Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 10-12-2018
Mødested: Lokale 130A, Solrød Rådhus
193. Igangsætning af lokalplan for en del af den østlige side af Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej over for Solrød CenterÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-7-17
Igangsætning af lokalplan for en del af den østlige side af Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej over for Solrød Center
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om der skal igangsættes udarbejdelse af et nyt lokalplanforslag med tilhørende kommuneplantillæg for en del af østsiden af Solrød Strandvej for strækningen mellem Egevej og Jagtvej (over for Solrød Center), som giver ejendommene udvidede byggemuligheder.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der igangsættes udarbejdelse et nyt lokalplanforslag med tilhørende kommuneplantillæg for strækningen mellem østsiden af Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej.
- Udarbejdelsen af lokalplanforslaget sker med inddragelse af grundejere, grundejerforening, vejlaug og Solrød Center Forening.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Administrationen modtog den 17. april 2017 ansøgning fra ejer af Hedevej 4 om udvidede byggemuligheder på ejendommene Hedevej 2 og 4. Den fremsendte ansøgning blev modtaget på baggrund af et forudgående forhåndsdialogmøde med ejer og ejers rådgiver den 28. marts 2017. Udviklingen af strækningen på Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej skal ses i sammenhæng med Solrød Center og helhedsplanen herfor. Projektforslaget er vedlagt som bilag.
Administrationen genoptog sagen i slutningen af 2017 og inviterede til dialogmøde den 27. februar 2018 mellem projektejer og grundejere, naboer, vejlaug og grundejerforening. Formålet med dialogmødet var at orientere om projektforslaget som udgangspunkt for en drøftelse af udviklingsmuligheder på hele østsiden af Solrød Strandvej mellem de to rundkørsler mellem Egevej og Jagtvej over for Solrød Center. Der blev på mødet udtrykt delte holdninger til projektforslaget. Referat fra dialogmødet er vedlagt sagen som bilag.
På dialogmødet var der enighed om, at der skulle afholdes et arbejdsmøde for en mindre gruppe af mødedeltagerne. Dette møde blev afholdt den 25. april 2018, hvor konkrete forslag til rammer for udviklingstiltag af strækningen blev drøftet. Der var enighed om, at det ville være godt at udvikle strækningen, men delte meninger mellem grundejere og naboer, grundejerforening og vejlaug i forhold til, hvor vide udbygningsmulighederne skulle være, og om udvidelsesmulighederne kunne rummes inden for den gældende lokalplan 701.1, Strandvejen. Referat fra arbejdsmødet er vedlagt sagen som bilag.
Administrationen har herefter meldt ud til mødedeltagerne, at sagen vil blive forelagt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i forhold til, om der skal arbejdes videre med igangsætning af en decideret lokalplanproces.
Gældende plangrundlag
Ejendommene langs Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej er i dag omfattet af lokalplan 701.1, Strandvejen, Solrød, delområde A. I delområde A må der ske anvendelse til boligformål, publikumsorienteret erhverv og lignende efter Byrådets nærmere godkendelse. Der tillades en bebyggelsesprocent på op til 40 efter Byrådets nærmere godkendelse, og nybyggeri må opføres i én etage med udnyttet tagetage og opføres i materialer, der efter Byrådets skøn ikke virker skæmmende.
I forhold til den gældende Kommuneplan 2017-2029 er strækningen omfattet af ramme 316A og udlagt til centerformål. Rammen bestemmer, at der maksimalt må bygges i én etage med udnyttet tagetage og en maksimal bebyggelsesprocent på 40.
Administrations anbefaling
Administrationen vurderer, at det er en god idé at arbejde for et nyt plangrundlag for østsiden af Solrød Strandvej mellem de to rundkørsler ved Egevej og Jagtvej set i sammenhæng med udviklingen af Solrød Center samt for at markere bymidten i Solrød og samtidig fremhæve nærheden til stranden.
Det er administrationens vurdering, at der maksimalt må bygges i to etager eller i én etage med udnyttet tageetage, så byggeriet tilpasses de bagvedliggende ejendomme i lokalplan 316.4, Solrød Kystområde, som også tillader opførelse af boliger i to etager.
Endvidere vurderer administrationen, at der kan arbejdes med varierende byggefelter langs Strandvejen, der skaber byrum i og mellem bygningerne/byggefelterne til ophold og aktivitet, og som understøtter og markerer indgangen til Solrød Center og Solrød "centrum". Lige som der også kan arbejdes med krav til beplantning, der relaterer sig til strandområdet.
Ved at udarbejde en ny lokalplan kan der stilles krav til materialevalg, farver og udseende/udformning. Den gældende lokalplan stiller kun begrænsede krav til disse forhold. Ved en lokalplanproces kan der endvidere arbejdes med sammenlægning af matrikler, der kan give bedre disponering af matriklerne med hensyn til byggefelter, opholdsarealer samt parkering. Udarbejdelse af en lokalplan med udvidede byggemuligheder kræver også udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Administrationen anbefaler, at udarbejdelse af lokalplanforslag med tilhørende kommuneplantillæg med inddragelse af grundejere, grundejerforening, vejlaug og Solrød Center Forening igangsættes. Udarbejdelsen indgår i administrationens plan for udarbejdelse af lokalplaner, som fremlægges i anden sag på dette møde.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
194. Lokalplan 411.2, Birkevænget og Fredensbovej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 - ForslagÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.02.05-P00-20-17
Lokalplan 411.2, Birkevænget og Fredensbovej med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 - Forslag
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej samt Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej samt Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 godkendes med henblik på udsendelse i 8 ugers offentlig høring.
- Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej samt Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 ikke miljøvurderes.
- Der afholdes borgermøde om Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej samt Forslag til tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2017 på Solrød Rådhus den 21. januar 2019.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at hegn mod vej flyttes 30 cm. fra matrikelskel.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede den 20. august 2018 at igangsætte udarbejdelsen af et nyt lokalplanforslag for området omkring Birkevænget og Fredensbovej.
Lokalplanforslag 411.2 Birkevænget og Fredensbovej
De eksisterende to lokalplaner er vedtaget af Byrådet i 1980, og lokalplanerne trænger til at blive revideret på flere parametre.
Lokalplanforslaget opdaterer de bebyggelsesregulerende bestemmelser som f.eks. bebyggelsesprocenten, som ændres fra 25 til 30 for grunde med enfamilieshuse og til 40 for tæt-lav bebyggelse. Endvidere giver forslaget mulighed for fortætning inden for lokalplanområdet i tråd med principperne i Kommuneplan 2017, hvor det er beskrevet, at der i de åbne lave boligområder mellem Strandvejen og Køge Bugt Motorvejen kan ske fortætning.
Lokalplanforslaget tilretter endvidere plangrundlaget for Bøgevænget 2, hvor en enkeltmands lægepraksis igennem tiden har udviklet sig til et lægehus med flere læger, sygeplejersker, sekretærer og en jordemor. Tilretningen betyder blandt andet, at der på Bøgevænget 2 skal etableres 19 parkeringspladser, hvoraf 2 parkeringspladser tilknyttes bolig-delen på ejendommen, og 2 parkeringspladser reserveres til handicapparkeringspladser til lægehuset.
