Referat

Efter lov om kommunernes styrelse skal Økonomi-, teknik- og miljøudvalget fremsætte et budgetforslag for 2014-2017 til Byrådets 1. behandling, der finder sted den 16. september 2013.

Administrationen indstiller, at:

Direktionen fremlagde på Byrådets budgetkonference den 30. august 2013 forslag til budget 2014-2017. Direktionens budgetforslag 2014-2017 er udgangspunkt for Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets fremsættelse af forslag til budget 2014-2017 til Byrådets 1. behandling.

Efter udsendelse af Direktionens budgetforslag til Byrådet den 26. august 2013 blev der den 28. august 2013 modtaget udmelding om tilskud til omstilling af folkeskolen for 2014 fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Tilskudspuljen er i 2014 fordelt med et grundbeløb på 100 mio. kr. til alle kommuner fordelt efter antallet af folkeskoleelever i den enkelte kommune suppleret med tillæg til kommuner, der har et beskatningsgrundlag pr. indbygger under landsgennemsnittet. De øvrige 200 mio. kr. fordeles efter kriterier for særlige økonomiske udfordringer ved implementering af folkeskolereformen. I Solrød modtages alene grundtilskud på 0,480 mio. kr. i 2014. KL har skønnet, at Solrød vil få et tilskud på 0,477 mio. kr. i 2015 og intet tilskud i 2016 og 2017. Direktionens budgetforslag korrigeres, så det er i overensstemmelse med dette.

Direktionens budgetforslag fremgår af vedlagte bilag ”Budgetforslag 2014-2017 til Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets 1. behandling den 9. september 2013”.

Direktionen har udarbejdet budgetforslag for 2014-2017 med udgangspunkt i de mellem Regeringen og KL aftalte rammer for budgetlægningen:

Der er fastsat rammer for kommunernes serviceudgifter. Udbetaling af 3 mia. kr. af bloktilskuddet til kommunerne (11,3 mio. kr. for Solrød) er gjort betinget af, at kommunerne samlet overholder den aftalte ramme for serviceudgifter i 2014 på 230,5 mia. kr. både i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014, og når regnskabet for 2014 er gjort op i 2015. Servicerammen er ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering og ældreboliger. Rammen for Solrød Kommune udgør 826,866 mio. kr. Serviceudgifterne i budgetforslaget er i overensstemmelse med rammen i 2014.

Der er finansiering til et anlægsniveau på 18,1 mia. kr. i kommunernes. KL har givet håndslag på kommunerne koordinerer og overholder anlægsrammen. Hvis anlægsniveauet fordeles efter indbyggertal kan Solrød kommune have bruttoanlægsudgifter til skattefinansieret anlæg på 68,04 mio. kr. Anlægsudgifterne i budgetforslaget udgør 67,5 mio. kr.

Der er fastsat rammer for den kommunale skatteudskrivning, der skal være uændret i forhold til 2013. Ved en stigning i den kommunale skatteudskrivning vil der ske modregning i bloktilskuddet svarende til merprovenuet fordelt med en kollektiv sanktion på 25% og en individuel sanktion på 75% i 2014. I 2015 og 2016 vil sanktionen være fordelt med 50% kollektivt og 50% individuelt. I 2017 vil sanktionen være fordelt med 75% kollektivt og 25% individuelt. Fra 2018 vil hele sanktionen være kollektiv. Der er uændret skatteprocent og grundskyldspromille i budgetforslaget til 1. behandlingen.

Det strategiske sigtepunkt for budgetforslaget har været at bevare driftsoverskuddet i alle budgetårene og overholde Solrød Kommunes andel af service-rammen og anlægshåndslaget.

Direktionen har i budgetforslaget til driften prioriteret:

Investeringsplanerne for Trylleskov Strand og Havdrup Vest er blevet gennemgået og justeret, således at salgsindtægterne først indgår i det år, hvor de indbetales til kommunens kasse.

Råderummet til anlæg består af overskud fra finansielt råderum og overskud fra Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Investeringsplanen består af projekter på kvalitetsfondsområdet, vedligeholdelse af kommunens realkapital, energiprojekter og digitalisering.

Direktionen har i sin anlægsplan prioriteret:

Der er et finansielt råderum i 2014 fordelt på et overskud på budgetbalancen (den ordinære drift) på 63,1 mio. kr. og afdrag på lån på 11,8 mio. kr. Hertil kommer anlæg, brugerfinansieret område og finansforskydninger med en nettoudgift på 68,7 mio. kr. Hvilket giver et samlet forbrug af kassebeholdningen på 17,5 mio. kr.

I nedenstående tabel er vist de økonomiske nøgletal i budgetforslaget:

Budgetbalance og finansielt råderum, mio. kr.

