Referat
Udvalg: Økonomi-, teknik- og miljøudvalget
Mødedato: 13-11-2017
Mødested: Lokale 125B, Solrød Rådhus
157. Budgetopfølgning pr. 30. september 2017Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.30.14-S00-3-17
Budgetopfølgning pr. 30. september 2017
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om det samlede resultat af budgetopfølgningen pr. 30. september 2017 og skal godkende de bevillingsmæssige ændringer i forbindelse hermed.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Budgetopfølgningen godkendes.
- Der gives bruttobevilling til serviceudgifter inden for servicerammen, der samlet set giver en merudgift på 3.294.300 kr., der finansieres af budgetsikkerhedspuljen, således at ændringerne samlet set er udgiftsneutrale.
- Der gives bruttobevilling til serviceudgifter uden for servicerammen, der samlet set giver en mindreudgift på 2.100 kr., der tilføres kassebeholdningen.
- Der gives bruttobevilling til overførselsudgifter til mindreudgift på 2.999.800 kr., der tilføres kassebeholdningen.
- Der gives bruttobevilling til finansielle poster, der samlet set giver en merindtægt på 2.492.000 kr., der tilføres kassebeholdningen.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 157: Per Hauge.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 6. november 2017, pkt. 96: Anbefales.
Familie- og uddannelsesudvalget, 6. november 2017, pkt. 77: Anbefales.
Sagsfremstilling
Administrationen har gennemført årets 3. budgetopfølgning. Der forventes samlet set et merforbrug på serviceudgifter inden for servicerammen på 3.294.300 kr., som finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Der er en mindreudgift til serviceudgifter uden for servicerammen på 2.100 kr. og en mindreudgift til overførselsudgifter på 2.999.800 kr. samt en merindtægt fra finansielle poster på 2.492.000 kr., hvilket samlet medfører 5.493.300 kr., som tilføres kassebeholdningen og dermed forbedrer kommunens likviditet.
Budgetopfølgningen har vist, at der er behov for følgende bevillingsmæssige ændringer, der fremlægges til godkendelse:
Serviceudgifter inden for servicerammen | Serviceudgifter uden for servicerammen | Overførsels-udgifter | Finansielle poster | |
Merudgifter/Mindreindtægter | 3.294.300 | |||
Mindreudgifter/Merindtægter | -2.100 | -2.999.800 | -2.492.000 | |
Finansiering fra budgetsikkerhedspuljer | -3.294.300 | |||
I alt | 0 | -2.100 | -2.999.800 | -2.492.000 |
Der er en samlet merudgift på 3.294.300 kr. inden for servicerammen, der finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Merudgifterne inden for servicerammen skyldes primært stigende udgifter inden for ældreområdet, flere børn i vuggestuer, børnehaver og SFO, mindreindtægt fra byggesagsbehandling, merudgift til alkohol- og stofmisbrugsbehandling og en større arbejdsskadesag, der er afgjort, men som ikke kan dækkes af det afsatte budget. Der er merindtægter fra mellemkommunal betaling af undervisning og en lavere udgift til bidrag for elever på private skoler og efterskoler.
På serviceudgifter uden for servicerammen er der en merudgift på 500.000 kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet og en merindtægt på 502.100 kr. fra statsrefusion vedrørende ældreområdet.
På overførselsudgifter er der en samlet mindreudgift på 2.999.800 kr. Mindreudgiften skyldes primært lavere udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, integration, dagpenge, forsikrede ledige, sygedagpenge og flekjob, mens der er merudgifter til jobafklaringsforløb og seniorjobordningen.
På finansielle poster er der en merindtægt på 2.492.000 kr. fra forskerskat og efterregulering vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2016.
Økonomien er beskrevet mere specificeret i "Økonomirapport pr. 30. september 2017" og "Specifikation af bevillingsmæssige ændringer - budgetopfølgning pr. 30. september 2017", der er bilag til sagen.
Serviceudgifter inden for servicerammen
Solrød Kommunes serviceramme kan opgøres således:
Oprindeligt budget 2017 | 886,1 mio. kr. |
+ Bevillinger givet efter budgetvedtagelsen i oktober 2016 | -3,2 mio. kr. |
+ Driftsoverførsler fra 2016 til 2017 | 15,5 mio. kr. |
- Forventede driftsoverførsler fra 2017 til 2018 | 9,6 mio. kr. |
+ Bevillinger fra budgetopfølgning pr. 30. september 2017 | 3,3 mio. kr. |
+ Finansiering fra budgetsikkerhedspulje | -3,3 mio. kr. |
= Forventet regnskab 2017 | 888,8 mio. kr. |
Serviceramme 2017 - KL-skøn over sigtepunkt for sanktion | 884,8 mio. kr. |
Merforbrug i forhold til servicerammen for 2017 | 4,0 mio. kr. |
Den primære årsag til merforbruget i forhold til servicerammen er driftsoverførsler fra 2017 til 2018 mindre end driftsoverførsler fra 2016 til 2017. Administrationen forventer, at servicerammen vil blive overholdt, når det endelige regnskab er gjort op, bl.a. fordi driftsoverførsler reelt forventes at blive højere end skønnet ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2017.