Der er i den eksisterende lokalplan 410.1 Fredensbovej mulighed for at indrette og drive dagligvarebutik efter Byrådets tilladelse på matr. nr. 29c Jersie By, Jersie. Ejendommen er i 1998 blevet ombygget til helårbeboelse. Lokalplanforslaget følger retningslinjerne om detailhandel i kommuneplan 2017, hvorfor muligheden for at etablere dagligvarebutik på matr. nr. 29c Jersie By, Jersie ikke opretholdes, se vedlagte notat.
Forslag til tillæg nr. 6 til kommuneplan 2017
En ændring af planloven betyder, at der pr. 1. februar 2018 trådte nye regler i kraft om forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion. Dele af lokalplanområdet er i risiko for oversvømmelse i forbindelse med en 10-års regnvejrshændelse. Når der udarbejdes en ny lokalplan for et sådan område, er der således et nyt krav i planlægningen om, at lokalplanen følges af et kommuneplantillæg, der behandler risikoen for oversvømmelse. Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej ledsages derfor af Forslag til tillæg nr. 6 til kommuneplan 2017. Tillægget muliggør etableringen af eventuelt nødvendige afværgeforanstaltninger i områdets eksisterende grønne arealer. Et eksempel på en afværgeforanstaltning er etablering af regnvandsbassiner, og KLAR Forsyning A/S har udpeget tre potentielle arealer til regnvandsbassiner inden for lokalplanområdet. Et regnvandsbassin vil ikke nødvendigvis fremstå som et decideret bassin, men vil ved særlige regnvejrshændelser fungere som et reservoir typisk med åben vandflade (regnvandet forsvinder, når der igen er plads i de øvrige etablerede afløbssystemer).
Dialogmøde med Jersie Strand Grundejerforening forud for planforslag
Solrød Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget haft møde med Jersie Strand Grundejerforening, hvor kommunen redegjorde for tankerne bag en ny lokalplan. Foreningen har efterfølgende skriftligt fremsendt bemærkninger til kommunen. Foreningen er især betænkelig ved muligheden for at fortætte området, da dette vurderes at have negative konsekvenser for trafik, beplantning og områdets nuværende karakter som helhed. Foreningens skriftlige bemærkninger er vedlagt sagen som bilag.
Administrationen har besigtiget området og vurderer, at området blandt andet grundet matrikelstørrelserne er egnet til fortætning. En fortætning giver mulighed for at imødekomme et øget behov for boliger til seniorer eller mindre familier. Fingerplanen 2017 giver ikke mulighed for byudvikling uden for "byfingrene", hvorfor nye boliger skal etableres inden for eksisterende byzone. Fingerplanen 2017 behandler derudover stationsnærhedsprincippet, hvor bebyggelsesprocenten med fordel kan øges i områder tæt på stationer, eksempelvis Jersie S-togstation, for derved at mindske borgernes transporttid i det daglige.
Forslag til lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej og tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 er vedlagt som bilag.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer og projekter af 10. maj 2017 forpligtes offentlige myndigheder til at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
På baggrund af en screening af lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg nr. 6 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes i, at lokalplanforslaget ikke muliggør væsentlige ændringer, idet området allerede i dag er udlagt som boligområde. Det fremgår endvidere af Miljøstyrelsens "Vejledning om lov om miljøvurdering af planer...", at praksis hos Naturklagenævnet er, at mindre ændringer herunder mindre forøgelser af bebyggelsesprocenter med samme anvendelse (her boligformål) normalt ikke udløser behov for miljøvurdering. På den baggrund indstiller administrationen, at lokalplan 411.2 med tilhørende tillæg nr. 6 ikke miljøvurderes. Screeningen er vedlagt som bilag.
Høring
Administrationen indstiller, at lokalplanforslaget med forslag til kommuneplantillæg vedtages med henblik på udsendelse i offentlig høring i 8 uger i perioden den 13. december 2018 til den 7. februar 2019, begge dage inklusive, jf. reglerne for høringsfrister i planlovens § 24, stk. 4-5. Administrationen indstiller endvidere, at der, såfremt planforslaget vedtages, afholdes borgermøde den 21. januar 2019 på Solrød Rådhus.
Kommer der indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, forventes lokalplanen og kommuneplantillæg at blive forelagt Byrådet med henblik på endelig vedtagelse i 1. kvartal 2019. Såfremt der ikke kommer indsigelser eller væsentlige bemærkninger i høringsperioden, forventes lokalplanen og kommuneplantillæg at blive vedtaget endeligt af administrationen i februar 2019, jf. Byrådets beslutning af 14. december 2015 om procedureændring ved planlovssager.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
195. Orientering om kommende lokalplan- og kommunalplanarbejde i Solrød KommuneÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.15.00-A26-2269-10
Orientering om kommende lokalplan- og kommunalplanarbejde i Solrød Kommune
Beslutningstema
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal orienteres om det kommende lokalplan- og kommuneplanarbejde i Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Tiltrådt med den bemærkning, at servicecheck af lokalplaner i landsbyerne medtages i oversigten over planer der ikke er tidsfastsat.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget blev på mødet den 11. december 2017 orienteret om de aktuelle planlægningsopgaver frem til 4. kvartal 2018. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget orienteres nu om kommende kendte planlægningsopgaver for 2019.
Alle planer forelægges Økonomi-, teknik- og miljøudvalg med henblik på igangsætning, med mindre udvalget har truffet andre beslutninger i forhold til den pågældende plan.