(positiv tal = underskud, negativt tal = overskud)

Finansielt råderum skal anvendes til at finansiere anlæg og finansforskydninger. I nedenstående tabel er vist nøgletal for anlæg i budgetforslaget:

(positiv tal = udgifter, negativt tal = indtægter)

Budgetforslaget inklusive investeringsplanen og finansforskydninger indeholder et forbrug af kassebeholdningen i 2014, 2015 og 2017 og en forøgelse af kassebeholdningen i 2016. Dette skyldes anlægsniveauet og afhænger i høj grad af realiseringen af de forventede grundsalg i Trylleskov Strand og Havdrup Vest. Samlet er der i perioden indregnet en nettoindtægt fra grundsalg på 86,9 mio. kr.

I nedenstående tabel er vist udviklingen i kassebeholdningen i budgetåret. Udgangspunktet for udviklingen i kassebeholdningen er en forventet kassebeholdning på 106,6 mio. kr. pr. 31. december 2013.

Udvikling i kassebeholdning, mio. kr.

Byrådet skal senest ved 2. behandlingen af budgettet tage stilling til særlige politiske fokusområder, der skal arbejdes med som forberedelse af budgetlægningen for 2015-2018.

Direktionen foreslår følgende særlige politiske fokusområder:

Den videre proces er, at kommunens ledere, det øverste samarbejdsorgan - HovedMED – og kommunens tillidsrepræsentanter orienteres om Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets budgetforslag onsdag den 11. september 2013. Brugerbestyrelserne orienteres om budgetforslaget torsdag den 12. september 2013.

Budgetforslaget er til høring hos brugerbestyrelser og medarbejdere fra den 11. september til den 19. september 2013, kl. 12.00.

Partier/partilister, der ikke er repræsenteret i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget indbydes til at overvære udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2014-2017 den 30. september 2013.

Byrådet behandler budgetforslaget for 2. gang og vedtager endeligt mandag den 7. oktober 2013.

I lighed med tidligere år fastsætter Byrådet en frist for fremsættelse af eventuelle underændringsforslag.

Fristen for partiernes/partilisternes indsendelse af ændringsforslag er i ”Tidsplan og procedure for budgetlægningen 2014-2016” fastsat til mandag den 23. september 2013, kl. 10.00.

Det foreslås, at fristen for fremsættelse af eventuelle underændringsforslag til ændringsforslags indhold fastsættes til torsdag den 26. september 2013, kl. 16.00, og at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget efterfølgende kan fremsætte ændringsforslag og underændringsforslag, hvis der under budgetarbejdet er fremsat ændringsforslag eller underændringsforslag, der forudsætter væsentlige ændringer af indtægts- eller udgiftskonti.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet

Byrådet skal tage stilling til revisionsberetning nr. 3 vedrørende revision af årsregnskabet 2012, samt til den endelige godkendelse af årsregnskabet for 2012.

Administrationen indstiller, at:

Byrådet besluttede på mødet den 29. maj 2013 at oversende årsregnskabet for 2012 til revision.

Administrationen har i juli 2013 konstateret en fejlbogføring i forbindelse med kursregulering af kommunens SWAP-aftale i Schweizerfranc på lån i KommuneKredit. Fejlen giver en afsmittende virkning i regnskabets balance på 20.006.374 kr., idet langfristet gæld skulle være større, og egenkapitalen tilsvarende mindre.

Forholdet er konsekvensrettet i det regnskab som forelægges til endelig godkendelse.

I notatet ”Redegørelse for rettelser til Regnskab 2012” har administrationen forklaret konsekvensen af fejlen, og vedhæftet de rettede sider til Årsberetning 2012 og Bilag til Årsberetning 2012, der fremlægges til Byrådets godkendelse.

Forholdet og dets konsekvenser er oplyst overfor KPMG, inden KPMG afsluttede revisionen af årsregnskabet for 2012.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab har den 14. august 2013 fremsendt ”Revisionsberetning nr. 3 – afsluttende beretning 2012” til Byrådets behandling. Revisionsberetningen er den 15. august 2013 udsendt til byrådets medlemmer.

KPMG har ved revisionen af årsregnskabet og gennemlæsningen af ledelsesberetningen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed og karakter, at det vil komme til udtryk i påtegningen af årsregnskabet samt udtalelse om ledelsesberetningen.

KPMG informerer i afsnit 6.3.1 om følgende forhold som ikke er korrigeret i årsregnskabet:

Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkninger, jf. beretningens afsnit 1.3:

Derudover har KPMG i forbindelse med revision af årsregnskabet givet en række kommentarer og anbefalinger.

