Dagsordener og referater - Solrød Kommune

1. Budgetlægning 2013-2016 - Procedure og tidsplanÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/23550

Budgetlægning 2013-2016 - Procedure og tidsplan

Byrådet skal tage stilling til procedure og tidsplan for Budget 2013 og overslagsårene 2014-2016, den politiske budgetopfølgning i 2012 og processen i forhold til politiske mål og kvalitetskontraktmål.

Administrationen indstiller, at:

Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2013-2016 godkendes.
Der foretages politisk budgetopfølgning i 2012 pr. 31. marts og 30. september og ved halvårsregnskabet pr. 30. juni.
Opfølgningsredegørelse 2011 på kvalitetskontraktmålene indgår i Årsberetning 2011.
Politiske mål - herunder kvalitetskontraktmål - for 2013 behandles af fagudvalgene i juni 2012.

Der er vedlagt notat med forslag til procedure og tidsplan for udarbejdelse af budget for 2013-2016, den politiske budgetopfølgning i 2012 samt politiske mål (herunder kvalitetskontraktmål).

Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2013-2016
De politiske hovedaktiviteter i forbindelse med budgetlægningen for 2013-2016 er opdelt i 2 faser:

Faktafase, der løber fra foråret og hen over sommerferien.
Politikfase, der følger efter sommerferien.

Faktafasen er forberedende og anvendes til at tilvejebringe information og viden til brug for politikfasen:

Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og ledere.
Byrådets temamøde den 29. maj 2012
Byrådets godkendelse af halvårsregnskab 2012 og forventet regnskab 2012 på mødet den 27. august 2012.

I politikfasen foregår den egentlige politiske drøftelse og vedtagelse af budgettet:

Byrådets budgetkonference den 31. august 2012.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling af budget 2013-2016 den 10. september 2012.
Byrådet afholder orienteringsmøde for alle brugerbestyrelser torsdag den 13. september 2012.
Byrådets 1. behandling af budget 2013-2016 den 17. september 2012.
Frist for politiske ændringsforslag til budgetforslaget den 24. september 2012.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 2. behandling af budget 2013-2016 den 1. oktober 2012.
Byrådets 2. behandling af budget 2013-2016 den 8. oktober 2012.

Procedure og tidsplan følger principperne i kommunens styringsmodel og erfaringerne fra tidligere år. Der er ligeledes taget hensyn til den faseopdelte budgetlægning i KL-regi, så Økonomi-, teknik- og miljøudvalget først fremsætter budgetforslaget til 1. behandlingen efter borgmestermødet den 30. august 2012, og fristen for politiske ændringsforslag er efter borgmestermødet den 19. september 2012.

Den politiske budgetopfølgning i 2012.
Den politiske budgetopfølgning i 2012 vil ske via budgetrevisionen pr. 31. marts 2012 og budgetrevisionen pr. 30. september 2012, samt halvårsregnskabet pr. 30. juni 2012.

Ved budgetrevisionerne og halvårsregnskabet foretages et skøn over forventet regnskabsresultat for 2012 og overførsel af ØD-midler til 2013, samt en vurdering af om rammen til serviceudgifter i budget 2012 kan overholdes.

Resultatet af budgetrevisionerne vil blive behandlet på møderne i maj og november, og halvårsregnskabet vil blive behandlet på møderne i august. I forhold til de tidligere år er den første politiske budgetopfølgning rykket frem fra 30. april til 31. marts, så opfølgningen sker samtidig med den lovpligtige opfølgning på det specialiserede socialområde, ligesom opfølgningen kan danne grundlag for den første indberetning til KL jf. budgetsamarbejdet af regnskabsskøn for 2012.

Politiske mål - herunder kvalitetskontraktmål
Opfølgningsredegørelse 2011 på kvalitetskontraktmålene vil blive udarbejdet som en integreret del af opfølgningen af politiske mål for 2011 og vil indgå i Årsberetning 2011.

Administrationen vil inden udgangen af april måned udarbejde forslag til politiske mål og kvalitetskontraktmål for 2013, der behandles i de respektive fagudvalg i juni måned.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Bilag

Procedure og tidsplan for budgetlægning 2013-2016

2. Forslag om etageboligbyggeri i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/19730

Forslag om etageboligbyggeri i Trylleskov Strand

Byrådet skal tage stilling til, om der skal arbejdes videre med et forslag om at bygge boliger i op til fem etager på én af tre boligøer i Trylleskov Strand.

Administrationen indstiller, at:

Der arbejdes videre med en plan for to etagehuse i fem etager.

Der arbejdes videre med en placering på boligø 22, beliggende imellem Trylleskov Allé og Cementvej.

Et byggefirma har henvendt sig til Solrød Kommune og har foreslået et etageboligbyggeri i Trylleskov Strand i fem etager. Der er kun foregået nogle meget indledende drøftelser, fordi rammelokalplanen, Lokalplan 603.2, højst giver mulighed for boligbyggeri i tre etager. Økonomi- teknik og miljøudvalget behandlede sagen på mødet i november 2011. Sagen blev udsat, fordi udvalget ønskede en placering på boligø 7 øst for banen belyst. Administrationen har nu inddraget en tredje placeringsmulighed, som tilgodeser både økonomi og beboernes betænkeligheder om indbliksgener.

Etageboliger har tre fordele uanset hvor de placeres:

Etageboliger vil sikre eller forøge det planlagte antal beboere. Dette er et godt argument for at fremme Byrådets ønske om S-togsstation i bydelen.
De boligsøgende vil helst bo i boliger i et plan. I elevatorbetjente boliger skal man ikke gå på trapper.
Muligheden for at bygge i 4 eller 5 etager fremmer interessen for at bygge. Developere er ikke interesserede i at bygge i tre etager fordi det er uforholdsmæssigt dyrt at elevatorbetjene et kun 3 etager højt byggeri.

Bebyggelsen må forventes enten at være ejerboliger eller private udlejningsboliger uden offentlig støtte, f.eks. pensionskasseboliger mv.

Skyggediagrammer:

Der er udarbejdet tredimensionelle skyggediagrammer, for de tre forskellige placeringer jf. bilaget ”Placering af etageboliger”. Forskellen på diagrammerne kan lettest opserveres, hvis man klikker frem og tilbage mellem diagrammerne på PC skærmen. Diagrammerne viser, hvordan skyggen fra en ny bebyggelse i fire eller fem etager vil ramme nabobebyggelserne på forskellige årstider. Resultatet af undersøgelsen er, at det kun er i de mørke vintermåneder, der vil opstå skygger på nabobebyggelserne.

Fordele og ulemper ved de tre placeringer:

Boligø 22 ved Cementvej

Fordele

Byggeriet vil være så langt væk fra de allerede solgte grunde, at der ikke vil være indbliksgener.

Bebyggelsen vil ligge vest for Jernvejsgårdens Have, og vil med sin højde give et fint samspil med de høje træer. Byggeriet vil få en herlighedsværdi ved at være nabo til denne have.

Den fremrykkede investering i at færdiggøre Trylleskov Allé på 5,8 millioner kroner vil blive nyttiggjort med salgsindtægten.

Mindre støj fra S-banen

Ulemper

Støj fra Cementvej. Dog ligger Cementvej i en grav på denne strækning hvilket er med til at begrænse støjgenerne.

Ikke så centralt i bydelen.

Boligø 23 vest for S-banen

Fordele

Nærheden til en forhåbentlig kommende S-togsstation vil i sig selv kunne bruges som argument for at fremme stationen.

Høj bebyggelse centralt i området vil forstærke oplevelsen af, at Trylleskov Strand er en ”bydel”, hvilket har været Byrådets målsætning fra start.

Ulempe

Visuelt tættest på de allerede solgte og bebyggede grunde og storparceller, hvilket allerede har udløst protester.

Kraftig udtynding af Jernvejsgårdens beplantning vil være nødvendig, for at få sydsol til lejlighederne.(Dette vil dog gælde for enhver bebyggelse der skal ligge på denne grund).

Boligø 7 øst for S-banen

Fordele

Byggeriet vil være så langt væk fra de allerede solgte grunde, at der med sikkerhed ikke vil være indbliksgener.

Jernen Allé og byggemodningen øst for banen vil komme i gang. Dermed vil der være mulighed for at udbyde de andre grunde, som ligger ved Karlstrup Strandvej.

Ulempe

Etapeplanen brydes og der er en risiko for at kommunen binder 6,5 millioner kroner i vejanlæg og byggemodning, som ikke bliver nyttiggjort i en årrække.

Administrationens vurdering:

Det anbefales, at der arbejdes videre med to etagehuse på fem etager, svarende til de to hjørnehuse på Solrød Centertorv ved Strandvejen. Det vil kræve et kommuneplantillæg at ændre bygningernes maksimalt tilladte højde fra 3 etager til 5 etager. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes en bebyggelsesplan for boligø 22 ved Cementvej, som kan danne grundlag for et kommuneplantillæg. Boligø 22 anbefales, fordi den sikrer mod indbliksgener for allerede solgte grunde og fordi allerede iværksatte vejanlæg byggemodningsarbejder nyttiggøres.

Hvis byrådet, efter et borgermøde om kommuneplantillægget beslutter at gå videre med projektet, skal grunden udbydes offentligt til salg.

Tidsplan:

Marts 2012: Forslag til bebyggelsesplan og kommuneplantillæg forelægges.

April – maj 2012: Offentlig høring med borgermøde.

August 2012: Endelig vedtagelse Kommuneplantillægget.

Oktober 2012: Offentligt udbud til etagehuse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Bilag

Placering af etageboliger i Trylleskov Strand

3. Betalingsring i HovedstadsområdetÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 12/432

Betalingsring i Hovedstadsområdet

Byrådet skal drøfte, hvordan Solrød Kommune stiller sig i forhold til etableringen af en eventuel betalingsring omkring København.

Administrationen indstiller, at Byrådet drøfter etableringen af en eventuel betalingsring omkring København.

Regeringen planlægger at etablere en betalingsring rundt omkring København, med henblik på at løse trængselsproblemer i hovedstaden. I praksis vil det betyde at der indføres en afgift på biltrafikken i København. Regeringen har samtidig varslet, at den i starten af 2012 vil lægge sig fast på finansieringen samt placeringen af betalingsanlæggene rundt om København.

Transportminister Henrik Dam Kristensen har inviteret Borgmester Niels Hörup til møde om betalingsringen den 6. februar 2012.

Dertil kommer, at borgmestrene i Omegnskommunernes Samarbejde (OS), der er et netværk bestående af 15 kommuner, har lavet en fælles udtalelse om regeringens planer om at etablere en fælles betalingsring. Borgmestrene har samtidig sendt udtalelsen til en række andre borgmestre – herunder Niels Hörup - med en opfordring om, at de også bakker op om udtalelsen.

I udtalelsen fra OS fremhæves det bl.a., at:

Omegnskommunerne skal have reel indflydelse om betalingsringen.
Der er behov for massive investeringer i den kollektive trafik inden en eventuel betalingsring etableres.
Regeringen skal skabe en samarbejdsplatform med kommunerne.
Provenuet fra en eventuel betalingsring skal investeres i forbedret kollektiv trafik i og omkring hovedstadsområdet.
Regeringen bør se på alternative løsninger til en betalingsring.

Solrød Kommune er kendetegnet ved, at mange af kommunens borgere arbejder udenfor kommunens grænser, herunder i hovedstaden. Hvis de fortsat skal blive ved med det – uden at skulle betale for at køre på arbejde – er det vigtigt, at der er et reelt alternativ til bilen for pendlerne. Det betyder, at det er vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet i busser og tog, at den kollektive trafik er hurtig og med gode forbindelseslinjer, samt at der er mulighed for at parkere bilen ved vigtige trafikknudepunkter.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Bilag

Fælles udtalelse fra omegnskommunerne om betalingsring.pdf

4. Eventuelle dialogmøder mellem Grønt Råd og Økonomi-, teknik- og miljøudvalgetÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 10/2807

Eventuelle dialogmøder mellem Grønt Råd og Økonomi-, teknik- og miljøudvalget

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om udvalget fremover ønsker at afholde et årligt dialogmøde med Grønt Råd.

Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tager stilling til, om udvalget ønsker at holde et årligt dialogmøde med Grønt Råd.

Byrådsmedlem Henrik T. Larsen har, på vegne af Socialistisk Folkeparti Solrød, ønsket en sag behandlet angående etablering af et årligt dialogmøde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og kommunens grønne råd. På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets møde den 5. december blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge sagen med henblik på genoptagelse på indeværende møde.

Formålet med Grønt Råd i Solrød Kommune er, jævnfør rådets vedtægter af november 2009, at Grønt Råd skal:

Være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet i det åbne land i Solrød kommune og at dette sker i tæt dialog med borgerne.
Have en rådgivende og vejledende funktion over for Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter samt medvirke til at sikre den lokale forankring omkring ansvar for naturen.
Kunne mødes og diskutere lokale muligheder og problemer på natur- og miljøområdet og dermed styrke samarbejdet mellem kommunen og lokale organisationer og foreninger med interesse for natur- og miljømæssige forhold.

Kommunen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.

Referaterne fra det grønne råds møder forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget som meddelelsessag.

Rådets arbejdsform har, som det fremgår af det efterfølgende punkt, været diskuteret løbende på rådets møder i 2011. Blandt rådets ønsker for det fremtidige arbejde er en tættere dialog med det politiske niveau.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har tidligere i indeværende byrådsperiode drøftet afholdelsen af dialogmøder med råd, nævn m.v. indenfor udvalgets område (som det kendes fra såvel Familie- og uddannelsesudvalget som fra Social-, sundheds- og fritidsudvalget). Udvalgets medlemmer var i den sammenhæng enige om ikke at videreføre den praksis i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget. Bl.a. set i lyset af, at det ville indebære en betydelig større mødeaktivitet for udvalgets medlemmer.

Forudsat at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget ønsker at imødekomme Grønt Råds ønske om at styrke dialogen mellem rådet og det politiske niveau, kan det ske på forskellig vis. En model er et årligt dialogmøde. En anden model kan være et årligt møde mellem Grønt Råd og formanden for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

Henvendelse fra Henrik T Larsen

5. Evaluering af Grønt Råd og oplæg til rådets fremtidige aktiviteterÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 10/2807

Evaluering af Grønt Råd og oplæg til rådets fremtidige aktiviteter

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal, med baggrund i Grønt Råds evaluering, tage stilling til rådets fremtidige aktiviteter.

Administrationen indstiller, at:

Grønt Råd i højere grad høres i kommunens kommende natur-, miljø- og planprojekter.
Grønt Råd udvides med en repræsentant fra landbrugets organisationer samt en repræsentant fra Naturstyrelsen Østsjælland.

Byrådet vedtog den 17. december 2007, at oprette et Grønt Råd i Solrød Kommune. Kommunernes grønne råd er en videreførelse af det arbejde, der lå i amternes lovpligtige grønne råd.

Formålet med Grønt Råd i Solrød Kommune er, jævnfør rådets vedtægter af november 2009, at Grønt Råd skal:

Være med til at sikre bedre beslutninger på natur-, miljø- og planområdet i det åbne land i Solrød kommune og at dette sker i tæt dialog med borgerne.
Have en rådgivende og vejledende funktion over for Byrådet og administrationen i forhold til fremtidige projekter samt medvirke til at sikre den lokale forankring omkring ansvar for naturen.
Kunne mødes og diskutere lokale muligheder og problemer på natur- og miljøområdet og dermed styrke samarbejdet mellem kommunen og lokale organisationer og foreninger med interesse for natur- og miljømæssige forhold.

Kommunen kan sende relevante emner, projekter mm. i høring i Grønt Råd, ligesom Grønt Råd kan tage sager op på eget initiativ.

Rådet består p.t. af to politisk udpegede repræsentanter fra hhv. venstre og socialistisk folkeparti. Desuden er der udpeget en repræsentant fra Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Solrød samt en repræsentant fra Friluftsrådet – Kreds Roskilde. Rådet kan udvides med tre repræsentanter fra eksempelvis Ældrerådet, grundejerforeninger, landsbylaug, erhvervslivet eller landbrugsorganisationerne efter behov, - enten som faste medlemmer eller i forbindelse med konkrete projekter.

Grønt Råd nedsættes for 4 års perioder, følgende den kommunale valgperiode.

Rådet udpeger selv formand, næstformand og sekretariat og rådet vedtager selv en forretningsorden.

Kommunen fungerer som sekretariat for rådet. Referaterne forelægges desuden Økonomi-, teknik- og miljøudvalget som meddelelsessag.

Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at have et grønt råd, men rådet kan ved den rette konstruktion, være med til at sikre bedre beslutninger på natur, miljø og planområdet og sikre at dette sker i tæt dialog med borgerne og lokale interesseorganisationer. Endvidere pålægger planlovens § 33a stk. 3, punkt 4 at inddrage borgere og erhvervslivet i arbejdet med kommunens grønne dagsorden. Rådet er desuden en forudsætning for at opnå tilskud fra forskellige statslige puljer.

Grønt Råds medlemmer har i 2011 løbende diskuteret rådets formål og arbejdsform. Debatten er udmundet i formandens evaluering, der er vedlagt som bilag.

Rådet ønsker på baggrund af denne evaluering en tættere dialog med det politiske niveau og en større inddragelse i kommunes natur-, plan- og miljøprojekter. Endvidere ønsker rådet en bedre profilering over for kommunens borgere.

Administrationen anbefaler, at Grønt Råd forsætter sit arbejde i henhold til ovenstående vedtægter. Administrationen anbefaler samtidig, at Grønt Råd i Solrød inddrages mere aktivt som høringspart i kommunes kommende natur-, miljø- og planprojekter. Her kunne der fx være tale om klimatilpasningsstrategien, udformning af de kommende vand- og naturhandleplaner, og muligheden for at etablere en naturvejlederordning.

For at fremme aktiviteterne i Grønt Råd anbefaler administrationen endvidere, at rådet udvides med en repræsentant fra Naturstyrelsen Østsjælland og en repræsentant fra landbrugets organisationer. Naturstyrelsen Østsjælland ejer og drifter en lang række af kommunens naturområder og er desuden myndighed i forhold til en række statslige interesser. Landbrugets organisationer er en vigtig aktør i forbindelse med håndteringen af klimaforandringerne og udarbejdelse af de kommunale vand- og naturhandleplaner.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

Evaluering af Grønt Råd - Oplæg fra Vivi Buch Andersen

6. Orientering om affaldshåndtering på skoler og daginstitutionerÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/24078

Orientering om affaldshåndtering på skoler og daginstitutioner

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om forhold vedrørende affaldshåndtering i skoler og daginstitutioner.

Administrationen indstiller, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tager orienteringen om forholdene vedrørende affaldshåndtering på skoler og i daginstitutioner til efterretning.

Byrådsmedlem Henrik T. Larsen har, på vegne af Socialistisk Folkeparti Solrød, ønsket en sag behandlet angående affaldshåndtering på skoler og daginstitutioner. Han har endvidere rettet henvendelse angående etablering af et årligt dialogmøde mellem Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og kommunens Grønne Råd, som behandles i en anden sag på dette møde.

På Økonomi-, teknik og miljøudvalgets møde den 5. december 2011 blev det besluttet, at administrationen skulle undersøge forholdene omkring affaldshåndtering på skoler og i daginstitutioner.

I Solrød Kommunes affaldsplan for 2009-2012 er der et mål om bedre sortering af affald. For at nå målet er der bl.a. et initiativ i affaldsplanen vedrørende opsætning af genbrugscontainere til glas, papir og pap til skoler/institutioner.

Status er i dag, at alle skoler frasorterer papir til genanvendelse. Munkekærskolen frasorterer desuden glas og dåser til genanvendelse, mens Jersie Skole frasorterer glas til genanvendelse. Af institutionerne har Tryllehytten egen papircontainer og glascontainer, mens Regnbuen, Ejegården, Bissebo 1 og Bissebo 2 har glascontainer.

Administrationen har påbegyndt nedenstående tiltag for at implementere genbrug af glas, papir og pap på alle skoler og daginstitutioner. Tiltagene forventes afsluttet i 1. kvartal af 2012:

Møder med serviceledere på skolerne for en afklaring af hvilke typer containere de skal have og hvor de skal stå.
Opsætning af containere til glas, papir og pap på skolerne.
Forsøg med uddeling af plastbokse til glas og papir til daginstitutionerne og opfordre dem til at indsamle pap. Servicelederne fra distrikterne indsamler.
Vurdering af mængderne af glas, papir og pap fra daginstitutionerne og vurdere behovet for containere, fællescontainere eller videreførelse af plastbokse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

7. Planlægning af busdrift hos Movia for 2013Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/12972

Planlægning af busdrift hos Movia for 2013

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til udgangspunktet for bestilling af buskørsel 2013, herunder samarbejdet med Movia om analyse af eksisterende buslinjer og køreplaner.

Administrationen indstiller, at:

Buslinjerne 120, 215, 220 og 246 som udgangspunkt genbestilles med samme kørselsomfang.

Movia og Solrød Kommune i samarbejde undersøger muligheden for en bedre busforbindelse mellem Havdrup og Roskilde samt muligheden for at justere enkelte kørsler på linje 120 og 246 i myldretiden.

Kommunen har sammen med Movia gennemgået samtlige buslinjer i kommunen inden for de seneste 2 år. Dette har ført til politiske beslutninger om, at reducere antallet af buslinjer fra syv til fire. Der er søgt opretholdt god forbindelse mellem Havdrup og Solrød Strand og der er kommet forbindelse til Admiralparken/Plejecentret Christians Have på hverdage. Busbestillingen for 2012 blev besluttet af Byrådet den 26. april 2011. Køreplanen for 2012 trådte i kraft 11. december 2011.
Som følge af den reducerede rutebuskørsel, er der som kompensation indført flextur i kommunen fra januar 2011. Ordningen omfatter kørsel fra ”dør til dør”, som kan bestilles af alle hos Movia. I de første 11 måneder har i alt 502 personer benyttet ordningen på i alt 472 ture. Antallet af ture/mdr. har været stigende gennem året. Med det nuværende kørselsniveau er kommunens udgift til flextur omkring 100.000 kr. årligt.

Der køres p.t. kampagner for flextur i flere kommuner – den såkaldte ”Ringstedmodel” – som går ud på, at man kan køre 10 km for grundtaksten på 36 kr. i stedet for normalt 5 km, forudsat at kørslen foregår i hjemkommunen. Movia har vurderet, at ”Ringstedmodellen” sandsynligvis ikke vil have nævneværdig interesse for Solrød Kommune. Som følge af kommunens størrelse er det vurderingen, at de færreste har et kørselsbehov, der overstiger 5 km. inden for kommunens grænser. Administrationen vil følge udviklingen i relation til ”Ringstedmodellen” – bl.a. set i lyset af, at der kan være udsigt til at ordningen justeres, således at den også omfatter kørsel i andre kommuner.

På grundlag af ovenstående anbefaler administrationen, at de 4 buslinjer 120, 215, 220 og 246 genbestilles med samme kørselsomfang, som ved bestillingen for 2012. Administrationen vil dog i samarbejde med Movia undersøge muligheden for at gennemføre småjusteringer, for at forbedre kørslen på visse linjer og strækninger, herunder:

Bedre forbindelse Havdrup – Roskilde.
Kommunen har modtaget henvendelser fra borgere i Havdrup, som er utilfredse med, at bussen Solrød Strand St.-Roskilde ikke mere kører via Havdrup. Movia har udarbejdet 2 scenarier for, hvordan problemet kan afhjælpes ved at linje 212, der kører mellem Roskilde St. og Gadstrup, forlænges til Havdrup St. i dagtimerne på hverdage. Prisen for den udvidede kørsel er foreløbig beregnet til 500–700.000 kr. årligt.

