sat fokus på, at kommunerne sammen skal indgå såkaldt forpligtende aftaler, hvor de deltagende kommuner forud for kontraktindgåelse på et givent område går ind og forpligter deres indkøbsvolumen. Solrød Kommune deltager allerede i forpligtende aftaler i FUS-regi, men de nye forpligtende aftaler skal indgås på landsplan.
SKI er udpeget til at varetage udbuddene (20 forpligtende aftaler over de næste 4 år).
Administrationen slutter generelt op om de forpligtende aftaler, om end det skal vurderes fra sag til sag, om det er fordelagtigt at gå med.
Ud over afholdelse af udbud, jf. udbudsplanen for 2012 er det hensigten, at der i løbet af 2012 skal arbejdes med at:
- Afdække anvendelsen af de indgåede indkøbsaftaler.
- Konkretisere udbudsstrategien 2010-2013 samt
- Afdække yderligere muligheder for effektiviseringer gennem indkøb, bl.a. via data fra indkøbsanalysesystemet.
Retningslinjer for indkøb og udbud
Byrådet vedtog i december 2010 ”Retningslinjer for indkøb og udbud”. Administrationen har revideret disse retningslinjer, så der er taget højde for den udvikling, som er foregået i 2011, bl.a. således at afsnittet om e-handel er udgået og tærskelværdierne er ændret som følge af den årlige regulering.
De reviderede retningslinjer er vedlagt med ændringsmarkeringer som bilag 3. Administrationen lægger op til, at Byrådet vedtager de reviderede retningslinjer.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Byrådet.
Bilag
11. Etablering af værestedslignende tilbud og personalebase for Handicap og socialpsykiatri - ansøgningÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/23784
Etablering af værestedslignende tilbud og personalebase for Handicap og socialpsykiatri - ansøgning
Byrådet skal tage stilling til etablering af værestedslignende tilbud for sindslidende og udviklingshæmmede borgere, etablering af personalebase for Handicap og socialpsykiatri, etableringsudgifter samt omkontering af huslejeudgifter.
Administrationen indstiller, at:
- Etablering af værestedslignende tilbud for sindslidende og udviklingshæmmede borgere pr. 1. februar 2012 godkendes.
- Etablering af personalebase for Handicap og socialpsykiatri pr. 1. februar 2012 godkendes.
- Anlægsbevilling på 264.000 kr. finansieres i 2012 ved budgetomplacering fra driftskonti ”Beskyttet beskæftigelse” med kr. 50.000,00 og Støttekontaktpersonordningen med kr. 214.000.
- Budget til drift på 211.005 kr. i 2012 omplaceres fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).
- Budget til drift på 230.187 kr. årligt omplaceres fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14) i 2013 og fremefter.
Solrød Kommunes støttekontaktpersonordning for sindslidende benytter hver tirsdag eftermiddag og aften huset på Fasanvej 16 til et værestedslignende tilbud til deres borgere. Denne aktivitet er til stor gavn for borgerne, som er meget glade for tilbuddet.
Fasanvej 16 er ejet af Solrød Spildevand A/S og har tidligere virket som tjenestebolig for Renseanlægget. Gennem de seneste 2 år har Fasanvej 16 hovedsagelig været anvendt som base for et beskæftigelsesprojekt under Job- og SocialCenteret samtidig med, at støttekontaktpersonordningen har anvendt huset tirsdag eftermiddag og aften. Beskæftigelsesprojektet er pr. 1. oktober 2011 flyttet til adressen Flasken 1 i Solrød Landsby. Det har hidtil været meningen, at Fasanvej 16 efter flytningen af beskæftigelsesprojektet til Solrød Landsby skulle overgå til Solrød Spildevand A/S.