Der er i notatet ”Besvarelse til revisionsberetning nr. 3 – Afsluttende beretning 2012” redegjort for administrationens besvarelse af de enkelte punkter

I administrationens besvarelse er redegjort for de administrative tiltag der gennemføres for at rette op på de konstaterede fejl og mangler.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Byrådet skal tage stilling til revisionsberetning nr. 2 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v.

Administrationen indstiller, at revisionsberetning nr. 2 med administrationens besvarelse godkendes.

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab har den 14. august 2013 afsluttet revisionen af de i 2012 afholdte udgifter, der er omfattet af statsrefusion, og fremsendt revisionsberetning nr. 2 af 14. august 2013. Revisionsberetningen er den 15. august 2013 udsendt til Byrådets medlemmer.

Revisionen af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion, har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed eller karakter, at det vil komme til udtryk i revisionspåtegningen af kommunens endelige restafregninger af statsrefusion for regnskabsåret 2012.

Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning, jf. beretningens afsnit 3.1:

Derudover har KPMG i forbindelse med revisionen af det sociale område konstateret forhold som giver anledning til anbefalinger og kommentarer.

Der er i notatet ”Besvarelse til revisionsberetning nr. 2 – Sociale udgifter med statsrefusion” redegjort for administrative tiltag der gennemføres for at rette op på de konstaterede fejl og mangler.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til dispensation fra lokalplan 608.1 Karlstrup Erhvervsområde for en bygningshøjde af en silo på op til 40,5 meter, samt en lagerbygning med en bygningshøjde på 12 meter. De nuværende siloer er 36 meter høje.

Administrationen indstiller, at der meddeles godkendelse af bygningshøjde af ny silobygning på op til 40,5 meter og ny lagerbygning på 12 meter.

Weber A/S søger Solrød Kommune om dispensation til opførelse af en op til 40,5 meter høj bygning indeholdende siloer, samt lager med pakkefacilitet på 12 meter. Da højden er af et væsentlig omfang udover administrationens normale praksis forelægges sagen Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Jævnfør lokalplan 608.1 for Karlstrup Erhvervsområde § 6.3 må ingen bygningsdel overstige 8,5 meter fra terræn, eller et af Byrådet fastlagt niveauplan. Byrådet kan dog tillade, at en bygning eller dele deraf udføres i større højde såfremt særlige hensyn til virksomhedens drift nødvendiggør dette. De eksisterende siloer er 36 meter høje og opført før 1960 og dermed før lokalplanlægningen af området i 1978.

Som konsekvens af realiseringen af jernbaneforbindelsen København-Ringsted, er en ny lokalplan for Karlstrup Erhvervsområde og Karlstrup Servicecenter under udarbejdelse. I den nye lokalplan vil administrationen arbejde for en bygningshøjde på op til 45 meter for at fremtidssikre erhvervsområdet, men det ansøgte byggeri kræver lige nu af hensyn til virksomhedens drift en dispensation til bygningshøjde på 40,5 meter.

Siloen er nødvendig, da der sker en produktionsomlægning i forbindelse med BaneDanmarks ekspropriation af en del af ejendommen. Den nye hal erstatter tidligere hal, som er nedrevet i samme forbindelse.

Højden er tillige forårsaget af fokus på større sikkerhed og bedre arbejdsmiljø. Med den kommende konstruktion vil der primært skulle arbejdes i terrænniveau.

En dispensation for en lokalplan kan gives i henhold til Planlovens § 19, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Byggeriet skønnes ikke at være i strid med lokalplanens principper.

Sagen har i henhold til Planlovens § 20 været sendt til naboorientering og høringsfristen udløb den 26. august 2013. Der er modtaget en bemærkning fra en nabo. Naboen mener, at opførelse af silotårnet vil være en skæmmende faktor for området.

Administrationen finder, at den nye silobygning er mere harmonisk at se på i forhold til de eksisterende siloer, uagtet at den er 4,5 meter højere.

Weber A/S har endnu ikke lagt sig endelig fast på udformningen, hvorfor bilaget med visualisering er foreløbigt.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Byrådet skal tage stilling til revideret projektforslag vedrørende biogasanlæg på Åmarken 6.

Administrationen indstiller, at:

Byrådet skal tage stilling til revideret projektforslag vedrørende biogasanlæg på Åmarken 6 med henblik på udsendelse i ny høring. Lovgivningen tilsiger, at projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg skal godkendes af Byrådet.

På byrådsmødet den 18. marts 2013 blev det besluttet, at administrationen kunne fortsætte sagsbehandlingen af projektforslaget vedrørende etablering af biogasanlægget på Åmarken 6, herunder sende projektforslaget i høring hos relevante parter.

