Sundhed og sygdomSundhed og sygdom

Misbrugsbehandling

Fylder alkohol eller stoffer for meget i din hverdag, kan du henvende dig til en misbrugssagsbehandler.

Hvis alkohol eller stoffer fylder for meget i din hverdag, har du mulighed for at henvende dig til kommunens misbrugssagsbehandler. Læs evt. mere i patienthåndbogen om alkoholproblemer og hvornår man bør søge hjælp.

Når du henvender dig til kommunens misbrugssagsbehandler, bliver du tilbudt en samtale. Her vil I drøfte omfanget af misbruget og behovet for behandling. Ønsker du at vide mere om dine muligheder, inden du beslutter dig for et eventuelt behandlingsforløb, så kan du få op til to rådgivende og vejledende samtaler. Rådgivning og vejledning tilbydes anonymt.

Selve behandlingsforløbet foregår enten hos misbrugssagsbehandleren eller på behandlingssteder, som kommunen samarbejder med.

Der er behandlingsgaranti. Det betyder, at behandlingen skal sættes i værk senest 14 dage efter din henvendelse.

Kontakt:
Misbrugssagsbehandler 21 56 72 28.

Den sociale misbrugsbehandling tilbydes i henhold til Servicelovens § 101. Medicinsk misbrugsbehandling tilbydes i henhold til Sundhedslovens § 141 og § 142.

Anonym stofmisbrugsbehandling i henhold til § 101a tilbydes borgere, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer.

For information om dette tilbud (indhold, målgruppekriterier mv.): 21 17 08 83.

For yderligere information om Solrød Kommunes misbrugsbehandlingsindsats, henvises til senest godkendte kvalitetsstandard.

For unge under 18 år kan henvendelse ske til Børn og Unge Rådgivningens familierådgivere, der sammen med den unge og forældrene udarbejder en plan for det videre forløb.
Børn og Unge Rådgivningen: 56 18 28 60, www.solrod.dk/bur.

Alkolinjen 

Du kan også ringe til den nationale telefonrådgivning om alkoholproblemer, Alkolinjen, hvor du, helt anonymt, kan få professionel støtte og hjælp til dit eller din pårørendes alkoholproblem. Ring gratis på telefon 80 200 500. Der er også mulighed for chatrådgivning på Alkolinjens hjemmeside.

Siden er sidst ændret: 26-04-2023 Til top