Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 21-01-2013
Mødested: Lokale 125, Solrød Rådhus
1. Bedre sammenhæng mellem by og strand - Forslag til Kommuneplan 2013-2025Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/18046
Bedre sammenhæng mellem by og strand - Forslag til Kommuneplan 2013-2025
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til om forslaget om en ny forbindelse mellem by og strand
skal indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2013-2025 samt nye datoer for
høringsperiode og borgermøde i forbindelse med kommuneplanforslaget.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Intentionerne om at forbedre de fire eksisterende forbindelser medtages fortsat i kommuneplanforslaget.
Forslaget om en mulig ny fremtidig forbindelse mellem by og strand ved Lyngvej/Hedevej, indarbejdes ikke i kommuneplanforslaget.
I tilfælde af forslaget om en nye forbindelse ønskes indarbejdet i kommuneplanforslaget, anvendes i givet fald tilføjelserne fra notat om konsekvenser af eventuel ny forbindelse (vedlagt som bilag).
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 sendes i offentlig høring i perioden fra den 1. februar 2013 til den 2. april 2013.
Der afholdes borgermøde torsdag den 7. februar 2013 kl. 17-19 i Rådhusets kantine.
Sagsfremstilling
I
forlængelse af Byrådets behandling af forslag til Kommuneplan 2013-2025, skal
Byrådet nu tage stilling til, om forslaget til bedre sammenhæng mellem by og
strand skal indarbejdes i kommuneplanforslaget.
Forslaget
om bedre sammenhæng mellem by og strand udspringer af emnerne i Planstrategi
2011 og Den Grønne Dagsorden, som er et oplæg til kommuneplanarbejdet.
Et
par af emnerne fra planstrategien krævede yderligere konkretisering for at
kunne blive indarbejdet i kommuneplanen. Derfor blev disse emner drøftet på
henholdsvis Byrådets strategikonference i april 2012 og på Byrådets time i juni
2012. Her blev det besluttet, at administrationen skulle arbejde videre med et
forslag om at opnå bedre sammenhæng mellem by og strand.
Administrationen
har nu udarbejdet et forslag til bedre sammenhæng mellem by og strand.
Forslaget omhandler forbedring af fire eksisterende forbindelser mellem by og
strand og et forslag om en ny forbindelse i forlængelse af centergaden i Solrød
Center. Forslaget er vedlagt som bilag.
De
eksisterende forbindelser er Trylleskoven, Østre Strandvej, Duevej (Solrød
Strandpark) og Staunings Ø (Jersie Strandpark). Her indeholder forslaget om
bedre sammenhæng mellem by og strand en række forbedringer og tiltag, der vil
løfte områderne, så de bliver mere tidssvarende, mere indbydende og mere
synlige fra Strandvejen. Hensigten med disse fire forslag er indarbejdet i kommuneplanforslaget
for at synliggøre intentionerne.
Den
nye mulige forbindelse beskrives i forlængelse af Solrød Center i form af en
promenade mellem Lyngvej og Hedevej. Naturpræget og udsigten til vandet vil
skabe en rekreativ bypark, der vil være med til at forstærke ”det gode liv” i
Solrød. Forslaget berører fem ejendomme øst for Strandvejen.
Betydning for kommuneplanforslaget
Forslaget om den nye forbindelse indarbejdes ikke i kommuneplanforslaget, hvis
Byrådet tiltræder administrationens indstilling om at lade forbindelsen udgå.
Hvis
Byrådet derimod beslutter at gå videre med den foreslåede nye forbindelse, skal
arealet (fem ejendomme mellem Lyngvej og Hedevej) udpeges i kommuneplanforslaget,
samtidig med at den nye fremtidige anvendelse beskrives. Forslag til
tilføjelser og rettelser i kommuneplanen fremgår af notat om konsekvenser af
eventuel ny forbindelse, der er vedlagt som bilag – og foreslås i givet fald anvendt.
Den foreslåede nye forbindelse vil dog ikke kunne gennemføres, før kommuneplanen
er endeligt vedtaget og en ny lokalplan efterfølgende udarbejdes for de
pågældende ejendomme.
Omvendt
vil en ændret anvendelse i kommuneplanen ikke medføre, at forbindelsen skal etableres
med det samme – det betyder blot, at hvis der skal ske ændringer til andet end
det eksisterende (boliger), skal det være i overensstemmelse med den nye
anvendelse.
Ifølge Planloven må hidtil lovlig anvendelse fortsætte på trods af at arealet udpeges
til andet formål. Således kan ejendommene fortsat anvendes til boligformål,
selvom de udpeges til offentlige formål (bypark) i kommuneplanen eller i en
lokalplan – bare boligerne ikke står ubenyttede hen i mere end 3 sammenhængende
år.
Ekspropriation og overtagelse
Kommunen kan ifølge Planlovens § 47 fremskynde realisering af
forslaget af en ny forbindelse ved at ekspropriere de fem pågældende ejendomme.
Dette kan dog ikke gøres før end plangrundlaget er på plads – det vil sige der
både er vedtaget kommuneplan og efterfølgende vedtaget lokalplan.
Ønsker
kommunen ikke at opkøbe grundene ved ekspropriation, risikerer kommunen
alligevel et krav om at skulle overtage ejendomme ved opkøb:
Ifølge Planlovens § 48, stk. 1 kan ejeren af en ejendom, der er udlagt til
offentlige formål i en lokalplan, forlange ejendommen overtaget af kommunen. I
praksis vil en ejer også kunne gøre det på baggrund af en udpegning i kommuneplanen.
Ifølge Planlovens § 48, stk. 3, påhviler overtagelsespligten dog kun kommunen,
hvis det pågældende areal ikke kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i
overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme –
i dette tilfælde til boligformål.
Da ejendommene rent faktisk fortsat vil kunne anvendes som boliger, er det
tvivlsomt om grundejerne vil få medhold i et krav om overtagelse. Viser det
sig, at grundene ikke kan sælges, kan kommunen dog blive pålagt overtagelse af
ejendommene (opkøb).
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer umiddelbart ikke forslaget om den nye forbindelse,
hvor grundene opkøbes efterhånden som de sættes til salg, som økonomisk realiserbart.
Udgifterne til opkøb af ejendommene må forventes at være forholdsvis høje på
grund af ejendommenes nærhed til både stranden og Strandvejen. Den gældende
ejendomsvurdering for 2011er samlet på 20,5 mio. kr. og det vurderes at den ikke
adskiller sig væsentligt fra en salgspris på nuværende tidspunkt.
Herudover
må også forventes en række anlægsudgifter til nedrivning og etablering af
området i en størrelsesorden på ca. 10-15 mio. kr.
Finansieringen
af anlægsudgifterne vanskeliggøres af, at det skal ske indenfor det anlægsloft,
som fremgår af økonomiaftalen.
Ligeledes
risikerer kommunen at skulle overtage ejendommene ved opkøb tidligere end
forventet, hvis grundejerne får medhold i et eventuelt krav om overtagelse, jf.
Planlovens § 48, stk. 1.
Betydning for offentliggørelse af kommuneplanforslag
Da behandlingen af kommuneplanforslaget er udskudt til januar, for at forslaget
om bedre sammenhæng mellem by og strand kan indgå i behandlingen, rykkes
høringsperioden og borgermødet ligeledes.
Høringsperioden
foreslås afholdt fra den 1. februar 2013 til den 2. april 2013.
Borgermødet
foreslås fortsat afholdt som et åbent hus arrangement med udstilling af
kommuneplanforslaget og med mulighed for at spørge ind til forslaget, som
angivet i sagsfremstillingen for kommuneplanforslaget.
Datoen foreslås rykket til torsdag den 7. februar 2013 samme tid og sted, kl.
17-19 i Rådhusets kantine.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
2. Forslag til Kommuneplan 2013-2025Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/18046
Forslag til Kommuneplan 2013-2025
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til, om forslag til Kommuneplan 2013-2025 kan godkendes til
offentlig fremlæggelse.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 godkendes med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i otte uger fra den 1. januar 2013 til den 8. marts 2013.
Der afholdes borgermøde torsdag den 24. januar 2013 kl. 17-19 i Rådhusets kantine.
Sagsfremstilling
Kommuneplanen
fastsætter de overordnede mål og arealanvendelse for kommunen. De centrale
emner er arealanvendelse, bebyggelsesforhold, trafik, byformål, rekreative
områder samt beskyttelse af areal- og naturressourcer i det åbne land. En
kommuneplan gælder for tolv år ad gangen, men hvert fjerde år skal Byrådet tage
stilling til, hvordan kommuneplanen skal revideres – om det er hele planen
eller kun dele af planen.
Byrådet
vedtog Planstrategi 2011 og Den Grønne Dagsorden den 12. december 2011. Med
planstrategien besluttede Byrådet, at kommuneplanen skulle temarevideres ud fra
planstrategiens 5 temaer:
Den tætte by.
Oplevelser og bevægelse.
