Referat

Byrådet godkendte den 21. juni 2021, at der skal gennemføres et udbud af tøjvask til hjemmeboende, visiterede borgere.

For at sikre størst mulig konkurrence gennemføres udbuddet som et offentligt udbud, hvor alle interesserede virksomheder, der opfylder egnethedskrav og minimumskrav, kan afgive tilbud.

Den udbudte opgave består af:

• Lån af vasketøjssæk
• Afhentning af vasketøjssæk på borgerens bopælsadresse
• Sortering, vask og tørring af vasketøj i henhold til vaskeanvisningen
• Sammenlægning og emballering af det vaskede tøj/linned
• Aflevering af vasket tøj/linned på borgerens bopælsadresse

Administrationen har udarbejdet et forslag til udbudsproces og udbudsmateriale, der vedlægges som bilag til sagen. I det følgende er redegjort for væsentlige dele af udbudsprocessen og konkurrencebetingelserne.

Udbudsproces

Udbudsmateriale og udbudsbekendtgørelse sendes til offentliggørelse den 3. januar 2022.

Tilbudsgiverne fremsender deres tilbud senest den 11. februar 2022, hvorefter administrationen foretager en tilbudsevaluering.

Kontrakten træder i kraft den 1. maj 2022.

Udelukkelse og egnethed

Der stilles, udover de obligatoriske udelukkelsesgrunde, krav til tilbudsgiverens årlige omsætning, positivt årsregnskab og erfaring i form af positive referencer.

Tildeling

Tildeling sker på baggrund af bedste forhold mellem pris og kvalitet.
Pris: 50 %
Service: 30 %

Miljø: 20 %

Mindstekrav

Alle krav i udbudsmaterialet er minimumskrav. Der er bl.a. stillet krav til:

• Medarbejdernes uniformering og optræden over for borgeren
• Ren straffeattest
• Behandling af vasketøjet, herunder sortering og anvendelse af miljøgodkendte vaskemidler
• Procedure, hvis borgeren ikke er hjemme ved aflevering/afhentning.
• Krav til løn- og ansættelsesvilkår i form af ILO-konventioner (Den Internationale Arbejdsorganisation).

I forbindelse med levering af den aftalte ydelse skal leverandøren overholde alle minimumskrav i udbudsmaterialet. Overholder denne ikke kravene i kontraktsperioden, er der indsat en række sanktioner, der resulterer i bod. Hvis der er tale om væsentlige misligholdelser i kontraktsperioden, er der bestemmelser om ophævelse af kontrakten.

Prisfastsættelse
Prisen skal afgives som en fast pris pr. vasketøjssæk pr. gang.
Der vil således ikke være mulighed for fakturering af ekstra ydelser.
Hvis borgerens ønsker at købe andre ydelser, f.eks. gardinvask, vil det være en aftale direkte mellem leverandøren og borgeren.

Kontraktperiode

Det forventes, at kontrakten træder i kraft 1. maj 2022. Kontrakten løber over to år med mulighed for forlængelse i op til 2 år.

Alle kommuner skal pr. 17. december 2021 som arbejdsgiver etablere en intern whistleblowerordning for ansatte.

Lovgrundlaget fremgår af EU-direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten samt Lov om beskyttelse af whistleblowere. Med loven om beskyttelse af whistleblowere er ordningen udvidet til at omfatte lovovertrædelser generelt og øvrige alvorlige forhold, hvor EU-direktivet alene var rettet mod overtrædelser af EU-retten.

Loven retter sig mod arbejdsrelaterede aktiviteter og kommunens rolle som arbejdsgiver, og loven er således alene rettet mod arbejdstagere. Rammerne for, hvem der kan indberette oplysninger til Solrød Kommunes whistleblowerordning, er fastsat i loven. Det vil derfor ikke være muligt for whistleblowerordningen at fravige kravene til, hvilke personer der kan indberette oplysninger til ordningen.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet retningslinjer for en whistleblowerordning for ansatte i Solrød Kommune. Whistleblowerordningen som beskrevet i retningslinjerne vil i overensstemmelse med lovgivningen blive implementeret pr. 17. december 2021.

Indholdet af retningslinjerne

Whistleblowerordningen kan anvendes af alle ansatte i Solrød Kommune.

Indberetninger kan ske enten anonymt eller med angivelse af identitet. Indberetninger skal ske skriftligt.

Der kan indberettes om følgende:

• Overtrædelse af EU-retten
• Strafbare forhold – fx brud på tavshedspligt, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
• Grove eller gentagne overtrædelser af anden lovgivning – fx lovgivning om magtanvendelse, forvaltningslov, offentlighedslov eller sektorlovgivning
• Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper – fx undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet
• Grove eller gentagne overtrædelser af interne retningslinjer - fx om tjenesterejser og modtagelse af gaver
• Seksuel chikane eller andre grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, fx grov chikane
• Forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse – en reel samfundsinteresse

Alle oplysninger behandles fortroligt og med diskretion. Whistleblowere er beskyttet af en særlig tavshedspligt. Det betyder, at der ikke gives aktindsigt i indberetninger efter offentlighedsloven.

Indberetning sker via en selvbetjeningsløsning, som alle ansatte har adgang til via kommunens intranet og personalehåndbog samt øvrige relevante steder. Indberetninger videresendes automatisk til Solrød Kommunes whistleblower-enhed, som behandler alle indberetninger.