Kassebeholdning
Kommunens faktiske kassebeholdning var primo 2017 på 209,9 mio. kr. Der er i 2017 budgetteret med en forøgelse af kassebeholdningen på 22,6 mio. kr. Byrådet har til og med byrådsmødet den 9. oktober 2017 godkendt tillægsbevillinger, der samlet set bruger 41,1 mio. kr. af kassebeholdningen primært til overførsel af drifts- og anlægsbudget fra 2016 til 2017 og grundkapital til almene boliger i Trylleskov Strand og Havdrup Vest.
Der tilgår 5,5 mio. kr. til kassebeholdningen ved budgetopfølgningen pr. 30. september 2017. Under forudsætning af overførsler fra 2017 til 2018 af driftsmidler på 9,6 mio. kr., anlægsmidler på 45,6 mio. kr. og byggekredit på 32,4 mio. kr. forventes en bogført kassebeholdning pr. 31. december 2017 på 219,7 mio. kr., hvis puljerne til demografi, lov- og cirkulæreprogram og budgetsikkerhed anvendes fuldt ud i 2017.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Der forventes merudgifter til serviceudgifter inden for servicerammen på 3.294.300 kr., der finansieres af budgetsikkerhedspuljen. Mindreudgift til serviceudgifter uden for servicerammen på 2.100 kr. og mindreudgift til overførselsudgifter på 2.999.800 kr., merindtægt fra skat og tilskud/udligning på 2.492.000 kr. tilgår kassebeholdningen med ialt 5.493.900 kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
158. Orientering om økonomi - Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.11.00-Ø09-10365-11
Orientering om økonomi - Trylleskov Strand
Beslutningstema
Byrådet skal orienteres om status på økonomien i Trylleskov Strand pr. 30. september 2017.
Indstilling
Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 158: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Dette er den halvårlige orientering om status på byudviklingen af den nye bydel Trylleskov Strand. Orienteringens primære formål er at give en status på økonomien og administrationens forventninger til de kommende års økonomi.
Det forventede antal boliger i området er pt. 792 (svarende til ca.
1.850 indbyggere):
Opført: 222 boliger
Under opførelse: 233 boliger
Solgt, men ubebygget: 337 boliger
Derudover er der solgt storparceller til et menighedshus og en butik.
Endelig har Solrød Kommune etableret en dagsinstitution på en storparcel.
Salg siden sidste orientering pr. 31. marts 2017
Storparcel 19 er solgt, og forventet overtagelse er medio 2018.
Vejanlæg og byggemodning
Troldmands Allé er blevet anlagt i GAB (grus/asfalt/beton) med kantsten, fortov og cykelsti. Slidlag afventer, at byggeriet er udført. Der er i takt med anlæggelse af vej også lagt fjernvarme ved Troldmands Allé. Jordvolde om de østlige storparceller er afsluttet. Vejen til menighedshuset og storparcel 22 er anlagt i GAB. Vejene forventes afsluttet, når byggeriet er færdigt.
Den sidste vej i den nye bydel Trylleskov Strand er Skibsager, som er blevet anlagt i GAB med kantsten. Fortov, belysning, rabatter og slidlag afventer, at byggeriet i storparcellerne 15, 16, 19 og 20/21 er udført. Der mangler færdiggørelse af anlæg af 3/4 af de grønne områder. Dette arbejde udføres i etaper, når storparcellerne i hver etape står færdige. Anlægget af de grønne områder forventes afsluttet i 2019.
Vedtagne lokalplaner og byggeri
Siden sidste orientering har Byrådet og administrationen ikke vedtaget nye lokalplaner for Trylleskov Strand. Der mangler kun en lokalplan for storparcel 19. Denne forventes klar i foråret 2018.
Byggeriet er påbegyndt på storparcel 12. Der afventer byggeri på storparcellerne 3, 6, 7, 16, 19 og 23.
Status på økonomien
Oversigten i bilaget "Trylleskov Strand - Samlet overblik pr.