Vand og land.
Viden og arbejdspladser.
Trafik på tværs.
Kommuneplanen
har således ikke gennemgået en komplet revision og forslaget indeholder:
Forord.
Læsevejledning.
Tema om by- og boligudvikling.
Tema om erhverv - herunder detailhandel.
Tema om det åbne land (særskilt temahæfte).
Tema om trafik.
Tema om klima og bæredygtighed.
Rammer for lokalplanlægning (særskilt hæfte).
Kommuneplanen
er bindende for både Byrådet og borgerne for så vidt angår retningslinjerne,
mens rammebestemmelserne kun er bindende for Byrådet, indtil en lokalplan er
udarbejdet. I retningslinjerne står altså direkte, hvad man må og ikke må.
Byrådet er derudover forpligtet til at sikre, at rammebestemmelserne (rammerne
for lokalplanlægning) overholdes. Men rammebestemmelserne bliver først bindende
for borgerne, når de fremgår af en lokalplan.
Kommuneplanen
er opbygget med samme udseende og efter samme struktur som i Kommuneplan
2009-2021: En hovedstruktur med temaerne, fulgt op af ”Rammerne for lokalplanlægning”,
som er samlet i et særskilt hæfte. Temaet for "Det åbne land " har
igen sit helt eget temahæfte, da temaet er omfattende. Alle tre hæfter er
vedlagt som bilag.
Væsentlige ændringer i forhold til forrige Kommuneplan
Det er primært i det åbne land, der er foretaget ændringer og langt hen ad vejen
i arealudpegningerne. Det drejer sig primært om forslag om ændring af udpegningerne
for beskyttelsesområderne, områder med landskabelige værdier og skovrejsning.
Det
indeklemte areal, der opstår mellem motorvejen og den nye jernbaneforbindelse
København-Ringsted, er i kommuneplanforslaget foreslået udtaget som
skovrejsningsområde, idet Solrød Kommune arbejder for, at arealet kan anvendes
til erhverv eller f.eks. energi tekniske anlæg. Det foreslås endvidere at retningslinjen
om, at der ikke kan placeres store vindmøller i kommunen fjernes.
Derudover
foreslås det i kommuneplanforslaget muligt at anvende Cordozaparken til særligt
pladskrævende varer, såsom plantecenter, byggematerialer m.m.
Temaet
Klima og Bæredygtighed indeholder som noget nyt et kort over områder, der er i
risiko for oversvømmelse i tilfælde af voldsomme regnhændelser. Dette er et nyt
krav i lovgivningen siden sidste kommuneplan. Derudover er der forslag om en ny
retningslinje om, at rent overfladevand (tagvand) så vidt muligt skal afledes
til nedsivning eller lignende på egen grund.
Der
indarbejdes som noget nyt et afsnit ”Fra planstrategi til kommuneplan”, der
giver et overblik over, hvordan planstrategien er omsat til kommuneplanen.
Offentlighed
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 forventes offentliggjort den 11. januar 2013
og fremlagt i otte uger til og med den 8. marts 2013.
Der
foreslås afholdt borgermøde den 24. januar 2013 kl. 17-19 i Rådhusets kantine,
i stedet for 4. februar 2013 (som besluttet 27. februar 2012 i Byrådet). Arrangementet
afholdes som åbent hus med udstilling og mulighed for at spørge ind til
forslaget.
Der
informeres om planforslaget og offentlighedsfasen ved annoncer i Solrød Avis og
på kommunens hjemmeside. Forslaget fremlægges som et elektronisk
dokument på hjemmesiden. Som supplement til den elektroniske udgave kopieres
Forslag til Kommuneplan 2013-2025 i få eksemplarer til fremlæggelse på
Biblioteket, BorgerService, Teknik og Miljø samt i bibliotekets udleveringssted
i Super Brugsen, Havdrup.
Miljøvurdering
I forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplanforslaget har administrationen
udarbejdet en strategisk miljøvurdering af forslaget. Resultatet af
miljøvurderingen er, at ingen af ændringerne vurderes at have væsentligt
indvirkning på miljøet. Den strategiske miljøvurdering er vedlagt som bilag.
Det videre forløb
Kommuneplan 2013-2025 forventes endeligt vedtaget af Byrådet i maj 2013 og
offentliggjort i juni 2013, under forudsætning af, at ingen myndighed fremsender
indsigelse jf. Lov om planlægning § 28, der bl.a. bestemmer: ”at et planforslag
ikke endeligt kan vedtages, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29a eller
29b har modsat sig skriftligt overfor kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen
efter § 24, stk. 3 eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages,
når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer”. Såfremt
der mod administrationens forventning skulle indkomme myndighedsindsigelser, er
der ingen tidsbegrænsning for, hvor lang tid der må gå, inden der kan opnås
enighed og dermed en endelig vedtagelse af kommuneplanen.
Administrationen
har afholdt møde med Naturstyrelsen Roskilde med henblik på at afstemme
indholdet af planforslaget i forhold til den statslige planlægning.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 10-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
3. Udbud af driften på vej og parkområdet - Udbudsbekendtgørelse og prisloftÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20035
Udbud af driften på vej og parkområdet - Udbudsbekendtgørelse og prisloft
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende udbudsbekendtgørelse og prisloft vedrørende udbud af driften på
vej- og parkområdet.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
1. Udbudsbekendtgørelsen
godkendes.
2. Prisloft for hovedleverance
og optioner godkendes.
3. Udbudsbetingelser, kontrakt
og kontraktmateriale behandles på Byrådets møde den 18. marts 2013.
Sagsfremstilling
Byrådets besluttede den 26. november 2012 at sende
driften på vej og parkområdet i udbud. På mødet blev rammer og præmisser for et
sådant udbud besluttet. Hovedelementerne i den beslutning er at:
Udbuddet sker som et samlet udbud og udbuddet deles i hovedleverance og optioner
Der foretages en kontrolberegning, der viser den højeste pris som kommunen vil acceptere tilbud indenfor
Vinterudkaldsfunktionen og vintermateriel forbliver i kommunen
Kontraktperioden bliver på tre år med mulighed for forlængelse i to år
Materielgården kan lejes til markedsvilkår og materielet kan købes for en vurderet pris
Kommunen ønsker et øget kvalitets- og serviceniveau på udvalgte vej og parkområder
Løn og ansættelsesvilkår følger Virksomhedsoverdragelsesloven.
I
forbindelse med Byrådets møde den 26. november 2012 fremgik det, at alt
materiale vedrørende udbud af driften på vej og parkområdet ville blive
fremlagt på byrådsmødet i januar måned 2013.
Der har imidlertid vist sig et
behov for at give mere tid til involvering af medarbejderne i processen. Derfor
har administrationen valgt at opdele beslutnings- og høringsprocessen i to
dele.
Første del vedrører
udbudsbekendtgørelse, kontrolberegning og prisloft samt udbudsbetingelse
(ekskl. kontrakt og kontraktbilag). Den anden del vedrører kontrakt og
kontraktbilag.
Materialet vedrørende første del
har været sendt i høring hos lokal-MED i Teknik og Miljø, HovedMED og de
faglige organisationer, 3F og Dansk Metal.
Af høringssvarene fremgår det, at
det har været svært at forholde sig til udbudsbetingelserne uden at kende
detaljerne i kontrakt og kontraktbilag.
Forholdet har været drøftet i
HovedMED, hvor det som følge af høringsbemærkningerne blev besluttet at
anbefale, at udbudsbetingelserne, kontrakt og kontraktbilag sendes samlet i høring.
Det betyder, at udbudsbekendtgørelse samt kontrolberegning og prisloft alene
behandles i nærværende sag. Konsekvensen er, at høringssvarene går på mere end
der behandles i nærværende sag. Høringssvarene og administrationens
bemærkninger hertil er vedlagt som bilag.
Af hensyn til tidsplanen er det
vigtigt, at udbudsbekendtgørelsen ikke forsinkes. Udbudsbekendtgørelsen
igangsætter prækvalifikationsprocessen. Dette forventes at ske den 14. februar
2013. Udbudsbekendtgørelsen opfordrer interesserede tilbudsgivere til at
indsende en anmodning om at blive prækvalificeret til at give tilbud, og det
forventes, at der kan prækvalificeres fem tilbudsgivere.
Udbudsbekendtgørelse samt
kontrolberegning og prisloft har været drøftet og behandlet i følgegruppen, som
består af medarbejderrepræsentanter fra Teknik og Miljø, ligesom der er
gennemført en høringsproces i lokal MED, Hoved-MED samt hos de
forhandlingsberettigede organisationer, hvis medarbejdere kan blive berørt af
en eventuel beslutning om at udbyde driften på vej og parkområdet.
Anden del af udbudsmaterialet
(udbudsbetingelser, kontrakt og kontraktbilag) fremlægges til politisk
behandling i marts måned. Der tages således først endelig stilling til
gennemførslen af udbuddet ved Byrådets behandling i marts måned. Såfremt
Byrådet ikke tilslutter sig de fremlagte udbudsbetingelser, kontrakt og
kontraktbilag vil det være muligt at annullere udbuddet.