Administrationen er dog blevet opmærksom på forhold, som gør det nødvendigt at revidere projektforslaget og gennemføre en ny høring.

Begrundelsen for en fornyet høring er først og fremmest at enkelte høringsberettigede grundejere ved en fejl ikke har været omfattet af høringen. Ydermere har projektets advokat gjort opmærksom på, at projektforslaget ligeledes også skal omfatte VEKS ledningsføring fra biogasanlægget til VEKS motoranlæg. Det er således hensigten – efter råd fra kommunens advokat - at projektforslaget for en sikkerheds skyld skal omfatte det samlede energiproducerende anlæg, dvs. både biogasanlægget og kraftvarmeanlægget med tilhørende ledningsforbindelser.

Med udgangspunkt i ovenstående har administrationen således fundet det nødvendigt at revidere projektforslaget. Forslaget til projektgodkendelse fremsættes hermed på ny med anmodning om, at forslaget sendes i en ny fire ugers høring hos alle relevante interessenter. Det forventes, at byrådet således kan tage endelig stilling til godkendelse på byrådsmødet den 25. november 2013.

Revisionen af projektforslaget forventes ikke at få betydning for projektets overordnede tidsplan, idet kontrakten med entreprenøren som planlagt først vil være på plads ved årsskiftet.

Projektforslag

Byrådet vedtog den 17. december 2012, modellen for anvendelse af biogassen fra Solrød Biogasanlæg, og bemyndigede samtidig administrationen til at igangsætte realitetsforhandlinger med potentielle ejere om dannelsen af selskabet Solrød Biogas A/S.

Biogasanlægget vil være et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Ifølge bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen), skal projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg forelægges Byrådet til godkendelse. Solrød Kommune har derfor på vegne af Solrød Biogas A/S, der er under dannelse, anmodet om godkendelse af et projektforslag omfattende etablering af biogasanlæg på Åmarken 6.

Projektforlaget udarbejdes med lovhjemmel i Varmeforsyningsloven og omfatter det samlede energiproducerende anlæg, dvs. både biogasanlægget og kraftvarmeanlægget med tilhørende lednings-forbindelser for at sikre, at den producerede varme kan nyttiggøres i det eksisterende fjernvarmenet. Projektforslaget indeholder også en arealallokering for det samlede energianlæg inkl. ledningsføringer.

I projektforslaget er der foretaget beregninger af selskabs- og samfundsøkonomi. Med indregning af en række positive samfundsøkonomiske effekter, der er i forbindelse med biogasanlægget, giver projektet alt i alt en positiv samfundsøkonomi.

Projektforslaget medfører en markant miljømæssig gevinst. Bl.a. reduceres CO2-udledningen med ca. 40.000 tons/år, svarende til ca. 60 % af de kommunale klimamål. Ydermere vil udvaskningen af kvælstof i landbruget blive reduceret ved anvendelse af afgasset biomasse frem for gylle til gødningsformål, mens nærringsstofbelastningen i Køge Bugt bliver reduceret med hhv. ca. 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor. Den reducerede nærringsstofbelastning af Køge Bugt vil dermed udgøre langt størsteparten af de kommende vandplaners forventede reduktionsmål for Køge Bugt. Projektforslaget er således helt i tråd med Kommunens klimaplan, der bl.a. har til formål at reducere udledningen af drivhusgasser med 50 % i 2025.

Solrød Kommune skal skriftligt underrette berørte forsyningsselskaber, kommuner og regionsmyndigheder samt grundejere, der skal afgive areal eller pålægges servitut om projektforslaget.

Efterfølgende kan kommunen endeligt godkende projektforslaget, og med vedtagelse af projektforslaget kan de berørte grundejere pålægges en byrde på deres ejendom i form af etablering, drift og vedligeholdelse af det nye energianlæg med ledninger. Pålæg af byrde sker bl.a. ved, at ejer underskriver en deklaration, der tinglyses på ejendommen. Desuden giver Solrød Byråd tilladelse til, at ekspropriation vil kunne anvendes.

Ekspropriation

Biogasanlægget placeres på et privat areal ved Åmarken på en del af matrikelnr. 13 a, Jersie By, Jersie. Placeringen er især valgt på baggrund af en passende afstand til bymæssig bebyggelse og til boliger i landzone, god forbindelse til det overordnede vejnet, kort afstand til leverandører af råmateriale, mulighed for indpasning i landskabet og passende afstand til beskyttet landskab, natur og kultur. Solrød Kommune har derfor kontaktet ejeren af arealet med henblik på en evt. indgåelse af en frivillig aftale om arealafståelse. Kan der ikke indgås en frivillig aftale om arealafståelse, vil projektet blive gennemført ved ekspropriation af arealet, da arealet er afgørende for projektets samlede økonomi og fysiske realisering.

