Adresseforespørgsel
Du kan søge oplysninger i folkeregisteret om andre personer og få aktuelle navne- og adresseoplysninger, med mindre personen har navne- og adressebeskyttelse. Du kan også få at vide, om personen er død, rejst til udlandet eller er umyndig.
Du skal søge om adresseforespørgslen digitalt. Brug selvbetjeningsløsningen i boksen til højre på denne side.
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.
For at få udleveret oplysninger skal du dog kunne identificere den person, du ønsker oplysninger om ved navn samt enten fødselsdato eller adresse.
Du skal have mindst to af følgende oplysninger på personen:
- Fulde navn (fornavn og efternavn)
- Tidligere adresse
- Fødselsdato/personnummer
Hver henvendelse koster 75 kr., også selvom det ikke er sikkert, at kommunen kan finde den person, du søger.
Du skal være opmærksom på, at er den tidligere adresse fra før år 1972, kan den ikke bruges, fordi den ikke findes elektronisk. Du kan kontakte Landsarkivet for at få en nyere adresse, som kan bruges i selvbetjeningsløsningen.