Kontrolberegning
og prisloft
Byrådet besluttede endvidere på
byrådsmødet den 26. november 2012, at kommunen udarbejder en kontrolberegning,
der svarer til den økonomi som kommunen bruger på at løse driften af vej- og
park i dag. Kontrolberegningen skal ligge til grund for fastlæggelse af et
prisloft.
Kommunens revisor, KPMG har
sammen med administrationen udarbejdet kontrolberegningen. Administrationen har
på dette grundlag fastlagt prisloftet.
En kontrolberegning viser,
hvilke omkostninger kommunen hidtil har haft til drift af et givent område. Beregningen
bruges til at udregne den maksimale pris (prisloft), som kommunen ønsker at
betale for at få den givne opgave løst.
Der er ikke fastlagt regler
for, hvordan en kontrolberegning udarbejdes. Derfor anvendes reglerne for
kontrolbud. Disse regler fremgår af "Bekendtgørelse om kommuners og
regioners beregning og afgivelse af kontrolbud" (i daglig tale
"Kontrolbudsbekendtgørelsen").
Det overordnede prisloft er
beregnet til 10.689.264 kr. eksklusive moms.
Herudover er der et prisloft
for vinteropgaven, der er beregnet på baggrund af en ”normalvinter” (2011), og
er beregnet til 1.783.898 kr. pr. år eksklusive moms og salt.
Forskellen mellem det
overordnede prisloft og prisloftet for vinteropgaven udgør prisloftet for
hovedleverancen, der udgør drift og vedligeholdelse af kommunens grønne områder
og veje mv. Prisloftet for hovedleverancen er således 8.905.366 kr. pr. år
eksklusive moms, men inklusive materialer i mindre omfang og deponeringsomkostninger
mv. Det gælder f.eks. gadeopfej, som er forurenet affald.
Tilbudsgiver kan således
maksimalt give et bud på 10.689.264kr. eksklusive moms, hvoraf højst 1.783.898
kr. kan vedrøre omkostninger til vinter (kalenderår 2011 niveau).
Overstiger tilbuddet på
hovedleverancen og vinteropgaven de angivne prisloft bliver tilbuddet
ukonditionsmæssigt, og vil derfor blive afvist.
Det bemærkes, at der er
særlige forhold omkring vinterudførelsesopgaven. Denne opgave er beregnet i
forhold til opgaveomfanget i vinteren 2011. Såfremt vinteren bliver hårdere end
2011 vil kommunen få en ekstraregning. Hvis vinteren bliver mildere end 2011
vil kommunen skulle betale mindre for at få opgaven løst.
Hvis
der vælges en ekstern entreprenør vil en engangsudgift til udbetaling af feriepenge
skulle finansieres. Modsat vil der komme en engangsindtægt fra salg af maskiner
og materiel.
Genanskaffelse
af maskiner, arbejdsskadeforsikring (kommunen er selvforsikret) mv. er
indregnet i kontrolberegningen og prisloftet (genanskaffelse af maskiner og
arbejdsskadeforsikring udgør 491.000 kr.). Da der ikke fuldt ud er afsat midler
til disse poster i Vej og Parks nuværende driftsbudget, kan det forventes, at
driftsbudgettet, vil skulle forhøjes efter gennemførelsen af udbuddet.
De bevillingsmæssige
konsekvenser kan først opgøres, når tilbuddene fra tilbudsgiverne er modtaget.
Centrale datoer i
udbudsforløbet
14. februar 2013 udsendelse af udbudsbekendtgørelse.
18. marts 2013 Udbudsbetingelser, kontrakt og kontraktbilag godkendes i Byrådet.
2. april 2013 opfordring til at afgive tilbud og udsendelse af materiale.
15. maj 2013 kl. 12 sidste frist for at afgive tilbud.
Centrale
politiske beslutningsdatoer i forløbet
24. juni 2013, Byrådets godkendelse af valg af leverandør.
Oktober 2013, Kontraktstart og virksomhedsoverdragelse.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.
Kompetence til afgørelse
Byrådet
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
- Udbudsbekendtgørelse
- Kontrolberegning 090113
- Bilag til ekstraordinært Hoved-Med mandag den 14. januar 2013 - Høringssvar Vej og Park - Samlede høringssvar Vej og Park 100113.pdf
- Administrationens bemærkninger til høringssvar
- Referat af punkt vedr. Høring af Vej og Park udbudsmaterialet på ekstraordinært møde i Hoved-MED-Udvalget
4. Ekspropriation og forhøjelse af støjvold i forbindelse med Vejdirektoratets udvidelse af Køge Bugt MotorvejenÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/23044
Ekspropriation og forhøjelse af støjvold i forbindelse med Vejdirektoratets udvidelse af Køge Bugt Motorvejen
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til Vejdirektoratets forslag til ekspropriation og leje af
kommunalt jord for udvidelse af Køge Bugt Motorvejen samt placering af ny
samkørselsplads på Roskildevej og forhøjelse af støjvolden langs motorvejen mellem
Tåstrupvej og Cementvej.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
34.200 m² jordstykker mellem støjvold og Køge Bugt Motorvejen eksproprieres permanent til udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen, og kommunale arealer i tilknytning til disse jordstykker på 42.310 m² udlejes midlertidigt til arbejdsområder, se bilag 1.
Cordozaparken, matr.nr. 19v Jersie By, Jersie arealet på hjørnet af Tåstrupvej og Cordozavej, eksproprieres til midlertidig anvendelse som hovedarbejdsplads for Vejdirektoratets entreprenører til udgangen af 2016, se bilag 2.
Der frigives en anlægsbevilling med et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til indtægt fra ekspropriation i 2013.
Byrådet bemyndiger administrationen til at arbejde videre med alternativ placering af samkørselspladsen, som ønskes flyttet fra Roskildevej til tættere på motorvejen, se bilag 3.
Vejdirektoratet forøger højden af støjvolden mellem Cementvej og Tåstrupvej med ca. 2 meter, for at tilgodese den øgede støjpåvirkning der sker som konsekvens af anlæggelsen af den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted og motorvejens udvidelse, se bilag 4.
Sagsfremstilling
Ekspropriation af kommunale arealer:
Solrød
Kommune har modtaget Vejdirektoratets forslag til, hvilke kommunale arealer der
skal eksproprieres permanent og midlertidig for udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen.
Ekspropriationerne foregår i ugerne 8, 9 og 10 i 2013.
Kommissionen
har i nabokommunen fastsat en erstatning for landzonearealerne syd for rastepladserne
i Karlstrup Mose til 9 kr. pr. m², hvilket administrationen også forventer
fastsat for Solrød Kommunes arealer, der ligger i landzone mellem støjvolden og
Køge Bugt Motorvejen. Administrationen forventer, at midlertidig ekspropriation
af landbrugsjord fastsættes til 0,65 kr. pr. m² pr. år og midlertidig leje af
kommunalt ejet arealer til arbejdsarealer fastsættes til 0 kr., da det vurderes
ikke at have nogen værdi, idet det primært er beliggende mellem støjvoldene og
motorvejen. Kommissionen har fastsat en ekspropriationspris af permanente
byzonearealer til 40 kr. pr. m². og en leje af midlertidige arealer til 4 kr.
pr. m² pr. år.
Det
fremgår af det vedhæftede bilag 1, hvor store kommunale arealer der skal
eksproprieres permanent og hvilke der er i midlertidige. Administrationen skønner
derfor en indtægtsbevilling i 2013 på 500.000 kr. for permanent ekspropriation
af ca. 18.000 m². Derudover vil der komme et endnu ikke fastsat beløb til
permanent ekspropriation af 14.400 m² - i alt 32.400 m² (Når erstatningsbeløbet
er kendt på det resterende areal, søges der en ny indtægtsbevilling). Herudover
skal 42.310 m² kommunalt areal lejes til midlertidigt arbejdsbrug til udgangen
af 2016 til 0 kr.. Hertil kommer Vejdirektoratets leje af Cordozaparken til
hovedarbejdsplads, der i stedet for betaling af erstatning udfører en 4 m høj
støjvold mod nabobebyggelsen mod nord, Havfruens Kvarter, samt udlægning af
10-30 cm tykt lag af stabilgrus.
Administrationen
har ved besigtigelsesforretningen i marts 2012 foreslået, at det i besigtigelsesmaterialet
foreslåede hovedarbejdsplads ved Trylleskov Allé og nord for Cementvej, flyttes
til Cordozaparken, da arealerne i Trylleskov Strand område er under byudvikling
og derfor vil være til gene for byudviklingsarbejdet. Arealet ved Cordozaparken
er foreslået, idet det allerede er udlagt til erhvervsområde. Vejdirektoratet
har accepteret Cordozaparken som alternativ hovedarbejdsplads, under
forudsætning af, at Vejdirektoratet kan opnå de fornødne tilladelser hos
kommunen, se bilag 2.