Mindre justeringer af køreplanerne for linje 120 og 246 som følge af borgerønsker om ændring/supplering af enkelte kørsler i myldretider på hverdage.

Linje 246s rute til Admiralparken/Christians Have har kørt et år og har i perioden haft meget lave passagertal. Tillige peger Movia på, at ruten giver en lidt ringere køreplan, da den forlænger rejsetiden for de øvrige rejsende. Administrationen foreslår dog, at kørslen fortsætter uændret i 2013 med henblik på at følge udviklingen i passagertallet, samt at den genvurderes ved trafikbestillingen i 2014.

Forsøgsordningen med 5 ekstra dobbeltture i dagtimerne på linje 220, som er trådt i kraft med køreplanen for 2012, foreslås ligeledes vurderet ved trafikbestillingen i 2014..

Tidsplan for trafikbestilling
Bestilling af buskørsel 2013 skal afgives inden 1. maj 2012. Tidsplanen er følgende:

Januar-februar 2012: Analyser og vurdering af de skitserede justeringer ovenfor samt de økonomiske konsekvenser, set i relation til Movias basisbudget for 2013, som forventes at foreligge medio januar 2012.

Marts 2012: Analyseresultater samt forslag til trafikbestilling forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalget samt Byrådet til vedtagelse.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget

8. Fastholdelse af afslag til dispensation til nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplanerÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/12041

Fastholdelse af afslag til dispensation til nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplaner

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om administrationen skal ændre praksis i forhold til at meddele afslag til ansøgninger om dispensationer til nyopførelser af byggeri omfattet af relative nye lokalplaner.

Administrationen indstiller at nuværende praksis fastholdes, således, at der fortsat gives afslag til dispensationer til opførelser af nyt byggeri omfattet af relative nye lokalplaner, hvorfor meddelt dispensation til Fuglesangsvej 20 fastholdes.

Administrationen har en praksis om, kun at give byggetilladelse uden dispensation til nyopførelse af byggeri, som opfylder alle bestemmelser i relative nye vedtaget lokalplaner. Ved relative nye lokalplaner forstås de lokalplaner, som er endeligt vedtaget fra og med 1998, hvor Bygningsreglementet for småhuse trådte i kraft.

Ejeren af Fuglesangsvej 20 mener, at praksis er for stram og har bedt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vurdere denne. Sagen forelægges politisk, da den er principiel.

I 2007 retter en potentiel køber af Fuglesangsvej 20 henvendelse til administrationen, hvori ansøgeren forespørger om muligheden for opførelse af en tilbygning til den eksisterende bolig, som er opført i 1986 på dispensation. Ejendommen er omfattet af lokalplan 316.2 Kystområdet, Solrød fra 2007 og er beliggende i første række til vandet.

Administrationen giver afslag til tilbygningen, da ejendommen har et tinglyst vejudlæg ned til vandet og arealreservation til en af i alt 2 mulige vendepladser på Fuglesangsvej, som betyder, at det skråhøjdegrænseplan overskrides.

Administrationen orienterer ansøger om muligheden for nedklassificering af vejen til sti, hvilket vil betyde, at det skråhøjdegrænseplan vil bortfalde. Det kræver, at Vejlauget søger kommunen om nedklassificering af vejudlægget til sti og aflysning af arealreservation til vendeplads på nr. 23, mod at arealreservation til vendeplads udnyttes og etableres.

Vejlauget søger Vejmyndigheden om nedklassificeringen af vejen til sti og Vejmyndigheden nedklassificerer vejen til sti og aflyser arealreservationen til vendeplads i 2010.

Ansøgeren har i mellemtiden købt ejendommen og vælger i stedet for at udnytte sin tilbygningsmulighed at ansøge om opførelse af en helt ny bolig, med forventning om, at tidligere meddelt dispensation til opførelse af eksisterende bolig kan overføres til den nye bolig. Administrationen meddeler afslag til dette, da den eksisterende bolig er opført efter en tidligere gældende lokalplan fra 1983, og derfor nu skal opfylde bestemmelser i den gældende lokalplan fra 2007. En tilbygning vil ikke længere overskride det skrå højdegrænseplan, da vejudlægget ud for boligens østlige ende nu er nedklassificeret til sti, og dermed ikke kræver dispensation, hvorimod en helt ny bolig, som ligger ud mod anlagt vejareal i den vestlige ende af grunden, vil overskride det skrå højdegrænseplan.

Administrationens praksis for sådan og lignende sager er, at opførelse af nyt byggeri skal opfylde betingelserne i relative nye lokalplaner, idet Byrådet inden for en kort årrække har taget stilling til, hvordan nyt byggeri skal opføres i et givent område.

Da sagen er principiel og ikke enkeltstående skal Økonomi-, teknik- og miljøudvalget tage stilling til, om administrationens nuværende praksis i sådanne sager til nyopførelser af byggeri fortsat skal være gældende. Det betyder at byggeri fortsat skal opføres fuldstændigt i henhold til lokalplanernes bestemmelser. Alternativt skal praksis laves om, så der åbnes op for muligheder for dispensationer til nyt byggeri i relative nye lokalplaner.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Bilag

Anmodning fra ejer om politisk stilllingstagen til administrationspraksis

9. Gennemsnitsløn 2012 - nyberegningÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 12/173

Gennemsnitsløn 2012 - nyberegning

Byrådet skal tage stilling til en ændring af gennemsnitslønningerne anvendt i budget 2012.

Administrationen indstiller, at:

Gennemsnitslønningerne ændres efter genberegning fra regnskab 2010, merudgift 3.200.000 kr.
Lønfremskrivningen 2011-2012 reduceres fra 2,40 % til 2,29 %, mindreudgift 505.000 kr.
Der afsættes midler til en pulje vedr. børn med særlige behov, 500.000 kr.
Der afsættes midler til pulje vedr. PAU-/PGU tillæg, 560.000 kr.
Der afsættes midler til en pulje vedr. nødstedte institutioner og afdelinger, 705.000 kr. i 2012. I budgetforslag 2013-2016 forhøjes denne til 1.522.000 kr. finansieret ved nedskrivning af gennemsnitsløn for pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Merudgiften på 4.500.000 kr. finansieres af pulje vedr. gennemsnitsløn, der er afsat i budget 2012 og fremefter. Konsekvensen indarbejdes i budgetforslag 2013-2016.

Solrød Kommune har en lønsumsstyringsmodel, der giver institutioner og afdelinger råderet over egen lønsum. Beregningen af denne tager udgangspunkt i en gennemsnitsløn for de stillinger, der er normeret til området. Gennemsnitslønnen er sidst beregnet i 2008 på baggrund af de regnskabsmæssige gennemsnitslønninger i 2007.

Det er nødvendigt at foretage en korrektion af gennemsnitslønningerne, fordi overenskomst 2008 (gældende 2008-2011) har medført forskellig udvikling i overenskomsterne, ligesom det er nødvendigt at foretage en opdatering af gennemsnitslønnen med jævne mellemrum.

Administrationen har lavet en nyberegning af gennemsnitslønningerne, og anbefaler på den baggrund at opdatere gennemsnitslønningerne i forhold til niveauet i regnskab 2010, reguleret frem til 2012 priser efter skøn fra Kommunernes Landsforening (KL). I nyberegningen er der lavet sammenligninger med lønniveauet i omliggende kommuner m.v., og i givet fald justeret til, så kommunen ikke giver unormalt høje eller lave lønninger.

Nyberegningen betyder, at gennemsnitslønningerne under et skal hæves med et samlet beløb på 3.475.000 kr. Udgiften finansieres via den i budget 2012-2015 afsatte pulje til formålet.

Til budgetforslag 2013-2016 vil de ændrede gennemsnitslønninger blive indarbejdet. Der vil dog inden sommerferien ske en beregning af gennemsnitslønningerne i regnskab 2011. Resultatet af beregningen fremlægges for direktionen inden sommerferien.

Det bemærkes, at gennemsnitslønningerne for skolelærere blev reguleret i 2011 i forbindelse med sagen vedr. skolernes underskud. De vil derfor først blive omfattet, i det omfang gennemsnitslønnen for regnskab 2011 (april-maj 2012) skulle vise sig at afvige fra det budgetterede.

De lønninger der er steget mest er primært elevlønninger, socialrådgivere, sygehjælpere, enkelte typer ingeniører. Modsat er der et fald på pædagoger, medhjælpere, sygeplejersker, køkkenassistenter m.fl. Den komplette oversigt findes i bilag 1.

De områder der påvirkes mest på lønsummen er fortrinsvis Børn og Unge Rådgivningen, mens daginstitutionerne taber pga. det generelle fald i lønningerne hos pædagoger, medhjælpere og køkkenassistenter.

Nyt lønskøn

KL har i juni udarbejdet et nyt pris- og lønskøn, i hvilket lønstigningen fra 2011 til 2012 nedjusteres fra 2,40 % til 2,29 %. Med en lønsum på ca. 500 mio. kr. i 2012 svarer det til en forventet mindreudgift på 505.000 kr. Det anbefales, at nedjusteringen indarbejdes i budget 2012, budgetforslag 2013-2016 og gennemsnitslønningerne.

Pulje til børn med særlige behov

Derudover anbefales det at afsætte en pulje til børn med særlige behov (f.eks. handicap, diabetes mv.), hvor der i dag udbetales et tillæg til medarbejdere, der arbejder med børnene i daginstitutioner og SFO. Udbetalingen af tillægget sker med baggrund en kollektiv lønaftale for BUPL-ansatte (daginstitutioner, SFO, klub). Aftalen er fra 2000, og genforhandles i januar/februar 2012. Der er ca. 100 børn i målgruppen, og hvert barn udløser et tillæg på ca. 5.000 kr. Tillæggene har hidtil været finansieret af demografien på området (årspladspuljen), hvilket må betegnes som forkert. Merudgiften på ca. 500.000 kr. finansieres via nedskrivning af gennemsnitslønningerne på området (udgiften har hidtil indgået i gennemsnitslønnen).

Pulje til kompensation af merudgift vedr. PAU / PGU tillæg

Det foreslås, at der afsættes en pulje til at kompensere institutionerne for udbetalingen af tillæg til personer, der får PAU eller PGU. Der er tale om en pædagogisk assistent uddannelse (PAU), en overbygning til pædagogmedhjælper. Medarbejderne har krav på at kunne få tjenestefrihed til at tage uddannelsen, og er efterfølgende berettiget til 6-9 løntrin oveni grundlønnen. Det forudsættes pt., at der er ca. 20 med disse uddannelser og at tillægget i gennemsnit vil udgøre 28.000 kr. – dvs. en merudgift på 560.000 kr., finansieres via nedskrivning af gennemsnitslønningerne på området (da udgiften hidtil har indgået i gennemsnitslønnen).

Pulje til nødstedte institutioner

Der har i de senere år været enkelte institutioner, der haft svært ved at overholde lønsumsbudgettet, bl.a. som følge af en anciennitetstung medarbejderstab, der har kostet mere end den afsatte gennemsnitsløn. Hertil kommer, at den udligningsmodel, der delvist skulle afhjælpe dette, blev udfaset i budget 2009-2011. Det anbefales, at afsætte 1.522.000 kr. til nødstedte institutioner/afdelinger, der kan få tildelt støtte et år da gangen. Direktionen administrerer puljen, der fordeles efter kriterier som baserer sig på anciennitet, mulighed for omdisponering af medarbejdere samt problemets omfang. Merudgiften på 1.522.000 kr. finansieres via den i budget 2012-2015 afsatte pulje til formålet.