Administrationen har afdækket mulighederne for at finde en anden egnet og centralt beliggende bygning, som ville kunne lejes med det formål at etablere et værestedslignende tilbud til sindslidende og udviklingshæmmede i Solrød Kommune. Dette har dog vist sig ikke at være muligt, og administrationen foreslår derfor, at Fasanvej 16 fremover benyttes som base for et værestedslignende tilbud til sindslidende og udviklingshæmmede og samtidig som personalebase for medarbejderne ansat i Handicap og socialpsykiatri under Job- og SocialCenteret. Hvis der senere vil være en anden egnet og centralt beliggende bygning, som vil kunne lejes til formålet, vil lejemålet af Fasanvej 16 kunne opsiges.
Fordele for borgerne
Der er en række fordele for de sindslidende og udviklingshæmmede borgere i Solrød Kommune ved at benytte Fasanvej 16 som et værestedslignende tilbud:
- Fasanvej 16 ligger tæt på offentlig transport og i gåafstand til Solrød Centeret, hvilket er en stor fordel i forbindelse med udførelsen af aktiviteter for målgruppen af sindslidende og udviklingshæmmede borgere.
- Huset på Fasanvej ligner ikke en typisk institution. Mange af borgerne i gruppen har dårlige erfaringer med institutionsophold.
- Der findes i dag et ”støttecentertilbud” for udviklingshæmmede og et ”støttecentertilbud” for sindslidende borgere i Solrød Kommune. Disse aktiviteter foregår pt. i Aktivitetscenteret. Borgerne er meget glade for begge tilbud og har længe ønsket deres eget sted, som de kan være med til at indrette, og som kan have de funktioner og muligheder, som de har brug for. Ved brug af Fasanvej 16 til disse aktiviteter, frigives lokaler i Aktivitetscenteret til anden brug.
- De to ”støttecentertilbud” er pga. deres popularitet hos borgerne velbesøgte, og der i deres nuværende form ikke plads til, at alle kan deltage. Fasanvej 16 vil kunne løse dette pladsproblem.
- Fasanvej 16 vil derudover kunne rumme andre aktiviteter, f.eks. samtalegrupper, rådgivning, værestedsaftener for nye grupper, f.eks. unge med ADHD, og andre aktiviteter.
Fordele for personalet
Ud over at være fysisk ramme for et værestedslignende tilbud vil Fasanvej 16 kunne indrettes som personalebase for de 11 medarbejdere i Handicap og socialpsykiatri under Job- og SocialCenteret, hvilket vil give følgende fordele:
- De 11 medarbejdere i Handicap og socialpsykiatri har aktuelt ingen fast personalebase. Det vil sige, at de ikke har egen pc-arbejdsplads, ingen plads til at holde personlige/fortrolige samtaler med borgere og pårørende, ingen mødelokaler og ingen steder at opbevare deres ting. Dette problem vil kunne løses med Fasanvej 16. Kravene om større dokumentation af arbejdsindsatsen gør det ligeledes nødvendigt med en bedre pc-adgang for personalet.
- Medarbejderne i både hjemmevejleder- og støttekontaktpersonordningerne oplever i deres daglige arbejde undertiden, at borgeren ikke er hjemme, eller at de af borgeren bliver bedt om at gå før tid, når de er ude og støtte borgeren i egen bolig. I disse situationer vil det være hensigtsmæssigt at kunne benytte sig af huset på Fasanvej 16.
- Fasanvej 16 vil kunne rumme personalemøder for hele medarbejdergruppen i Handicap og socialpsykiatri.
- De manglende mødelokaler udgør til tider en sikkerhedsrisiko for medarbejdergruppen. Svage borgere kan i pressede situationer benytte sig af vold som udtryksmiddel over for medarbejderne. I sager, hvor det vurderes, at der kan forekomme en risiko for dette, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalerne i et lokale, hvor kolleger evt. kunne komme til undsætning. Hertil kan Fasanvej 16 ligeledes kunne anvendes.
