Sundhed og sygdomSundhed og sygdom

Psykiatrisk hjælp

Her på siden kan du se, hvor du kan hente hjælp, hvis du har psykiske problemer og har brug for støtte.

Akut psykiatrisk hjælp (døgnåbent - henvisning ikke nødvendig)

Står du i en situation med akut behov for psykiatrisk hjælp til dig selv eller en pårørende, kan du kontakte en af Regionen Sjællands tre psykiatriske akutmodtagelser. Ring på 118.

Psykiatrisk Akutmodtagelse – Roskilde (Psykiatrisk skadestue på Fjorden)
Tlf. 58 53 75 00.
Poppelhus
Smedegade 16
4000 Roskilde
Se kort.
Læs mere om Psykiatrisk Akutmodtagelse - Roskilde.

Distriktspsykiatrien Greve-Køge

Distriktspsykiatrien er et ambulant behandlingstilbud, der udreder og behandler borgere over 18 år. Distriktspsykiatrien behandler borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser og borgere med depression og mani. Distriktspsykiatrien behandler også borgere med ikke-psykotiske sygdomme som ADHD samt mere kroniske tilstande.

Du bliver henvist til Distriktspsykiatrien via din praktiserende læge, Psykiatrisk Akutmodtagelse, en sygehusafdeling eller en psykiatrisk speciallæge.

Kontakt:
Distriktspsykiatrien Greve-Køge (Køge)
Telefon 58 53 77 50
Sygehusvej 25 C
4600 Køge

Distriktspsykiatrien Greve-Køge (Greve)
Telefon 58 53 77 50
Rådhusholmen 5,1., 1.sal
2670 Greve

Læs mere om henvisningskrav, åbningstider og tilbuddene i distriktspsykiatrien.

Internetbehandling af angst og depression

Internetpsykiatrien er et landsdækkende gratis behandlingstilbud, hvor du kan få behandling for angst og depression over internettet. 

Frivillige telefonlinjer

Der findes flere telefonlinjer, hvor du kan få hjælp, hvis du er i akut psykisk krise. Telefonlinjerne drives af frivillige eller forskellige organisationer. Flere har åbent om aftenen og om natten.

PsykInfos rådgivning - Telefon 70 25 02 60
Alle kan ringe til PsykInfo, Psykiatrien i Region Sjælland, og få anonym, uvildig rådgivning og sparring. PsykInfos rådgivning er for dig, der selv er ramt af en psykisk lidelse, men også for dig, som er pårørende, fagperson eller andre der kan have gavn af en rådgivning.

SINDs telefonrådgivning - Telefon 70 23 27 50
SINDs landsdækkende rådgivning er åben for psykisk sårbare og pårørende 60 timer om ugen. Telefonrådgivningen er bemandet med erfarne psykologer, socialrådgivere eller andre, som har faglig eller personlig viden om psykisk sygdom. Alle er velkomne til at ringe. Læs mere på SINDs hjemmeside.

Psykiatrifondens telefonrådgivning - Telefon 39 25 25 25
Psykiatrifondens telefonrådgivning yder anonym rådgivning til personer med psykiske sygdomme og personer i krise. Psykiatrifonden yder også støtte og rådgivning via chat. Læs mere på Psykiatrifondens hjemmeside.

Startlinjen – Telefon 35 36 26 00
Startlinjen er en landsdækkende, gratis og frivilligbaseret telefonrådgivning, der tilbyder støttende og ressourceskabende samtaler til mennesker i krise og ensomme. En kritisk livssituation kan eksempelvis skyldes psykisk sårbarhed, ensomhed, svigt, samlivsophør, afskedigelse, tab eller en vanskelig rolle som pårørende. Læs mere på Startlinjens hjemmeside.

Livslinjen – Telefon 70 201 201
Livslinjen er en telefonrådgivning og en netrådgivning til personer i krise og til personer med selvmordstanker. Læs mere på Livslinjens hjemmeside.

Siden er sidst ændret: 12-09-2024 Til top