Besøg den eventyrlige sansehave

Plejecenter Christians Have inviterer til Åben have, hvor du kan nyde den smukke sansehaves mange muligheder og høre om at være grøn frivillig i haven.

Nu kan du igen besøge den eventyrlige sansehave, der omkranser Plejecenter Christians Have, hvor blomster- og krydderurtebede pirrer de besøgendes sanser og træningsredskaber, bålsted og musikinstrumenter indbyder til hygge og leg for alle aldre.

Plejecenter Christians Have inviterer nemlig til Åben have søndag den 8. maj, søndag den 12. juni og søndag den 10. juli. Her kan du bl.a. høre om, hvordan det er at være grøn frivillig i haven – måske det er noget for dig? 

Alle dagene er fra kl. 10-12 og igen kl. 13-15.

Vi mødes i orangeriet, og der er indgang og parkering ved rehabiliteringsafdelingen – indgang E.

Af hensyn til beboerne er det ikke tilladt at medbringe hunde i sansehaven.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte grøn havepædagog Maybritt på tlf. 53578690