Der vil altid ske omhyggelig opfølgning på alle indberetninger. Hvis indberetningen ligger inden for whistleblowerordningens rammer, og der er grundlag for en undersøgelse af indberetningen, iværksætter whistleblowerenheden en undersøgelse. Enheden kan varetage undersøgelsen selv eller efter nærmere vurdering inddrage eksterne parter, fx KL, revision, advokat, eksterne myndigheder og offentlige tilsynsorganer. Hvis indberetningen ikke ligger inden for whistleblowerordningens rammer, kan enheden bede om, at andre dele af organisationen undersøger indberetningen.

Én gang om året offentliggøres oplysninger om whistleblowerordningens virksomhed på kommunens hjemmeside, herunder antal indberetninger, status for opfølgning herpå og en beskrivelse af de overordnede temaer (med de særlige tavshedspligtsbestemmelser in mente).

Ekstern whistleblowerfunktion ved Datatilsynet

Ifølge dansk lovgivning skal arbejdstagere m.fl. (herunder også medarbejdere i Solrød Kommune) også kunne indberette til en ekstern whistleblowerordning.

I Danmark bestyrer Datatilsynet den eksterne whistleblowerordning, som ligeledes vil blive implementeret pr. 17. december 2021. Datatilsynets whistleblowerordning er en uafhængig og selvstændig ordning til modtagelse af både mundtlige og skriftlige indberetninger.

Borgerne

Rammerne for, hvem der kan indberette oplysninger til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet og til den interne whistleblowerordning i Solrød Kommune, er fastsat i Lov om beskyttelse af whistleblowere. Det vil derfor ikke være muligt for hverken den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet eller for den interne whistleblowerordning i Solrød Kommune at fravige kravene til, hvilke personer der kan indberette oplysninger til ordningen. Det betyder bl.a., at borgere ikke kan indberette oplysninger til de to ordninger.

Hvis borgere har indberetninger, skal de benytte øvrige instanser, fx:

• Kommunens borgerrådgiver (hvis Byrådet træffer beslutning om etablering af en borgerrådgiver)
• Politiet
• Det normale klage-, og anke- og tilsynssystem
• Ombudsmanden

Nogle kommuner har en whistleblowerodning for borgere, men her er funktionen, herunder den udvidede beskyttelse, ikke reguleret ved lov. Ligeledes vil en sådan ordning være ressourcekrævende, og der ville derfor skulle findes en finansiering til en sådan ordning.

I 1967 blev boligområdet Birkeengen bygget i form af 28 ensartede parcelhuse i et plan med facader i gule mursten, sadeltage udført i rød teglsten og partier af træ.

Efterfølgende i 1973 blev Birkemosen bygget på nabogrunden med 23 fritliggende enfamiliehuse i samme gule tegl med trægavl mod vejen. Området blev opført med ensartet formsprog, arkitektur og farvenuancer.

I årene efter 1983, hvor Lokalplan 319.1 for Birkeengen blev vedtaget, har der været flere dispensationssager, og i 2019 tog Grundejerforeningen Birkeengen kontakt til Solrød Kommune med en anmodning om en udarbejdelse af en ny lokalplan for deres område med mere lempelige bestemmelser - primært vedrørende justering af byggelinjer og større frihed i valg af materialer til bygninger. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget besluttede i marts 2020, at der på baggrund af denne anmodning skulle gennemføres et servicetjek for lokalplanområdet for at vurdere, om den gældende lokalplan skulle revideres. På mødet i juni 2020 vedtog Økonomi- teknik- og miljøudvalget, at der var grundlag for en udarbejdelse af en ny lokalplan.

Der har været dialog med begge grundejerforeninger i forhold til udarbejdelsen af en ny lokalplan. Lokalplanens mål er at balancere individuel frihed med at bibeholde en del af karakteren for området. Områdets særlige karakter vurderes til at være arkitekturens form, særligt bygningernes højde og tagets hældning.

Forslag til lokalplan 319.2
Den nye lokalplan har følgende væsentlige indhold:

• Opdatering (forøgelse) af bebyggelsesprocenterne i overensstemmelse med Kommuneplanen 2021 fra 25 til 30 for Birkeengen og fra 37 til 40 for Birkemosen.
• Justering af byggelinjerne inde i lokalplansområdet, og byggefelterne udgår.
• Byggelinjen fra Tåstrupvej fastholdes med 20 meter fra vejmidte.
• Friere rammer for facadernes udseende med mulighed for, at der må pudses, vandskures og filtses. Når facaderne bliver pudset, vandskuret eller filtset, skal den fremstå med en farve, der ligger på en farveskala, der går fra hvid til lys grå til gul, og dermed er i harmoni med områdets helhedsindtryk.
• Mulighed for trælignende materialer i stedet for kun træ.
• Indarbejdelse af hensyn til klimatilpasning, herunder eventuel mulighed for etablering af anlæg til klimatilpasning på fællesarealer (fx regnvandsbassin).
• Derudover opdateres lokalplanen med en række bestemmelser, der passer til gældende lov og praksis.

Miljøvurdering
På baggrund af en screening af lokalplanforslag 319.2 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Det begrundes i, at planforslagets ændringer af bebyggelsesprocenterne, byggefelterne og byggelinjerne giver området et almindeligt arealforbrug, som ses ved andre lignende områder. Arkitekturen ændres, da der bliver givet nye muligheder, dog bibeholdes essensen af bygninger med deres form, såsom taghældning, og farver.