30.9.2017" viser den hidtidige og forventede udvikling pr. år frem til og med 2021. I bilaget er angivet budgettet for 2017, de forventede overførsler fra 2017 til 2018 samt budgetterede anlægsudgifter og - indtægter for kommende år frem til og med 2022.
I tabellen nedenfor er vist den forventede økonomi for Trylleskov Strand:
Periode (mio. kr.) | Anlægsudgifter (mio. kr.) | Anlægsindtægter (mio. kr.) | Netto i alt (mio. kr.) |
Regnskab: Til og med 2016 | 65,9 | -156,7 | -90,8 |
Budget 2017 | 17,6 | -102,3 | -84,7 |
Budget 2018 – 2021 | 23,5 | -8,9 | 14,6 |
I alt | 107,0 | -267,9 | -160,9 |
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
159. Endelig vedtagelse af regulativ for Møllebæk-systemetÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 06.02.00-P00-1135-15
Endelig vedtagelse af regulativ for Møllebæk-systemet
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til vedtagelse af vandløbsregulativ for Møllebæksystemet.
Endelig vedtagelse af regulativ for Møllebæksystemet
Administrationen indstiller, at:
- Regulativet vedtages.
- Regulativet offentliggøres, når det er vedtaget i alle 3 involverede kommuner.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 159: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Et vandløbsregulativ udgør administrationsgrundlaget for et vandløb i form af bestemmelser om vandløbets fysiske tilstand og vedligeholdelse. Det beskriver vandløbets vandføringsevne og omfanget af vandløbets vedligeholdelse, som kan bestå af bl.a. grødeskæring og opgravning af aflejringer.
Byrådet vedtog på møde den 24. april 2017 at sende udkast til regulativ for Møllebæksystemet i høring. Regulativet omfatter vandløb i Greve Kommune, Solrød Kommune og på kommunegrænsen til både Roskilde Kommune og Greve Kommune. Kommunerne har udarbejdet regulativet i samarbejde, og det har været i 8 ugers offentlig høring i alle 3 kommuner.
Høringsfristen udløb den 4. september 2017. Der er ved fristens udløb indkommet ét høringssvar til de tre kommuner fra foreningen ROLK (Roskilde og omegns lystfiskerklub). Foreningen meddeler, at de ingen kommentarer og indvendinger har til det foreslåede. Med afsæt i høringen anbefales, at udkastet vedtages,som det foreligger.
Når regulativet er vedtaget i alle 3 kommuner, skal det offentliggøres. Herefter er der 4 uger, hvor klageberettigede parter kan klage over regulativet til Miljø- og fødevareklagenævnet. Rettidigt indkomne klager over regulativet medfører, at det først træder i kraft, når klagemyndighedens afgørelse foreligger, medmindre klagemyndigheden beslutter andet.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
- Tekstudkast Møllebæksystemet_vers5 endelig
- Redegørelse - Møllebæksystemet_ version5_ endelig
- oversigtskort_regulativ for Møllebæksystemet
- Bilag 12.3 Tværprofiler
- Bilag 12.2 Længdeprofiler
- Bilag 12.1 Stationeringskort
- Bilag 9.2 Længdeprofil med vandspejl 50 l pr. sek
- Bilag 9.1 Længdeprofil med vandspejl 6 l pr. sek
160. Solrød Boligselskab - Afdeling Elmelyparken - modernisering af køkkenerÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 03.11.08-Ø60-1-17
Solrød Boligselskab - Afdeling Elmelyparken - modernisering af køkkener
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om huslejestigning vedrørende modernisering af køkkener i Solrød Boligselskab, afdeling Elmelyparken.
Indstilling
Administrationen indstiller, at huslejestigning på op til 27 % godkendes.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 160: Per Hauge.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 6. november 2017, pkt. 98: Anbefales.
Social-, sundheds- og fritidsudvalget, 6. november 2017, pkt. 98: Anbefales.
Sagsfremstilling
Solrød Boligselskab ansøger om tilladelse til huslejestigning i forbindelse med køkkenudskiftning/modernisering af køkkener i afdeling Elmelyparken.
Solrød Kommune har tilsyn med de almene boligselskaber. Jf. Byrådets beslutning den 13. december 2010 har administrationen fået bemyndigelse til at godkende huslejestigninger på op til 10 % af årslejen. Stigninger derover skal godkendes af Byrådet.
Elmelyparken
Solrød Kommune har tidligere godkendt låneoptag og lejestigning i forbindelse med køkkenudskiftning/modernisering i afdelingen. Der er i den forbindelse udskiftet køkkener i 22 lejemål, og disse lejemål kan ikke udskifte køkken igen.