1. kvartal 2019:
Forslag til:
- Igangsætning af Planstrategi 2019
- Solrød Erhvervskile - nyt erhvervsområde - forslag til lokalplan- og kommuneplantillæg (lavbundsareal)
- Jersie Privatskole - lokalplanforslag
- Forslag til temalokalplan - forbud mod spillehaller i Solrød Kommune
- Kommuneplantillæg - Cordozaparken
Endelig vedtagelse af:
- Lokalplan Bybjerg 11 - tæt/lav boliger
- Kommuneplantillæg til Solrød Erhvervskile - nyt erhvervsområde
- Lokalplan 411.2 Birkevænget og Fredensbovej
2. kvartal 2019:
Forslag til:
- Jersie Kystområde - lokalplanforslag (hvis Økonomi-, teknik- og miljøudvalget beslutter udarbejdelse af ny lokalplan for området)
- Solrød Strandvej øst for Solrød Center - byfortætning - lokalplanforslag
- Temalokalplan skilteregler i Solrød Kommune (afgørelse fra Planklagenævnet)
Endelig vedtagelse:
- Solrød Erhvervskile - lokalplan og kommuneplantillæg (lavbundsareal)
- Jersie Privatskole - lokalplan
- Temalokalplan - forbud mod spillerhaller i Solrød Kommune
- Kommuneplantillæg - Cordozaparken
3. kvartal 2019:
Forslag til:
- Temalokalplan kystsikring/dige
Endelig vedtagelse:
- Temalokalplan skilteregler i Solrød Kommune (afgørelse fra Planklagenævnet)
Servicetjek:
- Servicetjek om behov for temalokalplan om bebyggelsesregulerende bestemmelser i Solrød Kommune
4. kvartal 2019:
Forslag til:
- Cordozaparken - lokalplanforslag
- Fyrtårnsprojekt på Solrøds Stationsplads - forslag til kommuneplantillæg
Endelig vedtagelse:
- Planstrategi 2019
- Jersie Kystområde - lokalplan
- Solrød Strandvej øst for Solrød Center - byfortætning - lokalplan
- Temalokalplan kystsikring/dige
Servicetjek:
- Servicetjek af lokalplan for Klosterparken, efter anmodning fra grundejerforening
Ikke tidsfastsat:
- Solrød Center - kommune- og lokalplanforslag - effektuering af helhedsplan/fortætning af Solrød Center
- Jersie Stationsplads og Jersie Center - kommune- og lokalplanforslag ved fortætning
- Havdrup Bymidte og Hovedgade
- Havdrup Vest - Kildevej 5, etape 7 - afventer ejer
- Ejegården - ny idrætshal til Køge Bugts Privatskole - afventer yderligere undersøgelser
- Lokalplanlægning af Solrød Bygade 58 omdannelse af gård til tæt/lav boliger (afventer Planstrategi 2019)
- Ulvedalsvej 3 - tæt/lav boligområde - afventer ejer
- Cordozasvinget - omdannelse af erhvervsområde til boligområde - afventer ejere
- Solrød Idrætscenter
Endeligt vedtagne planer siden sidste orienteringssag den 11. december 2017 til Økonomi-, teknik- og miljøudvalget:
- Trylleskov Strand - boligø 19
- Havdrup Vest - Ny daginstitution
- Havdrup Vest - etape 5
- Karlstrup Landsby - (tillæg) udvidet anvendelsesmuligheder for menighedshuset
- Pibefabrikken, Naurbjerg - ændret anvendelse fra erhvervsejendom til etageboliger
Sat i bero af projektejer i 2018:
- Poppelvej 1, Solrød Strand - bolig fortætning af ejendommen
Andet:
Administrationen forventer i løbet af 2019 i tråd med den samlede statslige digitaliseringsstrategi at gøre fremtidige lokalplaner digitale, således at alle planer bliver digitale (Kommuneplan 2017 og tilhørende kommuneplantillæg er allerede digitaliserede).
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
196. Projektforslag vedr. fjernvarmeforsyning af ejendomme i Naurbjerg, Kirke Skensved og dele af Havdrup baseret på overskudsvarme fra CPKelcoÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.03.01-G01-1-18
Projektforslag vedr. fjernvarmeforsyning af ejendomme i Naurbjerg, Kirke Skensved og dele af Havdrup baseret på overskudsvarme fra CPKelco
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til, om det reviderede projektforslag fra Solrød Fjernvarme a.m.b.a. vedrørende varmeforsyning af ejendomme i Naurbjerg, Kirke Skensved og dele af Havdrup med overskudsvarme fra CPKelco A/S skal godkendes og sendes i fornyet høring.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Det reviderede projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af ejendomme i Naurbjerg, Kirke Skensved og dele af Havdrup baseret på overskudsvarme fra CPKelco godkendes, idet projektforslaget er udvidet til også at omfatter Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter, mens området Hjørnegårdsvej beliggende i Køge Kommune fragår efter ønske fra områdets ejendomsejere.
- Projektforslaget sendes i 4 ugers høring hos berørte grundejere og forsyningsselskaber.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Solrød Kommune om godkendelse af et varmeforsyningsprojekt for udnyttelse af overskudsvarme fra virksomheden CPKelco i Lille Skensved til fjernvarmeforsyning af byerne Naurbjerg, Kirke Skensved og en del af Havdrup, alle områder beliggende i Solrød Kommune.
Fakta
Solrød Kommune og Køge Kommune er som fjernvarmemyndighed ansvarlige for projektet, og det er Solrød Fjernevarme a.m.b.a., der er ansvarlig for etablering og drift af det nye varmesystem. Projektet indebærer, at Solrød Fjernvarme etablerer et varmepumpeanlæg, der omdanner overskudsvarme fra CPKelco til fjernvarme. Fjernvarmen sendes ud i et nyt ledningsnet, der føres gennem den nordøstlige del af Lille Skensved og frem til landsbyerne Naurbjerg, Kirke Skensved samt til den sydlige del af Havdrup by, hvor også varmecentralen Ørnesædet med dets varmeforbrugere tilsluttes. Desuden kobles det nye fjernvarmenet sammen med det eksisterende fjernvarmenet ved Havdrup Allé, hvor der i dag er anlagt en fjernvarmehovedledning ned til Havdrup Solvarmeanlæg. . Projektet skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget har tidligere været i høring fra 4. maj 2018 til 4. juni 2018, men Byrådet vedtog den 27. august 2018, pkt. 106 at udvide projektforslaget, således at det også kom til at omfatte Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter. Endvidere vedtog Byrådet, at de allerede indkomne høringssvar til projektforslag så vidt muligt skulle indarbejdes i det udvidede projektforslag.
Solrød Kommune og Køge Kommune er som fjernvarmemyndighed ansvarlige for projektet, og det er Solrød Fjernevarme a.m.b.a., der er ansvarlig for etablering og drift af det nye varmesystem. Projektet indebærer, at Solrød Fjernvarme etablerer et varmepumpeanlæg, der omdanner overskudsvarme fra CPKelco til fjernvarme. Fjernvarmen sendes ud i et nyt ledningsnet, der føres gennem den nordøstlige del af Lille Skensved og frem til landsbyerne Naurbjerg, Kirke Skensved samt til den sydlige del af Havdrup by, hvor også varmecentralen Ørnesædet med dets varmeforbrugere tilsluttes. Desuden kobles det nye fjernvarmenet sammen med det eksisterende fjernvarmenet ved Havdrup Allé, hvor der i dag er anlagt en fjernvarmehovedledning ned til Havdrup Solvarmeanlæg. . Projektet skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Projektforslaget har tidligere været i høring fra 4. maj 2018 til 4. juni 2018, men Byrådet vedtog den 27. august 2018, pkt. 106 at udvide projektforslaget, således at det også kom til at omfatte Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter. Endvidere vedtog Byrådet, at de allerede indkomne høringssvar til projektforslag så vidt muligt skulle indarbejdes i det udvidede projektforslag.
Projektforslaget
Projektet indebærer, at Solrød Fjernvarme etablerer et varmepumpeanlæg, der omdanner overskudsvarme fra CPKelcos køletårn 3 til fjernvarme. Fjernvarmen sendes ud i et nyt ledningsnet, der føres gennem den nordøstlige del af Lille Skensved og frem til byerne Naurbjerg, Kirke Skensved samt til den sydlige del af Havdrup by, hvor varmecentralen Ørnesædet med dets varmeforbrugere tilsluttes, ligesom Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter tilsluttes. Desuden kobles det nye fjernvarmenet sammen med det eksisterende fjernvarmenet ved Havdrup Allé, hvor der i dag er anlagt en fjernvarmehovedledning ned til Havdrup Solvarmeanlæg.