På Byrådets møde den 28. januar 2013 traf Byrådet principbeslutning om, at en eventuel ekspropriation om nødvendigt skulle gennemføres i henhold til § 47 i Planloven, hvori det fremgår, at kommunen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Der fremgår dog ligeledes af Varmeforsyningsloven, at kommunen kan erhverve arealer gennem ekspropriation, såfremt det er af væsentlig betydning for etableringen af et godkendt kollektivt varmeforsyningsanlæg. Der foreligger dermed en dobbelthjemmel i forhold til ekspropriation.

Det fremgår af vejledningen til planloven, at såfremt Byrådet alene ønsker at realisere lokalplanformål, hvortil ekspropriation kan ske i medfør af anden lovgivning, f.eks. arealerhvervelse til etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg, bør denne lovgivnings ekspropriationsregler anvendes.

Beslutningen om at gennemføre ekspropriationen med hjemmel i Varmeforsyningsloven vil bl.a. medføre, at klagemyndigheden overgår fra Natur- og miljøklagenævnet til Energiklagenævnet. I praksis betyder det, at en evt. klage ikke længere vil have opsættende virkning på projektet, med mindre Energiklagenævnet træffer beslutning herom.

Byrådet har allerede den 18. marts 2013 truffet beslutning om ekspropriation, men pga. nyt revideret projektforslag, skal Byrådet tage stilling til spørgsmålet endnu engang.

Administrationen anbefaler således, at en evt. nødvendig ekspropriation gennemføres af Solrød Kommune med hjemmel i varmeforsyningsloven.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Byrådet.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til om udkast til Solrød Kommunes høringssvar til Miljøministeriets Forslag til Landsplanredegørelse 2013 kan godkendes.

Administrationen indstiller, at:

1. Udkast til Solrød Kommunes høringssvar til Miljøministeriets Landsplanredegørelse 2013 godkendes.

2. Der arbejdes for et fælles høringssvar fra København Syd.

Miljøministeren har udsendt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 til offentligt debat i perioden 28. juni 2013 til 27. september 2013.

Når der har været nyvalg til Folketinget, skal Miljøministeren afgive en redegørelse om landsplanarbejdet til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægning.

Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidigt afspejler redegørelsen de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning.

Landplanredegørelsen indeholder syv temaer:

Hvert tema består af: Regeringens mål for temaet; Hvad vil regeringen gøre og Regeringens forventninger til regionernes og kommunerne planlægning.

Det er administrationens vurdering, at Solrød Kommune allerede efterlever regeringens forventninger til kommunernes planlægning, i og med, at Kommuneplan 2013-2025 er endelig vedtaget uden indsigelser fra Naturstyrelsen. Solrød Kommunes Kommuneplan 2013-2025 er i overensstemmelse med statens landsplansdirektiver Fingerplan 2007 og Forslag til Fingerplan 2013.

I maj 2010 anbefalede Solrød Byråd netop i et høringssvar til By- og Landskabsstyrelsens Forslag til Strukturbillede 2030 og Miljøredegørelse for Byudvikling - og Infrastruktur i Region Sjælland, at Miljøministeriet ved revision af Fingerplan 2007 skulle anvende Strukturbilledets principper ved bæredygtige, transporteffektive og tilgængelige C-byer omfattet af Fingerplanen – Det Øvrige Hovedstadsområde. I Forslag til Strukturbillede 2030 er udpeget 22 C-byer, som størrelsesmæssigt varierer fra 2.000 indbyggere til 6.500 indbyggere. Det fremgår blandt andet, at byerne i gruppe C giver mulighed for en mere decentral byudvikling. l gruppe C-byerne lægges endvidere vægt på at sikre det nuværende udbud af service og grundlag for en kollektiv trafikbetjening.

Af Strukturbillede 2030 fremgår det, at Havdrup er udpeget som C-by, da den har kort afstand til København og er banebetjent og dermed fremmer den bæredygtige, transporteffektive og tilgængelige by.

Solrød Byråd skrev i høringssvaret, at netop C-byer, der ligger tæt på København har en positiv indvirkning på transport, mindre bilafhængighed og CO2-udslip samt tilvækst i erhvervslivet i forhold til andre C-byer langt fra København. Derfor bør tætliggende C-byer på København prioriteres højere til byudvikling end byer, der ligger længere væk fra København. Solrød Kommune mener, at der bør udarbejdes en rækkefølgeplan for C-byer, der skal byudvikles, først for at undgå ukoordineret byudvikling langt fra København. Derfor bør byudviklingen i gruppe C-byer ske nøje, da alle C-byer ikke kan formindske transport, bilafhængighed eller mindre CO2-udslip, med mindre de ligger tæt på København. Samtidigt vil en realisering af Trylleskov Strand Station i Fingerplanen styrke den bæredygtige kollektive udvikling på S-togsnettet, som der i mange år har været angivet som zone, for at sikre finansieringen af stationen.