Nabobebyggelsen
Havfruens Kvarter nord for Cordozaparken blev ved besigtigelsen orienteret om
den fremtidige midlertidige anvendelse, som hovedarbejdsplads for
Vejdirektoratets entreprenør. En repræsentant fra Grundejerforeningen
Kommandørparken ytrede i den sammenhæng ønske om, at der blev etableret en
beplantet jordvold langs hele bækken, som adskiller boligområdet fra
erhvervsområdet.
Administrationen
har været i forhandling med Vejdirektoratet om betingelserne for anvendelsen af
Cordozaparken som hovedarbejdsplads. Det er aftalt, at Vejdirektoratet udfører
en 4 m høj jordvold af jordkategori 1 fra motorvejsbyggeriet samt udlæg af en
stabiltgruspude på arealet mellem 10-30 cm tykkelse mod, at Vejdirektoratet
ikke betaler for leje af arealet. Aftalen er indgået med forbehold for denne
politiske godkendelse. Hovedarbejdspladsens nærmere detailindretning og
trafikafvikling vil ske i dialog med administrationen og sendes til orientering
hos grundejerforeningen Kommandørparken – Havfruens Kvarter.
Ny samkørselsplads:
Eksisterende
samkørselsplads ved motorvejsramperne på Cordozavej nedlægges ved den forestående
udvidelse af Køge Bugt Motorvejen. VVM-redegørelsen anviser ny samkørselsplads
overfor nuværende kryds mellem Åmarken og Roskildevej, se bilag 3. Imidlertid ønsker
Vejdirektoratet at ændre denne placering og administrationen foreslår i stedet,
at der anlægges en samkørselsplads i forbindelse med den eksisterende sydgående
tilkørselsrampe 31 Solrød Syd, da tilkørsel til ny sydliggående rampe flyttes
til nordsiden af Roskildevej.
Den
foreslåede placering opfylder bedre brugerønsker om en placering nærmest
motorvejen og vil derfor give mindre unødig kørsel for brugere og samfund. Det
vurderes, at placeringen – anlægsmæssigt - også kan opfylde Vejdirektoratets
ønske om at deponere overskudsjord på stedet, da området ligger lavt og dele af
den eksisterende rampe samtidig kunne indgå i det samlede anlæg af samkørselspladsen.
Samkørselspladsen udføres som en del af anlægsloven for udvidelse af Køge Bugt
Motorvejen.
Vejdirektoratet tilbyder forhøjelse af støjvold mellem
Cementvej og Tåstrupvej:
Solrød
Kommune igangsatte i 2006 forhøjelse af støjvoldene langs motorvejen og i
slutningen af 2012 blev den projekterede forhøjelse fysisk afsluttet og anlægsregnskab
forventes forelagt Byrådet i løbet af 2013.
Når
den kommende jernbane København-Ringsted står klar til drift i 2018, og når
udvidelsen af motorvejen er afsluttet i 2016, vil der imidlertid være mulighed
for at mindske støjgenerne yderligere for den østlige bebyggelse nærmest
motorvej og bane hvis eksisterende støjvold forhøjes med 2 meter til i alt 11
meter på strækningen Tåstrupvej/Cementvej.
Vejdirektoratet
har således foreslået at hæve støjvolden på denne strækning, da jordberegninger
for motorvejsudvidelsen viser, at man har overskudsjord til formålet.
Forhøjelsen vil blive udført fra motorvejssiden og toppen forskydes derfor mod
vest (se bilag 4, tværsnit), hvilket betyder at skyggeeffekten af forhøjelsen
kan betragtes som minimal. Af hensyn til drikkevandsinteresser, oplyser
Vejdirektoratet at der kun vil blive anvendt råjord i kategori 1 (ny betegnelse
for klasse 1).
Lokalplan
601.2, Vestvolden, Karlstrup Strand, udlægger området til støjvold. Som for de
øvrige støjvolde, beskriver lokalplanen Vejdirektoratets sædvanlige praksis og
klausul om delvis fjernelse af støjvolden, såfremt Vejdirektoratet på et senere
tidspunkt kan dokumentere nødvendig brug af arealet til endnu en udvidelsen af
motorvejen udover 5 spor plus nødspor i hver retning.
Det
er administrationens opfattelse, at en fremtidig udvidelse til mere end 5 spor
i hver retning plus nødspor, er overvejende usandsynlig idet de infrastrukturelle
tanker givet mere peger i retning af en motorring 5. Derfor må et fremtidigt
krav om fjernelse af anbragt jord, i givet fald også forventes at blive prøvet
ved Domstolene ud fra proportionalitetsprincipperne, hvor udgiften til
fjernelse sammenholdes med den ønskede forventning
Administrationen
vurderer derfor ingen supplerende risiko ved at lade Vejdirektoratet udføre en
forhøjelse af pågældende støjvold, som udføres uden udgift for Solrød Kommune.
Det oplyses af Vejdirektoratet, at forhøjelsen også bliver udgiftsneutral for
Greve Solrød Spildevand, da jorddeponeringen kan finansiere en forstærkning af
en spildevandsledning, som fremtidigt vil blive placeret under støjvolden.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, og der søges frigivet en anlægsbevilling
med et rådighedsbeløb på 500.000 kr. til indtægt fra ekspropriation i 2013.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
5. Samarbejdsaftale mellem Greve Solrød Forsyning A/S og Solrød Kommune, Teknik og MiljøÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/19047
Samarbejdsaftale mellem Greve Solrød Forsyning A/S og Solrød Kommune, Teknik og Miljø
Beslutningstema
Byrådet
skal godkende en samarbejdsaftale mellem Greve Solrød Forsyning A/S og Solrød
Kommune, Teknik og Miljø.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Samarbejdsaftalen godkendes.
Kompetencen til godkendelsen af tilretningen af bilagene til aftalen overgives til den tekniske chef i Teknik og Miljø.
Sagsfremstilling
I
forlængelse af fusionen mellem Greve og Solrød kommuners spildevandsforsyninger
i selskabet Greve Solrød Forsyning A/S, er der udarbejdet en samarbejdsaftale
mellem Solrød Kommune (Teknik og Miljø) og forsyningsselskabet.
Formålet med aftalen er at fastlægge vilkårene for
samarbejdet med GS Forsyning A/S og Teknik og Miljø om varetagelse af
myndigheds- og driftsopgaverne på spildevandsområdet.
Myndighedsopgaverne,
som varetages af Teknik og Miljø, består i at træffe afgørelser og udarbejde planer,
der ensidigt og bindende fastlægger den enkelte borgers eller virksomheds
rettigheder og pligter. Myndighedsopgaverne omfatter bl.a. meddelelser af
tilladelser, påbud, dispensationer, udarbejdelse af spildevandsplaner, føre
tilsyn, godkende takster m.m.
Driftsopgaverne,
som varetages af GS Forsyning A/S, kan defineres som de fysiske og praktiske
handlinger, der er forbundet med at producere ydelser til borgene/virksomhederne.
Driftsopgaverne består bl.a. i opkrævning af spildevandsafgifter, rensning af spildevand,
etablering, drift og vedligehold af spildevandsforsyningen og dens aktiver samt
udarbejdelse og implementering af Solrød Kommunes Klimatilpasningsplan.
Samarbejdsaftalen
danner grundlag for, at de spildevands- og klimatilpasningsopgaver, der involverer
begge organisationer, kan løses på tværs. Aftalen skal være med til at sikre,
at der er klare aftaler om, hvilke arbejdsområder Teknik og Miljø og GS
Forsyning A/S har hver i sær, og derved modvirke, at der opstår uklarhed
mellem parterne.
Aftalen
skal ligeledes sikre, at relevant information videregives til de personer, som
har ansvaret for løsningen af de respektive opgaver i henholdsvis Teknik og
Miljø og Greve Solrød Forsyning A/S.
Til
samarbejdsaftalen er der en række bilag som omhandler opgavefordelingen mellem
de to parter. For at aftalen kan fungere, er der behov for løbende at udvikle
og korrigere bilagene, hvor det skønnes nødvendigt. Administrationen anbefaler,
at kompetencen til godkendelsen af tilretningen af bilagene overgives til den
tekniske chef i Teknik og Miljø.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
6. Budgetlægning 2014-2017 - Procedure og tidsplanÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/22224
Budgetlægning 2014-2017 - Procedure og tidsplan
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til procedure og tidsplan for Budget 2014 og overslagsårene
2015-2017, den politiske budgetopfølgning i 2012 og processen i forhold til
politiske mål for 2014.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2014-2017 godkendes.
Der foretages budgetopfølgning i 2013 pr. 31. marts og 30. september og ved halvårsregnskabet pr. 30. juni.
Politiske mål for 2014 behandles af fagudvalgene i juni 2013.