Administrationen har modtaget to henvendelser til ønsker om servicetjek af henholdvis lokalplan for ejendommen Fredensbovej 2 og for hele lokalplan 316.4 Solrød Kystområde.

Fredensbovej 2

Henvendelsen fra grundejeren af Fredensbovej 2 omhandler mulighed for at kunne udnytte sin ejendom på anden vis end angivet i lokalplanen. Ejendommen har tidligere haft en bagerbutik på adressen, som ejeren ønsker omdannet til fx restaurant eller Take Away. Ejendommen er omfattet af lokalplan 701.1 Strandvejen og er beliggende i delområde C. Ejendomme, der er beliggende i delområde C, kan anvendes til boligformål og liberalt erhverv. Da ejendommen indenfor de sidste tre år har været anvendt til bagerbutik (dagligvarebutik) kan butikken fortsætte som dagligvarebutik, men der må ikke ske brancheskift til fx. restaurant. Hvis ikke ejendommen udnyttes som dagligvarebutik indenfor tre år efter bagerbutikken lukkede i oktober 2020, bortfalder muligheden for at fortsætte som dagligvarebutik og skal overgå til boligformål. Et servicetjek vil vurdere konsekvenserne af, hvad det vil betyde at give mulighed for brancheskift til restaurant. Servicetjekket vil efterfølgende blive forelagt Økonomi-, teknik- og miljøudvalget med henblik på indstilling af eventuelt udarbejdelse af ny lokalplan for ejendommen. Henvendelsen med tilhørende besvarelse er vedlagt som bilag.

Lokalplan 316.4 Solrød Kystområde

Den anden henvendelse kommer fra Solrød Strands Grundejerforening, der ønsker et servicetjek (evaluering) af den gældende lokalplan 316.4 Solrød Kystområde i forhold til at bygge i to etager. Lokalplanen blev vedtaget med muligheden for at bygge boliger i to etager i marts 2016. Et servicetjek vil tage udgangspunkt i grundejerforeningens ønsker og administrationen vil på den baggrund indstille servicetjekket til Økonomi-, teknik- og miljøudvalget med henblik på en eventuelt revision af lokalplan 316.4. Henvendelsen med tilhørende besvarelse er vedlagt som bilag.

Hvis Økonomi-, teknik- og miljøudvalget godkender igangsætning af servicetjekkene, forventer administrationen af servicetjekkene vil blive forelagt udvalget i 4. kvartal 2022.

Meninghedsrådet for Solrød Strandkirke søger en principiel byggetilladelse til opstilling af 75 m² pavillon i en midlertidig periode på fire år. Pavillonen skal anvendes til undervisning og møder.

Kirken er omfattet af lokalplan 317.2, Solrød Strandkirke. Det fremgår af lokalplanen, at "Bebyggelse må i princippet kun opføres i et omfang og med en placering som vist på kortbilag 1. Herudover kan der kun opføres tilbygninger i begrænset omfang og med Byrådets godkendelse." På tidspunktet for lokalplanens vedtagelse var der alene opført kirken på 540 m². Efterfølgende er der opført en tilbygning på 243 m². Adminstrationen vurderer, at opførelse af yderligere bebyggelse er i strid med lokalplanens bestemmelser om "begrænset omfang".

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har i oktober 2019 besluttet, at der skal udarbejdes en lokalplan, der muliggør yderligere bebyggelse, men dette arbejde er sag i bero på ansøgerens foranledning. I stedet har meninghedsrådet fremsendt denne dispensationsansøgning for opførelse af et tidsbegrænset pavillonbyggeri.

Ansøgningen har været sendt i naboorientering. Der er modtaget tre besvarelser, se bilag.

Administrationen anbefaler, at der meddeles dispensation til opførelse af pavillonbyggeriet, da der er tale om en tidsbegrænset periode på fire år på vilkår af, at meninghedsrådet i samarbejde med administrationen udarbejder en projektlokalplan for en permanent udvidelse af kirken, med efterfølgende byggetilladelse inden udløbet af de fire år. Alternativt skal pavillonbyggeriet været fjernet inden udgangen af de fire år.

Byrådet besluttede i december 2020, at der skulle arbejdes videre med etableringen af en ny idrætshal i Solrød Idrætscenter. Opførelsen af en ny hal kan ikke ske inden for rammerne af den gældende lokalplan og derfor skal en ny lokalplan udarbejdes.

Økonomi-, teknik- og miljøudvalget vedtog i september 2021 forslag til lokalplan 306.4, som herefter blev sendt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 9. september til den 4. november, begge dage inklusive.

I løbet af høringsperioden er der indkommet 8 høringssvar, som for størstedelens vedkommende omhandler muligheden for en hal mellem tennisbanerne og Litorinaparken, de trafikale forhold i området, herunder parkering og højden på fremtidigt byggeri. Samtlige høringssvar, inklusive administrationens kommentarer og anbefalinger, er vedlagt som bilag. Det vurderes, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i lokalplanen.

Der foretages enkelte administrative rettelser. Blandt andet ændres afgrænsningen mellem delområde I og III, så det bliver muligt at anlægge parkering på arealet mellem Børnenes Idrætshus og den eksisterende parkeringsplads.

Herudover foretages redaktionelle rettelser, der præciserer lokalplanens retningslinjer og kortbilag.