Administrationen anbefaler, at indholdet i Solrød Kommunes udkast til høringssvar til Forslag til Landsplanredegørelse 2013 svarer til indholdet i høringssvar til forslag til Fingerplan 2013 suppleret med høringssvaret til Strukturbillede 2030. Høringssvaret betones med vigtigheden af etablering af Trylleskov Strand Station til færdiggørelse af Køge Bugt Banen og byudvikling af Havdrup for at understøtte regeringens milliardpulje til et ”historisk løft” af den danske jernbane. Behovet for en ny station ved Trylleskoven blev behandlet i brevudvekslingen mellem Borgmesteren og daværende Transportminister Hans Christian Schmidt i 2010/2011.

Solrød Kommunes høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013 indeholdt følgende emner:

De grønne kiler: Administrationen anbefaler fortsat bevaring af de to grønne kystkiler og en ydre grøn kile nord for Karlstrup Kalkgrav, men til gengæld ingen Ny Grøn Kile ned langs Køge Bugt Fingeren jf. tidligere høringssvar. Grønne kiler bør placeres i de naturlig forekommende øst-vest passager i landskabet.

Planlægningen af det åbne land er fortsat en kommunal opgave, som både Solrød Kommune og Greve Kommune allerede har indarbejdet i kommunernes nye kommuneplaner iht. landskabsanalysens anbefalinger.

Administrationen anbefaler, at de grønne kiler også skal kunne benyttes til alternative eller vedvarende energiformer og samtidigt være oversvømmelsesbassiner.

Transportkorridorer: Administrationen anbefaler, at transportkorridoren ophæves (justeres), så udviklingen i Jersie Landsbys vestlige del ikke sættes i stå.

Erhverv: Administrationen anbefaler, at Naturstyrelsen er mere åben overfor andre typer virksomheder end transporterhverv, der med en planmæssig begrundelse kan have gavn af at ligge ved en god infrastruktur, med udgangspunktet i ”rette virksomhed på rette sted”. Derfor anbefaler administrationen fortsat, at det indeklemte areal mellem Køge Bugt Motorvejen og den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted inddrages til fremtidig erhvervsareal af lokal karakter eller vedvarende energianlæg, da den landbrugsmæssige driftsværdi af arealet er væsentlig forringet og området udsættes for en betydelig øget støjbelastning, som gør området oplagt til erhverv- og industriområde.

Administrationen anbefaler fortsat dialog med Naturstyrelsen om muligheden for at få nye erhvervsarealer i spil.

Byudvikling og station: Administrationen anbefaler dialog med Naturstyrelsen om muligheden for at få nye arealreservationer til byudvikling af bl.a. af den nordvestlige del af Havdrup.

Trylleskov Strand Station er fortsat fastholdt i Fingerplan 2013, hvilket administrationen anbefaler anerkendes. Det er administrationens vurdering, at staten ved at fastholde arealreservationen til en ny S-togsstation også finder det vigtigt at byudvikle stationsnært, af hensyn til at fremme reduktionen af CO2 udledning.

Administrationen anbefaler tillige, at Solrød Kommune arbejder for et fælles høringssvar fra København Syd med samme emner som i det fælles høringssvar til Forslag til Fingerplan 2013.

Sagen har ingen bevillingsmæssig smæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, om udkast til Solrød Kommunes høringssvar til Roskilde Kommunes Forslag til Kommuneplan 2013 kan godkendes.

Administrationen indstiller, at udkast til Solrød Kommunes høringssvar til Roskildes Kommunes Forslag til Kommuneplan 2013 godkendes.

Roskilde Kommune har den 3. juli 2013 sendt Forslag til Kommuneplan 2013 i høring frem til den 13. september 2013. Roskildes Forslag til Kommuneplan 2013 kan ses her. (Dette link er indsat, da Kommuneplanen er 694 sider).

Kommuneplanforslaget indeholder 2 ændringer af betydning for Solrød Kommune – henholdsvis udpegning af områder til store vindmøller og udlæg til ny vejforbindelse.

Vindmølleplanlægning

I kommuneplanforslaget er der udpeget et område syd for Ørsted (omkring 1 km fra grænsen til Solrød Kommune), hvor der kan placeres 2-3 vindmøller på op til 125 meter.