Sagsfremstilling
Der
er vedlagt notat med forslag til procedure og tidsplan for udarbejdelse af
budget for 2014-2017, den politiske budgetopfølgning i 2013 samt politiske mål
for 2014.
Procedure og tidsplan for budgetlægningen 2014-2017
De politiske hovedaktiviteter i forbindelse med budgetlægningen for 2014-2017
er opdelt i 2 faser:
Faktafase, der løber fra foråret og hen over sommerferien.
Politikfase, der følger efter sommerferien.
Faktafasen
er forberedende og anvendes til at tilvejebringe information og viden til brug
for politikfasen:
Fagudvalgenes dialog med brugerbestyrelser, råd og ledere.
Byrådets temamøde den 27. maj 2013.
Byrådets godkendelse af halvårsregnskab 2013 og forventet regnskab 2013 på mødet den 26. august 2013.
I
politikfasen foregår den egentlige politiske drøftelse og vedtagelse af budgettet:
Byrådets budgetkonference den 30. august 2013.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017 den 9. september 2013.
Byrådet afholder orienteringsmøde for alle brugerbestyrelser torsdag den 12. september 2013.
Byrådets 1. behandling af budget 2014-2017 den 16. september 2013.
Frist for politiske ændringsforslag til budgetforslaget den 23. september 2013.
Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 2. behandling af budget 2014-2017 den 30. september 2013.
Byrådets 2. behandling af budget 2014-2017 den 7. oktober 2013.
Procedure
og tidsplan følger principperne i kommunens styringsmodel og erfaringerne fra
tidligere år. Der er ligeledes taget hensyn til den faseopdelte budgetlægning i
KL-regi, så Økonomi-, teknik- og miljøudvalget først fremsætter budgetforslaget
til 1. behandlingen efter borgmestermødet den 2. september 2013, og fristen for
politiske ændringsforslag er efter borgmestermødet den 19. september 2013.
Den politiske budgetopfølgning i 2013.
Den politiske budgetopfølgning i 2013 vil ske via budgetopfølgningen pr. 31.
marts 2013 og budgetopfølgningen pr. 30. september 2013, samt halvårsregnskabet
pr. 30. juni 2013.
Ved
budgetopfølgningerne og halvårsregnskabet foretages et skøn over forventet
regnskabsresultat for 2013 og overførsel af ØD-midler til 2014, samt en vurdering
af om rammen til serviceudgifter i budget 2013 kan overholdes.
Resultatet
af budgetopfølgningerne vil blive behandlet på møderne i maj og november, og
halvårsregnskabet vil blive behandlet på møderne i august.
Politiske mål
Opfølgning på de politiske mål for 2012 vil indgå i Årsberetning 2012.
Administrationen
vil inden udgangen af april måned udarbejde forslag til politiske mål for 2014,
der behandles i de respektive fagudvalg i juni måned.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
7. Måltal i Beskæftigelsesplan 2013Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/8249
Måltal i Beskæftigelsesplan 2013
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til konkrete måltal i Beskæftigelsesplan 2013 for Solrød
Kommune.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
De konkrete måltal i Beskæftigelsesplan 2013 for Jobcenterets arbejde i det kommende år vedtages.
De konkrete måltal i beskæftigelsesplanen indsættes i Mål og Økonomi 2013-2016 som de gældende konkrete mål på området.
Sagsfremstilling
Ledighedsprocenten
i Solrød Kommune var i november 2012 (seneste tal) 4,4 %, hvilket svarer til
682 ledige a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Dette er væsentligt lavere
end ledighedsprocenten for hele Danmark, som i november 2012 var på 6,3 %.
Hvert år vedtager
Byrådet i henhold til lovgivningen en beskæftigelsesplan for det kommende år.
Beskæftigelsesplanen indeholder mål for den beskæftigelsesrettede indsats,
herunder mål udmeldt af Beskæftigelsesministeren.
De kvantitative mål
skal som noget nyt først fastsættes og indføjes i beskæftigelsesplanen senest i
januar 2013. Administrationen foreslår følgende konkrete måltal:
Unge
uden uddannelse
Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Jobcenteret skal i december 2013 være på min. 22 %, svarende til en stigning på 3,9 procentpoint fra december 2011 til december 2013.
Langtidsledige
Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger – skal begrænses til max. 120 personer i december 2013, svarende til et fald på 22 % fra december 2011 til december 2013.
Personer
på kanten af arbejdsmarkedet
Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til max. 20 personer i december 2013, svarende til et fald på 39 % fra december 2011 til december 2013.
Virksomhedsindsats
Min. 150 borgere er i virksomhedsvendt aktivering i december 2013, svarende til en stigning på 10 % fra december 2011 til december 2013.
Min. 38 borgere er i kommunalt løntilskud i december 2013, svarende til samme antal som i december 2011.
Etablering af fælles kvalitetskoncept i 2013 for samarbejdet med virksomhederne.
Sygefravær
Antallet af sygedagpengeforløb mellem 27 og 52 uger nedbringes til max. 49 forløb i december 2013, svarende til et fald på 20 % fra december 2011 til december 2013.
Antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger nedbringes til max. 14 forløb i december 2013, svarende til et fald på 46 % fra december 2011 til december 2013.
Ikke-vestlige
indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse
Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal reduceres til max. 150 fuldtidspersoner (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2013, svarende til et fald på 5 % fra december 2011 til december 2013.
Dette giver
følgende målsætninger:
|
Dec. 11 |
Okt./nov. 12 |
Mål for dec. 13 |
Uddannelsesgrad
for unge uden uddannelse |
18,1 % |
11,2 % (i gennemsnit 17 unge ud af 154) |
22 % |
Langtidsledige |
154 |
126 (ud af 565 jobklare ledige) |
120 |
Tilgang til
førtidspension |
33 |
31 |
20 |
Borgere i
virksomhedsvendt aktivering |
136 |
134 (ud af 682 ledige) |
150 |
Borgere i
kommunalt løntilskud |
36 |
19 |
38 |
Sygedagpenge
27-52 uger |
61 |
57 (ud af 246 sygemeldte) |
49 |
Sygedagpenge over
52 uger |
26 |
28 (ud af 246 sygemeldte) |
14 |
Ikke-vestlige
indv. på off. forsørgelse |
158 |
170 |
150 |
Ad
Unge uden uddannelse
Solrød Kommune har
fået et stigende antal unge a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden en kompetencegivende
uddannelse. I 2012 har kommunen i perioden januar til august 2012 (seneste
måling) haft 154 a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere uden
erhvervskompetencegivende uddannelse, hvilket er en stigning på 16 % i forhold
til samme periode i 2011.
Uddannelsesgraden
måles ud fra, hvor stor en del af tiden i løbet af et år de unge er i
uddannelse ud af den samlede tid på offentlig forsørgelse – det vil sige antal
uger på ordinær uddannelse divideret med det samlede antal uger på offentlig
forsørgelse. Solrød Kommune havde i hele 2011 en uddannelsesgrad for unge under
30 år på 18,1 %. I august 2012 var tallet på 11,2 %, og selv om tallet vil
stige i løbet af resten af 2012, forventes tallet ikke at nå helt op på tallet
for 2011, idet kommunen har fået flere ikke-uddannelsesparate unge i 2012 i
forhold til 2011. Job- og SocialCenteret igangsætter primo 2013 sammen med
jobcentrene i København Syd-samarbejdet (Greve, Køge og Stevns) en styrket
indsats over for svage unge uden uddannelse, og således vurderer administrationen
en uddannelsesgrad på 22 % for realistisk, men samtidig ambitiøs.
Ad
Langtidsledighed
Solrød Kommune har
i 2012 haft et faldende antal langtidsledige og havde i oktober 2012 126
langtidsledige ud af i alt 565 jobklare ledige. Med Økonomi- og
Indenrigsministeriets seneste ledighedsprognose, som forudser en stigende ledighed
indtil medio/ultimo 2013, skønner administrationen, at langtidsledigheden i
december 2013 vil være på 120 fuldtidspersoner. Dette svarer til et fald på 22
% fra december 2011 til december 2013. De 120 fuldtidspersoner er et forsigtigt
skøn, og tallet kan falde mere pga. den forkortede dagpengeperiode. Det er
uvist, hvilken rolle f.eks. den nye Særlige uddannelsesydelse, som er en kontanthjælpslignende
ydelse til ledige, der har opbrugt retten til dagpenge, spiller i
langtidsledighedstallet.
Ad
Personer på kanten af arbejdsmarkedet
I januar 2013
træder en ny fleksjob- og førtidspensionsreform i kraft. Med denne reform vil
en række borgere overgå til såkaldte ressourceforløb i stedet for at blive
tilkendt førtidspension. Dermed vil antallet af nye førtidspensionister falde.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland har i en prognose forudset, at
antallet af nye førtidspensionister i Solrød Kommune vil falde til 20 personer
i 2013, svarende til et fald på 39 % i forhold til 2011. Administrationen
vurderer denne prognose for realistisk, da kommunen i forvejen har relativt få
nytilkendelser af førtidspension.