Økonomi
Huset på Fasanvej 16 er yderst egnet både som værestedslignende tilbud og som personalebase for Handicap og socialpsykiatri, men trænger til en indvendig renovering. Den udvendige vedligeholdelse kan pålægges ejeren, Solrød Spildevand A/S.
Der er givet tilsagn fra direktøren af Solrød Spildevand om forlængelse af lejeaftalen fra det nuværende 1 år til et antal år, der modsvarer kommunens investering i bygningen. Prisen på lejeaftalen på 850 kr. pr. m2.
Der en række nødvendige anlægsomkostninger, der beløber sig til i alt: 264.000 kr.
Derudover er der udgifter til husleje, vand, el og lignende på 230.187 kr. årligt. Dette svarer til en udgift på 211.005 kr. i februar til december 2012.
Høringssvar fra Handicaprådet:
Handicaprådet har tilbagemeldt følgende udtalelse:
Handicaprådet udtaler, at det er et godt, fremsynet og visionært tilbud, som man ser frem til går i drift.
Endvidere udtaler Handicaprådet stor tilfredshed med det engagement og den energi, de oplever hos lederen af tilbuddet.
Anlægsbevilling på 264.000 kr. finansieres i 2012 ved budgetomplacering fra driftskonti ”Beskyttet beskæftigelse” med 50.000 kr. og Støttekontaktpersonordningen med kr. 214.000 kr. og ”Støttekontaktpersonordningen” med 100.000 kr. Den resterende anlægsbevilling på kr. 114.000 kr.(anlæg af parkeringsplads) finansieres i 2013 på området for ”Støttekontaktpersonordningen”.
Budget til drift på 211.005 kr. i 2012 finansieres gennem budgetomplacering fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).
Budget til drift på 230.187 kr. i 2013 og fremefter finansieres gennem budgetomplacering fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).
Byrådet.
I forhold til finansieringen præciseres det, at der under anlægsmidler er tale om ØD-midler, hvorfor det ikke har indflydelse på serviceniveauet indenfor de nævnte områder.
Pkt. 1-5 anbefales.
Bilag
12. Kommunegaranti til Solrød FjernvarmeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/23907
Kommunegaranti til Solrød Fjernvarme
Byrådet skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Fjernvarme for optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr. og opkrævning af garantiprovision.
Administrationen indstiller, at:
- Der ydes tilsagn om kommunegaranti med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr.
- Der opkræves garantiprovision på 1,0% p.a. af det garanterede beløb, der forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen.
- Der opkræves en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. første gang i 1. kvartal 2013 af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet.
- Indtægtsbevilling på 60.949 kr. tilgår kassebeholdningen.
Solrød Fjernvarme har i brev af 15. december 2011 ansøgt om kommunegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr.
Lånet på 6,3 mio. kr. skal anvendes til:
Ledningsarbejder på Kildeager |
700.000 kr. |
Ny hovedledning Dige-Broparken |
3.500.000 kr. |
Hovedledning m.v., Højagervænget |
800.000 kr. |
Merudgift ledning Trylleskov Strand |
1.000.000 kr. |
Forberedelse af underføring ny jernbane og motorvejsudvidelse |
300.000 kr. |
I alt |
6.300.000 kr. |
På ekstraordinær generalforsamling den 15. december 2011 fik bestyrelsen bemyndigelse til at optage lånet.
Der foreligger lånetilbud fra KommuneKredit på nominelt 6.649.000 kr., til nominel rente på 3 %, og et provenue på 6.299.927,50 kr.
Fra Solrød Fjernvarmes årsregnskab for 2010/11 kan udledes følgende nøgletal:
Årlig omsætning |
38,7 mio. kr. |
Anlægsaktiver |
67,3 mio. kr. |
Likvid beholdning |
4,6 mio. kr. |
Egenkapital |
25,0 mio. kr. |
Langfristet gæld i alt |
44,5 mio. kr. |
Ifølge budget for regnskabsår 2011/12 er den årlige omsætning sat til 35,5 mio. kr.
