Opkvalificering af medarbejdere
For at sikre din virksomheds konkurrencedygtighed og vækstmuligheder, er det vigtigt at medarbejderne støttes i efter- og videre uddannelse.
Solrød Kommune står derfor klar til at hjælpe dig og din virksomhed med rådgivning og vejledning omkring forskellige muligheder for økonomisk rentabel efter- og videreuddannelse af dine ansatte.
Læs mere om mulighederne i fold ud menuen herunder.
Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)Åbn/luk punkt
Virksomheder, der ønsker at opkvalificere ufaglærte medarbejdere eller udefrakommende ledige over 25 år til erhvervsuddannelsesniveau, kan sammen med medarbejderen eller den ledige kontakte den relevante erhvervsskole og få lagt en uddannelsesplan for et EUV-forløb.
Læs mere om mulighederne her
Forberedende voksenundervisning (FVU)Åbn/luk punkt
Omkring hver 5. dansker har svært ved at læse, skrive eller regne. FVU er et uddannelsestilbud for alle medarbejdere over 18 år, der gerne vil forbedre deres læse-, skrive- og regnekundskaber.
Læs mere om tilbuddet her
Ordblindeundervisning (OBU)Åbn/luk punkt
Med OBU kan en ordblind medarbejder dog hurtigt blive bedre til at læse, skrive og forstå tekster samt få hjælp til at bruge relevante it-værktøjer som fx talegenkendelse og tekstscannere.
På den måde kan medarbejderen begrænse sit skrive- og læsehandicap og indøve strategier, der både kan hjælpe med at effektivisere arbejdet og være en støtte i mange andre sammenhænge.
Læs mere om mulighederne i tilbuddet her
Statens voksensuddannelsesstøtte (SVU)Åbn/luk punkt
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en uddannelsesstøtte, der giver dig mulighed for at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden.
Enten får du SVU som kompensation for din løn - eller også får din arbejdsgiver SVU som erstatning for din arbejdskraft.
Læs mere om reglerne her
JobrotationÅbn/luk punkt
Få efteruddannet medarbejdere, mens vikarer gør arbejdet.
Læs mere om ordningen her
Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU)Åbn/luk punkt
VEU-godtgørelse gør det økonomisk muligt at opkvalificere medarbejdere gennem deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Godtgørelsen gælder alle medarbejdere, der højst har erhvervsuddannelsesniveau.
Læs mere om reglerne her