Personlige forholdPersonlige forhold

Afhentning af pas

Hvis du er fyldt 18 år, skal du selv afhente dit pas på Borgerservice. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan enten du selv eller en af dine forældre hente dit pas.

I forbindelse med pasbestillingen vil det blive aftalt, hvor du kan få dit nye pas udleveret. Det kan enten foregå via vores selvbetjente dokumentboks eller ved personlig betjening.

Det er ikke muligt at få sit pas tilsendt med posten længere.

Pasafhentning fra dokumentboks

Dokumentboksen er placeret ved indgangen til Borgerservice i stuen på Rådhuset. Det vil derfor være åbningstiderne i Borgerservice, der definerer mulighederne for at afhente passet. Du skal ikke bestille tid og stå i kø, når du henter dit pas i dokumentboksen.

Du vil modtage en sms med en kode, når passet er klar til afhentning.

For at få udleveret dit nye pas fra dokumentboksen, skal du medbringe følgende:

  • Dit eksisterende gamle pas og sms-koden
  • Hvis du allerede har afleveret dit pas, eller du af andre årsager ikke har et gammelt pas, skal du i stedet medbringe MitID og sms-koden
  • Pas til børn under 18 år kan forældre afhente i dokumentboksen ved brug af deres MitID.
Siden er sidst ændret: 28-09-2023 Til top