Solrød Fjernvarme har ifølge regnskabet udelukkende lån i KommuneKredit.
Ifølge udtræk fra KommuneKredit er der pr. 31. december 2011 en samlet restgæld på 44,8 mio. kr. på kommunegaranterede lån.
Ifølge lånebekendtgørelsen § 12, stk. 1 kan kommunen stille garanti til formål som kommunen selv kan låne til.
Garantiprovision
I henhold til Tilsynsrådet er det en betingelse for kommunegarantien, at Solrød Fjernvarme betaler et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien.
Baggrunden herfor er, at en kommune ikke må bruge sine skatteindtægter til at yde tilskud til den begrænsede kreds af kommunens borgere, der får forsyning fra forsyningsvirksomheden.
En vederlagsfri garanti til Solrød Fjernvarme vil indebære, at kommunen yder et tilskud til Solrød Fjernvarme via Solrød Fjernvarmes adgang til fordelagtig låneaftale i Kommunekredit. En sådan garanti vil betyde en forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv-princippet forudsætter.
Det er ved forespørgsel i kommunens pengeinstitut blevet oplyst, at markedsprisen for en sådan garanti vil ligge på mellem 2,5% og 1,0% p.a. alt efter risikoen. Administrationen anbefaler, at der opkræves garantiprovision på 1,0% p.a. ved garantistillelsen og en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet. Dette vil betyde, at der på et nominelt lån på 6.649.000 kr. skal der betales 60.949 kr. i garantiprovision ved garantistillelsen.
Der er en generel sag på vej til politisk behandling vedrørende garantiprovision på de eksisterende lån i Solrød Fjernvarme, hvor der tidligere er givet kommunegaranti.
Der er ikke budgetteret med indtægter fra garantiprovision. Indtægten på 60.949 kr. tilgår kassebeholdningen.
Byrådet.
13. Endelig vedtagelse af VVM-redegørelse for Solrød Biogasanlæg og tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/16016
Endelig vedtagelse af VVM-redegørelse for Solrød Biogasanlæg og tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af VVM-redegørelse af biogasanlægget, herunder tillæg til VVM-redegørelse samt til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021.
Administrationen indstiller, at:
- VVM-redegørelse af biogasanlægget inklusivt tillæg, godkendes
- Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 godkendes.
Byrådet godkendte den 10. oktober 2011 (dagsordenspunkt 144) et forslag til VVM-redegørelse af Solrød Biogasanlæg, forslag til miljøgodkendelse, samt forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021. Samtidig blev det besluttet, at sende forslagene i offentlig høring i 8 uger i perioden 11. oktober 2011 – den 8. december 2011.
I forbindelse med høringen er der indkommet 11 høringssvar fra både høringsparter og borgere. Flere udtrykker opbakning til projektet, særligt på grund af de mange medfølgende miljøfordele, herunder fjernelse af tang fra stranden og muligheden for produktion af grøn energi fra lokale energiressourcer, mens ingen har udtrykt modstand mod etableringen af anlægget.
Af de 11 indkomne høringssvar, er der syv bemærkninger til VVM-redegørelsen, to bemærkninger til miljøgodkendelsen, mens to meddeler, at man ingen bemærkninger har.
VVM-redegørelsen
Af de i alt syv bemærkninger til VVM-redegørelsen har alene Naturstyrelsens bemærkning vedr. uddybende begrundelse for valg af placering medført ændringer i forhold til det oprindelige forslag til VVM-redegørelsen. I den forbindelse er der udarbejdet et særskilt tillæg, der vedlægges som bilag til VVM-redegørelsen. Ændringen består bl.a. i en uddybende beskrivelse af nitratfølsomheden og drikkevandsinteresserne i området, herunder en uddybende redegørelse for den valgte placering, samt hvordan risici for udslip fra anlægget vil blive forebygget og evt. udslip håndteret.