Projektet er godkendt på et afdelingsmøde og af selskabsbestyrelsen i 2017. Der er godkendt 30 moderniseringer med en maksimal beløbsramme på 80.000 kr. pr. køkken, hvilket medfører en huslejestigning på 800 kr. i 10 år ved maksimal udnyttelse af budgetrammen.
Administrator for Solrød Boligselskab har indhentet tilbud på udskiftning/modernisering af køkkener og har vedlagt en oversigt i deres ansøgning på huslejestigning på de forskellige boligtyper. For en stor bolig på 117 m² stiger huslejen fra 7.228 kr. til 8.028 kr., hvilket svarer til en stigning på 11 % ved maksimal udnyttelse af beløbssrammen. For en mindre bolig på 42 m² stiger huslejen fra 2.923 kr. til 3.723 kr., hvilket svarer til en stigning på 27 % ved maksimal udnyttelse af budgetrammen. Huslejestigningen udgøres af et tillæg til den månedlige husleje. Tillægget betales i 10 år.
Boligselskabet oplyser, at køkkenpuljen for de 30 moderniseringer i form og økonomi er udformet med tanke på de større boliger, og at det ikke er sandsynligt, at de mindre boliger på 42 m² vil kunne udnytte den maksimale budgetramme på grund af køkkenernes størrelse.
Boligselskabet anmoder om godkendelse af en individuel huslejestigning på op til 800 kr. pr. måned i 10 år for de beboere, der ønsker at modernisere deres køkkener. Ordningen er et tilbud til samtlige nuværende beboere. Den tilbydes desuden til nye beboere i forbindelse med indflytning.
Hvis Byrådet godkender huslejestigningen, har boligselskabet til hensigt at optage lån på 2.475.000 kr. eksklusiv låneomkostninger til udskiftning/modernisering af køkkener, som optages uden kommunegaranti.
Administrationen har vurderet huslejeniveauet i forhold til nøgletal for Solrød Kommune.
Elmelyparken:
Nøgletal pr. m² | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
Lejeindtægter boliger, i alt kr. | 706 | 553 | 742 | 759 | 768 |
Solrød Kommune:
Nøgletal pr. m² | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 |
Lejeindtægter boliger, i alt kr. | 834 | 850 | 859 | 877 | 891 |
Den gennemsnitlige husleje pr. m² i afdelingen ligger uden huslejestigning under gennemsnittet for boliger i Solrød Boligselskab. Boligselskabet oplyser, at der er en meget lang venteliste, og vurderer ikke, at der vil være problemer med genudlejning.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
161. Vandrådets bemærkninger til kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb til vandområdeplan 2015-2021Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 09.00.07-A30-1-17
Vandrådets bemærkninger til kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb til vandområdeplan 2015-2021
Beslutningstema
Økonomi-, teknik og miljøudvalget skal orienteres om vandrådets arbejde samt tage stilling til Solrød Kommunes høringssvar vedr. Ejrebækken og Solrød Bæk.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Orienteringen tages til efterretning.
- Solrød Kommunes forslag til høringssvar vedr. Ejrebækken og Solrød Bæk godkendes.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 161: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Baggrund
Vandområdeplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø. Planerne skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv. I planerne opdeles Danmark i 23 hovedvandoplande. Solrød Kommune er sammen med 20 andre kommuner beliggende i Hovedvandopland 2.4 - Køge Bugt, se vedlagte kortbilag.
Regeringen har pålagt kommunerne, at der igen skal etableres vandråd inden for hvert hovedvandopland. Vandrådenes viden skal bringes i spil i forbindelse med kvalificering af afgrænsning og udpegning af de vandløb, der indgår i vandområdeplanerne 2015-2021.
Konkret er opdraget fra regeringen, at kommunerne i samråd med vandrådene skal løse følgende opgaver:
- Vurdere om de vandløb, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets forslag til vandområdeplaner, lever op til de opdaterede faglige kriterier for udpegning.
- Udvælge vandløb, der kan analyseres med henblik på at vurdere, om de opfylder betingelserne for at kunne udpeges som kunstige eller stærkt modificerede.
- Evt. kommentere på, om der er vandløbsindsatser, der er videreført fra første vandplanperiode til anden planperiode, som det økonomisk eller miljømæssigt ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre.
Orientering om vandrådsarbejdet i Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Køge Bugt Vandråd blev nedsat den 30. marts 2017 og består af landsdækkende og lokale foreninger/organisationer med interesser i vandplanlægningen. Solrød Kommune blev udpeget som Sekretariatskommune for de 21 kommuner i hovedvandopland Køge Bugt og er undervejs blevet bistået af NIRAS. Rådets arbejde har undervejs kunnet følges på kommunens hjemmeside: http://www.solrod.dk/politik/øvrige-raad-og-udvalg. Her findes der oplysninger om rådets medlemmer, dagsordener, beslutningsreferater, bilag og oplæg.