Områderne, der med godkendelse af projektforslaget overgår til fjernvarme i den kommunale varmeplanlægning, omfatter:
- Landsbyerne Naurbjerg og Kirke Skensved, der hidtil har ligget uden for de kollektive varmeforsyningsområder.
- Den sydlige del af Havdrup by, der i dag er udlagt til naturgasområde.
- Ørnesædets naturgasfyrede varmecentral med dets varmeforbrugere.
- Havdrup Skole og Havdrup Idrætscenter, der også har naturgasforsyning, bortset fra Hal M på Havdrup Skole, der har fået varme fra et jordvarmeanlæg.
Fjernvarmesystemet forberedes for, at fjernvarmen kan udbygges yderligere i Havdrup i en senere fase. Projektets geografiske omfang er vist i vedlagte bilag. Det samlede fjernvarmepotentiale er opgjort til 339 varmekunder. Fjernvarmeudbygningen og dermed kundetilslutningen antages gennemført over 3-4 år frem til år 2023. Solrød Fjernvarme anmoder ikke om tilslutningspligt.
Selskabs- og brugerøkonomi
Anlægsoverslaget for det samlede projektforslag er vurderet til i alt 35 mio. kr. ekskl. moms. I overslaget er forudsat opnåelsen af en række tilskud. Lånefinansiering af projektet vil kræve garanti fra Solrød Kommune.
Der er i projektets modningsfase arbejdet på at tilstræbe en generel basispris for varmeforbrugerne på 635 kr./MWh ekskl. moms med mulighed for en øgning på 10 %. Desuden kan kunder tilsluttes på favorable vilkår i en periode uden at betale tilslutningsomkostninger eller for et nyt kundeanlæg.
De selskabsøkonomiske konsekvenser udtrykkes gennem tilbagebetalingstiden for den samlede investering. Ud fra det foreløbige takstblad og de favorable tilslutningsvilkår vil projektet have en tilbagebetalingstid på 25-30 år. Grundet de relativt høje tilbagebetalingstider, usikkerhed ved den store anlægsinvestering samt usikkerheden omkring Folketingets igangværende energipolitiske forhandlinger forbeholder Solrød Fjernvarme sig ret til at genoverveje projektets samlede selskabsøkonomiske risiko, selvom samfundsøkonomien fortsat vil være positiv.
Projektforslaget viser, at fjernvarmen brugerøkonomisk vil være konkurrencedygtig med naturgas. Hvis ejendommenes gasfyr planlægges udskiftet, vil fjernvarmen være et billigere alternativ. Fjernvarme vil desuden være markant billigere end alle andre opstillede varmeforsyningsformer.
Samfundsøkonomi
Det er en forudsætning for Byrådets godkendelse, at projektet er i overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand. Beregningerne af samfundsøkonomien viser, at fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig sammenlignet med individuelle løsninger og naturgas.
Miljø- og klimafordele
Med projektet installerer Solrød Fjernvarme en eldreven varmepumpe til udnyttelse af industriel overskudsvarme til fjernvarmeproduktion. CPKelco har store mængder overskudsvarme fra deres industriprocesser, hvoraf en væsentlig del bortkøles i køletårne. Projektet vil medføre, at CPKelco kan reducere bortkøling af overskudsvarme og dermed understøtte virksomhedens miljø- og klimavenlige profil.
Når Solrød Fjernvarme udnytter industriel overskudsvarme til fjernvarme, fortrænges brugen af fossil energi i bygninger opvarmet med gas- og oliefyr, hvilket giver en reduktion i udledningen af CO2 til atmosfæren og skadelige partikler til lokalmiljøet. Konkret er CO2-gevinsten med det skitserede projekt vurderet til ca. 900 tons om året. Ved en fuld udbygning, hvor overskudsvarme omfatter resten af Havdrup, er CO2-gevinsten vurderet til ca. 8.900 tons om året.
Med projektet opnås endnu et skridt for i fællesskab at omstille Solrød Kommune til fremtidens CO2-neutrale energiforsyning. Projektforslaget er således helt i tråd med Solrød Kommunes Klimaplan- og mål.
Høring
Ifølge bekendtgørelsen om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal kommunen genfremsende Solrød Fjernvarmes projektforslag i mindst 4 ugers høring hos berørte grundejere og forsyningsselskaber. Efter høringsperioden og eventuelle tilrettelser forelægges projektforslaget for Byrådet til endelig godkendelse.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
197. Beskæftigelsesplan 2019Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 15.00.00-A00-22-18
Beskæftigelsesplan 2019
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Beskæftigelsesplan 2019.
Indstilling
Administrationen indstiller, at Beskæftigelsesplan 2019 godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Niels Hörup.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 3. december 2018, pkt. 142:
Anbefales.
Fraværende: John Wennerwald.
Sagsfremstilling
Kommunerne er forpligtet til hvert år at udfærdige en beskæftigelsesplan for det kommende år, som Byrådet skal godkende. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan kommunerne vil tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen.
De seneste par år har været præget af højkonjunktur, hvilket har ført til lav ledighed. I september 2018 var ledighedsprocenten helt nede på 2,2 % i Solrød Kommune. Lav ledighed er en positiv udvikling, men det har også ført til, at beskæftigelsesindsatsen gennem en årrække har været præget af et paradoks. Dette fordi der på den ene side er en gruppe ledige med problemer ud over ledighed, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og på den anden side et arbejdsmarked, som har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft - en tendens som fortsætter i 2019.
Ministermål og lokalpolitiske fokusområder
Hvert år udmelder beskæftigelsesministeren en række ministermål, som skal være med til at understøtte de landsdækkende udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet. Ministermålene blev drøftet på
Social-, sundheds- og fritidsudvalgets møde den 24. september 2018. Ud over ministermålene har Social-, sundheds- og fritidsudvalget besluttet følgende fokusområder i den kommende beskæftigelsesplan:
- Fortsættelse af det gode arbejde med at nedbringe arbejdsløsheden
- Målrettede virksomhedspraktikker med mulighed for job
- Særlig fokus på rette ydelse, hjælp og støtte til syge og funktionsnedsatte borgere
- Særlig fokus på nyuddannede, herunder akademikere
Fokusområderne er indarbejdet som indsatser og strategier, der vil være særligt prioriteret i 2019.
Beskæftigelsesplanen for 2019 (se bilag) er delt op i følgende hovedafsnit:
2. Jobparate og A-dagpenge
3. Integration
4. Unge
5. Sygedagpenge
6. Borgere med andre problemer end ledighed
7. Socialt bedrageri
Den overordnede strategi i den beskæftigelsesrettede indsats kan deles op i tre hovedgrupperinger. Borgere, der kan selv, borgere, der har problemer ud over ledighed og borgere, der kan, men ikke vil.
