Solrød Kommune fejrer jubilæum med historier fra de sidste 50 år

Den 1. april har Sølrød Kommune 50 års jubilæum, og det fejres med et jubilæumsskrift, som du kan se link til her.

I 1970 blev Solrød Kommune dannet, da to en halv sognekommuner, som i alt bestod af de fem kirkesogne Havdrup, Jersie, Karlstrup, Kirke Skensved, og Solrød, blev samlet til én kommune med 9.000 borgere.

Den 1. april 2020 har Solrød Kommune 50 års jubilæum, og der er sket meget på fem årtier. I dag har Solrød Kommune over 23.000 borgere, og kommunen har fået S-togsstationer, Solrød Svømmehal, Aktivitets- og Frivilligcenteret, Havdrup Bymidte, sansehaven ved Plejecenter Christians Have og meget, meget mere.

Hele udviklingen kan du læse om i det digitale jubilæumsskrift, som udkommer den 1. april på www.solrod.dk/jubilæum, og som kan læses fra computere, tablets og smartphones.

Jubilæumsskriftet er spækket med spændende artikler og videoer bl.a. om hvordan den første borgmester blev valgt, om byernes udvikling, og om dengang, hvor borgmesterkæden blev stjålet.

God fornøjelse med læsningen.