Vand og naturVand og natur

Strandrenselauget i Solrød

Her kan du læse mere om Solrød Kommunes samarbejde med Strandrenselauget i Solrød om strandrensning

Om Strandrenselauget

Strandrenselaugets bestyrelse består af 7 medlemmer: Et medlem fra Solrød Kommune og to medlemmer fra hver af de tre grundejerforeninger: Solrød Strands Grundejerforening, Jersie Strands Grundejerforening og Karlstrup Strands Grundejerforening.

Kommunens medlem er for tiden borgmesteren, der også er formand for Strandrenselauget. Derudover deltager en medarbejder fra Center for By og Bæredygtighed som laugets sekretær.

Bestyrelsen udpeger en tovholder for strandrensningen, som, i samarbejde med bestyrelsen og entreprenøren, varetager driften af rensningen. Tovholderen er i øjeblikket Preben Larsen.

Arbejdet i Strandrenselauget er frivilligt og uden vederlag.

Her orienterer Strandrenselauget

I rensesæsonen fra maj til oktober orienterer Strandrenselauget ugentligt om strandrensningen på Strandrenselaugets Facebookside.

Strandrenselaugets arbejde

Rensning af stranden sker i to omgange:
1. Rensning og bunkning
2. Bortkørsel

Rensning og bunkning

Stranden renses, og fedtemøget lægges i bunker. Bunkerne ligger i et til to døgn og afvander. Stranden renses med en stor traktor eller en gummiged begge med risteskovl. Mængden af fedtemøg og vægten af det kræver en kraftig maskine til rensningen.

Når der er vedvarende østenvind, bliver der ved med at komme fedtemøg ind på stranden, og Strandrenselauget vurderer derfor, om det kan betale sig at rense. Det er en afvejning af vejrudsigt, vindudsigt og mængden af fedtemøg i vandet og på stranden.

Rensning og bunkning er nemt. Der kunne sagtens sættes flere rensemaskiner ind på rensningen, og det har Strandrenselauget også penge til. Så kunne hele stranden blive renset, og fedtemøget bunket i løbet af et par dage.

Bortkørsel af fedtemøget er sværere. Selv om hele stranden bliver renset, og fedtemøget bunket på et par dage, så kan der ikke fjernes mere, end biogasanlægget kan modtage. Altså omkring de 200 tons om ugen. Strandrenselauget arbejder på at finde en oplagsplads, hvor fedtemøget kan oplagres midlertidigt, når dette kunne være nødvendigt.

Uanset, hvor der eventuelt bliver mulighed for at oplagre fedtemøg, vil det være generende for dem, der bor tæt på stedet på grund af de store mængder, det drejer sig om.

Bortkørsel 

Fedtemøgbunkerne køres direkte fra stranden til Biogasanlægget uden omlæsning.
I Biogasanlægget indføres fedtemøget lidt ad gangen i modtagetanken. Derfor kan anlægget "kun" modtage ca. 200 tons om ugen.

I løbet af et normalt renseår bliver der i gennemsnit kørt ca. 1.000 tons til anlægget, så de 200 tons svarer til 5 ugers intens rensning.
Biogasanlægget modtager fedtemøget uden udgift for Strandrenselauget.

Bunker med for meget sand (mere end ca. 50%) bliver kørt ud i vandet til "skylning". Bunkerne med for meget sand er typisk det fedtemøg, der ligger nederst, lige over sandet, når der renses. Det er tydeligt, at der er for meget sand i dem, for de er mere hvide end de øvrige bunker. Fedtemøg med for meget sand kan ikke modtages i Biogasanlægget, idet sandet slider for meget på rør, pumper og filtre i anlægget.

Når bunkerne ikke kan køres til Biogasanlægget, er det fornuftigt at køre dem ud i vandet igen. Her bliver fedtemøget skyllet for sand, og hvis det kommer ind igen, kan vi rense det i næste renserunde.
Det er en hurtig og billig metode. Det er blevet gjort i en del år, og det har fungeret fint, selv om det ser en smule underligt ud, hvis man ikke er klar over baggrunden. Under 10% af bunkerne køres ud i vandet igen.
Den smule fedtemøg, der køres ud i vandet, påvirker hverken vandet eller havbunden.
Sammenlignet med, når der er fedtemøg i vandet, og vandet er helt sort langt ud forbi badebroerne, er det udkørte bidrag meget lidt i forhold til de store mængder, der kommer udefra.

