Kommunalvalg 2021

Tirsdag den 16. november 2021 kl. 8-20 er der valg til Solrød Byråd og til Regionsrådet i Region Sjælland.

Solrød Byråd består af 19 medlemmer, og til kommunalvalget skal borgerne i Solrød Kommune stemme om, hvilke partier/lister og kandidater der i perioden 2022-2025 skal være repræsenteret i Solrød Byråd.

Til regionsrådsvalget skal borgerne sammen med de øvrige borgere i Region Sjælland stemme om, hvilke partier/lister der i perioden 2022-2025 skal være repræsenteret i Regionsrådet.

Valgperioden regnes fra den 1. januar i året efter valgåret.