Ad
Virksomhedsindsats
Med den økonomiske
krise har det i 2012 ikke kun været vanskeligt at få borgere i ordinære job,
men også at oprette virksomhedspraktikker og løntilskudsansættelser til ledige
borgere, idet virksomheder, som har afskediget ansatte, ikke har samme
muligheder for at tage ledige borgere i praktik og løntilskud. Denne udfordring
vil fortsætte i 2013, og administrationen vurderer det derfor ambitiøst at
fastsætte et mål på 150 virksomhedsvendte placeringer i december 2013, svarende
til en stigning på 10 % i forhold til december 2011.
Det har i efteråret
2012 været en udfordring at etablere kommunale løntilskud. Dette skyldes, at
virksomhedsindsatsen i Jobcenteret i høj grad har været rettet mod
udfaldstruede a-dagpengemodtagere omfattet af akutpakken, hvor indsatsen har
været fokuseret på ordinære job. Jobcenteret øger nu igen sit fokus på
kommunale løntilskud og har derfor som mål at have samme antal borgere i
kommunale løntilskud i december 2013 som i december 2011.
Ad
Sygefravær
Fleksjob- og
førtidspensionsreformens nye ressourceforløb vil sammen med Jobcenterets
generelle fokus på at få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet påvirke
antallet af borgere på sygedagpenge. Således vurderer administrationen det for
realistisk med et fald på 20 % i antallet af sygedagpengeforløb mellem 27 og 52
uger og et fald på 46 % i antallet af forløb over 52 uger.
Ad
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse
Solrød Byråd har
bevilget en opnormering af indsatsen over for flygtninge og indvandrere med
ansættelsen af en integrationsmedarbejder. Denne indsats implementeres primo
2013. Med denne intensiverede indsats forventer administrationen antallet af
ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse reduceret
med 20 fuldtidspersoner i forhold til ultimo 2012, hvilket vurderes ambitiøst,
idet kommunen samtidig modtager en række nye flygtninge i løbet af 2013.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
8. Orientering om Aktivitetsplan 2013 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning 2013Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/2269
Orientering om Aktivitetsplan 2013 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning 2013
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal orienteres om den kommende aktivitetsplan 2013
for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning af Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at orienteringen om Aktivitetsplan 2013 for Lands-, Regional- og
Kommuneplanlægning af Solrød Kommune tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Aktivitetsplan
2012 for Lands-, Regional- og Kommuneplanlægning for Solrød Kommune blev
præsenteret for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i januar 2012, som
orienteringssag. Følgende planer på aktivitetsplanen er udarbejdet:
Kommuneplanforslag 2013-2025
Boligudbygningsplan
Biogasanlæg ved Åmarken
Boliger øst for Havdrup Skole
Rækkehuse på Tjørnholmvej
Havdrup Center
Følgende
planer er overført fra aktivitetsplan 2012 til 2013:
Firemileskoven 673.2
Karlstrup Erhvervsområde – 608.2
Lokalplan for Solrød Center Nordøst 301.9
Lokalplan for Solrød Center 301.10
Lokalplan for Solrød Center Vest – 302.3
Trylleskov Strand – Rammelokalplan
Trylleskov Strand – Boligø 13
Trylleskov Strand - Boligø 11
Havdrup Hovedgade og stationsplads – 208.3
Havdrup Vest, Kildevej 5
Opdatering af gamle lokalplaner evt. deklarationer/byplaner
Herudover
skal følgende planer udarbejdes i 2013:
Kommuneplan endelig vedtagelse 2013-2025
Solrød Strandvej 18 - Trælasthandlen
Ejegården
For
de fleste planers vedkommende er der allerede fastlagt en tidsplan for deres
gennemførelse, mens lokalplanlægning af Solrød Center Vest og Havdrup Hovedgade
og Havdrup Stationsplads afhænger af den konkrete udviklingen i områderne.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi,
- teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
9. Orientering om Direktionens årsplan 2013Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/16228
Orientering om Direktionens årsplan 2013
Beslutningstema
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget skal orienteres om direktionens årsplan for 2013.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsfremstilling
Direktionen
udarbejder en gang om året en årsplan. Årsplanen, der er en integreret del af byrådets
godkendte styringsmodel, har fokus på den interne indsats for at udvikle
organisationen og derigennem bidrage til udmøntningen af såvel de politiske,
borgerrettede mål som byrådets vision. Årsplanen understøtter således den
sammenhængende styring fra Byrådet og Direktionen til institutioner og
afdelinger.
Formålet
med årsplanen er, at:
Give et billede af det kommende års strategiske udfordringer, som organisationen står overfor på tværs af afdelinger og institutioner.
Formulere fælles initiativer og mål for hele organisationen i 2013.
Samle op på, hvordan det er gået med de projekter og mål, som organisationen har arbejdet med i 2012.
Udmøntningen
af de fælles initiativer og mål for 2013 sker på to forskellige måder. Enten
ved at alle institutioner og afdelinger indarbejder relevante dele i deres egne
årsplaner. Eller ved at der etableres et projekt – der som oftest indebærer, at
der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som udarbejder et beslutningsoplæg
til direktionen.
Fælles initiativer og mål i 2013
I
2013 er der samlet set sat mål for følgende områder:
Frivillige/aktive
borgere | Alle
I/A’er skal initiere et nyt samarbejde eller videreudvikle et eksisterende
samarbejde med frivillige/aktive borgere. |
Sygefravær
(det samlede sygefravær for kommunen skal være 4,75 %) | Alle
I/A’er skal nedbringe eller fastholde niveauet for sygefravær (afhængig af
udgangspunktet i den enkelte institution eller afdeling). |
Digitale
ledelseskompetencer | Alle
I/A’er skal iværksætte et til to initiativer, hvor de med udgangspunkt i
eksisterende digitale løsninger omlægger eller optimerer arbejdsgange eller
udnytter eksisterende funktionalitet bedre. |
Borgerbetjening | Der
skal implementeres en ny telefoniløsning og en kontaktcenterløsning med
henblik på at yde en endnu bedre borgerbetjening samt understøtte borgernes
digitale selvbetjening. |
Ekstern
og intern kommunikation | Den
eksterne og interne kommunikation skal styrkes gennem udarbejdelse af en kommunikationsstrategi
samt fastlæggelse af en organisering på kommunikationsområdet |
Styring
og ledelsesinformation | Implementeringen
af det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS skal påbegyndes og
styringsmodellens dokumenter skal løbende forbedres. |
Moderniseringsaftalen | Moderniseringsaftalens
konkrete initiativer skal implementeres med fokus på realisering af
gevinster. |
Digital
post og fjernprint | Digital
post og fjernprint skal være implementeret inden udgangen af 2013. |
Direktionens
årsplan blev vedtaget i slutningen af 2012 og efterfølgende udmeldt til alle
ledere og medarbejdere. Direktionens årsplan har været gennemgået på ledermøder
og HovedMedUdvalget. Endvidere gennemføres der i januar måned samtaler med alle
ledere om udmøntningen i deres respektive planer.
Opfølgning på Direktionens årsplan
I
slutningen af året følges det endeligt op, i hvilket omfang målene i Direktionens
årsplan er opfyldt. Dertil kommer:
En løbende opfølgning, hvor der gøres status i foråret og umiddelbart efter sommerferien.
Leder- og/eller direktionsdrøftelse på særlig relevante mål evt. flere gange i løbet af året.
Drøftelser i udviklingssamtalerne mellem direktør og leder.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-,
teknik- og miljøudvalget.
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
10. Vilkår for cafeterieforpagtning i idrætshallerne i Havdrup og JersieÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/20797
Vilkår for cafeterieforpagtning i idrætshallerne i Havdrup og Jersie
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til fremtidige forpagtningsvilkår vedrørende cafeteriekøkkener
og tilknyttede lokaler i Solrød Kommunes idrætshaller i Havdrup og Jersie.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Idrætsområdet bemyndiges til at indgå en midlertidig forpagtningsaftale (indtil 30.6.2013) med forældregruppen under HGI, som giver rådighed over det hidtil bortforpagtede område i Havdrup Hallen, herunder Pepes Bar. Der skal ikke i denne periode betales forpagtningsafgift.
Forpagtningsaftalen med Jersie Håndbold Klubs Støtteforening opsiges pr. 30.6.2013.
Solrød Kommunes Ejendomscenter udbyder ensartede, nye forpagtningsaftaler for cafeteriedriften i Havdrup Hallerne og i Jersie Hallen pr. 1. juli 2013. De nye aftaler vil indeholde bestemmelser om forpagtningsafgift.
Ejendomscenteret bemyndiges til at indgå forpagtningsaftalerne med den fremlagte modelkontrakt som udgangspunkt for forhandlingerne.
Sagsfremstilling
Cafeteriedriften i Solrød Idrætscenter varetages af
Idrætsområdet, men i de to decentrale idrætshaller, Jersie Hallen og Havdrup
Hallen, har driften i mange år været bortforpagtet til eksterne aktører.