Fremtidigt plangrundlag

Lokalplanen udlægger området til offentlige formål i form af idrætsfaciliteter og daginstitution, og inddeler lokalplanområdet i en række delområder.

Lokalplanen muliggør, at der kan opføres ny bebyggelse på op til 8,5 meters højde i forbindelse med den eksisterende Hal C. Desuden muliggøres en ny hal på maks. 8,5 meters højde på et areal mellem tennisbanerne og Litorinaparken. Dette areal benyttes pt. som fodboldbane og er belyst. Ved en eventuel fremtidig udnyttelse af muligheden skal forholdene derfor afklares.

Bebyggelse ved Hal C kan etableres med halvgulv ned til 4 meter under terræn, mens det for en eventuel hal ved tennisbanerne kan ske ned til 2 meter under terræn.

Mellem opvisningsbanen og kunststofbanerne kan der etableres bebyggelse i maks. 4 meters højde.

Ved en eventuel opførelse af yderligere bebyggelse til daginstitution i delområde III må det ske i maks. 8,5 meters højde.

For hallerne undtaget den eksisterende tennishal kan der etableres tekniske anlæg på tag i op til 2 meter over tagniveau, forudsat at disse indpasses i bygningernes arkitektur og tilbagetrækkes minimum 3 meter fra tagets kant. Lokalplanen tillader desuden, at tage udføres med formål til indvinding af solenergi, opsamling af regnvand eller som "grønne" tage.

Krav til facader og tag har udgangspunkt i de eksisterende bebyggelser i de forskellige delområder.

Ubebyggede arrealer, delområderne II, IV og VI, skal anvendes til udendørs idrætsfunktioner, håndtering af overfladevand eller beplantning.

Miljøvurdering

En miljøscreening af lokalplanforslaget har været i høring hos berørte myndigheder og interne parter i perioden 16. - 30. august 2021. På baggrund af høringen og administrationens anbefaling besluttede Økonomi, teknik- og miljøudvalget på mødet den 6. september 2021, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

Afgørelsen blev offentliggjort den 9. september 2021 i forbindelse med udsendelsen af planforslaget i offentlig høring. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Etape 7 i Havdrup Vest er den sidste del af det nye byområde, der endnu mangler at blive udbygget. Siden 2013 er områderne Kamillehaven, Timianhaven, Hyldeblomsthaven og Syrenhaven blevet udbygget.

Byrådet vedtog den 6. september 2021 forslag til Lokalplan 206.3 Havdrup Vest Etape 7. Forslaget blev herefter udsendt i offentlig høring i otte uger i perioden fra den 9. september til den 4. november 2021.

I løbet af høringsperioden er der indkommet 6 skriftlige høringssvar, som blandt andet omhandler natur- og miljøforhold, bebyggelsesmæsse forhold samt trafikale forhold både i og udenfor lokalplanområdet. Samtlige høringssvar inklusive administrationens kommentarer og anbefalinger er vedlagt som bilag.

Ændringer fra planforslag

Administrationen vurderer på baggrund af de indkomne høringssvar, at der bør foretages følgende ændringer til Lokalplan 206.3:

• § 5.2 tilføjes mulighed for ændring af vejforløb og bebyggelsesplan i den nordlige del af delområde I med henvisning til endnu uafklarede forhold med Miljøstyrelsen omkring byggelinje for Havdrup Nyskov.
• § 5.3 ændres, så der gives mulighed for etablering af vejene B uden fortov for at give plads til parkering på vejareal.
• § 5.4 ændres, så der blive mulighed for 2 parkeringspladser på egen grund i forbindelse med opførelse af rækkehuse.
• § 6.3 ændres, således at udhuse indgår i bestemmelsen, og krav om integrering under samme tag som boligen skrives ud af planen.
• Ny § 6.5 tilføjes. Fastsætter højdegrænseplan som 0,5 x afstanden til modstående vejside. § 6.5 bliver dermed ny § 6.6.
• § 7.1 tilføjes filset og vandskuret facade som mulighed.
• § 7.7 ændres, så bygningshøjde måles fra byggemodnet terræn. Krav om integrering af carporte/garager i beboelsesesbygning som forudsætning for, at carporte/garager kan udføres med samme taghælding som beboelsesbygningen, fjernes.
• § 8.4 tilføjes mulighed for terrænregulering på op til +/- 1 meter inden for delområde II i forbindelse med udformningen af de grønne områder. Terrænreguleringen skal ske efter Byrådets nærmere godkendelse.
• Ny § 8.5, som fastlægger etableringen af legemuligheder i lokalplanområet.

Ud over ovenstående foretages der redaktionelle rettelser.

Fremtidigt plangrundlag

Lokalplanen muliggør opførelsen af op til 103 boliger på matr. nr. 20b, Ulvemose, Havdrup og tager et principielt udgangspunkt i strukturplanen for Havdrup Vest fra 2012. Lokalplanområdet opdeles i to delområder. I delområde I må der opføres åben-lav bebyggelse i form af parcelhuse samt tæt-lav bebyggelse i form af rækkehuse og dobbelthuse.

Bebyggelse må opføres i maks. 8,5 meter og én etage med udnyttet tagetage. Parcelhusgrunde må bebygges med maks. 30 %, mens række- og dobbelthusgrunde må bebygges med maks. 40 %.