Opsamling

Det anbefales, at gennemføre de anførte ændringer, og finansiere merudgifterne i 2012 med puljen vedrørende gennemsnitsløn på 4.500.000 kr. Til budgetforslag 2013-2016 indarbejdes ændringerne, idet gennemsnitslønningerne reguleres tilsvarende. Af tabel 1 fremgår de samlede bevillingsmæssige ændringer i forslaget.

Tabel 1: Bevillingsmæssige ændringer i forslaget

Emne	Beløb 2012, kr.	Budgetforslag 2013-2016, kr.
Ændring af gennemsnitsløn 2012	3.475.000	3.475.000
Ændring af PL fremskrivning 2011-2012, fra 2,40 % til 2,29 %	-507.000	-507.000
Nedskrivning gennemsnitsløn vedr. særlige behov samt PAU/PGU	-1.100.000	-1.100.000
Pulje børn med særlige behov (personaleafdelingen)	500.000	500.000
Pulje til PAU / PGU (personaleafdelingen)	560.000	560.000
Pulje til nødstedte institutioner (direktionen)	1.522.000	1.522.000
Nedskrivning af pulje vedr. gennemsnitsløn	-4.500.000	-4.500.000
Total	0	0

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet der flyttes midler fra en central afsat pulje til alle institutioner og afdelinger i kommunen. Da den centrale pulje kan dække merudgiften er der ingen påvirkning af kassebeholdningen.

Ændringerne indarbejdes i det kommende budgetforslag 2013-2016.

Byrådet.

10. Orientering om indkøb og udbud 2011/2012Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 12/50

Orientering om indkøb og udbud 2011/2012

Byrådet skal orienteres om indkøb og udbud i 2011/2012 samt vedtage reviderede ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune”.

Administrationen indstiller, at:

Orienteringen om indkøb og udbud i 2011/2012 tages til efterretning.

De reviderede ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune” vedtages.

Det fremgår af ”Retningslinjer for indkøb og udbud i Solrød Kommune”, at Byrådet hvert år skal orienteres om de EU-udbud, der er foretaget i Solrød Kommune i det pågældende kalenderår. Endvidere skal Byrådet orienteres om indsatsområdet for det kommende år.

Udbudsoversigt 2011

Udbudsoversigten i bilag 1 viser de kontrakter, som Solrød Kommune har indgået/forlænget i 2011, og hvor udbudspligten er afløftet. Udbudspligten kan for mindre kontrakters vedkommende (0,5 – 1,5 mio. kr.) afløftes gennem forudgående annoncering i henhold til tilbudsloven, som i Solrød Kommune som minimum indebærer annoncering på kommunens hjemmeside. For større kontrakters vedkommende (over 1,5 mio. kr.) kan udbudspligten afløftes gennem afholdelse af EU-udbud eller via anvendelse af rammeaftaler indgået efter EU-udbud.

Udbudsplan 2012

Udbudsplanen for 2012 fremgår af bilag 2. For flere kontrakters vedkommende er det planen at udnytte de muligheder, der er for at gøre brug af rammeaftaler indgået af SKI (Staten og Kommunernes Indkøb) eller i FUS-regi. (FUS= Fællesudbud Sjælland). Det kan ikke udelukkes, at udbudsplanen vil blive ændret, når administrationen får adgang til data i det indkøbsanalysesystem, der snart kan tages i brug, jf. nedenfor.

Yderligere information om indkøb og udbud

I det forløbne år er der foretaget en indsats for at udbrede kendskabet til udbudsreglerne, og de aftaler Solrød Kommune har indgået, via information om reglerne og aftalerne på diverse afdelings- og institutionsledermøder.

Endvidere er der foretaget gevinstberegning på en række aftaler indgået i FUS-regi. Gevinstberegningerne har bl.a. vist, at Solrød Kommune på 5 udvalgte aftaler indgået i FUS-regi har opnået en samlet årlig besparelse på ca. 0,9 mio. kr. Beregningerne er baseret på aftalepriser før og efter FUS-udbuddet sammenholdt med historisk forbrug på området.

Solrød Kommune har arbejdet på at implementere et E-handelssystem. Det har vist sig, at systemet ikke giver den forventede værdi i forhold til omkostningerne ved at have systemet, hvorfor e-handelssystemet er afviklet ved udgangen af 2011. I stedet er Økonomiafdelingen ved at anskaffe et indkøbsanalysesystem, som på en effektiv måde vil kunne give et overblik over kommunens indkøb, herunder et overblik over:

Den indkøbsvolumen kommunen anvender på forskellige områder.
Om indgåede aftaler benyttes.
Om leverandørerne overholder de aftalte priser.

Det er hensigten, at systemet skal bidrage til øget opmærksomhed på de indgåede aftaler, øget opfølgning over for leverandører og som redskab til en mere optimal prioritering af, hvilke kontrakter, der udbydes.

KL og den tidligere regering har i økonomiaftalen for 2012 sat fokus på, at kommunerne sammen skal indgå såkaldt forpligtende aftaler, hvor de deltagende kommuner forud for kontraktindgåelse på et givent område går ind og forpligter deres indkøbsvolumen. Solrød Kommune deltager allerede i forpligtende aftaler i FUS-regi, men de nye forpligtende aftaler skal indgås på landsplan.

SKI er udpeget til at varetage udbuddene (20 forpligtende aftaler over de næste 4 år).

Administrationen slutter generelt op om de forpligtende aftaler, om end det skal vurderes fra sag til sag, om det er fordelagtigt at gå med.

Ud over afholdelse af udbud, jf. udbudsplanen for 2012 er det hensigten, at der i løbet af 2012 skal arbejdes med at:

Afdække anvendelsen af de indgåede indkøbsaftaler.
Konkretisere udbudsstrategien 2010-2013 samt
Afdække yderligere muligheder for effektiviseringer gennem indkøb, bl.a. via data fra indkøbsanalysesystemet.

Retningslinjer for indkøb og udbud

Byrådet vedtog i december 2010 ”Retningslinjer for indkøb og udbud”. Administrationen har revideret disse retningslinjer, så der er taget højde for den udvikling, som er foregået i 2011, bl.a. således at afsnittet om e-handel er udgået og tærskelværdierne er ændret som følge af den årlige regulering.

De reviderede retningslinjer er vedlagt med ændringsmarkeringer som bilag 3. Administrationen lægger op til, at Byrådet vedtager de reviderede retningslinjer.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Bilag

11. Etablering af værestedslignende tilbud og personalebase for Handicap og socialpsykiatri - ansøgningÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/23784

Etablering af værestedslignende tilbud og personalebase for Handicap og socialpsykiatri - ansøgning

Byrådet skal tage stilling til etablering af værestedslignende tilbud for sindslidende og udviklingshæmmede borgere, etablering af personalebase for Handicap og socialpsykiatri, etableringsudgifter samt omkontering af huslejeudgifter.

Administrationen indstiller, at:

Etablering af værestedslignende tilbud for sindslidende og udviklingshæmmede borgere pr. 1. februar 2012 godkendes.
Etablering af personalebase for Handicap og socialpsykiatri pr. 1. februar 2012 godkendes.
Anlægsbevilling på 264.000 kr. finansieres i 2012 ved budgetomplacering fra driftskonti ”Beskyttet beskæftigelse” med kr. 50.000,00 og Støttekontaktpersonordningen med kr. 214.000.
Budget til drift på 211.005 kr. i 2012 omplaceres fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).
Budget til drift på 230.187 kr. årligt omplaceres fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14) i 2013 og fremefter.

Solrød Kommunes støttekontaktpersonordning for sindslidende benytter hver tirsdag eftermiddag og aften huset på Fasanvej 16 til et værestedslignende tilbud til deres borgere. Denne aktivitet er til stor gavn for borgerne, som er meget glade for tilbuddet.

Fasanvej 16 er ejet af Solrød Spildevand A/S og har tidligere virket som tjenestebolig for Renseanlægget. Gennem de seneste 2 år har Fasanvej 16 hovedsagelig været anvendt som base for et beskæftigelsesprojekt under Job- og SocialCenteret samtidig med, at støttekontaktpersonordningen har anvendt huset tirsdag eftermiddag og aften. Beskæftigelsesprojektet er pr. 1. oktober 2011 flyttet til adressen Flasken 1 i Solrød Landsby. Det har hidtil været meningen, at Fasanvej 16 efter flytningen af beskæftigelsesprojektet til Solrød Landsby skulle overgå til Solrød Spildevand A/S.

Administrationen har afdækket mulighederne for at finde en anden egnet og centralt beliggende bygning, som ville kunne lejes med det formål at etablere et værestedslignende tilbud til sindslidende og udviklingshæmmede i Solrød Kommune. Dette har dog vist sig ikke at være muligt, og administrationen foreslår derfor, at Fasanvej 16 fremover benyttes som base for et værestedslignende tilbud til sindslidende og udviklingshæmmede og samtidig som personalebase for medarbejderne ansat i Handicap og socialpsykiatri under Job- og SocialCenteret. Hvis der senere vil være en anden egnet og centralt beliggende bygning, som vil kunne lejes til formålet, vil lejemålet af Fasanvej 16 kunne opsiges.

Fordele for borgerne

Der er en række fordele for de sindslidende og udviklingshæmmede borgere i Solrød Kommune ved at benytte Fasanvej 16 som et værestedslignende tilbud:

Fasanvej 16 ligger tæt på offentlig transport og i gåafstand til Solrød Centeret, hvilket er en stor fordel i forbindelse med udførelsen af aktiviteter for målgruppen af sindslidende og udviklingshæmmede borgere.
Huset på Fasanvej ligner ikke en typisk institution. Mange af borgerne i gruppen har dårlige erfaringer med institutionsophold.
Der findes i dag et ”støttecentertilbud” for udviklingshæmmede og et ”støttecentertilbud” for sindslidende borgere i Solrød Kommune. Disse aktiviteter foregår pt. i Aktivitetscenteret. Borgerne er meget glade for begge tilbud og har længe ønsket deres eget sted, som de kan være med til at indrette, og som kan have de funktioner og muligheder, som de har brug for. Ved brug af Fasanvej 16 til disse aktiviteter, frigives lokaler i Aktivitetscenteret til anden brug.
De to ”støttecentertilbud” er pga. deres popularitet hos borgerne velbesøgte, og der i deres nuværende form ikke plads til, at alle kan deltage. Fasanvej 16 vil kunne løse dette pladsproblem.

Fasanvej 16 vil derudover kunne rumme andre aktiviteter, f.eks. samtalegrupper, rådgivning, værestedsaftener for nye grupper, f.eks. unge med ADHD, og andre aktiviteter.

Fordele for personalet

Ud over at være fysisk ramme for et værestedslignende tilbud vil Fasanvej 16 kunne indrettes som personalebase for de 11 medarbejdere i Handicap og socialpsykiatri under Job- og SocialCenteret, hvilket vil give følgende fordele:

De 11 medarbejdere i Handicap og socialpsykiatri har aktuelt ingen fast personalebase. Det vil sige, at de ikke har egen pc-arbejdsplads, ingen plads til at holde personlige/fortrolige samtaler med borgere og pårørende, ingen mødelokaler og ingen steder at opbevare deres ting. Dette problem vil kunne løses med Fasanvej 16. Kravene om større dokumentation af arbejdsindsatsen gør det ligeledes nødvendigt med en bedre pc-adgang for personalet.
Medarbejderne i både hjemmevejleder- og støttekontaktpersonordningerne oplever i deres daglige arbejde undertiden, at borgeren ikke er hjemme, eller at de af borgeren bliver bedt om at gå før tid, når de er ude og støtte borgeren i egen bolig. I disse situationer vil det være hensigtsmæssigt at kunne benytte sig af huset på Fasanvej 16.
Fasanvej 16 vil kunne rumme personalemøder for hele medarbejdergruppen i Handicap og socialpsykiatri.
De manglende mødelokaler udgør til tider en sikkerhedsrisiko for medarbejdergruppen. Svage borgere kan i pressede situationer benytte sig af vold som udtryksmiddel over for medarbejderne. I sager, hvor det vurderes, at der kan forekomme en risiko for dette, vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre samtalerne i et lokale, hvor kolleger evt. kunne komme til undsætning. Hertil kan Fasanvej 16 ligeledes kunne anvendes.

