Genoptræning
Solrød Kommune tilbyder dig træning, hvis du:
- er ældre og har faldende funktionsevne
- har en genoptræningsplan fra et sygehus
- har en henvisning til kroniker/cancer/ryg- rehabilitering
Træningen er gratis.
Sådan foregår det
Når der foreligger en genoptræningsplan fra sygehuset og/eller en bevilling fra Visitations og Koordination i kommunen, vil du hurtigst muligt blive kontaktet af Genoptræningscenteret. Træningen tilrettelægges ud fra en faglig vurdering af dine behov, og der bliver sat mål for træningen i samarbejde med dig.
Det er vigtigt, at du som borger tager ansvar og deltager aktivt i træningsforløbet for at få det bedste udbytte. Træningen suppleres ofte med øvelser eller aktiviteter målrettet dig, som skal laves hjemme.
Ved afslutningen af træningsforløbet planlægger du sammen med terapeuten, hvordan du kan bevare de opnåede forbedringer.
Hvem står for genoptræningen?
Det er ergoterapeuter og fysioterapeuter, der står for træningen. De ansatte arbejder tværfagligt og har meget erfaring inden for de forskellige træningsområder.