I delområde II skal der etableres fælles grønne friarealer samt anlæg til håndtering af regnvand. De fælles friarealer skal anlægges ud fra en samlet plan, som tager hensyn til de allerede etablerede grønne friarealer i Havdrup Vest. Beplantning skal generelt ske med hjemmehørende arter, og minimum 20 % af friarealerne skal etableres som vildeng med blomster og urter, der kan bidrage til områdets biodiversitet.

Lokalplanområdet får vejadgang fra Kildevej og fra Havdrup Allé via en nye vej. Mellem de to vejadgange anlægges den gennemgående vej A med fortov på én side og parkeringslommer på modsatte side. Stikvejene, som udgår fra den gennemgående vej, tillades anlagt uden fortov for at give mulighed for yderligere parkering langs vejene.

Miljøscreening

Miljøscreeningen af planforslagene har været i høring hos berørte myndigheder og interne parter i perioden 16. - 30. august 2021. På baggrund af høringen og administrationens anbefaling besluttede Byrådet på mødet den 6. september 2021, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport.

Afgørelsen blev offentliggjort den 9. september 2021 i forbindelse med udsendelsen af planforslaget. Afgørelsen er ikke blevet påklaget.

Kommuneplanen er en overordnet plan med Byrådets mål og retningslinjer for den fremtidige udvikling og arealanvendelse i Solrød Kommune.

Byrådet godkendte den 21. juni 2021 Forslag til Solrød Kommuneplan 2021 til offentlig høring i perioden fra den 28. juni - 6. september 2021. I høringsperioden blev der afholdt to borgermøder med fokus på de væsentlige ændringer, som kommuneplanforslaget lagde op til.

Solrød Kommuneplan 2021 er udarbejdet ud fra de mål, strategier og indsatser, som fremgår af Planstrategi 2020 og Den Grønne Dagsorden. Links til den gældende kommuneplan (2017), planstrategien og kommuneplanforslaget er vedlagt som bilag.

Kommuneplanen udgør grundlaget for den fremtidige planlægning og disponering af arealerne i kommunen, lokalplanlægning og administration af landzonen.

I høringsperioden er der indkommet 46 høringssvar, som er vedlagt som bilag (i 2 dele).

Høringssvarene omhandler mange forskellige emner, som byudvikling (især de nye boligområder ved Havdrup), prioritering mellem byudvikling og natur, ønsker om flere mindre og seniorvenlige boliger, trafikale forhold, klima (CO₂-reduktion og håndtering af regnvand), flere rekreative muligheder og mere natur og skov.

Høringssvarene og administrationens oplæg til ændringer af kommuneplanen fremgår af vedlagte høringsnotat.

Bemærkninger fra staten
Administrationen har også været i dialog med den statslige planmyndighed (Bolig- og Planstyrelsen) og har på baggrund af disse drøftelser samt myndighedens høringssvar (herunder også bemærkninger fra Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen) foretaget en række ændringer i kommuneplanen.

Det statslige høringssvar med bilag fremgår af de samlede høringssvar (se høringssvar nr. 14, i del 1 af høringssvarene).

Ændringer i kommuneplanen
På baggrund af høringssvarene, har administrationen lagt op til en række ændringer, som fremgår detaljeret af vedlagte høringsnotat.

De væsentligste ændringer er:

• Tilpasning af afsnittet om Grønt Danmarkskort (om naturbeskyttelse og forbindelser for dyr og planter), primært for at leve op til Miljøstyrelsens krav til redegørelsen.
• Eventuel fremtidig omfartsvej ved Naurbjerg Landsby (fra Fingerplan 2019).
• Udpegninger til skovrejsning på en ejendom ved Solrød Landsby forbliver som i Kommuneplan 2017 (reduceres).
• Justering af rammen for Skovvænget Nord, så skovarealet (granplantagen) nærmest jernbanen friholdes for bebyggelse og fastholdes som grønt areal.
  Derudover skal der arbejdes med etablering af kig/udsyn til landskabet fra fællesarealet.
  Samtidig stilles krav om et forløb/en stiforbindelse gennem området med forbindelse til den omkringliggende by og sammenhængende med det fælles rekreative areal.
• Justering af rammen for Ørnesæde Øst, så arealet kan rumme 50 boliger og mindst 20 % rekreativt fællesareal.
• Generel mulighed for fælles faciliteter (fx bofællesskaber) i de tre nye boligområder ved Havdrup.
• Retningslinje om boligområder og grønne arealer suppleres med et krav om, at der skal sikres forbindelse til den eksisterende by samt funktioner i nærheden.
  Der skal også arbejdes med overgangen fra boligområdet til det åbne landskab.
• Mulighed for anvendelse til rekreative formål (fx hundelufteareal) i en række rammeområder ved Havdrup.
• Opdatering af rammen for Cordozasvinget Nord, så området ved omdannelse til rent boligområde maksimalt må have en bebyggelsesprocent på 50 og mindst have 20 % rekreativt fællesareal. Bebyggelsen kan opføres i 2-5 etager, gradvist stigende fra maksimalt 2 etager mod nord og øst til maksimalt 5 etager mod områdets sydvestlige skel.
• Opdatering af skilteregler for Solrød Center (mulighed for skiltning i udvalgte lysmaster) og mulighed for mindre skilt mod Mosevej.

Udkast til den endelige kommuneplan er vedlagt som bilag.

