Du kan brevstemme til Europa-Parlamentsvalget

I Solrød Kommune kan du brevstemme til Europa-Parlamentsvalget 2024 i perioden mandag den 29. april kl. 7.30 til torsdag den 6. juni kl. 18

Alle stemmeberettigede vælgere kan i forbindelse med valg brevstemme i enhver kommune i Danmark.

Du brevstemmer ved at møde op i Borgerservice indenfor vores åbningstider. Hvis du vil undgå at stå i kø, kan du bestille tid til at brevstemme.

Husk at medbringe legitimation f.eks. pas, kørekort eller sundhedskort.

Borgerservice holder ekstraordinært åbent for brevstemmere på følgende dage:

Lørdag den 25. maj 2024 kl. 10 - 13

Lørdag den 1. juni 2024, kl. 10 – 13

Onsdag den 5. juni 2024, kl. 10 – 13

Torsdag den 6. juni 2024, kl. 9 - 18

Hjælpemidler

Der vil i Borgerservice være en ekstra bred afstemningsboks med god plads til kørestol og evt. hjælper. Afstemningsboksen vil være indrettet med hæve-sænkebord. Der vil også være en særlig lup, som kan forstørre tekst til mindst firedobbelt størrelse, og som kan benyttes uden hænder.

Der vil derudover være en ikke-håndholdt LED-lampe, som man kan regulere i lysstyrke og lysfarve, samt et forstørrelsesapparat med CCTV-skærm. Der vil desuden være sorte penne til rådighed. 


Du kan læse mere om at brevstemme i eget hjem eller fra udlandet her.