Økonomisk trængte studerende kan få udleveret mundbind

Som studerende kan du få udleveret mundbind hos Solrød Kommunes Borgerservice, hvis du ikke selv har råd til at købe dem.

Som udgangspunkt skal vi alle sammen købe vores egne mundbind, men hvis du er studerende, og din økonomi er så presset, at du ikke har penge til at købe mundbind, så

kan du få udleveret mundbind i borgerservice i den kommune, hvor du bor.

Hvis du bor i Solrød Kommune og er studerende på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, og du ikke har råd til at købe mundbind, kan du derfor få udleveret 10 mundbind hos Solrød Kommunes Borgerservice inden for åbningstid.

Du vil blive bedt om at vise sygesikringskort, og det vil blive undersøgt, om du modtager SU, før mundbindene udleveres til dig.