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009 – 2021
Der var ingen bemærkninger til Kommuneplantillægget.
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Byrådet.
Bilag
14. Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen for 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/22879
Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen for 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand på baggrund af skema B.
Administrationen indstiller, at
- Anskaffelsessummen på 131.605.000 kr. godkendes.
- Det kommunale grundkapitallån ændres fra 9.212.350 kr. til 9.212.000 kr.
- Støttesagsgebyret til kommunen ændres fra 328.000 kr. til 329.000 kr.
- De tidligere godkendte bevillinger i 2011 til grundkapitallån og støttesagsgebyr genbevilges i 2012.
- Administrationen bemyndiges til at godkende byggeregnskabet på baggrund af skema C efter byggeriets færdiggørelse, hvis der ikke er væsentlige økonomiske ændringer i forhold til skema B.
Sagsforløbet i en støttesag er følgende:
- Kommunen giver tilsagn til støttet byggeri på baggrund af skema A. Herefter påbegynder bygherren byggesagen, etablerer byggelån og udbyder byggearbejderne.
- Senest 9 måneder efter at der er meddelt tilsagn om støtte, fremsender bygherren skema B og anmoder om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriet påbegyndes.
- Når byggeriet er afsluttet fremsender bygherren skema C som er byggeregnskab for byggeriet.
Byrådet godkendte den 13. december 2010 at give tilsagn om støtte til opførelse af 66 familieboliger på baggrund af skema A, som følger
- Godkendte anskaffelsessummen på 131.605.000 kr.
- Meddelte tilsagn om støtte i form af et grundkapitallån på 9.212.350 kr.
- Meddelte tilsagn om kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, som ligger udover 60% af ejendommens værdi.
- Meddelte en udgiftsbevilling på 9.212.500 kr. til grundkapitallån med rådighedsbeløb i 2011.
- Meddelte en indtægtsbevilling på 328.000 kr. til støttesagsgebyr med rådighedsbeløb i 2011.
Boligselskabet Domea, Solrød (tidligere Solrød Ældreboligselskab) anmoder om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand, på baggrund af skema B.
Byggeriet starter den 1. marts 2012.
Projektet er efter kommunens ønske øget til 70 familieboliger, da 4 store boliger er opdelt i 8 små, dog med uændret boligareal på 6.090 m2.
Der kan ifølge støttebekendtgørelsen maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:
6.090 m2 til maksimumbeløb for familieboliger på 21.160 kr. pr. m2 boligareal i alt 128.864.400 kr.
Hertil kommer et tillæg til byggeri i energiklasse 2 på 920 kr. pr. m2 boligareal i alt 5.602.800 kr. Den samlede anskaffelsessum kan herefter maksimalt udgøre 134.467.200 kr.
Anskaffelsessummen udgør i henhold til skema B 131.605.000 kr.
Det er denne anskaffelsessum, som bygherren søger om godkendelse af, og den finansieres således:
- Realkreditlån, 91% 119.761.000 kr.
- Kommunalt grundkapitallån,7% 9.212.000 kr.
- Beboerindskud, 2% 2.632.000 kr.
Udover det kommunale grundkapitallån, påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, som ligger udover 60% af ejendommens værdi. Den kommunale garanti er ikke opgjort beløbsmæssigt. Opgørelsen vil først foreligge, når ejendommen er opført og vurderet.
De samlede udgifter og indtægter i støttesagen er således:
- Kommunalt grundkapitallån: 9.212.000 kr. (udgift)
- Kommunalt gebyr: 329.000 kr. (indtægt)
Boligselskabet oplyser, at lejen for familieboligerne er beregnet til 958 kr. pr. m2 eks. vand, varme og el.
Administrationen foreslår, at administrationen bemyndiges til at godkende skema C, hvis der ikke er væsentlige økonomiske ændringer i forhold til skema B.