Vand og naturVand og natur

Strandrensning

Her kan du læse mere om strandrensningen i Solrød Kommune, der er et samarbejde mellem kommunen og Strandrenselauget i Solrød.

I Solrød Kommune foregår strandrensningen af stranden i Solrød som et samarbejde mellem kommunen og den private forening Strandrenselauget i Solrød. Strandrenselauget modtager finansiel støtte af Solrød Kommune.

Solrød Kommune har valgt en ambitiøs og fremadsynet løsning i håndteringen af fedtemøget på stranden.

Strandens fedtemøg bliver til CO2-neutralt biogas, og restproduktet af biogasindvindingen bliver til gødning, der har en endnu højere gødningsværdi end før indvindingen. På den måde udnyttes fedtemøget på en bæredygtig måde, som også er til gavn for landmændene.

Endvidere skal fedtemøget ikke fragtes særlig langt, når det kun skal køres fra stranden til biogasanlægget i Lille Skensved. Det er desuden en billig løsning, da Strandrenselauget ikke betaler biogasanlægget for at modtage fedtemøget.

Siden er sidst ændret: 11-09-2024 Til top