Miljøforhold
I forbindelse med kommuneplanforslaget blev der gennemført en screening af planforslaget for at vurdere, om planforslagets væsentligste ændringer udløste behov for en egentlig miljøvurdering.

Konklusionen var, at kommuneplanforslaget ikke udløste behov for en miljøvurdering. Screeningen påpegede dog en række forhold, der kræver yderligere undersøgelser og vurderinger, inden områderne eventuelt tages i anvendelse. Disse undersøgelser forventes gennemført i forbindelse med den mere detaljerede planlægning for de enkelte områder/emner.

Resultatet af screeningen var i høring samtidig med kommuneplanforslaget, hvor Byrådets afgørelse blev påklaget.

Administrationen afventer pt. Planklagenævnets afgørelse i sagen, men klagen har ikke opsættende virkning.

Det videre forløb
Hvis Byrådet tiltræder administrationens indstilling, vil den endelige vedtagne Kommuneplan 2021 blive offentliggjort efterfølgende, forventeligt den 22.december 2021.

Kommuneplanen vil fortsat være i digital form.

Planprocessen blev igangsat på møde i Økonomi-, teknik- og miljøudvalget i december 2018 på baggrund af et ønske fra ejerne af ejendommene Hedevej 2 og 4, som ligger i lokalplanområdet. Der blev afholdt et dialogmøde og et arbejdsmøde hhv. den 27. februar 2018 og 25. april 2018 - referater fra begge møder er vedlagt som bilag. Ejendommene har i mellemtiden været til salg, og derfor har lokalplanprocessen været sat i bero. Lokalplanprocessen er nu genoptaget, og lokalplanforslaget er udarbejdet.

Baggrund for lokalplanen
Langs Solrød Strandvej er der i dag mulighed for både erhverv, butikker og boliger. Solrød Strandvej er en væsentlig trafikåre, som løber gennem hele kommunen fra nord til syd. I den centrale del af Solrød Strand langs Solrød Center er der udtrykt ønske om at få knyttet bebyggelsen på den østlige side af Solrød Strandvej sammen med afslutningen af Solrød Center ved Strandvejstorvet, så området opleves som den centrale del af strandområdet. Den nuværende bebyggelse i lokalplanområdet indeholder både erhverv og boliger. Der må i dag opføres ny bebyggelse i én etage med udnyttet tagetage. For at kunne skabe et byrum/centrum i samspil med Solrød Center er der taget udgangspunkt i bygningen beliggende på Jagtvej 1, som er i to etager med en udnyttet tagetage og en højde på ca. 11,5 meter. Det er denne bygning, som er udgangspunkt for lokalplanforslagets bygningsstørrelser med maksimal to etager med udnyttet tagetage samt maksimal bygningshøjde på 12 meter.

Gældende plangrundlag
Ejendommene langs Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej er i dag omfattet af lokalplan 701.1 for Solrød Strandvej. I den nuværende lokalplan må ejendommen anvendes til boligformål, publikumsorienteret erhverv og lignende efter Byrådets nærmere godkendelse. Der tillades en bebyggelsesprocent på op til 40. Nybyggeri må opføres i én etage med udnyttet tagetage. Nybyggeri skal opføres i materialer, der efter Byrådets skøn ikke virker skæmmende.

Forslag til lokalplan 316.6
Lokalplanforslaget dækker ti matrikler langs den østlige side af Solrød Strandvej mellem Egevej og Jagtvej. Formålet med lokalplanen er at give udvidet byggemulighed for ejendomme med facade ud mod Solrød Strandvej. Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre både bolig- og erhvervsbebyggelse samt en blanding heraf. Formålet med lokalplanplanforslaget er at skabe sammenhæng med Solrød Center, markere bymidten og samtidig markere nærheden til strand og kyst.
Solrød Center ligger umiddelbart vest for lokalplanområdet, mens den østlige grænse udgøres af kystområdet, der er dækket af en selvstændig lokalplan (lokalplan 316.4).

Lokalplanområdet opdeles, så der langs Solrød Strandvej kan opføres etagebebyggelse i to etager med udnyttet tagetage, mens der i det bagvedliggende område mod kysten kan bygges i to etager. Dette gøres ved at udlægge et byggefelt med en bredde på 20 meter fra Solrød Strandvej. Her kan der opføres byggeri i op til to etager med udnyttet tagetage til både bolig og erhverv. Her kan der placeres publikumsorienteret erhverv såsom restauranter, caféer, detailhandel mv. Bygninger i byggefeltet mod Solrød Strandvej må maksimalt være 12 meter højt. På vestsiden af byggefeltet (mod Solrød Strandvej) kan der etableres udeservering ved restauranter og caféer.
I det øvrige område øst for byggefeltet kan der opføres boliger med op til to etager med en maksimal højde på 6,5 meter. I boligerne kan der indrettes liberalt erhverv, hvis det ikke medfører behov for yderligere parkering.
For hele lokalplanområdet gælder, at bebyggelsesprocenten maksimalt må være 40 for matrikler mindre end 1.300 m². For matrikler større end 1.300 m² må bebyggelsesprocenten maksimalt være 60.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 til kommuneplan 2021-2033
Lokalplanområdet er beliggende i rammeområde 316A, der bl.a. fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 40 og et etage antal på maksimal en med udnyttet tagetage. For at bebyggelsen kan danne et samspil med Solrød Center på modsatte side af Solrød Strandvej, er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 1 for lokalplanområdet (rammeområde 316D) der muliggøre en udvidet byggemulighed. Bebyggelsesprocenten foreslås til maksimal 60 for byggefelt ud mod Solrød Strandvej for ejendomme over 1.300 m² til etagebyggeri til bolig og publikumsorienteret erhverv (etageantal maksimalt to med udnyttet tagetage) og 40 for matrikler under 1.300 m² (etagerantal maksimalt to).