Kommunernes
Landsforening oplyser, at forpagtningsaftaler skal indgås på markedsmæssige
vilkår, og at forpagteren ved eventuel videreudlejning af de kommunale lokaler
også skal opkræve priser, der følger markedets vilkår og således ikke er
konkurrenceforvridende i forhold til private virksomheder. Det er endvidere
en betingelse, at en forpagter af kommunale lokaler ikke får støtte via Folkeoplysningslovens
bestemmelser.
Administrationen anbefaler
på baggrund af dette, at der pr. 1. juli 2013 indgås nye og ensartede forpagtningskontrakter
for cafeteriedriften i Jersie og Havdrup, hvoraf det fremgår at en del af
indtægten ved udlejning til ikke-idrætslige arrangementer og selskaber skal
tilbageføres til kommunen i form af en forpagtningsafgift, som øremærkes til
lokalernes vedligeholdelse og tekniske opdatering.
I Jersie Hallen har der fra 1982 været en
forpagtningsaftale med Jersie Håndbold Klubs Støtteforening (JHKS).
Kontrakten, der kan opsiges med 6 måneders varsel, indeholder ingen
bestemmelser om forpagtningsafgift.
I Havdrup Hallen har der indtil udløbet af september 2012
været en kontrakt med to forpagtere, som ikke ønskede at opretholde
forpagtningen efter denne dato. Hovedparten af forpagtningsindtægterne kom fra
udlejning af møde- eller selskabslokalet ”Pepes Bar” til private selskaber. Der
var ikke i kontrakten bestemmelser om forpagtningsafgift.
Efter forpagtningens ophør har en forældregruppe under
Havdrup Gymnastik- og Idrætsforening (HGI) påtaget sig at sørge for forplejning
til de idrætslige aktiviteter, stævner o.l., og de har derfor som en
forsøgsordning fået ret til at benytte køkkenet og cafeterieområdet.
Men forpagtningens ophør har vist sig at give problemer for
mange borgere i Havdrup, som havde regnet med at kunne leje Pepes Bar til
private selskaber i de kommende måneder. Lokalet kan vanskeligt benyttes til
dette formål uden samtidig adgang til køkkenfaciliteterne i stueetagen, ligesom
rengøring af lokalerne efter fester skal kontrolleres gennem opsyn fra de
øvrige aktører i området, og det vil derfor være praktisk at knytte benyttelsen
af Pepes Bar til private selskaber sammen med den almindelige drift af
cafeteriet.
Ovennævnte forældregruppe er indstillet på - som led i
forsøgsordningen omkring drift af cafeteriet - også midlertidigt at påtage
sig ansvaret for Pepes Bar, således at de kan udleje dette lokale og modtage
lejeafgiften ubeskåret mod at påtage sig fuldt ansvar for rengøring og
vedligeholdelse.
Dersom
forældregruppen ønsker at indgå en regulær forpagtningsaftale fra 1. juli 2013 er
det en forudsætning, at gruppen organiserer sig som en selvstændig forening på
linje med Jersie Håndbold Klubs Støtteforening, da det som ovenfor nævnt ikke
er muligt for idrætsklubber eller andre aktører omfattet af Folkeoplysningsloven
at stå for udlejning af lokaler.
En model for en kommende
forpagtningskontrakt er vedhæftet som bilag.
Finansiering
Sagen
har ingen økonomiske konsekvenser i budget 2013. Økonomiske konsekvenser for de
efterfølgende budgetår vil blive medtaget i budgetlægningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 03-12-2012
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
11. Dannelse af børnehaveklasser 2013/14Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/13811
Dannelse af børnehaveklasser 2013/14
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til hvor mange børnehaveklasser, der skal oprettes på
kommunens folkeskoler i skoleåret 2013/14.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Der oprettes 3 børnehaveklasser på Havdrup skole, 5 på Uglegårdsskolen og 3 på Munkekærskolen, i alt 11 klasser.
Alle ansøgninger om dispensation for skoledistrikt imødekommes.
Sagsfremstilling
Der
er i alt indskrevet 238 børn til børnehaveklasserne pr. 1. august 2013. I forhold
til elevtalsprognose 2012 er elevtallet faldet med 6 elever.
I
alt 7 børn har søgt om dispensation fra det skoledistrikt, de bor i.
Elevtallet
på Havdrup skole bliver 60 elever til 3 klasser.
Elevtallet
på Uglegårdsskolen bliver 110 elever til 5 klasser. 4 børn har søgt dispensation
til Uglegårdsskolen, 1 med større søskende på skolen og 3 uden.
Elevtallet
på Munkekærskolen bliver 68 elever til 3 klasser. 4 børn har søgt dispensation
til Munkekærskolen, alle med større søskende.
Byrådet
har vedtaget følgende retningslinjer for optagelse af børn i en anden skole end
distriktsskolen i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at imødekomme alle
ønsker:
a. Søskende har 1. prioritet.
b. Hvis det ikke er muligt at optage alle søskende, indgår afstandsprincippet for fastsættelse af rækkefølgen, jf. punkt 2.
Dernæst optages børn i henhold til afstandsprincippet, det vil sige at afstanden mellem hjem og skole er afgørende.
Ansøgning om dispensation for skoledistrikt ved optagelse i børnehaveklasse skal afleveres senest den 1. januar i optagelsesåret.
Der fastsættes en maksimal klassekvotient på 25 i forhold til ovennævnte retningslinjer, således at der er plads til tilflyttere i skoledistrikterne.
Herudover
er det aftalt, at der planlægges ud fra maksimalt 26 elever pr. klasse, men dog
så fleksibelt, at der ved skolestart i august i særlige tilfælde kan dispenseres
herfra.
Ved
henvendelse om dispensation for skoledistrikt efter vedtagelse af klassedannelsen,
skrives børnene op på en venteliste på skolen. Umiddelbart inden skolestart,
når skolen har overblik over eventuelle til- og fraflytninger hen over
sommeren, tilbydes optagelse efter ovenstående retningslinjer.
I
budgettet for 2013 er der indregnet oprettelse af 11 klasser, dog fordelt med 3
på Havdrup Skole, 4 på Uglegårdsskolen og 4 på Munkekærskolen.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
12. Væksthuset og lokaler til Minigruppen - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/22102
Væksthuset og lokaler til Minigruppen - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for etablering af Væksthuset.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling
9.700.000 kr.
Forbrug
9.777.000 kr.
Merforbrug
77.000 kr.
Byrådet
meddelte den 29. maj 2007 en anlægsbevilling på 9.700.000 kr. til etableringen af
Væksthuset, som udgør et dagbehandlings- og familietilbud.
Væksthuset
er et forebyggende tilbud til sårbare børn og unge i Solrød Kommune i alderen
0-18 år - og deres forældre.
Væksthuset
danner rammen for en række forskellige funktioner, herunder dagskole for børn i
alderen fra 6-12 år, familiestue for børn fra 0 – 5 år samt udvidet
familierådgivning med forældre/familieskole.
Husets
450 m2 indeholder diverse aktivitetsrum, klasseværelser og
grupperum, hvor familier og børn kan være sammen både i og udenfor
undervisningen.
Minigruppen
til førskolebørn er flyttet fra pavillonbygning ved Uglegårdens SFO til Væksthuset,
hvor der er indrettet lokaler til dem.
Merforbruget
på 77.000 kr. skyldes hovedsageligt merudgifter til belægningsarbejder og cykelparkering.
Finansiering
Merforbruget
på 77.000 kr. er finansieret af kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
13. Ny daginstitution ved Trylleskov Strand - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/10548
Ny daginstitution ved Trylleskov Strand - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for opførsel af den nye daginstitution
ved Trylleskov Strand, Tryllehytten.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling Forbrug Merforbrug | 19.500.000,00
kr. 20.034.320,00
kr. 534.320,00
kr. |
Byrådet
besluttede på mødet den 26. april 2010 at optage et lån på 19,5 mio. kr. til
opførelse af en ny daginstitution i Trylleskov Strand, og meddelte samtidig en
anlægsbevilling på 2 mio. kr. til projektering og udarbejdelse af udbudsmateriale.
Byrådet
meddelte den 21. juni 2010 en anlægsbevilling på 17,5 mio. kr. til projektet.
Byggeperioden var planlagt fra september 2010 til april 2011, så institutionen
kunne tages i brug den 1. maj 2011.
Byggeriet
blev plaget af både hårdt vejr og tidligt vintervejr i opstartsfasen, og det
blev nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at sikre byggeriet, og holde
det i gang. De ekstra vinterforanstaltninger beløb sig til 308.000 kr., og
dertil kom også ekstra udgifter i forbindelse med udtørring af byggeriet.
Der
blev i byggeregnskabet afsat 800.000 kr. til indkøb af nyt inventar. Dette var
ikke tilstrækkeligt til indkøb af møbler, legetøj og indretning af personalefaciliteter
m.m., hvorfor det faktiske forbrug blev 1.205.000 kr.