Køge Bugt Vandråd blev nedsat den 30. marts 2017 og består af landsdækkende og lokale foreninger/organisationer med interesser i vandplanlægningen. Solrød Kommune blev udpeget som Sekretariatskommune for de 21 kommuner i hovedvandopland Køge Bugt og er undervejs blevet bistået af NIRAS. Rådets arbejde har undervejs kunnet følges på kommunens hjemmeside: http://www.solrod.dk/politik/øvrige-raad-og-udvalg. Her findes der oplysninger om rådets medlemmer, dagsordener, beslutningsreferater, bilag og oplæg.
Resultatet af vandrådets arbejde er, at Køge Bugt Vandråd kunne ikke opnå enighed om en fælles generel udtalelse til Miljø- og Fødevareministeriet vedr. opgave 1 og 2. Der var dog generel enighed om, at tidsfristen for løsningen af opgaverne har været urimelig kort. Vedr. opgave 3 har Vandrådet taget stilling til 3 indsatser, som der mangler at blive gennemført i Stevns Kommune. Vandrådet var enig om, at de 3 indsatser gennemføres såfremt de regulativmæssige koter og dimensioner overholdes.
Derudover har Vandrådet opnået enighed om udtalelser til emner uden for de af Miljøstyrelsen stillede opgaver. Disse udtalelser bliver sendt med til Miljøstyrelsen i den endelige afrapportering. Jf. bilag 2. Der er ligeledes indkommet supplerende udtalelser fra medlemmerne af Vandrådet, som der ikke kunne opnås en fælles enighed om i Vandrådet. Disse udtalelser fremgår af bilag 3.
Høringssvar vedr. vandløb i Solrød Kommune
I Sorød Kommune er det Ejrebækken og Solrød Bæk, der er i spil (se kort i bilag 1). Det er administrationens forslag, at Ejrebækken vedbliver med at være udpeget i vandområdeplanen (Opgave 1), at Solrød Bæk ikke udpeges som stærkt modificeret/kunstig på den udpegede strækning (opgave 2), og at de 2 udpegede spærringer i Møllebækken og Vildmoseløbet ikke videreføres, idet de er gennemført, jf bilag 1.
Videre proces
Fra oktober til december 2017 påbegyndes og afsluttes den kommunale sagsbehandling i de respektive kommuner i Hovedvandopland Køge Bugt. Indberetningen af de ændringer, der måtte være på vandløbene i den enkelte kommune, sker på baggrund af den kommunale sagsbehandling og input fra Køge Bugt Vandråd. Det er i Vandrådet aftalt, at medlemmer af Vandrådet kan indsende supplerende udtalelser til sekretariatkommunen frem til 11. december 2017. Sekretariatskommunen samler og indsender det samlede materiale fra hele hovedvandoplandet til Miljøstyrelsen den 20. december 2017.
Fra oktober til december 2017 påbegyndes og afsluttes den kommunale sagsbehandling i de respektive kommuner i Hovedvandopland Køge Bugt. Indberetningen af de ændringer, der måtte være på vandløbene i den enkelte kommune, sker på baggrund af den kommunale sagsbehandling og input fra Køge Bugt Vandråd. Det er i Vandrådet aftalt, at medlemmer af Vandrådet kan indsende supplerende udtalelser til sekretariatkommunen frem til 11. december 2017. Sekretariatskommunen samler og indsender det samlede materiale fra hele hovedvandoplandet til Miljøstyrelsen den 20. december 2017.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Kompetence til afgørelse
Økonomi-, teknik- og miljøudvalget.
Bilag
162. Frigivelse af indtægtsbevilling til grundsalg af etape 3 i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov StrandÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.06.02-G10-15891-14
Frigivelse af indtægtsbevilling til grundsalg af etape 3 i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov Strand
Beslutningstema
Byådet skal tage stilling til frigivelse af indtægtsbevilling til salg af etape 3 i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov Strand.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Indtægtsbevilling på 11.231.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb til salg af etape 3 i Havdrup vest frigives.
- Indtægtsbevilling på 19.760.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb til salg af storparcel 23 i Trylleskov Strand frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 162: Per Hauge.
Sagsfremstilling
I forbindelse med Byrådets godkendelse af salget af etape 3 i Havdrup Vest og storparcel 23 i Trylleskov Strand på mødet den 5. oktober 2015 blev der søgt rådighedsbeløb til salgsindtægterne, men disse blev ikke frigivet.