Borgere der kan selv - skal selv, hurtigst muligt
Ledige borgere i Solrød Kommune vil blive mødt med en forventning om bred søgning af job fra første ledighedsdag og krav om dokumentation for en bred søgning af job efter 3 måneders ledighed. Ved bred søgning menes både geografisk såvel som i typen af stillinger der søges. Jobparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelsesparate og jobparate integrationsborgere vil blive mødt med krav om deltagelse i nytteindsats fra første ledighedsdag. Når der er vist mødestabilitet mv. igangsættes andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tilbud. Hvad angår unge er strategien rettidig omhu i opfølgning og straksindsats ift. at hjælpe, sikre og/eller fastholde de unge i en ungdomsuddannelse.
Strategien for jobparate integrationsborgere er at fokusere på job, uddannelse og sprogskole. Solrød har fokus på at rådgive og støtte integrationsborgere ift. det ordinære uddannelsessystem – herunder mangelområderne. Hensigten er, at borgeren sikres et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ud over Danmarks næstlaveste ledighedsprocent på 2,2 % i september 2018, adskiller Solrød Kommune sig særligt i forhold til sammenlignelige kommuner med et højere flow af borgere gennem Jobcenteret og anvendelse af aktive tilbud til denne målgruppe, herunder virksomhedsvendt aktivering. Det er indarbejdet, at denne strategi videreføres fra 2018.
Borgere der har problemer ud over ledighed
Det er administrationens primære opgave at støtte og hjælpe borgere med andre problemer end ledighed med afklaring ift. at rykke tættere på arbejdsmarkedet. På grund af den nuværende lave ledighed og mangel på arbejdskraft kan arbejdsmarkedet p.t. rumme borgere med udfordringer, som i lavkonjunktionsperioder har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Strategien er at få udnyttet arbejdsmarkedets mangel på arbejdskraft via en håndholdt virksomhedsrettet indsats med fokus på praktikforløb og småjob. Det vil ske i tæt samarbejde mellem sagsbehandler, mentor og virksomhedskonsulent. Borgere der har problemer ud over ledighed skal sikres en koordineret, tværfaglig og målrettet plan med konkrete delmål som er tydelige og overskuelige for den enkelte borger. Borgeren selv, den praktiserende læge, klinisk funktion og andre relevante aktører er tætte samarbejdspartnere (f.eks. psykiatrien, misbrugsbehandler, mentorer, virksomheder) i forhold til at sikre en målrettet og korrekt indsats og støtte, som bringer borgerne tilbage på arbejdsmarkedet og dermed i selvforsørgelse. Selvom borgere kan have andre problemer end ledighed er der fokus på, at de mødes med passende krav - herunder 225 timers reglen og at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. |
Særligt hvad angår de unge er der fokus på brugen af den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU), og de forlængelsesmulighederne der ligger ift. deltidsuddannelse.
Solrød Kommune adskiller sig særligt i forhold til sammenlignelige kommuner i højere brug af aktive tilbud til denne målgruppe, herunder virksomhedsvendt aktivering. Det er indarbejdet, at denne strategi videreføres.
Borgere der kan, men ikke vil
Borgere der kan, men ikke vil udgør en meget lille målgruppe i Solrød Kommune. Såfremt borgere ikke fremmøder til igangsatte tilbud, eller der på anden måde opstår tvivl, om borgerne står til rådighed igangsættes en hurtig afdækning - og ved behov lægelig udredning. Er der ikke lægelige, fysiske eller psykiske forklaringer på manglende motivation og engagement, vil Solrød Kommune afprøve, hvorvidt den pågældende borger står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at borgeren kommer i nytteindsats og rådighedsafklarende tilbud - dvs. tilbud som afklarer om den pgl. borger står til rådighed eller ej. |
Arbejdsmarkedsparathed skabes på virksomhederne
Det er dokumenteret, at virksomhedsvendt aktivering er et effektfuldt middel til at opnå selvforsørgelse og at arbejdsmarkedsparathed skabes på virksomhederne. I 2019 vil der fortsat være fokus på det gode match mellem den ledige og virksomhedernes behov ifm. med etablering af virksomhedsrettede tilbud samt fokus på brugen af mentorer på virksomhederne, handicapkompenserende ordninger, herunder personlig assistance og hjælpemidler til borgere med funktionsnedsættelse.
Det skal understreges, at samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet er omdrejningspunktet i den aktive beskæftigelsesindsats. Udgangspunktet for virksomhedssamarbejdet er individuelt ift. den enkelte virksomhed og virksomhedskonsulent. Fokus er at give virksomhederne en let og direkte kontakt og dermed oplevelsen af et ikke-bureaukratisk samarbejde.
Brugen af virtuel borgerbetjening
Folketinget har for nylig vedtaget en særlov, som giver Solrød Kommune tilladelse til, at kommunen gennemfører virtuelle samtaler, hvor der kan benyttes videosamtaler i kontaktforløbet. Første samtale skal dog altid afholdes personligt. Forsøget strækker sig fra 1. november 2019 til 31. december 2021.
For dagpengemodtagere gælder forsøget dog kun frem til 30. juni 2019 pga. en forenkling af beskæftigelsesloven. På grund af denne særlov vil der under alle indsatserne være fokus på brugen af virtuelle samtaler.
For dagpengemodtagere gælder forsøget dog kun frem til 30. juni 2019 pga. en forenkling af beskæftigelsesloven. På grund af denne særlov vil der under alle indsatserne være fokus på brugen af virtuelle samtaler.
Høring
Beskæftigelsesplanen har været drøftet i Handicaprådet på sidste Handicaprådsmøde. Handicaprådets bemærkninger er indarbejdet i beskæftigelsesplanen.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
198. Tilskud fra Statens Cykelpulje til cykelsti mellem Naurbjerg og Kr. Skensved - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 05.04.06-A00-1-18
Tilskud fra Statens Cykelpulje til cykelsti mellem Naurbjerg og Kr. Skensved - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til modtagelse af 40 % tilskud fra Statens Cykelpulje 2018, i alt 1,8 mio kr., til udførelse af stiforbindelse mellem Naurbjerg og Kr. Skensved, som forudsætter kommunal egenfinansiering på 60 % ved frigivelse af samlet anlægsbevilling på 4,5 mio. kr.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Tilskud fra Statens Cykelpulje på 1,8 mio kr., svarende til 40% af den samlede anlægsudgift for stiforbindelse mellem Naurbjerg/Kr. Skensved fra Statens Cykelpulje, godkendes.
- Der frigives i 2019 en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb til egenfinansiering på 60 %, ialt 2,7 mio kr., som finansieres af:
A. 1,6 mio. kr. af rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i budget 2019 fra "Pulje til trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning".
B. Rådighedsbeløb på 300.000 kr. i budget 2018 til "Cykelsti mellem Naurbjerg og Kr. Skensved - forundersøgelse".
C. Rådighedsbeløb på 800.000 kr. i budget 2018 anvises af ubrugte midler til "Klimasikring af Tåstrupvej ved Jersie Mose".
