Alkoholforebyggelse

Selv små ændringer i dine drikkevaner kan medvirke til, at du sover bedre om natten, får mere energi og overskud, samt får et bedre forhold til dine omgivelser.
På Alkolinjen.dk kan du bl.a. teste dit alkoholforbrug og læse andres historier om alkoholproblemer. Hvis du oplever, at alkohol fylder for meget i din hverdag og ønsker hjælp i form af rådgivende samtale eller behandling, så er der en række muligheder – læs mere her om misbrugsbehandling.
Du kan også ringe til den nationale telefonrådgivning om alkoholproblemer, Alkolinjen, hvor du, helt anonymt, kan få professionel støtte og hjælp til dit eller din pårørendes alkoholproblem. Ring gratis på tlf. 80 200 500.
Test dine alkoholvaner gratis og anonymt med Alkolinjens alkotest. Det tager kun et par minutter.
På helhedsprofilen.dk er der gode råd til, hvordan man kan tackle alkoholafhængighed. Her er film, hvor fagfolk, pårørende og tidligere patienter fortæller om deres oplevelser med livet med alkohol, og erfaringer med hjælp til afvænning.
AlkoLog-app
'AlkoLog' er en app som hjælper med at holde styr på, hvor meget man drikker og giver tips til, hvordan man kan skære ned. App'en udviklet af Alkohol & Samfund og TrygFonden. Hent app'en gratis dér, hvor du normalt henter dine apps.