Finansiering
Merforbrug
på 534.320 kr. er finansieret af kassebeholdningen i 2011 og 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Familie- og uddannelsesudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
14. Renovering af Solrød Svømmehal - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/4937
Renovering af Solrød Svømmehal - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for renoveringen af Solrød Svømmehal.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Anlægsbevilling 21.500.000
kr
Tillægsbevilling 400.000.
kr.
Forbrug 21.831.140
kr.
Mindreforbrug 68.860
kr.
Byrådet
meddelte den 22. marts 2010 en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på
21.5 mio. kr. til en gennemgribende renovering af svømmehallen.
Midlerne
til det omfattende arbejde finansierede Solrød Kommune gennem dispensationsmuligheden
for lånerammen på 41 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne, som
Indenrigs- og Socialministeriets gav tilsagn til i januar 2010.
Byrådet
godkendte den 11. oktober 2010, at overføre 400.000 kr. af ikke forbrugte
midler vedrørende anlægget ”Renovering af taget over svømmehallens
omklædningsrum”, meddelt af Byrådet den 8. december 2008, til budgettet for
renoveringen af svømmehallen.
Der
er sket en gennemgribende renovering af betonkonstruktionen omkring bassinerne,
med nye sider og bund samtidig har man opdelt 25m bassinet og øvebassinet.
Alle
overflader i bassiner og på promenader har fået nye fliser, og adgangen til
bassinerne er nu med ”rigtige” trapper frem for de lejdere som tidligere var
den eneste adgang.
Alt
inventar som lejdere, rækværk, starts skamler, vippe m.m. er udført i kulfiber
for at mindske udgifter til drift, da der ikke skal pudses stål.
I
kælderen er det gamle vandbehandlingssystem udskiftet, og det nye anlæg er
blevet opdelt i 3 anlæg, så hvert bassin nu kan styres separat med separate vandtemperaturer
osv.
I
omklædningsområdet blev der midler til at få nye skabe og bænke samtidig med,
at alle overflader blev opfriskede, sådan at de nu fremstår lyse og venlige.
Desuden blev taget hen over omklædningsrummene udskiftet og efterisoleret.
Mindre
forbruget skyldes, at der ikke er gjort brug af hele det afsatte beløb til
uforudsete udgifter.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb var afsat i
budgetterne for henholdsvis 2008 og 2010. Mindre forbruget er tilført kassebeholdningen
i 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
15. Solrød Bibliotek, tagrenovering - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 10/10366
Solrød Bibliotek, tagrenovering - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for tagrenoveringen på Solrød bibliotek.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet
meddelte den 22. marts 2010 en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på
13,6 mio. kr. til renoveringen af taget på Solrød Bibliotek.
Anlægsbevilling 13.600.000
kr.
Forbrug 13.600.000
kr.
Rest 0
kr.
Midlerne
til renoveringen finansierede Solrød Kommune gennem dispensationsmuligheden på
lånerammen på i alt 41 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområderne,
som Indenrigs- og Socialministeriet gav tilsagn til i januar 2010.
Taget
blev renoveret via opførelsen af en ny etage ovenpå det eksisterende tag.
Etagen er opført og forberedt for en senere indretning, og efter gældende isoleringsregler,
men også med mulighed for yderligere isolering, hvis en senere anvendelse
skulle kræve det.
Den
nye etage er opført med respekt for indretningen i biblioteket sådan, at de
tidligere ovenlys er ført i gennem den nye etage.
Der
er allerede indrettet ca. 500 m2 til mødelokaler og
personalefaciliteter til biblioteket. Restkvadratmeterne ca. 1770 m2
vil blive disponeret i Solrød Kommunes forslag til lokaleoptimeringsplan og ved
et evt. salg.
Finansiering
Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
16. Christians Have Plejecenter, 2. etape, servicearealer - AnlægsregnskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 09/13425
Christians Have Plejecenter, 2. etape, servicearealer - Anlægsregnskab
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til anlægsregnskabet for udførelse af arbejder på
servicearealerne på Christians Have Plejecenter.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at anlægsregnskabet godkendes.
Sagsfremstilling
Byrådet
meddelte den 27. april 2009 en anlægsbevilling på 5.208.000 kr. til udvidelse
og ændring af servicearealerne i forbindelse med forøgelse af antal plejeboliger.
Der er bl.a. sket ombygninger af caféområdet og administrationen.
Anlægsbevilling | 5.208.000 kr. |
Forbrug | 5.889.917 kr. |
Merforbrug | 681.917 kr. |
Merforbruget
på 681.900 kr. opstår, da der i regnskabet er medtaget grundudgifter på
588.000. kr. for kommunens eget areal, hvilket ikke var medtaget i anlægsbevillingen.
Når grundværdien fratrækkes i regnskabet bliver resultatet af merforbruget
reduceres til 93.900 kr.
Merforbruget
skyldes hovedsageligt, at ændringerne fra produktionskøkken til kontorlokaler
blev mere omfattende en først antaget. Blandt andet var udgifterne til lukning
af kloaker og fjernelse af vand større en først antaget. Derudover blev der
etableret et mindre bruger te-køkken i samlingslokalet hvor man ellers havde
brugt dele af køkkenet.
Finansiering
Merforbruget
er finansieret af kassebeholdningen i 2011 og 2012.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
17. Christians Have Plejecenter, 2. etape - Godkendelse af endelig anskaffelsessum og huslejeÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/21993
Christians Have Plejecenter, 2. etape - Godkendelse af endelig anskaffelsessum og husleje
Beslutningstema
Byrådet
skal tage stilling til den endelige anskaffelsessum og husleje i Christians
Have Plejecenter, 2. etape omfattende 30 ældreboliger á 65 m2 og 294
m2 serviceareal, efter byggeriets afslutning.
Indstilling
Administrationen
indstiller, at:
Anskaffelsessummen for ældreboligerne på 47.818.000 kr. godkendes.
Anskaffelsessummen for servicearealerne på 7.155.000 kr. heraf grundudgift på 588.000 kr. godkendes.
Huslejen, der på skæringsdatoen 1. maj 2010 udgjorde 1.310 kr. pr. m2, svarende til en månedlig husleje på 7.366 kr. godkendes.
Administrationen bemyndiges til at godkende regnskab for de afsatte beløb til endnu ikke afholdte udgifter.
Sagsfremstilling
Byrådet
meddelte den 27. april 2009 tilsagn om støtte i form af:
Et grundkapitallån.
Garanti på realkreditlån eller lignende, der overstiger 60% af anskaffelsessummen på ældreboligerne.
På statens vegne tilsagn om tilskud til etablering af tilknyttet serviceareal.
På statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte til realkreditlån eller lignende.
Tilsagnet
omfattede opførelse af 30 ældreboliger med serviceareal til en forventet
anskaffelsessum på 48.818.000 kr. for ældreboligerne og 6.510.000 kr. inkl.
moms for servicearealet.
Ved
skema B var grundværdien på 588.000 kr. ved en fejl ikke medtaget i den samlede
anskaffelsessum for servicearealet. Anskaffelsessummen inklusive grundværdi
udgjorde 7.098.000 kr.(inkl. moms)
Efter
byggeriets afslutning er der udarbejdet byggeregnskab og skema C, som viser at
anskaffelsessummen for 30 ældreboliger udgør 47.818.000 kr. Servicearealets
byggeregnskab udgør 7.155.000 kr. (5.889.917 kr. eksklusive moms) I forhold til
skema B er det en merudgift på 57.000 kr.
Huslejen
på skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift den 1. maj 2010, udgjorde
1.310 kr. pr. m2, svarende til en månedlig husleje på 7.366 kr.
eksklusive forsyningsudgifter.
Byrådet
har senest den 26. november 2012 godkendt huslejestigning for alle 112 boliger
i Christians Have Plejecenter, hvorefter huslejen pr. 1. januar 2013 udgør
7.814 kr. pr. måned.
Regnskabet
indeholder afsatte beløb til endnu ikke afholdte udgifter på 249.000 kr. for ældreboligerne
og 25.378 kr. for servicearealet. Der skal inden juli 2013 aflægges regnskab
for de afsatte beløb.
Det
foreslås, at administrationen bemyndiges til at godkende regnskab for de afsatte
beløb.
Finansiering
Sagen
har bevillingsmæssige konsekvenser, da godkendelse af skema C udløser et servicearealtilskud
på 1.200.000 fra Staten, der tilgår kassebeholdningen.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning i Social-, sundheds- og fritidsudvalget den 14-01-2013
Beslutning i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget den 21-01-2013
Bilag
18. Lukket: Erhvervelse af areal til opførelse af biogasanlæg i Solrød Kommune - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13/178
19. Lukket: Salg af Hovedgaden 56, Havdrup - AnlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 11/5164
20. Lukket: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 12/11101