Etape 3, Havdrup Vest
Etape 3, som hedder Timianhaven, blev solgt til Domea til opførsel af 44 almene boliger. I forbindelse med, at Byrådet på møde den 16. september 2016 gav tilsagn til skema A, skulle der have været søgt om frigivelse af rådighedsbeløb til salgsindtægten på 11.231.000 kr.
Storparcel 23, Trylleskov Strand
Storparcel 23, som hedder Trylleskoven ll, blev solgt til Domea til opførsen af 71 almene boliger. I forbindelse med, at Byrådet på møde den 16. september 2016 gav tilsagn til skema A, skulle der have været søgt om frigivelse af rådighedsbeløb til salgsindtægten på 19.760.000 kr.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da rådighedsbeløb til begge storparceller er afsat i budget 2017.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
163. Havdrup Vest - Grønne områder - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 01.00.05-P20-3-17
Havdrup Vest - Grønne områder - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling på 932.000 kr. i forbindelse med opstart af etablering af de grønne områder i Havdrup Vest.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2017 på 932.000 kr. frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 163: Per Hauge.
Sagsfremstilling
I forbindelse med opstarten af etableringen af de grønne områder i Havdrup Vest søges der om, at anlægsbevillingen på 932.000 kr. for 2017 bliver frigivet, så arbejdet med færdigprojektering af de grønne områder samt regulering af sø og etablering af grønt område og legeplads ved Kamillehaven, kan påbegyndes.
Der har de seneste to år været stor byggeaktivitet i Havdrup Vest. Således er der opført 40 dobbelthuse i etape 4 og 22 enkeltfamiliehuse i etape 1A og 1B. De sidste af de 9 enfamilieshuse i etape 1C er også snart opført. Byrådet godkendte på mødet den 19. juni 2017 udbuddet af de sidste 18 parcelhusgrunde i Havdrup Vest, i etape 2. Af disse er kun 2 grunde endnu ikke solgt. Samtidigt er Domeas almene bebyggelse i etape 3 under opførelse.
De mange nye borgere skal have nogle gode og velfungerende grønne områder. Områder, som skal være med til at definere bydelen Havdrup Vest. De grønne områder består to grønne kiler – en nordlig og en sydlig langs det vestlige skel af etape 3, Timianhaven, samt et område beliggende i forbindelse med eksisterende sø, centralt i etape 2, Kamillehaven (se kortbilag).
I løbet af 2017 har der været afholdt workshop og beboermøder i forbindelse med projekteringen af de grønne områder, og der er nedsat en beboergruppe, som løbende involveres i projektarbejdet. Områdets beboere har dermed stor aktie i, hvordan de grønne områder bliver formet.
Udformningen af de grønne områder tager derfor også udgangspunkt i ønsker, som er fremkommet på workshop afholdt i april 2017, med repræsentanter fra grundejerforeningerne i Havdrup Vest. Der er lagt fokus på samvær og fysisk udfoldelse samt naturorienterede udfoldelsesmuligheder for børn.
Med Trylleskov Strand som forbillede er det planen, at de grønne områder i Havdrup Vest skal driftes af Solrød Kommune i 2 år efter anlæggelse, hvorefter de overdrages til beboerne. Der oprettes en paraplygrundejerforening til formålet, hvor samtlige grundejerforeninger i Havdrup Vest skal repræsenteres.
Den samlede anlægssum for hele projektet forventes at blive ca. 2.600.000 kr. indtil 2020. Byrådet godkendte på mødet den 19. september 2016 frigivelsen af anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på 305.000 kr. til påbegyndelse af anlæg af de grønne områder i Havdrup Vest.
Høring
Der har været afholdt workshop og beboermøder i forbindelse med projekteringen, og der er nedsat en beboergruppe, som ræpræsenterer beboerne i arbejdet med projektet.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet rådighedsbeløb på 932.000 kr. afsat i budget 2017.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
164. Etablering af ny vinterberedskabsplads - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 02.00.00-G01-140-17
Etablering af ny vinterberedskabsplads - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af midler til opstart og byggemodning af etablering af ny vinterberedskabsplads på Solrød Kommunes areal syd for køreteknisk anlæg, Åsvej.
Indstilling
Administrationen indstiller, at anlægsbevilling på 500.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb frigives i 2017 og finansieres af opsparede, ikke anvendte driftsmidler til vinterberedskab.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 164: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Der er i anlægsbudgettet for 2018 afsat 3.000.000 kr. til etablering af en ny vinterberedskabsplads ved Åsvej, se kortbilag. Denne sag omhandler bevilling og frigivelse af 500.000 kr. af opsparede og ikke anvendte driftsmidler til vinterberedskab 2017. Bevillingen skal bruges til projektering og forberedelse af vinterberedskabsplads.