Økonomi

Huset på Fasanvej 16 er yderst egnet både som værestedslignende tilbud og som personalebase for Handicap og socialpsykiatri, men trænger til en indvendig renovering. Den udvendige vedligeholdelse kan pålægges ejeren, Solrød Spildevand A/S.

Der er givet tilsagn fra direktøren af Solrød Spildevand om forlængelse af lejeaftalen fra det nuværende 1 år til et antal år, der modsvarer kommunens investering i bygningen. Prisen på lejeaftalen på 850 kr. pr. m2.

Der en række nødvendige anlægsomkostninger, der beløber sig til i alt: 264.000 kr.

Derudover er der udgifter til husleje, vand, el og lignende på 230.187 kr. årligt. Dette svarer til en udgift på 211.005 kr. i februar til december 2012.

Høringssvar fra Handicaprådet:

Handicaprådet har tilbagemeldt følgende udtalelse:

Handicaprådet udtaler, at det er et godt, fremsynet og visionært tilbud, som man ser frem til går i drift.

Endvidere udtaler Handicaprådet stor tilfredshed med det engagement og den energi, de oplever hos lederen af tilbuddet.

Anlægsbevilling på 264.000 kr. finansieres i 2012 ved budgetomplacering fra driftskonti ”Beskyttet beskæftigelse” med 50.000 kr. og Støttekontaktpersonordningen med kr. 214.000 kr. og ”Støttekontaktpersonordningen” med 100.000 kr. Den resterende anlægsbevilling på kr. 114.000 kr.(anlæg af parkeringsplads) finansieres i 2013 på området for ”Støttekontaktpersonordningen”.

Budget til drift på 211.005 kr. i 2012 finansieres gennem budgetomplacering fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).

Budget til drift på 230.187 kr. i 2013 og fremefter finansieres gennem budgetomplacering fra ”Boliger til sociale formål” (politikområde 13) til ”Støttekontaktpersonordningen” (politikområde 14).

Byrådet.

I forhold til finansieringen præciseres det, at der under anlægsmidler er tale om ØD-midler, hvorfor det ikke har indflydelse på serviceniveauet indenfor de nævnte områder.

Pkt. 1-5 anbefales.

Bilag

Beskrivelse af Fasanvej 16 som base for Handicap og socialpsykiatri

12. Kommunegaranti til Solrød FjernvarmeÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/23907

Kommunegaranti til Solrød Fjernvarme

Byrådet skal tage stilling til ydelse af kommunegaranti til Solrød Fjernvarme for optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr. og opkrævning af garantiprovision.

Administrationen indstiller, at:

Der ydes tilsagn om kommunegaranti med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr.
Der opkræves garantiprovision på 1,0% p.a. af det garanterede beløb, der forfalder til betaling i forbindelse med garantistillelsen.

Der opkræves en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. første gang i 1. kvartal 2013 af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet.
Indtægtsbevilling på 60.949 kr. tilgår kassebeholdningen.

Solrød Fjernvarme har i brev af 15. december 2011 ansøgt om kommunegaranti for optagelse af lån i KommuneKredit med maksimalt provenu på 6,3 mio. kr.

Lånet på 6,3 mio. kr. skal anvendes til:

Ledningsarbejder på Kildeager	700.000 kr.
Ny hovedledning Dige-Broparken	3.500.000 kr.
Hovedledning m.v., Højagervænget	800.000 kr.
Merudgift ledning Trylleskov Strand	1.000.000 kr.
Forberedelse af underføring ny jernbane og motorvejsudvidelse	300.000 kr.
I alt	6.300.000 kr.

På ekstraordinær generalforsamling den 15. december 2011 fik bestyrelsen bemyndigelse til at optage lånet.

Der foreligger lånetilbud fra KommuneKredit på nominelt 6.649.000 kr., til nominel rente på 3 %, og et provenue på 6.299.927,50 kr.

Fra Solrød Fjernvarmes årsregnskab for 2010/11 kan udledes følgende nøgletal:

Årlig omsætning	38,7 mio. kr.
Anlægsaktiver	67,3 mio. kr.
Likvid beholdning	4,6 mio. kr.
Egenkapital	25,0 mio. kr.
Langfristet gæld i alt	44,5 mio. kr.

Ifølge budget for regnskabsår 2011/12 er den årlige omsætning sat til 35,5 mio. kr.

Solrød Fjernvarme har ifølge regnskabet udelukkende lån i KommuneKredit.

Ifølge udtræk fra KommuneKredit er der pr. 31. december 2011 en samlet restgæld på 44,8 mio. kr. på kommunegaranterede lån.

Ifølge lånebekendtgørelsen § 12, stk. 1 kan kommunen stille garanti til formål som kommunen selv kan låne til.

Garantiprovision

I henhold til Tilsynsrådet er det en betingelse for kommunegarantien, at Solrød Fjernvarme betaler et vederlag på markedsmæssige vilkår for garantien.

Baggrunden herfor er, at en kommune ikke må bruge sine skatteindtægter til at yde tilskud til den begrænsede kreds af kommunens borgere, der får forsyning fra forsyningsvirksomheden.

En vederlagsfri garanti til Solrød Fjernvarme vil indebære, at kommunen yder et tilskud til Solrød Fjernvarme via Solrød Fjernvarmes adgang til fordelagtig låneaftale i Kommunekredit. En sådan garanti vil betyde en forrykning af byrdefordelingen mellem kommunens borgere, som hvile-i-sig-selv-princippet forudsætter.

Det er ved forespørgsel i kommunens pengeinstitut blevet oplyst, at markedsprisen for en sådan garanti vil ligge på mellem 2,5% og 1,0% p.a. alt efter risikoen. Administrationen anbefaler, at der opkræves garantiprovision på 1,0% p.a. ved garantistillelsen og en årlig garantiprovision på 1,0% p.a. af restgælden på det garanterede lån ved årsskiftet. Dette vil betyde, at der på et nominelt lån på 6.649.000 kr. skal der betales 60.949 kr. i garantiprovision ved garantistillelsen.

Der er en generel sag på vej til politisk behandling vedrørende garantiprovision på de eksisterende lån i Solrød Fjernvarme, hvor der tidligere er givet kommunegaranti.

Der er ikke budgetteret med indtægter fra garantiprovision. Indtægten på 60.949 kr. tilgår kassebeholdningen.

Byrådet.

13. Endelig vedtagelse af VVM-redegørelse for Solrød Biogasanlæg og tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/16016

Endelig vedtagelse af VVM-redegørelse for Solrød Biogasanlæg og tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021

Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af VVM-redegørelse af biogasanlægget, herunder tillæg til VVM-redegørelse samt til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021.

Administrationen indstiller, at:

VVM-redegørelse af biogasanlægget inklusivt tillæg, godkendes

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021 godkendes.

Byrådet godkendte den 10. oktober 2011 (dagsordenspunkt 144) et forslag til VVM-redegørelse af Solrød Biogasanlæg, forslag til miljøgodkendelse, samt forslag til tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009-2021. Samtidig blev det besluttet, at sende forslagene i offentlig høring i 8 uger i perioden 11. oktober 2011 – den 8. december 2011.

I forbindelse med høringen er der indkommet 11 høringssvar fra både høringsparter og borgere. Flere udtrykker opbakning til projektet, særligt på grund af de mange medfølgende miljøfordele, herunder fjernelse af tang fra stranden og muligheden for produktion af grøn energi fra lokale energiressourcer, mens ingen har udtrykt modstand mod etableringen af anlægget.

Af de 11 indkomne høringssvar, er der syv bemærkninger til VVM-redegørelsen, to bemærkninger til miljøgodkendelsen, mens to meddeler, at man ingen bemærkninger har.

VVM-redegørelsen

Af de i alt syv bemærkninger til VVM-redegørelsen har alene Naturstyrelsens bemærkning vedr. uddybende begrundelse for valg af placering medført ændringer i forhold til det oprindelige forslag til VVM-redegørelsen. I den forbindelse er der udarbejdet et særskilt tillæg, der vedlægges som bilag til VVM-redegørelsen. Ændringen består bl.a. i en uddybende beskrivelse af nitratfølsomheden og drikkevandsinteresserne i området, herunder en uddybende redegørelse for den valgte placering, samt hvordan risici for udslip fra anlægget vil blive forebygget og evt. udslip håndteret.

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2009 – 2021

Der var ingen bemærkninger til Kommuneplantillægget.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Bilag

14. Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen for 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 10/22879

Ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen for 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand

Byrådet skal tage stilling til ansøgning om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand på baggrund af skema B.

Administrationen indstiller, at

Anskaffelsessummen på 131.605.000 kr. godkendes.
Det kommunale grundkapitallån ændres fra 9.212.350 kr. til 9.212.000 kr.
Støttesagsgebyret til kommunen ændres fra 328.000 kr. til 329.000 kr.
De tidligere godkendte bevillinger i 2011 til grundkapitallån og støttesagsgebyr genbevilges i 2012.
Administrationen bemyndiges til at godkende byggeregnskabet på baggrund af skema C efter byggeriets færdiggørelse, hvis der ikke er væsentlige økonomiske ændringer i forhold til skema B.

Sagsforløbet i en støttesag er følgende:

Kommunen giver tilsagn til støttet byggeri på baggrund af skema A. Herefter påbegynder bygherren byggesagen, etablerer byggelån og udbyder byggearbejderne.
Senest 9 måneder efter at der er meddelt tilsagn om støtte, fremsender bygherren skema B og anmoder om godkendelse af anskaffelsessummen inden byggeriet påbegyndes.
Når byggeriet er afsluttet fremsender bygherren skema C som er byggeregnskab for byggeriet.

Byrådet godkendte den 13. december 2010 at give tilsagn om støtte til opførelse af 66 familieboliger på baggrund af skema A, som følger

Godkendte anskaffelsessummen på 131.605.000 kr.
Meddelte tilsagn om støtte i form af et grundkapitallån på 9.212.350 kr.
Meddelte tilsagn om kommunegaranti for den del af kreditforeningslånet, som ligger udover 60% af ejendommens værdi.
Meddelte en udgiftsbevilling på 9.212.500 kr. til grundkapitallån med rådighedsbeløb i 2011.
Meddelte en indtægtsbevilling på 328.000 kr. til støttesagsgebyr med rådighedsbeløb i 2011.

Boligselskabet Domea, Solrød (tidligere Solrød Ældreboligselskab) anmoder om godkendelse af anskaffelsessummen inden opførelse af 70 familieboliger på boligø 17 i Trylleskov Strand, på baggrund af skema B.

Byggeriet starter den 1. marts 2012.

Projektet er efter kommunens ønske øget til 70 familieboliger, da 4 store boliger er opdelt i 8 små, dog med uændret boligareal på 6.090 m².

Der kan ifølge støttebekendtgørelsen maksimalt godkendes følgende anskaffelsessum:

6.090 m² til maksimumbeløb for familieboliger på 21.160 kr. pr. m² boligareal i alt 128.864.400 kr.

Hertil kommer et tillæg til byggeri i energiklasse 2 på 920 kr. pr. m² boligareal i alt 5.602.800 kr. Den samlede anskaffelsessum kan herefter maksimalt udgøre 134.467.200 kr.