Derudover opfordres offentligheden til, i en mindretalsudtalelse til planforslaget, at forholde sig til alle 8 udpegninger, som fremgår af ”Notat om vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune”, der er vedlagt som bilag.

Ud af notatets 8 områder er 2 af områderne placeret nær grænsen til Solrød Kommune, se placeringen i bilaget Roskilde kommunes notat om vindmølleplanlægning af 30. april 2013. De relevante steder for Solrød Kommune er henholdsvis område 7, Ørsted Øst, og område 8, Ørsted Syd (sidstnævnte er indarbejdet i kommuneplanforslaget).

Ny vejforbindelse

I planforslaget er der udlagt areal til en ny vejforbindelse mellem Køgevej (Roskildevej i Solrød Kommune) og Ringstedvej. Vejudlægget er placeret nær grænsen til Solrød Kommune, nordøst for Havdrup.

Administrationens vurdering og høringssvar

Administrationen har udarbejdet et udkast til et høringssvar, der er vedlagt som bilag.

Administrationen vurderer, at Roskildes Grøn Blå strategi stemmer fint overens med Solrød Kommunes principper for grønne forbindelser.

Administrationens bemærkninger knytter sig særligt til 2 potentielle områder til placering af vindmøller, nær grænsen til Solrød Kommune.

For det ene område, Ørsted Øst, tilslutter administrationen sig Roskilde Kommunes vurdering af, at området ikke bør indgå i den videre kommuneplanlægning for vindmøller, da vindmøller vil forringe områdets kulturhistoriske værdi (herregårdslandskab tilknyttet Risbyholm Gods).

Samtidig gør administrationen Roskilde Kommune opmærksom på, at området ligger forholdsvist tæt på byudviklingsområdet Havdrup Vest.

Med hensyn til det andet område, Ørsted Syd, vurderer administrationen, at området fortsat bør friholdes for tekniske anlæg (herunder vindmøller) for at værne om dette intakte, åbne landskab uden tekniske anlæg, som efterhånden er en sjældenhed i landskabet.

Her anbefaler Roskilde Kommune at området indgår i den videre kommuneplanlægning for vindmøller.

Derudover ønsker administrationen at blive inddraget i forhold til placering af omfartsvejen mellem Køgevej og Ringstedvej, samt opfordre Roskilde Kommune til så vidt muligt at benytte eksisterende vejkrydsninger.

Endeligt opfordrer administrationen til, at den planlagte rekreative sti, Hedebostien fremgår mere tydeligt.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget skal tage stilling til, hvilke emner administrationen skal arbejde videre med i forhold til at afhjælpe konsekvenserne af et stigende antal gæster i Karlstrup Kalkgrav.

Administrationen indstiller, at:

Politiet tog i 2012 initiativ til at starte et projekt op for at finde alternative løsninger til håndtering af de episoder og konsekvenser, der sker i forlængelse af det stigende antal gæster de seneste år i Karlstrup Kalkgrav. Projektet blev forankret i Lokalrådet i foråret 2012, som nedsatte en arbejdsgruppe, der fik til opgave at komme med nye løsningsforslag. Arbejdsgruppen blev efterfølgende opdelt i 2 arbejdsgrupper, hvor den ene skulle arbejde med parkeringsforhold og affaldshåndtering og den anden med information og øvrige forhold.

Byrådet blev den 26.august 2013 præsenteret for status for Karlstrup Kalkgravs arbejdsgruppes forslag og det blev aftalt, at Økonomi-, teknik- og miljøudvalget herefter skulle drøfte hvilke emner, administrationen herefter skal arbejde videre med.

Den nedsatte arbejdsgruppe består af Politiet, Naturstyrelsen, Landsbylauget Karlstrup, nærmeste naboer, Danmarks Naturfredningsforening, Lystfiskeriforeningen Regnbuen, Natteravnene og administrationen.

Arbejdsgruppen har undersøgt følgende 5 emner:

1. Affaldshåndtering

På nuværende tidspunkt ønsker Naturstyrelsen ikke at opstille skraldespande, men informerer i stedet på tavler om, at publikum selv skal rydde op efter sig. Denne ordning suppleres med, at administrationen bidrager med folk i løntilskud til tre gange om uge at samle skrald op i højsæsonen. Herudover har McDonalds opsat to affaldsstativer med orienteringstavle om, at hvis man fylder en affaldssæk, belønner McDonalds med en Menu.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med affaldshåndteringen i området.