- Der frigives i 2019 en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i udgift og 1,8 mio. kr. i indtægt for tilskudsbeløbet fra Statens Cykelpulje.
- Administrationen bemyndiges til at igangsætte det fornødne til sagens realisering inden for anlægsrammen, herunder at forhandle endelige aftaler på plads med private aktører samt projektere, udbyde og forhandle med valgt entreprenør.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
De to landsbyer, Naurbjerg og Kr. Skensved - inkl. flere af de mellemliggede landejendomme - har i de senere år udtrykt ønske om at kunne færdes mere sikkert mellem de to landsbyer. I den anledning har der i 2016 og 2017 været drøftelser med repræsentanter for begge landsbyer inkl. de lodsejere, som ville blive involveret i at afgive arealer til evt. en kommende stiforbindelse. Der er efterfølgende udarbejdet frivillige aftaler med de lodsejere, som gerne vil afstå arealerne til stien på sydsiden af Naurbjergvej.
En sti mellem de to landsbyer vil nødvendigvis skulle krydse jernbanen Lille Syd. BaneDanmark har i 2017 tilkendegivet at ville udføre den nødvendige stikrydsning af banen, som er afgørende for, at det samlede stiprojekt kan gennemføres (kortbilag).
På baggrund af ovenstående har administrationen ansøgt og modtaget tilskud fra Statens Cykelpulje 2018 via Vejdirektoratet. Projektet fik topkarakteren 4 i ansøgningskategorien "Cykelpendling", og der var i ansøgningen redegjort for ønsket om - udover at kunne etablere en sikker og tryg forbindelse for gående og cyklister mellem Kr. Skensved og Naurbjerg - også at kunne forbinde Havdrup med de nye stisystemer, der skaber forbindelse til Køge, Køge Nord Station, Køge Campus og Sjællands Universitetshospital Køge og samtidig lukke det sidste hul i en cykelring, der forbinder byerne i Solrød Kommune.
Området omkring Lille Skensved gennemgår en stor udvikling i de kommende år. Udviklingen vil medføre øget trafik på det omkringliggende vejnet, hvorfor der opstår et behov for bedre og sikrere faciliteter for cyklister. Udviklingen i området sker bl.a. gennem udbygningen af Lille Skensved i Køge Kommune og etableringen af nyt tilslutningsanlæg til Motorvej E20 ved Egedesvej.
Hertil kommer etableringen af en ny station til Ringstedbanen, som vil øge pendler/parker og rejs-trafikken både i bil og på cykel. Mange af de nye anlæg etableres med sikre cykelforhold, og samtidig er der mellem Lille Skensved og Jersie anlagt cykelsti i forbindelse med cykelpuljen i 2014, hvorfor det bliver endnu vigtigere at tænke hele cykelrejsen sammen i et gennemgående stinet.
Vejstrækningen, hvor stien søges anlagt, er en smal landevej, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t og med en nuværende årsdøgntrafik på ca. 1400 køretøjer. Det opleves utrygt at færdes som blød trafikant på strækningen på grund af de smalle forhold. Der er registreret ét uheld uden personskade i perioden 2012-2016. Uheldet er registreret som mødeuheld. "85 % fraktilen" er målt til 81 km/t, men ca. 20 % af bilisterne kører hurtigere end 80 km/t og ca. 2 % af bilisterne kører med en hastighed på over 100 km/t. Stiforbindelse findes iøvrigt som forslag til indsats i Trafikplan 2016-2020.
Stien udgør en samlet strækning på ca. 1500 meter. Selve cykelstien anlægges i ca. 2,5 meters bredde i asfalt med en adskillende rabat mod landevejen på ca 1-1,5 meter og skal forløbe mellem de to landsbyer frem til hver af byzoneskiltene. Ved indgangen til landbyerne udføres en hastighedsdæmpende "byport" i stil med de byporte, som findes ved indgangene til Jersie Landsby. Inden for byzonen gennem landsbyerne, hvor hastigheden er lav, skal trafikken foregå via eksisterende 2-1 veje.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, da der i 2019 frigives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i udgift og 1,8 mio. kr. i indtægt for tilskudsbeløbet fra Statens Cykelpulje.
Egenfinansering på 60 % (2,7 mio. kr.) i 2019 finansieres af 1,6 mio. kr. af rådighedsbeløb på 1,8 mio. kr. i budget 2019, fra "Pulje til trafiksikkerhed og hastighedsdæmpning", rådighedsbeløb på 300.000 kr. fra "Cykelsti mellem Naurbjerg og Kr. Skensved - forundersøgelse" fra budget 2018 samt rådighedsbeløb på 800.000 kr. som anvises af ubrugte midler i budget 2018 fra "Klimasikring af Tåstrupvej ved Jersie Mose".
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
199. Erstatningsforslag fra Banedanmark - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.01.01-P00-14269-14
Erstatningsforslag fra Banedanmark - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til tillæg til delaftale om mageskifte af arealer mellem Banedanmark og Solrød Kommune.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Tillæg til delaftale mellem Banedanmark og Solrød Kommune godkendes.
- Der afsættes og frigives rådighedsbeløb på 522.450 kr. i 2019 til tillæg til delaftale, finansieret af kassebeholdningen.
- Eksisterende rådighedsbeløb i 2019 på 702.000 kr. frigives til oprindelig delaftale.
Beslutning
Anbefales.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingen.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Ved etablering af den nye bane København-Ringsted sker der ekspropriation og omfordeling af jord mellem Banedanmark og de berørte jordejere, herunder Solrød Kommune.
I forbindelse med tidligere forhandlinger til den tekniske delaftale mellem Solrød Kommune og Banedanmark har Byrådet i oktober 2017 tiltrådt aftalen om et mageskifte (arealbytte) mellem parterne. I det oprindelige mageskift indgår arealer på samlet 36.772 m², som er eksproprieret til baneformål fra Solrød Kommune samt to større sammenhængende arealer på samlet 61.343 m², som tilgår Solrød Kommune. Der blev afsat 702.000 kr. til erhvervelse af arealet, se bilag over oprindelig delaftale.
Banedanmark har eksproprieret et større trekantsareal på 29.025 m2 (matrikel nr. 14hq Jersie By, Jersie) langs Ringstedbanen mellem Roskildevej og Åsvej af privat lodsejer, se kortbilag. Dette areal kan bruges til etablering af offentlig vejadgang fra Åsvej til Roskildevej i forbindelse med udvikling af transporterhverv i erhverskilen, som skal have mulighed for at tilkøre motorvejen uden at komme ind i byzone. Derfor har Banedanmark tilbudt, at arealet tilgår Solrød Kommune som en del af ekspropriationen til 18 kr. pr. m2, hvilket er samme takst, som Banedanmark har givet for arealet (fastsat af Ekspropriationskommissionen), i alt 522.450 kr., se bilag tillæg 1 til delaftale.