Anskaffelsessummen udgør i henhold til skema B 131.605.000 kr.

Det er denne anskaffelsessum, som bygherren søger om godkendelse af, og den finansieres således:

Realkreditlån, 91% 119.761.000 kr.
Kommunalt grundkapitallån,7% 9.212.000 kr.
Beboerindskud, 2% 2.632.000 kr.

Udover det kommunale grundkapitallån, påtager kommunen sig en kommunal garanti for den del af kreditforeningslånet, som ligger udover 60% af ejendommens værdi. Den kommunale garanti er ikke opgjort beløbsmæssigt. Opgørelsen vil først foreligge, når ejendommen er opført og vurderet.

De samlede udgifter og indtægter i støttesagen er således:

Kommunalt grundkapitallån: 9.212.000 kr. (udgift)
Kommunalt gebyr: 329.000 kr. (indtægt)

Boligselskabet oplyser, at lejen for familieboligerne er beregnet til 958 kr. pr. m² eks. vand, varme og el.

Administrationen foreslår, at administrationen bemyndiges til at godkende skema C, hvis der ikke er væsentlige økonomiske ændringer i forhold til skema B.

De tidligere meddelte bevillinger i 2011 til grundkapitallån og støttesagsgebyr genbevilges i 2012.

Udgiftsbevillingen til det kommunale grundkapitallån ændres fra 9.212.350 kr. til 9.212.000 kr.

Indtægtsbevillingen til støttesagsgebyret til kommunen ændres fra 328.000 kr. til 329.000 kr.

Byrådet.

15. Ansøgning om optagelse af lån til udskiftning af køkkener i Solrød Boligselskabs afdeling TjørnelyÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/21858

Ansøgning om optagelse af lån til udskiftning af køkkener i Solrød Boligselskabs afdeling Tjørnely

Byrådet skal tage stilling til ansøgning om optagelse af lån til udskiftning af køkkener i 14 lejligheder i Solrød Boligselskabs afdeling Tjørnely samt en huslejestigning på gennemsnitligt 14,38 % i de berørte boliger.

Administrationen indstiller, at:

Der meddeles tilladelse til at optage lån på 845.654 kr. til individuel udskiftning af køkkener i Solrød Boligselskabs afdeling Tjørnely.

En huslejestigning på gennemsnitligt 14,38 % i de berørte boliger godkendes.

Beboerne i Solrød Boligselskabs afdeling Tjørnely har på et afdelingsmøde vedtaget at udskifte køkkener hos interesserede beboere.

Der er p.t. indgået aftale med 14 beboere om udskiftning af køkken.

Finansieringen af køkkenudskiftningen sker ved optagelse af et 10-årigt realkreditlån på 845.654 kr. Den årlige ydelse er anslået til 114.924 kr.

Det nye lån vil få prioritet efter eksisterende lån og kræver ikke kommunegaranti.

Huslejen udgør pr. 1. januar 2011 581,30 kr. pr. m² pr. år og vil stige med gennemsnitligt 14,38% til 664,92 kr. pr. m² pr. år i de berørte boliger.

Huslejestigningen ligger mellem ca. 374 kr. og 769 kr. pr. måned, afhængig af de foretagne valg. De enkelte beboere har godkendt tegning og beskrivelse af det nye køkken inklusive den tilhørende anslåede huslejestigning.

Sagen forelægges Byrådet, da huslejestigningen på 14,38% overstiger de 10%, som administrationen har bemyndigelse til at godkende.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

16. Orientering om aktivtetsplan 2012 for Lands-, Regional- og KommunalplanlægningÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 10/2269

Orientering om aktivtetsplan 2012 for Lands-, Regional- og Kommunalplanlægning

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om den kommende aktivitetsplan 2012 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning af Solrød Kommune.

Administrationen indstiller, at orientering om Aktivitetsplan 2012 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning af Solrød Kommune tages til efterretning.

Aktivitetsplan 2011 for regional-, kommune- og lokalplaner for Solrød Kommune blev præsenteret for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i januar 2011, som orienteringssag. Følgende planer på aktivitetsplanen er udarbejdet:

Planstrategi 2011
Boligudbygningsplan
Trylleskov Strand – 40 parcelhusgrunde
Trylleskov Strand – Boligøer 17 og 18
Havdrup Center
Idrætsfaciliteter på Lerbækvej
Boliger øst for Havdrup Skole – mangler endelig vedtagelse i 2012
Rækkehuse på Tjørnholmvej – mangler endelig vedtagelse i 2012

Følgende planer er ikke udarbejdet:

Lokalplan for Solrød Center Nordøst er sat i bero og afventer afklaring med nogle af grundejerne.
Lokalplan for Solrød Center - Stationspladsen har afventet resultatet af detailhandelsanalysen.
Lokalplan for Solrød Center Vest har afventet detailhandelsanalysen.

På baggrund af dette har administrationen udarbejdet en ny Aktivitetsplan 2012 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning for Solrød Kommune:

Fingerplan 2012
Kommuneplanforslag 2013-2025
Boligudbygningsplan
Firemileskoven - 673.2
Karlstrup Servicecenter – 608.2
Biogasanlæg
Trylleskov Strand – Rammelokalplan
Trylleskov Strand – Etageboliger
Trylleskov Strand - Boligø 11
Solrød Center Nordøst - 301.9
Solrød Center - Stationspladsen - 301.10
Solrød Center Vest - 302.3
Havdrup Vest, Kildevej 5
Havdrup Hovedgaden og Stationspladsen - 208.3
Opdatering af gamle lokalplaner evt. deklarationer/byplaner

For de fleste planers vedkommende er der allerede fastlagt en tidsplan for deres gennemførelse, mens lokalplanlægning af Solrød Center - Stationspladsen, Solrød Center Vest og Havdrup Hovedgade og Havdrup Stationsplads afhænger af udviklingen og interessen for området.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi, - teknik- og miljøudvalget.

Bilag

17. Ny organisering af kommunesamarbejdet København SydÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/22531

Ny organisering af kommunesamarbejdet København Syd

Byrådet skal på anbefaling af København Syds Bestyrelse drøfte forslag til ny organisering og nye vedtægter for Kommunesamarbejdet København Syd.

Administrationen indstiller, at:

Den nye organisering godkendes.
De nye vedtægter godkendes.

København Syd Bestyrelsen har i forlængelse af kommunesamarbejdet på en række af de store serviceområder samt Køge Kommunes udtræden af København Syd Erhvervscenter ønsket at se på nye modeller for organisering af samarbejdet.

Niveau og struktur for samarbejdet i København Syd er blevet drøftet i København Syd Bestyrelsen gennem længere tid. På fælles Økonomiudvalgsmøde den 28. september 2011 blev ønskerne til de overordnede rammer for en ny samarbejdsorganisation tilkendegivet på baggrund af 5 modeller udarbejdet af Styregruppen.

Bestyrelsen har herefter arbejdet videre med konkretisering af den fremadrettede organisering af Kommunesamarbejdet København Syd.

Mål og indhold

Det skitserede forslag til samarbejdsorganisation tager afsæt i København Syd samarbejdets udvikling gennem de senere år fra oprindeligt primært at være tænkt som et erhvervssamarbejde til realiseringen af ambitionen om at blive et egentligt kommunesamarbejde omkring nogle af de store serviceopgaver.

Formålet med den fremtidige København Syd platform er på den måde hovedsagligt drifts-/ udviklingssamarbejder på de store serviceområder. Hvor mødekadencen før var planlagt i henhold til KKR Sjællands mødeplan med henblik på drøftelse og koordinering af sager med fælles interesser, tilpasses mødeplanen for København Syd nu fremdriften i samarbejdsprojekter på serviceområderne i henhold til de årlige budgetprocesser.

Sideløbende kan fortsat inddrages yderligere emner af fælles interesse for de fire kommuner.

Politisk ledelse

Samarbejdsorganisationen anbefales at have en central politisk ledelse med en bestyrelse bestående af borgmestrene.

Med etablering af samarbejderne på de store serviceområder har København Syd initieret en række fælles indsatser. De fire kommuners fagudvalg vil derfor fremover naturligt spille en større rolle end hidtil, idet de har ansvaret for de konkrete projekter i de enkelte kommuner.

Den politiske bestyrelse foreslås at have primær initiativforpligtelse til involvering af fagudvalgene. Bestyrelsen fungerer koordinerende, hvorefter kontakt til fagudvalgene varetages decentralt af arbejdsgrupperne / samarbejdsnetværkene.

I tillæg til et antal bestyrelsesmøder tænkes ligeledes afholdt et fælles årsmøde mellem de fire kommuners kommunalbestyrelser og byråd, hvor fagområderne får lejlighed til særskilte drøftelser af samarbejdspotentialerne.

Styregruppe

Borgmesterbestyrelsens arbejde understøttes af en styregruppe bestående af de fire kommunaldirektører, som har en initierende og strategisk rolle.

Formandskabet gøres 2-årigt, og turnusrækkefølgen for formandskabet er fortsat følgende:

Stevns Kommune
Køge Kommune
Solrød Kommune
Greve Kommune

Stevns Kommune er formandskabskommune i 2012-2013, mens Solrød Kommune er formandskommune i 2016-2017.

Samarbejdsnetværk

Samarbejdsorganisationen består endvidere af samarbejdsnetværk på tværs af kommunerne. Samarbejdsnetværkene vil i det daglige arbejde hver især have ansvar for involvering af de relevante fagudvalg i forbindelse med projekterne.

Hver kommune (kommunaldirektør) har det overordnede ansvar for driften af netværket på hver ét serviceområde. I praksis står fagdirektørerne i spidsen for arbejdsgrupperne/ samarbejdsnetværkene, og er på den måde i det daglige ansvarlige for at drive netværkene:

Det specialiserede socialområde og sundhedsområdet – Stevns Kommune
Arbejdsmarkedsområdet – Køge Kommune
Det tekniske område, herunder Teknikerforum – Solrød Kommune
Børneområdet – Greve Kommune

Sekretariatsbetjening

Ressourcerne til sekretariatsbetjeningen findes fremadrettet i formandskabskommunens organisation. Endvidere opsiges diverse medlemskaber og kontingenter. Der er således ikke længere faste udgiftsposter for kommunerne at finansiere ved fælles indbetalinger.

Der kan dog aftales ad hoc fælles betaling til aktiviteter efter behov.

Skematisk oversigt

Ny organisering af Kommunesamarbejdet København Syd
Indhold
Mål	Samarbejdsorganisationen tager afsæt i København Syd samarbejdets udvikling gennem de senere år fra oprindeligt primært at være tænkt som et erhvervssamarbejde til realiseringen af ambitionen om at blive et egentligt kommunesamarbejde og opnå synergi omkring en række af de store serviceopgaver.
Handlingsplan	Udarbejdes i de enkelte samarbejdsnetværk
Organisation
Bestyrelse	Borgmesterbestyrelse. Formandskabet gøres 2-årigt.
Styregruppe	Styregruppen skal understøtte borgmesterbestyrelsens arbejde og har derfor en initierende og strategisk rolle.
Årsmøde(r)	Ét årsmøde med henblik på drøftelse af mulige nye områder for samarbejde samt gensidig erfaringsudveksling og idéudvikling. Fagudvalgene er i fokus på årsmøderne.
Fagudvalg	Fagudvalgene har ansvaret for de konkrete samarbejdsprojekter. Den politiske bestyrelse har primær initiativforpligtelse til involvering af fagudvalgene.
Samarbejdsnetværk	Samarbejdsnetværkene initieres primært via årsmøde og den politiske bestyrelse. Hver kommune har ansvaret for driften af netværket på ét serviceområde. Fagdirektørerne står i spidsen for samarbejdsnetværkene omkring projekterne på serviceområderne, og er på den måde ansvarlige for at drive netværkene samt (på opfordring fra Bestyrelse eller Styregruppe) at sikre afrapportering. Netværkene har mulighed for at bringe forslag til nye områder for samarbejde til behandling i Bestyrelsen.
Sekretariat	Ressourcer til sekretariat findes i formandskabskommunens organisation.
Økonomi
Budget	Intet fælles budget.

