Gravide

Allerede under graviditeten har sundhedsplejen tilbud dig, der venter barn.
GraviditetsbesøgÅbn/luk punkt
Alle kommende forældre i Solrød Kommune kan få besøg i hjemmet af en sundhedsplejerske. Besøget vil finde sted omkring 7. graviditetsmåned.
Besøget giver mulighed for at få vejledning og rådgivning om den første tid med jeres nyfødte barn, samt at lære jeres sundhedsplejerske at kende inden fødslen.
Under besøget kan I og sundhedsplejersken tale om emner som amning, forventninger til fødslen og den første tid derefter, familie og netværk, praktiske forberedelser til når barnet kommer m.m. Vi tager udgangspunkt i jeres families situation, ønsker og behov.
Du kan komme i kontakt med sundhedsplejerskerne på deres mobiltelefonnummer eller via dette telefonnummer til Børn og Unge Rådgivningen tlf. 56 18 28 60.
FamilieforberedelseÅbn/luk punkt
Familieforberedelse et kursus, hvor kommende forældre kan lære at skabe trygge og sunde rammer for barnet, samtidig med at familien som helhed plejes, uanset familiestrukturen.
Hvem er kurset Familieforberedelse for?
Familieforberedelse er et tilbud til alle borgere, der venter barn. Både par og singler, og både førstegangsforældre og forældre, der i forvejen har børn, er velkomne på kurset.
Hvornår skal jeg gå til Familieforberedelse?
Forløbet starter under graviditeten og fortsætter indtil barnet er ca. 15 måneder. I alt består forløbet af ca. 16 mødegange med andre forældre og sundhedsplejerske fordelt før og efter fødslen.
Hvad foregår der til Familieforberedelse?
Der er to sundhedsplejersker fast tilknyttet forløbet, som vil være til stede ved alle mødegange, men du vil også møde oplægsholdere fra forskellige andre fagområder, bl.a. bankrådgiver, jurist og socialrådgiver.
Der vil bl.a. være fokus på:
- Graviditet og fødsel
- Familiedynamik
- Forældres rettigheder/sikring af hinanden
- Udviklingsstøttende samspil
- Barnets sproglige og motoriske udvikling
- Hverdagslivet i familien
- Selvstændighed og grænsesætning
- Aktiviteter med barnet
- Anerkendelse, der øger selvværd og giver robusthed i livet
Du kan se det fulde program i informationsbrochuren her.
Hvem skal med til Familieforberedelse?
Familieforberedelse er et tilbud til både mor og far, og sundhedsplejen håber, at begge parter vil deltage. Hvis du skal være alene med barnet, er du velkommen til at tage en nærtstående person med.
Hvor og hvornår foregår Familieforberedelse?
Møderne vil hver gang foregå i tidsrummet 17-19. Mødestedet er Børn og Unge Rådgivningen, Højagervænget 35, 2680 Solrød Strand. Forløbet starter op løbende. Nærmere besked gives efter tilmelding.
Hvordan tilmelder jeg mig Familieforberedelse?
Tilmelding skal ske via e-mail til: Marthine Düring: mdu@solrod.dk
I tilmeldingsmailen skal stå jeres navn, telefonnummer og terminsdato.