Taxiadministration
Greve Kommune og Solrød Kommune har et fælles hyrevognsudvalg, der giver tilladelser til taxikørsel og fastsætter taksten for kørsel. Hyrevognsudvalget behandler også klager over bestillingskontoret og klager over vognmænd eller chauffører.
Læs mere om hyrevognsudvalget her
Kørselsreglement
Kørselsreglementet angiver regler og bestemmelser for taxichauffører i Solrød og Greve kommuner.
Takster for taxikørsel
Taksterne for kørsel fremgår af takstregulativet, som bliver godkendt af Hyrevognsudvalget en gang om året.
Hvis du vil være vognmand Åbn/luk punkt
En vognmandstilladelse kræver, at du inden for de sidste 10 år har arbejdet som chauffør i et omfang, der svarer til mindst tre års fuldtidsbeskæftigelse.
Har du som vognmand allerede en tilladelse, men ønsker at søge en mere, skal der året før være indkørt min. 900.000 kr. pr. bil.
Annoncering efter vognmænd sker på hjemmesiderne i Solrød og Greve Kommuner samt Dagbladet Sydkysten. Du kan kun søge, når der annonceres.
Du skal udfylde en ansøgningsblanket her og medsende:
• Dokumentation for kontante midler (bankudskrift eller anden form for sikkerhedsstillelse)
• Straffeattest fra politiet
• Kursusbevis (kopi)
• Dåbs- eller navneattest (kopi)
• Førerkort (kopi)
Hvis du vil være taxichaufførÅbn/luk punkt
For at køre taxi skal du have et førerkort, som du kun kan få, hvis en vognmand vil ansætte dig.
Du skal skrive en ansøgning til taxicentralen info@gstaxi. Din ansøgning vil så blive hængt op på oplagstavlen i taxicentralen, hvor alle vognmænd kan læse den. Husk at angive dit telefonnummer.
Hvis en vognmand vil ansætte dig, bliver du indstillet til en førerprøve, der er en prøve i lokalområdets geografi. Prøven foregår på taxicentralen. Når du har bestået prøven, får du en godkendelse fra taxicentralen.
For at få selve førerkortet skal du henvende dig i BorgerService på rådhuset.
Du skal udfylde en ansøgningsblanket her og medbringe:
- godkendelse fra taxicentralen
- dåbsattest eller navneattest
- sundhedskort
- straffeattest fra politiet
- kørekort
- foto