Når fedtemøget køres til biogasanlægget, er det en meget miljøvenlig løsning på et stort problem på stranden. Fedtemøget bliver til CO2-neutralt biogas, og restproduktet fra biogasanlægget bliver til gødning i landbruget. Det er desuden en billig løsning, fordi Strandrenselauget ikke betaler biogasanlægget for at modtage fedtemøget.

Endvidere skal der ikke køres så langt for at komme af med fedtemøget, hvilket også er godt for miljøet.

Harvning 

Stranden bliver harvet en eller to gange om året. Det fjerner de grønne planter, der skyder op i sandet i løbet af året, og desuden kommer stranden til at se pæn ud.
Efter harvningen vil sandet på stranden være løsere end normalt i en uges tid.

Cadmium 

Restproduktet fra biogasanlægget bliver brugt som gødning i landbruget. Det bruges altså til produktion af fødevarer til mennesker og skal derfor overholde ”Affald til jord-bekendtgørelsen”, der tidligere hed ”Slambekendtgørelsen”.

Bekendtgørelsen indeholder grænseværdier for stoffer, der er i det materiale, som bruges som gødning. Alt, hvad der kommes i biogasanlægget, skal overholde alle grænseværdier, når det indføres i biogasanlægget.

Selv om bidraget af fedtemøg til biogasanlægget er under 1% af den samlede omsætning, er det ikke tilladt at lave en gennemsnitsberegning af cadmiumindholdet sammen med det øvrige indhold og dermed få indholdet langt under grænseværdien. Det er den samme regel, der gælder, hvis fedtemøg køres direkte fra stranden til et landbrug, der dyrker fødevarer til mennesker.

Fedtemøg i Køge Bugt overholder normalt alle grænseværdier undtagen grænseværdien for Cadmium, der er 0,8 mg/kg tørstof. Indholdet af cadmium er typisk for højt om vinteren og overholder grænseværdien om sommeren.

Strandrenselauget får taget en prøve en gang om måneden i renseperioden, så det sikres, at alt, der køres væk fra stranden, overholder grænseværdien for cadmium i løbet af sæsonen. Der tages desuden en fuld prøve for alle stofferne en gang om året. Det sker i foråret.
Desværre har grænseværdien i 2022 og 2023 været overskredet i en periode om sommeren.

Hvis fedtemøg med for meget cadmium fjernes fra stranden, er det miljøfarligt affald, og det skal behandles som sådan. Det er voldsomt dyrt at få behandlet, hvis der overhovedet er nogen, der vil modtage det.

Affaldsforbrændingsanlæggene vil ikke modtage det, fordi der er sand i.

Hvis cadmiumindholdet er over grænseværdien i renseperioden, bliver stranden ikke renset, så længe grænseværdien er overskredet. Der tages flere prøver om måneden af cadmiumindholdet, så længe grænseværdien er overskredet, for at finde det tidspunkt, hvor cadmiummængden er under grænseværdien, så rensningen kan gå i gang igen så hurtigt som muligt.

Østenvind og vestenvind

Mængden af fedtemøg på stranden og i vandet er meget afhængig af vindretningen.
Ved vestenvind (fralandsvind) bliver fedtemøget blæst ud i bugten, stranden er fin, og vandet er klart i Solrød.

Ved østenvind (pålandsvind) bliver fedtemøg blæst ind mod kysten og lægger sig i vandet i et bredt, sort bælte ud fra kysten. Bæltet kan gå ud forbi enden af badebroerne. Det kommer gradvist ind på stranden, hvor det lægger sig i et ubehageligt lag, der ikke er så rart at gå ud igennem.

Ved østenvind blæser vinden hen over fedtemøget i vandet, og det er det, der lugter ubehageligt inde på land. Det, der ligger på stranden, lugter også, men ikke nær så meget som det, der er i vandet.
Når stranden bliver renset opsamles det fedtemøg, der ligger på stranden og i vandkanten. Fedtemøget ude i vandet er for tyndt til, at det kan opsamles.

Siden er sidst ændret: 19-04-2024 Til top