Temaarrangement: Knoglesundt liv – forebyggelse og det gode liv med osteoporose/knogleskørhed

Tid: Mandag den 8. maj, kl. 16:30-18:00.
Sted: Den store sal i Aktivitets- og Frivilligcenteret, Solrød Center 85, 2680 Solrød Strand.
Arrangementet er for dig, som er i risikogruppen for at udvikle osteoporose eller som har fået diagnosen.
Du kan teste din risiko med Osteoporoseforeningens risikotest: www.osteoporose-f.dk/risikotest.
Kom og hør spændende oplæg med fagpersoner og få konkrete råd til en knoglesund livsstil. Hør om træning, kost og om Osteoporoseforeningens tilbud.
Osteoporose eller knogleskørhed er en sygdom i knoglerne, der gør knoglerne mere skøre og skrøbelige.
Sygdommen rammer ca. hver 3. kvinde og hver 6.-8. mand over 50 år. Personer med osteoporose oplever ofte at få brud i ryghvirvler, håndled og lårbenshals (hoftebrud). Du kan læse mere om osteoporose på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller i app'en 'Mine knogler'.
Osteoporoseforeningen og Solrød Kommune (Sundhedsfremme og Forebyggelse) står bag arrangementet.
I forbindelse med arrangementet, ønsker vi også at afdække interessen for at starte et lokalt (osteoporose)netværk op, som kan træne eller lave andre aktiviteter sammen.
Program:
Programmet for temaarrangementet er under udarbejdelse og vil blive lagt på senere.
Tilmelding:
Det er gratis at deltage i arrangementet, men det kræver tilmelding. Tilmeldingsfristen er 3. maj. Du kan tilmelde dig online her.
Hvis du har problemer med at tilmelde dig online, kan du tilmelde dig ved at ringe til Sundhedsfremme og Forebyggelse på telefon 56182400.
Vi glæder os til at se dig/jer!