2. Skiltning og information

Forudsætning for opsætning af ny eller anden skiltning og informationstavler, kræver Naturstyrelsen godkendelse som grundejer. Naturstyrelsen har i juli 2013 opsat 3 nye informationstavler, der gengiver Naturbeskyttelseslovens ”ordensreglement” for færdsel i naturen. Endvidere oplyser Politiet, at de vil anvende Twitter i oplysningsøjemed. Herudover arbejder SSP i samarbejde med lokale beboere på en hjemmeside om Kalkgraven, som led i det præventive og oplysningsmæssige arbejde. Ungeforum har oprettet en Facebookside om Kalkgraven. Desuden er der et tæt samarbejde med gymnasiet om information omkring Kalkgraven.

Administrationen anbefaler, at der ikke arbejdes med flere nye tiltag indenfor skiltning og information, men afventer resultaterne af de tiltag, der er og bliver iværksat.

3. Parkeringsforhold

Det er kun mulighed for at parkere lovligt ved besøg i Kalkgraven inden på selve området på den parkeringsplads, der allerede er etableret i overensstemmelse med lokalplanen. På Silovej og Højagervej er der parkeringsforbud i begge sider af vejen. Det har medført store parkeringsproblemer på varme sommerdage, hvor besøgende parkerer ulovligt. Politiet har alene i juli måned 2013 udstedt ca. 300 p-bøder. Naturstyrelsen har tilbudt at reservere et større areal i den sydlige ende af Firemileskoven til en fremtidig parkeringsplads, som primært er tænkt anvendt til skovgæster. En sådan parkeringsplads kan først etableres, når den nye jernbaneforbindelse København-Ringsted er anlagt i 2018, idet arealet på nuværende tidspunkt er udlagt til arbejdsareal i den sammenhæng. Udlægget til en fremtidig parkeringsplads kan ske med det igangværende lokalplanarbejde for Firemileskoven. Alternativt kan parkeringsforbuddet på Silovej ophæves og i stedet kan der indrettes skråparkeringspladser i samarbejde med ejerne af den private fællesvej. Administrationen kan ikke anbefale at ophæve parkeringsforbuddet eller opsætning af chikaner på Højagervej af trafiksikkerheds- og driftmæssige årsager.

Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med reservation af et større parkeringsareal i Firemileskoven.

4. Kommunal parkeringskontrol

Som det forholder sig i øjeblikket, er det Politiet der udsteder parkeringsbøder ved overtrædelse af færdselsloven. Politiet kommer med jævne mellemrum, men kan ikke være til stede hele tiden. Ved indførelse af kommunal parkeringskontrol, kan området kontrolleres mere intensivt.

Administrationen anbefaler, at indførelse af parkeringskontrol undersøges.

5. Karlstrup Kalkgrav´s fremtid

Formålet med den gældende lokalplan 672.2 Karlstrup Kalkgrav er, at området åbnes for offentlig adgang, men under hensyn til ønsket om at bevare den nuværende natur i Kalkgraven, samt et lavt og stille aktivitetsniveau. Området er udlagt til rekreativt område. I området kan der foretages rekreative formål som gang-, cykelture, skiløb (langrend), sportsfiskeri og svømmedykning. Sejllads må ikke finde sted. Der er mulighed for at opføre eller indrette bebyggelse til aktiviteter, der har forbindelse med områdets anvendelse (information, lille museum, skolestue, mødelokale m.v.). Der kan desuden indrettes en bolig for personer med tilknytning til områdets drift. Hvis Økonomi-, teknik- og miljøudvalget ønsker at udvide aktivitetsniveauet og parkeringsforholdene i Kalkgraven, skal der arbejdes for en ny lokalplan.

Administrationen kan ikke anbefale, at der udarbejdes en ny lokalplan for området, da formålet med at bevare den nuværende natur i Kalkgraven, samt et lavt og stille aktivitetsniveau bør opretholdes.

Ud over ovenstående emner, blev der på mødet også orienteret om, at administrationen overvejer at indføre badevandskontrol fra næste sæson (1.juni – 1. september) 2014 jf. Bekendtgørelse om badevand og badeområder (BEK nr. 939 af 18/09/2012), idet antallet af badende gæster i Kalkgraven er stigende. Opsætning af redningsudstyr i området varetages af det kommunale beredskab.

Besøgende i Kalkgraven har ret til at bade i Naturstyrelsens søer, jf. Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen (BEK. nr. 1317 af 21/12/2011), med mindre der en fredning der regulerer dette.

Karlstrup Kalkgrav er lovgivningsmæssigt omfattet af Naturbeskyttelsesloven med særlig beskyttelse som sø og tilhørende søbeskyttelseslinje samt en skovbyggelinje i forhold til Firemileskoven. Herudover regulerer lokalplan 672.2 Karlstrup Kalkgrav (Planloven).

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.