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer, programmer og konkrete projekter skal kommunen gennemføre en miljøvurdering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

På baggrung af en screening af lokalplanforslag 316.6 og kommuneplantillæg nr. 1 har administrationen vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Det begrundes i, at planforslaget giver mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i maksimalt to etager samt blandet bolig og publikumsorienteret erhverv i maksimalt to etager med udnyttet tagetage. Anvendelsen som hhv. bolig og publikumsorienteret erhverv ændres ikke. Dette vil ikke ændre væsentligt på forholdet til de omkringliggende områder, hvor lignende bebyggelse er etableret. Det vurderes, at planforslaget ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger. På den baggrund indstiller administrationen, at lokalplanforslag 316.6 og kommuneplantillæg nr. 1 ikke miljøvurderes. Screeningen er vedlagt som bilag.

Solrød Fjernvarme a.m.b.a. har anmodet Solrød Kommune om at godkende deres projektforslag for udvidelsen af fjernvarmeforsyningen i Havdrup (fase 2). Solrød Fjernvarme planlægger yderligere udbygning med fjernvarme i Havdrup i de kommende år. Byrådet besluttede d. 11. oktober 2021, at administrationen kunne viderebehandle projektforslaget, herunder sende det i høring i 4 uger.

Projektet har nu været i høring. Der er indkommet to høringssvar.

Projektforslaget

Det nye forsyningsområde er vist i projektforslagets bilag 1 og omfatter 285 ejendomme, hovedsageligt villaer. Ejendommene er beliggende i Havdrup by. Området er i dag udlagt til naturgas, og de eksisterende huse forsynes overvejende af individuelle naturgasfyr. Der forventes ca. 85 % tilslutning, svarende til 241 boliger.

Solrød Fjernvarme vil anlægge fjernvarmeledninger i villakvarterets veje og tilslutte de nye fjernvarmekunder med stikledninger. Hvor der kan opnås økonomiske fordele og indgås frivillige aftaler, lægges ledningerne i private arealer. Solrød Fjernvarme anmoder ikke om mulighed for ekspropriation.

Fjernvarmen vil komme fra lokale, klimavenlige energiproduktionsanlæg, herunder det eksisterende solvarmeanlæg og biogasmotoren i Havdrup samt et planlagt varmepumpeanlæg ved Solrød Biogas. Projektforslaget indeholder en udvidelse af kapaciteten af Solrød Fjernvarmes varmepumpeanlæg ved Havdrup Solvarmeanlæg for at understøtte det udvidede varmebehov.

Forsynings-, tilslutnings- og forblivelsespligt

Projektforslaget medfører hverken tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Det betyder, at hvis projektet realiseres, kan borgerne til enhver tid vælge en anden godkendt varmeforsyningskilde end fjernvarme.

Med projektet får Solrød Fjernvarme forsyningspligten for området. Forsyningspligten vil medføre, at beboerne i området ikke kan få statsligt tilskud til opsætning af varmepumper i henhold til de nuværende støtteregler.

Selskabs- og brugerøkonomi

Selskabsøkonomisk viser projektforslaget en tilbagebetalingstid på ca. 20 år.

Projektforslaget viser, at fjernvarmen har en bedre brugerøkonomi end et alternativ med varmepumpe.

Samfundsøkonomi

Det er en forudsætning for godkendelse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om at fremme den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til bygningers opvarmning og til forsyning med varmt brugsvand.

Af klimahensyn kan kommuner fravælge, at der regnes på scenarier med olie og gas som forsyningskilde til opvarmning, når der laves analyser af den samfundsøkonomisk set bedste anvendelse af energi til varmeformål. I stedet anvendes typisk varmepumper som et alternativt scenarie.

Administrationen har vurderet, at den samfundsøkonomiske beregning, som Solrød Fjernvarme har vedlagt projektforslaget, er positiv og robust, og at kravet om positiv samfundsøkonomi er opfyldt.

Miljø- og klimafordele

Fjernvarme er den mest gunstige varmeforsyningsform for lokalmiljøet. Projektforslaget forventes at medføre en reduktion på min. 720 tons CO2. Projektforslaget vil således bidrage til Solrød Kommunes mål i Klimaplan 2020-2030 om at reducere CO2-udledningen med 70 % i 2030.

En gang om året udarbejder Solrød Kommune i henhold til Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. en beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal godkendes af Byrådet senest den 31. december 2021.

Beskæftigelsesplanen udarbejdes på baggrund af de landsdækkende ministermål og lokalpolitiske mål. Målene for 2022 er blevet drøftet på Social-, sundheds- og fritidsudvalgsmødet den 16. august 2021, og der var bred opbakning til både ministermål og lokale mål.

Beskæftigelsesplanen beskriver kommunens overordnede strategi for beskæftigelsesindsatsen og de indsatser, som vil blive sat i værk for at imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer.

2021 var præget af Covid-19. Derfor har beskæftigelsesministeren valgt at videreføre samtlige mål fra 2021 til 2022, idet der skal være fokus på at få nedbragt ledigheden og få genoprettet arbejdsmarkedet efter Covid-19.