Baggrund
Sommeren 2016 viste støjmålinger, at det ikke er muligt at drive vinterberedskab fra kommunens materielplads i Solrød Landsby.
Solrød Kommune har for vinteren 2016/2017 og vinteren 2017/18 derfor lejet lade og gårdsplads på Nordmarksvej til kommunens vinterberedskab, omfattende saltlager, blandeanlæg, vaskeplads samt parkering af plove, speedere og andet vintermateriel. Løsningen er imidlertid ikke langtidsholdbar og ej heller praktisk i forhold til arbejdets udførelse. Blandt andet skal materiel og restsalt om efteråret flyttes fra opmagasinering på materielgård i Solrød Landsby til Nordmarksvej 16 og vice versa om foråret.
Administrationen har undersøgt mulighederne for at leje eller erhverve pladser/bygninger i kommunens erhvervsområder og i landzonen til indretning af ny materielgård/vinterberedskab. Det har ikke været muligt af finde en passende lokalitet, særligt som følge af for kort afstand til bolig så støjkrav ikke vil kunne overholdes.
Vinterberedskabsplads, Åsvej
Administrationen vurderer, at det er muligt at etablere en vinterberedskabsplads på kommunens areal på Åsvej syd for køreteknisk anlæg for et samlet beløb på 3.500.000 kr. Det er administrationens vurdering, at pladsen vil kunne fungere ved mindre oversvømmelser af vejen, som leder til området. Anlægsarbejdet kan gennemføres hen over efterår/forår 2017/2018. Projektet kan i 2017 finansieres med 500.000 kr af opsparede, ikke anvendte driftsmidler til vinterberedskab og i 2018 med 3.000.000 kr. afsat i Budget 2018-2021 i anlægsbudget 2018.
Projektet går ud på at indhegne og befæste ca. 3.000 m2 plads, hvorpå der etableres en stålhal til opbevaring af udstyr, og hvori der indrettes saltlager og skylleplads med olieudskiller.
Det anbefales, at projektet igangsættes i 2017 med 500.000 fra opsparede, ikke anvendte driftsmidler til vinterberedskab. De 500.000 kr. skal benyttes til projektering, igangsætning af byggemodning, tilslutning til el/vand/spildevand. mv.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser, idet anlægsbevilling på 500.000 kr. med tilhørende rådighedsbeløb frigives i 2017 og finansieres af opsparede, ikke anvendte driftsmidler til vinterberedskab.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
165. Tjørnen og Gyngen - ombygning til beskæftigelsescenter - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 82.20.04-S00-1-17
Tjørnen og Gyngen - ombygning til beskæftigelsescenter - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til tillægsbevilling til ombygningen af Tjørnen og Gyngen til beskæftigelsescenter.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Der frigives en anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb på i alt 1.000.000 kr.
- Anlægsbevillingen finansieres med 700.000. kr. fra anlægget "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje" og med 300.000. kr. fra kassebeholdningen.
- Anlægsbevillingen "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje" nedskrives med 700.000. kr.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 165: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Byrådet meddelte den 27. marts 2017 anlægsbevilling på 3.160.000 kr. til ombygning af Tjørnen og Gyngen til at huse beskæftigelsescenter med tilknyttet personel i form af sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og beskæftigelseskonsulenter. I budgetoverslaget er der regnet med en opgradering af bygningen i forhold til bygningsreglementet med hensyn til brand, ventilation, belysning og installationer. Der er ikke i anlægsbevillingen indregnet beløb til ændret rumindretning, flytning af, og etablering af nye vægge.
I forbindelse med brugerprocessen er funktioner og behov til lokalerne blevet tydeliggjort. I forhold til det oprindelige projekt er der brug for indretning af et større antal kontorer til afholdelse af fortrolige samtaler, og samtidig skal lokalerne indrettes til et højere sikkerhedsniveau med flugtveje, glasdøre mv. Alle lokaler skal som oprindeligt antaget kunne opfylde Arbejdstilsynets krav til volumen pr. medarbejder og bygningsreglementets krav til flugtveje og redningsåbninger. Endelig gælder, at flere mindre rum stiller større krav til ventilationsanlægget end oprindeligt antaget.