Administrationen vurderer, at den nye organisering af Kommunesamarbejdet København Syd styrker fagudvalgenes involvering med henblik på at understøtte de fælles indsatser på en række myndighedsopgaver.

Det vurderes samtidigt, at den nye organisering med bl.a. samarbejdsnetværk og årsmøde vil styrke det politiske og administrative samarbejde på tværs af kommunerne

Økonomi

Den ændrede organisering betyder, at der ikke længere er faste udgiftsposter for kommunerne at finansiere ved fælles indbetalinger. Der kan dog aftales ad hoc fælles betaling efter behov.

De økonomiske konsekvenser og bevillingsmæssige forhold for de enkelte projekter aftales løbende, og afholdes indtil videre indenfor rammerne af de vedtagne budgetter.

Endvidere skal formandskabskommunen hvert 8. år forestå ressourcer til sekretariatsbetjeningen i en 2-årig periode.

Solrød Kommune har i Budget 2012 samlet afsat 390.000 kr. til kommunesamarbejdet, som dækker omkostningerne til København Syd Erhverv og øvrige omkostninger, herunder sekretariatsbistand. I 2011 har Solrød Kommune bidraget med 37.180 kr. til sekretariat inkl. forplejning og revision.

Omkostningerne til varetagelse af den lokale erhvervsservice er uafklarede, men en løsning herfor vil blive forelagt på et senere tidspunkt. Omkostningerne til varetagelse af sekretariatsfunktionen hvert 8. år i en to-årige periode i stedet for årlige indbetalinger, betyder, at omkostningen til varetagelse af sekretariatsopgaven i Solrød Kommune skal indarbejdes i Budget 2016 og 2017.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Anbefales.

Bilag

Udkast til ændrede vedtægter for den selvejende institution Kommunesamarbejdet København Syd november 2011

18. Puljemidler til København Syd projektet ”Hjernen på sporet”Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/15579

Puljemidler til København Syd projektet ”Hjernen på sporet”

Byrådet skal tage stilling til modtagelse af puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 til København Syd-projektet ”Hjernen på sporet”.

Administrationen indstiller, at:

Solrød Kommune tager imod de afsatte puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at gennemføre projekt ”Hjernen på sporet” på i alt 748.000 kr. med tilskud på 352.000 kr. i 2012, 198.000 kr. i 2013 og 198.000 kr. i 2014.
Visitations- og koordinationsenheden bevilges indtægterne fra puljen og udgifter på 748.000kr, der afholdes i forbindelse med projektet. Udgifterne fordeles med 249.333kr i 2012, 249.333 kr. i 2013 samt 249.334 kr. i 2014.

Overskydende midler fra puljen overføres til efterfølgende budgetår.

Efter strukturreformen har kommunerne fået mange nye opgaver knyttet til hjerneskadeområdet, bl.a. genoptræning af senhjerneskadede borgere. Målet er, at borgeren genvinder samme grad af funktionsevne og lærer at klare sig på en ny måde for at få en aktiv og meningsfuld hverdag igen. For borgere i den erhvervsaktive alder kan en effektiv og målrettet indsats fra start bl.a. fordre bedre muligheder for, at borgeren bevarer arbejdsrelevante funktioner, at borgerens eventuelle arbejdsplads hurtigt kan få en plan for borgerens tilbagevenden til jobbet, samt at borgeren hurtigt kan komme i et aktivt tilbud i form af en afklarende foranstaltning.

Der er krav om og behov for mere specialiserede tilbud til borgerne, helhedsorienteret sammenhængende sagsbehandling og rehabilitering, og målrettet effektiv koordinering af rehabiliteringsindsatsen mellem myndighedsområder internt i kommunen, mellem myndigheder og udfører og mellem rehabiliterende fagpersoner.

København Syd har siden 2009 arbejdet med udvikling og analyse af samarbejdsprojekter på hjerneskadeområdet bl.a. for at kunne udvikle fælles tilbud i et omfang, som ellers ikke ville være muligt for den enkelte kommune alene, til nytte for borgeren og som vil lette kommunernes pres i forhold til opgaveløsningen.

Sundhedsgruppen under København Syd har i forlængelse af deres rapport ”Indsats for senhjerneskadede” søgt samlet 5.297.846 kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til ”styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014” til gennemførsel af det fælleskommunale projekt ”Hjernen på sporet”. Solrød Kommune er i den forbindelse blevet tildelt et tilskud på 748.000 kr. over hele projektperioden fra 2011 til 2014.

Projektet involverer alle senhjerneskadede borgere i de fire kommuner samt udvalgte medarbejdere fra job/arbejdsmarked og social- og sundhedsområdet. Projektet har tre hovedformål, hvortil der er knyttet en række fokusområder:

At sikre en sammenhængende og koordineret indsats for alle senhjerneskadede borgere i kommunerne i København Syd samarbejdet bl.a. ved fokus på at:

Få smidige og effektive overgange mellem regionens og kommunens tilbud.
Sikre intern koordination mellem kommunernes forvaltninger både på myndigheds- og udførerniveau.
Udvikle en koordinationsmodel, der skal benyttes til både børnegruppe, gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder og ældre borgere.

At sikre en intensiv, neuro- og tværfagligt funderet genoptræning og rehabilitering af de senhjerneskadede borgere i de fire kommuner. Det skal ske med fokus på at:

Afdække nuværende videns- og kompetenceniveau for relevante medarbejdere i kommunernes forvaltninger.
Fastlægge mål for kompetence niveauer i henhold til anbefalinger i forløbsprogrammer og Medicinsk Teknologi Vurdering.
Give anbefaling til hvor mange rehabiliteringstilbud det er hensigtsmæssigt, der er i de fire kommuner.
Sikre mangefacetteret kompetenceudvikling på tilpassede niveauer, herunder brug af mono- og tværfaglige kursusforløb, audit, jobrotation, sidemandsoplæring, netværk m.fl.

At der etableres et eller flere rehabiliteringstilbud i København Syd på avanceret niveau, og at Hjerneskadecenteret (BOMI) i samarbejdet med København Syd etablerer en satellitfunktion beliggende i en af de fire kommuner i løbet af projektperioden. Det vil være fokus på at:

Tage stilling til i hvilket omfang de øvrige rehabiliteringstilbud i de øvrige kommuner skal kunne svare til det avancerede niveau.
Der etableres avancerede tilbud med tilstrækkelig borgerantal og faglig volumen til, at et sådan tilbud både kan udvikle og fastholde den nødvendige faglighed.
Mindskning af transportomkostninger og reducere de hjerneskadede borgere udtrætning i forbindelse med transport.

Projektmålene, som evalueres med en midtvejs- og afslutningsrapport, skal sikre en varig forankring, som vil sikre et dynamisk og fagligt udviklende miljø, der kan danne grobund for fortsat udvikling af hjerneskadeområdet i de fire kommuner. Herudover er det forventningen, at modellerne for koordinering, sammenhæng, kompetenceudvikling og fælleskommunale løsninger kan overføres til andre målgrupper og indsatser i de fire kommuner.

Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser med en nettoindtægt for kassebeholdningen i 2012 på 102.667 kr. og en nettoudgift i 2013 på 51.333 kr. samt i 2014 på 51.334 kr. Over hele perioden vil projektet være udgiftsneutralt. Budgetforslag 2013-2016 vil blive tilpasset som besluttet.

Byrådet.

Anbefales.

Bilag

19. Personalenormering - Familieafsnittet i Børn og Unge RådgivningenÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/24126

Personalenormering - Familieafsnittet i Børn og Unge Rådgivningen

Byrådet skal tage stilling til udvidelse af personalenormeringen i Familieafsnittet i Børn og Unge Rådgivningen pr. 1. januar 2012.

Administrationen indstiller, at:

Familieafsnittet i Børn og Unge Rådgivningen opnormeres med 1 fuldtids sagsbehandlerstilling.
Udgiften på 553.551 kr. finansieres af den afsatte pulje til dækning af ændret lovgivning (lov- og cirkulære programspuljen).

Personalenormeringen i Børn og Unge Rådgivningen søges udvidet med 1 sagsbehandlerstilling begrundet i flere og mere tidskrævende opgaver. Ændringen i arbejdsbyrden er en konsekvens af ændret lovgivning og omfanget af borgerhenvendelser. Ændret lovgivning som:

”Barnets reform” og øvrige ændringer af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven som:
Skærpet tilsyn med plejefamilier.
Styrkelse af tilsynet med de anbragte børn og højere grad af inddragelse af netværk omkring barnet.
Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge.
Skærpelse af reaktionsmuligheder overfor kriminalitetstruede unge.

Yderligere beskrivelse af Familieafsnittets opgaver, normering og opgaverne i ”Barnets reform” er beskrevet i Børn og Unge Rådgivningens rapportering, vedlagt som bilag til pkt. 1 på dagsordenen.

En anden aktuel og ressourcekrævende opgave i Familieafsnittet i 2012 er implementering af DUBU (digitalisering udsatte børn og unge) via ICS (Integrated Childrens’s System).

DUBU indgår i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Første fase af systemet er sat i drift 19. december 2011. Foreløbig er 44 kommuner tilmeldt DUBU. Solrød Kommune idriftsætter DUBU/ICL februar 2012.

ICS er den socialfaglige metode som ligger til grund for DUBU.

ICS/DUBUs betydning for børn/unge og deres familier:

Understøtter barnets perspektiv, at barnets synspunkter fremgår af sagen og at børnesamtalen afholdes, dvs. børnene inddrages og tages med i beslutningen om evt. foranstaltninger – til gavn for børnene.
Styrker kvaliteten i kommunernes håndtering af underretninger, f.eks. bedre overblik over handlinger der er iværksat efter modtagelse af en underretning – ingen bliver glemt.
Styrker indsatsen overfor nomadefamilier, f.eks. mere finmasket system, lettere at udveksle oplysninger, ingen familier kan gemme sig.

Hovedformål med DUBU/ICL:

Mere systematik i sagsbehandlingen.
Integration af økonomiske og socialfaglige overvejelser.
Bedre matchning af behov med tilbud.
Lette den administrative byrde for sagsbehandlerne.
Nemmere tværgående samarbejde mellem offentlige myndigheder – Ankestyrelse og Danmarks Statistik.
Bedre ledelsesinformation til planlægning af indsatsen.

DUBU kommunerne har i fællesskab udvalgt 3 mål, som der følges op på for at se om forudsatte mål og ”gevinster” af DUBU nås. De 3 mål er: Mere systematik i sagsbehandlingen, lette den administrative byrde for sagsbehandlerne, bedre ledelsesinformation til planlægning og styring af indsatsen.

Aktuelt arbejdes der med en konkret udformning af gevinstindikatorer på de tre mål, som forudsætter målinger før DUBU iværksættes og efterfølgende.

Økonomi

Løbende driftsudgifter – sagsbehandlerstilling:	Pris- og lønniveau 2012:
Løn incl. pensionsbidrag mv. til sagsbehandlerstilling (gns. lønsum)	475.924 kr.
Kursusbudget	5.475 kr.
Kontorhold samt PC servicepakke	35.206 kr.
Engangsanskaffelser – ny kontorarbejdsplads:
Møbler, lamper	18.466 kr.
PC anskaffelse	18.480 kr.
Samlet udgift	553.551 kr.