Aftalen er betinget af Ekspropriationskommissionens endelige godkendelse den 17. december 2018 og vil indgå i den samlede erstatningsopgørelse for alle de kommunalt ejede eksproprierede arealer med i alt 1.626.624 kr.
Kommunen vil med den nye delaftale opnå ejerskab af et vigtigt areal, som er nødvendig til etablering af offentlig vejadgang til erhvervskilen.
I forbindelse med Ekspropriationskommissionens endelige godkendelse den 17. december 2018 vil erstatning af trær og buske også blive behandlet. Der er uenighed mellem Banedanmark og Solrød Kommune om erstatningens størrelse, hvor Banedanmark forslår f.eks. 1.000 kr. for et træ, mener Solrød Kommune at træernes værdi skal sættes mellem 10.000 kr. - 15.000 kr.
I alt forslår Banedanmark en erstatning på 68.704 kr. og Solrød Kommune forslår mellem 262.008 kr. - 297.008 kr. Ekspropriationskommissionens vil afgøre erstatningen, som vil blive forelagt Byrådet særskilt.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Der afsættes og frigives yderligere et rådighedsbeløb på 522.450 kr. i 2019, finansieret af kassebeholdningen. Det eksisterende rådighedsbeløb i 2019 på 702.000 kr. frigives.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
200. Helhedsplan for Solrød Center - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.00-P20-2-16
Helhedsplan for Solrød Center - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af resterende anlægsbevilling.
Indstilling
Administrationen indstiller, at resterende anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 800.000 kr. i 2018 frigives til anlæg for Helhedsplan Solrød Center.
Beslutning
Anbefales.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingen.
Fraværende: Niels Hörup.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har vedtaget en Helhedsplan for Solrød Center. Som et led i implementeringen af denne er Torvet ved Solrød Strandvej i 2018 blevet ombygget med ny belægning, bænke, springvand, og omlægning af cykelsti.
Af det afsatte rådighedsbeløb i 2018 på i alt 2.000.000 kr. resterer der 800.000 kr., som endnu ikke er frigivet.
Administrationen anbefaler, at de resterende midler frigives til den forsatte gennemførelse af Helhedsplanen:
- Forbedringer af "Strandvejstorvet"
- Etablering af ekstra cykelparkering
- Forskønnelse af forplads ved Solrød Bibliotek og Kulturhus samt Solrød Gymnasium.
"Strandvejstorvet"
I forbindelse med anlægsprojekt "Strandvejstorvet" besluttede Byrådet i april 2017 at frigive 2.000.000 kr. til omdannelse af "Strandvejstorvet". 9. oktober 2017 besluttede Byrådet at forhøje anlægsbevillingen med 1.200.000 kr. da udbuddet af projektet blev dyrere end først budgetteret.
Arbejdet blev i gangsat i begyndelsen af 2018 og skulle efter planen havde været afsluttet inden sommerferien. Imidlertid var der problemer med springvand og fuger i belægningen, hvorfor arbejdet først nyligt er blevet afsluttet.
Under udførelsen af projektet har der vist sig uforudsete udgifter, hvorfor der anmodes om tillægsbevilling hertil. Udgifterne på i alt 350.000 kr. skyldes følgende:
- Anlægget er blevet udvidet med etablering af en større tank, der er nedgravet i cykelstien i umiddelbar nærhed af det nye torv. Tanken er blevet etableret, da den oprindelige tank i den nærliggende kælder har vist sig ikke at være stor nok til at kunne opbevare regnvand, som kan genanvendes i anlægget som kompensation for fordampning. Med den ekstra tank er behovet for påfyldning med vandværksvand minimeret. Den nedgravede tank har endvidere været nødvendig for at eliminere uforudsete gener i form af støj/vibration fra pumpe og lugt fra kældertanken.
- Det har desuden været nødvendig at anvende en anden type fuge til belægningen end den oprindeligt bestilte. Dette medførte ekstraomkostninger, da udlægning af fuge var mere tidskrævende.
Ekstra cykelparkering
Der er behov for yderligere cykelparkering i Solrød Center Øst, da her i dag er en mangelfuld cykelparkering, som derfor bliver uhensigtsmæssig og uorganiseret. Dette skyldes en øget cykelparkeringsbelastning grundet aktivitetsniveauet i området. Administrationen vurderer, at der kan opstilles yderligere cykelstativer til 10-12 cykler. Dette vil koste omkring 15.000 kr.
Forskønnelse af forpladsen ved biblioteket
De resterende 435.000 kr. foreslås anvendt til forskønnelse og opgradering af forpladsen ved Solrød Bibliotek og Kulturhus samt Solrød Gymnasium. Her er der behov for en gennemgribende oprydning, hvor fokus vil blive på cykelparkering til de mange cykler (se bilag med fotos og oplæg til proces). Det er endvidere planen at udskifte beplantningen fra "lidt for meget", hvoraf en stor del mistrives, til "begrænset men markant beplantning", der vil gøre pladsen både kønnere og mere sammenhængende med resten af området ved Rådhuset. Belysning og nye muligheder for ophold vil ligeledes blive en del projektet. Endelig vil ny belægning på strategiske steder som f.eks. ved cykelstativer blive indtænkt. Her vil sammen med lysegrå belægningssten blive anvendt den samme klinke, som er anvendt på "Strandvejstorvet", da denne klinke i overensstemmelse med den vedtagne designguide vil være en del af en fremtidig, gennemgående belægningssten i Solrød Center.
Projektet er i opstartsfasen og sker i tæt samarbejde med biblioteket med hensyn og skelen til det kommende biblioteks- og kulturhusprojekt. I bibliotekets skitseforslag er der kun et enkelt greb med, der vedrører forpladsen ("solskinspavillon", afsat 105.000 i budgettet her), hvorfor det giver god mening at supplere dette projekt med en forskønnelse af forpladsen, som er indgangen til bibliotek og kulturhus. Der samarbejdes endvidere med gymnasiet og der pågår dialog med Lokale- og Anlægsfonden. Disse aktiviteter kan udløse yderligere økonomiske midler, og gymnasiet er positiv over for en optimering af cykelparkeringen og udvikling af opholdsarealerne. Projektet vil blive projekteret med mulighed for udvidelser f.eks. i form af mere avanceret belysning, flottere materialer, ekstra opholdsmuligheder mv, ifald der opnås yderligere finansiering.
Såvel yderligere cykelparkering som en forskønnelse af forpladsen ved biblioteket og gymnasiet er led i realiseringen af Helhedsplan for Solrød Center.
Der planlægges med en anlægsfase i første halvdel af 2019, således at forpladsen kan stå færdig til lige efter sommerferien 2019. Da projektet endnu kun er i opstartsfasen og skal detaljeres/koordineres i samarbejde med bl.a. biblioteket og bibliotek- og kulturhusprojektet, er der flere afhængigheder, der kan påvirke denne planlægningen.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb er afsat i budget 2018.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
201. Kvalitetsløft af skolemøbler - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 88.00.00-Ø54-11-18
Kvalitetsløft af skolemøbler - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til kvalitetsløft af skolemøbler.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling på 1 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020 frigives til kvalitetsløft af skolemøbler.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende: Niels Hörup.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. december 2018, pkt. 110:
Anbefales.