Da prisudviklingen inden for byggeriet generelt er for opadgående, er det ikke længere muligt at rumme ombygningen inden for den nuværende bevilling. Administrationen anmoder derfor om, at der tilføres projektet ekstra 1.000.000 kr. De ekstra midler ud over den allerede frigivne anlægsbevilling på 3.160.000 kr. planlægges anvendt som følger:
- Indretning af flere kontorrum (vægge, døre, lofter mv.) 375.000 kr.
- Sikkerhedsindretning (glasdøre/flugtvejsdøre) 150.000 kr.
- Installationer til flere rum (ventilation, varme, el, sanitet) 250.000 kr.
- Yderligere overfladebehandling som følge af øget ombygning 225.000 kr.
Det anbefales, at anlægsbevillingen på 1.000.000 kr. finansieres med 700.000 kr. fra anlægget "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje" og med 300.000. kr. fra kassebeholdningen. Det er muligt at tage 700.000 kr fra fra anlægget "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje", da der opnået fordelagtige priser i udbuddet.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser.
Anlægsbevillingen finansieres med 700.000 kr. fra anlægget "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje" og med 300.000. kr. fra kassebeholdningen. Anlægsbevillingen på anlægget "Nye lokaler til hjemmepleje/sygepleje" nedskrives med 700.000. kr.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
166. Havdrup Vest - byggemodning etape 5 samt udbud, salg og markedsføring - anlægsbevillingÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 13.06.04-P00-5-17
Havdrup Vest - byggemodning etape 5 samt udbud, salg og markedsføring - anlægsbevilling
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til frigivelse af anlægsbevilling til forundersøgelser og projektering af byggemodning for etape 5, Havdrup Vest, samt udbud, salg og markedsføring.
Indstilling
Administrationen indstiller, at:
- Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2017 på 509.000 kr. til forundersøgelser og projektering af byggemodning, etape 5, frigives.
- Anlægsbevilling med tilhørende rådighedsbeløb i 2017 på 104.000 kr. til udbud, salg og markedsføring frigives.
Beslutning
Anbefales.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 166: Per Hauge.
Sagsfremstilling
Etape 5 er det sidste areal til bebyggelse, som endnu ikke er solgt, i den kommunalt ejede del af Havdrup Vest. Forberedelserne til forundersøgelser og projektering af byggemodning for arealet igangsættes derfor nu med henblik på udbud og salg i 2018. Arealet er på knapt 9.400 m2 og ligger i forlængelse af Hyldeblomsthaven og Syrenhaven, som var etape 4 (se kortbilag).
Etape 5 er i lokalplan 206.1 udlagt til tæt/lav rækkehusbebyggelse. Der forventes opført 20-25 boliger. I forbindelse med forarbejdet undersøges blandt andet risikoen for vand i terræn, da den sydlige del af arealet er kendt for at være meget vådt. Undersøgelsen skal vurdere, om en del af etape 5 bør friholdes for byggeri.
På den baggrund søges der om frigivelse af rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 509.000 kr. til forundersøgelser og projektering af byggemodning af etape 5 samt frigivelse af rådighedsbeløb med tilhørende anlægsbevilling på 104.000 kr. til udbud, salg og markedsføring for Havdrup Vest.
Høring
Sagen har ingen høringspligt.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, idet rådighedsbeløb på 509.000 kr. og 104.000 kr. er afsat i budget 2017.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Bilag
167. MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.13.06-A50-77-16
Meddelelser
Indstilling
Meddelelser til orientering:
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget - 13. november 2017, pkt. 167: Per Hauge.
Bilag
- Brev fra Miljøstyrelsen - Høring om justering af grænserne for Natura 2000-områder
- Borgmesterbrev til Energi,- Forsynings- og Klimaministeren - Beskatning forhindrer effektiv udnyttelse af industriel overskudsvarme
- Svar fra Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt vedr. afgiftsbelægning af overskudsvarme
- Svar fra Beskæftigelsesministeren på henvendelse om ungeindsatsen i KKR Sjælland
- Henvendelse fra Det Økologiske Råd - Miljø og klima i kommunevalg 2017
- Orientering om status på grundsalget Trylleskov Strand og Havdrup Vest - oktober 2017
- Referat Grønt Råds Møde 21. september 2017 - Dialogmøde med Borgmester Niels Hörup
- Brev fra borgmesteren til KL´s formand Martin Damm - Beskrivelse af en generel problemstilling vedrørende benyttelse og beskyttelse i forbindelse med kommunernes brug af sociale medier
168. Lukket: Lukket punkt: MeddelelserÅbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.13.06-A50-77-16
169. Lukket: Lukket punkt: Godkend referat / Underskriftsark (test)Åbn/luk punkt
Sagsnummer: 00.13.06-A50-11-16