I 2022 er ministermålene derfor følgende:

• Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.
• Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
• Flere ledige skal opkvalificeres.
• Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.
• Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

Derudover har administrationen tre lokale mål:

• Flere unge skal støttes til og fastholdes i uddannelse.
• En tidlig og arbejdsmarkedsrettet opfølgning på sygedagpenge.
• Borgere med andre problemer end ledighed skal i beskæftigelse.

Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

Administrationen har valgt at indarbejde ministerens mål om værdighed i beskæftigelsesplanens indledning, da det læner sig op ad Byrådets pejlemærker og administrationens overordnede strategi og indsats over for kommunens ledige. I Solrød Kommune bliver ledige mødt med et ressourcefokus. Det betyder, at medarbejderen har blik for den lediges ressourcer frem for begrænsninger og en tro på, at den ledige kan komme i job eller uddannelse. Det betyder også, at den ledige mødes med forventninger og krav.

Beskæftigelsesplanen er inddelt i seks hovedafsnit, og for hvert ministermål og lokale mål er der udarbejdet en overordnet strategi og prioriteret fokusområder og resultatmål for det kommende år:

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Fokus er at hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger. Det sker gennem et smidigt og ubureaukratisk samarbejde med fokus på formidling af ordinære job og på at uddanne/opkvalificere og omskole inden for områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft.

Jobparate og a-dagpenge

I 2022 er der fokus på at få nedbragt ledigheden yderligere. Det vil fortsat ske gennem en målrettet brug af regeringens uddannelsespulje med henblik på uddannelse, opkvalificering eller omskoling af ledige til nye brancher inden for mangelområder.

Integration
For at støtte kommunens nytilkomne flygtninge er der fokus på at lære dansk kombineret med en virksomhedsrettet indsats indtil ordinær beskæftigelse er opnået.

Unge
Unge skal hjælpes hurtigst muligt i uddannelse eller job. For unge med komplekse udfordringer tilbydes social- og behandlingsindsatser parallelt med den virksomhedsrettede indsats, som skal bringe den unge tættere på uddannelse eller job.

Sygedagpenge
For at sikre, at den sygemeldte hurtigst muligt genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet, er der fokus på en tidlig indsats, inddragelse af fastholdelseskonsulenten og målrettede virksomhedspraktikker.

Borgere med andre problemer end ledighed
Denne målgruppe har komplekse sociale og helbredsmæssige udfordringer, og al forskning peger på, at denne gruppe af borgere rykker tættere på arbejdsmarkedet gennem parallelle indsatser. Derfor vil der i 2022 være fokus på at kombinere sundhedsmæssige indsatser med virksomhedsrettede indsatser samt tæt opfølgning.

Derudover er der fokus på brugen af handicapkompenserende ordninger så som personlig assistance og hjælpemidler til borgere med funktionsnedsættelse.

Aktivitets- og Frivilligcenteret fik overført 268.000 kr. i forbindelse med overførsel af midler fra 2020 til 2021, som godkendt af Byrådet den 22. marts 2021. Planen var, at 180.000 kr. af disse midler skulle bruges til en ombygning af eksisterende hvilerum i Daghjemmet. Ombygning må betegnes som et anlægsprojekt, og det indstilles derfor at midlerne til dette finansieres ved driftsmidler fra Aktivitets- og Frivilligcenteret. Budgetteknisk flyttes midlerne fra serviceudgifter indenfor rammen til anlægsudgifter.

Ved en fejl, blev midlerne ikke i forbindelse med overførselssagen overført til anlæg, hvorfor denne sag nu fremlægges.

Ombygningen blev opstartet i uge 33 og afsluttet i uge 37 i 2021. Hvilerummet er blevet delt op, og der er etableret et mindre hvilerum og et køkken.

Formålet med ombygningen er at etablere køkkenfaciliteter i Daghjemmet, der kan fremme og understøtte aktiviteter, der medvirker til at fastholde borgernes funktionsniveau i hverdagsrelaterede situationer. Det eksisterende thekøkken med vask og bordplade i opholdsstuen vil fremadrettet udelukkende benyttes til kreative formål, så disse af hygiejnemæssige årsager skilles fra håndtering af madvarer.

I forbindelse med opførelsen af Green Hills er der fremført fjernvarmeledning til grunden.

Solrød Kommune afholder udgiften til fremførelse af ledning, som er udført af Solrød Fjernvarme a.m.b.a. Tilslutningsbidraget opkræves efterfølgende hos bygherre således, at Solrød kommune samlet set ikke har nogen udgifter i den forbindelse.

Udgiften til fjernevarmeledning bliver på 315.000 kr. som er afsat i budget 2021. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til indtægten fra bygherre. Rådighedsbeløb til indtægten på 315.000 kr. frigives i budget 2022, indtægten tilgår kassebeholdningen.

I forbindelse med Byrådets vedtagelse af budget 2021, blev der afsat et rådighedsbeløb til forundersøgelser, planlægning og projektering af nyt plejecenterbyggeri, etape 4 på plejecenter Christians Have.

Da der i 2021 har været anlægsprojekter, der har krævet flere ressourcer end først antaget, har det ikke i administrationen været muligt at opstarte projektet. Af denne grund ønskes rådighedsbeløbet flyttet til budget 2022.