Øget brandfare i det fri

De seneste uger har budt på varmt og tørt vejr mange steder i landet. Når det samtidig blæser, er der øget risiko for, at der kan opstå brand i det fri eller i haven.

De seneste uger har budt på varmt og tørt vejr mange steder i landet. Når det samtidig blæser, er der øget risiko for, at der kan opstå brand i det fri eller i haven.

Derfor er det en rigtig god idé at tjekke Brandfare.dk, hvis du skal grille, tænde bål, bruge ukrudtsbrænderen eller lignende.

Brandfare.dk finder du gode råd om, hvordan du undgår naturbrande. Der er også et brandfareindeks, der viser risikoen for, at der opstår brand i naturen de kommende fem døgn. 

Gode råd til at undgå brand i naturen

  • Brug dertil indrettede pladser, hvis du skal tænde bål eller grille
  • Hold afstand til bevoksning
  • Efterlad aldrig et bål eller en grill, der ikke er slukket helt
  • Tænd aldrig bål eller grill, hvis det blæser meget eller er meget tørt
  • Hav altid vand i nærheden, når du tænder bål eller griller
  • Smid ikke cigaretskodder og lignende i naturen
  • Ring til 1-1-2, hvis uheldet alligevel er ude