Sagsfremstilling
På skolerne er der behov for udskiftning af klassesæt (borde og stole), og der er afsat 1 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020 til udskiftning af klassesæt på skolerne. Det forventes, at der kan udskiftes ca. 40 klassesæt.
Indkøb af klassesæt sker på baggrund af fælles udbud, hvor skolerne kan disponere svarende til deres forholdsmæssige andel af det samlede elevtal i 0.-9. klasse den 5. september i året før. Det betyder, at midler i 2019 fordeles ud fra elevtal den 5. september 2018, hvor der er 113 klasser, og fordeling af midler i 2020 vil ske med udgangspunkt i elevtal i 0.-9. klasse den 5. september 2019.
Til gennemførelse af udbud er etableret en arbejdsgruppe bestående af skolelederne, én ekstra deltager fra hver skole samt en deltager fra udbud og indkøb. Gruppen udpeger, hvilke skolemøbler skolerne ønsker der skal købes med udgangspunkt i de nuværende SKI-aftaler. Målet er, at skolemøblerne indkøbes så hurtigt som muligt, da behovet for udskiftning er stort på skolerne.
Da det vil give de bedste priser, konkurrenceudsættes det samlede indkøb i 2019 og 2020, ansøges der om frigivelse af anlægsbevilling på 2 mio. kr. til udskiftning af klassesæt fordelt med 1 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet der er afsat rådighedsbeløb på 1 mio. kr. i 2019 og 1 mio. kr. i 2020.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
202. Ansøgning om etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 17.04.18-A00-1-18
Ansøgning om etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen - anlægsbevilling
Beslutningstema
Familie- og uddannelsesudvalget skal tage stilling til ansøgning om etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen. Hvis ansøgning anbefales, skal Byrådet godkende rådighedsbeløb og frigive anlægsbevilling til projektet.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. Familie- og uddannelsesudvalget behandler ansøgning om etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen.
2. Byrådet godkender rådighedsbeløb på 175.000 kr. med samtidig frigivelse af anlægsbevilling til projektet i budget 2019 finansieret af kassebeholdning.
3. Byrådet godkender, at rådighedsbeløb finansieres af restrådighedsbeløb på 195.000 kr. i 2018 til Havdrup Vest, salg af grunde etape 2, der tilføres kassebeholdningen i 2018 med samtidig nedskrivning af anlægsbevilling med 145.000 kr.
Beslutning
Familie- og uddannelsesudvalgets indstilling blev anbefalet.
Emil Blücher (I) kunne ikke støtte indstillingens punkt nr. 3 og stillede ændringsforslag om, at finasieringen sker af kassebeholdningen. Ændringsforslaget blev ikke vedtaget.
Fraværende: Niels Hörup.
Familie- og uddannelsesudvalget, 4. december 2018, pkt. 109:
Indstillingens punkt nr. 1 tiltrådt.
Indstillingens punkt nr. 2 anbefales.
Indstillingens punkt nr. 3 anbefales.
Sagsfremstilling
På mødet i Familie- og uddannelsesudvalget den 13. november 2018 bad udvalget om at få behandlet ansøgning om støtte til etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen til pilotprojekt "Lokal mad" på førstkommende møde.
Skolebestyrelsen på Uglegårdsskolen har ansøgt om støtte til etablering af skolekøkken på Uglegårdsskolen med henblik på realisering af pilotprojekt "Lokal mad" på Uglegårdsskolen.
Gennem pilotprojektet ønsker skolebestyrelsen, at Uglegårdsskolen bliver en LOMA-skole, som betyder, at skolen har en integreret tilgang til skolemad, der omfatter sundhedsfremme, læring og bæredygtig udvikling. Herunder er det tiltænkt, at elever, lærere og pædagoger sammen laver sund mad i køkkenet. Der ønskes at samarbejde med LOMA om det videre arbejde med realisering af pilotprojektet. Yderligere beskrivelse af, hvad pilotprojektet indebærer, og hvad det betyder at være LOMA-skole mm., ses i vedlagte bilag.
Skolebestyrelsen har gennem en spørgeundersøgelse erfaret, at der blandt mange af skolens forældre er opbakning til at deltage i projektet og købe mad fra køkkenet.
Skolebestyrelsen ansøger om at få bevilget 175.000 kr. til støtte til ombygning af et nuværende køkken i Kreahytten til at realisere pilotprojektet på Uglegårdsskolen. Beløbet omfatter levering og montering af stålbordplade med to stk. vaskehuller, vand, afløb, afløb i gulv og udskiftning af loft. Hvis Familie- og uddannelsesudvalget godkender ansøgningen, skal Byrådet godkende rådighedsbeløb og frigive anlægsbevilling til projektet. Anskaffelse af komfurer, industriopvaskemaskine og køleskabe m.m. afholdes af skolen.
Administrationen vurderer, at ombygningen af køkkenet vil muliggøre madproduktion i mindre omfang, hvor elever, lærere og pædagoger kan lave mad til et par klasser i indskolingen.
Hygiejnekurser til elever og lærere samt kompetenceudvikling af medarbejdere til at bruge køkkenet, herunder forberedelse og produktion af mad, oprydning og rengøring, som er omfattet af Fødevarestyrelsens retningslinjer betales af skolen, der har søgt om fondsmidler til formålet sammen med LOMA.
Såfremt det på sigt ønskes, at der i køkkenet skal laves mad til væsentligt flere elever og evt. lærere, skal køkkenet ændres til et større produktionskøkken. Dertil er der en række opmærksomhedspunkter omkring større produktionskøkkener, momsregler m.m.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Hvis ansøgningen anbefales, skal Byrådet godkende rådighedsbeløb på 175.000 kr. i 2019 til projektet, der kan finansieres af restrådighedsbeløb på 195.000 kr. i 2018 vedr. Havdrup Vest, salg af grunde etape 2.
Kompetence til afgørelse
For så vidt angår indstillingspunkt 1: Familie- og uddannelsesudvalget.
For så vidt angår indstillingspunkt 2 og 3: Byrådet.
Bilag
203. Lukket: Lukket punkt: Status for Østsjællands BeredskabÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 14.00.00-A00-2-18
204. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-67-17
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
- Se bilag.
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Niels Hörup.
Bilag
- Til Region Sjælland - buslinjer 120 91N og 97N
- Praksisændring i afslutning af byggesager
- Parkering på Solrød Byvej
- Henvendelse fra Rasmus Schjødt Pedersen fra Sustania vedr. Klima 100
- Udlændinge- og Integrationsministeriet - Decisionsskrivelse vedr. beretning om revision af de sociale regnskaber for 2017
- Ankestyrelsen - Decisionsskrivelse vedr. delberetning for 2016 vedr. sociale og beskæftigelsesrettede udgifter
- Indbyggertal december 2018
205. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-67-17
206. Lukket: Lukket punkt: Digital godkendelse af referatÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.22.04-P35-56-17