Bliv hjemme og kontakt os inden aftale, hvis du er syg eller har symptomer på COVID-19

Hvis du har en aftale hos os, og du er syg eller har symptomer på COVID-19, så bliv hjemme og kontakt os telefonisk.

Hvis du har en aftale med sundhedsplejerskerne, sygeplejen eller andre kommunale afdelinger eller institutioner, så henstiller vi til, at du bliver hjemme og kontakter os telefonisk inden din aftale, hvis:

  • Du er syg
  • Du har symptomer på COVID-19
  • En i din hustand er testet positiv eller har symptomer på COVID-19

Du kan også opleve, at enkelte afdelinger kontakter dig pr. telefon inden din aftale for at sikre ovenstående, men også for eventuelt at tage noget af dialogen med dig pr. telefon for at afkorte det fysiske besøg. På denne måde passer vi bedst på hinanden og mindsker risikoen for eventuel smittespredning.

Vi håber, at du vil være med til at have skærpet opmærksomhed på at forebygge smittespredning.