Solrød Svømmehal har fået et livreddertårn, som badegæsterne kan bruge

En mindre udgave af TrygFondens rød-hvide livreddertårn står nu klar i Solrød Svømmehal til fri afbenyttelse.

Nu kan man prøve kræfter med livredning i Solrød Svømmehal. TrygFondens kendte rød-hvide tårn er kommet til Solrød Svømmehal i en mindre udgave, men med meget af det udstyr, vi kender fra tårnene på landets strande.

Tårnet har redningskranse, rescue boards, bjærgedukker, redningsveste og livredningstorpedoer, der gennem leg og livredderdiscipliner, som for eksempel at kaste en redningskrans eller bjærge en dukke, skal inspirere badegæsterne til at kaste sig ud i livredning.

Du kan se svømmehallens åbningstider ved at klikke lige her.