Merudgiften til normering af 1 sagsbehandler og 1 arbejdsplads på kr. 553.551 kr. finansieres af puljen til udmøntning af lov- og cirkulæreprogram 2011 (DUT-puljen), der er placeret under Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets serviceramme. I alt udgør DUT-puljen 2011 2.507.789 kr., heraf er følgende kompensation modtaget som følge af ændret lovgivning indenfor Børn og Unge Rådgivningens område: 2011: 778.000 kr. 2012: 798.000 kr., 830.000 kr. 2014 830.000 kr.

Ændringerne indarbejdes i budgetforslag 2013-2016.

Byrådet.

Anbefales.

20. Ændring af vejbelysning jf. Ungeforums ønsker og budgetforlig 2012-16Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 12/712

Ændring af vejbelysning jf. Ungeforums ønsker og budgetforlig 2012-16

Økonomi-, teknik og miljøudvalget skal tage stilling til forslag om ændring af belysningstider for vejbelysningen.

Administrationen indstiller, at

Nuværende belysningstidspunkter for vejbelysning på villaveje og lokalveje justeres således, at vejbelysningen hele året ikke slukkes natten fredag/lørdag, og natten lørdag/søndag, samt tidspunkt for nat-slukning på hverdagsaftener, mandag, tirsdag, onsdag og torsdag, fremrykkes med start kl. 00.00.

Tidspunktet for nat-slukning søndag aften til kl. 23.00 for at sikre, at den samlede økonomi efter justering ligger inden for nuværende driftsbudget.

I forbindelse med budgetlægningen 2012-2016, indgik Byrådet – efter ønske fra Ungeforum – en aftale om at undersøge mulighederne for justering af gadebelysningen inden for det eksisterende budget til belysning.

Ungeforum har i juni 2011 henvendt sig til Solrød Kommune med resultatet af en spørgeundersøgelse blandt kommunens unge. Undersøgelsen viser, at nat-slukningen af vejbelysningen i weekenden skaber utryghed blandt kommunens unge og deres forældre, når de unge mennesker i dag bevæger sig rundt på kommunens mørke lokal- og villaveje i nattetimerne efter nuværende nat-slukning. Ungeforum har redegjort for hvorfor Solrød Kommune bør ændre vejbelysningen således vejbelysningen er tændt hele natten mellem fredag og lørdag og hele natten mellem lørdag og søndag. Til gengæld foreslås tidligere nat-slukning på ugens fem hverdage.

I den anledning har administrationen, i december 2011, afholdt møde med SEAS-NVE og Ungeforum, for at finde en løsning som kunne imødekomme Ungeforums ønske inden for eksisterende budget. Udgangspunktet blev taget i Ungeforums forslag, som imidlertid – med byrådets aftalegrundlag om overholdelse af nuværende driftsbudget - stillede krav om, at der skulle findes yderligere ca. 1 times nat-slukning på vejbelysningsprofilen.

Med erfaring som operatør for forskellige kommuners vejbelysning, kan SEAS-NVE ikke anbefale, at vejbelysning slukkes før kl. 23.00. Der var enighed om, at søndag aften var den aften som bedst kunne tåle en fremrykning af nat-slukningstidspunktet, da de færreste kommer sent hjem søndag aften, og at fremrykke nat-slukningen yderligere på hverdagene blev ikke anbefalet som noget godt alternativ. Således blev det besluttet at foreslå nat-slukning fra kl. 23.00 søndag aften.

Herved vil Ungeforums forslag både kunne gennemføres som ansøgt og finansieres udgiftsneutralt i overensstemmelse med ønsket i Byrådets budgetaftale 2012.

Forslaget har været forelagt Ældrerådet til orientering den 12. januar 2012 og ved Social-, sundheds- og fritidsudvalgets møde den 16. januar 2012.

Kommunens større trafikveje bliver i dag ikke nat-slukket af hensyn til trafiksikkerheden, og disse større trafikveje vil ikke blive berørt af Ungeforums forslag til vejbelysning i Solrød Kommune. Ligeledes vil vejbelysningen fortsat tænde som hidtil kl. 04.40 på hverdagenes fem morgener, mandag til fredag.

Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser, da den foreslåede justering af vejbelysningen er udgiftsneutral som betinget i budgetaftale 2012-2016.

Økonomi-, teknik-, miljøudvalget.

Bilag

21. Dannelse af børnehaveklasser 2012/13Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/13279

Dannelse af børnehaveklasser 2012/13

Byrådet skal tage stilling til hvor mange børnehaveklasser, der skal oprettes på kommunens folkeskoler i skoleåret 2012/13.

Administrationen indstiller, at:

Der oprettes 3 børnehaveklasser på Havdrup skole, 4 på Uglegårdsskolen og 4 på Munkekærskolen, i alt 11 klasser.
Alle ansøgninger om dispensation for skoledistrikt imødekommes.

Der er i alt indskrevet 261 børn til børnehaveklasserne pr. 1. august 2012. I forhold til elevtalsprognose 2011 er elevtallet steget med 2 elever.

I alt 11 børn har søgt om dispensation fra det skoledistrikt, de bor i.

Elevtallet på Havdrup skole bliver 69 elever til 3 klasser.

5 børn har søgt dispensation til Uglegårdsskolen, alle med større søskende på skolen, dette resulterer i et elevtal på 97 børn til 4 klasser.

6 børn har søgt dispensation til Munkekærskolen, heraf 4 med større søskende og elevtallet vil dermed blive 95 til 4 klasser.

Byrådet har vedtaget følgende retningslinjer for optagelse af børn i en anden skole end distriktsskolen i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker:

a. Søskende har 1. prioritet.
b. Hvis det ikke er muligt at optage alle søskende, indgår afstandsprincippet for fastsættelse af rækkefølgen, jf. pkt. 2.
Dernæst optages børn i henhold til afstandsprincippet, det vil sige at afstanden mellem hjem og skole er afgørende.
Ansøgning om dispensation for skoledistrikt ved optagelse i børnehaveklasse skal afleveres senest den 1. januar i optagelsesåret.
Der fastsættes en maksimal klassekvotient på 25 i forhold til ovennævnte retningslinjer, således at der er plads til tilflyttere i skoledistrikterne.

Herudover er det aftalt, at der planlægges ud fra maksimalt 26 elever pr. klasse, men dog så fleksibelt, at der ved skolestart i august i særlige tilfælde kan dispenseres herfra.

Ved henvendelse om dispensation for skoledistrikt efter vedtagelse af klassedannelsen, skrives børnene op på en venteliste på skolen. Umiddelbart inden skolestart, når skolen har overblik over eventuelle til- og fraflytninger hen over sommeren, tilbydes optagelse efter ovenstående retningslinjer.

Oprettelse af 11 klasser vil medføre en besparelse i 2012, idet der i budgettet er forudsat oprettelse af 12 klasser. Normeringen er dermed 0,84 børnehaveklasseleder og 0,36 assistent lavere, hvilket medfører en besparelse i 2012 på 205.859 kr., svarende til en årlig besparelse på 494.062 kr.

0,84 børnehaveklasseleder	358.194 kr.
0,36 børnehaveklasseassistent	135.868 kr.
Besparelse i alt i skoleåret 2012/13	494.062 kr.

Af den samlede besparelse for skoleåret 2012/13 vedrører de 205.859 kr. perioden 1. august til 31. december 2012 og dermed budget 2012. Besparelsen indarbejdes i skolernes demografikonti samtidig med opgørelsen af skoleårets planlægning 2012/13 i marts 2012.

Byrådet.

Anbefales.

Bilag

Oversigt over elevtal i børnehaveklasserne 2012/13

22. Redegørelse vedrørende det specialiserede socialområde for oktober kvartal 2011Åbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/1980

Redegørelse vedrørende det specialiserede socialområde for oktober kvartal 2011

Byrådet skal hvert kvartal modtage oversigter over den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde for at sikre overholdelse af budgettet.

Administrationen indstiller, at redegørelsen godkendes.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har den 16. juni 2009 indgået aftale om den kommunale økonomi for 2010.

I aftalen indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde som følge af flere års betydelig udgiftsvækst, og parterne var enige om, at denne udvikling skal standses.

Regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt, at der skal iværksættes en række tiltag, som kan medvirke til en opbremsning i de senere års markante udgiftsstigninger på området, bl.a. løbende redegørelser til byrådet.

Det enkelte byråd har indenfor lovgivningens rammer ansvar for at sikre en målrettet styring og prioritering af det specialiserede socialområde under hensyntagen til den samlede kommunale økonomi. Det kan blandt andet ske ved at have særligt fokus på den løbende udgiftsudvikling på området. Forudsætningen for at kunne tage ansvar for styring og prioritering er, at det enkelte byråd har den fornødne information om udgiftsudviklingen.

Regeringen og Kommunernes Landsforening er derfor blevet enige om, at byrådet hvert kvartal skal modtage oversigter om den økonomiske udvikling på det specialiserede socialområde med henblik på at sikre overholdelse af budgetterne.

De kvartalsvise oversigter skal samtidig være et afsæt for en løbende drøftelse mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om udviklingen på det specialiserede socialområde med henblik på eventuelt at iværksætte yderligere initiativer. Dette sker ved kvartalsvis indberetning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet af kommunens forventede udvikling på området. Indberetningen er eksklusiv statsrefusion for særligt dyre enkeltsager.

Økonomi

Udviklingen fra oprindeligt budget til korrigeret budget 2011.

Oprindeligt budget 2011	246,0 mio. kr.
Tillægsbevillinger/Omplaceringer	3,3 mio. kr.
Korrigeret budget 2011	249,3 mio. kr.

Note: Tallene i tabellen er afrundet.

Af tabellen ovenfor fremgår det, at det oprindelige budget 2011 på det specialiserede socialområde på 246,0 mio. kr. er blevet tilført tillægsbevillinger/omplaceringer på 3,3 mio. kr. Det korrigerede budget 2011 udgør således 249,3 mio. kr.

Resultatet af den kvartalsvise redegørelse efter 4. kvartal 2011

Korrigeret budget 2011	249,3 mio. kr.
Forventet regnskab 2011	244,8 mio. kr.
Resultat	-4,4 mio. kr.

Note: Tallene i tabellen er afrundet.

På baggrund den kvartalsvise redegørelse efter 4. kvartal 2011 forventes et samlet mindreforbrug på -4,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2011 og et samlet mindreforbrug på -1,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget 2011.

Nedenfor er kort redegjort for hovedområderne, der indgår i den kvartalsvise redegørelse:

Udsatte børn og unge

På området vedrørende udsatte børn og unge forventes et merforbrug på 0,560 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2011. Merforbruget findes på følgende områder:

Der forventes et merforbrug vedrørende Sikrede døgninstitutioner på 0,140 mio. kr.
Der forventes et merforbrug vedrørende Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud på 0,285 mio. kr.
Der forventes et merforbrug vedrørende Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge på 0,135 mio. kr.

Udsatte voksne og handicappede

På området for udsatte voksne og handicappede forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2011.

Pleje og omsorg

På området for pleje og omsorg forventes et mindreforbrug på -5,050 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget 2011. Mindreforbruget dækker over følgende forhold:

Der forventes et merforbrug vedrørende Hjemmevejledning § 85 på 0,250 mio. kr.
Der forventes et mindreforbrug vedrørende Social- og sundhedshjælperelever på -0,8 mio. kr.
Der forventes et mindreforbrug vedrørende Plejecenter Christians Have på -2,5 mio. kr.

Der forventes et mindreforbrug vedr. uforbrugt pulje til hjemmehjælp på -2,0 mio. kr.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Anbefales.

Bilag

Rapport 2011 - 4. kvartal

23. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt

Sagsnummer: 11/13250

Mandag	kl. 8-14 (Borgerservice fysiske henvendelser fra kl 7.30)
Tirsdag	kl. 8-14 (Borgerservice fysiske henvendelser fra kl 7.30)
Onsdag	kl. 10-14
Torsdag	kl. 13-17 (Borgerservice til kl. 18)
Fredag	lukket